Hold hjernen skarp med næringsstoffer

Pixabay_Granny

En række næringsstoffer er med til at opretholde ældres kognitive funktioner. Det sætter fokus på ældres kost, især de småtspisende ældre som på grund deres beskedne appetit har brug for særlig lødig kost.

En sund livsstil kan forebygge hjernens forfald i mange år frem. Det indbefatter motion og sund mad. Med hensyn til maden tyder forskning på, at en række næringsstoffer som især omega-3 fedtsyrer, plantestoffer og B-vitaminer har en rolle at spille for at modvirke det, der kaldes kognitiv funktionsnedsættelse og muligvis også nedsat depression hos ældre.

Kognitiv funktionsnedsættelse kan udmøntes på mange forskellige måder og i forskellige grader. Det vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer.

Det er ikke en sygdom at blive gammel, og mange ældre klarer sig særdeles godt. Alligevel er antallet af ældre med kognitive funktionsnedsættelser steget væsentligt de senere år. Kognitiv funktionsnedsættelse og depression er nogle af de alvorlige problemer, der er knyttet til aldring og som fylder stadig mere på landes sundhedsbudgetter.

Ifølge en dansk konsulentrapport har kun lidt over en tredjedel af landets kommuner forebyggelse af den kognitive funktionsevne som et primært indsatsområde. Forebyggelse af tidlig demens samt depression prioriteres generelt højere. Kommunernes forebyggelsesindsats er fortrinsvis centreret om fysisk aktivitet i forhold til borgerens kognitive funktionsniveau samt forskellige sociale aktiviteter.

En mild kognitiv funktionsnedsættelse skal forstås som en niveaunedsættelse der er større end det kan forventes ud fra personens alder og uddannelsesniveu, men som ikke hæmmer personens daglige aktiviteter i betydelig grad. Alligevel forventes det, at cirka halvdelen af dem med mild funktionsnedsættelse vil udvikle demens i løbet af fem år.

Den aldrende hjerne
Aldring påvirker hjernen på celle- og funktionsniveau. Da hjernen har et højt stofskifte medfører det, at oxidativ stress og inflammation ikke er ualmindeligt i den aldrende hjerne. Derudover ser vi et svind af hjernevæv med stigende alder, ikke i hjernebarken, men i den hvide substans. Dette svind af hvid substans er knyttet til kognitiv funktionsnedsættelse og sen udvikling af depression.

Hjernemembranens fedtsyresammensætning påvirkes direkte af kosten, og det har rettet opmærksomheden mod den rolle, som kostens fedtsyrer spiller for hjernen sundhed. Det er i den forbindelse vist, at omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som vi typisk får fra fisk og fiskeolie, potentielt gavner den kognitive sundhed og hæmmer udvikling af visse demensformer. Disse fedtsyrer virker via deres evne til at forhindre blodpladesammenklumpning og ved at virke antiinflammatorisk, dvs. betændelseshæmmende.

Middelhavskost
Forskning tyder på, at en høj indtagelse af frugt, grønt og fisk gavner hjernens sundhed. Det indbefatter også Middelhavskost, som er rig på frugt, grønt, fisk, fuldkorn og olivenolie og som er knyttet til en lavere risiko for at få Alzheimers sygdom, en langsommere udvikling fra mild kognitiv funktionsnedsættelse til Alzheimers sygdom samt at yde en vis beskyttelse mod depression.

Andelen af omega-6 fedtsyrer i kosten bør ikke blive for høj, idet de gavnlige virkninger af omega-3 derved svækkes.

Glykæmisk load og depression
Betydningen af kostens indhold af protein og kulhydrat for den kognitive funktion er endnu ikke tilstrækkeligt godt undersøgt. En undersøgelse af depression hos ældre mennesker har vist, at dem der havde depression, spiste en kost med et lavere glykæmisk load.

Glykæmisk load (GL)
Hvor det glykæmiske index (GI) repræsenterer hvor hurtigt blodsukkeret stiger efter et måltid, tager det glykæmiske load også hensyn til mængden. GL udregnes med denne formel: GI x kulhydratmængde (g) / 100. Det er relevant, fordi en højglykæmisk fødevares indflydelse på blodsukkeret i høj grad også er afhængig af, hvor meget man spiser af denne fødevare.

Plantestoffer
Forskning tyder desuden på, at forskellige plantestoffer som flavonoider og polyfenoler kan beskytte hjernen og dens funktioner på forskellig vis. For eksempel synes flavonoider at have en beskyttende virkning mod kognitiv funktionsnedsættelse og Alzheimers syge ved at modvirke inflammation, der skader hjernens nerver.

Forskning udført i Holland har vist, at indtagelse af polyfenoler er knyttet til en nedsat risiko for at udvikle demens hos rygere. En fransk undersøgelse har blandt andet vist, at et højt indtag af specifikke polyfenoler, herunder flavonoider og fenolsyrer kan bidrage til at bevare den verbale hukommelse, hvilket er et særligt sårbart område i en aldrende, sygdomsramt hjerne.

En undergruppe af flavonoider kaldet flavanoler fra kakaobønner har vist at kunne fremme funktionen af et området i hjernen ved navn dentate gyrus hos ældre mennesker. Det drejer sig om deres arbejdshukommelse og genkendelsesevne.

Flavonoider
Flavonoider er en stor gruppe af stoffer, der naturlig findes i frugt, grønt, te, vin, nødder og frø. De har en række egenskaber der minder om vitaminers. Flavonoider er en undergruppe af polyfenoler.

B-vitaminer og methylering
B-vitaminerne har en vigtig rolle i bevaring af hjernens sundhed gennem alderen, idet deres opgave er at indgå som cofaktorer i den såkaldte methylering, som er en kemisk proces, hvor der indføres methylgrupper i forskellige molekyler. Methylering er nødvendig for regulering af gener, hormoner, nervesignalstoffer, enzymer og for afgiftning. Uden methylering virker hverken nervesystem eller immunsystem.

B-vitaminerne B6, folat og B12 er således involveret i methylering af stoffet homocystein, som derved omdannes til methionin. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil et lavere homocysteinniveau formentlig mindske risikoen for udvikling af kognitiv svækkelse.

Forskning har desuden vist at længerevarende indtagelse af B-vitaminer ikke alene forbedrede ældre menneskers kognitionsevne, men også nedsatte det tidligere omtalte svind af hjernevæv.

Forskning tyder desuden på en mulig sammenhæng mellem et lavt niveau af B-vitaminerne folat og B12 og risikoen for at udvikle depression.

Konklusion
Der synes at være meget at vinde ved at booste hjernefunktionen med en bedre ernæring og motion, selvom virkningen af motion ikke er gennemgået her. Da der ikke er nogen af de ovenstående forbyggende tiltag der kræver en recept, så det er det i princippet bare om at gå i gang.

 

Refs.

Moore K, et al. Current evidence linking nutrition with brain health in ageing. Nutrition Bulletin 2017. E-pub ahead of print.
Rambøll Konsulentrapport: Forebyggelse af Funktionstab hos Ældre. Dec 2012:

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer

Mangel på vitamin D og -K hæver blodtrykket

Pixabay_Bloodpressure

D-vitamins mange effekter er efterhånden kendt af mange, hvorimod vores viden om vitamin K er mere begrænset. Nu viser forskning, at disse to vitaminer arbejder sammen i kroppens og at begge er vigtige for hjerte-karsundheden.

En forskningsartikel udgivet i tidsskriftet  Hypertension viser, at hvis man både mangler vitamin D og K, øges risikoen for blodtryksforhøjelse og hjerte-karsygdom, hvilket yderligere understreger vigtigheden af disse to næringsstoffer,

De data der blev benyttet stammer fra en befolkningsundersøgelse, hvor der blev indsamlet data fra hollændere i alderen 55 – 65 år i en periode på 6,4 år. Deltagernes D-vitaminindhold blev vurderet ved hjælp af niveauet af calcidiol, som er en delvis aktiveret form for D-vitamin, der bruges som mål for kroppens D-vitaminstatus. Niveauet af vitamin K blev vurderet ved at måle koncentration af inaktiveret matrix-Gla protein (MGP), som er et vitamin K afhængigt protein, der hjælper med at forhindre åreforkalkning.

Undersøgelsen viste, at hos personer med lavt indhold af D-vitamin (mindre end 50 mmol/L calcidiol) og K (ukarboxyleret MGP over 323 pmol/L) var der en stigning i både det systoliske og diastoliske blodtryk på henholdsvis 4,8 mmHG og 3,1 mmHG.

Ref.
van Ballegooijen AJ, et al. Joint Association of Low Vitamin D and Vitamin K Status With Blood Pressure and Hypertension. Hypertension. 2017. Epub ahead of print.

Vitamin D og -Ks betydning for hjertesundheden
D-vitamin og K-vitamin samarbejder i kroppen. D3-vitamin øger optagelse af calcium fra tarmen og iværksætter dannelse af proteinet osteocalcin. Osteocalcin har brug for vitamin K til at “aktivere” det, hvilket gør det muligt for proteinet at deponere calcium i knoglevævet og ikke i blodkarrene.

Ud over K-vitaminets aktivering af osteocalcin, aktiverer K-vitaminet også MGP i blodkarrenes vægge som binder calcium og som hjælper med at sikre, at calcium ikke deponeres i kroppens blodkar. Denne deponering af calcium ville ellers føre til en hærdning af blodkarrene og en opbygning af plak, forhøjet blodtryk og en generelt forhøjet risiko for hjerte-karsygdom. I forskning har vitamin D vist sig at dæmpe overproduktion af glatte muskelceller i forbindelse med opbygningen af arteriel plak ved at bindes til D-vitaminreceptorer på disse celler.

Forskellige former for D og K
D- og K-vitamin er begge fedtopløselige vitaminer. Der findes desuden flere forskellige slags D- og K-vitamin.

D-vitamin
Med hensyn til D-vitamin er det i praksis kun vitamin D2 og D3, der er relevant for mennesker. D2-vitamin hedder Ergocalciferol. D2-vitamnin dannes i planter, men har en lavere D-vitaminvirkning i kroppen end D3, som hedder kolekalciferol. D3-vitamin dannes i mennesker, når vi udsættes for sollys af passende styrke. I tilskud fås både D2 og D3, hvor D3 er den mest almindelige form.

K-vitamin
Af relevans for mennesker er det kun K1 og K2 der er aktuelt at nævne her. Begge former optages rigtig godt fra tarmen og K1 og K2 har i princippet de sammen funktioner. Hvad angår K-vitaminets evne til at støtte blodets størkningsevne, er K1-vitamin lige så effektivt som K2.
Da K1-vitamin ikke er aktivt i kroppen nær så længe som K2, anses K2 for at være mere effektivt når det drejer sig om opbygning af knoglevæv og afkalkning af blodkar. Med andre ord, tilstrækkeligt K2-vitamin medvirker til at putte calcium ind i knoglevævet og fjerne det fra blodkarrene.

Flere slags K2-vitamin
K2-vitamin findes desuden i en række forskellige varianter, hvor vitaminets sidekæde har forskellig længde. For eksempel K2, MK-4 eller K2, MK-7, som er de to udgaver af K2-vitaminer med størst relevans for os. De to former virker ikke de samme steder i kroppen. Til knogler og afkalkning af blodkar har vi for eksempel behov for MK-7-formen. Til hjernen har vi behov for MK-4-form som aktiverer en række proteiner der. Gravide der tager MK-7-formen har selv gavn af det, men videregiver det ikke til fosteret, da det ikke passerer moderkagen. I stedet skal de have K1 eller K2, MK-4.

Anbefalinger til midaldrende og ældre

  • D3-vitamin: Ca. 40 µg dagligt
  • K2-vitamin: Ca. 75-90 µg dagligt

Supplér med en god multivitamin og fiskeolie.

Dosering af K-vitamin bør fordobles ved forhøjet risiko for risiko for knogleskørhed, hjerte-karsygdom, type-2-diabetes, kroniske tarmsygdomme med flere.

Refs.
Beulens JWJ, et al. The role of menaquinones (vitamin K2) in human health. Br J Nutr 2013;110:1357-68.
Iioka H, et al. A study on the placental transport mechanism of vitamin K2 (MK-4). Asia Oceania J Obstet Gynaecol. 1992;18(1):49-55.
Hey H, Brasen CL. K2-vitamin har betydning ved en række sygdomme. Ugeskr Læger 2015;177:V12140700

Klik her for at søge mere information om K-vitamin