Norges fødevarestyrelse advarer mod farlige kosttilskud

Helsekost

Har du tillid til, at dine kosttilskud indeholder det deklarerede?

Det statslige norske organ Mattilsynet, hvis opgave det er at sikre forbrugerne mod sundhedsskadelige fødevarer, advarer i en ny rapport om, at forurenede kosttilskud kan føre til sygdom, kræft og død.

De hårde ord skyldes erfaringer som har vist, at kosttilskud i nogle tilfælde kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, som ikke er deklareret på pakningen. I sådanne tilfælde vil det udelukkende kunne opdages, hvis produktet analyseres.

Også i Norge er markedet for kosttilskud stort og sammensat. Forbrugere kan skaffe sig kosttilskud ad mange forskellige kanaler, som går uden om landets eget kontrolapparat. Derfor erkender Mattilsynet, at de aldrig vil opnå fuld kontrol over markedet. Tilsynet opfordrer i stedet folk til selv at tage et ansvar og bruge deres sunde fornuft.
De sundhedsskadelige stoffer , der er tale om i disse tilfælde, er benzodiazepiner, som bruges til kortvarig behandling mod søvnløshed og angst. De har en beroligende og muskelafslappende virkning men er meget afhængighedsskabende.

Stoffer i slankemidler
Efedrin er oprindeligt et plantestof fra planten Ledris, som fremstilles syntetisk. Det dæmper appetitten og øger kroppens fedtforbrænding men også puls og blodtryk. Stoffet sibutramin påvirker hjernens signalstoffer, så appetitten mindskes. Stoffet er forbudt på grund af en række alvorlige bivirkninger som uregelmæssig hjerterytme, blodtryksforhøjelse, hedeture, depression angst og aggression.

I 1993 i Belgien blev 105 patienter indlagt med skader på deres nyrer. Derudover udviklede mere end et dusin personer kræft efter at have indtaget et slankemiddel, som indeholdt en urt af Aristolochia-familien, og i 2011 blev en norsk kvinde indlagt på sygehus med nyresvigt på grund af stoffet.

Smertestillende urteprodukter
Et smertestillende gurkemeje-produkt blev for en tid trukket ud af markedet efter meldinger om flere tilfælde af leversvigt. Derudover blev brug af produktet også knyttet til dødsfald i Norge og Sverige. Produktet viste sig at være forurenet med lægemiddelstoffet nimesulid, der anvendes til kortvarig behandling af smerter.

I kosttilskud mod gigt fik personerne måneansigt, hyppige infektioner, vægtøgning, mavesmerter, øget tendens til blå mærker og sårdannelse, hormonforandringer, og kvinder fik øget hårvækst i ansigtet, hvilket er typiske tegn på bivirkninger af binyrebarkhormoner.

Når vi opfordres til selv at tage et ansvar og bruge vores sunde fornuft, når vi køber kosttilskud, så er det især udenlandske produkter købt på nettet vi skal være forsigtige med. Firmaer, som vi ikke kender, og som ikke har kontrolforanstaltninger, der sikrer mod ovennævnte skader, øger risikoen for vores helbred. Enkelte kosttilskudsfirmaer kontrolanalyserer alle deres råvarer, før de kommer i produktion, hvilket ganske vist øger produktionsomkostningerne noget, men hellere ’safe than sorry’, som man siger.

Ref.
www.mattilsynet.no

Magnesium godt til mange ting

Magnesium

En tilstrækkelig magnesiumindtagelse er med til at sænke blodtrykket og nedsætte risikoen for iskæmisk hjertesygdom

Tre nye videnskabelige undersøgelser viser henholdsvis, at magnesium i kosten og som tilskud nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom, det sænker blodtrykket hos gravide og det sænker risikoen for at udvikle insulinresistens, som er et forstadie til type -2-sukkersyge.

Mindre risiko for hjerte-karsygdom

En ny undersøgelse udgivet i American Journal of Clinical Nutrition konkluderer, at ved at spise magnesiumrige fødevarer eller ved at tage tilskud af magnesium, kan man reducere risikoen for hjerte-karsygdom og herunder iskæmisk hjertesygdom, en tilstand hvor hjertets blodforsyning er nedsat.

Undersøgelsen var en metaanalyse af ialt 16 tidligere undersøgelser som omfattede 313.041 personer og 11.995 med hjerte-karsygdom, 7534 med iskæmisk hjertesygdom og 2686 med kritisk hjertesygdom.

Metaanalysen viste, at magnesium fra kosten med høj statistisk sikkerhed reducerede risikoen for iskæmisk hjertesygdom. En stigning på 200 mg magnesium om dagen var knyttet til 22% lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom. Cirkulerende magnesium i blodet, som også repræsenterer den mængde der optages fra tarmen samt nyrenes regulering, sænkede med højt statistisk sikkerhed risikoen for hjerte-karsygdom og trak i retning af også at sænke risikoen for iskæmisk hjertesygdom og kritisk hjertesygdom. En stigning i blodet på 0,2 mmol/L magnesium var knyttet til 30% lavere risiko for hjerte-karsygdom.

Magnesium virker på hjertekarsygdom ved at øge karvæggens evne til at  kunne udvides, ved at forbedre fedtstofskiftet, reducere inflammation og hæmme blodpladernes funktion. Magnesium er desuden en vigtig elektrolyt der er nødvendig for hjertets normale elektriske aktivitet, den såkaldte sinusrytme.

Førstegangsfødende sænker blodtrykket

En gruppe forskere fra Sverige og Tyskland ønskede at undersøge om blodtryksforhøjelse i den sidste del af førstegangsfødenes graviditet kunne undgås med tilskud af magnesium. Undersøgelsen var et dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg med 137 kvinder. 61 kvinder med et indhold af calcium i urinen som var 7,5 mmol/L eller derover deltog. Halvdelen fik 300 mg organisk magnesium fra uge 25. Den anden halvdel fik placebo. Derudover indgik 78 kvinder som ingen behandling fik.

Undersøgelsen viste, at magesium virker bedst på hvileblodtrykket og efter nogen tid. Magnesium-gruppens gennemsnitlige hvileblodtryk i uge 37 var signifikant lavere end placebogruppens. Det viste sig også, at et høj udskillelse af calcium i urinen ikke gav en øget risiko for forhøjet blodtryk. Det gjorde derimod en høj udskillelse af magnesium. Resultatet er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser.

Forhøjet blodtryk er almindeligt under en graviditet og optræder i op til 10% af alle graviditeter. Almindeligvis falder blodtrykket under første trimester og når et lavpunkt midt i graviditeten, hvorefter det vender tilbage til niveauet før graviditeten. I nogle tilfælde stiger blodtrykket gradvist fra graviditetens 30. uge. Hvis det overstiger 140/90 betegnes det graviditetsinduceret hypertension.

Mangel på C- og D-vitamin er også risikofaktorer.

Om svangerskabsforgiftning
Vi ved ikke hvorfor svangerskabsforgiftning opstår. En teori er, at de gener, som fosteret har fået fra faderen, belaster moderen mere end de gener, som fosteret har fået fra sin mor. Faderens og moderens gener skal så at sige ”forhandle” om sammen at danne moderkagen, der styrer, hvor meget næring fosteret får. Resultater tyder på, at det er graviditetens tre første måneder, som er afgørende for at få en velfungerende moderkage. Her er det en fordel, hvis moderens gener sætter de afgørende grænser.
Hvis faderens gener derimod er for stærke, bliver de ved med at få moderens blodtryk til at stige for at presse mere næring igennem til fosteret. Det kan føre til egentlig svangerskabsforgiftning eller dårligere helbred hos barnet senere i livet.

Kilde.
Københavns Universitet nyheder 23.02.2013


Magnesium bedrer insulinresistens

Endelig har en undersøgelse fra Newfoundland i Canada vist, at jo højere magnesiumindtagelsen er, desto mindre bliver forekomsten af insulinresistens. Denne virkning er mest markant hos overvægtige og fede mennesker samt hos kvinder før klimakteriet end hos gennemsnittet af befolkningen.

Der indgik 2295 forsøgsdeltagere af begge køn i undersøgelsen, som blev grundigt undersøgt. Deres kost blev vurderet ved hjælp af et 124 punkt-spørgeskema, de fik målt deres fysiske aktivitet, deres vægt, BMI, andel af kropsfedt, muskelmasse, knogletæthed, samt blodets indhold af glukose, magnesium og insulin. Derudover indgik data om deres demografiske, personlige, familiemæssige og medicinske historie.
Der var kæmpe forskel på deltagernes magnesiumindtagelse som spændte fra 33 mg dagligt til 2493 mg dagligt.

Om insulinresistens og magnesium
Ved insulinresistens ændres cellernes overflade receptorer og de bliver resistente over for insulin og lukker derfor ikke glukose ind i cellerne. Bugspytkirtlens betaceller øger deres insulinproduktion for at få cellerne til at lukke glukosen ind så blodsukkeret kan blive normalt, hvilket blot yderligere bidrager til forhøjet blodsukker. Uopdaget insulinresistens kan føre til type 2 sukkersyge.

Magnesium er den næstmest forekommende kation i vores celler. Kationer er elektrisk, positivt ladede partikler. Magnesium fungerer som cofaktor for mange enzymer involveret i glukosestofskiftet. Magnesium spiller også en vigtig rolle i insulinets funktion, og insulin stimulerer magnesiumoptagelsen i insulinfølsomt væv.

Om magnesium
Mineralet magnesium får vi primært fra grøntsager og kornprodukter, men nødder, frø og mandler indeholder mest. Ifølge de officielle anbefalinger bør vi indtage mindst 375 mg magnesium om dagen. Magnesium er nødvendigt for vores energistofskifte, elektrolytbalance, celledeling, hjertefunktion og muskler, nervesystem, knogler og tænder, dannelse af proteiner og vores mentale velbefindende

 

Refs.
Del Gobbo LC, et al. Circulating and dietary magnesium and risk of cardiovascular disease: a systematic rewiew and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr 2013. E-pub ahead of print

Bullarbo M, et al. Magnesium supplementation to prevent high blood pressure in pregnancy: a randomised placebo control trial. Arch Gynecol Obstet. 2013. E-pub ahead of print

Cahill F, et al. High Dietary Magenesium Intake Is Associated with Low Insulin Resistance in the Newfoundland Population. PLOS ONE 2013;8(3)e58278