Et nyt syn på det ”gode” kolesterol

Pixabay_Scientists

Vores syn på fedt og kolesterol har ændret sig gennem tiden. Der er stadig nyt at lære – også om årsagerne til åreforkalkning.

HDL-kolesterol kaldes ofte for det gode kolesterol, men ny, dansk undersøgelse peger på, at denne betegnelse kan være misvisende. Undersøgelsen der har inddraget data fra mere end 100.000 mennesker viser, at et meget højt HDL-kolesterol isoleret set ikke forbygger udvikling af hjerte-karsygdom, hvilket ellers har været antagelsen.

De tre forskere der står bag undersøgelsen, anvendte data fra tidligere store, danske befolkningsundersøgelser der samlet inkluderede lidt over 116.000 personer fordelt på 52.000 mænd og 64.000 kvinder. Disse data blev sammenholdt med dødsfald registreret i CPR-registeret. Personerne er blevet fulgt i gennemsnitlig seks år.

Forskerne fandt, at både mænd og kvinder med et meget højt niveau af HDL-kolesterol havde en uventet, forhøjet risiko for at dø af alle årsager. De mænd der havde ekstremt høje HDL-niveauer havde en dødelighed der var 106 % højere end normalgruppen. For kvinder med ekstremt høje HDL-niveauer var dødeligheden 68 % højere. Kurven var U-formet, hvilket vil sige, at både et lavt og højt niveau af HDL-kolesterol medførte en øget dødelighed.

Kun få med højt HDL
Men faktisk er der ikke mange der har meget høje og ekstremt høje niveauer af HDL-kolesterol. Undersøgelsen viste, at kun 0,4 % af mændene og 0,3 % af kvinderne i undersøgelsen havde et ekstremt højt HDL-niveau i blodet, og derudover havde 1,9 % af mændene et meget højt niveau.

Det er tidligere set, at personer med visse genetiske varianter får disse høje HDL-kolesterolniveauer, men ingen undersøgelser har vist, hvorfor mennesker med ekstremt høje og lave HDL-niveauer har højere dødelighed. Et sammenfald mellem forhøjet HDL-kolesterol og forøget risiko for at dø kunne muligvis skyldes mutationer på visse gener.

Optimale HDL-værdier
Undersøgelsen viste også, at det HDL-niveau der var knyttet til den laveste risiko for at dø var 1,9 mmol/l (73 mg/dl) for mænd og 2,4 mmol/l (93 mg/dl) for kvinder.

Anvendte definitioner

Mænd

  • Højt niveau: >3,0 mmol/L (116 mg/dL)
  • Meget højt niveau: 2,5-2,99 mmol/L (97-115 mg/dL)

Kvinder

  • Ekstremt højt niveau: > 3,5 mmol/L (135 mg/dL)

1,9 procent af mændene har meget høje niveauer. Under 0,5 % af mænd og kvinder har ekstremt høje værdier

Når vi taler om LDL-kolesterol som det ”onde” eller ”lede” kolesterol og HDL-kolesterol som det ”gode” eller ”herlige”, så er det et forenklet og tilsyneladende også delvist misvisende billede. Det er et eksempel på, at statistisk sammenhæng ikke nødvendigvis er ensbetydende med en årsagssammenhæng.

Om HDL- og LDL-kolesterol
Faktisk findes der kun én slags kolesterol. Forskellen på disse forskellige kolesterol-betegnelser er ikke selve kolesterolet, men derimod kolesterolets forskellige transportmolekyler kaldet lipoproteiner.

Kolesterol der transporteres af HDL (high density lipoprotein) fragter kolesterolet fra blodkarrene til leveren. Da det på denne vis er med til at sænke blodets kolesterolindhold, har man kaldet det for det gode kolesterol. Kolesterol der transporteres af LDL (low density lipoprotein) fragter kolesterolet den anden vej ud til blodkarrene, hvorfor det er blevet kaldt det onde kolesterol. Det er også LDL der har haft og stadig får den største opmærksomhed. Fokus har været på at sænke LDL.

Derfor har et højt niveau af HDL- og et lavt LDL-kolesterolniveau været anset som godt for hjerte-karsundheden.

Denne undersøgelse konflikter ikke med nogle alternative lægers gamle anbefalinger vedrørende HDL, når de skal vurdere risikoen for hjerte-karsygdom. Ifølge dem bør tallene opfylde følgende kriterier:

  • LDL-kolesterol: Under 4,5
  • HDL-kolesterol: Over 1,2
  • Total/HDL-kolesterol: Under 4,5 samt
  • Total-kolesterol: Under 7,0
  • Triglycerider: Under 2,0

Bemærk at ovenstående grænseværdier ikke er de officielle.

Refs.
Madsen CM, et al. Extreme high high-density lipoprotein cholesterol is paradoxically associated with high mortality in men and women: two prespective cohort studies. Eur Heart J. 2017. E-pub ahead of print.
Københavns Universitet, nyheder 22 aug. 2017.

Klik her for at søge mere information om naturlig kolesterolkontrol

 

Mangel på carnitin knyttet til mild autisme

Autisme er en psykologisk udviklingsforstyrrelse. Da der findes flere former for autisme, taler man også om autisme-spektrum-forstyrrelser. Ved autisme taler man om vanskeligheder inden for det sociale samspil, social kommunikation og manglende fleksibilitet samt nedsat social forestillingsevne.

Autisme er en psykologisk udviklingsforstyrrelse. Da der findes flere former for autisme, taler man også om autisme-spektrum-forstyrrelser. Ved autisme taler man om vanskeligheder inden for det sociale samspil, social kommunikation og manglende fleksibilitet samt nedsat social forestillingsevne.

En amerikansk forsker har præsenteret den begrundede hypotese i det videnskabelige tidsskrift BioEssays, at milde former for autisme kan være knyttet til mangel på stoffet carnitin. Sagt på en anden måde antager han, at 10-20% af al autisme skyldes udvikling af carnitinmangel i hjernen.

Arthur Beaudet er professor ved afdelingen for molekylær og human genetik og pædiatri ved Baylor College of Medicine i Texas.

Det var blandt andet forskningsresultater fra dyreforsøg og genetiske faktorer set hos autistiske patienter der førte professor Beaudet på sporet af, at et lavt indhold af carnitin i hjernen kan udløse en mild form for autisme hos disponerede og som overvejende påvirker drenge.

På universitetshospitalet Baylor College har forskerne opdaget, at omkring 1 ud af 350 mænd ikke er i stand til at producere stoffet carnitin i kroppen på grund af et inaktivt TMLHE-gen på X-kromosomet. For disse personer fungerer carnitin derfor som et vitamin, som de skal have tilført med kosten for at kunne fungere normalt.

Omkring 3% af disse mænd med dette inaktive TMLHE-gen udvikler autisme. Selv om færre end 1% af mandlige autister har fejl på TMLHE-genet, mener professor Beaudet alligevel, at der er overbevisende grunde til at antage, at mangel på carnitin i hjernen og muligvis på andre næringsstoffer som for eksempel flerumættede fedtsyrer kan forårsage autisme, fortrinsvis hos drenge.

Flere undersøgelser har vist, at personer med autisme har lavere niveauer af carnitin i kroppen end raske. Derfor antager professor Beaudet, at carnitinmangel i hjernen kan ligge til grund for en meget større andel af autisme.

Hvad er carnitin?
Carnitin er en aminosyre, dvs. en af de byggesten som indgår i protein. Normalt kan kroppen danne carnitin ud fra aminosyren lysin. Carnitin indgår i kroppens energiforbrænding. I cellernes energiproducerende mitokondrier er carnitinets rolle at transportere fedtsyrer fra kosten ind i mitokondrierne. Derved modvirker stoffet fedtophobning i kroppen og herunder i blodkarrene.
I kosten findes de højeste koncentrationer af carnitin i rødt kød og animalske fødevarer. (Navnet er afledt af det latinske carne = kød). Der er eksempelvis 2000 gange mere carnitin i et gram oksekød end i et gram hvide ris.
Carnitin kan passere blod-hjernebarrieren, men muligvis ikke særligt nemt. Muligvis er hjernen i højere grad end resten af kroppen afhængig af kroppens egenproduktion af stoffet.
Personer der ikke er i stand til at danne carnitin i kroppen har erfaringsmæssigt brug fra ca. 1 g carnitin om dagen.
Carnitin findes i to former: L-Carnitin og D-Carnitin. Kun L-formen er fysiologisk aktiv i kroppen. Ikke-farmaceutisk L-carnitin fremstilles ved at fjerne D-carnitinen fra syntetisk DL-carnitin. Denne separationsproces kan resultere i rester af uønsket D-Carnitin i slutproduktet.
Derfor, ved køb af tilskud af Carnitin, så vælg et firma du har tillid til og som vil garantere at indholdet er af høj kvalitet, dvs. rent og uden D-carnitin.

De første symptomer på autisme ses ofte, når børnene er mellem 6-18 måneder gamle. Et ofte set mønster er, at et spædbarn opfører sig helt normalt, kan smile og evner det sociale samspil i 5 til 7 måneder, men mister disse evner efter 12 til 18 månders alderen.

De fleste børn fødes med tilstrækkelige reserver af carnitin. Modermælk, modermælkserstatning og komælk er kilder til carnitin. Børn får derfor tilstrækkeligt carnitin fra disse kilder. Når børnene efterfølgende overgår til frugtjuice, grøntsager og kornproduker, som ikke indeholder ret meget carnitin, og carnitinholdigt kød først introduceres senere, kan det medføre carnitinmangel i hjernen ifølge denne hypotese.

I princippet vil nogle former for medicin samt lidelser i mave og tarm også vil kunne hæmme forsyningen af carnitin til hjernen.

Professor Beaudet udelukker ikke, at andre genetiske faktorer og nærinsstofmangel kan være involveret. Der forligger rapporter om næringsstofmangler hos autister der inkluderer magnesium, zink, selen, vitamin A, D, E og B-komplekset samt essentielle fedtsyrer, især DHA.

Professor Beaudet foreslår, at der laves nogle undersøgelser, der kan be- eller afkræfte hans hypotese. Hvis den viser sig at være korrekt, vil en løsningsmodel være at tilsætte carnitin til babymad.

Ref.
Beaudet AL. Brain carnitine deficiency causes nonsyndromic autism with an extreme male bias: A hypothesis. Bioessays 2017. E-pub ahead of print.

Video
Professor Beaudet har lavet en 10 minutters video (med engelske undertekster), hvor han selv fortæller om sin hypotese. Den kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=BuRH_jSjX5Y

 

Klik her for at søge mere information om carnitin