Du skal ville et langt liv

Old_people

Vi ved fra andre undersøgelser, at stærkt troende mennesker lever et længere og sundere liv end andre, men blot det at ville et længere liv, har åbenbart også betydning.

Vi ved ikke ret meget om i hvilken udstrækning ældre menneskers vilje til at leve påvirker deres livslængde. Derfor besluttede en gruppe forskere tilknyttet universitetet i Helsinki i Finland sig for at undersøge det.

Forskerne rekrutterede 400 hjemmeboende ældre i alderen 75-90 år til en forebyggende undersøgelse af hjerte-karsygdom. 283 af de ældre svarede også på et spørgeskema, hvor de blev spurgt hvor mange år de havde lyst til at leve. Svarede blev inddelt i tre grupper alt efter hvor meget længere de ønsker at leve, og dødeligheden i i tre grupper blev opgjort efter 10 år.

  • Gruppe 1: Ønske: <5 år mere: Dødelighed: 68.0%
  • Gruppe 2: Ønske: 5-10 år mere: Dødelighed: 45.6%
  • Gruppe 3: Ønske: >10 år mere: Dødelighed: 33.3%

Der var ingen forskel i grupperne på de ældres kognitive funktionsniveau eller på graden af depression, men den gennemsnitlige alder var højst i gruppe1 ligesom de ældres egen, subjektive vurdering af deres helbredstilstand var den ringeste i denne gruppe.

Efter af forskerne havde justeret for alder og køn bliver konklusionen alligevel, at der er en stærk sammenhæng mellem ældre menneskers livsvilje og overlevelse, uanset alder, køn og diverse helbredsskavanker.

Ref.
Karppinen H, et al. Will-to-live and survival in a 10-year follow-up among older people. Age Ageing. 2012 Jul 4. [Epub ahead of print]

For få kostfibre giver stive blodårer

Tre_unge

Lige som så meget andet bør en fiberrig kost indgå som en naturlig del af opdragelsen fra en tidlig alder.

Stive, uelastiske arterier giver forhøjet blodtryk, forøget pres på hjertemusklen og en nedsat blodforsyning til hjertet og en række forskellige hjerte-kar-komplikationer, der typisk sætter ind efter 50 års-alderen.

En gruppe forskere fra Holland har undersøgt, om et lavt indtag af fibre (og fiberrige fødevarer) i ungdomsårene er forbundet med de stive, uelastiske blodårer der kommer senere i voksenlivet.

Det er allerede kendt, at en høj fiberindtagelse er forbundet med en nedsat risiko for hjerte-karsygdom, men det er ikke tilstrækkeligt afklaret hvordan. Hvis en høj fiberindtagelse nedsætter blodårernes stivhed kan det i det mindste delvis forklare den hjertebeskyttende effekt, som vi kan observere.

Forskerne foretog en længerevarende kohorteundersøgelse af 373 deltagere, hvis kost blev undersøgt fra de var 13 til 36 år. Deltagerne fik derudover målt arteriestivheden i tre store arterier fra 2 til 8 gange, i gennemsnit 5 gange.

Forskerne fandt faktisk, at de stive arterier begynder meget tidligt i livet. Selv når forskerne justerede for køn, alder, højde, deres totale energiindtag og andre livsstilsfaktorer viste det sig, at de deltagere der havde den laveste fiberindtagelse, dvs. et lavt forbrug af frugt, grønt og fuldkornsprodukter, også havde de mindst elastiske halsblodkar som voksne.

Ikke uventet opfordrer forskerne til, at unge tilskyndes til at spise en mere fiberrig kost.

Ref.
Van de Laar, et al. Lower lifetime dietary fiber intake is associated with carotid artery stiffness: the Amsterdam Growth and Health Longitudinal Study.Am J Clin Nutr. 2012; 96(1):14-23.