Lovende behandling af fedtlever

Obese

Overvægt og fedme er en væsentlig årsag til blandt andet ikke-alkoholisk fedtlever.

To forskningsresultater fra 2015 med to forskellige fedtopløselige antioxidanter har begge vist lovende resultater i behandling og forebyggelse af ikke-alkoholisk fedtlever (NAFL). I den første undersøgelse blev der behandlet med E-vitamin og i den anden med coenzym Q10.

Forskningsresultater refereret fra den Internationale Leverkongres 2015 viser, at E-vitamin i form af d-alfa-tocoferol er en effektiv behandling af NAFL. Der er flere årsager til, at E-vitamin er interessant i denne sammenhæng. Dels er NAFL meget udbredt både herhjemme og globalt, hvor det vurderes at 1,5 mia. mennesker har NAFL, og dernæst findes der i øjeblikke ingen godkendt medicin mod NAFL. Endelig er behandling med E-vitamin ikke forbundet med nogen alvorlige bivirkninger.
E-vitamin virker som en antioxidant, der neutraliserer de frie radikaler som spiller en central rolle med at hæmme inflammation.

Data fra videnskabelige undersøgelser af personer med NAFL har sammenlignet tilskud af E-vitamin i størrelsesorden 800 internationale enheder dagligt med placebo og forskellige medicinske præparater. De viser, at behandling med vitamin E er forbundet med betydelige forbedringer i både NAFL-vævsprøver (45% vs 22% hos dem der ikke blev behandlet med E-vitamin) og ophør af sygdom (38% vs. 20% hos dem ikke blev behandlet med E-vitamin). Der blev ikke observeret nogen stigning af tilfælde med hjerte-karsygdom og ingen tilfælde med forhøjet fedt i blodet under behandlingen med E-vitamin.

Liver

Kroppens største organ er huden. Dernæst kommer den 1,5 kg store lever, som er placeret til højre i bughulen lige under mellemgulvet. Leveren har mange funktioner. Den har en række enzymsystemer, der nedbryder / afgifter alkohol, medicin, forskellige hormoner og giftstoffer, som herefter udskilles. Den varetager også flere stofskiftefunktioner, som gør, at kroppen kan udnytte de madens næringsstoffer

Coenzym Q10 mod fedtlever
I et dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg med deltagelse af 41 personer i alderen 19 til 54 år med NAFL fik halvdelen af deltagerne en kapsel med 100 mg Q10 dagligt, mens den anden halvdel fik en tilsvarende, men uvirksom placebokapsel. Behandlingsperioden varede i 12 uger. Der blev taget blodprøver af hver deltager før og efter forsøgets afslutning, hvor man målte nogle leverenzymer, markører for inflammation og derudover hormonet adiponectin, der medvirker i omsætningen af sukker og fedtsyrer samt hormonet leptin der fremkalder mæthed.

Efter 12 uger kunne forskerne konstatere, at de 20 personer der havde fået Q10-kapsler, havde færre markører for inflammation, dvs. mindre betændelse i kroppen sammenlignet med placebogruppen. Mængden af adiponectin i blodet, som i øvrigt er knyttet til vægttab og en række positive virkninger i kroppen, var højere ved forsøgets afslutning  hos Q10-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Q10-gruppen havde også opnået bedre tal for en række leveenzymer end placebogruppen. Endelig blev graden af fedtlever forbedret i Q10-gruppen. Fire deltagere i Q10-gruppen gik fra en fedtlever-diagnose til en normaltilstand i løbet af de 12 uger, hvorimod kun en enkelt person i placebogruppen opnåede at blive diagnosticeret til at have en normal lever.

Forskerne under ledelse af Dr. Farmaz Farzi anser på baggrund af deres undersøgelse tilskud af coenzym Q10 som et godt supplement til den eksisterende behandling af fedtlever.

Vejen til en sund lever
Man forbygger bedst udvikling af NAFL ved at leve sundt og motionere regelmæssigt. Tag et dagligt tilskud af antioxidanter, og herunder E-vitamin og Q10. Antioxidanten lipoinsyre er også et velundersøgt og godt middel mod fedtlever. Det kan også anvendes ved alkoholisk fedtlever. Derudover kan man tage sin læge med på råd med henblik på at forbedre leverens sundhed.

Om fedtlever
Når man spiser mere fedt og flere fedende ting end man kan forbrænde, hobes fedtet op i kroppens fedtceller og i leveren. Især er store mængder frugtsukker (fruktose) kendt for at kunne medføre fedtlever Hvis mere end 5-10% af leverens vægt er fedt, kaldes det en fedtlever. Tilstanden fedtlever er reversibel indtil et vist punkt. De tidlige stadier giver ikke symptomer, og hvis man ændrer sin levevis i tide således, at fedtet fjernes fra leveren, sker der ingen permanente skader i kroppen. Hvis man derimod går rundt med en fedtlever i længere tid, kan den udvikle en betændelsestilstand, som øger risikoen for såkaldt skrumpelever som er irreversibel. Ved skrumpelever dannes der arvæv i leveren og rundt om dens blodkar som gør, at den ikke længere kan fungere normalt.
Bag leverens fedtophobning ligger tilstande som overvægt, fedme, sukkersyge og forhøjet kolesterol. Det er såkaldt oxidativt stress, der aktiverer de processer, som skader levercellerne og fører til kronisk inflammation.

 

Refs.
Pooled analysis confirms vitamin E as a treatment for non-alcoholic steatohepatitis. European Association for the Study of the Liver; Apr. 23, 2015
Sanyal AJ, et al. Pioglitazone, vitamin E, or placebo for nonalcoholic steatohepatitis. N Engl J Med. 2010;362(18):1675-85.
Bustamante J, et al. Alpha-lipoic acid in liver metabolism and disease. Free Radic Biol Med. 1998;24(6):1023-39.
Farsi F, et al. Functions of Coenzyme Q10 Supplementation on Liver Enzymes, Markers of Systemic Inflammation, and Adipokines in Patients Affected by Nonalcoholic Fatty Liver Disease: A Double-Blind, Placebo-Controlled, Randomized Clinical Trial. J Am Coll Nutr. 2015. Epub ahead of print.

Q10-forskning – nytter det?

Pixabay_Researcher

Jo, der laves faktisk forskning i alternative produkter, og visse ting har en effekt, der kan måle sig med konventionelle lægemidler. Derudover har de alternative produkter praktisk taget altid færre bivirkninger, men kommer det patienterne til gode?

Hvad er det, der styrer lægernes præparatvalg, er det hård videnskab, marketing, økonomi, sundhedspolitik eller tilfældigheder? Uanset hvad, viser historien, at det ikke i alle tilfælde er de bedste videnskabelige resultater der kommer patienterne til gode.

Der synes et være generel enighed om, at forskning i alternativ behandling er en god ide, da både politikere, eksperter og almindelige forbrugere efterlyser sikker viden om dens effekter. Vi har haft et Viden- og forskningscenter i alternativ behandling, men det blev nedlagt i 2012 og fik mens det var aktivt ikke midler til selv at bedrive selvstændig forskning. Helsekostindustrien er også jævnligt blevet opfordret til at bruge af deres overskud således, at deres produkter kan blive dokumenterede videnskabeligt, men med få undtagelser har den enten ikke haft de økonomiske muskler eller en tilstrækkelig vilje til dette.

Så meget mere opsigtsvækkende, når anerkendt forskning i produkter der ikke er godkendte lægemidler og derfor må betegnes som alternative, faktisk viser sig at kunne stå mål med de bedste lægemidler. I det følgende en sådan beretning om henholdsvis et konventionelt og et alternativt middel mod sygdommen hjerteinsufficiens og hvilke konsekvenser for hjertebehandlingen det har fået.

Hjerteinsufficiens
Sygdommen kaldes også hjertesvigt. Det er en alvorlig tilstand, hvor hjertets evne til at pumpe blod ud i kroppen er utilstrækkelig i forhold til dens behov. Konsekvensen er, at kroppens celler mangler ilt og næring, og sygdommen kan medføre forhøjet blodtryk og hjerteanfald. Ubehandlet er sygdommen dødelig. Den behandles medicinsk eller med pacemaker.

 

I slutningen af 2014 blev resultaterne af to store medicinske undersøgelser af behandling af hjerteinsufficiens offentliggjort i anerkendte, videnskabelige tidskrifter. Den ene undersøgelse anvendte en nyt farmaceutisk lægemiddel, hvorimod den anden anvendte et kosttilskud. En kendt amerikansk hjertelæge, professor i kardiologi, Dr. Joel Kahn fandt det interessant at sammenligne de to undersøgelser samt at se på konsekvenserne af dem i relation til behandlingen af hjerteinsufficens.

Paradigm-undersøgelsen
Resultatet af den såkaldte Paradigm-undersøgelse udkom i september 2014 i tidsskriftet ”New England Journal of Medicine”. Den medtog 8442 patienterne med moderat til svær hjerteinsufficiens. I undersøgelsen sammenlignede man effekten af et nyt kombinationsmiddel med det bedste af de lægemidler der var i brug. Undersøgelsen blev stoppet før tid efter 27 måneder, fordi det nye kombinationspræparat reducerede andelen af indlæggelser pga. hjertesvigt til 22 procent mod 26 procent med det lægemiddel man sammenlignede med. Der var også færre hjerte-kardødsfald med det nye lægemiddel: 17 procent versus 20 procent. Det nye lægemiddel medførte dog flere episoder med lavt blodtryk og hævelser fra allergiske reaktioner.

Q-Symbio-undersøgelsen
Lidt senere, i december 2014 udkom resultaterne af Q-Symbio-undersøgelsen i tidskriftet ”JACC: Heart Failure”. I denne banebrydende undersøgelse indgik 420 patienter med moderat til svær hjerteinsufficiens. De fik dagligt enten 300 mg coenzym Q10 eller placebo sammen med deres ordinære behandling. Efter to år viste undersøgelsen, at kun 15 procent af patienterne i Q10-gruppen opleverede et alvorligt tilfælde af hjertesvigt sammenlignet med 26 procent af patienterne i placebogruppen. Hjerte-kardødeligheden var 9 procent i Q10-gruppen mod 16 procent i placebo-gruppen. Der blev ikke set bivirkninger af Q10-behandlingen.

Konsekvenserne af de to undersøgelser
Her er det Dr. Joel Kahn spørger, hvad der så er sket med behandlingen af hjertepatienter siden de to undersøgelser udkom, som begge var lovende fremskridt i behandlingen af hjerteinsufficiens? Paradigm-undersøgelsen har ført til, at den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har godkendt kombinationsmidlet til behandling af hjerteinsufficiens, og Dr. Kahn forventer snart at blive kontaktet af repræsentanter for medicinalfirmaet, der vil undervise ham i det og opfordre hans klinik til at bruge det. Det nye lægemiddel, der består af kombinationen af to i forvejen velkendte, blodtrykssænkende lægemidler, forventes at omsætte for 5 mia. dollars om året.

Og hvad så med coenzym Q10, spørger han? Desværre vil der ikke blive undervist i resultaterne af Q-Symbio ved lægefrokoster og -middage. Følg pengestrømmen og find ud af hvorfor. Q10 kan ikke patenteres og det bliver i forvejen solgt som kosttilskud. Coenzym Q10 findes normalt ikke på sygehusapoteker og ordineres derfor normalt ikke af læger.

Vi har at gøre med to vigtige undersøgelser af hjerteinsufficiens og to meget forskellige implementeringer. Der sker dog fremskridt omend det går langsomt. I Ungarn har et Q10-præparat længe været godkendt som lægemiddel til behandling af symptomer på kronisk hjertesvigt, og i Thailand er hospitalerne generelt langt fremme, når det gælder anvendelsen af Q10 i behandlingsøjemed.

Tilstrækkelig evidens til en godkendelse
Nogle vil indvende, at der er brug for en endnu større undersøgelse af Q10 mod hjerteinsufficiens, før det kan godkendes hertil. Herimod kan man indvende, at i Q-Symbio-undersøgelsen hvor man sammenlignede et virksomt middel (Q10) med et uvirksomt (placebo) er det ikke nødvendigt med så mange forsøgspersoner som i den første undersøgelse, hvor man sammenlignede to allerede virksomme midler.

Derudover er Q-symbio ikke den første og eneste undersøgelse af Q10 mod hjertesygdom der har vist, at stoffet er effektivt. Der er også eksempler på, at langt mindre undersøgelser end Q-Symbio har ændret klinisk praksis i behandling af hjertesvigt. For eksempel gav en undersøgelse af et lægemiddel med blot 253 patienter i 1987 anledning til, at klinisk praksis ved hjertesvigt blev ændret. Der er derfor næppe gode argumenter mod ikke at inddrage Q10 som et obligatorisk middel mod hjerteinsufficiens / hjertesvigt.

Hjælp dig selv
I sit indlæg skriver Dr. Kahn, at alle hans hjertepatienter der udskrives, får Q10 og har fået taget blodprøver der viser, at de optager det. Det drejer sig derfor kke blot om dyr urin. Dernæst gør han opmærksom på, at alle hjertepatienter nemt kan tage Q10 på eget initiativ og opfordrer til at budskabet om Q10 til hjertepatienter spredes. Det være hermed gjort!

Refs.
Kahn J. A Tale of Two Heart Failure Trials. Huffington Post 16.07.2015
McMurray JJ, et al. Angiotensin-neprilysin inhibition versus enalapril in heart failure. N Engl J Med. 2014 Sep 11;371(11):993-1004.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.
Mortensen SA, et al. The Mitochondria in Heart Failure: A Target for Coenzyme Q10 Therapy? Clin Pharmacol Ther 2014;96(6):645-7.

Klik her for at søge mere info om Q10-forskning