Ældre europæiske kvinder mangler D-vitamin

Pixabay_Old_Woman

Alle bør være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med D-vitamin, og det gælder i særlig grad for ældre og herunder plejehjemsbeboere.

Særligt ældre er i risiko for at mangle D-vitamin på grund af en kost med for lidt D-vitamin og fordi denne gruppe typisk opholder sig mindre i solen. Derudover er ældres evne til at fremstille D-vitamin i huden også nedsat, ligesom tarmens evne til at optage vitaminet fra kosten. På denne baggrund er D-vitaminmangel hos ældre forventeligt, og derfor er resultatet af en ny undersøgelse, der har kikket på ældre europæiske kvinders D-vitaminstatus og fundet, at en stor del af dem mangler D-vitamin, ikke overraskende.

Undersøgelsens resultat er velkomment, fordi vished altid er bedre end formodning, og vi kun har få data fra en så gammel befolkningsgruppe.

I undersøgelse indgik 1984 kvinder over 80 år fra Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen Spanien og England. Når vi ser på undersøgelsens resultat som helhed, så havde 44,5 % af deltagerne et D-vitaminniveau i blodet der lå under 50 nmol/l, hvilket er den grænseværdi som sundhedsmyndighederne anses for tilstrækkeligt. 81% af deltagerne havde mindre end 75 nmol/ l i blodet, hvilket nogenlunde svarer til den alternative grænseværdi for tilstrækkeligt D-vitamin, som er 70 nmol/l, altså 20 nmol/l højere end den officielle.

Det land med mest D-vitaminmangel var Belgien og med mindst var Spanien. Der deltog 53 danskere i undersøgelsen, hvoraf 39, 6% havde decideret D-vitaminmangel og 88.7% havde mindre end 75 nmol/l D-vitamin i blodet.

Forskernes data understreger behovet hos ældre for at øge deres D-vitamin-niveau. På de nordlige breddegrader kommer vi i praksis ikke uden om D-vitamintilskud, som er en nem og billig løsning. Undersøgelsen bekræfter at det virker, idet dem der tog D-vitamintilskud også havde højere værdier  af D-vitamin i blodet.

Problemet med ældres D-vitaminmangel kan oven i købet vise sig at være større end undersøgelsen viser, idet deltagerne ikke var helt repræsentative for den generelle befolkning, som kan have haft flere kroniske sygdomme og en dårligere ernæringstilstand og derfor et endnu lavere D-vitaminniveau.

Ref.
Bruyère O, et al. Prevalence of vitamin D inadequacy in European women aged over 80 years. Arch Gerontol Geriatr. 2014;59(1):78-82.

Om D-vitamin
D-vitamin (cholecalciferol) er et fedtopløseligt D-vitamin, som i løbet af de senere år anerkendes for at have betydning for stadig flere områder relateret til vores sundhed. Det er således ikke blot vigtigt for opbygning og vedligeholdelse af knoglerne.
For eksempel har flere undersøgelser vist, at et lavt niveau af D-vitamin i kroppen øger risikoen for at dø af en række sygdomme som eksempelvis kræft, hjerte-karsygdom og sukkersyge, og at indtagelse af D-vitamin sænker andelen af dødsfald af disse sygdomme.

Ref.
Autier P, et al. Vitamin D supplementation and total mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials. Arch Intern Med. 2007;167(16):1730-7.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin til ældre

Hvad er oxidativt stress?

Free_radicals

For få antioxidanter i forhold til mængden af frie radikaler i kroppen kan medføre oxidativt stress, som er årsag til en række sygdomme. Senest har oxidativt stress vist sig at være involveret i overvægt.

Vi støder ofte på begrebet oxidativt stress i tekster om vitaminer, mineraler og antioxidanter. Noget med stress lyder ikke ligefrem sundt, men hvad ligger der egentlig i denne benævnelse, som mange vitaminer og mineraler angiveligt er i stand til at modvirke?

For at forstå oxidativt stress er det nødvendigt først at definere de forskellige elementer, der er involverede i denne proces.
Oxidativt stress kan kort defineres som en forstyrrelse i balancen mellem frie radikaler i kroppen og antioxidanter.

Frie radikaler
Frie radikaler er atomer eller grupper af atomer som er meget reaktive, dvs. de er meget villige til at reagere med andre stoffer, fordi de mangler en elektron. Denne manglende elektron medfører, at det frie radikal stjæler stjæler en elektron fra et omkringliggende molekyle i kroppens celler, som derved bliver til et nyt, frit radikal der derefter stjæler en elektron fra et nyt molekyle osv. På denne måde kan disse frie radikaler starte kædereaktioner, der kan forvolde stor skade på cellevægge, proteiner, signalstoffer samt – værst af alt – arvematerialet i cellekernen, også selv om det enkelte, frie radikal kun når at eksistere i brøkdele af et sekund.

Ilt og frie radikaler er janushovede
Ilt og frie radikaler har det tilfælles, at vi ikke kan undvære dem, de er begge vigtige komponenter i livet, men på samme tid kan de skade vores helbred.
På trods af deres dårlige ry er frie radikaler er heller ikke udelukkende dårlige. Vi har blandt andet brug for en vis mængde frie radikaler i vores immunforsvar som et våben mod sundhedsskadelige mikroorganismer.

Luften vi indånder indeholder 21% ilt. Ilt er et meget reaktionsvilligt atom, som nemt reagerer med alt muligt, også med ting i kroppen hvor det gør mere skade end gavn. Ilt optræder som regel med to iltatomer som O2. Ilt indgår i vores stofskifte, hvor fødens kemiske energi omdannes til cellebrændstof i form af ATP. Problemet med atmosfærens ilt er, at det på grund af dets reaktionsvillighed nemt binder sig de forkerte steder. Vi danner med andre ord hele tiden iltradikaler i forbindelse med stofskiftet, så når stofskiftet øges, stiger mængden af frie iltradikaler tilsvarende.

Også tungmetaller kan bidrage med frie radikal-skader i kroppen. Det sker når et frit radikal kolliderer med disse metaller, hvilket ligeledes resulterer i en kædereaktion, der skaber millioner af nye, frie radikaler.

Ved de nævnte kædereaktioner af frie radikaler overføres der elektroner fra ét stof til et andet. Det samme sker ved såkaldt oxidering eller iltning, hvor et stof reagerer med ilt. Harskning er et eksempel på oxidering af et fedtstof, for eksempel af smørret på køkkenbordet eller fedt i kroppen. Harsk fedt i kroppen er usundt. Kolesterol bliver også først farligt, når det oxideres.

De enkelte celler kan fungere dårligt eller dø, hvis de skades af frie radikaler. For at forhindre de frie radikaler i at skade kroppen har den et forsvarssystem af antioxidanter.

Antioxidanter
Antioxidanter er stoffer – naturlige eller syntetiske – der svækker eller forhindrer oxidation. Det sker ved at de afgiver en elektron til det frie radikal, hvorved den skadelige kædereaktion stopper. Forskellen mellem en antioxidant og andre stoffer er, at en antioxidant er stabil nok til ikke selv at blive et frit radikal, selv om den mister en elektron. Skaden efter mødet med det frie radikal medfører dog, at den ikke længere kan fungere som antioxidant, men beskadigede antioxidanter kan også repareres af andre antioxidanter, så de kan genoptage deres antioxidantfunktion. Da hver celle i kroppen dagligt udsættes for tusindvis af angreb fra frie radikaler, siger det noget om vigtigheden af et godt antioxidantforsvar.

Coenzym Q10 – den perfekte antioxidant
Eksempler på næringsstoffer med antioxidantfunktion er C-vitamin, E-vitamin, B2-vitamin, vitamin B6 samt mineralerne selen, zink, kobber og mangan. En lang række plantestoffer, herunder betacaroten, fungerer også som antioxidanter. Coenzym Q10 er imidlertid nok den mest robuste antioxidant, fordi hele dette stofs opgave i forvejen består i at modtage og afgive elektroner ved at skifte mellem dets oxiderede og reducerede tilstand. Det bliver således ikke beskadiget af at afgive elektroner til frie radikaler, og det kan nemt forsyne eksempelvis beskadiget E-vitamin med manglende elektroner uden selv at miste effekt.

Konsekvenser af oxidativt stress
Hvis vi nu vender tilbage til den oxidative stress med for mange frie radikaler i forhold til antioxidanter, så det forårsager sygdom. Af miljøfaktorer der bidrager med frie radikaler i kroppen kan nævnes luftforurening, tobaksrøg, stråling, lægemidler, hårdt muskelarbejde og betændelse, men der er også andre faktorer. Hvis vores kost indeholder for få antioxidanter i forhold til det aktuelle behov, så vil antioxidantforsvaret overvældes.

Også overvægt medfører oxidativt stress
De sygdomme som sættes i forbindelse med oxidativt stress er eksempelvis øjensygdomme som grå stær og makuladegeneration hos ældre,  kronisk ledegigt, hjerte-karsygdom som åreforkalkning og blodpropper, pletskaldethed, forskellige kræftformer og Alzheimers og Parkinsons sygdom.

Overspisning har været kendt som en væsentlig kilde til oxidativt stress. Senest har forskning bekræftet dette ved at vise, at konsekvensen af overspisning, som er overvægt, også medfører oxidativt stress. Det skræmmende er, at det kun tog forskerne to dage at fremkalde et forstadie til sukkersyge kaldet insulinresistens på sengeliggende raske personer. De fik dog hele 6000 kalorier om dagen, og efter en uge havde de taget 3,5 kg på. Forskerne mener også at have fundet mekanismen, idet de fandt tegn på, at de frie radikaler havde beskadiget et af kroppens sukkertransportmolekyler kaldet GLUT4. Det er i forvejen kendt, at senfølger af sukkersyge skyldes oxidativt stress.

Anti-aging
Antioxidanter er et stort hit indenfor det, der kaldes anti-aging. Med anti-aging menes udsættelse af de alderdomstegn som skyldes, at også Solens ultraviolette stråler danner frie radikaler, der beskadiger hudens bindevæv og danner rynker i huden. Også ophobede skader på DNA, som ikke bliver repareret, fremmer aldringsprocessen.

Refs.
Fusco D, et al. Effects of antioxidant supplementation on the aging process Clin Interv Aging. 2007; 2(3):377–87.
Betteridge DJ. What is oxidative stress? Metabolism. 2000;49(2 Suppl 1):3-8.
Boden G, et al. Excessive caloric intake acutely causes oxidative stress, GLUT4 carbonylation, and insulin resistance in healthy men. Science Translational Medicine 2015;7(304):304re7

Klik her for at søge mere info om antioxidanter og oxidativt stress

C-vitamin gavner blodkarrenes funktion ved overvægt og fedme

Pixabay_capillary

En kunstnerisk fortolkning af kroppens små blodkar. Jo mere de trækker sig sammen, desto højere blodtryk.

En mindre undersøgelse, som foreløbig kun er offentliggjort på en kongres, viser, at tilskud af C-vitamin kan modvirke den sammentrækning af blodkarrene, som er forøget hos overvægtige og fede voksne og som øger risikoen for såkaldt vaskulær sygdom.

Overvægtige og fede mennesker får blandt andet det fornuftige råd at motionere, men over halvdelen af dem kommer ikke i gang – i hvert fald i USA. En forskergruppe anført af Dr. Caitlin Dow, University of Colorado, Boulder, har lavet et mindre undersøgelse som tyder på, at et dagligt tilskud af vitamin C kan give de samme gavnlige virkninger på blodkarrene som regelmæssig motion hos denne gruppe voksne.

Der deltog 35 overvægtige eller fede voksne i undersøgelsen, som varede i tre måneder. 20 deltagere fik C-vitamin, og 15 deltagere skulle udføre et træningsprogram. Undervejs fik deltagerne målt deres blodgennemstrømning og mængde af proteinet endothelin-1.

Formålet var at sammenligne effekten af C-vitamin og motion endothelin-1, som har den virkning, at det får kroppens små blodkar til at trække sig sammen. Mængden af endothelin-1 er forhøjet ved overvægt og fedme, og det er tidligere set, at motion kan nedsætte aktiviteten af dette protein.

Forskerne opdagede, at et dagligt tilskud på 500 mg vitamin C givet i en depottablet reducerede den sammentrækning af blodkarrene som var forårsaget at endothelin- lige så meget som gåture gjorde.

Ref.
Abstract. 14th International Conference on Endothelin: Physiology, Pathophysiology and Therapeutics

Om C-Vitamin
C-vitamin hedder ascorbinsyre. Det tilhører gruppen af vandopløselige vitaminer. ADT er 75 mg om dagen. Vores behov for C-vitamin stiger ved fysisk stress og tobaksrygning. Mangel på C-vitamin medfører træthed, nedsat immunforsvar med hyppige forkølelser, muskel- og knoglesmerter og blødninger i huden. Længere tids mangel medfører sygdommen skørbug, hvor tandkødet hæver op og bløder. Ubehandlet skørbug medfører åndedrætsbesvær, depression, kramper og chok.

Kilde: Netdoktor

C-vitamin-præparater der indeholder syreneutralt C-vitamin (calcium ascorbat) er særligt velegnede til længere tids anvendelse, idet de er skånsomme mod maveslimhinden.

Klik her for at søge mere information om C-vitamin

Selen forstærker immunforsvaret

Pixabay_bacteria

Tilstrækkeligt selen i kroppen støtter immunforsvaret og beskytter mod følgerne af af en række virus- og bakterieinfektioner. Blandt andet derfor er selentilskud i lav-selenområder så vigtigt.

Infektioner med vira og bakterier er ofte forbundet med mangler på en række næringsstoffer og ikke mindst sporstoffet selen. Ved selenmangel i kroppen kan ellers harmløse stammer af eksempelvis influenza-virus mutere til meget sygdomsfremkaldende stammer.  Det er derfor blevet foreslået at give patienter smittet med influenza A samt HIV tilskud af selen. Derudover synes hele befolknings-grupper fra selenfattige områder have gavn af ekstra selen.

Selen virker i kroppen ved at indgå i en lang række selenoproteiner, hvoraf flere fungerer som antioxidanter. Får vi ikke tilstrækkeligt selen med kosten kan kroppen ikke danne det nødvendige antal selenoproteiner, hvilket igen får konsekvenser for helbredet alt efter hvilke selenoproteiner, det drejer sig om. De forskellige selenoproteiner kræver forskellige mængder selen for at fungere optimalt.

Selen i doseringer op til 200 µg om dagen fremmer blandt andet funktionen af en række hvide blodlegemer, og kroppens selenstatus har betydning for funktionen af både det medfødte og det såkaldte adaptive immunforsvar. Forskning har desuden kunnet vise, at kosttilskud med selen har forbedret tilstanden hos patienter der både var smittet med HIV og tuberkulose.

Jordens selen ulige fordelt
Det gennemsnitlige indtag af selen i Europa er 40 µg dagligt, hvilket svarer til moderat selenmangel.  I USA er det gennemsnitlige indtag af selen 93 µg for mænd og 134 µg for kvinder. Forskellen stammer fra landbrugsjordens selenindhold, som er meget ulige fordelt verden over.

Landbrugsjordens selen ender i planter og dyr som forskellige organiske selenforbindelser. Kosttilskud med selen fås både som organisk og uorganisk selen, som enkelte selenforbindelser og som selengær med hele spektret af forskellige selenforbindelser med selenmethionin som det dominerende.

Selv om mangel er det største problem, kan man også få for meget. Den øvre, sikre grænse for selen er sat til 300 – 450 µg selen dagligt.

Hos befolkningsgrupper med moderat selenmangel, som især er blevet observeret i Europa og Afrika samt i dele af Østasien, kunne selen-tilskud fungere som en billig metode til at forstærke behandlingen af virusinfektioner, primært af typen RNA-virus, da vores information om effekten af selen på DNA-virus stadig er for sparsom. Vi har dog forskning fra selenfattige områder af Kina, som har vist, at selentilskud sænkede forekomsten af leverkræft knyttet til smitte med hepatitis B, som skyldes et DNA-virus.

Vi har brug for mere forskning der kan vise en gavnlig effekt af selentilskud mod bakterieinfektioner. Foreløbig er de mest lovende resultater multivitamin-tilskud med selen til patienter smittet med tuberkulose, en sygdom der dræber 2 millioner mennesker hvert år.

Mere end 50% af verdens befolkning har bakterien Helicobacter pylori i den øvre del af deres fordøjelsessystem. Bakterien er involveret i udviklingen af mavesår, betændelse i mavesækken og kræft i mavesækken. Forskning har fundet lave værdier af C-vitamin og vitamin B12 hos patienter med denne infektion. Der er dog ikke lavet nok forskning med selen til denne patientgruppe at konkludere, hvorvidt tilskud vil hjælpe. Vævspræver af maveslimhinden hos patienter der led af mavesækbetændelse, har vist et højt selenindhold, hvilket forskerne tolker som et tegn på, at kroppen øger dannelsen af selenoproteiner i forsøget på at bekæmpe denne betændelses, hvor mængden af frie radikaler er stærkt forhøjet.

EU-forskergruppe: Selentilskud anbefales
Organisationen EURRECA (EURopean micronutrient RECommendations Aligned) blev finansieret af Europa-Kommissionen i årene 2007-2012. Dens formål var at levere forskningresultater der skulle bruges til at harmonisere de europæiske anbefalinger af mikronærinsstoffer. EURRECA fandt fem områder, hvor selentilskud ville kunne gavne visse befolkningsgrupper. De var:

  1. Forbedret kognition (hos ældre personer over 50 år)
  2. Virusbelastningen og udbrud af AIDS (hos patienter inficeret med HIV)
  3. Immunfunktionen generelt
  4. Fertiliteten (hos mænd)
  5. Kræft (i særdeleshed hos personer med risiko for prostatakræft)

Ref.

Steinbrenner Holger, et al. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv. Nutr. 2015;6:73-82.

Klik her for at søge mere viden om selen og immunforsvaret