Elektronik i soveværelset gør dine børn overvægtige

Computer-girl

Nutidens børn og unges tilværelse er fyldt med elektronik. Det har konsekvenser for deres søvn, vægt og helbred.

Blot en times ekstra nattesøvn sænker den statistiske risiko for at blive overvægtig eller fed med henholdsvis 28 og 30%. Det viser en canadisk undersøgelse af skolebørn. Og hvad er det så, der stjæler nattesøvnen? Det er TV, computere og videospil og mobiltelefoner!

Ovenstående informationer stammer fra en undersøgelse foretaget af forskere fra Alberta University i Canada. De anvendte et omfattende spørgeskema til at få de ønskede oplysninger fra i alt 3.398 børn, der gik i 5. klasse. Der blev blandt andet spurgt om børnenes højde og vægt, deres søvn- og motionsvaner samt om deres adgang til diverse elektronisk adspredelse. Af svarene fremgik det, at cirka halvdelen af børnene havde et tv, en DVD-afspiller eller en video på deres værelse. 21 procent havde en computer, og 17 procent havde en mobiltelefon. Fem procent havde alle alle slags

Hele 57 procent af børnene indrømmede, at de havde gang i elektronikken efter officiel sengetid. Det var især tv og film, der holdt dem vågne. 27 procent havde gang i tre eller flere aktiviteter efter sengetid.

Hvad sker der i kroppen
Vi ved fra tidligere forskning, at vi alle risikerer at blive overvægtige, hvis vi får for lidt søvn, idet kroppen ved søvnmangel producerer mindre af mæthedshormonet leptin og mere af sulthormonet ghrelin. Derudover stiger mængden af stresshormonet cortisol ved søvnmangel, som ligeledes øger vores appetit. Får vi for lidt drømmesøvn (REM-søvn), går det ud vores vores hukommelse, hvilket naturligvis er en ekstra belastning for skolebørn.

Forskerne fandt, at de børn der havde adgang til en enkelt elektronisk underholdningskilde, havde 1,47 gange så stor sandsynlighed for at blive overvægtige end børn uden adgang til elektronisk underholdning på værelset. Hos børn, der havde hele tre af disse apparater, blev deres risiko for overvægt forøget 2,57 gange.

Max en time
Forskning fra et Australsk søvnlaboratorium har vist, at det heller ikke altid er tilstrækkeligt at overholde en fornuftig sengetid. En undersøgelse af en gruppe teenage-drenge, som fik til opgave at spille computerspil i 2 ½ time før sengetid, var dobbelt så længe om at falde i søvn og fik mindre søvn (også af den vigtige REM-søvn) i forhold til dem, der kun havde spillet computerspil i 50 minutter. Forskerne konkluderer på den baggrund, at under 1 times computerspil før sengetid er ok.

Sov på det
Forskerne er ikke ude på at forpeste de unges tilværelse men ønsker blot at blive klogere på hvilke faktorer, der påvirker vores søvn, og hvilke konsekvenser det har. Denne forskning burde i det mindste give stof til eftertanke.

Refs.
Chahal H, et al. Availability and night-time use of electronic entertainment and communication devices are associated with short duration and obesity among Canadian children. Pediatr Obes. 2012. E-pub ahead of print
King D, et al. The impact of violent videogaming on adolescent sleep-wake activity. Journal of Sleep Research 2012. E-pub ahead of print

Multivitaminer forebygger kræft

Doctor_1012

Der findes videnskabelig dokumentation for, at tilskud af vitaminer og mineraler gavner.

Med offentliggørelsen af en meget stor, meget langvarig og meget grundig videnskabelig undersøgelse af næsten 15.000 læger udgivet i det amerikanske lægetidsskrift JAMA er det nu dokumenteret, at en daglig multivitaminpille forebygger kræft.

Siden 1999 har en gruppe forskere fra Harvard Medical School fulgt 14.641 mandlige læger som var over 50 år ved undersøgelsens start. Undersøgelsen, som har varet ca. 12 år, er en dobbelt-blindet, placebokontrolleret lodtrækningsundersøgelse og kaldes Physicians Health Study II. Den er en opfølger til en tidligere undersøgelse, hvor man testede den hypotese, at C- og E-vitamin kan forebygge hjerte-karsygdom og kræft.

Resultater
I den nye undersøgelse blev lægerne tilfældigt udvalgt til enten få en daglig multivitamin eller en placebo-tablet (uden virkning). Undersøgelsen viste, at de deltagere, der fik en daglig multivitamin, havde 8% lavere risiko for at få kræft. Resultatet var statistisk sikkert. Et andet resultat, som kan udledes af undersøgelsen er, at hos de deltagere, der tidligere havde haft en kræftsygdom, blev risikoen for at dø af kræft nedsat med hele 27%. Dette resultat var næsten statistisk sikkert (marginalt).

Lavdoseret multivitamin
For nogle lyder en 8% reduktion af kræftdødeligheden ikke af så meget, men omsat til menneskeliv og reducerede sundhedsudgifter er dette tal dog af stor betydning. Vi bør også tage i betragtning, at deltagerne var amerikanske læger, som må formodes at spise nogenlunde sundt og varieret. Derudover var den multivitamin, de indtog, også meget gennemsnitlig. Mineralerne var lavdoseret, uorganiske og derfor svært optagelige, vitaminerne var syntetiske, kun indholdet af vitamin B12 var ekstraordinært højt. Det kan derfor ikke udelukkes, at en multivitamin i en anden kvalitet og/eller til en dårligere ernæret målgruppe ville have givet et meget bedre resultat. Svaret på dette spørgsmål må vi indtil videre have til gode.

Ref.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the Prevention of Cancer in Men. The Physicians’ Health Study II Randomized Controlled Trial. JAMA 2012. E-pub ahead of print.

For lidt D-vitamin skader hjertet

Hjertepuls

D-vitaminmangel er muligvis ikke det første, vi tænker på i forbindelse med hjertesygdom, men erfaringer viser, at det bør tages med i overvejelserne.

Den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme ses hos folk med det laveste indhold af D-vitamin i blodet, siger danske forskere, som har analyseret omfattende data fra en stor gruppe mænd og kvinder

En storstilet analyse af over 10.000 danske mænd og kvinder, som udgjorde en del af det omfattende Copenhagen City Heart Study-projekt og er blevet fulgt igennem 29 år, viser den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme hos dem med lavest indhold af D-vitamin i blodet. Det er forskere fra blandt andet Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital, som har sammenlignet D-vitamin-status med forekomsten af forskellige hjertesygdomme, og de observerede blandt andet, at folk med mindst D-vitaminindhold havde 40% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, 64% øget risiko for blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), 57% øget risiko for tidlig død, og ikke mindre end 81% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom med eller uden dødelig udgang. Deres observationer er baseret på spørgeskemaer, blodprøver og lægeundersøgelser samt 29 års opfølgning.

Bekræftet af to meta-analyser
For at understøtte deres observationer udførte forskerne endvidere to separate meta-analyser af tidligere og aktuelle befolkningsstudier, hvor man sammenligner D-vitamin-niveauer med forekomsten af iskæmisk hjertesygdom samt tidlig død. En meta-analyse omfattede 18 befolkningsundersøgelser med ialt 82.982 deltagere og viste en 39% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom hos dem med lavest blodindhold af D-vitamin.

Den anden meta-analyse er udført på baggrund af 17 undersøgelser med ialt 17.155 deltagere og sammenligner D-vitamin-status med risiko for tidlig død. Her fandt forskerne en 46% øget risiko hos dem med mindst D-vitamin i blodet.

Beviser hypotesen
Man har længe haft en formodning om, at D-vitamin spiller en rolle for hjertet. For godt 30 år siden fremsatte professor i epidemiologi og biostatistik, Robert Scragg, fra University of Auckland, en hypotese om, at D-vitamin beskytter mod hjerte-karsygdom. Efterfølgende har adskillige befolkningsstudier vist en sammenhæng imellem dalende D-vitamin-indhold og øget risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb.

Forskerne bag den nye danske undersøgelse nævner intet om, at folk bør indtage tilskud af D-vitamin, men i betragtning af at størsteparten af europæere har svært ved at dække behovet for dette vitamin ved solens hjælp alene, kan vitamintilskud være noget, der bør indgå i fremtidige overvejelser.

Ref.
Brøndum-Jacobseb P, et al. 25-Hydroxyvitamin D Levels and Risk of Ischemic heart Disease, Myocardial Infarction, and Early death. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2012. E-pub ahead of print.

Gravides blodtryk påvirker barnets intelligens

Gravid1

Lægen og jordemoderen måler altid gravides blodtryk for at afsløre, om det skulle være for højt. Normalt falder gravides blodtryk.

En finsk undersøgelse har vist, at mænd, hvis mødre havde forhøjet blodtryk under graviditeten, scorede lavere i intelligenstests end dem, hvis mødre ikke havde forhøjet blodtryk.

Omkring 10% af alle graviditeter kompliceres af blodtryksforhøjelse. Hvis der samtidig er proteiner i urinen kaldes det svangerskabsforgiftning (præeklampsi), som derudover kan være ledsaget af eksempelvis kvalme, hovedpine og kramper. Vi ved, at det får moderkagens blodkar til at trække sig sammen og nedsætte fosterets blodtilførsel, og at tilstanden er knyttet til for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, der igen er knyttet til lavere kognitive evner.

Forskere fandt 398 mænd, der to gange havde taget en intelligenstest ved det finske forsvar. Den første i 20 års alderen, og den næste omkring 69 år. Forskerne kunne herefter sammenholde disse  testresultater med oplysninger om mødrenes blodtryk og urinprotein under graviditeten.

Undersøgelsen konkluderer, at blodtryksforhøjelse i graviditeten er i stand til at forudsige lavere kognitive evner hos barnet og en større nedsættelse af de kognitive evner i dets alderdom. Denne tilbøjelighed til nedsatte kognitive evner helt op i alderdommen kan have sin oprindelse tilbage i fosterlivet, hvor hjernen udvikles.

Ref.
Tuovinen S, et al. Hypertensive disorders in pregnancy and cognitive decline in the offspring up to old age. Neurology 2012. E-pub ahead of print.