Stå op og lev længere

To-maend

Kontormand eller jord- og betonarbejder: Vi er alle skabt til at bevæge os.

Fordelene ved en aktiv livsstil med daglig motion er efterhånden velkendt: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Denne aktivitet skal være ud over almindelige dagligdags aktiviteter og skal, hvis den deles i intervaller, være af mindst 10 minutters varighed. Børn og teenagere bør på samme vis bevæge sig mindst en time om dagen fordelt på moderat og intensiv aktivitet.

Det var de velkendte anbefalinger.

Ny og mere overraskende forskning tyder imidlertid på, at hvis der går for meget tid med at sidde på den flade, øger vi vores risiko for fedme, type 2 diabetes, hjertesygdom, nogle kræftformer samt for at dø for tidligt – uanset vores øvrige aktivitetsniveau!

Sid højst 4 timer daglig
Senest har forskere fra universitetet i Sydney benyttet spørgeskema-data fra 222.497 personer over 45 år til at konkludere, at når vi sidder ned i længere tid, er en risikofaktor for at dø af alle årsager uafhængig af fysisk aktivitet. Undersøgelsen fandt, at både mænd og kvinder, der sad ned 8 timer om dagen, havde en 15% øget risiko for at dø før tid, og de der sad ned i 11 eller flere timer om dagen havde en 40% øget risiko for at dø i løbet af de næste tre år sammenlignet med dem, der sad mindre end fire timer om dagen.

Globalt er fysisk inaktivitet vurderet til at være årsag til 6% af alle dødsfald.

Folkesundhedsprogrammer bør derfor fokusere på at nedsætte den tid vi sidder ned og på at øge vores fysiske aktivitet, lyder budskabet fra forskerne.

Kilder
Sundhedsstyrelsen
van der Ploeg HP, et al. Sitting Time and All-Cause Mortality Risk in 222 497 Australian Adults. Arch Int Med. 2012; 172 (6): 494-500.

Ældre nedsætter deres dødelighed med selen og Q10

Tre-seniorer

I Danmark er hjertesygdom den næsthyppigste dødsårsag efter kræft. Derfor er nyheden om, at vi kan halvere vores risiko for at dø af hjertesygdom med to næringsstoffer en rigtig god nyhed.

Svenske forskere fra Universitetshospitalerne i Linköping og Karolinska Instituttet i Stockholm har fulgt 443 ældre af begge køn i alderen 70-88 år fra Kinda kommune i op til fem år. Faktisk var forsøgsdeltagerne blevet regelmæssigt undersøgt siden 1998, idet de tidligere havde deltaget i en epidemiologisk undersøgelse, som er en undersøgelsestype, hvor man ser bredt på forekomst og fordeling af sygdomme hos en befolkningsgruppe.


Grundig forundersøgelse

Ved den nye undersøgelses start blev alle deltagere undersøgt af erfarne hjertelæger, hvilket bl.a. inkluderede blodprøver, EKG og blodtryksmåling. I blodprøverne målte forskerne indholdet af selen og Q10, NT-proBNP som er et mål for hjertets pumpefunktion samt for markører for oxidativt stress.

Patienter der fornylig havde haft et hjertetilfælde, som stod for at skulle opereres eller som led af alvorlig sygdom som kunne forventes at mindske deres overlevelseschancer blev udelukket fra undersøgelsen. Det samme gjorde patienter med et medicin- eller alkoholmisbrug samt patienter som ikke kunne forventes at være i stand til at samarbejde om projektet i undersøgelsens løbetid.

Dobbelt-blindet undersøgelse
Alle deltagere fik tilskud i mindst 4 år og blev derudover undersøgt hver 6. måned. I alt 221 personer fik aktiv behandling i form af 200 µg selen én gang daglig og 100 mg coenzym Q10 to gange daglig. Placebogruppen bestod af 222 personer. Undersøgelsen var dobbelt-blindet, hvilket vil sige, at hverken forsøgsdeltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik hvad.

Klik her for at søge mere information om Q10 og selen

Formål
Formålet med undersøgelsen var at se om tilskud af selen og Q10 er i stand til at påvirke graden af kronisk hjertesygdom, dødsfald herfra samt dødsfald af andre årsager. Grunden til at man valgte at se på selen og Q10 var, at der samlet set er udgivet mere end 1.400 videnskabelige artikler om disse to stoffers virkning på hjertesygdom. Samtidig ved vi, at kroppens naturlige indhold af Q10 falder med alderen og at indholdet af selen erfaringsvis ikke er optimalt hos de ældre.

Q10 og selen samvirker i kroppen
I kroppen skifter coenzym Q10 hele tiden mellem at være oxideret og reduceret. Udtrykt på en anden måde; mellem sin ikke-aktive og aktiverede form. Denne vedvarende reducering af Q10 medfører et behov for selenoproteinet TrxR1, hvori selen indgår i form af selenocystein. Funktion af disse selenholdige proteiner bliver optimal med et tilstrækkeligt Q10-niveau og omvendt

Resultater
Forskerne konkluderer, at tilskud med selen og Q10 medfører en statistisk sikker nedsættelse af dødsfald forårsaget af hjerte-karsygdom hos ældre på 44 – 55% alt efter målemetode. EKG-målinger og biokemiske markører støtter disse data. Undersøgelsen kaldes også kisel10.

Ref.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.

Britisk undersøgelse: Kun 20% får nok frugt og grønt

Frugt-og-groent

Der skal mere grønt og frugt på bordet både i England og ikke mindst i Danmark.

Rundspørge blandt englændere viser, at kun hver femte spiser spiser sundt nok. Hos danskerne ser det endnu værre ud.

Det slår sløjt til med briternes forbrug af frugt og grønt, viser en ny undersøgelse, som afslører, at gennemsnitligt 17% af lav-indkomstfamilierne spiser den anbefalede mængde frugt og grønt. Til sammenligning er der omtrent 27% af de mere velstillede, som evner at spise nok frugt og grønt til at nå op på den mængde frugt og grønt, som ifølge sundhedsmyndighederne er nødvendig for at forebygge livsstilsrelateret sygdom. Godt 2.000 personer medvirkede i undersøgelsen, som er udført for World Cancer Research Fund (WCRF).

Værre for danskerne
Det ser meget værre ud for os danskere. En undersøgelse fra Gartneriernes Afsætnings Udvalg (GAU) viser, at mindre end hver tiende herhjemme får den anbefalede mængde frugt og grønt. I 2011 var der 8,7 procent af de voksne danskere, der nåede op på det ønskede niveau, mens det i 2010 lykkedes for 9,4 procent.

Åbenbart kender 98 procent af danskerne til kostrådet om at spise 600 gram frugt og grønt dagligt, men alt for mange synes tilsyneladende, at det er for dyrt at købe frugt og grønt i butikkerne, og desuden er der alt for mange, der ikke kender til de mange muligheder man har for at anvende grøntsager i madlavningen.

Holder os raske
Ikke desto mindre er det utroligt vigtigt at spise en kost med tilpas høje mængder frugt og grønt, da det forsyner os med vitaminer, mineraler og kostfibre, som ikke alene er med til at forebygge problemer som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men som også hjælper os med at holde vægten.

Kilde:
BBC News, 14 maj 2012 og www.foodculture.dk (14. april 2012)

Q10 lindrer hovedpine hos personer med fibromyalgi

Hovedpine

Forskning tyder på, at fibromyalgiramtes hovedpine kan lindres med tilskud af Q10.

Fibromyalgi er stadig en gådefuld lidelse, men forskning tyder på, at oxidativ stress og et lavt indhold af coenzym Q10 i kroppen spiller en væsentlig rolle for symptombilledet. Ny forskning tyder desuden på, at Q10 er en oplagt kandidat som standardbehandling af den hovedpine, som personer med fibromyalgi ofte plages af.

Fibromyalgi er et syndrom, det vil sige en gruppe af symptomer, der optræder sammen. Symptomerne ved fibromyalgi er kroniske smerter, invaliderende udmattelse, stivhed i leddene og depression. Mange fibromyalgi-patienter døjer derudover ofte med kronisk migræne, eventuelt i en lidt mildere form end ved episodisk migræne.

Forskningsresultater har vist, at fibromyalgi hænger sammen med, at immunsystemet ikke formår at regulere nogle signalstoffer kaldet cytokiner, som fremmer inflammation i kroppen. Det medfører, at de nerver der registrerer smerte, stimuleres. Alt efter blodets koncentration af cytokiner medfører det træthed, søvnighed, udmattelse, feber, muskelsmerter og generelle smerter, som alle er typiske fibromyalgi-symptomer.

Q10 i tre måneder
I undersøgelsen indgik 35 midaldrende kvinder, hvoraf 20 havde fibromyalgi. 15 raske kvinder fungerede som kontrolgruppe. 10 af kvinderne med fibromyalgi fik 100 mg Q10 mg tre gange daglig i tre måneder.

Resultater
Da forskerne undersøgte fibromylagipatienternes hvide blodlegemer, fandt de et nedsat indhold af Q10 og katalase, et enzym som omdanner brintoverilte til vand og ilt. Derudover fandt de et lavere indhold af energimolekylet ATP sammenlignet med den symptomfri kontrolgruppe. Samtidig var der et forøget niveau af lipidoxidation, det vil sige harske fedtstoffer hos fibromyalgipatienterne sammenlignet med den symptomfri kontrolgruppe. Forskerne kunne konkludere, at jo mindre indhold af Q10 eller katalase, desto mere alvorlig hovedpine led forsøgspersonerne af.

Opsummering
Fibromyalgi medfører øget inflammation i kroppen, som producerer cytokiner, der forårsager smerte samt ilt-frie radikaler, som forbruger kroppens Q10. Konsekvensen er de velkendte fibromyalgisymptomer.

Tilskud med Q10 genopretter de biokemiske ubalancer, og forskerne konkluderer derfor, at tilskud med Q10 kan forbedre symptombilledet ved fibromyalgi.

Ref.
Condero MD, et al. Oxidative Stress Correlates with Headache Symptoms in Fibromyalgia: Coenzyme Q10 Effect on Clinical Improvement. PLoS One, 2012. E-pub ahead of print.

Ny strategi mod farlig bugfedme?

Overvaegt

Det er primært det usynlige fedt omkring organerne der er farligt, men for at blive af med det, skal man tabe sig.

Vi rummer både hvide og brune fedtceller i kroppen, selv om vi har flest af de hvide. En anden forskel er, at brune fedtceller omdanner fedt til varme, hvorimod hvide fedtceller ophober det og vokser. Nu har forskere fundet en måde at få hvide fedtceller til at opføre sig som brune, og det kan muligvis engang blive en ny måde at komme bugfedme til livs på.

Mennesket består af to slags fedt: Det hvide og det brune. Forskellen ligger i, at hvor de hvide fedtceller lagrer fedt fra kosten og vokser, er de brune i stand til at forbrænde fedtet og omdanne det til varme (energi). Man ved samtidig, at det farlige bugfedt, som især har en tendens til at samle sig omkring de vitale organer, består af hvidt fedt, og det er netop denne type fedt, som er skadelig, da det øger risikoen for diabetes, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk og demens.

Forskere fra Harvard Medical School har imidlertid påvist, at man ved at hæmme et særligt enzym, Aldh1a1 (retinaldehyd dehydrogenase), kan få hvide fedtceller til at ændre karakter og opføre sig som brune fedtceller. Netop dette enzym findes i stort omfang i hvide fedtceller, og dermed har man banet vejen for at kunne komme problemet med de hvide fedtceller til livs.

Aldh1a1 indgår i kroppens omdannelse af vitamin A (retinol) til retinoider, som har en række vigtige opgaver, herunder at kontrollere fedtcellers udvikling og virkning. Forskerne har observeret (både i humanforsøg og forsøg med mus), at når Aldh1a1-enzymet mangler, får det hvide fedtceller til at påtage sig brune fedtcellers egenskaber. De ændrer med andre ord natur. Hvide fedtceller i bugfedt begynder blandt andet at producere proteiner, som findes i brunt fedtvæv, for eksempel UCP1. Dette protein er kendetegnet ved, at det frigiver varme.

Med den nye viden håber forskerne at kunne mindske bugfedme, forebygge vægtstigning og sænke blodsukkerniveauet hos mennesker med for meget hvidt fedtvæv og høj forekomst af bugfedme.

Fibre mod organfedt
I øjeblikket er de mest anvendte strategier mod denne slags fedme: Motion, kostvejledning, medicin og i alvorlige fald kirurgiske indgreb. I kategorien kostvejledning viste en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Obesity, at et øget indtag af opløselige kostfibre er en god hjælp til at tabe organfedt. For hver 10 gram opløselige fibre, som du indtager om dagen, mister du 3,7% mavefedt over en periode på fem år. Hvis du dyrker moderat motion kan du fordoble tabet af organfedt. Man taber også en mindre mængde underhudsfedt, men underhudsfedt er ikke lige så usundt som det fedt, der sidder mellem kroppens indre organer.

Kilde: Nature Medicine, Maj 2012 og Obesity, februar 2012.

Derfor bliver du lettere syg, når det er vinter

Den kolde vintertid er sæson for influenza.

Den kolde vintertid er sæson for influenza.

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor det altid er om vinteren, influenzaen sender dig under dynen? Meget tyder på, at det skyldes mangel på sollys og dermed for lidt D-vitamin, som beskytter os mod blandt andet virus og infektioner. En ny rapport bakker op omkring teorien.

Der findes mange teorier om, hvorfor influenza-epidemier typisk rammer om efteråret og vinteren, hvor det er koldt og mørkt ude. Nogle hævder, at det er fordi, vi opholder os indendøre det meste af tiden under samme tag som andre og dermed lettere bliver smittet. Det med indendøre er især værd at hæfte sig ved, for her afskærer man sig fra sollys, som er den ubetinget vigtigste kilde til D-vitamin, som tilsyneladende har afgørende betydning for vores virusforsvar. At der i den kolde tid i forvejen er så begrænset sollys, at det er så godt som umuligt at dække kroppens D-vitaminbehov, er en helt andet snak.

D-vitamin og immunforsvar
En helt ny videnskabelig rapport bringer ved til bålet og præciserer, at det er manglen på D-vitamin i de kolde måneder, som er årsag til vores svækkede immunforsvar, og forskerne bag rapporten går endda et skridt videre ved at foreslå, at især den ældre del af befolkningen kan drage fordel af at supplere deres kost med D-vitamin for derigennem at styrke deres indbyggede forsvar mod blandt andet virus-infektioner.
”En lang række undersøgelser viser fordelene ved at opretholde et tilstrækkeligt D-vitamin niveau i kroppen. Efterhånden som der foretages mere og mere forskning i D-vitamin, opdager vi hvor vigtigt dette stof er for helbredet. Vores undersøgelse er på ingen måde anderledes, og vitamin D-tilskud bør komme i betragtning som et af flere redskaber, der kan hjælpe, når konventionelle terapier ikke er nok,” udtaler Victor Manuel Martinez-Taboada, en af forskerne bag rapporten. Han er tilknyttet Hospital Universitario Marqués de Valdecilla i Spanien.

Især udtalt hos ældre
Forskningen, som Martinez-Taboada referer til, omfatter unge, midaldrende og ældre mænd og kvinder, og viser tydeligt, hvordan D-vitamin-niveauerne har en tendens til at dale med alderen. For at undersøge hvordan dette påvirker kroppen, undersøgte forskerne, om det reducerede D-vitaminindhold havde nogen indflydelse på blandt andet lymfocytter og monocytter, som har betydning for immunforsvaret. En af de ting, som forskerne hæftede sig ved, var hvordan D-vitaminmangel især hæmmede et protein ved navn TLR7 (TLR står for Toll-like Receptor). Netop dette protein har særlig stor betydning for kroppens virusforsvar.

Hvor findes D-vitamin?
D-vitamin dannes i huden, når vi opholder os i sollys. Det findes ligeledes i visse fødevarer som fede fisk (sild, sardin, tun, makrel og torskelever), torskerogn, æg, avocado og lever.

Hvad gør D-vitamin?
D-vitamin er vigtigt for et velfungerende helbred og har især betydning for dannelse og vedligeholdelse af sunde tænder og knoglevæv. D-vitamin er også med til at vedligeholde et velfungerende immunforsvar. Forskere har fundet et sted imellem 2.000 og 3.000 specifikke D-vitamin-receptorer (”docking-stationer) for D-vitamin fordelt rundt omkring i kroppens væv.

Hvor meget D-vitamin behøver vi?
I Danmark anbefaler man et dagligt indtag på 7,5 mikrogram D-vitamin og op til 10 mikrogram for særligt udsatte grupper. Dette niveau ligger imidlertid væsentligt lavere, end hvad  eksperter rundt omkring i verden anbefaler. Her er et par eksempler på, hvad læger og forskere har udtalt her i landet:

Overlæge Henrik Hey, Vejle Sygehus:
Det, vi fandt ud af i undersøgelsen*, var, at 40 til 50 pct. af dem, der var i underskud med D-vitamin, i forvejen spiste en vitaminpille. Men kombineret med sol og indtag gennem kosten, var det alligevel ikke nok. Derfor anbefaler vi, at den daglige dosis sættes op
Kilde: TV-2 Nyhederne, 16. maj 2008.

* en ny undersøgelse fra Vejle Sygehus, der på Klinisk Biokemisk Afdeling har gennemgået 9.249 blodprøver fra danskere.

Leif Mosekilde, overlæge og professor, Århus Sygehus:
»Voksne og ældre skal op på en mængde, der svarer til tre gange så meget, som det man fra myndighedernes side anbefaler til voksne, for at have en tilfredsstillende mængde i blodet året rundt. Undersøgelser viser, at store dele af befolkningen særligt i vinterhalvåret får alt for lidt gavn af solen og dermed kommer i underskud, og det kan ikke klares alene ved at spise fødevarer med D-vitamin.«
Kilde: www.fpn.dk, 10. april 2008.

Du kan godt opbygge muskler uden at bruge tunge vægte

Vaegttræning

Forskning viser, at der er flere måder at opbygge muskelmasse på.

Det er en misforståelse, at man kun kan opbygge muskelmasse ved hjælp af tunge vægte og få gentagelser, hævder ny rapport.

I årevis har det heddet, at for at få større muskler skal man løfte tunge vægte og kun lave få repititioner, men den teori har fået et skud for boven af en artikel i tidsskriftet Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism. Her skriver forskere fra McMaster University, at det ikke kun er tunge vægte og få gentagelser, der fører til muskelvækst, men at det også kan gøres på andre måder. I forsøg, hvor forskellige træningsmetoder blev afprøvet, observede forskerne, hvordan udholdenshedstræning med mindre modstand og mange gentagelser havde en akkurat lige så stimulerende indvirkning på muskelvækst som stor modstand og få gentagelser. En anden fordel ved at træne med lidt modstand (altså lav vægt) og mange gentagelser er, at det åbenbart holder kroppens muskelopbyggende respons kørende i længere tid.

Rent sundhedsmæssigt har det store fordele at opbygge muskelmasse, eftersom skeletmuskulaturen står for en afgørende del af kroppens energiforbrug og på den måde bidrager til den forbrænding, der er med til at forebygge vægsstigning. Udover det er skeletmuskulaturen kroppens største aftager af blodsukker, hvilket har betydning for forebyggelsen af diabetes. Jo mere effektivt blodsukkeret bliver kanaliseret ud i muskelvævet og forbrændt til energi, desto bedre udnytter kroppen sin blodsukkerbeholdning, og risikoen for type-2 diabetes daler tilsvarende.

Bladgrønt beskytter mod ”sports-skader”

Blomstrende-broendkarse-300x225

Brøndkarse med det latinske navn Nasturtium officinale. Alene dets efternavn “officinale” viser, at her har vi en plante med mange gavnlige virkninger.

Hvad har brøndkarse og sport med hinanden at gøre? Ikke så meget, skulle man mene, men forskere har nu alligevel fundet en interessant sammenhæng.

Når du dyrker sport eller andre former for hårdt fysisk arbejde, frigives der i forbindelse med energiomsætningen i dine celler nogle skadelige partikler, der kaldes frie radikaler. Disse kan forvolde ødelæggende skader på kroppen og dens DNA (arvemateriale), men nu har videnskaben opdaget, at brøndkarse med sit indhold af særlige antioxidanter har en beskyttende virkning. En undersøgelse lavet af forskere fra Edinburgh Napier University og the University of Ulster viser, hvorledes brøndkarse kan forhindre noget af den skade, som opstår på grund af intensiv sport og derved maksimere udbyttet af en god omgang træning. Med dagligt indtag af en relativt lille mængde brøndkarse kan man øge kroppens niveauer af vigtige antioxidanter, som altså beskytter mod denne form for vævsskader.
Interessant nok var det ikke kun de personer, som spiste brøndkarse igennem hele forsøgsperioden, der opnåede gode beskyttelse. Selv deltagere, der blot fik en enkelt dosis af grøntsagen et par timer inden et træningspas, opnåede nøjagtig samme grad af beskyttelse som dem, der indtog brøndkarse regelmæssigt.

Ialt 10 raske mænd med en gennemsnitsalder på 23 år medvirkede i undersøgelsen. I otte uger skulle forsøgsdeltagerne spise 85 gram brøndkarse dagligt samtidigt med at udføre et intensivt træningsprogram på et løbebånd. En anden gruppe (kontrolgruppe) gennemførte et tilsvarende træningsprogram men uden at spise brøndkarse.

Kilde: Mark C. Fogarty, Ciara M. Hughes, George Burke, John C. Brown, Gareth W. Davison. “Acute and chronic watercress supplementation attenuates exercise-induced peripheral mononuclear cell DNA damage and lipid peroxidation” British Journal of Nutrition, 2012

Fiberholdig kost beskytter kvinder mod hjertesygdomme

Fiberkost

Fibre i kosten giver tarmen noget at arbejde med, øger mæthedsfornemmelsen, binder fedtstoffer og nærer tarmens naturlige mikroflora.

Ny svensk undersøgelse afslører, at især kvinder har fordel af at spise en kost med et højt fiberindhold.

Er du kvinde og vil mindske din risiko for at udvikle hjertesygdomme, skal du sørge for at lægge fiberholdige fødevarer i din indkøbskurv. En ny svensk undersøgelse viser nemlig, at kvinder med højest fiberindtag har omtrent 25 procent lavere risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb end kvinder med et lavt fiberindtag. Gode fiber-kilder er for eksempel fuldkornsbrød og grove grøntsager.

Undersøgelsen, som er udført af forskere fra Lund Universitet med Peter Wallström i spidsen, kunne ikke påvise helt den samme beskyttende virkning af fiber hos mænd men viste dog, at en fiberholdig kost beskytter mænd mod slagtilfælde.

Ialt 8.139 mænd og 12.535 kvinder i alderen 44-73 år medvirkede i undersøgelsen, som bakker op om de talrige øvrige undersøgelser, hvor man har påvist en sundhedsfremmende virkning af et højt fiberindtag.

Kilde: PLoS One. 2012;7(2):e31637. Epub 2012 Feb 27.