Vitaminpille-kritik på et tyndt grundlag

Tilskud

Det hedder at “man kan ikke narre alle hele tiden”. Modsat et fåtal lægers mening. Et flertal oplever derimod, at penge til kosttilskud er godt givet ud.

Er det ikke mærkeligt, at fem læger kan drage en så voldsom konklusion, som at vitaminpiller er virkningsløse, når de ikke engang ved, hvilke præparater, folk har taget?

Fem amerikanske læger har fået folk til at rende rundt som hovedløse høns i ren panik over en nådesløs kritik af vitaminpiller. Pressen har slugt det råt. Overskrifterne efterlader intet til fantasien. Dommen er afsagt, vitaminpiller er spild af penge.

Men er de nu også det?

Er det i grunden ikke mærkeligt, at læger som disse, der normalt er fortalere for seriøs forskning, baserer deres konklusion på en lang række undersøgelser, som ikke engang viser, hvilke vitaminpiller, folk har anvendt?

Det handler om optagelighed
Mange af de videnskabelige undersøgelser, som er draget ind i bedømmelsen, er store observationsundersøgelser, hvor man ved hjælp af spørgeskemaer får indblik i folks kostvaner og forbrug af vitaminpiller. Man holder dette op imod deres sygdomsbillede og vurderer ved hjælp af statistiske værktøjer sandsynligheden for, at vitaminpillerne har haft nogen indflydelse, positivt eller negativt. Men i bedømmelsen indgår intet om, hvilke præparater folk har anvendt, kun at det er eksempelvis C-vitaminer, E-vitaminer eller selen m.v. Kvaliteten er dog ukendt. Ingen ved med andre ord, om præparatet overhovedet bliver optaget i kroppen eller blot udskilles igen efter indtagelse.

Dokumentation er nøgleordet
Den eneste rigtige måde at vurdere, om et vitaminpræparat har en virkning, er at lave en såkaldt interventionsundersøgelse, hvor man giver halvdelen af forsøgspersonerne vitamintilskud og den anden halvdel identiske snydepiller (placebo). Skal undersøgelsen have nogen værdi, skal man være sikker på, at præparatet optages i kroppen. Det skal med andre ord kunne dokumentere sin biotilgængelighed. Meget få undersøgelser er udført på denne måde, og det er tankevækkende, at netop dette vigtige aspekt aldrig diskuteres.

Q10 og selen for hjertet
To gode eksempler på veludførte undersøgelser, hvor vitaminpræparater har vist særdeles god effekt, er Q-Symbio og KiSel-10. Begge er udført af skandinaviske hjertelæger og står i skærende kontrast til de hårde udtalelser, som de amerikanske læger for nylig kom med.

I Q-Symbio viste det vitamin-beslægtede stof, coenzym Q10, at kunne halvere dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme hos folk med kronisk hjertesvigt. Desuden fik de forbedret deres hjertepumpefunktion betydeligt.

I KiSel-10-undersøgelsen, som er udført på raske, ældre mænd og kvinder, så man, hvordan selen og Q10 i kombination førte til 54% lavere hjerte-kar-dødelighed og ligeledes forbedrede hjertets pumpefunktion betydeligt.

50% af amerikanere
tager vitaminpiller

Trods eksperters udfald mod vitaminpiller igennem tiderne viser statistikken, at halvdelen af den amerikanske befolkning bevidst vælger at supplere deres kost.

Der har igennem årene været talrige eksempler på eksperter, der har langet ud efter vitaminpiller og kaldt dem alt lige fra spild af penge og ligegyldige til livsfarlige. Pressen elsker at skrive om det, og det sætter ofte en bølge af angst igang, men interessant nok finder tingene deres normale leje igen, og en relativt ny Gallup-undersøgelse fra december 2013 viser skam, at amerikanerne ikke rigtig tager disse skræmme-kampagner alvorligt.

 

  • 50% af amerikanerne tager vitamin- eller mineraltilskud regelmæssigt
  • 30% af de 18-29-årige siger, at de tager vitamin- eller mineralpiller jævnligt
  • 50% af de 50-64-årige anvender vitamin- eller mineralpiller regelmæssigt (og hos de endnu ældre nærmer tallet sig 68%)
  • 43% af folk uden videregående uddannelse er vitamin- eller mineralbrugere. Hos de universitetsuddannede er tallet højere
  • Størsteparten af folk med indkomster under 130.000 kroner årligt tager ikke vitaminpiller, men majoriteten af dem med højere indkomster gør. Tallet kulminerer med 56% af alle med husstandsindkomster omkring en halv million kroner eller mere årligt.
  • 54% af kvinder siger, at de tager vitaminer eller mineraler regelmæssigt. Hos mænd er det tilsvarende tal 46% Undersøgelsen er udført pr. telefon og omfatter 2.023 amerikanske voksne mænd og kvinder.

D-vitamin beskytter mod graviditetsdiabetes

Simmbarb_sxc

D-vitamin er blevet kaldt mirakel-vitaminet, nok en kombination af vitaminets mange funktioner i kroppen og udbredt mangel i befolkningen. “Miraklerne” kommer, når indtagelsen optimeres.

Kvinder, der udvikler graviditetsdiabetes, bør overveje at tage tilskud af D-vitamin. Ifølge ny forskning sænker det såvel insulinniveauet som det fastende blodsukker.

Når en kvinde er gravid, danner moderkagen hormoner, som øger kroppens behov for insulin. Denne tilstand kaldes for graviditetsdiabetes og kan medføre visse komplikationer, men ifølge iranske forskere fra Kashan University of Medical Sciences og Arak University of Medical Sciences kan tilskud af D-vitamin yde en vis grad af beskyttelse.

I en undersøgelse af 54 gravide kvinder, hvor alle var blevet diagnosticeret med graviditetsdiabetes, observerede forskerne tegn på forbedringer af en række relevante parametre hos dem, der fik D-vitamin sammenlignet med dem, der fik identiske snydekapsler (placebo).

Øget insulinfølsomhed
Kvinderne blev tilfældigt inddelt i to grupper, som man normalt gør i et klassisk dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret design. Den ene halvdel fik kapsler med ialt 50.000 IE (cirka 1.200 mikrogram) D3-vitamin. De fik kapslerne to gange, en gang ved undersøgelsens begyndelse og igen efter 21 dage. Den anden halvdel fik identiske men virkningsløse placebo-kapsler. Hos kvinderne, som fik D-vitamin, skete der en signifikant reduktion af fastende blodsukker og serum insulin niveau. Desuden førte D-vitaminbehandlingen til en signifikant øget insulinfølsomhed, hvilket blev målt ved hjælp af Quantitative Insulin Sensitivity Check Index, som er en anerkendt målemetode. Endelig observerede forskerne et signifikant fald i total kolesterol og LDL (Low-Densitity Lipoprotein) hos de D-vitaminbehandlede. Tilsvarende forbedringer blev ikke observeret hos placebo-gruppen.

Øget risiko for metabolisk syndrom
D-vitamins betydning i forbindelse med diabetes er velkendt fra adskillige undersøgelser, men man ved kun lidt om vitaminets indflydelse på glucose-omsætningen. En undersøgelse, som blev offentliggjort i 2004 i American Journal of Clinical Nutrition, kæder lavt D-vitamin sammen med nedsat insulinfølsomhed og forringet beta-celle funktion (beta-celler er insulinproducerende celler i bugspytkirtlen). Endvidere viser undersøgelsen, som blev udført på 126 glucose-tolerante mænd og kvinder, at de personer, som havde lavt D-vitamin, var mere tilbøjelige til at udvikle metabolisk syndrom.

Kilder:
Am J Clin Nutr December 2013 vol. 98 no. 6: 1425-1432
Am J Clin Nutr May 2004 vol. 79 no. 5: 820-825

D-vitamin i kapsler
giver bedre optagelighed
Stadig mere forskning peger på D-vitamin som et uhyre vigtigt næringsstof for helbredet. D-vitamin kontrollerer flere end 200 forskellige gener, som har indflydelse på risikoen for sygdomme som diabetes, kræft og sclerose. Forskere har identificeret næsten 3.000 forskellige ”docking-stationer”, hvor D-vitamin hæfter sig til gener af denne slags.
Eksperter er i stigende omfang  begyndt at anbefale tilskud af D-vitamin, eftersom størsteparten af mennesker i den vestlige verden har for lidt af vitaminet i blodet.
Et norsk studie udført på en gruppe unge sportsfolk har vist, at små kapsler med D3 vitamin opløst i koldpresset olivenolie optages effektivt i blodet ved forskellige doser.

Ny undersøgelse: Sund og fed på samme tid en myte

Overvaegt

Statistikken er hård ved de fede, idet den forudsiger høj risiko for helbredsproblemer på grund af overvægten.

Den antagelse, at nogle mennesker kan være overvægtige eller fede, og stadig forblive sunde er en myte ifølge en ny canadisk undersøgelse. Selv uden højt blodtryk, sukkersyge eller andre stofskifteproblemer vil overvægtige mennesker have haft flere hjerteanfald og slagtilfælde samt en højere dødelighed 10 år efter, at man har sammenlignet med en slankere kontrolgruppe.

Disse konklusioner stammer fra en gruppe forskere fra Mount Sinai Hospital i Toronto, som har gennemgået data fra otte videnskabelige undersøgelser, hvor de har kunnet følge hjertesundheden og vægten hos mere end 60.000 voksne, hvilket giver deres konklusioner en høj troværdighed.

Nogle fede mennesker synes at være sunde. Det kan de sådan set også godt være, hvis de er heldige nok til at være født med nogle gode gener. Derudover beror forskelle i nogen grad på, at kilden til vores kalorieindtagelse er forskellig, vores aktivitetsniveau er forskelligt, og vores hormonspejl er forskelligt. Fedt på hofter og ben hos yngre kvinder synes ufarligt, hvorimod fedt omkring leveren kan være skadeligt selv i et mindre omfang.

Dominoeffekten
Fedt om leveren starter en dominoeffekt, hvor kroppens celler reagerer stadig dårligere på hormonet insulin. Det får bugspytkirtlen, der producerer insulinet, til at kompensere ved at øge produktionen. Det høje insulinniveau er dog ikke uden omkostninger, idet andre hormoner påvirkes, som forårsager inflammation. Der frigives stress-hormoner, hvorved blodtrykket hæves, og når leveren fungerer dårligt, påvirker det også kroppens kolesterolniveau negativt.

Ref.
Kramer CK, et al. Are Metabolically Healthy Overweight and Obesity Benign Conditions?: A Systematic Review and Meta-analysis. Ann Intern Med. 2013. E-pub ahead of print

Om chromtilskud
Forskning tyder på, at chrom kan være en hjælp til overvægtige med risiko for at udvikle sukkersyge.
Chrom er et livsvigtigt sporstof, der sammen med insulin indgår i kroppens blodsukkerregulering. Uden chrom virker insulinet ikke. I en række videnskabelige undersøgelser har chromtilskud vist en gunstig virkning på patienter med type-2 sukkersyge, hvor det forbedrede deres blodsukkerværdier og nedsatte behovet for diabetes-medicin. Chrom optages ikke særlig godt i kroppen. Med organisk bundet gær-chrom kan man derimod opnå en optagelighed, der ligger omtrent 10 gange højere, end hvad man opnår med andre chromformer.