Mindre depression med sund kost

Sund mad gør dig glad - Det lyder som en floskel, men der er faktisk noget om det, da den rette kost kan modvirke depression.

Sund mad gør dig glad – Det lyder som en floskel, men der er faktisk noget om det, da den rette kost kan modvirke depression.

Vores kost har vist sig at have en stor betydning for, om vi udvikler en depression. I de senere år har forskere kastet nyt lys over sammenhængen mellem kosten og dens næringsstoffer og risikoen for at udvikle depression ved at fokusere på kosten evne til at påvirke graden af inflammation i kroppen. Det er kvinder der har størst risiko for at blive diagnosticeret med depression. Det overraskende er, at de rette næringsstoffer i bedste fald kan sænke risikoen for depression med ca. 20 – 40% ifølge forskellige undersøgelser.

Tidligere undersøgelser har fundet, at en kost rig på frugt, grønt, bælgfrugter og olivenolie muligvis har en beskyttende virkning mod depression. Et forskningsresultat fra 2015 viste for eksempel, at frugt, men ikke grøntsager nedsatte forekomsten og hyppigheden af depressive symptomer hos midaldrende kvinder.

I den seneste undersøgelse om dette emne fokuserer forskere fra USA og Australien på graden af inflammation i kroppen som stammer fra kosten og risikoen for at udvikle en depression. De har anvendt data fra en tidligere undersøgelse af knap 6500 midaldrende kvinder som er blevet fulgt i årene 2001–2013.

Om inflammation
Inflammation omtales ofte som betændelse. Inflammation skal i denne forbindelse forstås som kroppens reaktion på en irritation. Det udløser en række kemiske stoffer som øger blodtilførslen og dermed hvide blodlegemer til området. Eventuelt synlige resultater af øget inflammation er rødme, hævelse, varme, smerte og nogle gange nedsat funktion af de berørte områder.  Selv om kroppens evne til at danne inflammation er et nyttigt redskab mod infektion, er kronisk inflammation uhensigtsmæssigt og allerede kendt som et forstadie til mange kroniske sygdomme – og nu altså også depression. Man kan godt have kronisk inflammation i kroppen uden at vide det.

Inflammationshæmmende næringsstoffer
Den næringsstoffer i kosten der nedsætter graden af inflammation er omega-3 fedtsyrer, dvs. fisk og  fiskeolie. Gammalinolensyre (GLA) som findes i planterne Hjulkrone og Kæmpenatlys. Frugt og grønt med deres indhold af flavonoider er tidligere nævnt. Hvidløg, ingefær og gurkemeje kan i den forbindelse fremhæves. Nødder, fibre og fuldkorn virker også antiinflammatoriske samt vitamin B12 og i særlig grad mineralet zink. Mælkesyrebakterier og produkter som indeholder disse er også  antiinflammatoriske. Fermenterede sojaprodukter, tofu, edamamebønner og misosuppe er ligeledes antiinflammatorisk.

Andre ting der hæmmer inflammation er motion.

Inflammationsfremmende næringsstoffer
Rødt kød og forarbejdede fødevarer i større mængder er kendt for at fremme inflammation på trods af et vist indhold af zink og vitamin B12 i kød. Ost i større mængde, animalsk fedt, transfedt og planteolie, dvs. omega 6-fedtsyrer generelt – med gammalinolensyre som en undtagelse. Raffineret sukker. Stoffer som fremkalder allergiske processer i kroppen.

Andre ting der fremmer inflammation i kroppen er rygning og inaktivitet

Årsager til depression
Hvis vi skal sammenfatte de processer i kroppen som synes at være de vigtigste faktorer, der er ansvarlige for depression, så må det blive stofskiftemæssige og inflammatoriske processer, såsom nedsat insulinfølsomhed, et forhøjet niveau af stoffet homocystein i blodet, et forhøjet produktion af forskellige signalstoffer som cytokiner og C-reaktivt protein, et forhøjet niveau af stresshormoner og det der hedder endotel dysfunktion. Endotelceller producerer stoffer, der er ansvarlige for sammentrækning og afslapning af blodkar samt enzymer, der styrer blodstørkning, immunceller og blodplader.

Refs.
Shivappa N, et al. Association between inflammatory potential of diet and risk of depression in middle-aged women: the Australian Longitudinal Study on Women’s Health. Br J Nutr. 2016:1-10. [Epub ahead of print]
Lucas M, et al. Inflammatory dietary pattern and risk of depression among women. Brain Behav Immun. 2014;36:46-53.
Patienthåndbogen. www.sundhed.dk

Om depression
Globalt berører såkaldt unipolær depression mere end 151 millioner mennesker. Ifølge WHO forventes sygdommen at blive verdens næstmest udbredte sygdom efter hjerte-karsygdom efter år 2020. Forskning viser endvidere, at mentale lidelser og lidelser relateret til stofmisbrug er den ledende, verdensomspændende årsag til alle ikke-livstruende sygdomme. De bidrager mest til sygdomsbyrden, målt som leveår med handicap med depressive lidelser som den største bidragsyder. Kvinder er i større risiko for at blive diagnosticeret med depression end mænd.
Andre årsager til depression vil sandsynligvis kunne findes i kroppens stofskifte

Bipolær og unipolær depression
Depression kan betegnes som enten bipolær eller unipolær. Der er betydelige forskelle mellem disse to former for depression. Ved bipolær depression har personen også perioder med højt stemningsleje, kendt som mani, hvor de kan opleve øget energi, en følelse af eufori, søvnløshed eller impulsiv adfærd så som shoppeture eller promiskuøs sex. Personer med unipolær depression oplever ikke denne modfase med mani.

Symptomer på depression:
Alle kan opleve triste tanker og følelser fra tid til anden, uden at man af den grund bør rubriceres som depressiv. Nedenstående symptomer er eksempler på typiske depressionssymptomer, som er behandlingskrævende, hvis de forekommer i for lang tid.

  • Ekstrem sorg eller nedtrykthed
  • Manglende interesse i aktiviteter, der tidligere var behagelige
  • Apati og lavt energiniveau
  • Besvær med at fokusere
  • Ensomhedsfølelse eller tilbagetrækning fra venner og familie
  • Hjælpeløshed og skyldfølelse
  • Søvnløshed eller at sove hele tiden
  • Overdreven eller nedsat appetit
  • Selvmordstanker og -følelser
Klik her for at søge mere information om inflammationshæmmende næringsstoffer.

Selen mod Alzheimers?

Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom og årsag til knap to ud af tre tilfælde af demens hos ældre. Selv om vi ved meget om sygdommen, findes der endnu ingen helbredelse for den, men spormineralet selen har udvist nogle lovende egenskaber mod sygdommen.

Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom og årsag til knap to ud af tre tilfælde af demens hos ældre. Selv om vi ved meget om sygdommen, findes der endnu ingen helbredelse for den, men spormineralet selen har udvist nogle lovende egenskaber mod sygdommen.

Der findes flere forskellige behandlingsstrategier mod den frygtede Alzheimers syge, men til dato har ingen af dem vist at være særlig effektive. Forskerne er dog begyndt at se på sporstoffet selen som en ny mulighed.

Alzheimers syge er en neurodegenerativ sygdom, som forårsager dårlig hukommelse, demens og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Man ved, at udviklingen af Alzheimers syge involverer en lang række biokemiske processer i hjernen, og der findes adskillige behandlingsstrategier, som sigter efter at regulere disse processer, men indtil videre har ingen af dem vist at være særlig effektive.

Skandinaver mangler selen
Som noget nyt er videnskaben begyndt at se nærmere på, om sporstoffet selen eventuelt kan anvendes. Man ved, at skandinaver har et relativt lavt selenindhold i kroppen sammenlignet med andre befolkninger. Samtidig har forskerne observeret, at selen indvirker på forskellige dele af hjernen og måske derfor kan anvendes i forebyggelse og behandling af Alzheimers syge.

Antioxidant-egenskaber
Selen indbygges i selenoproteinet glutathionperoxidase, der har antioxidant-egenskaber og derved beskytter mikrotubulli i nervecellerne. Mikrotubulli er en slags mikroskopiske, hule rørstrukturer i nervecellerne, som blandt andet er involveret i transport af stoffer samt celledeling. Forstyrrelser i disse mikrotubulli kan fremme udviklingen af Alzheimers syge.

Forebygger mentalt forfald
Glutathionperoxidase er kun et af omtrent 25-30 forskellige selenoproteiner, som afhænger af selen. Et andet er selenoprotein P (SePP), som synes at være af særlig betydning for hjernen og dens nerveceller.  SePP indeholder 10 gange mere selen end glutathionperoxidase. I laboratorieforsøg har SePP vist at kunne hæmme dannelsen af den såkaldte amyloide plak, som er et af de karakteristiske træk ved Alzheimers syge. Amyloid består af særlige kæder af aminosyrer (peptider), og denne amyloide plak kan forårsage oxidativ stress og mikroinflammation i hjernen. Undersøgelser udført på mennesker har da også peget på en mulig sammenhæng imellem lavt selenniveau og udvikling af mentalt forfald.

Beskytter hukommelsen
Endelig har forsøg vist, at selen kan mindske fosforylering af tau, som er et protein, der findes inde i hjernenerverne. Fosforylering vil sige, at der tilføjes en fosfat, og hvis denne fosfat-tilførsel bliver for voldsom, bliver tau-proteinet uopløseligt, hvilket kan hæmme hukommelsen og give inflammation. Selen forebygger således denne protein-sammenfiltring, som man ser hos personer med Alzheimers syge.

Det er for tidligt at sige, om selen-tilskud kan anvendes forebyggende og terapeutisk ved Alzheimers syge. Dog er der meget, der tyder på, at stoffet spiller en biokemisk rolle ved at hæmme nogle af de processer, som man ved kan føre til udviklingen af Alzheimer syge, og det i forvejen er et næringsstof, som skandinaver har relativt lavt indhold af i kroppen, giver det god mening at se nærmere på de virkningsmekanismer, som ser ud til at være relevante.

Kilder
Aaseth J, et al. Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals 2016. E-pub ahead of print.

Klik her for at læse mere om forebyggelse og behandling med selen.

Fiskeolie kan reducere muskelømhed efter træning

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Det er ikke unormalt at være øm i musklerne efter træning, især hvis træningen har været hård, eller hvis man ikke træner musklerne ofte. Forskning tyder imidlertid på, at et højt dagligt tilskud af fiskeolie kan mindske disse smerter.

Der er tale om et lille forskningsprojekt under ledelse af Grant M Tinsley, PhD, fra Texas Tech University. Forskerne rekrutterede 17 utrænede, unge kvinder til at deltage i deres placebokontrollerede, dobbeltblindede lodtrækningsundersøgelse. Kvinderne blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik 6 gram fiskeolie dagligt og placebogruppen fik 6 g majs/sojaolie dagligt. Fiskeoliens forhold mellem omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA var 5:1.

Efter en uge med disse tilskud blev deltagerne udsat for hårde styrketræningsøvelser á 10 sæt til musklerne svigtede. Muskelømheden steg i begge grupper og var højest efter 48 timer, hvorefter den klingede af i løbet af en uge.

I ugen efter træning blev den subjektive muskelømhed af både de øvre og nedre muskler målt via en visuel analog skala. Fiskeoliegruppen oplevede mindre statisk og funktionel muskelømhed end placebogruppen, selvom forskellene ikke var statistisk signifikante. Effekten på ømhed fra træning var i størrelsesorden 33 til42% lavere i fiskeoliegruppen i forhold til placebogruppen uden ændringer i størrelsen af overarme og lår.

Om træningsømhed
Muskelømhed og -smerter begynder 12 – 24 timer efter træning. Hos utrænede kan der gå helt op til et par uger før de sidste gener er væk. I dag mener forskere, at forsinket muskelømhed skyldes små udrifter (mikrotraumer) i muskelfibrene og/eller bindevævet, som opstår i forbindelse med voldsomme sammentrækninger i musklen.

Kilde: Patienthåndbogen

 

Ref.
Tinsley GM, et al. Effects of Fish Oil Supplementation on Postresistance Exercise Muscle Soreness. J Diet Suppl. 2016. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information og fiskeolie og træning!