D-vitamin forebygger for tidlig død

waldsterben_death

D-vitamin er i realiteten et hormon, og celler overalt i kroppen har D-vitamin-receptorer. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at D-vitaminmangel forårsager mange former for helbredsproblemer og risiko for tidlig død.  Red.
* * *
Blodets indhold af D-vitamin kan måles i en blodprøve, hvor måleenheden er nanomol per liter (nmol/l). Et ønskværdigt D-vitaminindhold ligger mellem 80-150 nmol/l.
Ifølge patientvejledningen.dk er der tale om en mangel, hvis niveauet ligger under 50 nmol/l og svær mangel, hvis niveauet ligger under 25 nmol/l.

Det nye, danske studie under ledelse af overlæge og professor ved Københavns Universitet  Børge Nordestgaard viser mere konkret, at personer med et D-vitaminindhold i blodet på 30 nmol/l har 40% procent forøget risiko for at dø af kræft og 30% forøget risiko for at dø tidligere end de ville have gjort, hvis de havde haft 20 nmol/l mere D-vitamin i blodet.

Gener påvirker D-vitaminniveauet
Forskningsresultatet er solidt, fordi studiet er så stort. Det er indgået ca. 96.000 deltagere, idet forskerne har anvendt data fra to store, tidligere undersøgelser, men også fordi deltagerne er blevet fulgt i op til 19 år. Forskerne har naturligvis korrigeret for indflydelsen fra rygning, alkoholforbrug, kolesterol, vægt, blodtryk og motionsvaner. Som noget sjældent i D-vitaminforskningen har forskerne undersøgt to gener forbundet med kroppens D-vitaminniveau: DHCR7, som styrer hvor meget D-vitaminforstadie der dannes i huden, når vi får sol og CYP2R1, som styrer hvordan D-vitaminforstadiet aktiveres i leveren. Disse gener findes i flere varianter og har man en uheldig udgave af disse gener, medfører det et livslangt, lavt D-vitamin-indhold i blodet. Det er denne gen-undersøgelse som har gjort, at forskerne er sikre på, at det er det lave niveau af D-vitamin, der er årsag til den øgede dødelighed, fordi denne faktor ikke påvirkes af de almindelige kilder til D-vitamin, som er sollys, kosten og tilskud.

Ref.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts. BMJ 2014. E-pub ahead of print.

Kommentar
Mængden af dokumentation for vitamin D’s forebyggende virkning mod for tidlig død er vokset støt over de sidste 10 år. Men med dette nye studie er det blevet solidt dokumenteret. Undersøgelsen er lavet på københavnere ud af en befolkning på 5,5 million danskere. Ud af disse har op imod 500.000 betydelig D-vitaminmangel i vinterhalvåret. Alligevel siger nogle eksperter, at vi bør afvente yderligere studier, før vi eventuelt begynder at anbefale ekstra D-vitamin, men hvorfor vente, når D-vitamin-tilskud har vist at det kan hæve blodets D-vitaminindhold og beviseligt er uskadeligt?

Baseret på de hundredvis af undersøgelser, der er fortaget til dato, inklusive ovennævnte store, danske undersøgelse, må det nok være hensynet til egen sundhed, der vægter mest. Spiser man meget fisk og får man meget sol om sommeren, kan man måske klare sig, ellers kan man supplere med tilskud. Det er heldigvis stadig vores eget valg.

Opdagelsen af Q10

Q10_Flowers

Coenzym Q10 er blomstret op fra at være et ukendt stof i et reagensglas til et veldokumenteret kosttilskud og lægemiddel.

Opdagelsen af coenzym Q10 skete ikke ved en tilfældighed, men var derimod resultatet af en lang række målrettede undersøgelser, hvor forskere forsøgte at forstå den cellulære mekanisme, der producerer den livsnødvendige energi i vores celler.

I 1954 var professor R.A. Morton og medarbejdere fra Storbritannien på sporet af et mystisk fedtopløseligt stof, som han og hans kolleger havde fundet overalt i animalsk væv som for eksempel i hestetarm og rottelever samt i svin. De var i stand til at bestemme stoffets bølgelængde, og at det var et fedtopløseligt, betacaroten-lignende stof, men det lykkes dem ikke at identificere stoffet fuldt ud.

Det gådefulde gule stof i køleskabet
Tre år senere i 1957 var en gruppe forskere fra Wisconsin University i gang med at undersøge cellers energiproduktion. De arbejdede blandt andet med mitokondrier udvundet af oksehjerter, som både var store og billige. En af forskerne var biokemiker og assisterende professor Frederick Crane, som bemærkede nogle gule krystaller i et reagensglas med et stof, der var udvundet af disse oksehjerte-mitokondrier, som var blevet opbevaret i et køleskab. Han besluttede sig for at undersøge disse krystaller nærmere. Ved at bruge en teknik kaldet absorptionsspektroskopi konkluderede han, at det ukendte stof måtte være et quinon, hvilket ikke gav meget mening på det tidspunkt, idet man antog, at det kun var planter, der indeholdt quinoner.
I dag ved vi, at quinoner er en gruppe almindeligt forekommende biologiske stoffer med egenskaber knyttet til kroppens energiproduktion. For eksempel er K-vitamin også et quinon.

Test_tube

Hvad var de ukendte, gule krystaller i reagensglasset?

 Et missing link i energiproduktionen
For at få en bekræftelse på at hans analyse var korrekt, sendte Crane en prøve af stoffet til biokemikeren Karl Folkers og hans kolleger hos Merck, Sharpe og Dohmes labotorium i New Jersey. Deres analyse bekræftede, at stoffet faktisk var en quinon, og det lykkedes dem også at identificere stoffets kemiske struktur til 2,3, dimethoxy-5-methyl-6-decaprinyl-1,4-benzoquinon, et forholdsvis stort og aflangt molekyle – en slags ”missing link” i cellernes energiproduktion. Denne opdagelse blev rapporteret af Dr. Donald E. Wolf og Karl Folkers i 1958, men det er professor Crane der har æren af at have opdaget det stof, der senere blev kendt som Q10.

På det tidspunkt må det være blevet klart for professor Morton og hans kolleger, at det mystiske stof han havde forsøgt at identificere for år tilbage, nu var blevet identificeret af andre. Han foreslog navnet ubiquinon, som en sammentrækning af det engelske “ubiquitous quinone”, der kan oversættes med det allestedsnærværende quinon, idet hans forskning havde vist, at de fandtes i mange forskellige vævstyper.

1960erne – Q10 benyttes terapeutisk for første gang
Det tog ikke Karl Folkers og hans personale langt tid at finde ud af, hvordan man fremstiller en syntetisk udgave af det stof, han havde fået fra Dr. Crane. De kaldte stoffet coenzym Q10 og for nemheds skyld blot Q10. Karl Folkers kaldte det blot Q. Bogstavet Q kommer fra den qinonring, der sidder for enden af molekylet, og tallet 10 henviser til de 10 isoprenenheder, som er påhæftet qinonringen.

I starten af 1960erne begyndte man at interessere sig for mulige terapeutiske virkninger af Q10.

I øvrigt var professor Yamamura fra Japan den første til at benytte coenzymer mod kronisk hjertesvigt. Det skete allerede i 1965, men han brugte først det beslægtede Q7 og to år senere Q10 mod hjertesvigt.

1970erne – masseproduktion og en Nobelpris
In 1972 var den italienske Q10-forsker Dr Gian Paolo Littarru i samarbejde med Karl Folkers i stand til at vise, at personer med hjertesygdom har et lavt indhold af coenzym Q10.

I 1974 lykkedes det en japansk virksomhed at udvikle en fermenteringsproces, således at de kunne fremstille rent Q10 i store mængder, der er identisk med det Q10, som kroppen selv danner. Det dannede grundlag for, at Q10-produkter ville kunne fremstilles billigere end før, og det fremmede forskningen i og afprøvningen af Q10 på mennesker.

I 1978 modtog Peter Mitchell Nobelprisen i kemi for sin beskrivelse fra 1961 af den Q10-afhæn-gige energitransport i levende organismer.

Nogle år senere, i 1978 fik den engelske biokemiker Peter Mitchell Nobelprisen for at beskrive den meget komplicerede proces hvormed celler producerer energi, en proces hvori coenzym Q10 har en helt afgørende, vigtig funktion som elektrontransportør i mitokondriernes indre membraner. En proces der ender op med stoffet adenosintrofosfat (ATP), som er kemisk bundet energi.

1980erne – massiv forskning i Q10
1980erne var et årti med stor interesse for Q10. Man havde nu i flere år haft adgang til Q10 i en farmaceutisk kvalitet, og der blev udført rigtig mange forskningsprojekter med stoffet. Man var blevet i stand til at måle mængden af Q10 i både blod og kropsvæv. Indsigten i Q10s rolle i kroppen var også blevet meget større, og det var blevet klart, at udover dets funktion i kroppens energidannelse fungerede Q10 også som en meget effektiv antioxidant.
I 1985 udførte Dr. Per Langsjoen fra USA den første dobbelt-blindede undersøgelse, som viste, at Q10-tilskud havde en markant virkning på hjertesygdom, samme år som hans søn Peter Langsjoen begyndte sin karriere som kardiolog og Q10-forsker.

1990erne – alment tilgængelig som tilskud
I 1990erne bliver Q10 alment tilgængeligt som kosttilskud. Flere videnskabelige undersøgelser viser en gunstig effekt af Q10 mod en række sygdomme, og man har observeret lavt Q10-indhold i mange forskellige typer af kræftvæv. Dette billede var dog ikke entydigt, idet der også blev fundet tumorer med et højt indhold af Q10. En mindre undersøgelse med høje doser Q10 rapporterer om vellykket, supplerende behandling af brystkræft.

Q10 bliver skrevet ind i lærebøger om kroppens funktioner.

Karl_Folkers

Karl Folkers store interesse i Q10 forblev usvækket fra hans første møde med stoffet og livet ud.

Livslang interesse for Q10
Karl Folkers havde meget tidligt indset, hvor vigtige disse coenzymer er for al liv, da det er så grundlæggende for cellernes energiproduktion. Han så også Q10s potentiale indenfor sygdomsforebyggelse, og hans interesse for dette stof holdt resten af hans liv. Han var også meget kritisk overfor mange Q10-produkter, som han anså for at have en meget ringe optagelighed, især Q10 i pulverform. Selv anbefalede han Q10 opløst i olie.
Han modtog en række forskellige priser i løbet af sin karriere for sin forskningsindsats i blandt andet Q10. Han døde i 1997 i en alder af 91 år.

År 2000+ – Gennembrud for Q10 i hjertebehandling
Men hvorfor er Q10 ikke indført for lang tid siden som behandling af hjertesygdom, kunne man spørge? Det skyldes dels mangel på store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser af Q10 mod denne type sygdom, og så har det nok også spillet ind, at der ikke kan tages patent på et naturligt stof som Q10, hvilket er både godt og skidt. Det er godt, at der ikke kan tages patent på naturligt forekommende stoffer, men skidt, når det ikke tilskynder til nødvendig forskning i disse stoffer.

KiSel-10 – Q10 gavner raske, ældre
Alligevel er 2012 og 2014 blevet vigtige milepæle i historien om Q10. Det skyldes offentliggørelsen af to store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser med Q10. Den første fra 2013 hedder KiSel-10. Den viser, at længere tids tilskud med Q10 og selen nedsætter raske ældres risiko for at dø af hjerte-karsygdom med over 50% i forhold til dem, der ikke indtager disse tilskud.

Q-SymbioQ10 gavner hjertesyge
Den anden undersøgelse fra 2014 hedder Q-Symbio. Den viser, at når man giver svært hjertesyge patienter en høj dosis Q10 (Myoqinon, 300 mg/dag) oven i deres normale behandling, reduceres deres risiko for at dø af hjertesygdom med 43%. Samtidig mindskes deres risiko for at dø af andre årsager med 42% i forhold til dem, der ikke får Q10. Det er forskningsresultater, der er så markante, at de har givet genlyd verden over og sandsynligvis vil bane vejen for en meget mere fremtrædende rolle for Q10 i sygdomsforebyggelse og behandling i fremtiden.
Ref.

  1. Festenstein GN, et al. A constituent of the unsaponifiable portion of animal tissue lipids (λmax. mμ.) Biochem J. Apr 1955; 59(4): 558–66.
  2. Crane FL. Discovery of ubiquinone (coenzyme Q) and an overview of function. Mitochondrion. 2007;7 Suppl:S2-7.
  3. Littarru GP , Ho L , Folkers K. Deficiency of CoQ10 in human heart disease. Int J Vitam Nutr Res 1972; 42: 291-5.
  4. Folkers K, et al. Activities of vitamin Q10 in animal models and a serious deficiency in patients with cancer. Biochem Biophys Res Commun. 1997;234(2):296-9.
  5. Lockwood K, et al. Progress on therapy of breast cancer with vitamin Q10 and the regression of metastases. Biochem Biophys Res Commun. 1995;212(1):172-7.
  6. Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
  7. Mortensen SA, et al. The Effect of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-SYMBIO: A Randomized Double-Blind Trial. JCHF. 2014. E-pub ahead of print.
Klik her for at søge mere info om Q10

 

Kosttilskud – hvornår er de for dyre?

Vitaminer

Vedligeholder du din krop lige så godt som eksempelvis din bil?

En kop kaffe ude i byen koster mellem 20 og 40 kroner, alt efter hvilket etablissement man vælger. Vil man læse en formiddagsavis, koster den 20,- kr. Et ugeblad koster typisk cirka 30,- kr. Vi kan naturligvis godt undvære både kaffe ude i byen, formiddagsaviser og ugeblade, men holder man af disse ting, vil livskvaliteten naturligvis ikke være den samme, hvis man fravælger dem.

Det samme gælder for kosttilskud. De kan godt undværes, men livskvaliteten vil ikke være den samme uden dem. Det vil mange kosttilskudsbrugere i hvert fald kunne skrive under på. Hvis et kosttilskud til 3-4 kr om dagen giver en markant forbedring af livskvaliteten, skal der vel meget til, før det bliver for dyrt.

Vildledende sammenligninger
Gennem årene har forbrugerorganisationer testet forskellige kosttilskud, ofte vitaminpiller. Konklusionen på disse tests har gang på gang været, at det bedst kunne betale sig at købe de billigste. Disse tests bygger på simpel købmandsregning. Hvor meget vitamin X indeholder hvert produkt, og hvor meget koster de. Indholdet sættes i forhold til prisen, og vi får et sammenligningsgrundlag, hvor det fremgår, hvilket produkt der giver mest vitamin for pengene.
Men når et produkt koster mere end et andet tilsvarende produkt, kan det have rigtig mange årsager. Den nævnte ”købmands-model” tager for eksempel ikke højde for en faktor som biotilgængelighed, det vil sige, hvor stor en andel af de aktive stoffet der optages fra tarmen og havner de steder i kroppen, hvor de skal gøre gavn.

Folk mister penge på billige præparater
Denne forskel i biotilgængelighed kan være betydelig for en række stoffers vedkommende og kan indebære, at et billigt produkt i virkeligheden er relativt dyrere, fordi det billige ikke optages særlig godt. Et eksempel på et sådant præparat, hvor der kan være stor forskel på både pris og biotilgængelighed, er kosttilskud med det vitaminlignende stof coenzym Q10.

Kvalitet koster mere at fremstille
Andre aspekter, der er med til at øge kostprisen på kosttilskud, er fremstillingsmetode, kontrolanalyser af råvarer og færdigprodukt som sikrer, at indhold og kvalitet svarer til det ønskede, og at disse stoffer stadig er til stede i det færdige produkt. Alt dette kan spares væk, og virksomheden kan i stedet vælge at importere færdige produkter, klistre en dansk label på emballagen og håbe på, at produktet indeholder det man har bestilt i den ønskede kvalitet. Det samme kan kunden.

Højere pris giver højere sikkerhed
Fødevarestyrelsen udfører kontrolanalyser af kosttilskud på det danske marked. Der kan dog gå lang tid, før et produkt på markedet udtages til kontrolanalyse, og det sker ind imellem, at sådanne kontrolanalyser afslører forbudte og sundhedsskadelige stoffer eller doseringsfejl i kosttilskud hos producenter, der ofte ikke selv har et kontrolapparat til at afsløre det.

Det koster med andre ord også penge, at man kan være helt sikker på at få det der står på etiketten i den ønskede, høje kvalitet, måske oven i købet standardiseret således at der i det færdige produkt er kompenseret for natulige variationer i råvarens styrke. Det betyder ikke, at billige produkter nødvendigvis er dårlige, men forbrugeren tager en chance, for der er ingen sikkerhed. Derfor er det jo et personligt valg man træffer, der jo også afhænger af, hvor vigtigt det er for den enkelte at få den ønskede virkning.

Klik her for at søge mere info om kvalitet af kosttilskud

De mange fordele ved at tage Q10-tilskud

Energy

Elektrisk lys er unaturligt, men har mange indlysende fordele. Det samme har kosttilskud.

Nogle anser det for unaturligt at tage tilskud af Q10, men hvor meget af det vi foretager os i dagligdagen, kan i grunden betegnes som helt naturligt? Er det for eksempel naturligt at køre bil i stedet for at gå? Ordbogen definerer det naturlige som det, der styres af naturens eller tilværelsens kræfter uden indgreb fra mennesker. Ud fra den definition vil et helt naturligt liv næppe virke tiltrækkende på ret mange.

Stoffet Q10 eller coenzym Q10 er til gengæld et helt naturligt stof, der indgår som en uundværlig del af cellernes energiproduktion. Hele 90 – 95 procent af kroppens samlede energiproduktion er afhængig af Q10.

Ved siden af rollen som aktør i energiproduktionen fungerer Q10 i sin reducerede form som en effektiv, fedtopløselig antioxidant, der beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af oxidering af flerumættede fedtsyrer og neutralisering af frie radikaler, der forvolder skade på cellemembraner. Q10 kan også regenerere E-vitamin, der er blevet ødelagt ved mødet med frie radikaler således, at det kan fortsætte med at udøve sin vitaminfunktion.

Mange oplever gavn
Vi producerer selv Q10 i beskedne mængder i kroppens celler, og vi får derudover en smule fra kosten, men disse to naturlige kilder til Q10 er begge variable. Der er også masser af mennesker, der lever til en høj alder uden nogenside at have fået tilskud af Q10 fra andre kilder end fra deres kost. På den anden side oplever mange mennesker over 40 år en bedring af deres helbred, energiniveau og velbefindende efter at have taget et tilskud et stykke tid. Selv en lille forøgelse af Q10-mængden i mitokondriets indre membran kan medføre en forøget energiproduktion.

Faktisk er der kun en enkelt årsag til, at coenzym Q10 ikke figurerer på listen over fedtopløselige vitaminer, og det skyldes netop kroppens egenproduktion.

Denne egenproduktion topper allerede når vi er i begyndelsen af 20erne, hvorefter den aftager resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 i kroppen, som vedkommende havde omkring 21-årsalderen. Naturen prioriterer ikke områder som for eksempel vores energiniveau, frugtbarhed og regenerationsevne så højt efter 30-40 års alderen. Det er vilkår, som vi ville være nødt til at affinde os med, hvis ikke det var fordi, Q10 er blevet gjort tilgængeligt som tilskud.

Kost og egenproduktion
Den mængde Q10, vi selv producerer, anslås til at være omkring 4-6 mg dagligt. For at danne Q10 i kroppen er der behov for hele komplekset af B-vitaminer, især B6, men også C-vitamin, E-vitamin, selen og magnesium samt adskillige sporstoffer. Kroppen har også brug for aminosyren methionin til methylering. En mangel på en eller flere af disse næringsstoffer vil gøre kroppens Q10-produktion meget sårbar.

Fra kosten menes vi at få yderligere omkring 5-10 mg Q10 dagligt, afhængigt af, hvad vi spiser og hvordan maden tilberedes. Stegning reducerer CoQ10-indholdet i maden med 14-32 %. Organkød som hjerte og nyrer indeholder mest Q10. Sild og sardiner indeholder også en del Q10. Længere nede ad listen kommer eksempelvis kylling og sojaolie. Vi får rundt regnet 10-15 mg Q10 dagligt på naturlig vis, hvilket almindeligvis anses for at være tilstrækkeligt til at undgå Q10-mangel i befolkningen. Kroppens Q10-reserver anslås til at være 1 –1½ g.

På trods af denne egenproduktion og Q10-indholdet i kosten oplever rigtig mange, at de får mere energi, færre helbredsskavanker og dermed en bedre livskvalitet efter at have taget et Q10-tilskud i et stykke tid.

Degenerative sygdomme
Et faldende Q10-niveau kan medvirke til adskillige kroniske, degenerative sygdomme som hjertesygdom, immunologiske sygdomme, paradentose, muskelsygdom, barnløshed og neurodegenerative sygdomme.

Hjertesygdom
Det er påvist, at hjertepatienter har et lavere indhold af Q10 i hjertemusklen end raske patienter. Selv om det lave indhold af Q10 ikke behøver at være den direkte årsag til hjertesygdom, medvirker Q10-mangel under alle omstændigheder til at forværre lidelsen. Jo lavere indhold af Q10 i blodet, desto større er hjertepatienters risiko for at dø af deres sygdom. Omvendt medfører Q10-tilskud en forbedring af hjertets funktionsevne og nedsætter risikon for at dø, som vi senest har set med de to videnskabelige undersøgelser KiSel-10 og Q-Symbio.

Forhøjet blodtryk
Mange – især ældre mennesker – lider af forhøjet blodtryk. Flere undersøgelser har påvist en blodtrykssænkende effekt af Q10, som både kan sænke det øvre og det nedre blodtryk, men kun hvis de er forhøjede. Q10 sænker ikke et lavt blodtryk yderligere.

Ufrivillig barnløshed
Forskning har vist, at Q10 også spiller en central rolle i forhold til mandlig barnløshed. Sædceller har brug for meget energi og dermed Q10 for at kunne svømme den relativt lange vej op til kvindens æg. Sædproduktionen har også gavn af Q10s rolle som antioxidant for at modvirke skader fra frie radikaler. Mænd med et lavt indhold af Q10 i deres sædvæske har en tendens til at producere sædceller med lav motilitet og med flere deformiteter. Tilskud af Q10 har vist at kunne bedre dette.

Q10-tilskud menes også at kunne gavne kvinders fertilitet, idet der er så mange energikrævende processer forbundet med befrugtning og udvikling af embryoet. Det naturlige, faldende energiniveau i kroppen kan være med til at vanskeliggøre kvinders evne til at blive gravide i takt med, at de bliver ældre. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Fertility and Sterility fandt, at ældre kvinder, der tog op til 600 mg Q10 dagligt, lettere blev gravide og havde bedre æg.

Hård fysisk anstrengelse
Hos personer med hårdt muskelarbejde kan et tilskud af Q10 modvirke den stigning af oxidativ stress, der følger med hård fysisk anstrengelse. Q10 kan også reducere efterfølgende skader på musklerne.

Statinpræparater
I de senere år har forskning vist, at Q10-tilskud kan reducere træthed og muskelsmerter hos patienter i behandling med kolesterolsænkende præparater af statintypen. Det skyldes, at Q10 og kolesterol dannes ud fra den samme biokemiske signalvej, så når kroppens egenproduktion af kolesterol hæmmes, nedsættes kroppens produktion af Q10 ligeledes. Mange statinbrugere oplever uønskede følgevirkninger af deres medicin. Hyppigheden varierer med energibehovet fra 10% af patiener, der er stillesiddende, til hele 75% hos idrætsudøvere.

Stråling
Sollys og tilsvarende ultraviolet stråling er kendt for at kunne forårsage oxidative skader i huden og fremme rynker. Denne stråling nedsætter også hudens indhold af Q10 og andre antioxidanter, men tilskud af Q10 er i stand til at trænge ind i hudcellerne og genoprette normale niveauer og kan ligeledes reducere rynkernes dybde.

Hvor meget?
Det er individuelt, hvor meget ekstra Q10 vi skal indtage for at opnå en mærkbar bedring. Hvis man er over 40 år, og selv om man er rask, kan man have gavn af 30 – 60 mg Q10 dagligt. Har man for lidt energi eller lider af andre småskavanker, som kan bedres med Q10, kan man med fordel tage 100 mg dagligt. Ved sværere symptomer kan man med fordel øge dosis til 2 gange 100 mg dagligt. Det sker kun sjældent, at man bruger mere end 300 mg Q10 dagligt, men det er den dosering der i Q-Symbio-undersøgelsen viste rigtigt gode resultater med Myoqinon Q10 til svært syge hjertepatienter.

Man skal tage Q10 i nogle måneder, før man opnår den fulde gavn af stoffet. En af fordelene ved Q10-tilskud er, at selv ved meget høje doseringer optræder der ingen nævneværdige bivirkninger. Det har også vist sig, at det er helt sikkert at anvende Q10 hele livet.

Refs.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
Bentov Y, et al. The use of mitochondrial nutrients to improve the outcome of infertility treatment in older patients. Fertil Steril. 2010;93(1):272-5.

Fedacko J, et al. Coenzyme Q10 and selenium in statin-associated myopathy treatment. Can J Physiol Pharmacol 2013;91:165-70.
Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53.
Caso G, et al. Effect of coenzyme Q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(19):1409-12.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men.  J Urol. 2009 Jul;182(1):237-48.
Kon M, et al. Reducing exercise-induced muscular injury in kendo athletes with supplementation of coenzyme Q10. Br J Nutr. 2008;100(4):903-9.

Klik her for at søge mere info om coenzym Q10!