Mange dødsfald kan forebygges

Stock:Cementery

Flere faktorer påvirker vores livslængde, og nogle af dem har vi selv indflydelse på.

Døden er vis, men timen er uvis, siger et mundheld. Alligevel kan det tidspunkt hvor vi forlader denne verden i mange tilfælde udsættes ifølge en stor amerikansk undersøgelse lavet af en række centre for sygdomskontrol og forebyggelse. Ifølge den kan op mod 40% af de hyppigste dødsårsager forebygges. Det drejer sig om fem kategorier, som er hjertesygdom, kræft, lungesygdomme, slagtilfælde og uagtsomme personskader.

Forskerne undersøgte årsagen til dødfald i alderen op til 80 år i de forskellige stater i USA i tidsrummet fra 2008 – 2010. Det viste sig, at der var stor forskel mellem dødsfald, der kunne forebygges i de forskellige stater. Hvert år dør næsten 900.000 amerikanere for tidligt på grund af de ovennævnte fem kategorier af dødsårsager, som repræsenterer næsten 900.000 amerikanere og 63% af alle dødsfald i USA.

Tallene viste, at hvis dødeligheden i alle stater var den samme som i de stater med med den laveste dødelighed, så ville der kunne forhindres mere end 30% af dødsfald som følge af hjertesygdom, cirka 20% af tidlige kræftdødsfald, 40% af lungesygdomme og 30% af slagtilfælde med dødelig udgang samt 40% af dødsfald som følge af uagtsomme personskader. Eksempler på sidstnævnte kan være at undlade at bruge sikkerhedssele eller styrthjelm, hvor det anbefales eller er påkrævet.

I Danmark middellevetiden for mænd 77,3 år og for kvinder 81,6 år (2011). Også i Danmark er det overvejende kræft og hjertesygdom, der tager livet af os. Knap hver tredje dansker dør af en kræftsygdom, og mere end hver fjerde dør af en hjertesygdom (2011). Den gode nyhed er, at statistikker fra Statens Serum Institut viser, at vi i de seneste år generelt lever lidt længere, og dødeligheden af store sygdomme er begyndt at falde. Det tilskrives primært, at færre ryger, og at behandlingen af hjertesygdom er blevet forbedret.

Overvægt er et stort sundhedsproblem blandt danskere, idet 47% af den voksne befolkning er overvægtig. Blandt mænd er 54% overvægtige, og blandt kvinder er det 39% ifølge Hjerteforeningen.

Hvordan forebygger man så en for tidlig død?
Svaret er: Ved at følge de alt for velkendte, men ofte utilstrækkeligt efterlevede råd om sund levevis, som ikke skal repeteres her. Derudover kan vi håbe, at stadig flere bliver opmærksomme på de bemærkelsesværdige forskningsresultater, der er opnået med tilskud af primært coenzym Q10 og selen, men også med en øget indtagelse af fibre og magnesium. Det har vist sig, at man kan sænke risikoen for at dø af hjertesygdom og visse kræftsygdomme markant med kostændringer og tilskud af især disse stoffer.

Refs.

  • Centers for Disease Control and Prevention. MMWR. Potentially Preventable Deaths from the Five Leading Causes of Death — United States, 2008–2010. May 2, 2014/63(17);369-74
  • Li S, et al. Dietary fiber intake and mortality among survivors of myocardial infarction: prospective cohort study. BMJ 2014. E-pub ahead of print
  • Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6
  • Del Gobbo LC, et al. Circulating and dietary magnesium and risk of cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr. 2013;98(1):160-73