Støj, en hidtil alt for upåagtet helbredstrussel.
Det er ikke så ofte vi ser støj som en faktor, der øger risikoen for blodtryksforhøjelse og hjerteanfald, men faktisk burde stilhed også indgå som et vigtigt parameter for vores sundhed på linie med sund kost og motion.
Vores hverdag er fyldt med støj fra trafik, industri og mennesker. Undersøgelser af hvordan støj påvirker os har afsløret, at oplevelsen af støj ikke udelukkende er afhængig af lydniveauet, men også af lydens karakter. Vi kender til, at nogle lyde kan være mere irriterende end andre. Vi kan have forskellige holdninger til støjkilden, og det er også af betydning om vi har mulighed for at kontrollere støjkilden. Derudover er vores støjopfattelse også knyttet til vores evne til problemhåndtering.
Muligvis derfor har forskellige typer af undersøgelse af, hvordan støj påvirker os også givet forskellige resultater. Hvis vi skal samle en foreløbig konklusion, må det blive, at når vi er vågne, er vi i nogen grad i stand til at tilpasse os et vist mål af støj. Alligevel er støj i stand til at forstyrre kompleks opgaveløsning, ændre vores sociale adfærd og forårsage irritation. Det sker angiveligt ved at påvirke kroppens produktion af en række hormoner, herunder stresshormoner. Fly- og vejstøj er forbundet med psykiske symptomer, men ikke med klinisk definerede psykiatriske lidelser. Hos børn der er udsat for vedvarende flystøj, kan det svække deres læseforståelse og langtidshukommelse og forårsage forhøjet blodtryk. Når blodtrykket stiger kan det i værste fald føre til et fatalt hjerteanfald.
Støj belaster sundhedsbudgettet
I Tyskland har Forbundsregeringens miljøagentur; UBA anslået, at trafikstøj udløser omkring 4.000 hjerteanfald i Tyskland hvert år. Og EU har beregnet, at de samfundsmæssige omkostninger der følger af trafikstøj, for eksempel fra yderligere sundhedsudgifter, når op omkring 40 milliarder € om året.
Snorken
En snorkende partner er et udbredt støjproblem og sundhedsfare, idet hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Lidt flere mænd end kvinder. Snorken skyldes bløddele i svælget der vibrerer. Under søvnen bliver svælget snævrere, når musklerne i svælgets vægge slapper af, og snorkelyden kan blive meget kraftig. De værste snorkere støjer 80dB eller mere. Det er lige så højt som et trykluftbor. Rygning, alkohol, sovepiller, overvægt og dårlig kondition svækker svælgets muskelspænding og forværrer problemet.
Veje til mere ro
Der er derfor en stor sundhedsmæssig gevinst ved at sørge for mere ro i ens tilværelse. Hvor meget man er nødt til at gøre er naturligvis individuelt. Det kan være at ens bolig skal lydisoleres. I nogle tilfælde er det måske ligefrem nødvendigt at flytte til et mere fredfyldt sted. Måske kan problemet løses ved at sove med ørepropper, måske skal man undvære sin nightcap, måske skal man tabe sig, motionere mere, sove med en bideskinne eller ligefrem opereres for snorken, hvor der fjernes lidt af drøblen og et lille stykke af ganebuerne.
Og må vi så få ro!
Lydstyrke kan måles i enheden decibel (dBA-skala)
- Raslen af blade svarer til 10-20 dB
- Et støjsvagt køle-fryseskab har et støjniveau på 40 dB
- Støvsugning er ca. 65 dB
- Direkte ubehag begynder sædvanligvis ved 80 dB
- 120 dB er ligefrem forbundet med smerte
- Lyden af en jetjager der letter er på kort afstand 130 dB
Refs.
Miljøministeriet: Virkning af støj
Bartsch M. Screaming for Quiet: Germans Crank Up Anti-Noise Protests. Der Spiegel 4. oct. 2013.
http://www.oshax.org/info/articles/decibel-levels