Q10 halverer antallet af dødsfald – igen

Brystsmerter

Daglige tilskud af coenzym Q10 til svært syge hjertepatienter har virket så godt, at det har skabt genlyd over hele verden.

I 2012 viste KiSel-10-undersøgelsen fra Sverige med raske ældre, at tilskud med Q10 og selen halverede antallet af dødsfald i forhold til dem, der ikke fik tilskud. Nu har en dansk multicenter-undersøgelse kaldet Q-symbio med ældre, hjertesyge patienter fra ni forskellige lande vist, at Q10 alene kan halvere dødsfald som følge af hjertesygdom.

Der begynder at tegne sig et klart billede af et stof, som med lige stor fordel kan bruges af både raske og syge ældre, som forebyggelse og behandling. Ikke uventet synes syge dog at have brug for mere Q10 end raske.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, der står i spidsen for Q-symbio-undersøgelsen, siger i en pressemeddelelse, at coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt. Han tilføjer, at Q10 fremmer cellulære processer i kroppen i modsætning til medicin mod hjertesvigt, der snarere blokerer disse processer og kan have bivirkninger. Tilskud af Q10 er et naturligt og sikkert stof, der korrigerer en mangeltilstand i kroppen og som normaliserer stofskiftet i et hjerte, der netop mangler energi.

Statiner mindsker Q10
Professor Mortensen mener også, at personer i statinbehandling vil kunne drage fordel af Q10-tilskud. Han uddyber: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene, men statiner mindsker mængden af Q10, og Q10 i blodet forhindrer at LDL-kolesterol oxiderer. Derfor mener jeg, at patienter med iskæmisk  hjertesygdom (en tilstand hvor hjertet får for lidt ilt) bør supplere statinbehandlingen med Q10.”

Klik HER for at søge mere info om Q-symbio og Q10

Q-symbio-undersøgelsen
I Q-symbio-undersøgelsen blev 420 patienter med svær hjertesvigt udtrukket til tre gange dagligt enten at modtage en blød gelatinekapsel med 100 mg Q10 eller identisk udseende placebo-kapsler, hvorefter deltagerne i de to grupper blev fulgt i to år. Man ønskede at undersøge, hvor lang tid der gik for deltagerne i de to grupper, før de igen fik problemer med hjertet forstået som ikke-planlagt indlæggelse på grund af nedsat hjertefunktion, hjertetilfælde med dødelig udgang, behov for hjertetransplantation eller behov for en hjerte-lungemaskine.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde. 14% af patienterne i Q10-gruppen oplevede et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen. Tilskud af Q10 halverede også risikoen for at dø af alle årsager i forhold til placebogruppen. Alt i alt havde de Q10-behandlede patienter en klart nedsat hjerte-kar-dødelighed, de havde færre indlæggelser grundet hjertesvigt og færre bivirkninger end placebo-gruppen.

Q10 findes helt naturligt i vores mad, eksempelvis i kød, planter og fisk, men niveauet herfra er utilstrækkeligt til at påvirke hjertesvigt. Det sælges også i håndkøb og findes i en lægemiddel-udgave. Professor Mortensen påpeger dog, at tilskud kan påvirke virkningen af andre lægemidler, herunder medicin som hæmmer blodets størkningsevne, og patienter bør konsultere deres læge, før de begynder med tilskud.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20

Fede argumenter for en højere normalvægt

Delle

Ifølge nye retningslinier må dellen godt være lidt tykkere.

Råd om kost og vægt er ikke altid langtidsholdbare. Eksempelvis er det ikke længere en ubetinget fordel at være åleslank ifølge nyere internationale undersøgelser. Det viser sig ikke mindst under sygdom, hvor let overvægtige klarer sig bedre end de magre og normalvægtige, idet de let overvægtige har mere at stå imod med.

Vi får at vide, at vores BMI bør ligge mellem 18,5 og 25, men nye, store undersøgelser tyder på, at vores BMI snarere bør ligge mellem 25 og 30. Blot skal vi stadig sørge for at motionere og spise sundt. Det er dog ikke lige meget, hvor fedtet sidder. Fedt mellem de indre organer, det såkaldte vicerale fedt er ikke sundt, hvorimod underhudsfedt ikke synes at udgøre et sundhedsproblem. Tynde mennesker kan godt have en del viceralt fedt, hvis de ikke motionerer.

Ekstreme eksempler
At mængden af fedt alene ikke ikke behøver at udgøre et sundhedsproblem, er i mange år blevet demonstreret af japanske sumobrydere, uden at deres ekstreme vægt eller livsstil skal stå som et forbillede. Gennemsnitsvægten for sumobrydere er cirka 180 kg. De spiser kun to gange om dagen for ikke at hæve stofskiftet med for mange måltider. Hvert måltid er på ca. 10.000 kalorier. Det består af ris, grøntsager, fisk og kød skyllet ned med tre liter øl.

Sumobrydere træner hårdt hver dag og har ikke meget viceralt fedt. At de lever cirka 10 år kortere end gennemsnittet tilskrives ikke deres vægt, som i øvrigt falder drastisk når de går på pension omkring de 35 år, men derimod deres høje alkoholindtagelse.

Et langt og sundt liv bør ikke være et slankt liv, og det skal slet ikke være et liv med mange slankekure. Statistikken viser, at personer, hvis vægt går op og ned, lever kortere end overvægtige, der blot holder deres vægt stabil. Man kan således roligt lægge seks kilo til de nuværende retningslinier for et normalt BMI og holde den der.

Kræftsyge dør af underernæring
For nylig kunne vi læse i Søndagsavisen, at mellem 20 og 30 procent af de kræftpatienter der dør, ikke dør af deres kræftsygdom, men derimod af underernæring. Problemet er i virkeligheden gammelt men er aldrig blevet løst. Hospitalsernæring har ikke været et højt prioriteret område, og emnet er komplekst.

Kager til kræften
Der skal nok have været en del mennesker, der fik morgenkrydderen eller andet i den gale hals, da de i samme avisartikel kunne læse, at kliniske diætister nu råder syge og underernærede til at vende kostpyramiden på hovedet og prioritere en stor mængde usunde, men kalorierige fødevarer som wienerbrød, kiks, kager, milkshake, piskefløde, mayonnaise med videre frem for sundere, men mere kaloriefattige grøntsager og frugt.

Der er tydeligvis behov for at gå nye veje og tage andre hjælpemidler i brug, men i praksis er problemet dog ikke løst ved at servere junk food. Det er svært at klemme nok så tiltrækkende mad ned, hvis man ikke har nogen appetit, og hvis man har kvalme og kaster op. Et andet aspekt ved at give syge mennesker junk food er, at disse mennesker ofte har en dårlig tarmflora med for få sunde bakterier, der skal holde svampe og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer i skak. De sundhedsskadelige mikroorganismer vil derimod stortrives på en sådan ernæring og hurtigt gøre patienten mere syg.

Obligatoriske tilskud
En mulighed kunne være at benytte cannabis-præparater, idet de indeholder stoffer, som stimulerer hjernens appetitcenter, hvilket er videnskabeligt dokumenteret. Et andet forslag: Skal man endelig fodre de syge med junk, så sørg i det mindste for, at de samtidig får et bredt multivitamin- og mineraltilskud af høj kvalitet og i en tilstrækkelig dosering samt omega 3 fedtsyrer, fibre og ikke mindst et tilskud af mælkesyrebakterier.

Refs.
Søndagsavisen 17-19. maj 2013
www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Dinkrop/Artikler/2013/0219152556.htm

Radikal forebyggelse af brystkræft

Breast

Forebyggende fjernelse af et bryst kaldes profylaktisk mastektomi. Danske hospitaler oplever et stigende ønske fra kvinder om en sådan operation, også selvom de ikke har BRCA-mutationen.

Den 37 årige skuespiller Angelina Jolie har for nylig fået fjernet begge sine bryster af frygt for at få brystkræft på et senere tidspunkt. I Danmark hører vi ikke meget om denne radikale form for sygdomsforebyggelse.

Brystkræft er i nogle tilfælde arvelig, og i sådanne tilfælde kan sandsynligheden for, at sygdommen vil bryde ud allerede i en relativ ung alder faktisk nå op på mere end 80%, hvilket var aktuelt for  Angelina Jolie.

Kvinder bør især være særlig opmærksomme på arvelig brystkræft, hvis der opstår brystkræft i den nære familie, hvis den er brudt ud i en tidlig alder, eller hvis et mandligt familiemedlem får brystkræft, hvilket dog sker sjældent.

En gentest kan i dag vise, hvor høj risikoen er for at udvikle brystkræft.  Angelina Jolie havde i den forbindelse fået at vide, at hun havde et defekt gen kaldet BRCA1, som normalt indebærer en risiko på 65% for at udvikle brystkræft.  I hendes tilfælde var risikoen helt oppe på 87%. Derudover medførte gen-defekten en forøget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Angelinas mor døde som 56-årig af kræft i æggestokkene efter en otte år lang kamp mod sygdommen.

Efter Angelinas operation hvor hendes bryster blev erstattet med implantater er hendes risiko for brystkræft angiveligt reduceret til fem procent.

I perioden 1998 – 2008 fik 330 danske kvinder påvist en mutation i generne BRCA1 og BRCA2, som giver brystkræft. Ud af dissse fik 100 af kvinderne fjernet deres bryster forebyggende, fortæller Anne-Marie Gerdes, professor i klinisk genetik, Rigshospitalet til Danmarks Radio. Tre af de 100 opererede kvinder fik alligevel brystkræft.

Gentests, hvor man bruger en blodprøve, et mundskrab eller andet væv for at finde genetiske sygdomme, bruges i dag både af læger og private.

Folk kan have forskellige grunde til at blive gen-testet. For nogle er det vigtigt at vide, om en arvelig sygdom kan forebygges eller behandles. I nogle tilfælde er der ingen behandling, men en gen-test kan hjælpe en person til at tage en række svære beslutninger, såsom karrierevalg, familieplanlægning eller forsikringsdækning. En genetisk rådgiver kan give oplysninger om fordele og ulemper ved en sådan test.

Det Etiske Råd har udgivet en rapport om genom-undersøgelser, som kan læses på nettet: Klik her!

Chrom og Alzheimers syge

Brain

Hjernen lægger beslag på en femtedel af kroppens samlede energiforbrug og omsætter derfor store mængder glukose.

Vi har ledt efter årsagen til den frygtede demensform Alzheimers syge i mange år. I 2005 fremkom den teori, at Alzheimers syge kunne være en form for lokal sukkersyge i hjernen. Det åbner op for en mulig rolle for chromtilskud som led i forebyggelse af denne udbredte demensform.

Forsøg med rotter, hvis hjerneceller fik blokeret adgangen af insulin har vist, at hjernecellerne blev ødelagt, rotterne blev desorienterede, og deres hjerner begyndte at vise tegn på Alzheimers. De svækkede hjerneceller magter ikke at neutralisere de frie radikaler, der skabes. Der opstår oxidativt stress og aflejringer af amyloidt plak med efterfølgende dannelse af uopløselige fibre i hjernecellerne.

Den tredje sukkersyge
Det faktum, at Alzheimers er blevet knyttet til lave insulinniveauer, er årsag til, at stadig flere forskere taler om Alzheimers syge som den tredje sukkersyge. Personer med sukkersyge har mere end dobbelt så høj risiko for at udvikle Alzheimers syge som personer uden sukkersyge. I Alzheimers syge kan der godt være insulin til til stede i blodet, men den fungerer ikke særlig effektivt. Hjernecellerne sulter, når insulinen ikke lukker glukose ind. I stedet kan insulinen skade hjernens små blodkar og eventuelt føre til nedsat blodforsyning til hjernen. I første omgang er det dog sukkerstofskiftet, som er nedsat. Selv i sygdommens tidlige stadier, er hjernens sukkerstofskifte nedsat, og det er i særlig grad de områder af hjernen, der har at gøre med hukommelse og personlighed, der bliver insulinresistente.

Chrom til personer med Alzheimers?
I maj 2009 rapporterede amerikanske forskere, at tilskud af chrom havde hjulpet med at forhindre udvikling af Alzheimers syge hos forsøgsdyr. I en anden undersøgelse af ældre mennesker med hukommelsesproblemer, fik en gruppe tilskud af chrom i tre måneder, mens en anden gruppe fik placebo. Undersøgelsen viste, at gruppen, der havde fået chrom, havde en signifikant forbedret hjerneaktivitet sammenlignet med placebogruppen, da de gennemgik kognitions-tests. Chroms roller er at bistå hormonet insulin med at åbne for adgangen til næring fra blodet til kroppens celler.

Om Alzheimers syge
Alzheimers syge er opkaldt efter den tyske læge Alois Alzheimer. Han var  neuropatolog og blev senere professor i psykiatri. I 1906 beskrev han en 51-årig kvindelig patient, som havde mistet korttidshukommelsen. Hun var desuden mentalt svækket, afstumpet og desorienteret. Før patienten døde fem år senere, kunne hun ikke spise ved egen hjælp og kunne ikke fortælle, hvad helt almindelige hverdagsgenstande hed.

Da doktor Alzheimer efterfølgende undersøgte den afdøde patients hjerne i et mikroskop, opdagede han et stort tab af hjerneceller og nogle karakteristiske forandringer i form af plakdannelse og neurofibrillære sammenfiltringer. Årsagen til disse forandringer har været et mysterium lige siden, men nu er vi måske langt om længe ved at få sporet os ind på årsagen.

Der er to typer af Alzheimers syge. Den tidlige debut, som findes før 65-årsalderen – og som rammer ca. 10% – har sandsynligvis genetiske årsager. Den sene debut efter 65-årsalderen repræsenterer resten på 90% af tilfældene.


Hjernen producerer insulin
I de senere år har det vist sig, at hjernen faktisk påvirkes af insulin, og eksperimenter i cellekulturer har vist, at  signaler fra insulin-receptorer på nerveceller kan have en indvirkning på dannelse og udvikling af neurale kredsløb.

Insulin-receptorer i hjernen synes også at spille en vigtig rolle – ikke kun i hjernens udvikling tidligt i livet – men også i sygdomsprocesser, der normalt forekommer sent i livet. Mennesker med fremskreden diabetes lider af hukommelsestab og nedsat kognition, muligvis fordi deres insulin-receptorers evne til at signalere i hjernen er ændret, synaptiske forbindelser er ødelagt, og fordi hjernens kredsløb ikke fungerer optimalt.

Faktisk er det ikke enestående, at nervesignalstoffer produceres flere forskellige steder i kroppen. Hjerne-signalstoffer som serotonin og dopamin dannes for eksempel også i tarmen.

Sammenholder vi vores forholdsvis nye erkendelse om hjernens behov for insulin med den begrænsede mængde forskning, der foreligger om chroms rolle i hjernen, så peger alt i retning af, at chrom har en stor rolle at spille i fremtidig forebyggelse og behandling af Alzhermers syge.

Hvad er  insulin
Insulin er et hormon, som udskilles direkte til blodet og som medvirker til at lukke glukose (blodsukker)  ind i kroppens celler. Det er et relativt simpelt molekyle, som består af 51 aminosyrer. Det kan også kaldes et peptid.

Indtil for få år siden mente man, at insulin kun blev produceret  i nogle specielle celler kaldet betaceller i bugspytkirtlen, men nu har man opdaget, at visse dele af hjernen også producerer insulin.

Insulin er også nødvendigt for produktionen af nervesignalstoffer. De er nødvendige for, at nervecellerne kan kommunikere med hinanden. Insulin stimulerer også de mange funktioner, der er nødvendige for at danne nye erindringer og løse opgaver, der kræver indlæring og hukommelse.