Mere D giver mindre C

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hvor D står for D-vitamin og C står for cancer eller kræft. Det er forskere fra University of California der i en artikel udgivet i tidsskriftet PLOS ONE konkluderer, at D-vitamin-koncentrationer i blodet på 40 ng/ml og derover er knyttet til en betydelig nedsat risiko for udvikling af såkaldt invasiv kræft generelt.

Dette forskningsresultat er et væsentligt indspark i debatten, om vi via en sund og varieret kost kan spise os til tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer. Det er under alle omstændigheder ikke realistisk at nå op på 40 ng/ml D-vitamin i blodet via kosten alene.

Med invasiv kræft forstås kræft der vokser ind i det omgivende væv. Det vil sige ondartede kræftformer. Den grænseværdi på 40 nanogram pr milliliter som forskerne angiver svarer til 100 nanomol pr liter (nmol/l). Denne værdi af D-vitamin i blodet kan vi igen sætte i relation til Sundhedsstyrelsens grænseværdier for D-vitamin som er:

  • <12 nmol/l: Svær mangel
  • 12-25 nmol/l: Mangel
  • 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  • >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  • 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

Ud fra Sundhedsstyrelsens grænseværdier kan vi se, at et indhold på 50 nmol/l i blodet anses for tilstrækkeligt, men på baggrund af denne nye undersøgelse er dette niveau ikke højt nok til at nedsætte den kræftrisiko, der her er tale om.

Gammel mistanke
Sammenhængen mellem D-vitaminmangel og visse kræftformer har været studeret i mere end 35 år. I 1980 udgav en af forskerne i den aktuelle undersøgelse, Dr. Cedric Garland, der i dag er adjungeret professor ved San Diego School of Medicine og hans bror Frank Garland som de første en artikel i International Journal of Epidemiology, hvor de bemærkede, at  befolkninger der lever på højere breddegrader (med mindre tilgængelig sollys) var mere tilbøjelige til at mangle vitamin D og samtidig havde flere tilfælde af kræft i tyktarmen. I efterfølgende undersøgelser fandt andre forskere flere sammenhænge mellem D-vitaminmangel og eksempelvis brystkræft, lungekræft og blærekræft.

Med denne nye undersøgelse har forskerne forsøgt at bestemme, hvor stor mængden af D-vitamin i blodet skal være for at nedsætte risikoen for kræft. Forskerne kombinerede data fra to tidligere undersøgelser.  En randomiseret klinisk undersøgelse med 1.169 kvinder og en prospektiv kohorte undersøgelse med 1.135 kvinder. Ud fra disse undersøgelser kunne forskerne – efter at have justeret for alder, BMI, rygning og tilskud af calcium – kombinere indholdet D-vitamin i blodet med tilfælde af kræft.

Meget relevant for danskere
Kvinder med et indhold af D-vitamin i blodet på 40 ng/ml (100 nmol/l) havde en 67% lavere risiko for at udvikle kræft end kvinder med halvt så meget og derunder.

Ifølge videnskab.dk har flere undersøgelser vist, at omkring halvdelen af den danske befolkning ikke har tilstrækkeligt D-vitamin i blodet eller ligefrem lider af mangel på D-vitamin.

Forskerne slutter deres artikel med at skrive, at ”primær forebyggelse af kræft frem for udelukkende at udvide tidlig diagnosticering eller forbedre behandlingen, vil være afgørende for at vende den nuværende opadgående forekomst af kræft globalt; denne analyse peger på, at en forbedret D-vitamin-status er et vigtigt forebyggende værktøj”.

Ref.
McDonnell SL, et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentrations ≥40 ng/ml Are Associated with >65% Lower Cancer Risk: Pooled Analysis of Randomized Trial and Prospective Cohort Study. PLoS One. 2016;11(4):e0152441.

Klik her for at søge mere information om tilskud af D-vitamin

Børn med migræne mangler vitaminer

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

En stor procentdel af børn og unge med migræne synes at lide af en mindre, men muligvis betydende mangel på D-vitamin, vitamin B2 og det vitaminlignende stof coenzym Q10. Denne konklusion kommer fra Dr. Suzanne Hagler og hendes forskerkolleger, der arbejder på et børnehospital i Cincinnati og som præsenterede nyheden på en hovedpinekongres i San Diego den 10. juni.

De fleste deltagere i forskernes undersøgelse fik forebyggende migræne-medicin og nogle få fik vitamintilskud, så forskerne kunne ikke ud fra det foreliggende materiale konkludere med sikkerhed, at tilskud af disse stoffer vil hjælpe mod migræneanfald. Tidligere forskning med tilskud af disse stoffer har vist modstridende resultater, skriver de. Der er derfor behov for yderligere forskning på området, konkluderer forskerne.

Dr. Haglers undersøgelse fik sine informationer fra en database over patienter med migræne, som havde fået taget blodprøver hvorfra indholdet af D-vitamin, riboflavin (vitamin B2), coenzym Q10 og folat (vitamin B9) var blevet målt.

Forskerne fandt, at der var flere piger og unge kvinder end drenge og unge mænd der havde mangel på coenzym Q10 ved undersøgelsens start. Drenge og unge mænd var mere tilbøjelige til at have D-vitaminmangel. Det var uklart, om der var folatmangel. Patienter med kronisk migræne var mere tilbøjelige til at mangle coenzym Q10 og riboflavin end dem med såkaldt episodisk migræne.

Tidligere forskning
Både Q10 og riboflavin indgår i kroppens energistofskifte og har i en række tidligere videnskabelige studier vist sig effektive i behandlingen af migræne.
Et lille, kontrolleret studie fra 1998 med 55 migrænepatienter der i tre måneder fik høje doser af riboflavin på 400 mg dagligt, hvilket langt overstiger ADT, viste, at over halvdelen af deltagerne opnåede mere end en 50% forbedring af deres symptomer. Studiet viste samtidig, at denne dosering generalt blev tålt godt.

Stoffet Q10 skiller sig ud som det vitamin / vitaminlignende stof, der tidligere er lavet mest migræneforskning med.

I 2002 udkom et åbent studie i tidsskriftet Cephalalgia med 32 patienter (26 kvinder og 6 mænd) der led af anfaldsvis migræne med og uden aura. De fik 150 mg Q10 dagligt. Efter tre måneders behandling havde 61% af deltagerne mere end 50% færre anfald.

I 2005 udkom et dobbeltblindet studie i tidsskriftet Neurology med 42 migrænepatienter, som viste, at tre måneders behandling med 100 mg Q10 tre gange dagligt var bedre end placebo (snydepræparater) med hensyn til hyppghed af anfald, dage med hovedpine og kvalme og hvor godt præparaterne tåltes.
47,6% af patienterne der fik Q10 havde mere end 50% færre anfald mod tilsvarende 14,4 % hos de forsøgsdeltagere, der fik placebo. Forskerne konkluderer på denne baggrund, at Q10 er effektivt og tåles godt.

I 2007 udkom et studie i tidsskriftet Headache, hvor forskerne havde ønsket at undersøge forekomsten af Q10-mangel hos patienter med migræne og den potentielle effekt af Q10-tilskud. 1550 patienter fik målt indholdet af Q10 i blodet. Målingerne viste, at omkring en tredjedel af børn og unge med migræne havde decideret mangel på Q10 eller at de lå lavere end normalen.

Ved at give tilskud af Q10 i en periode på tre måneder blev hyppigheden af anfald reduceret med 35%, hvorfor forskerne konkluderer, at det er muligt at opnå hvad der kaldes en klinisk forbedring af migræne med Q10.

Endelig udkom der i 2011 et dobbeltblindet studie med 120 børn og unge med migræne, som viste, at de der fik 100 mg Q10 dagligt oplevede en statistisk sikker forbedring af anfaldshyppighed, -sværhedsgrad og -varighed i løbet af en fire ugers behandling med Q10.

Kort om migræne
Migræne er en særlig ubehagelig form for hovedpine, som kan ramme alle aldersklasser. Ifølge den amerikanske migræneforening AMF lider 6% af alle børn og mere end en fjerdedel af teenagere mellem 15 og 17 år af migræne.

Et anfald kan indledes af syns- og føleforstyrrelser m.v. kaldet aura og mærkes i den ene side af hovedet som en dunkende hovedpine, som hos nogle kan være invaliderende. Ofte er migrænen ledsaget af kvalme og/eller opkastninger. Et anfald kan vare fra få timer til flere dage. Symptomerne kan forværres af lys, lyde, lugte, motion eller anden fysisk aktivitet.

Årsagen til migræne er ikke kendt, men man ved, at det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne der får anfaldene til at starte og stoppe. Selve smerterne skyldes formentlig en udvidelse af blodkarrene.

 

Refs.
ScienceDaily 10.06.2016
Schoenen J, et al. Effectiveness of high-dose riboflavin in migraine prophylaxis. A randomized controlled trial. Neurology. 1998;50(2):466-70.
Rozen TD, et al. Open label trial of coenzyme Q10 as a migraine preventive. Cephalgia 2002;22(2):137-41.
Sándor PS, et al. Efficacy of coenzyme Q10 in migraine prophylaxis: a randomized controlled trial. Neurology 2005;64(4):713-5.
Hershey AD, et al. Coenzyme Q10 deficiency and response to supplementation in pediatric and adolescent migraine. Headache 2007;47(1):73-80.
Slater SK, et al. A randomized, double-blinded, placebo-controlled, crossover, add-on study of CoEnzyme Q10 in the prevention of pediatric and adolescent migraine. Cephalgia 2011;31(8):897-905.

Klik her for at søge mere information om Q10 og migræne!

Mangler du magnesium?

Pixabay_decision

Undersøgelser har vist, at overraskende mange mangler mineralet magnesium og derfor vil have gavn af et øget indtag.

Med mineralet magnesium er der et misforhold mellem dets store betydning for vores sundhed og de mange mennesker, der ikke får en optimal mængde af dette mineral fra kosten. Magnesium er sammen med kalium de vigtigste mineraler inden i kroppens celler.

Navnet magnesium er afledt af Magnesia, et område i Grækenland med rige magnesiumforekomster. En ældre, dansk betegnelse er magnium.

Den anbefalede daglige tilførsel af magnesium for voksne er 375 mg. Den mængde er der mange der ikke når op på, og selv hos de der måtte få denne mængde, kan den være utilstrækkelig, ikke mindst hos store personer, gravide, ammende og sportsudøvere.

Vi får vores magnesium fra kosten i form af grøntsager, især de grønne samt frugt. Der er særlig meget magnesium i mandler, nødder og kerner. Mælk, fisk og kød indeholder kun lidt magnesium. Der kan være lidt magnesium i drikkevand. Fedt, raffineret sukker og ren alkohol indeholder praktisk taget ingen magnesium.

Virkninger af magnesium på overskriftsniveau
Magnesium er nødvendigt for kroppens omsætning af calcium og fosfor. En rask voksen person på 70 kg rummer i alt 21 – 28 g magnesium, hvoraf ca. 70% findes i knogler og tænder, hvor det styrker knoglevævet og tandemaljen. Kun en procent af kroppens magnesium findes i blodet, hvilket gør en blodprøve upålidelig til at vurdere kroppens magnesiumindhold. Den resterende mængde magnesium indgår i mere end 300 enzymprocesser. Det er blandt andet en vigtig kofaktor for funktionen af vitaminerne B1 og B6, som er gode at tage sammen med magnesiumtilskud. Magnesium indgår i nyrernes aktivering af D-vitamin samt udnyttelsen af E-vitamin. Det har også betydning for virkningen af biskjoldbruskkirtelhormon. Magnesium findes i cellemembranerne, hvor det regulerer mængden af elektrolytterne natrium, kalium, calcium og magnesium inden og uden for cellerne. Magnesium er desuden af afgørende betydning for kroppens celledeling, dannelse af proteiner, for nervesystemet og afsendelse af nerveimpulser, for muskelfunktionen og musklernes evne til sammentrækning, for vores mentale sundhed og for kroppens energiniveau.

Mulige tegn på magnesiummangel

  • Calciummangel
  • Hjertesvækkelse, eventuelt arytmi
  • Svaghed
  • Muskelkramper, også epileptiske
  • Rystelser, sitrende muskler
  • Kvalme
  • Sure opstød
  • Mangel på biskjoldbruskkirtelhormon
  • Forhøjet blodtryk
  • Type II diabetes
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Søvnbesvær
  • Forhøjet kolesterol
  • Allergi med for meget histamin
  • Præmenstruelle problemer
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Hovedpine, migræne
  • Kaliummangel
  • Nyresten (oxalat-sten)
  • Synkebesvær
  • Depression, bekymring
  • Dårlig hukommelse
  • Konfusion / hallucinationer
  • Irriteret tyktarm
  • Knogleskørhed
  • Tendens til blodpropper
  • For tidlig aldring

Nedsat optagelse / øget behov ved

  • høj alder
  • efter klimakteriet
  • brug af anddrivende medicin
  • brug af mavesyreneutraliserende medicin
  • brug af p-piller
  • indtagelse af meget kaffe
  • brug af medicin mod mavesår
  • indtagelse af meget alkohol
  • svangerskabsforgiftning
  • indtagelse af meget junk food

Listerne er ufuldstændige.

Magnesiumtilskud
Mange vil have gavn af mere magnesium i kosten, dvs. mere grønt, frugt og nødder. Et dagligt magnesiumtilskud er en nem måde til at sikre at indtagelsen optimeres. Tilskud af magnesium er kendt for den egenskab, at overdosering medfører mavekneb eller virker afførende. Det er dog en regel med undtagelser, idet nogle godt kan have brug for mere magnesium på trods af løs mave, når de tager tilskud. Magnesium fra kosten er bundet på en måde der ikke giver løs mave. Magnesiumkilder der let opløses i væske optages bedre fra tarmen end mindre opløselige kilder. Organisk bundet magnesium er generelt at foretrække, da det lettere ioniseres i fordøjelseskanalen. Magnesiumoxid er en uorganisk kilde som  har en mindre optagelighed andre andre magnesiumkilder. Til gengæld kan denne form være at foretrække mod hård mave.

Aldrig calcium uden magnesium
I en artikel fra januar 2008 forklarer læge Claus Hancke, hvorfor man ikke bør tage tilskud af calcium uden samtidig at tage magnesium. Der er ca. 10.000 gange så stor calciumkoncentration uden for en celle som inden i en celle. Da store mængder calcium er gift for kroppens celler bortset fra knogleceller, har vi magnesium til at sidde som en bolt i cellemembranernes calciumkanaler, som lukker døren, når calcium vil ind. Hvis vi mangler magnesium, så står calciumkanalerne åbne.

Refs

EU Commission: Scientific Committee on Food. Opinion of the Scientific Committee on Food on the Tolerable Upper Intake Level of Magnesium (expressed on 26 September 2001)
Ranade VV, et al. Bioavailability and pharmacokinetics of magnesium after administration of magnesium salts to humans. Am J Ther 2001;8(5):345-57.
Hirschfelder AD, et al. Clinical Manifestations of High and Low Plasma Magnesium; Dangers of Epsom Salt Purgation in Nephritis. JAMA 1934;102(14):1138-41.
Hancke C. Aldrig Calcium uden Magnesium. http://www.vitalraadet.dk/304+M52c95e110e4.0.html
Eby GA, et al. Rapid recovery from major depression using magnesium treatment. Med Hypotheses 2006;67(2):362-70.

Klik her for at søge mere information om magnesium!