En ny måde at tackle hedeture på

Klimakteriet

Danske kvinder har gennemsnitligt deres sidste menstruation i starten af 50erne, men for enkelte kan den indtræffe op mod 10 år før eller senere.

Kvinder i overgangsalderen lider ofte af hedeture og vågner badet i sved om natten, men ny forskning viser, at den populære bark-ekstrakt Pycnogenol kan hjælpe.

Mange kvinder i overgangsalderen oplever jævnligt at vågne midt om  natten badet i sved, men måske kan de redde nattesøvnen og mere  endnu ved at tage et dagligt tilskud af Pycnogenol, som er en  veldokumenteret bark-ekstrakt i pilleform. En ny undersøgelse, som  forskere fra Keiju Medical Center i Japan har udført, viser, at 12 ugers  Pycnogenol-behandling har en signifikant forbedrende effekt blandt  andet på symptomer som nattesved og hedeture. Undersøgelsen er  offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Reproductive Medicine.

Effektivt mod søvnløshed
Ialt 170 kvinder i overgangsalderen blev udvalgt til at deltage i  undersøgelsen. De blev tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene i  tre måneder fik 60 mg Pycnogenol dagligt, og den anden fik  tilsvarende snydepiller (placebo).

Forskerne observede ingen hormonel indvirkning af Pycnogenol-tabletterne, da der ikke kunne observeres signifikant forskel på de to grupper, hvad angik follikel-stimulerende hormon (FSH), insulin-lignende vækstfaktor 1 (IGF-1), estradiol (et østrogen-lignende
hormon) m.v. Derimod observerede forskerne, at Pycnogenol var  særligt effektivt til at forbedre blodomløbet samt at modvirke  søvnløshed.

Under normale omstændigheder varer overgangsalderen fire år i  gennemsnit og er karakteriseret ved en række ubehagelige symptomer  som hedeture, søvnløshed, nattesved, uregelmæssig hjerterytme,  angst, depression og hukommelsesbesvær.

Kilde:
Kohama, et al. Effect of Low-dose French Maritime Pine Bark Extract on Climacteric Syndrome in 170 Perimenopausal Women – A Randomized, Double-blind, Placebo-controlled Trial. The Journal of Reproductive Medicine 2013;58:39-46

Den japanske undersøgelse er den første, som viser, at Pycnogenol er en sikker og effektiv behandling af problemer i forbindelse med overgangsalderen.

 

Hvad er Pycnogenol?
Pycnogenol er en patenteret ekstrakt fremstillet af barken fra Fransk Strandfyr (Pinus maritima). Ekstrakten indeholder nogle biologisk aktive flavonoider, som blandt andet er kendt for at forbedre blodomløbet, beskytte og understøtte kollagen-protein, reducere inflammation og forebygge allergi.

Har du fået nok sol i år?

D-vitamin

Selv om vi får D-vitamin fra Solen i sommerhalvåret, risikerer vi på de nordlige breddegrader at mangle D-vitamin i vinterhalvåret. Får vi ikke nok sol om sommeren, går vi rundt med en kronisk mangeltilstand med mindre vi tager tilskud.

Hvis ikke ligger du sandsynligvis lavt i D-vitamin og har gjort det i et stykke tid, idet kroppens lager af D-vitamin kun rækker til cirka tre måneder. Det er en situation, der berører millioner af mennesker, der bor på disse nordlige breddegrader. Det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, da D-vitamin er afgørende for mange livsvigtige processer.

Huden kan kun danne D-vitamin ud fra sollys, hvis solens UV-B stråler har tilstrækkelig styrke, og det har de ikke om vinteren i store dele af Europa. Men så kan jeg få min D-vitamin om vinteren ved at gå en tur i solariet, tænker du måske. Og det kan du – i teorien. Problemet er, at mange solarierør ikke længere udsender ret meget UV-B-stråling, og vi kan kun lave D-vitamin i huden fra UVB-stråling.

Ingen solarie-vitamin
Vi får to typer af stråling fra solen og solarier: UVA og UVB. Solarier bruger rør, der giver 95 procent UVA-stråling, idet disse stråler trænger dybere ind i huden og giver en længerevirkende, gyldenbrun hudfarve. Solarie-fabrikanter fravælger rør med mest UVB-stråling, fordi denne stråling kun påvirker hudens yderste lag og desuden gør, at man lettere bliver solskoldet. Derudover holder hudens brune farve ikke nær så længe fra denne type stråling.

D-vitaminets mange funktioner
D-vitamin gør langt mere end at hjælpe calcium og fosfor ind i knogler og tænder. Det bidrager også til et normalt indhold af calcium i blodet. Det er også meget vigtigt for kroppens celledeling, og det er med til at aktivere vores immunforsvar. Immunsystemets dræberceller kaldet T-celler ville ikke være i stand til at reagere på og bekæmpe alvorlige infektioner i kroppen uden D-vitamin. Vores muskelfunktion er også afhængig af D-vitamin på mere end én måde, og et lavt indhold af D-vitamin vil svække musklerne.

Da forskere har fundet D-vitamin-receptorer på næsten alle kroppens celler, kan vi forvente flere nye opdagelser om D-vitaminets funktioner i fremtiden.

Forskellige former for D-vitamin
Der er flere slags D-vitamin, men de to vigtigste former er vitamin D3 (cholecalciferol) og vitamin D2 (ergocalciferol). Begge er fedtopløselige, hvilket betyder, at D-vitamintilskud skal bruge noget fedt for at blive optaget fra tarmen.

Der dannes et forstadie til vitamin D3 i overhuden ud fra cholesterol ved udsættelse for tilstrækkelige mængder sollys eller tilsvarende UV-stråling.

Vitamin D2 er kun tilgængelig fra kosten. Det produceres af visse svampe og planter, når de udsættes for ultraviolet lys. Både vitamin D2 og D3 kræver efterfølgende aktivering i leveren og nyrerne for at blive biologisk aktivt. Tidligere mente man, at begge former  var lige effektive, men afhængig af den anvendte måleteknik er vitamin D3 56-87 % mere effektivt end vitamin D2, når det gælder om at hæve blodets indhold af vitamin D. Desuden lagres D3 i fedtvævet mere end tre gange så effektivt som D2.

Vitamin D3 med olie
Den bedste måde at sikre sig et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin om vinteren på vores nordligere breddegrader er at tage et tilskud af vitamin D3.

Den mest pålidelige måde at sikre, at du har tilstrækkeligt med D-vitamin, er via en blodprøve hos lægen. De nuværende retningslinjer for D-vitamin i blodet, er:

  •     mindre end 12 nmol/l: Svær mangel
  •     12-25 nmol/l: Mangel
  •     25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  •     mere end 50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  •     75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler og nyrepatienter
  •     mere end ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning


En tommelfingerregel

Der er en tommelfingerregel til at finde den optimale mængde D-vitamin-tilskud: For at nå frem til en værdi på 75 nmol/L, trækker du værdien målt i blodet fra denne værdi. Du tager derefter forskellen i mikrogram. Eksempel: Du får målt 45 nmol/L i blodet. 45 minus 75 = 30 mikrogram vitamin D.

Der fødes alt for få børn

Familie

Der synes at være en sammenhæng mellem sund kost og sunde sædceller.

Politikere kalder til handling omkring det dalende fødselstal, men de forsømmer at anerkende en af de mest logiske forklaringer på problemet: Vores ringe føde.

Vores fødselstal er det laveste i 20 år. Samtidig er hvert tiende danske barn, der kommer til verden, et resultat af kunstig befrugtning. Det har fået alarmklokkerne til at ringe hos en række af politikerne. En af dem er Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet. I DR-nyhederne onsdag den 13. februar spurgte hun: ”Hvordan forebygger vi, at unge mennesker overhovedet havner i den situation, at de skal forbi fertilitetsklinikken?

Dyr løsning
Det er et meget relevant spørgsmål, da fertilitetsbehandlinger foruden at være en kostbar løsning, ikke er nogen garanti for, at storken kommer på besøg. Ifølge en rapport om fertilitetsbehandlinger, som Sundhedsstyrelsen udsendte i 2012, var det kun 14 procent af behandlingerne, som førte til familieforøgelse.

Hvad med kosten?
Et andet spørgsmål er, hvorfor forsømmer man helt at se på en af de mest oplagte indsatsområder, nemlig den ringe danske føde? Danmark er et af de områder i Europa, som har lavest selenindhold i kosten. Selen er et livsvigtigt sporstof, som netop har indflydelse på mænds sædkvalitet.

Selen giver bedre sædceller
i 1998 offentliggjorde den skotske forsker Alan MacPherson en undersøgelse, som viste, at når mænd med nedsat frugtbarhed fik tilskud af selen i tabletform, gavnede det på flere områder:

  • Antallet af misdannede sædceller dalede (deforme sædceller kan ikke svømme normalt og er derfor ubrugelige)
  • Sædcellernes bevægelighed (motilitet) steg
  • 11% af de mandlige deltagere i forsøget blev fædre med denne enkle, harmløse og iøvrigt billige intervention.Det interessante ved denne undersøgelse er, at antallet af sædceller ikke steg som følge af selen-behandlingen. Det er imidlertid heller ikke antallet af sædceller men snarere kvaliteten af dem, der er afgørende, og her var effekten bestemt til at få øje på.

Kilde: Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.

Miljøgifte gør os ufrugtbare
I vores dagligdag bliver vi udsat for en række skadelige miljøgifte, som vi indånder eller får ind via føden eller fra andre kilder. Det gælder blandt andet tungmetaller som cadmium og kviksølv, der beviseligt kan skade fertilitet, vækst og udvikling. Netop selen er interessant i denne sammenhæng, da stoffet har en såkaldt ”antagonistisk” effekt, hvilket vil sige, at det binder sig til disse tungmetaller og uskadeliggør dem.
Et lavt selenindtag vil gøre os mere sårbare overfor disse miljøgifte, hvorimod et øget selenindtag kan tænkes at yde en vis beskyttelse.

Find mere om selen og sunde sædceller på google

 

Influenza kommer vidt omkring

Mennesker

Influenza er yderst smitsomt, og det er vanskeligt at undgå at blive smittet med influenza. Sygdommen overføres fra syge til raske igennem luften.

Den igangværende influenza-epidemi har været vidt omkring men ser heldigvis ud til at have toppet. Vi skal helt tilbage til 2009 for at finde en lignende influenza-aktivitet, skriver Statens Serum Institut i et nyhedsbrev.

Ikke mange er gået fri af smitten. En nylig undersøgelse fra forskere ved Wake Forest School of Medicine viser da også, at mennesker smittet med influenza er i stand til at sende viruspartikler et par meter ud i luften, hvilket er længere end hidtil antaget. En medvirkende årsag kan være, at hovedparten af disse viruspartikler er så uhyre små, at de kan opholde sig længe i luften.

Forskerne undersøgte 94 mennesker, der var indlagt på hospitalet med influenza-lignende symptomer. Som led i undersøgelsen placerede forskerne hver patient i et rum og opsamlede derefter luftprøver i forskellige afstande fra patienten. Luftprøverne blev derefter analyseret for smitsomme partikler.

61 patienter viste sig at have influenza, og ud af disse udledte 26 personer viruspartikler til luften. Hver femte blev betegnet som ekstraordinært smitsomme, idet de udledte op mod 32 gange så mange viruspartikler som de andre. Disse patienter havde også de sværeste influenzasymptomer.

Den konventionelle visdom om influenza er, at den hovedsageligt spredes gennem tæt kontakt med andre og ved at berøre forurenede overflader, hvor virus kan overleve et sted mellem 2-8 timer. Denne undersøgelse tyder på, at den smitsomme afstand er større end vi hidtil har troet.

Kilder
Caroline Breese Hall. InfluenzaVirus: Here, There, Especially Air? Journal of Infectious Diseases 2013. Epub ahead of print.
Statens Serum Institut

Om influenza
Du kan pådrage dig influenza, hvis du indånder viruspartikler eller får dem på hænderne og derefter rører ved øjne, næse eller mund. Influenza smitter også ved direkte kontakt som håndtryk, kys og lignende. Symptomerne bryder ud 1-4 dage efter smitte og består af pludselig feber (over 38°C), muskelsmerter, kulderystelser, hovedpine, ondt i halsen og i nogle tilfælde opkastning og diarré.

Vask hænderne med sæbe og vand, når du kommer i kontakt med en syg person, og når du forlader deres værelse. Undgå at sprede mikroorganismer ved at røre din mund, dæk din næse og mund med en serviet når du nyser / hoster, begræns kontakt med syge mennesker, og hold passende afstand fra dem, der er syge (2 meter).

Kernesund uden gluten

FotoFlickrDave-Pullig

En procent af befolkningen tåler ikke proteinet gluten. Det kaldes cøliaki. Derudover oplever en række personer uden cøliaki, at de trives bedre uden gluten.

Det er ikke kun folk med gluten-allergi (også kaldet cøliaki), der klarer sig bedre på en kost uden gluten. Mange finder, at en gluten-fri kost hjælper dem med et holde vægten, undgå overfølsomhedssymptomer og på andre måder letter deres hverdag.

Det kaldes cøliaki, når man er allergisk over for gluten, et kompleks af stivelse og protein som findes i kornsorterne hvede, byg og rug, men ikke havre. Ved cøliaki opstår der betændelse i tyndtarmens slimhinde hos genetisk disponerede, hvor de tarmtrevler der optager næring, beskadiges og tarmfunktionen nedsættes med en del smerter til følge. Både optagelsen af makronæringsstoffer samt vitamin er og mineraler påvirkes af cøliaki.

Bedre livskvalitet uden gluten
En læge stiller diagnosen ved hjælp af en blodprøve, hvor der vil kunne findes en række særlige antistoffer samt ved hjælp af en slimhindeprøve fra tyndtarmen. Ægte cøliaki er ikke voldsomt udbredt i befolkningen. Sygdommen er registreret hos mellem 0,1 og 0,2 procent af befolkningen, men den er muligvis 10 gange så høj, idet mange danskere muligvis har sygdommen uden at vide det.

Lettere at holde vægten
Mange mennesker oplever imidlertid, at de enten heller ikke tåler gluten eller blot trives meget bedre uden på trods af, at de ikke lider af cøliaki. Nogle oplever, at de uden gluten pludselig bliver i stand til at holde en normal vægt. Andre oplever at deres mangeårige overfølsomhedssymptomer forsvinder. Disse mennesker er i mange år blevet set på med en vis portion mistro, og muligvis har mange tænkt, at disse mennesker nok var en slags hypokondere. I dag er forskere imidlertid parat til at give de gluten-intolerante ret: Der findes tilsyneladende et spektrum af lidelser med relation til glutenintolerans.

Non-celiac gluten sensitivy
På en konference afholdt i Oslo i 2011 blev et internationalt ekspertpanel enige om en medicinsk fagterm til denne lidelse: De kaldte den: Non-celiac gluten sensitivity eller på dansk: Ikke-cøliaki-relateret glutenintolerans.
Vi mennesker har udviklet os i hundredetusindvis af år uden gluten før introduktionen af landbruget. Vi har med andre ord kun levet med gluten de seneste 12.000 år. I Norden er landbruget kun ca 4.000 år gammelt. Vi har derfor ikke nået at indpasse dette nye stof i vores kost, og det giver angiveligt nogle mennesker problemer.

Et mysterium
Et andet aspekt, der bidrager til problemet er, at korn via forædling har fået et stadig højere glutenindhold, fordi gluten forbedrer brødets bagegenskaber. Nu mangler vi blot at finde ud af, præcis hvad det er, der forårsager glutenintolerans hos personer uden cøliaki, det er nemlig stadig et mysterium.

Ref.
Ludvigsson JF, et al. The Oslo definitions for coeliac disease and related terms. GUT 2013;62(1):43-52.