Overvind svineinfluenza med selen

AH1N1-virus

Svineinfluenza-vira, kunstigt farvede.

Ny forskning har vist, at risikoen for at dø af svineinfluenza A (H1N1) er stærkt forøget, hvis blodets selenindhold er lavt. Derimod overlevede smittede med et selenindhold over det anbefalede niveau. Jo mere selen, desto hurtigere rask, viste undersøgelsen.

Undersøgelsen blev påbegyndt i Mexico under epidemien i slutningen af 2009, hvor en forskergruppe inddrog 40 patienter smittet med H1N1-virus. Der var også en kontrolgruppe på 94 personer som blev inddelt i to grupper: Kontrolgruppe1 bestod af 30 patienter med lungebetændelse som ikke var af typen H1N1 og kontrolgruppe 2 som bestod af 64 patienter med influenza-lignende symptomer, ligeledes fri for H1N1.

Dødelig smitte
At det kan være en alvorlig sag at blive smittet med influenza type H1N1 fremgår af, at 10 af de H1N1-smittede havde brug for ilt og medicin via intubering (en plastikslange i luftrøret). Syv af disse patienter overlevede ikke. Ud af de 40 smittede døde i alt otte. De var alle overvægtige i nogen grad, men kun tre af dem var rygere.

Selen
Sporstoffet selen skiller sig ud som den nok vigtigste faktor, når man skal overleve og komme sig efter smitte med H1N1, og det er tilsyneladende dosis-afhængigt, idet undersøgelsen viste, at hvor gruppen med influenzalignende symptomer  havde et lavt selenidhold, lå gruppen med almindelig lungebetændelse lavere, og de H1N1-smittede havde det signifikant laveste indhold af selen i blodet.

Selen indgår i en række vigtige enzymer, blandt andet gluthation peroxidase. Et selenindhold i blodet på 125 µg/l regnes for at være optimalt for aktiviteten af gluthation peroxidase og anvendes som uofficiel markør for et optimalt selenindhold. Alligevel viste det sig, at de der havde et højere indhold end 12,5 µg/dl kom sig hurtigere efter  deres sygdom end den gennemsnitlige sygeperiode: 5-7 dage mod normalt 10-12 dage for lungebetændelse og 15-21 dage for dem der var smittet med H1N1. Syv ud af de otte, der ikke overlevede havde selen-niveauer under denne grænseværdi. Fire patienter med komplikationer i form af alvorlig nyresvigt havde de laveste selenværdier.

Graviditet en risikofaktor
Influenza type H1N1 er ekstra farlig for gravide, idet de gravides selen-niveau falder støt under graviditeten. Gravide kommer således hurtig ned på kritisk lave selenværdier, sandsynligvis fordi fosteret tager, hvad det skal bruge.

Selenmangel fremmer virusmutationer
At selenmangel kombineret med en virusinfektion er en yderst uheldig kombination viste forskeren Melinda Beck viste allerede tilbage i år 2000. Hendes museforsøg viste, at mus der manglede selen på meget kort tid var i stand til at forvandle harmløse virus til farlige virus, der forårsagede myocarditis, dvs. betændelse i hjertet. Hendes forsøg viste, at selenmangel fremmer mutationer hos virus, som kan medføre, at de bliver langt farligere end normalt.

Forskerne anbefaler selentilskud
Selv om Mexico City, hvor patienterne kom fra, ikke anses for at være et lav-selen-område, så nævner forskerne, at man fremover bør overveje tilskud med selen til patienter med lungebetændelse, og i særdeleshed til patienter smittet med virus af typen H1N1.

Refs.
Moya M, et al. Potentially-toxic and essential elements profile of AH1N1 patients in Mexico City. Sct Rep. 2013. E-pub ahead of print.
Beck MA, et al. Host nutritional status and its effect on a viral pathogen. J Infect Dis.2000;182 Suppl 1:S93-6.

Kort om influenza A (H1N1)
Influenza-virus type A (H1N1) stammer fra grise, men er blevet overført til mennesker. Virusset fra 2009 indeholdt DNA fra fire forskellige influenza-stammer. Genetisk var det mest et svinevirus, men der var også sekvenser af fugle- og menneskeinfluenza.
Symptomerne på svineinfluenza er de samme som ved andre typer influenza:
Pludselig opstået feber, ondt i halsen, muskelsmerter, hoste. Der kan også forekomme diarré.

Generelle forholdsregler hvis du opholder dig et sted med høj infektionsfare:
Forbliv indendørs så vidt muligt. Brug handsker udendørs eller hold hænder væk fra alt. Vask hænder ofte. Undgå steder med for mange mennesker og tæt kropskontakt. Brug en ansigtsmaske.

Mere fisk eller fiskeolie giver mindre allergi

Fisk_olie

Tilskud af omega-3 fedtsyrer fra fisk og tilskud er en nem måde at forebygge udvikling af allergi på.

En ny dansk undersøgelse har aktualiseret emnet fisk og fiskeolie til gravide som forebyggelse mod udvikling af allergiske sygdomme hos deres børn. Forskningen viser, at gravides kost og herunder mængden af fiskeolie har stor betydning for, om det kommende barn vil udvikle astma og allergi eller ej.

Ny dansk forskning tyder på, at gravide der spiser relativt meget fisk, sænker deres barns risiko for at lide af astma i syv-årsalderen med ca. 30% i forhold til gravide, der ikke spiser fisk. I den seneste undersøgelse har forskere fra Center for Føtal Programmering i Danmark i tre år forsket i påvirkning af fostre og disse påvirkningers betydning for børns sundhed. Forskerne har fulgt omkring 70.000 gravide, der i årene 1996-2003 udfyldte spørgeskemaer om deres kost.

Tilsvarende resultat med fiskeolie
I 2009 gav det store overskrifter, da en svensk, videnskabelig undersøgelse kunne vise, at gravide med familiær allergisk baggrund, der dagligt tog en kombination af opkoncentreret fiskeolie tilsat to B-vitaminer fra graviditetens 25. uge, fik en markant nedsat risiko for at få et barn med fødevareallergi eller allergisk eksem. Dagsdosis svarede til 2,7 gram omega-3 fedtsyrer dagligt.

Fisk og forurening
En del gravide er bange for at spise fisk på grund af risikoen for, at fiskene er forurenet med eksempelvis kviksølv og dioxin – og med god grund. Grænseværdien for indtagelse af kviksølv er blot 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen, men selv koncentrationer under denne grænseværdi er sundhedsskadelige og nedsætter intelligensen. Anden forskning fra 2011 viser, at der ikke fødes børn med en intelligenkvotient højere end 100, hvis kviksølvindholdet i navlestrengsblodet er højere end 13 mikrogram/L.

Hvor danske sundhedsmyndigheder kun anbefaler gravide at spise højst 125 gram østersølaks om måneden, på grund af dets høje indhold af dioxin, fraråder de svenske myndigheder helt, at gravide spiser laks fra Østersøen.

En fordel ved de bedste fiskeolier er, at de i praksis er helt fri for de miljøgifte, som vi risikerer at finde i fisk.

Refs.

  • Maslova E, et al. Fish intake during pregnancy and the risk of child asthma and allergic rhinitis – longitudinal evidence from the Danish National Birth Cohort. Br J Nutr. 2013. E-pub ahead of print
  • Mahaffey KR, et al. Balancing the benefits of n-3 polyunsaturated fatty acids and the risks of methylmercury exposure from fish consumption. Nutr rev 2011;69(9):493-508
  • Furuhjelm C, et al. Fish oil supplementation in pregnancy and lactation may decrease the risk of infant allergy. Acta Paediatrica 2009;98(9):1461-7

D-vitamin mod depression

D-mod-depression

Forskning peger på, at personer med depression bør få målt deres indhold af D-vitamin, idet der er en reel risiko for, at det er for lavt og medansvarlig for sindstilstanden.

Nogle videnskabelige undersøgelser har vist en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og depression, hvorimod andre undersøgelser ikke har kunnet påvise en sammenhæng. På denne baggrund besluttede en gruppe forskere sig for at undersøge, hvilken vægtskål, der vejer tungest. Deres resultatet tyder på, at D-vitaminmangel faktisk er knyttet til depression,  men at der er behov for yderligere forskning, for at bekræfte resultatet.

Den nye undersøgelse var en såkaldt meta-analyse som sammenfattede en række tidligere undersøgelser om emnet. I meta-analysen indgik en case-kontrol-undersøgelse, 10 tværsnitsundersøgelser og tre kohorteundersøgelser med i alt 31.424 deltagere. Forskerne fandt et generelt lavere vitamin D-indhold hos personer med depression sammenlignet med en kontrolpersoner.

Casekontrolundersøgelsen
Her blev D-vitaminniveauet i blodet hos kvinder med depression sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Forskellen mellem de to grupper var 17.5 nmol/l, hvilket var statistisk sikkert nedsat i gruppen med depression.

Tværsnitsundersøgelserne
Her blev graden af depression og niveauet af D-vitamin i en befolkningsgruppe målt på et givent tidspunkt for at afgøre, om der var en sammenhæng. En samlet analyse af denne gruppe viste en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men det var ikke statistisk sikkert.

Kohorteundersøgelserne
I disse undersøgelser blev D-vitamin-niveauet målt i starten, hvorefter forsøgspersonerne blev fulgt over et tidsrum for at afgøre, om deres D-vitaminniveau kunne knyttes til risikoen for depression. Denne samlede gruppe af undersøgelser viste en statistisk sikker forøget risiko for depression ved en lavt D-vitamin-niveau.

Udbredt depression
Depression er den 3. mest udbredte årsag til et handicap i høj-indkomstlande. Lidelsen berører omkring 840 millioner mennesker globalt. De fysiske ændringer i hjernen, der følger af depression er stadig for en stor dels vedkommende ukendte, og der er sandsynligvis flere forskellige mekanismer involveret.

Der findes receptorer for D-vitamin på både nerveceller og deres støtteceller i mange områder af hjernen, især i de centrale områder af hjernen som har at gøre med udvikling af depression. D-vitamin er både involveret i hjernens udvikling og i så mange forskellige hjerneprocesser, at det biologisk set er ret sandsynligt, at tilskud af D-vitamin spiller en vigtig rolle i behandling af depression.

Denne undersøgelse styrker formodningen om en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men der kræves yderligere kontrollerede lodtræknings-undersøgelser for at bekræfte denne sammenhæng endeligt. Allerede nu er der dog god grund til at undersøge om deprimerede skulle mangle D-vitamin. I så fald er behandlingen kost-effektiv og uden særlige bivirkninger.

Ref.
Anglin RES, et al. Vitamin D deficiency and depression in adults: Systematic review and meta-analysis. Br J Psych. 2013;202:100-07.

C-vitamin og grå stær

oejen-laege

Undersøgelser der viser en række symptomer, viser ikke nødvendigvis deres årsag.

Når forskningen vender det blinde øje til….

On-line-udgaven af Daily Mail offentliggjorde for nylig en artikel (How vitamin pills ’can raise risk of cataracts’ as hidden danger of everyday supplements is revealed). I artiklen advares forbrugere imod at tage C-vitamin for at forebygge grå stær. Ifølge svenske forskere øger netop C- vitamin risikoen for grå stær med hele 20 procent, skriver journalisten (E-vitamin øger risikoen med 60 procent, står der). Denne observation bliver fremstillet som ”stærke beviser”.

Mange forbrugere vil uvægerligt være alarmerede over at læse dette, men sandheden er nu ikke så enkel, som den fremstilles. Faktisk er der langt flere undersøgelser, som viser det modsatte – altså at vitaminer beskytter mod grå stær – så der er absolut ingen grund til, at en enkelt svensk undersøgelse skal skabe panik.

Her er nogle ting, der kan sætte det hele lidt i perspektiv:

Det er en observations-undersøgelse…..ikke en interventions-undersøgelse
Den svenske undersøgelse er ikke en interventions-undersøgelse, hvor man måler den specifikke effekt af et bestemt præparat. Det er derimod en observations-undersøgelse med de mange usikkerheder, en sådan indebærer. Forskerne kiggede på en stor gruppe mennesker, efter de havde udviklet grå stær og sammenlignede deres vitamin-indtag med en gruppe mennesker, som ikke havde fået denne øjensygdom. Der kan i virkeligheden være mange ting, som påvirker personernes risiko for at få grå stær, men som intet har med deres vitamin-indtag at gøre, så konklusionen bygger på et usikkert grundlag.

Talrige undersøgelser viser en beskyttende virkning af vitaminer
En undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Ophthalmology i 2001, viser, at folk som tager et multivitamin- og mineraltilskud med enten C-vitamin, E-vitamin eller begge dele i mindst 10 år, har 60 procent lavere risiko for at udvikle grå stær.

En anden undersøgelse, som er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition i 1997 dokumenterede, at der hos de deltagere, som tog C-vitamin i over 10 år, var 77% procent lavere forekomst af grå stær.

I 2007 viste en undersøgelse, som er offentliggjort i European Journal of Nutrition, at højt indtag af C-vitamin er forbundet med en 35 procent lavere risiko for grå stær. Samtidig fandt man en 41 procent lavere risiko for grå stær hos folk med højt indtag af E-vitamin (den beskyttende virkning af vitaminerne gælder både mænd og kvinder). Undersøgelsen omfattede over 30.000 personer.

En indisk undersøgelse, som i 2011 blev offentliggjort i Ophthalmology, viste en 39 procent forhøjet risiko for grå stør hos personer med lavest indtag af C-vitamin

Der er en lang række interventions- og observationsundersøgelser, som peger på, at vitaminer som C og E samt multivitaminer har en beskyttende virkning, og alene af den grund bør vi ikke gå i panik over en enkelt svensk undersøgelse, som når frem til et andet resultat.