Lev længere med fiskeolie

Sild

Fisk og fiskeolie er en del af opskriften på et langt liv.

Ældre mennesker med en høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer har en samlet nedsat dødelighed med op mod 27%, og deres risiko for at dø af hjertesygdom er nedsat med hele 35%, viser ny forskning fra USA. De ældre med det højeste indhold af omega 3 i blodet, levede i snit 2,2 år længere end dem med de laveste niveauer.

Undersøgelsen fra Harvard School of Public Health og University of Washington blev offentliggjort 1. april 2013, men er ingen aprilsnar. Der har tidligere være udført en del forskning som har vist, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA gavner hjerte og kredsløb samt andre undersøgelse, hvor resultaterne har givet et mere uklart billede.

Forskerene anvendte data indsamlet over 16 år af omkring 2.700 amerikanere over 65 år, som havde deltaget i en undersøgelse af hjerte-kar-sundheden og som derfor havde fået deres helbred og livsstil og tidligere sygehistorie grundigt undersøgt, således at forskerne var sikre på, at deltagerne var raske ved undersøgelsdens start.

Som noget nyt undersøgte forskerne forskellige biomarkører i forsøgsdeltagernes blod, hvorefter de blev i stand til at vurdere effekten af de forskellige typer omega-3 fedtsyrer separat.

Forskellige omega-3-fedtsyrer virker ikke helt på samme måde. Undersøgelsen viste, at det især er omega-3-fedtsyren docosahexaensyre (DHA) der er knyttet til en lavere risiko for koronar hjertesygdom. Den er på 40%. Ved arytmier, dvs. forstyrret hjerterytme er risikoen hele 45% lavere. Docosapentaensyre (DPA) er stærkest forbundet med en lavere risiko for slagtilfælde, og eicosapentaensyre (EPA) er stærkest forbundet med nedsat risiko for hjerteanfald med dødelig udgang.

Personer med meget lave værdier af omega-3 i blodet opnår den mest markante stigning ved at tage 400 mg fiskeolie dagligt. Ved yderligere indtagelse stiger blodets niveau langsommere

Ref.
Mozaffarian D, et al. Plasma Phospholipid Long-Chain w-3 Fatty Acids and Total and Cause-Specific Mortality in Older Adults – A Cohort Study. Ann Int Med 2013. E-pub ahead of print.

Sea food og hjerte-kar-dødelighed
Der er en omvendt sammenhæng mellem indtagelse af føde fra havet og dødelighed af hjerte-karsygdom. En høj indtagelse af Sea food og herunder af omega-3 giver en lav hyppighed af hjertekarsygdom og omvendt. På en global skala ligger Danmark i midten, hvor Bulgarien ligger i den ene ende med lav gennemsnitlig indtagelse af Sea food og høj hjerte-kar-dødelighed, og Japan ligger i den anden ende med høj indtagelse af Sea food og lav frekvens af hjerte-kardødelighed.

Om DPA
Docosapentaensyre (DPA) er en af de omega-3 fedtsyrer, vi ikke hører så meget om. Den gør sig dog også bemærket ved tilmed at eksistere i en omega-6-udgave

Spar på saltet men øg indtaget af kalium

Salt-og-graant

Frugt og grønt er en rig kilde til kalium, men pas på med saltbøssen!

Er du ‘saltoman’?

Der er lavet flere videnskabelige undersøgelser, senest i tidsskriftet British Medical Journal den 4. april 2013, som har vist, at en beskeden reduktion i saltindtaget har ført til betydelige fald i blodtrykket. Det gælder også for børn, som generelt får for meget salt.

Vi har normalt ikke brug for mere end et par gram salt om dagen. For meget salt øger blodtrykket, og når blodtrykket bliver for højt, får man lettere forsnævrede blodkar, hjertekrampe og slagtilfælde.

Salt i form af natriumklorid er ganske vist livsvigtigt, men mange får for meget. Anbefalingerne lyder på højest seks gram dagligt for kvinder og syv gram for mænd. Kvinder får dog i gennemsnit 1-2 gram mere end det maksimalt anbefalede og mænd får 2-3 gram mere salt end godt er hver dag.

Et højt indtag af salt øger endvidere kroppens behov for grundstoffet kalium. Kalium er blandt andet nødvendig for den vigtige kalium-natrium-pumpe, som søger for at pumpe natrium ud og kalium ind i cellen og som bevarer en elektrisk spænding over cellemembranen.

Mangel på omega 3?
En mulig forklaring på, hvorfra nogle mennesker har en større trang til salt end andre fik vi for nogle år siden i tidsskriftet Appetite, da forskeren R.S. Weisinger og kolleger viste, at rotter der ikke får tilstrækkeligt med omega-3 fedtsyrer fra deres tidligste udvikling, får påvirket nogle gener således, at de udvikler en øget trang til salt senere i livet.

Kalium
Mangler vi kalium kan vi få hjerterytmeforstyrrelser, kramper, ødemer, træthed og hovedpine med mere.

Når vi skærer ned på saltindholdet i vores mad, synes vi i en periode at maden ikke smager af så meget, men det går over igen efter nogen tid, når vores smagsløg har vænnet sig til mindre salt.

Vi kan hurtigt få natriumoverskuddet fra saltet ud af kroppen ved at motionere og dyrke sport, da det øger svedproduktionen. Sauna er ligeledes effektivt. Kalium får vi fra frugt og grønt.

Mange fordele med folinsyretilskud

Gravid2

B-vitaminet folinsyre kan mere end at forebygge fødselsdefekter og er ikke kun til kvinder, men tag det sammen med de andre B-vitaminer!

Sundhedsmyndighederne anbefaler tilskud af folinsyre til gravide og til kvinder der planlægger graviditet – med god grund – idet dette vitamin har vist at kunne reducere tilfælde af medfødte fødselsdefekter. Ny forskning viser imidlertid, at der er endnu flere fordele ved et sådant tilskud – også for mænd.

I Europa resulterer ca. 4.000 graviditeter årligt i fødsel, dødfødsel eller provokeret abort af et barn/foster med neuralrørsdefekter – dvs. alvorlige og ofte livstruende fejl i hjerne og rygmarv.

Luftforurening under mistanke
Forskning fra USA tyder på, at luftforurening (fra biler) kan være involveret i disse fødselsdefekter, idet mødre der bor i områder med de højeste koncentrationer af kuloxid eller nitrogenoxid i luften har næsten dobbelt så høj risiko for at føde et barn med neuralrørsdefekter (NTD) som mødre, der bor i områder med de laveste koncentrationer.

Tidlig sprogudvikling
Siden midt i 1980’erne har man vidst, at folinsyretilskud taget omkring befrugtningstidspunktet er en effektiv metode til forebyggelse af op mod to tredjedele af disse NTD-tilfælde. Ny forskning viser tilmed, at det kommende barns tidlige sprogudvikling styrkes, hvis moderen har taget folinsyre.

Mindre autisme
Derudover peger undersøgelsesresultater på, at kvinder, der allerede før starten af deres graviditet eller i den tidlige del af graviditeten tager et tilskud af folinsyre, markant sænker risikoen for at få et barn med diagnosen infantil autisme.

Også til mænd
Ifølge ny, dansk forskning har mænd også fordel af at dagligt folinsyretilskud. Undersøgelses-resultater har nemlig vist, at midaldrende mænd kan sænke deres risiko for at udvikle prostatacancer med 12% og ikke-agressive tumorer med 29% for hver gang de tager 100 mikrogram folinsyre.

Symptomer
Let mangel på folinsyre bemærkes ikke i hverdagen. Sværere mangel kan mærkes som eksempelvis træthed og svækkelse, søvnproblemer, hårtab, mave-tarmproblemer og hudproblemer. Ældre mennesker lider ofte af folinsyremangel. Kvinder der bruger p-piller samt kvinder med nedsat nyre- eller leverfunktion, lider ofte også af folinsyremangel.

I Danmark følger mindre end 20% af kvinderne de officielle anbefalinger om tilskud af folinsyre, som er på 400 mikrogram dagligt. Nogle forskere anbefaler det dobbelte.

Refs.
Padula AM, et al. The Association of Ambient Air Pollution and Traffic Exposures With Selected Congenital Anomalies in the of . Am J Epidemiol 2013. Epub ahead of print.
Roth C, et al. Folic acid supplements in pregnancy and severe language delay in children. JAMA. 2011;306(14):1566-73.
Surén P, et al. Association Between Maternal Use of Folic Acid Supplements and Risk of Autism Spectrum Disorders in Children. JAMA 2013;13;309(6):570-7.
Roswall N, et al. Micronutrient intake and risk of prostate cancer in a cohort of middle-aged, Danish men. Cancer Causes Control. 2013. Epub ahead of print.

Tynd i toppen? Pas på hjertet!

Bald

Der er også godt nyt til de skaldede mænd: Risikoen for hjertesygdom kan nemt sænkes med tilskud af Q10 og selen, og derudover er der mange kvinder, der opfatter skaldepanderne som sexede.

En videnskabelig analyse af næsten 27.000 personer viser, at mænd der mister håret på toppen af hovedet, har en forøget risiko for at udvikle hjertesygdom.

Udtrykt mere præcist: Japanske mænd der manglede det meste af deres hårpragt, havde 32% højere risiko for at udvikle hjertesygdom sammenlignet med dem der havde bevaret deres hår. Det er ikke så meget den vigende hårgrænse, der indikerer problemer, men nærmere at håret forsvinder fra issen. Skaldede mænd eller med meget lidt hår i alderen  mellem 55 og 60 år havde 44% forøget risiko for at udvikle hjertesygdom. Det lyder voldsomt, men på trods af de statistisk sikre tal, er sammenhængen mellem tyndt hår og hjertesygdom alligevel forholdsvis beskeden. Faktisk er risikoen større, hvis man ryger eller er overvægtig.

En vigende hårgrænse er ikke noget særsyn hos mænd. Halvdelen af alle mænd i halvtredsårs alderen lever med hårtab, og det samme gør hele 80% af de 70-årige.

Ref.
Yamada T. et al. Male pattern baldness and its association with coronary heart disease: a meta-analysis. BMJ Open 2013.

De gode råd
Mænd der begynder at miste håret i en tidlig alder, kan måske ikke gøre så meget ved det, men de kan gøre noget for at forebygge hjertesygdom. Det er såmænd blot de velkendte råd om ikke at ryge, at tabe sig, hvis man er overvægtig samt at motionere regelmæssigt. Derudover er der god videnskabelig evidens for, at et dagligt tilskud af Q10 og selen til ældre mænd nedsætter deres risiko for hjertesygdom.
Læs mere her!