Fisk og fiskeolie nedsætter risikoen for blodpropper

Fishandoil

Tilskud af fiskeolie gavner ekstra, selv om man regelmæssigt spiser fisk.

Der er god og solid dokumentation for de sundhedsgavnlige virkninger af omega-3 fedtsyrer. Senest viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Norge og udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, at tilskud af fiskeolie enten svarede til eller var bedre end indtagelse af fisk til at  nedsætte risikoen for venøse blodpropper. Kombinationen af fisk og kosttilskud kan nedsætte risikoen for venøse blodpropper med næsten 50%.

Den nye undersøgelse inkluderede cirka 23.500 personer i alderen  25-97 år. Der blev benyttet data fra en tidligere undersøgelse kaldet Tromsø 4. Rækken af Tromsø-undersøgelser blev iværksat i 1974 i et forsøg på at gøre noget ved den høje dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme i Norge.

Markant forbedring med fiskeolie
Den nye Tromsø-undersøgelse viste, at en høj indtagelse af fisk var knyttet til en let reduceret risiko for at få en venøs blodprop (tromboembolisme). De forsøgsdeltagere, som spiste fisk mindst tre gange ugentlig, havde 22% lavere risiko for at få en venøs blodprop sammenlignet med dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig. Ved at supplere med fiskeolie-tilskud blev den nedsatte risiko mere markant. De forsøgsdeltagere som spiste fisk mindst tre gange ugentlig og derudover supplerede med et fiskeolie-præparat, opnåede 48% nedsat risiko i forhold til dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig og som ikke supplerede med fiskeolie.

Man skal spise 150 g fisk, før det udgør en portion. Både fisk og fiskeolie har deres indhold af omega-3 fedtsyrer til fælles.

Den mekanisme, hvormed indtagelse af flerumættede omega-3 fedtsyrer beskytter mod venøse blodpropper, er ikke fuldt klarlagt. Tidligere undersøgelser af omega-3 fedtsyrer tyder på, at de forebygger hjerte-karsygdom på grund af deres evne til at modvirke hjertearytmi, blodpladesammenklumpning og sænke indholdet af fedt i form af triglycerider i blodet.

Om venøs tromboembolisme
Blodpropper dannes som en reaktion på en skade i et blodkar for at forhindre blødning. Venøs tromboembolisme (VTE) er en blodprop i en vene, som helt eller delvis hindrer blodets strømning. Det kan også være en blodprop, der river sig løs, transporteres rundt i kroppen og til slut lukker et blodkar. Disse typer af blodpropper giver ikke altid symptomer, men nogle af dem kan være dødelige.

Ref.
Hansen-Krone IJ, et al. High Fish plus Fish Oil Intake Is Associated with Slightly Reduced Risk of Venous Thromboembolism: The Tromso Study. J Nutr 2014;144: 861-67.

Støj fremmer hjerteanfald

Støj

Støj, en hidtil alt for upåagtet helbredstrussel.

Det er ikke så ofte vi ser støj som en faktor, der øger risikoen for blodtryksforhøjelse og hjerteanfald, men faktisk burde stilhed også indgå som et vigtigt parameter for vores sundhed på linie med sund kost og motion.

Vores hverdag er fyldt med støj fra trafik, industri og mennesker. Undersøgelser af hvordan støj påvirker os har afsløret, at oplevelsen af støj ikke udelukkende er afhængig af lydniveauet, men også af lydens karakter. Vi kender til, at nogle lyde kan være mere irriterende end andre. Vi kan have forskellige holdninger til støjkilden, og det er også af betydning om vi har mulighed for at kontrollere støjkilden. Derudover er vores støjopfattelse også knyttet til vores evne til problemhåndtering.

Muligvis derfor har forskellige typer af undersøgelse af, hvordan støj påvirker os også givet forskellige resultater. Hvis vi skal samle en foreløbig konklusion, må det blive, at når vi er vågne, er vi i nogen grad i stand til at tilpasse os et vist mål af støj. Alligevel er støj i stand til at forstyrre kompleks opgaveløsning, ændre vores sociale adfærd og forårsage irritation. Det sker angiveligt ved at påvirke kroppens produktion af en række hormoner, herunder stresshormoner. Fly- og vejstøj  er forbundet med psykiske symptomer, men ikke med klinisk definerede psykiatriske lidelser. Hos børn der er udsat for vedvarende flystøj, kan det svække deres læseforståelse og langtidshukommelse og forårsage forhøjet blodtryk. Når blodtrykket stiger kan det i værste fald føre til et fatalt hjerteanfald.

Støj belaster sundhedsbudgettet
I Tyskland har Forbundsregeringens miljøagentur; UBA anslået, at trafikstøj udløser omkring 4.000 hjerteanfald i Tyskland hvert år. Og EU har beregnet, at de samfundsmæssige omkostninger der følger af trafikstøj, for eksempel fra yderligere sundhedsudgifter, når op omkring 40 milliarder € om året.

Snorken
En snorkende partner er et udbredt støjproblem og sundhedsfare, idet hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Lidt flere mænd end kvinder. Snorken skyldes bløddele i svælget der vibrerer. Under søvnen bliver svælget snævrere, når musklerne i svælgets vægge slapper af, og snorkelyden kan blive meget kraftig. De værste snorkere støjer 80dB eller mere. Det er lige så højt som et trykluftbor. Rygning, alkohol, sovepiller, overvægt og dårlig kondition svækker svælgets muskelspænding og forværrer problemet.

Veje til mere ro
Der er derfor en stor sundhedsmæssig gevinst ved at sørge for mere ro i ens tilværelse. Hvor meget man er nødt til at gøre er naturligvis individuelt. Det kan være at ens bolig skal lydisoleres. I nogle tilfælde er det måske ligefrem nødvendigt at flytte til et mere fredfyldt sted. Måske kan problemet løses ved at sove med ørepropper, måske skal man undvære sin nightcap, måske skal man tabe sig, motionere mere, sove med en bideskinne eller ligefrem opereres for snorken, hvor der fjernes lidt af drøblen og et lille stykke af ganebuerne.

Og må vi så få ro!

Lydstyrke kan måles i enheden decibel (dBA-skala)

  • Raslen af blade svarer til 10-20 dB
  • Et støjsvagt køle-fryseskab har et støjniveau på 40 dB
  • Støvsugning er ca. 65 dB
  • Direkte ubehag begynder sædvanligvis ved 80 dB
  • 120 dB er ligefrem forbundet med smerte
  • Lyden af en jetjager der letter er på kort afstand 130 dB

Refs.
Miljøministeriet: Virkning af støj
Bartsch M. Screaming for Quiet: Germans Crank Up Anti-Noise Protests. Der Spiegel 4. oct. 2013.
http://www.oshax.org/info/articles/decibel-levels

Mange dødsfald kan forebygges

Stock:Cementery

Flere faktorer påvirker vores livslængde, og nogle af dem har vi selv indflydelse på.

Døden er vis, men timen er uvis, siger et mundheld. Alligevel kan det tidspunkt hvor vi forlader denne verden i mange tilfælde udsættes ifølge en stor amerikansk undersøgelse lavet af en række centre for sygdomskontrol og forebyggelse. Ifølge den kan op mod 40% af de hyppigste dødsårsager forebygges. Det drejer sig om fem kategorier, som er hjertesygdom, kræft, lungesygdomme, slagtilfælde og uagtsomme personskader.

Forskerne undersøgte årsagen til dødfald i alderen op til 80 år i de forskellige stater i USA i tidsrummet fra 2008 – 2010. Det viste sig, at der var stor forskel mellem dødsfald, der kunne forebygges i de forskellige stater. Hvert år dør næsten 900.000 amerikanere for tidligt på grund af de ovennævnte fem kategorier af dødsårsager, som repræsenterer næsten 900.000 amerikanere og 63% af alle dødsfald i USA.

Tallene viste, at hvis dødeligheden i alle stater var den samme som i de stater med med den laveste dødelighed, så ville der kunne forhindres mere end 30% af dødsfald som følge af hjertesygdom, cirka 20% af tidlige kræftdødsfald, 40% af lungesygdomme og 30% af slagtilfælde med dødelig udgang samt 40% af dødsfald som følge af uagtsomme personskader. Eksempler på sidstnævnte kan være at undlade at bruge sikkerhedssele eller styrthjelm, hvor det anbefales eller er påkrævet.

I Danmark middellevetiden for mænd 77,3 år og for kvinder 81,6 år (2011). Også i Danmark er det overvejende kræft og hjertesygdom, der tager livet af os. Knap hver tredje dansker dør af en kræftsygdom, og mere end hver fjerde dør af en hjertesygdom (2011). Den gode nyhed er, at statistikker fra Statens Serum Institut viser, at vi i de seneste år generelt lever lidt længere, og dødeligheden af store sygdomme er begyndt at falde. Det tilskrives primært, at færre ryger, og at behandlingen af hjertesygdom er blevet forbedret.

Overvægt er et stort sundhedsproblem blandt danskere, idet 47% af den voksne befolkning er overvægtig. Blandt mænd er 54% overvægtige, og blandt kvinder er det 39% ifølge Hjerteforeningen.

Hvordan forebygger man så en for tidlig død?
Svaret er: Ved at følge de alt for velkendte, men ofte utilstrækkeligt efterlevede råd om sund levevis, som ikke skal repeteres her. Derudover kan vi håbe, at stadig flere bliver opmærksomme på de bemærkelsesværdige forskningsresultater, der er opnået med tilskud af primært coenzym Q10 og selen, men også med en øget indtagelse af fibre og magnesium. Det har vist sig, at man kan sænke risikoen for at dø af hjertesygdom og visse kræftsygdomme markant med kostændringer og tilskud af især disse stoffer.

Refs.

  • Centers for Disease Control and Prevention. MMWR. Potentially Preventable Deaths from the Five Leading Causes of Death — United States, 2008–2010. May 2, 2014/63(17);369-74
  • Li S, et al. Dietary fiber intake and mortality among survivors of myocardial infarction: prospective cohort study. BMJ 2014. E-pub ahead of print
  • Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6
  • Del Gobbo LC, et al. Circulating and dietary magnesium and risk of cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr. 2013;98(1):160-73