Tag trygt din vitaminpille

Mange danske brugere af vitaminpiller går for tiden rundt og er nervøse, fordi de har læst at det kan være livsfarligt at tage vitaminer. Det er det ikke. Den daglige vitaminpille er stadig sund. Der er derfor ingen grund til bekymring. Læs her hvorfor.

Tvivl_valg2-300x273

Kosttilskud eller ej? Bor man i Danmark er det som udgangspunkt vigtigt at tage et dagligt tilskud af i det mindste D-vitamin og selen.

I den senere tid har en gruppe danske forskere med overlæge Christian Gluud fra Rigshospitalet i spidsen lagt  navn til advarsler om, at det kan være livsfarligt at indtage såkaldte antioxidanter i doser, der overstiger indholdet en ganske almindelig multivitaminpille. Ledende medarbejdere fra såvel Kræftens Bekæmpelse som DTU Fødevareinstituttet har ligeledes kritiseret vitaminpiller i medierne. Danske forbrugere af vitaminpiller er forståeligt nok blevet nervøse over dette, men det har de ingen grund til, ligesom de ikke har grund til at stoppe med at anvende deres vitamintilskud. Advarslerne er nemlig baseret på et yderst tyndt grundlag.

En skæv sammenligning
Kort fortalt har forskergruppen udvalgt 78 undersøgelser af vitaminers og/eller mineralers indvirkning på helbredet og gen-analyseret dem for at se, om der var en tendens til øget dødelighed hos brugere af vitaminpiller. Der er dog flere steder, hvor forskerne har lavet nogle tankevækkende ”fodfejl”, som ødelægger sammenligningsgrundlaget.

  • Der er medtaget og lagt stor vægt på undersøgelser, hvor der er anvendt præparater med meget høje doser – det vil sige lægemiddeldoser – af antioxidanter, som intet har at gøre med kosttilskud.
  • Der er medtaget undersøgelser med mennesker, som i forvejen var alvorligt syge. Der er derfor andre faktorer end vitamin-indtag, som kan have påvirket dødeligheden.
  • Forskerne har givet points til de enkelte undersøgelser ud fra kriterier, som er svære at gennemskue. Derved kan forskerne i realiteten give en mere positiv bedømmelse af nogle undersøgelser og en mere negativ af andre – hvilket i høj grad påvirker det ønskede udfald af den samlede analyse.

Positive vitamin-undersøgelser blev vægtet lavt
Resultatet af denne udvælgelsesproces blev da også, at en stor del af de undersøgelser, som har vist en positiv virkning af indtagelse af vitaminpiller, rent faktisk er blevet ”sløret”. Dette kan man blandt andet se med SU.VI.MAX-undersøgelsen fra 2004, hvor mænd, der indtog en kombination af antioxidanter, havde 31% lavere kræftrisiko og 37% lavere dødelighed end mænd, der ikke tog disse tilskud.

Kritik af forskningen
Nogle af de undersøgelser, som de danske forskere iøvrigt har vægtet til fordel for deres argument, har tidligere fået massiv kritik. Det gælder blandt andet en finsk undersøgelse af rygere (ATBC-undersøgelsen), der fik beta-caroten og/eller E-vitamin samt CARET-undersøgelsen med rygere, tidligere rygere og asbestarbejdere, som fik store (isolerede) tilskud af A-vitamin og stoffet betacaroten. Denne forskning er netop blevet kritiseret, fordi den er udført på mennesker, der i forvejen har øget risiko for kræft og død, men også fordi der er anvendt store doser af nogle få vitaminer. Der er i  omtrent samtlige forsøg brugt fra 5 til 20 gange den anbefalede dosering eller mere. Det er i virkeligheden et helt forkert grundlag at bedømme ud fra, da kosttilskud ikke er beregnet til at redde folk fra usunde levevaner eller alvorlig sygdom  men derimod at supplere en ellers sund og forebyggende livsstil.

Æbler og bananer
Det er vigtigt, når man diskuterer vitaminer og andre næringsstoffer, at man ikke blander æbler og bananer. Netop dette gør de danske forskere, DTU og Kræftens Bekæmpelse, når de på baggrund af undersøgelser, der er foretaget med alvorligt syge mennesker, drager konklusioner på vegne af raske personer. På samme måde kan man ikke anvende undersøgelser, hvor der er brugt vitaminer i lægemiddeldoser, som løftestang for argumentet om, at almindelige vitaminpiller med moderate doser kan være farlige. Det er blandt andet disse fejl, som er med til at svække de danske forskeres kritiske udmelding over almindelige vitaminpiller, som kan købes i håndkøb.

Hvad skal forbrugere gøre?
Som forbruger kan det være svært og til tider umuligt at vide, hvad man skal tro på, når bølgerne går højt i medierne. Der er dog nogle generelle ting, som er vigtige at fremhæve:

  • Der er tale om, at nogle få danske forskere melder ud med en mening, som iøvrigt strider imod langt flere eksperter (herhjemme og i udlandet), som bestemt ikke deler denne holdning og er lodret uenige.
  • Præparater med vitaminer og mineraler sælges lovligt i Danmark, fordi Fødevarestyrelsen efter grundig vurdering har godkendt de doser, de indeholder. Højt-doserede vitaminpiller derimod hører under Lægemiddelstyrelsen (Stærke Vitamin- og Mineralpræparater) og er slet ikke relevante for den kritik, der er fremsat.
  • En lang række undersøgelser viser med statistisk sikkerhed, at korrekt anvendelse af præparater med vitaminer og mineraler kan være med til at forebygge sygdomme, som ellers kan føre til for tidlig død.
  • Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som har til opgave at vurdere sikkerheden ved fødevarer og herunder kosttilskud har ligeledes vurderet vitaminers positive effekter i forbindelse med den såkaldte anprisningsordning. EFSA har undersøgt om der er videnskabeligt bevis for sammenhængen mellem blandt andet vitaminer og deres sundhedseffekter, og EFSA har godkendt en række sundhedseffekter for blandt andet de vitaminer som forskergruppen kritiserer.
  • En sund og varieret kost og en sund livsstil i almindelighed er den vigtigste indsats for et godt helbred. Dog kan det være en god ide at supplere sin kost med vitaminer og mineraler, herunder selen og D-vitamin.
  • En ny undersøgelse har vist, at tilskud af D-vitamin kan mindske dødeligheden af hjerte-kar-sygdom og diabetes med 61%. Samtidig viser forskning, at op imod 2/3 af den europæiske befolkning mangler D-vitamin.
  • En relativt ny undersøgelse (meta-analyse) fra England viser, at det kan have en række sundhedsfremmende virkninger at tage selen-tilskud. Undersøgelsen antyder også, at det især er i Europa, at der kan være fordel ved at tage selen.

Hvert femte par i Danmark er ufrivillige barnløse: Sådan øger I chancen for at få børn

Danske mænds sædkvalitet er ualmindeligt ringe. Hos hver femte mand står det så skidt til, at sandsynligheden for at blive far er ekstremt lav. Heldigvis kan næringsstoffer fra kosten bruges til at skabe et bedre grundlag for sunde og normale sædceller.

Saedceller

Sunde sædceller med god fremdrift

En sædprøve fra en dansk mand er ofte et sørgeligt syn, når man studerer den i et mikroskop. Ikke alene er der langt færre af de små fyre end der burde være – der er også høj sandsynlighed for, at dem der trods alt er der, har misdannelser eller er for sløve til at bevæge sig.

En undersøgelse blandt danske værnepligtige foretaget af forskere fra Rigshospitalet viser, hvor slemt det står til. Her havde 40 procent af de undersøgte mænd en sædkvalitet på under 40 millioner sædceller pr. ml, hvilket betyder at de sandsynligvis vil have problemer med at blive fædre. Hver femte af de værnepligtige havde endda under 20 millioner sædceller pr. ml. Med så få sædceller er det stort set umuligt at gøre en kvinde gravid uden hjælp.

Skæve haler skyld i barnløshed
Det er ikke kun antallet af sædceller, der er problemet. Den enkelte sædcelles form (morfologi) og evne til at bevæge sig (motilitet) har også stor betydning for dens evne til at nå frem til ægget og trænge ind i det, så nyt liv kan opstå. Et stigende antal danske sædceller har misdannelser som korte eller skæve haler eller deforme hoveder. Andre har problemer med at svømme ligeud, og drejer i stedet bare rundt og rundt om sig selv.

Antallet af sædceller, den enkelte sædcelles form (morfologi) og evne til at bevæge sig (motilitet) har hver især betydning for mandens fertilitet.

Videnskaben ved ikke med sikkerhed, hvorfor den danske sædkvalitet er i så sørgelig forfatning. Mistanken kredser blandt andet om brugen af hormonforstyrrende stoffer og skadelig kemi i de produkter vi bruger i vores hverdag. Mange af problemerne grundlægges sandsynligvis allerede i fosterstadiet, hvor moderens spisevaner, vægt og brug af kemi og tobak er kendte risiko-faktorer.

Q10 og selen giver sund sæd
Men videnskabelige studier peger også på, at mænd med dårlig sædkvalitet har mulighed for at forbedre den ved at ændre på deres kost. Flere næringsstoffer har nemlig afgørende betydning for evnen til at danne sunde og velfungerende sædceller, hvilket giver manden større fertilitet.

Det ene er spormineralet selen, som er med til at sikre dannelsen af normale sædceller. Selens betydning for normal sædcelleproduktion er så veldokumenteret, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har godkendt det til dette formål. Stoffet beskytter blandt andet mod DNA-skader, som kan give defekte sædceller med forringet bevægelighed. I et forsøg, hvor man gav selen til barnløse mænd, fik 60% af deltagerne forbedret deres sædcelle-motilitet som følge af behandlingen.

Et andet næringsstof er det vitamin-lignende stof co-enzym Q10, der ud over at være en vigtig antioxidant også spiller en afgørende rolle i kroppens energi-omsætning. Flere forskellige studier har vist, at Q10 kan være med til at give bedre sædkvalitet. For eksempel fik en gruppe iranske mænd forbedret antallet af sædceller med 21 procent, og motiliteten med hele 30 procent.

Klik her for at søge mere info om sunde sædceller

Europæere mangler vigtigt sporstof: Ny forskning viser store sundhedsfordele ved selen-tilskud

Doctor_Patient

Forskning peger på en mulig sammenhæng mellem en generel lav selenindtagelse i Europa og en lang række helbredsproblemer.


En helt ny videnskabelig vurdering fastslår, at næringsstoffet selen er afgørende for vores helbred. Den afslører samtidigt, at de fleste europæere er nødt til at øge deres indtag for at kunne få optimal nytte af stoffet.

Problemer med skjoldbruskkirtlen, nedsat immunfunktion, barnløshed, visse kræftformer og en række andre helbredsproblemer, som er udbredte blandt europæere, kan være forårsaget af vores lave indtag af et mikronæringsstof, der hedder selen. En af verdens førende eksperter på området, professor Margaret Rayman, University of Surrey, Guildford i England, har netop offentliggjort en videnskabelig oversigtsartikel, som peger på det lave selenindtag som en årsag til en række sygdomme. Rayman fremhæver samtidig, at det især synes at være europæere, som har behov for selen-tilskud, da vi i modsætning til eksempelvis den amerikanske befolkning har et betydeligt lavere selen-indtag fra kosten. Faktisk er selen-indholdet i dansk kost så lavt, at det ifølge mange eksperters vurdering, ikke er i stand til at give  den optimale beskyttelse.

Skal der handles nu?
Den nye artikel, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, The Lancet, er en gennemgang af en lang række selenundersøgelser. Tilsammen viser de en nærmest U-formet ”nytte-kurve”, hvor øget selen-indtag har sundhedsmæssig genvist indtil et givent punkt, hvorefter kurven går den anden vej, og der ikke længere er sundhedsmæssige fordele ved at få ekstra selen.  For europæerne gælder det om at nå frem til det knæk i kurven, hvor man altså har størst sundhedsmæssig gavn af selen, men der er et godt stykke vej.
Der har været mistanke om en mulig sammenhæng imellem meget højt selenindtag og type-2 diabetes, men dette har ikke kunne dokumenteres i undersøgelser og nævnes derfor kun som en sikkerhedsforanstaltning fra forfatterens side.
Det er ikke første gang, professor Rayman tager fat i det alvorlige selen-problem. I 1997 beskrev hun i en artikel i British Medical Journal, hvordan det britiske selen-indtag var blevet halveret i løbet af de seneste to årtier og stillede i den forbindelse det meget relevante spørgsmål: er det på tide at gøre noget ved problemet?

Dokumenterede fordele
Man ved fra videnskabelige undersøgelser, at selen understøtter kroppens forsvar mod virus, sikrer dannelse af normale velfungerende sædceller, forebygger problemer med skjoldbruskkirtlen og tilmed har dokumenterede kræftforebyggende egenskaber. Det, som eksperter for tiden diskuterer, er ikke vigtigheden af selen men derimod, hvor meget selen man behøver for at opnå den optimale grad af beskyttelse.
Lancet-artiklen er i høj grad med til at cementere selens store betydning for helbredet og bringer os et skridt nærmere konklusionen, at europæere synes at være i underskud med dette næringsstof og bør overveje at øge deres indtag for at være på den sikre side.

Kilde: The Lancet 2012; Feb.29. E-pub ahead of print

Hvad er selen?
Selen er et mineral og et såkaldt sporstof, som planter optager fra jorden og videregiver  til dyr og mennesker. Fordi europæisk landbrugsjord generelt er meget selen-fattig, er det svært fro mennesker i vores del af verden at få nok af stoffet fra føden. Selen understøtter en række vigtige selen-afhængige proteiner (selenoproteiner) i kroppen, som er afgørende for helbredet.
Stoffet findes blandt andet i fuldkornsprodukter, indmad, fisk og nødder men kan også tages som tilskud i tabletform.

Mangel på sollys og D-vitamin et stort problem: Stigning i knogledeformiteter hos børn

Mor-og-barn-i-solen1

På de nordlige breddegrader kan vi kun danne D-vitamin på denne måde om sommeren.

Engelsk syge, en knoglelidelse som især ramte fattige børn i 1700-tallet og forekom indtil for 80 år siden, er på vej retur, advarer britiske læger. Årsagen er mangel på sollys, et overforbrug af solcreme og alt for lavt indhold af D-vitamin i kroppen.

Forældre, som med de bedste intentioner smører deres børn ind i solcreme, inden de sender dem i skole eller børnehave, gør dem i værste fald en bjørnetjeneste. Det samme gælder de forældre, som giver ungerne lov til at sidde alt for mange timer indenfor og spille computerspil. Ifølge britiske læger1 er det en kombination af overdreven brug af solcreme og alt for lidt udendørs-aktivitet, som har ført til kritisk lavt indhold af D-vitamin i blodet hos børn. Der er rapporteret om flere tilfælde af knoglelidelsen engelsk syge hos børn i det solfattige nordlige Storbritannien, og selv ved sydkysten ser man problemet.

En ellers uddød sygdom
Engelsk syge, som er knogledeformiteter forårsaget af kritisk mangel på D-vitamin, var en sygdom, som især ramte fattige børn i 1700-tallet, og som fandtes indtil for 80 år siden. Nu er problemet ved at vende tilbage, advarer lægerne, og det rammer tilsyneladende på tværs af de socialle klasser.
Brugen af solcreme med et faktortal på 7-8 og derover blokerer for den naturlige dannelse af D-vitamin i huden, som sker, når man udsættes for sollys. Ligeledes vil man få mangel på D-vitamin, hvis man opholder sig for lidt udendøre. Professor Nicholas Clarke, som er ortopædkirurg ved Southampton General Hospital i England efterlyser en landsdækkende indsats mod problemet.

Tilskud af D-vitamin
I Danmark vil situationen med al sandsynlighed være den samme.Tidligere på året blev et norsk-amerikansk studie2 offentliggjort, som viste, at det i vinterhalvåret var fysisk umuligt at danne nok D-vitamin i huden ved sollysets hjælp alene. Computer-beregningerne blev foretaget i Boston, hvor klimaet minder meget om det danske.
For at være på den sikre side kan man anvende et tilskud af D-vitamin, som er en enkel, naturlig og sikker måde at dække behovet for dette vitamin på.

Kilder:

  1. www.dailytelegraph.co.uk, November 16. 2010
  2. Journal of the American
    Academy of Dermatology June 2010, Volume 62, Issue 6, Pages 929.e1-929.e9

Vitaminpiller kan gøre mænd mere frugtbare

Silhuet_men

Op imod en femtedel af par i den fødedygtige alder har problemer med at få børn, og i cirka halvdelen af tilfældene skyldes det mandens ringe sædkvalitet.

Britiske forskere er netop kommet ud med en ny rapport, der dokumenterer, at mænd kan øge chancerne for at blive fædre, hvis de tager tilskud af bestemte antioxidanter.

Britiske forskere fra Guy’s and St. Thomas’ NHS Foundation Trust i London har imidlertid lige offentliggjort en rapport, som konkluderer, at chancerne for befrugtning øges, hvis mænd tager tilskud af særlige antioxidanter, især vitamin C, vitamin E og selen.

Øger sædkvaliteten
Den nye rapport, som er offentliggjort i Reproductive BioMedicine Online, er en omfattende gennemgang af ialt 17 randomiserede kliniske studier, der ser på, hvordan vitamin C og E, selen, zink, folinsyre, carnitin og carotenoider indvirker på sædkvalitet og antallet af graviditeter. Blandt de vigtigste observationer foretaget af forskerne kan nævnes at:

  • 75 procent af undersøgelserne viste en forbedring af mindst sperm-parameter sammenlignet med placebo eller ingen behandling
  • 63 procent af undersøgelserne viste signifikant forbedring af sperm-motilitet (sædcellers evne til at bevæge sig) i forhold til placebo
  • 33 procent af undersøgelserne viste en forbedring af sperm-koncentrationen (antallet af sædceller)
  • Antioxidant-supplementering viste sig som helhed at øge antallet af graviditeter med 19 procent. I placebo-/kontrolgrupperne blev den til sammenligning blot øget med tre procent.

Understøtter tidligere forskning
Tilsvarende observationer er gjort i tidligere offentliggjorte undersøgelser. For eksempel viste skotske forskere, hvordan tre måneders supplementering med selen øgede sædcelle-motiliteten markant hos mænd med fertilitetsproblemer. Ligeledes viste italienske forskere fra University of Marche i Ancona, hvordan tilskud af det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 også havde en positiv indflydelse på sædcellernes bevægelighed. Stoffet er med til at regulere cellers energiomsætning. Man så, hvordan sædcellernes Q10-indhold steg som følge af supplementeringen, og dette understreger stoffets betydning for sædcellernes energiproduktion

Kilde:

  1. Reproductive BioMedicine Online Volume 20, Pages 711-723
    “A systematic review of the effect of oral antioxidants on male infertility”
    Authors: C Ross, A Morriss, M Khairy, Y Khalaf, P Braude, A Coomarasamy, T El-Toukhy
  2. Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.
  3. Fertil Steril. 2009 May;91(5):1785-92.

De fleste læger bruger og anbefaler kosttilskud

Pixabay_Doctors

Flere amerikanske læger bruger og anbefaler kosttilskud.

60-75% af læger i USA bruger kosttilskud, og endnu flere anbefaler produkterne til deres patienter, viser en ny undersøgelse.

Læger beskyldes ofte for at have en negativ holdning til kosttilskud, men ifølge en ny undersøgelse af 900 læger, herunder hjertelæger, hudlæger og ortopædlæger, anvender 60-75% af lægerne kosttilskud, og 66-91% af dem anbefaler produkterne til deres egne patienter.
I det videnskabelige tidsskrift Nutrition Journal skriver en gruppe eksperter, som den amerikanske brancheorganisation Council for Responsible Nutrition (CRN) har bedt om at udfærdige analysen, hvordan resultaterne af deres nye HCP Impact Study (Health Care Professional Impact Study) stemmer godt overens med tidligere undersøgelser, som gruppen har udført. I 2007 offentliggjorde de data i det samme tidsskrift, som viste at 72% af læger bruger kosttilskud, og 79% anbefaler dem til patienterne.

Mest udbredt blandt hudlæger
Af den nye undersøgelse fremgår det, at nogle speciallæger er mere tilbøjelige end andre til at bruge og anbefale kosttilskud. For eksempel bruger 75% af hudlægerne og 73% af ortopædlægerne kosttilskud, hvor det tilsvarende tal for hjertelæger er 57%. 59% af hudlægerne og 50% af ortopædlægerne anvender produkterne regelmæssigt, hvor kun 37% af hjertelægerne gør det.
De mest almindeligt anvendte kosttilskud er multivitaminer, og mere end 25% i hver enkelt speciallæge-gruppe fortalte, at de anvender omega-3 fedtsyrer, mens cirka 20% benytter sig af urtepræparater.

Mange sundhedsfordele
Som noget interessant kan man se, hvordan hjertelæger anvender kosttilskud i lavest grad men samtidig er meget villige til at informere deres patienter om fordelene. 72% af hjertelægerne anbefaler deres patienter at tage kosttilskud for et sundere kredsløb og lavere kolesterol. 66% af hudlægerne anbefaler produkterne for hud, hår og negle, hvor over 90% af ortopædlægerne råder deres patienter til at anvende kosttilskud for at få stærkere og sundere knogler og led.

Source: Nutrition Journal 2011, 10:20

Knoglestyrkende tilskud forebygger osteoporose hos kvinder

Women_Statue

Knogler har brug for tilstrækkeligt calcium, men også D-vitamin, magnesium, B-vitaminer og en række andre næringsstoffer.

Kvinder, som tager en kombination af calcium og D-vitamin, øger mineraltætheden i knoglerne og reducerer derved risikoen for osteoporose, selvom deres calciumindtag i forvejen er tilstrækkeligt højt.

Hvis en kvinde vil beskytte sig selv mod knogleskørhed (osteoporose), bør hun tage et tilskud af calcium og D-vitamin, også selvom hendes indtag af calcium i forvejen er tilstrækkeligt højt, viser en ny finsk undersøgelse. Forskere fra Universitetet i Kuopio skriver i tidsskriftet Osteoporosis International, at knoglemineral-indholdet hos kvinder, der fik 1.000 mg calcium og 20 mikrogram D-vitamin dagligt igennem tre år øgedes betydeligt mere, når man sammenlignede dem med kvinder, der ikke fik tilskud af de to stoffer. Knoglemineral-indholdet er et mål for knoglestyrke, som kan anvendes til at vurdere risikoen for skøre knogler.

Stor undersøgelse
Ialt 3.432 kvinder i alderen 66-71 medvirkede i den såkaldte OSTPRE-FPS (Osteoroposis Risk Factor and Prevention-Fracture Prevention Study), som er en randomiseret, åben befolkningsundersøgelse. En undergruppe bestående af næsten 600 kvinder blev tilfældigt udvalgt til undersøgelse af knoglemineral-indhold. Halvdelen af kvinderne fik calcium og D-vitamin dagligt, hvorimod den anden gruppe (kontrolgruppen) ikke fik noget. Efter tre år var knoglemineral-indholdet øget med 0,84% hos dem, der fik tilskud. I kontrolgruppeb var stigningen kun på 0,19%.

Støtter hinanden
Grunden til at man skal tage begge næringsstoffer, er at de understøtter hinanden. Calcium indvirker på knogledannelse og stimulerer de reparations-mekanismer, som vedligeholder knoglevæv. D-vitamin virker derimod ved at øge kroppens calcium-optagelse.
En samlet analyse foretaget på baggrund af næsten 70.000 mennesker i USA og Europe, viser at calcium og D-vitamin indtaget sammen sænker risikoen for knoglebrud med otte procent og hoftebrud specifikt med 16 procent. Disse data er offentliggjort i British Medical Journal.

Husk magnesium!
Hvis du tager calciumtilskud, så vær også opmærksom på at få nok magnesium, da magnesium sidder i cellemembranerne og modvirker, at calcium havner de forkerte steder i kroppen.

Q10 beskytter dine muskler

Pixabay_Runners

Tilskud af Q10 beskytter idrætsfolk mod skader og er ikke på dopinglisten.

Stoffet coenzym Q10, som mange tager for at få mere energi, er åbenbart også i stand til at beskytte imod de skader, muskelvævet udsættes for i forbindelse med hård idræt.

Det kræver energi at dyrke sport, og mange idrætsudøvere har fundet ud af, at den vitaminbeslægtede substans coenzym Q10 kan give dem energi til bedre præstationer. Stoffet kan imidlertid også beskytte mod nogle af de skader, som typisk ses hos ekstremsports-udøvere. I en undersøgelse, som spanske forskere fra Universitet i Granada udførte på 20 ultra-løbere, så man, hvordan løbere, der tog Q10-kapsler, havde betydeligt lavere forekomst af skader på muskelvævet, sammenlignet med løbere, der fik identiske snydekapsler. Undersøgelsen er offentliggjort i European Journal of Nutrition og hævdes at være den første, der viser, at coenzym Q10 beskytter mod skader i muskelvævet i forbindelse med ekstremsport.

Mindre DNA-skade og inflammation
De 20 løbere blev inddelt i to lige store grupper. Løberne i den ene gruppe fik hver især en kapsel med 30 mg Q10 to dage før løbet, tre 30 mg-kapsler dagen før løbet og en 30 mg-kapsel en time inden start. Løberne i den anden gruppe fik et tilsvarende antal identiske snyde-kapsler (placebo) uden virkning. Herefter skulle alle løbe 50 kilometer langs med Europa’s højestbeliggende vejstrækning i Sierra Nevada-bjergene.
Der var tydelig forskel på de to grupper. Hos de Q10-behandlede blev der målt langt under halvt så meget DNA-skade som hos de løbere, der fik placebo. Ligeledes var der langt mindre forekomst af inflammation i Q10-gruppen.

Beskytter nyrerne
En anden ting forskerne observerede var, at der var langt mindre creatinin i urinen hos dem, der fik Q10. Creatinin er et stof, der opstår, når muskelvæv nedbrydes, og det signalerer samtidig en skade-virkning på nyrerne.
En finsk undersøgelse fra 1996, som viste, at Q10-tilskud afkortede restitutionstiden hos finske eliteskiløbere (langrend), har nu pludselig fået en mulig forklaring: jo mindre skader musklerne er udsat for, desto hurtigere er man klar igen.

Kilde: European Journal of Nutrition (online), 12. oktober 2011

Fiskeolie hjælper måske mod hyperaktivitet

Fisk-og-fiskeolie2

Forskning tyder på gavn af fedtsyrerne i fiskeolie til børn med en ADHD-diagnose.

Hyperaktive børn kan måske blive hjulpet med et tilskud af omega-3 fedtsyrer, mener forskere.

Fiskeolie har en række sundhedsgavnlige egenskaber og ifølge forskere kan børn, der har fået stilet diagnosen ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder) – også kendt som hyperaktivitet – blive hjulpet med et dagligt tilskud af fiskeolie. I oktober-udgaven af det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry konkluderer to forskere tilknyttet the Yale Child Study Center, at fiskeolie viser en moderat men statistisk signifikant effekt mod ADHD-symptomer. Deres konklusion er baseret på en meta-analyse (grundig sammenligning) af ialt 10 videnskabelige undersøgelser med sammenlagt 699 børn.

Meget sikkert at anvende
Forskerne understreger, at de lægemidler, der idag anvendes til lindring af ADHD-symptomer er mere effektive end fiskeolie. Til gengæld fører fiskeolie ikke til de bivirkninger, som typisk ses med de hyppigt anvendt lægemidler, og udgør derfor et godt og sikkert alternativ, der fortjener at blive udforsket grundigere. Forskerne påpeger ligeledes, at fiskeolie kan benyttes til at forstærke den syntetiske medicins virkning, ligesom fiskeolie kan anvendes af forældre, som ikke ønsker, at deres barn skal tage receptpligtig medicin.

Omega-3 fedtsyrer har forskellige virkningsmekanismer, hvoraf nogle er af potentiel gavn for ADHD-patienter. For eksempel har disse fedtsyrer anti-inflammatoriske egenskaber, som kan være med til at beskytte hjernecellerne. Ligeledes har omega-3 vist at have en positiv indvirkning på hjernens indhold af de to vigtige signalsubstanser serotonin og dopamin. Serotonin er vigtigt for ens velbefindende, og dopamin er vigtig for ting som indlæring, motivation, humør og opmærksomhed.

Kilde:
Journal of the Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 2011;50(10):991-1000

Vitamin kan måske beskytte hjertet

Angina

C-vitamin lægger sig i kølvandet på den række af næringsstoffer, der har vist en klar effekt mod hjertesygdom.

Der er mange, som tager tilskud af C-vitamin for at styrke deres immunforsvar, men der er formodentlig ikke ret mange, der ved, at dette vitamin også kan beskytte hjertet. Ifølge ny forskning præsenteret af koreanske videnskabsmænd ved den amerikanske hjerteforenings kongres Scientific Sessions 2011, har hjertesvigt-patienter med lavt blodindhold af C-vitamin øget risiko for at støde ind i hjerteproblemer, muligvis med risiko for at dø, sammenlignet med de patienter, som har højt indhold af vitaminet i blodet.

C-reaktivt protein
Med koreanernes forskning har man angiveligt for første gang påvist en sammenhæng imellem lavt C-vitaminindhold og ringere helbred hos hjertesvigtpatienter. Deres undersøgelse fokuserer specifikt på noget, der hedder hsCRP (high sensitivity C-Reactive Protein), som er et protein med indvirkning på risikoen for hjerte-kar-relaterede risikofaktorer.

Dobbelt så høj risiko
Undersøgelsen analyserede sammenhængen imellem indtag af C-vitamin og niveauet af hs-CRP i blodet hos 212 hjertesvigtpatienter. Forskerne obsverede, at hos de personer, som havde lavest C-vitaminindhold (og det højeste niveau af hs-CRP), gik der kortere tid imellem alvorlige hjerterelaterede komplikationer. Patienter med det laveste indhold af C-vitamin havde næsten dobbelt så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom i forhold til dem med højest C-vitamin indhold indenfor en et-årig opfølgningsperiode, siger forskerne.

Kilde:
American Heart Association’s Scientific Sessions 2011
Session title: Issues in Heart Failure Management
Abstract 14667: Vitamin C Deficiency, High-Sensitivity C-Reactive Protein and Cardiac Event-Free Survival in Patients with Heart Failure

Hvad er CRP?
CRP står for “C-Reaktivt Protein” og er et proteinstof, som man forbinder med blandt andet øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Man har observeret, at CRP-niveauet i kroppen går i vejret i forbindelse med inflammationsprocesser. CRP har en række funktioner i kroppen herunder at hjælpe med at bortskaffe døde (nekrotiske) celler samt celler, der har destrueret sig selv i den proces, der kaldes apoptose (programmeret celledød).

 

C-Vitamin
En sund kost med masser af frisk frugt og grønt er en god måde at sikre kroppen tilstrækkeligt med C-vitamin på. Mange spiser dog ikke så sundt og da slet ikke hver dag i hele ugen. I sådanne situationer kan det være en god ide med et tilskud af C-Vitamin. C-vitamin-præparater der indeholder syreneutralt C-vitamin (calcium ascorbat) er særligt velegnede til længere tids anvendelse, idet de er skånsomme mod maveslimhinden.