Fiskeolie-fuser

Fisk

Danske fiskeolieprodukter er ikke sundheds-skadelige, og deres indhold af forurening er på grund af rensningen generelt lavere end hos fisk.

Var du en af de mange, der smed glasset med fiskeolie ud efter at have set udsendelsen Kontant sendt på Danmarks Radio november 2012 i den tro, at indholdet var fordærvet og dermed sundhedsskadeligt? I så fald var du for hurtig på aftrækkeren, idet det efterfølgende har vist sig, at der ikke er noget problem med danske fiskeolier.

På baggrund af den furore, som DR’s forbrugerprogram Kontant har skabt, gik DTU Fødevareinstituttet ind i sagen og har efterfølgende udsendt et responsum til de kritikpunkter, som forbrugerudsendelsen rejste om produktion og kvalitet af fiskeolier på det danske marked.

I DTUs responsum fremgår det blandt andet at

  • Fiskeolier til mennesker er ikke rådne eller mikrobiologisk fordærvede
  • Fiskeolie produceres på en sådan måde, at alle mikroorganismer fjernes fra råolien
  • Fiskeolier renses for uønskede stoffer
  • Ingen af de undersøgte olier var sundhedsskadelige i de relevante doser
  • Fiskeolier har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, som er sunde, idet de menes at kunne forebygge hjerte-kar-sygdom, sænke blodtrykket og blodets fedtindhold.
  • Derudover spiller de en vigtig rolle for vores hjernefunktion og for et normalt syn
  • Fiskeolie, der overholder fiskeoliebranchens egne værdier for harskhed, bevarer de sundhedsgavnlige effekter fra omega-3 fedtsyrerne

Olierne i en fisk begynder at oxidere straks efter at den er død. Vi kan således ikke helt undgå nogen grad af oxidering uanset kilden til vores omega-3 fedtsyrer. Olien skal dog være særdeles harsk, før den mister sin sundhedsgavnlige effekt. Hvor præcis den sundhedsskadelige grænse for oxidering af fiskeolie ligger, er ikke undersøgt. Blot ved vi nu, at de eksisterende grænseværdier ikke udgør noget sundhedsproblem – tværtimod.

Læs DTUs rapport om fiskeolier her

Bevar din muskler i alderdommen

Styrketræning

Vi kan ikke undgå et aldersrelateret tab af muskler, når vi bliver ældre, men træning kan nedsætte dette tab.

Ældre der er i god fysisk form og derfor stadig har styrke i deres muskler, øger deres stofskifte og har mindre risiko for at falde og dermed for at få et knoglebrud end tilsvarende ældre, der er i mindre god form.

Vi er mere vant til at tænke på ældre menneskers knoglestyrke og dermed på knoglernes indhold af mineraler end på vigtigheden af den omgivende muskulatur, men de helt normale aldersforandringer der rammer os alle, indbefatter også tab af muskelmasse og -styrke i takt med, at vi bliver ældre. Det kaldes med et enkelt ord sarcopeni: Aldersrelateret tab af muskelmasse hos ældre personer.

Kroppens naturlige forfald
Mellem 20- og 90-års alderen mister vi mellem 25 og 50% af vores motoriske nerveceller. Dette tab medfører, at vi mister muskelfibre, at muskelfibrene bliver mindre, og at nerveledningshastigheden falder. Det bliver også sværere at aktivere de hurtige muskelfibre (type 2) som vi blandt andet bruger til at forhindre fald. Andre faktorer som kan nedsætte muskelstyrken er, at der sker en vis grad af glycosylering af kroppens proteiner, hvor sukkerstoffer klæber på blodlegemer og andre proteiner, hvorved deres virkning nedsættes.

Styrketræning hjælper
Vi kan ikke helt undgå sarcopeni, og hvis hvis vi bevæger os for lidt fremmer vi kroppens forfald. Det er dog muligt at nedsætte sarcopeni. Her har styrketræning vist sig mest effektivt. Kosten er heller ikke uden betydning.

I januar 2013 udkom en artikel fra den Internationale Osteoporoseforening IOF’s ernæringsgruppe om hvilken rolle kosten spiller for sarcopeni. Gruppen gennemgik i den forbindelse en lang række forskningsartikler som havde beskæftiget sig med betydningen af proteiner, syre-basebalance, vitamin D / calcium, og andre næringsstoffer som B-vitaminer.

Anbefalinger
Gruppens konklusion blev, at de ernæringsmæssige faktorer som kunne styrke musklerne og dermed forebygge sarcopeni var:

  • Protein. Muskler består af protein. Dosering er ca. 1 g protein pr kg legemsvægt.
  • D-vitamin. Dette vitamin har en dokumenteret virkning, når det gælder bevarelse af muskelmassen
  • Undgå for meget syredannende kost. Meget kød og mange kornprodukter i kosten kombineret med for lidt frugt og grønt medfører syrevirkninger i kroppen som har negative konsekvenser for knogler og muskler.
  • B-vitaminerne folsyre og B12 spiller ligeledes en rolle for musklernes funktion og styrke ved at sænke kroppens produktion af stoffet homocystein. Dette stof sættes især i forbindelse med udvikling af blandt andet hjerte-karsygdom.

Reference
Mithal A, et al. Impact of nutrition on muscle mass, strength, and performance in older adults. Osteoporos Int 2012. E-pub ahead of print.

Sagen afsluttet: Vitaminpiller er ikke farlige

Vitaminpiller

Vitaminer og mineraler der tages efter forskrifterne er ikke farlige – tværtimod!

Tværtimod kan mænd reducere deres risiko for kræft med otte procent ved blot at tage et dagligt tikud af vitaminer og mineraler.

Hvis du er den af dem, der har været nervøs for at tage din vitaminpille, fordi en gruppe forskere for nogle år siden hævdede, at det kunne være farligt, kan du roligt tørre angstens sved af panden. Multivitaminpiller er ikke farlige. En gruppe australske forskere har  lavet en såkaldt meta-analyse, hvor de gennemgik mange videnskabelige undersøgelser og har fundet frem til, at der ikke er noget som helst, der viser en sammenhæng imellem vitaminpille-forbrug og øget risiko for at blive syg eller dø. Meta-analysen er offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift JAMA (Journal of the American Medical Association)

Reduceret kræftrisiko
Der er snarere udsigt til gevinster ved at supplere sin kost med en vitaminpille, viser en anden relativt ny undersøgelse af 15.000 amerikanske læger, som er offentliggjort i samme tidsskrift i slutningen af 2012. Her fremgår det, at mænd kan sænke deres risiko med otte procent ved at tage dagligt tilskud af vitaminer og mineraler.

Dårlig forskning
Mistænkeliggørelsen af vitaminpiller begyndte, da tidsskriftet JAMA for nogle år siden offentliggjorde en dansk meta-analyse, som konkluderede, at vitaminpiller øgede dødeligheden. Det fik mange folk til at gå i panik.

Meta-analysen inkluderede ganske vist 68 videnskabelige undersøgelser af vitaminpille-brugere, hvilket i sig selv lyder imponerende, men forskerne havde frasorteret ikke mindre end 400 andre undersøgelser af den simple – men afgørende årsag, at de ikke kunne påvise nogle dødsfald. Med andre ord, undersøgelserne passede ikke ind i konceptet, som bærer mere præg af selektiv udvælgelse end egentlig objektiv forskning.

Meget mere seriøst
Denne tendentiøse fremgangsmåde fik så australske forskere fra Swinburne University of Technology til at gå sagen efter i sømmene, og de kom ikke overraskende frem til et helt andet resultat, nemlig at regelmæssig indtagelse af multivitamin-piller hverken øgede risikoen for død eller sygdom. Til forskel fra deres danske kolleger, der behændigt havde frasorteret størsteparten af undersøgelserne (fordi de netop ikke kunne vise nogen øget dødelighed), valgte de australske forskere at udelade undersøgelser, hvor folk med uhelbredelige sygdomme medvirkede.

Objektivt resultat
Dette var ikke alene et videnskabeligt fornuftigt træk, det var en afgørende faktor for at få et mere objektivt resultat. Et af kritikpunkterne mod den danske meta-analyse gik netop på, at mange folk med uhelbredelige sygdomme som en sidste udvej forsøger sig med blandt andet kosttilskud i håbet om, at det vil hjælpe. Når de så dør tidligt – hvilket de formodentligt ville have gjort under alle omstændigheder på grund af deres sygdom – bliver det fortolket som værende et resultat af vitaminpille-forbruget.

Refs.
Bjelakovic G, Gluud C, et al. Antioxidant supplements for prevention of mortality in healthy participants and patients with various diseases (Review) The Cochrane Library 2012, Issue 3.
Macpherson H, et al. Multivitamin-multimineral supplementation and mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2012 E-pub ahead of print.

Hvordan vælger man
en god mulvitamin?

Når du skal vælge et multivitamin- og mineralpræparat, er der nogle ting, du bør se efter, som er afgørende for det bedste udbytte.

Optagelighed
De vitaminer og mineraler, du tager, skal gerne kunne optages i kroppen, ellers gør de ingen gavn. Generelt er det en fordel at holde sig til organiske mineraler, fordi de har større biotilgængelighed.

Dokumentation
Et præparat bør kunne dokumentere optageligheden af de forskellige næringsstoffer, ligesom det bør kunne dokumentere kvaliteten af råvarerne, sikkerheden og andre ting, som er kritiske for produktets værdi. Du bør holde dig til dokumenterede præparater, hvis du vil være sikker.

Pas på med jern
Selvom jern er et livsvigtigt stof, er det hovedsageligt kvinder i den fødedygtige alder, der mangler stoffet (eksempelvis gravide). Mænd derimod har ofte ikke behov for jern og det kan i værste fald have en skadelig effekt at at tage ekstra jern, når kroppens jerndepoter allerede er fyldt op. Vælg derfor multivitaminpille uden jern.

Statiner – hører vi kun om fordelene?

Gymnastik

Personer der tager kolesterolsænkende medicin af station-typen sænker samtidig kroppens produktion af Q10, hvilket blandt andet kan afstedkomme muskelsmerter.

De mest anvendte receptpligtige kolesterolsænkende lægemidler er nok bedst kendt som statiner. Lægers holdning har hidtil været, at statiner kun har få bivirkninger, men nu tyder forskning på, at statiner udover at dræne brugerne for energi også giver et flertal af brugerne bivirkninger i form af muskelsmerter. Hvis smerterne fra statinbehandling får et omfang som afholder folk fra at dyrke motion, så forværres risikoen for helbredet yderligere, men hvordan balancerer vi ulemper med fordele?

Forskere fra Københavns Universitets Center for Sund Aldring mener nu at have fundet årsagen til at folk oplever træthed og muskelsmerter som følge af statinbehandling. Det er lykkedes forskerne at vise, at medicinen nedsætter mængden af coenzym Q10 i musklerne, hvorved den såkaldte oxidative fosforylering nedsættes. Oxidativ fosforylering er den proces, hvor musklerne spalter ATP-molekyler som er kemisk bundet energi. Teorien går i korthed ud på, at når musklerne skal arbejde med for lidt energi til rådighed, opstår smerter.

Også blodsukkeret påvirkes
Derudover har forskerne påvist, at de forsøgsdeltagere, der fik et statin-præparat havde blodsukkerproblemer i form at nedsat glukosetolerance og insulinfølsomhed, hvor kroppens celler ikke optager glukose fra blodet så godt.

Om statiner
Statiner inddeles i to grupper: De syntetiske og de fermenterede. Nogle statiner er naturligt forekommende og kan findes i nogle svampe samt i rød gær ris. Nogle personer, der ikke tåler de syntetiske statiner, kan godt tåle de naturlige, fermenterede.

Fordele ved statiner
Nogle mennesker har så højt et kolesteroltal, at lægen vurderer, at det bør sænkes. Til det formål er statinpræparater meget effektive. Statiner har flere virkninger i kroppen: Dels nedsættes kroppens egenproduktion af LDL-kolesterol hurtigt og markant, og som en konsekvens heraf øges dannelse af LDL-receptorer på kroppens celler, hvorved blodets indhold af LDL-nedsættes. De kan også sænke antallet af  hjertearytmi-tilfælde efter hjerteoperationer. Statiner har endvidere en antioxidantvirkning og kan sandsynligvis også sænke blodtrykket, en virkningsmekanisme der ifølge nogle forskere bedst forklarer, at statiner er i stand til at nedsætte risikoen for slagtilfælde.

Forskellige statin-præparater
Der er dog mange forskellige statinmærker på markedet. Nogle statinpræparater er såkaldte prodrugs, som først efter optagelse omdannes i leveren til det aktive stof. Andre statiner fungerer direkte som aktivt stof. Den kolesterolsænkende effekt er også forskellig fra præparat til præparat og er afhængig af dosis, dvs. jo højere dosis desto højere sandsynlighed for bivirkninger. Ofte ser man, at patienter tåler nogle statinpræparater bedre end andre. Samtidig indtagelse af lægemidler der hæmmer kroppens udskillese af et statinpræparat kan også være årsag til svære bivirkninger ved statinbehandling.

Ulemper ved statiner
Sundhedsstyrelsen har frem til 31. januar 2012 modtaget i alt 570 indberetninger om bivirkninger fra statiner. De fleste (260) drejer sig om såkaldt myalgi, dvs. muskelsmerter.

Almindelige bivirkninger ved statiner. Dvs. 1-10% oplever:
Mavesmerter, tarmluft, diarré, forstoppelse, kvalme, opkastning, muskelkramper, muskelsmerter, hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser, nerveskader, hududslæt, synsforstyrrelser.

En undersøgelse har vist, at nogle statinbrugere mister evnen til at opnå en orgasme. De fremgik, at de statiner med den største reduktion af kolesterol og fedt i blodet også nedsatte evnen til at opnå orgasme mest. Det gjaldt både for mænd og kvinder!

Rhabdomyolyse
Blandt de sværeste, men også sjældne bivirkninger man kan opleve med statiner er rhabdomyolyse, som er den medicinske betegnelse for nedbrydning af kroppens muskelfibre. Det resulterer i muskelsmerter og -svækkelse samt mørkfarvet urin. Derudover kan svær rhabdomyolyse medføre dødsfald som følge af akut nyresvigt.

Lægens vurdering
Hvis du er i statinbehandling, bør du kontakte din læge, hvis du oplever muskelsmerter, ømhed eller svaghed. Lægen vil givetvis måle niveauet af enzymet kreatinkinase i blodet. Hvis niveauet af dette enzym er for højt, kan det skyldes hård motion eller nedbrydning af musklerne pga. statinbehandlingen.

Her kan lægen vælge at holde pause med behandlingen og genvurdere senere eller sætte dosis ned. Der er også den mulighed at forsøge med et andet produkt og eller supplere med tilskud af coenzym Q10.

Q10s rolle i kroppen
Coenzym Q10 er et stof der minder om et fedtopløseligt vitamin. Q10 er også en vigtig antioxidant der beskytter cellen og dens DNA mod skader forårsaget af frie radikaler. Det er helt centralt stof for cellernes energiomsætning, men da kroppen selv er i stand til at fremstille det, kan det ikke defineres som et vitamin. Vi får også en mindre mængde Q10 fra maden. I kroppens celler findes nogle små aflange mikro-organer kaldet mitokondrier, der producerer cellens energi. Jo mere energi en celle har brug for, desto flere mitokondrier er den udstyret med. Hjertemusklens celler indeholder således ekstra mange mitokondrier. Q10 fungerer som elektron-transportør i mitokondriernes cellemembran og deltager aktivt i omdannelsen af sukkerstoffer fra maden til det energiholdige molekyle adenosintrifosfat (ATP). Når kroppen har brug for energi spaltes ATP-molekylet, hvorved den lagrede energi frigives.

Allerede i begyndelsen af tyverne begynder kroppens evne til at producere Q10 at falde.

Q10 sammen med statiner
Man kan ikke ved hjælp af en statin-præparat hæmme kroppens kolesterolproduktion uden samtidig at nedsætte kroppens produktion af Q10 i nogen grad. Denne nedsættelse vil kunne forklare den træthed og mangel på energi som mange statinbrugere klager over. Derfor vælger mange statinbrugere i dag at tage et samtidigt tilskud af Q10. En uofficiel tommelfingerregel siger, at for at være på den sikre side bør man tage 100 mg Q10 for hver 20 mg statinpræparat. Nogle få ældre oplever ikke tilstrækkelig gavn af almindeligt Q10 (ubiqinon), fordi deres evne til at optage Q10 fra tarmen er nedsat. I stedet kan disse ældre have gavn af aktiveret Q10, som er en lettere optagelig udgave af Q10 der kaldes Ubiqinol. Med hensyn til bivirkninger tåles Q10-produkter generelt godt – selv efter lang tids anvendelse.

Statin-Q10-patent
Hvorfor tilsætter man ikke blot Q10 til alle statinpræparater, hvis det kan reducere statin-bivirkningerne markant og ikke reducerer kolesterolnedsættelsen, kunne man spørge? Svaret er, at det har der også været tiltag til. En lægemiddelvirksomhed indgav allerede i 1989 et sådant patent, men har af uoplyste årsager aldrig sat produktet i produktion.

Heldigvis er der intet, der forhindrer statinbrugere i selv at tilføje Q10 til deres statinkur og derved undgå uheldige bivirkninger.

Andre tiltag
Hvis man ikke tåler statinpræparater kan omega-3-fedtsyrer sandsynligvis hjælpe. I en videnskabelig undersøgelse af patienter der havde haft et hjerteanfald, nedsatte et dagligt tilskud af 400 mg EPA og DHA (findes i fiskeolie) og 2 g alfa linolensyre (findes i hørfrøolie) risikoen for hjerteanfald med 54% i forhold til gruppen, der ikke fik disse tilskud.

Refs.

  • Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53
  • Golomb BA, et al. Effects of Statins on Energy and Fatigue With Exertion: Results From a Randomized Controlled Trial. Arch Intern Med. 2012;():1-2
  • Golomb BA, et al. Statins Reduce Orgasm: Results from the UCSD Statins Study” Conference paper 2009
  • Nielsen ML, et al. Nedsat koenzym Q10 kan være årsag til statinassocieret myopati. Ugeskr Laeger 2011, Maj 2 [Epub ahead of print]
  • Caso G, et al. Effect of Coenzyme Q10 on Myopathic Symptoms in patients Treated With statins. Am J Cardiol. 2007;99(10):1409-12
  • Eussen SRBM, et al. Effects of n-3 fatty acids on major cardiovascular events in statin users and non-users with a history of myocardial infarction. Eur Heart J. 2012;26(17): 1705-11
Klik her for at søge mere information om statiner og kolesterol!

Supermotionister skader deres hjerte

Loeber

Sundt? Ja, men med måde!

En supermotionist der løber 32 kilometer om ugen eller mere, har næsten lige så høj risiko for at dø som en person, der overhovedet ikke motionerer. For meget motion slider simpelthen på hjertet, viser ny forskning.

De der har troet, at siden motion er sundt, så er meget motion meget sundt, bør absolut læse videre.

En gruppe forskere ledet af Dr. Duck-Chul Lee fra University of South Carolina, USA, har undersøgt  52,656 raske motionister med en gennemsnitlig alder på 43 år. Cirka en fjerdedel var kvinder. Alle deltagere havde fået et medicinsk check i perioden 1971-2002. Efter en opfølgende undersøgelse af deltagerne ca. 15 år senere kunne forskerne konkludere, at de der løber 32 km om ugen og derover med en hastighed på 9-11 km i timen og hurtigere ikke opnåede nogen sundhedsmæssig gevinst i form af nedsat dødsrisiko.

Motion med måde
Det betyder ikke, at motion er usundt, men forskningen tyder på, at den bedste sundhedsmæssige gevinst af løb indfinder sig ved en løbedistance på mellem 16 og 22 km om ugen og at den ikke bør overstige 32 km om ugen.

Problemet med at løbe langt som eksempelvis et marathon-løb, der er på lidt over 42 km er, at hjertet i timevis skal sende fire gange mere blod rundt i kroppen end normalt. Det kan skade hjertet og danne arvæv, som igen kan medføre hjerterytmeforstyrrelser.

Den første Marathon-løber døde
Man kunne få den tanke, at der ligger et formanende, profetisk fingerpeg i, at den græske soldat der i år 490 f.Kr. ifølge overleveringen løb de ca. 42 km fra Marathon til Athen med nyheden om, at Athens talmæssigt underlegne hær havde formået at fordrive en langt større persisk invasionsstyrke, faldt død om efter at have afleveret sit budskab.

Motion og oxidativt stress
Baggrunden for den skade som hård motion har på især hjertet er, at motion og især hård motion øger kroppens iltoptagelse, især i hjertet og i kroppens bevægemuskler. Det meste ilt bliver udnyttet i cellernes små energiproducerende mitokondrier, men en lille procentdel af kroppens ilt danner sundhedsskadelige frie radikaler, brintoverilte og andre ilt-forbindelser

Regelmæssig motion vil dog langsomt forbedre kroppens forsvar mod de frie radikaler som motionen forårsager. Ved hjælp af række forskellige antioxidanter i form af E-vitamin, C-vitamin og betacaroten, et peptid kaldet glutahation og andet vil kroppen afbøde skadevirkningerne fra disse reaktive iltforbindelser. Men altså kun til et vist niveau. Når graden af motion og dermed skadelige iltforbindelser overstiger kroppens antioxidant-kapacitet, får vi såkaldt oxidativt stress.

Det er årsagen til at supermotionister mister den sundhedsmæssige gavn af deres anstrengelser.

Også personer der ikke er supermotionister, kan skade deres krop ekstraordinært, hvis de dyrker hård motion efter længere tids inaktivitet. For eksempel ved at løbe hårdt en enkelt gang om ugen. Det skyldes at den utrænede ikke kan præstere det samme antioxidantforsvar som en person i god kondition kan.

 

Refs.
Lee J, et al. Running and all-cause mortality risk: is more better? . Med Sci Sports Exerc .2012;44(6):990–94
Ji LL: Free radicals and exercise: implication in health and fitness. J Exerc Sci Fit 2003, 1:15-22.

Forskning i næringsstoffer giver håb til barnløse

Mand_barn

Sædkvaliteten hos unge danskere lader meget tilbage at ønske. Tilskud med en række næringsstoffer kan dog forbedre sædkvaliteten.

Mænd med dårlig sæd lever kortere og har mindre mandligt kønshormon, viser det sig, og ufrivilligt barnløse mænd kan ikke bruge de seneste års kontrovers mellem Sundhedsstyrelsen og forskere fra Rigshospitalet om danskernes sædkvalitet til så meget. Til gengæld har forskere i flere år vist, at tilskud af stoffer som selen, coenzym Q10 og zink kan bedre mænds sædkvalitet.

En ny videnskabelig undersøgelse fra Rigshospitalet udgivet i British Medical journal har aktualiseret emnet sædkvalitet. Sundhedsstyrelsen har på den ene side hævdet, at danske mænds sædkvalitet ikke er lav. På den anden side har Rigshospitalets forskere fastslået, at selv om danskernes sædkvalitet ikke har ændret sig de seneste 15 år, så er den bekymrende lav.

Dårlig sæd = kortere livslængde
Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at kun 23% af unge danskeres sæd er af topkvalitet. Cirka 15% vil sandsynligvis få brug for fertilitetsbehandling, og 27% har en sædkvalitet der medfører, at de sandsynligvis skal vente meget langt tid, før de opnår en graviditet. Men det er ikke det eneste negative aspekt ved dårlig sædkvalitet. Jo dårligere mænds sædkvalitet er, desto kortere er deres livslængde, viser statistikken. Disse mænd dør af de samme ting som alle andre mænd, men lever blot ikke så længe.

Gåden om hvorfor danskernes sæd er så dårlig, venter stadig på at blive opklaret. Gætteri er ikke nok. Når det gælder fertilitet, er det nødvendigt at få fastslået problemets art og omfang, før vi kan forvente, at der bevilliges forskningskroner til en håndtering af problemet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at der kommer pålidelige data på bordet, og i mellemtiden tikker uret for de barnløse.

Hvornår er man ufrivilligt barnløs?
Ifølge WHO er man infertil, dvs. ufrugtbar, hvis man efter et års forsøg ikke har opnået graviditet, som fører til fødsel. Andre vil mene, at der skal mindst 2 års regelmæssige forsøg til.

Cirka 30% af tilfældene med ufrivillig barnløshed skyldes mandens manglende evne til at befrugte en kvinde. Vi ved at problemet med ufrivillig barnløshed kan skyldes mange andre ting end nedsat sædkvalitet, men den dårlige sæd synes at være en væsentlig faktor i problemet, og da sædkvalitet netop er blevet aktualiseret med den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske mænds sædkvalitet, er det værd at afgrænse her.

Som nævnt kender forskerne ikke årsagen til danskernes dårlige sædkvalitet til bunds – man mistænker blandt andet forskellige hormonforstyrrende stoffer i miljøet. På trods af dette er der lavet forskning med forskellige næringsstoffer som viser, at der er hjælp at hente for mænd med nedsat sædkvalitet.

Sædkvalitet ifølge WHO
Grænsen for lav sædkvalitet er 20 millioner sædceller per milliliter ifølge WHO. Koncentrationer på under 40 millioner er ikke optimale. Derudover siger WHO, at der skal være mindst 2 milliliter sæd i en portion og mindst 20 millioner sædceller per milliliter. Mindst halvdelen af disse sædceller skal bevæge sig og endelig skal et tilstrækkeligt antal – defineret som mindst 4% – have et normalt udseende.

Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at det ikke er sædkoncentrationen, dvs. antallet af sædceller per ml. der er hovedproblemet for flertallet. Over de sidste 15 år er den gennemsnitlige sædkoncentration (antal sædceller per ml.) faktisk steget fra 43 til 48 millioner. Det samme gør sig gældende for det totale antal sædceller, som i samme periode er steget fra 132 til 151 millioner.

Hovedproblemet ifølge Rigshospitalets undersøgelse er derimod, at den gennemsnitlige procentdel af bevægelige sædceller kun er 68%, og forekomsten af unormale sædceller er helt oppe på 93%. Disse tal har ikke ændret sig de seneste 15 år.

Selen, zink og coenzym Q10
Det er netop på disse parametre, at tidligere videnskabelige undersøgelser har vist, at tilskud af velkendte næringsstoffer som selen og zink samt co-enzym Q10 kan forbedre sædkvaliteten.

Selen
Når det gælder sædcellernes fremadrettede bevægelighed, det der også kaldes motilitet, har forskning vist at et dagligt tilskud af sporstoffet selen er af afgørende betydning for dannelse af normale sædceller og er i stand til at øge deres motilitet, samt at et lavt selenindhold i sædvæsken øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Det skyldes at selenafhængige enzymer beskytter sædcellen under dannelse og dermed også dens halestruktur, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Selen er desuden en vigtig antioxidant der beskytter sædcellen mod oxidative skader. Undersøgelser har vist, at færre skader på DNA fører til en højere frugtbarhed.

Coenzym Q10
Både selen og coenzym Q10 findes i høje koncentrationer i sædcellens midterste del, som består af en af kapsel fyldt med mitokondrier. Mitokondrierne er små strukturer i kroppens celler, der producerer energi. Derfor vil et lavt indhold af Q10 også medføre trætte og langsomme sædceller. Q10 er ligesom selen en vigtig antioxidant, der beskytter sædcellerne mod skader under deres dannelse i testiklerne men også herefter. Tilskud af Q10 har vist at kunne nedsætte antallet af unormale sædceller, og reagensglasforsøg har endvidere vist, at Q10 kan øge sædcellers evne til at trænge ind i ægget.

Zink
Zink er ligeledes et vigtigt stof, når det gælder sædkvalitet. Zink indgår i vigtige enzymer og koncentreres i prostata ved hjælp af hormonet testosteron. Prostata kaldes også blærehalskirtlen. Den producerer sædvæsken. Ved zinkmangel nedsættes kroppens testosterondannelse, testiklerne bliver mindre og sædkvaliteten nedsættes. Ud over den mængde zink der måtte være i prostata, har vi ikke noget lager af zink i kroppen. Vi er derfor helt afhængige af en stabil tilførsel. Da sæd indeholder meget zink, kan drenge og mænd med et aktivt sexliv miste betydelige mængder zink på denne konto. De kan faktisk miste op mod tre mg per sædafgang. De tre milligram kan yderligere sættes i relief med Sundhedsstyrelsens nylige forslag om, at den maksimale mængde zink i kosttilskud til børn over 11 år samt voksne bør nedsættes fra 22,5 mg til 2,24 mg. pr. anbefalet daglig dosis!

Andre tiltag
Der er en lang række yderligere tiltag som mænd med lav sædkvalitet kan gå i gang med allerede nu, og ikke alle involverer kosttilskud. For eksempel: Kvinder er blevet ældre, før de får børn. Ved at få børn tidligere øger man markant chancen for graviditet. Undgå tobaksrøg, tab dig hvis du er overvægtig. Hav sex hver eller hver anden dag. Grunden til at man bør have sex så ofte er, at hyppige sædafgange nedsætter mængden af DNA-skader. Risikoen for disse DNA-skader øges jo længere tid sædcellerne opholder sig i kroppen. Der er flere gode råd på nettet, og som forskningen har vist, er det oplagt at lade et daglig tilskud af selen, zink og Q10 indgå i bestræbelserne.

 

Referencer

  • Jørgensen N, et al. Human semen quality in the new millenium: a prospective cross-sectional population-based study of 4867 men. BMJ 2012. E-pub ahead of print.
  • Rayman MP. Selenium and human health. Lancet 2012;379(9822):1256-68
  • Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
  • Showell MG, et al. Antioxidants for male subfertility. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Jan 19;(1):CD007411.
  • Lewin A, et al. The effect of coenzyme Q10 on sperm motility and function. Mol Aspects Med. 1997;18 Suppl:S213-9.
  • Zorn B, et al. The effects of a double-blind randomized placebo cross-over controlled trial using coenzyme Q10. Conference paper. Frankfurt: 2nd Conf. Intl. CoQ10 Assn. 2000.
  • Balercia G, et al. Coenzyme Q(10) supplementation in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: an open, uncontrolled pilot study. Fertility and Sterility 2004:81(1):93-8.
  • Hunt CD, et al. Effects of dietary zinc depletion on seminal volume and zinc loss, serum testosterone concentrations, and sperm morphology in young men. Am J Clin Nutr. 1992;56(1):148-57.

Klik HER FOR AT SøgE mere info om Q10, Selen og sædkvalitet