Mere C-vitamin øger brystkræftpatienters overlevelse

Kvinde

For hver 100 mg øgning af C-vitamin i kosten nedsættes risikoen for at dø med 27%, og risikoen for at dø af brystkræft nedsættes med 22%.

En metaanalyse udført af forskere fra Karolinska Institutet i Sverige med data fra 10 observationsstudier som samlet involverer mere end 17.500 kvinder med brystkræft viser, at et højt indtag af C-vitamin fra tilskud eller fra kosten forbedrer kvinders overlevelseschancer betydeligt.

Vi har længe manglet en sammenhængende konklusion på værdien af at tage ekstra C-vitamin ved brystkræft.  Forskerne mener, at dette er den første analyse af de relativt få offentliggjorte undersøgelser om indtag af C-vitamin fra kosten og fra tilskud der kombinerer C-vitamin med overlevelse efter en brystkræft-diagnose.

Nedsat risiko med tilskud af C-vitamin
Ved at se på resultaterne af en række tidligere udførte undersøgelser udført i perioden 1993 – 2013 som både inkluderede data om brystkræft, dødelighed og indtagelse af C-vitamin fra kosten og fra tilskud konkluderer forskerne, at den relative risiko for at dø af alle årsager efter tilskud af C-vitamin er nedsat med 19%. Risikoen for at dø af brystkræften blev nedsat med 15% med tilskud af C-vitamin.

Nedsat risiko med C-vitamin i kosten
Forskerne så også på effekten af en øget indtagelse af C-vitamin i kosten. For hver 100 mg øgning af C-vitamin i kosten blev risikoen for at dø af alle årsager nedsat med 27% og risikoen for at dø af brystkræft blev nedsat med 22%. Det virker som en bedre reduktion end fra tilskud, men også langt vanskeligere at omsætte i praksis, idet en øgning på 100 mg C-vitamin fra kosten svarer til en fordobling af indtaget af C-vitamin i en normal dansk kost. Med andre ord: Spiser man to appelsiner om dagen, skal man fremover spise fire.

Virkningsmekanismer
Der er flere mekanismer med hvilken indtagelse af C-vitamin menes at øve indflydelse på dødeligheden blandt kvinder med brystkræft. C-vitamin har antioxidant-virkninger der gør at det neutraliserer frie radikaler som kan have indflydelse på udvikling af kræft. Ved højere dosering af C-vitamin kan det også virke som en pro-oxidant. Reagensglasforsøg har vist, at høje doser C-vitamin er giftigt for kræftceller, men ikke for normale celler.

C-vitamin og kemoterapi
Forskerne nævner eksempler på at C-vitamin taget i forbindelse med kemoterapi og stråleterapi i nogle tilfælde har hæmmet kræftbehandlingen ved at beskytte tumorcellerne.

Omvendt viser en anden ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Science Translational Medicine der specifikt har undersøgt høj-dosis C-vitamin givet intravenøst til patienter i kemoterapi, at høj-dosis C-vitamin både kan forbedre effekten af og nedsætte bivirkningerne ved kemoterapi, blot ikke hos alle patienter og ikke ved alle former for medicin.

Konklusion
Ud fra de to videnskabelige undersøgelser kan vi konkludere, at C-vitamin hæmmer kræft. Personer i aktiv behandling med kræftmedicin bør konsultere deres læge før de supplerer med C-vitamin i høje doser.

Refs.
Harris HR, et al. Vitamin C and survival among women with breast cancer: A Meta-analysis. European Journal of Cancer. 2014;50(7):1223-31.
McConnell MJ, et al. Ascorbate combination Therapy: New tool in the anticancer Toolbox. Sci Transl Med. 2014;6(222):222fs6.

Bivirkninger af kolesterol-medcin kan forebygges

Portrait of a senior couple holding each other

Statinpræparater nedsætter kroppens evne til at producere Q10, men tilskud af Q10 kan afhjælpe dette problem.

På blot 12 år er antallet af danskere, der tager kolesterolsænkende statiner, blevet seks gange større. Det er både godt og skidt,  for imens statiner er særdeles effektive til sænkning af forhøjet kolesterol, har denne type medikamenter bivirkninger. Man kan dog mindske risikoen for disse bivirkninger ved hjælp af et vitaminbeslægtet stof, som hedder coenzym Q10.

600.000 danskere – eller omtrent hver tiende af os – er i behandling med kolesterolsænkende lægemidler, som i daglig tale hedder statiner. Det er over seks gange flere end for 12 år siden. Er det godt? Ja  og nej. På den ene side findes der god dokumentation for, at disse lægemidler er særdeles effektive til at reducere forhøjede kolesterolværdier i blodet. På den anden side har det sin pris rent sundhedsmæssigt. Anvendelsen af statiner er nemlig forbundet med en risiko for bivirkninger som eksempelvis hovedpine, svimmelhed, depression, hukommelsestab, diabetes og muskelsmerter samt skader på muskelvæv. Årsagen til at læger i højere grad udskriver recepter på statiner nu er, at man er blevet langt mere opmærksom på den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom, der følger i kølvandet på forhøjet kolesterol, men forskningen er samtidig blevet opmærksom på, at det ikke er uden omkostninger at blokere for kroppens kolesterolsyntese.

Kampen i leveren
Kolesterol dannes i leveren, og statiner virker ved at blokere enzymet HMG-CoA, som indgår i denne syntese. Problemet ved hæmme dette enzym er, at enzymet også er forstadium til stoffet coenzym Q10, som alle celler behøver til deres energiomsætning. Ved at blokere for kolesterolomsætningen reducerer statiner med andre ord leverens produktion af coenzym Q10, og det kan føre en række komplikationer med sig.

Muskelsmerter og træthed
Når kroppen danner mindre coenzym Q10 – og derfor har en forringet energiomsætning i cellerne – kan det påvirke os på forskellig vis. Nogle statin-brugere oplever træthed og energimangel, hvor det hos andre kan føre til mere håndgribelige bivirkninger som smerter i musklerne. Man mener, at disse muskelsmerter opstår, fordi muskelcellernes energiproducerende mitokondrier ikke fungerer korrrekt, når de har mangel på coenzym Q10.

Kan påvirke hjertets funktion
Ifølge den amerikanske kardiolog Peter Langsjön, som i mange år har kendt til sammenhængen imellem statinbehandling og reduceret Q10-niveau i kroppen, er det noget, man bør være særlig opmærksom på. “Videnskabelige beviser, som er forelagt FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.), viser en markant reduktion af co-enzym Q10 hos patienter i statinbehandling,” understreger Dr. Langsjoen, og meget tyder på, at han har ret. En undersøgelse2 offentliggjort i Journal of Clinical Pharmacology viste, at tre måneders behandling med et statinpræparat (middelhøj dosis) sænkede blodets Q10-indhold med op til 40%.

Q10-tilskud kan hjælpe
Til gengæld har flere videnskabelige undersøgelser vist, at man ved at give tilskud af coenzym Q10 sammen med statinerne kan reducere forekomsten af bivirkninger. Eksempelvis offentliggjorde amerikanske forskere i 2007 en undersøgelse1 i American Journal of Cardiology, hvor de beskrev, hvordan 30 dages tilskud af coenzym Q10 førte til en 40% reduktion af muskelsmerter hos patienter i statinbehandling. Patienterne kunne med andre ord bedre tåle deres statinbehandling, uden at det hæmmede dem i deres daglige aktiviteter.

Søg flere oplysninger om kolesterol og Q10

Kolesterol bedre end sit rygte
Såvel forhøjet kolesterol som den medicin, der anvendes til at nedbringe kolesteroltallet, kan have negative følgevirkninger, men der er en gængs misforståelse, som fortjener at blive udryddet. Man læser og hører ofte om ”det gode kolesterol” og ”det dårlige kolesterol”. Der findes rent faktisk kun en slags kolesterol, og kolesterol har faktisk en række vitale opgaver i kroppen. For at nå ud til de forskellige væv er kolesterol afhængig af nogle transportmolekyler, som hedder lipoproteiner. Det er disse transportmolekyler, som kan have mere eller mindre gavnlig virkning.

HDL og LDL
Overordnet set har vi to slags transportmolekyler, nemlig LDL (Low-Density Lipoprotein) og HDL (high-density lipoprotein). Lipoprotein betyder blot, at det er en sammensætning af fedt (lipid) og protein. HDL omtales normalt som ”det gode kolesterol”, eftersom det effektivt flytter kolesterol rundt i organismen og hurtigt returnerer til leveren, hvor det indgår i en fornyet cyklus. LDL (det ”dårlige kolesterol”) har derimod en tilbøjelighed til at sætte sig forskellige steder i kredsløbet og skabe inflammatoriske tilstande. Ideelt set bør vi have mere HDL og mindre LDL for at have en sund balance. Det er til gengæld ikke godt at have et højt LDL-tal og tilsvarende lavt HDL. Summen af de to lipoproteiner er det, man kalder for totalkolesterol. Man kan selv gøre meget for at forbedre den indbyrdes balance imellem HDL og LDL. For eksempel er regelmæssig motion med til at hæve HDL-tallet, hvilket er gavnligt.

Æg er ikke farligt
Udover den kolesterol, vi selv danner i leveren, får vi tilført kolesterol fra kosten.
Man har igennem tiderne hørt og læst, at specielt hjertepatienter skal være forsigtige  med at spise æg, eftersom æg indeholder en del kolesterol. Idag ser man helt anderledes på dette, fordi man har observeret, at kroppen selv nedjusterer sin kolesterolproduktion, hvis man indtager mere kolesterol fra føden end normalt. Æg er faktisk en ganske sund fødekilde, da det foruden at indeholde en række vitaminer og mineraler er en god kilde til protein.

Sund fornuft
Selv blandt eksperterne er der uenighed om behovet for statiner, hvor nogle er fortalere for en massiv udbredelse af denne type lægemidler ikke kun blandt midaldrende og ældre personer men helt ned til børn og unge, hvor andre bestemt ikke synes, at det er en gunstig udvikling. Hvorom alting er, kan det ikke afvises, at statiner har en vis berettigelse og beviseligt har en effekt, men det er værd at tage med, at coenzym Q10 ligeledes spiller en rolle og måske kan betyde, at man i fremtiden kan anvende statiner på en mere sikker måde, hvor kroppen ikke tager skade af de kolesterolsænkende præparater.

Kilder
Caso G1, et al. Effect of coenzyme q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(10):1409-12.
Ghirlanda G, et al. Evidence of plasma CoQ10-lowering effect by HMG-CoA reductase inhibitors: a double-blind, placebo-controlled study. J Clin Pharmacol. 1993 Mar;33(3:226-9.

Klik her for at søge mere info om afhjælpning af  bivirkninger ved statiner