Lev længere med selen og coenzym Q10

En tilstrækkeligt selenindtagelse har vist sig at kunne forlænge levealder og livskvalitet. Hvis vi ikke får tilstrækkeligt selen fra kosten, er selentilskud en nem løsning.

Om Telomerer
Telomererne er strukturer der består af gentagne DNA-sekvenser, som sidder for enden af cellernes kromosomer. Telomerernes opgave er stabilisere cellernes DNA. Men hver gang cellen deler sig, bliver telomererne en bid kortere. Når telomererne efter et vist antal celledelinger er næsten slidt ned, vil cellen enten dø eller gå ind i et stadie, hvor den mister evnen til at dele sig og begynder at ældes.

Det er videnskabeligt accepteret, at der er en sammenhæng mellem længden af vores telomerer og vores livslængde. Tommelfingerreglen er, at jo længere vores telomerer er, desto længere livslængde. På den baggrund er det interessant, at en videnskabelig undersøgelse udgivet i tidsskriftet ”Nutrients” i 2022 har vist, at tilskud af selen og coenzym Q10 i 42 måneder nedsætter forkortelsen af cellernes telomererne markant.

I den omtalte undersøgelse benyttede forskerne blodprøver fra en tidligere undersøgelse kaldet KiSel-10 med selen og Q10. Forskerne målte længeden af telomerer i deltagernes hvide blodlegemer ved undersøgelsens start og ved den afslutning. Her kunne de fastslå, at gruppen der kavde fået de aktive stoffer i form af selen og Q10 havde opnået en mindre afkortning af deres telomerer end gruppen, der havde fået uvirksom placebo-tilskud.

Forskerne kunne også konkludere, at dette kombinerede tilskud havde nedsat hjerte-kardødeligheden hos deltagerne i aktiv-gruppen. Det hænger godt sammen med, at tidligere forskning har vist, at forkortning af telomerer er impliceret i oxidativ stress, inflammation, hjerte-kardødelighed og selve den overordnede aldringsproces. Faktisk var den biologiske alder reduceret med 16 år.

I undersøgelsen fik deltagerne, som var raske, hjemmeboende ældre svenskere, 100 mikrogram selen fra selengær og 100 milligram Q10 i kapselform to gange daglig hver dag.

Selen er et mineral vi får fra kosten. Selenet findes som et grundstof i landbrugsjorden og i grundvandet, hvorfra planterne optager det. Vi får selen ved at drikke vandet og spise planterne og/eller de dyr, der har spist planterne.

Problemet er, at landbrugsjordens indhold af selen er meget ulige fordelt verden over. Situationen er den, at der ikke er et eneste land i Europa, hvor landbrugsjorden indeholder tilstrækkeligt selen. I disse relativt selenfattige områder øges risikoen for, at kroppens selenkrævende enzymer ikke fungerer optimalt. Det nedsætter blandt andet kroppens evne til at forebygge kræft, neutralisere skadelige frie radikaler, forebygge hjerte-karsygdom og forbedre nyrernes kapacitet til at rense blodet.

Forskning fra Kina bekræfter betydningen af mængden af selen i landbrugsjorden. Kina er et land som både har områder med høje og lave mængde selen i landbrugsjorden. Dette forhold har gjort Kina til et velegnet land at studere effekten af selenindholdet i det lokale drikkevand og de lokale fødevarer på livslængde og livskvalitet. Denne forskning har tydelig vist en sammenhæng mellem områder med et moderat til højt selenindhold i vand og landbrugsjord og høj livslængde og -kvalitet.

I selenfattige områder vil selentilskud være en oplagt løsning, som vist af blandt andet professor Urban Alehagens forskning.

Refs.

  • Opstad TB, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Seljeflot I, Alehagen, U. Selenium and Coenzyme Q10 intervention prevents telomere attrition, with association to reduced cardiovascular mortality—sub-study of a randomized clinical trial. Nutrients. 2022;14:3346.
  • The Medical Independent. Nov. 28, 2022:p15.
  • Li B, Liu X, Yu T, et al. Environmental selenium and human longevity: An ecogeochemical perspective. Chemosphere. 2023 Nov 10;347:140691.

Tilskud af coenzym Q10 bør være ubiquinon

Forskning peger på, at tilskud med coenzym Q10 i form af ubiquinon ((Q10) er mere effektivt end coenzym Q10 i form af ubiquinol (QH).

En række forskningsresultater har gennem årene vist, at coenzym Q10 har kunnet bedre tilstanden hos personer med hjertesvigt. Denne opdagelse har så affødt spørgsmålet, hvilken form for Q10 der er mest velegnet til denne opgave? Er det den reducerede form for coenzym Q10 kaldet ubiquinol (QH) eller den oprindelige oxiderede form kaldet ubiquinon (Q10)?

Det er baggrunden for en meta-analyse udgivet i tidsskriftet Current Cardilogy Reports lavet af to østrigske forskere. De anvendte data fra 28 kliniske undersøgelser udgivet i perioden 1993 til 2022 som omhandlede coenzym Q10 til personer med hjerte-karsygdom i en daglig dosering på mindst 60 mg. I de fleste undersøgelser fik deltagerne 200-300 mg daglig. I to af undersøgelserne blev der givet 600 mg daglig.

Forskerne fandt, at:

  1. Tilskud af Q10 nedsatte hjerte-kar-dødsfald hos patienter med hjertesvigt. Dette er ikke rapporteret for QH.
  2. Den mængde coenzym Q10, der var nødvendig for at opnå forbedringer i hjerte-karfunktionen, var lavere for Q10 end for QH.
  3. Længerevarende gunstige effekter relateret til nedsat hjerte-kardødelighed er kun observeret i undersøgelser med Q10

Det er årsagen til, at de to forskere anbefaler den oxiderede form af Q10, ubiquinon til personer med hjertesvigt.

Det bør nævnes, at antallet af undersøgelser med Q10 er betydeligt højere end undersøgelser med QH, som først kom på markedet i 2007. Sidstnævnte ubiquinol blev på daværende tidspunkt udråbt som aktivt Q10 af en række kosttilskudproducenter, selv om denne form ikke er specielt mere aktiv end ubiquinon. Begge former deltager ligeligt i cellernes energiproduktion i kroppen, men ubiquinol-formen har derudover en funktion som antioxidant. Begge former er fedtopløselige og optages fra tarmen til blodet via lymfesystemet.

Ubiquinol er et skrøbeligt molekyle som oxideres til ubiquinon ved kontakt med ilt. Tidligere undersøgelser lavet af Q10-forskeren William Judy tyder da også på, at indtagelse af tilskud med ubiquinol vil oxideres i fordøjelseskanalen til ubiquinon og overvejende optages fra tarmens celler i denne form for så efterfølgende at reduceres til ubiquinol i lymfesystemet.

Q10-forskeren David Mantle har endvidere påpeget, at vi har mindst fem enzymsystemer i kroppen, der omdanner QH til Q10 og omvendt, hvorefter den mere skrøbelige og dyrere QH-form synes unødvendig som tilskud.

Spanske Q10-forskere ledet af Dr. López-Lluch har vist, at en patenteret ubiquinon-formulering var forbundet med en biotilgængelighed der var dobbelt så høj sammenlignet med en ubiquinol-formulering. Ubiquinol-tilskuddet var til gengæld forbundet med en biotilgængelighed, der var væsentligt større end biotilgængeligheden af et ubiquinonprodukt, der havde en sammensætning identisk med sammensætningen af dem nævnte ubiquinon-formulering, men som var blevet fremstillet uden den samme patenterede behandlingsproces.

Det vil med andre ord sige, at man kan godt have et velformuleret ubiquinol-præparat, der har en bedre optagelighed, end et dårligt formuleret ubiquinon-præparat.

Udfordringen ved at lave et velformuleret coenzym Q10-præparat er dets krystallinske natur. Q10-råvaren smelter ved 48º C, hvilket er betydeligt højere end kropstemperaturen. Det er den væsentligste årsag til de optagelighedsproblemer som Q10-producenter kæmper med. Q10-krystaller skal opløses i enḱelt-molekyler for at blive optaget fra tarmen.

Ref.
Fladerer JP, Grollitsch S. Comparison of Coenzyme Q10 (Ubiquinone) and Reduced Coenzyme Q10 (Ubiquinol) as Supplement to Prevent Cardiovascular Disease and Reduce Cardiovascular Mortality. Curr Cardiol Rep. 2023 Nov 16. E-pub. ahead of print.

Nedsat fødevareallergi med omega 3

Mor og spædbarn

Forskning bidrager med endnu en god grund til at gravide får tilskud af omega 3 fedtsyrer. De kan f.eks.. komme fra fiskeolie eller fra visse alger.

En gruppe forskere fra Taipei Medical University i Taiwan besluttede sig for at efterprøve tidligere erfaringer, som har tydet på, at tilskud med omega 3 fedtsyrer kan påvirke immunreaktionen og fødevareallergi gunstigt.

Forskerme sammenholdt data fra 12 randomiserede kontrollerede forsøg i en metaanalyse, der samlet omfattede 3.274 mor-spædbarn-par, ved hjælp af en række databaser.

Syv af undersøgelser havde undersøgt omega-3-tilskud til gravide kvinder, to undersøgelser havde undersøgt tilskud under graviditet og amning, og 3 undersøgelser havde undersøgt tilskud til spædbørn.

Den gennemsnitlige daglige dosering af omega-3 fedtsyrer varierede mellem 492 mg og 3.700 mg for mødrene, mens spædbørnenes daglige indtag varierede mellem 184 og 390 mg.

Omega 3 har en effekt

Den nye metanalyse viser, at moderens tilskud af omega-3 fedtsyrer under graviditet og amning var signifikant forbundet med en nedsat risiko for overfølsomhed over for æg og jordnødder.

Med hensyn til forholdet mellem dosering og effekt, blev der set et fald på 3,2% i risikoen for overfølsomhed over for æg med hver 100 mg omega 3 daglig i løbet af de første tre år. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der var en vis variation i doseringer og varighed af deltagernes omega 3 -indtagelse.

Virkningen af mødrenes omega-3-tilskud de første tre år af deres barns liv og den efterfølgende periode var imidlertid meget forskellige. Den nedsatte risiko for overfølsomhed over for æg fortsatte ikke efter de første tre år. Derimod fortsatte den efter de første tre år for jordnødder og cashewmødder.

Konklusion

Forskerne slutter med at konkludere, at det er moderens indtagelse af omega-3-tilskud under graviditet og amning, snarere end børnenes indtagelse i barndommen, der er ansvarlig for den nedsatte risiko for fødevareallergi og fødevareoverfølsomhed hos spædbørn.

Ref.
Huynh LBP, et al. Maternal Omega-3 Supplementation During Pregnancy, but Not Childhood Supplementation, Reduces the Risk of Food Allergy Diseases in Offspring. J Allergy Clin Immunol Pract. 2023;11(9):2862-71.e8.

Søg mere information om fiskeolie her!

Hjernen har gavn af magnesium

Forskning viser en gavnlig effekt af magnesium på hjernen. Tydeligst hos kvinder.

En undersøgelse udgivet i tidsskriftet European Journal of Nutrition konkluderer, at en øget indtagelse af magnesium er forbundet med en større hjernevolumen, en lavere forekomst af skader på den hvide substans i hjernen, hvilket tyder på en forbedret hjernesundhed. Undersøgelsen viste også, at effekten var tydeligst hos kvinder.

Tre forskere tilknyttet Det nationale center for Epidemiologi og befolkningssundhed i Canberra, Australien har genneført et såkaldt tværsnitsstudie ved hjælp af deltagerdata fra den britiske biobank. Der indgik 6.001 raske mænd og kvinder i alderen 40-73 indgik i undersøgelsen.

Deltagerne fik blandt andet målt deres blodtryk, fem spørgeskemaundersøgelser om deres magnesiumindtagelse fra kosten over en 24 timers periode i løbet af 16 måneder. Derudover gennemgik de en MRI scanning.

Med data fra denne scanning kunne forskerne måle deltagernes hjernevolumen og inddele den i andelen af grå og hvid substans.

Resultater
Forskerne skriver, at det er bemærkelsesværdigt, at magnesiums tilsyneladende nervebeskyttende effekt var betydelig og varierede på tværs af hjerneregioner. Den gunstige effekt var især stærk for hjernens grå substans og for hippocampus, en region i hjernens tindingelap. En højere magnesiumindtagelse gav færre skader på hjernens hvide substans. Forskernes forsøgsopstilling tyder på, at sammenlignet med en gennemsnitlig indtagelse af magnesium på 350 mg vil en indtagelse der er 200 mg højere forventes at modsvare 0,2% mere grå substans og en 0,46% større højre hippocampus. Denne effekt menes at stamme fra magnesiums anti-inflammatoriske egenskab.

Mulig demensforebyggelse
Resultatet som kalder yderligere forskning, der kan bekræfte konklusionere, er vigtige – ikke mindst fordi sygdommen demens forventes at stige drastisk fra 57,4 millioner globalt i 2019 til 152,8 millioner i 2050. Demens er samfundsmæssig dyr og mangler effektiv behandling.

Da magnesium er knyttet til en forbedret cognitiv funktion, vil en optimal tilførsel over tid muligvis kunne nedsætte risikoen for at udvikle demens.

Ref.
Alateeq K, Walsh EI, Cherbuin N. Dietary magnesium intake is related to larger brain volumes and lower white matter lesions with notable sex differences. Eur J Nutr. 2023;62(5):2039-s51.

Søg mere information om magnesium her!

D-vitaminniveauet hos gravide påvirker barnets IQ

Gravides D-vitaminstatus synes a have betydning for barnets intelligens gennem livet.

En undersøgelse offentliggjort i The Journal of Nutrition, så på data fra over 1000 gravide i USA for at bestemme deres D-vitamin-niveau i andet trimester. Forskerne bg undersøgelsen fulgte efterfølgende børnene til de var 4 til 6 år, hvor de gennemgik en specialiseret børne-IQ-test.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at jo højere D-vitamin-niveauet var under graviditeten, desto højere var deres barns IQ, da de blev testet. Det tyder på, at gravides D-vitaminniveau før fødslen er vigtig for børns kognitive udvikling.

Undersøgelsen afslørede også, at næsten halvdelen af alle personerne i undersøgelsen havde mangel på D-vitamin, og at denne tilstand var mere udbredt hos mennesker med mørkere hud.

Der er stillet spørgsmåltegn ved, om en IQ-test i så tidlig en alder har nogen afgørende betydning for børnenes succes senere i livet. En af forskerne bag undersøgelsen, Dr. Melissa Melough påpeger, at intelligensen har en tendens til at være ret stabil fra førskolealderen til voksenalderen, og stabiliteten stiger med alderen.

Vitamin D-receptoren (VDR) udtrykkes i hjernen på pattedyr så tidligt som fra dag 12 i graviditeten, og der sidder vitamin D-receptorer på cellerne i hele hjernen. D-vitamin fra moderen transporteres via moderkagen, hvorefter vitaminet binder sig til VDR i fosterets hjerne og udøver transkriptionel kontrol over mange gener relateret til den strukturelle hjerneudvikling.
Melough MM, et al. J.Nutr. 2021.

Anden forskning tyder på, at IQ er positivt forbundet med indkomst, sundhed og endda levetid. Ikke at der er påvist en direkte årsagssammenhæng, men alt i alt synes en højere IQ at være mest fordelagtig.

Det er efterhånden velkendt, at D-vitamin har betydning for andet og mere end knoglevækst. Børn og unge har brug for løbende D-vitamin til at støtte læring, hukommelse og udvikling af motorisk kontrol. D-vitamin modulerer også immunsystemet ved at reducere inflammation, hvilket ikke kun nedsætter risikoen for akut infektion, men det reducerer også risikoen for kroniske inflammatoriske tilstande.

Mangel på D-vitamin er forbundet med en øget risiko for psykisk sygdom, herunder depression.

Ref. Melough MM, et al. Maternal Plasma 25-Hydroxyvitamin D during Gestation Is Positively Associated with Neurocognitive Development in Offspring at Age 4-6 Years. J Nutr. 2021 Jan 4;151(1):132-139.

Heldigvis er D-vitaminmangel nemt at rette op på med et tilskud, men kvinder i den fødedygtige alder bør sørge for at niveauet er optimeret allerede ved starten af graviditeten.
Mere info om vitamin D

En daglig multivitamin mod kognitiv svækkelse

Forskning tyder på, at en daglig vitaminpille gavner vores kognitionsevne.

Forskning fra USA tyder på, at en multivitamin-mineralpille om dagen har en gavnlig effekt på ældre menneskers kognitive funktionsniveau. Det vil sige deres mentale funktioner så som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed og problemløsning.

Det aktuelle kontrollerede forsøg kaldet COSMOS-Mind, en forkortelse for ”Cocoa Supplement and Multivitamin Outcomes Study of the Mind”, omfattede ikke alene effekten af et multivitamin-mineral-tilskud, men også af et kakaoekstrakt.

Der indgik lidt over 2200 deltagere i forsøget. Deres gennemsnitsalder var 73 år. 60% var kvinder. I forsøgsperioden fik deltagerne enten et tilskud af kakaoekstrakt med et indhold af 500 mg flavonoider og/eller en almindelig multivitamin-mineraltablet eller en uvirksom placebotablet.

Deltagerne gennemførte en standardiseret testprocedure og et struktureret interview via telefon i begyndelsen af forsøget og dernæst en gang om året i tre år.

Forsøgsresultater
Der var ingen forskel i det samlede kognitive funktionsniveau mellem dem, der fik kakaoekstrakt og dem, der ikke fik det uvirksom placebo. Derimod præsterede de deltagere, der havde fået multivitaminer bedre i de kognitive tests end dem der havde fået placebotabletter.

Bedre effekt hos personer med hjerte-karsygdom
Resultatet tyder endvidere på, at fordelene ved et multivitamin-mineraltilskud kan være mere udtalte blandt ældre voksne med hjerte-karsygdom. Ved forsøgets start var den generelle kognitive funktion lavere hos dem med en hjerte-kredsløbs-forhistorie sammenlignet dem, der ikke havde denne form for lidelse. Den undergruppe der havde en hjerte-karsygdom oplevede en vedvarende stigning i kognitiv funktion efter 2 år med multivitaminer, mens den placebobehandlede gruppe med hjerte-karsygdom havde en kognitiv tilbagegang efter år 1.

Hvorfor kakao?
Grunden til at man valgte at undersøge kakaos effekt på kognition er, at kakao indeholder store mængder plantestoffer i form af katekiner og epicatechiner, som er en underklasse af flavonoider samt stoffet theobromin. Tidligere mindre kliniske forsøg har vist, at eksempelvis epicatechin, det mest almindelige flavanol i kakao, optages hurtigt, passerer let gennem blod-hjerne-barrieren og kan have fysiologiske effekter i højere doser. Det blev som det fremgår ikke bekræftet i det aktuelle forsøg.

Tidligere undersøgelser af vitaminer og omega-3-fedtsyrer har vist blandede resultater. Vi ved dog, at mange af dem har betydning for hjernens funktion. Der er således god brug for forskning på dette område.

Ref.
Baker LD, et al. Effects of cocoa extract and a multivitamin on cognitive function: A randomized clinical trial. Alzheimers Dement. 2022 Sep. 14. Epub ahead of print.

D-vitaminmangel forværrer Covid-19-sygdom

Vægt med coronavirus og vitamin D

Corona-epidemien har aktualiseret vigtigheden af et optimalt D-vitaminniveau

Forskere fra Statens Seruminstitut og Harvard Uviversity, Boston har undersøgt sammenhængen mellem en gruppe smittedes D-vitamin-niveau og hvor svære symptomer de havde. Forskernes konklusion, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific reports, var, at et mangelfuldt vitamin D-niveau er forbundet med en forhøjet risiko for at udvikle sig til et mere alvorligt forløb af covid-19. Resultatet understøtter hvor vigtigt det er at have et optimalt D-vitaminniveau.

Ud af 587 personer som var registreret i Danmarks Nationale Biobank (DNB) med covid-19 op til den 2. maj 2020, opfyldte 447 personer kravene til at deltage i undersøgelsen, blandt andet ved at have en fået taget en anvendelig blodprøve til at måle deres D-vitamin-niveau.

Forskerne sammenholdt oplysninger fra Landspatientregisteret og og fandt frem til, at ud af de 447 personer blev:

  • 126 personer ikke indlagt.
  • 205 personer blev indlagt, men ikke på intensiv afdeling.
  • 34 personer blev indlagt på intensiv afdeling og
  • 82 personer døde indenfor 30 dage efter smitte.

Mangel fordobler risiko
Efter en nærmere analyse af undersøgelsens data viste det sig at et lavt D-vitaminniveau var forbundet med et alvorligt forløb af covid-19. Således var risikoen for et alvorligt forløb af covid-19 blandt smittede dobbelt så stor hos personer med D-vitaminmangel som hos smittede med højere vitanmin D-niveauer.

D-vitamin og immunforsvaret
Det er nærliggende at undersøge D-vitaminets effekt på en virusinfektion, idet vitaminet anerkendes for dets betydning for kroppens immunsystem. Sammenholdt hermed har det vist sig, at mange danskere ligger lavt i D-vitamin. Det har givet næring til en længerevarende debat om D-vitaminets rolle i SARS-CoV-2-smitte.

Ikke mindst er det nærliggende at antage, at D-vitaminet er i stand til at hæmme den overreaktion af immunsystemet kendt som en cytokinstorm, der er er karakteristisk for alvorlig covid-19. Derudover kan D-vitamin spille en rolle i produktionen af antimikrobielle stoffer, peptider i det respiratoriske epitel, opretholdelsen af integriteten af celleforbindelserne og kontrollen af celledeling og vækst af blodkar. Derudover kan der være en genetisk påvirkning, eksempelvis et D-vitaminbindende protein-gen, som har vist sig at korrelere med forekomsten af covid-19 og dødelighed.

Optimér dit D-vitaminniveau!
Selv om den danske befolkning er gennemvaccineret, forsætter covid-19-symptomer og -indlæggelser. Imidlertid er det relativt nemt at optimere kroppens D-vitaminniveau. For lave niveauer optimeres med D-vitamintilskud, da vi ikke kan danne D-vitamin fra Solen i vinterhalvåret på danske breddegrader. Det bør gøre indtryk, at man i værste fald ligefrem risikerer at dø som følge af en undgåelig mangeltilstand.

Refs.
Danskere med lavt D-vitamin niveau havde alvorligere forløb med covid-19. ssi.dk nyheder, 22 nov. 2022

Nielsen NM, et al. Vitamin D status and severity of COVID-19. Sci Rep. 2022;12(1):19823.

Pycnogenol er god støttebehandling til børn med ADHD

Naturmidlet pycnogenol har en god effekt mod ADHD ifølge spørgeskema-undersøgelser og stort set ingen bivirkninger.

En belgisk undersøgelse har vist, at fyrrebark-præparatet pycnogenol kan være effektiv til at håndtere hyperaktivitet og impulsivitet hos børn i alderen seks til tolv år uden mange af de bivirkninger, der opleves ved en mere konventionel behandling med lægemidlet methylphenidat. Effekten af behandlingerne blev vurderet via observationer og feedback fra lærere og forældre.

Undersøgelsen, som var dobbelt-blindet og placebokontrolleret, blev udført af forskere fra universitetet i Antwerpen. De sammenlignede effekten af pycnogenol med lægemidlet Medikinet, hvor det aktive stof er methylphenidat og med placebo. Der indgik 88 børn med ADHD i undersøgelsen (gennemsnitsalderen var 10 år). De blev tilfældigt fordelt til en af de tre grupper i 10 uger. Børn under 30 kg fik 20 mg pycnogenol om dagen, og børn over 30 kg fik 40 mg om dagen. Doseringen af methylphenidat for børn under og over 30 kg var henholdsvis 20 mg/dag og 30 mg/dag.

Lærere og forældre udfyldte forskellige spørgeskemaer ved undersøgelsens start og efter fem og ti uger. Nogle af de kriterier der skulle vurderes omfattede vanskeligheder med at følge instruktioner, besvær med at organisere opgaver og aktiviteter, at tumle med hænder eller fødder eller vride sig i sædet og afbryde eller trænge ind på andre.

Lærergruppens vurdering efter 10 uger

  • Et fald på 29% i den samlede ADHD-vurderingsskala med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 45% med methylphenidat og et fald på 5% med placebo)
  • Et fald på 34% i hyperaktivitet/impulsivitet med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 36 % med methylphenidat og et fald på 1% stigning med placebo)
  • Et fald på 25% i uopmærksomhed med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 52% med methylphenidat og et fald på 9% med placebo).

Forældregruppens vurdering efter 10 uger

  • Et fald på 11% fald i den samlede ADHD-vurderingsskala med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 28% fald med methylphenidat og en stigning på 1% med placebo)
  • Et fald på 12% i hyperaktivitet/impulsivitet med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 28% med methylphenidat og en stigning på 2% med placebo)
  • Et fald på 10% i uopmærksomhed med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 29% med methylphenidat og en stigning på 1% med placebo).

Bivirkninger
Vi ser, at lægemidlet giver en bedre effekt på de målte områder, men effekten af pycnogenol er stadig betydelig. Med hensyn til bivirkninger, som også blev monitoreret af forskerne, så rapporterede de, at methylphenidat var forbundet med fem gange flere uønskede virkninger end for pycnogenol. Foskerne bemærkede, at medicinen forårsagede appetitløshed og vægttab, hvilket ikke var tilfældet i pycnogenol-gruppen.

Konklusion
Forskerne konkluderer, at i behandling af ADHD til børn og især i folkeskolemiljøet, har fyrrebark-ekstrakt (pycnogenol) vist sig at være et godt alternativ til methylphenidat for dem, der er villige til at vente nogle ekstra uger på en virkning. I disse overvejelser bør indgå pycnogenols næsten fuldstændige mangel på bivirkninger.

Kort om pycnogenol
Pycnogenol er et varemærkeregistreret, standardiseret, naturligt planteekstrakt, der stammer fra barken af strandfyr (Pinus pinaster), som vokser langs kysten i det sydvestlige Frankrig. Barken indeholder en unik kombination for forskellige aktive plntestoffer somi en række undersøgelser har vist at have forskellige helsefremmende virkninger.

Refs.

https://www.nutraingredients.com/Article/2022/10/19/pine-bark-extract-may-help-manage-adhd-for-children-study
Weyns A-S et al. Clinical Investigation of French Maritime Pine Bark Extract on Attention-Deficit Hyperactivity Disorder as compared to Methylphenidate and Placebo: Part 1: Efficacy in a Randomised Trial. J Funct Foods 2022;97.105246.

Forskere finder livsforlængende effekt af to velkendte stoffer

to ældre personer på cykeltur

Skandinavisk forskning har vist, at længerevarende tilskud med selen og Q10 styrker kromosomernes telomerer, mindsker hjerte-kar-dødelighed og giver sandsynligvis derfor et længere liv.

Forskere har i et nyt studie opdaget, at længerevarende tilskud af sporstoffet selen og coenzymet Q10 medførte længere telomerer og mindre hjerte-kardødelighed sammenlignet med dem, der ikke fik disse tilskud.

Telomerer er enderne på cellernes kromosomer. De består af en lang række ens base-sekvenser. Hver gang kroppens celler deler sig, bliver telomererne en bid kortere. Når en celle har delt sig et vist antal gange, er dens telomerer derfor slidt væk, hvorefter cellen degenererer og mister evne til at dele sig eller dør. Faktorer som oxidativ stress og inflammation medvirker også til nedslidning af telomererne ved celledeling.

I studiet indgik i alt 443 ældre mænd og kvinder, hvor forskerne undersøgte undersøgte telomerlængden af deres hvide blodlegemer, som er en del af vores immunforsvar. Længden af de hvide blodlegemers telomerer er en pålidelig markør for telomerernes længde i resten af kroppen. Det er samtidig en metode til vurdering af kroppens biologiske alder.

Korte telomerer er blevet knyttet til aldring og hjerte-karsygdom.

Tilskud gav længere telomerer
Efter 42 måneder med et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram Q10 tog forskerne blodprøver fra deltagerne. De viste en signifikant mindre nedslidning af telomererne og en nedsat forekomt af hjerte-kardødelighed hos de deltagere, der havde fået selen og Q10 sammenlignet med gruppen der havde fået uvirksomme placebo-tilskud. Effekten blev set hos både mænd og kvinder.

Nytten af selen
Sporstoffet selen er kendt som en vigtig komponent i vores immunsystem og forsvar mod oxidativ stress samt mod skadevirkning fra forurening med kviksølv. Det er vigtigt for vores stofskifte og for mænds produktion af sædceller. Endelig har vi brug for selen til dannelse af hår og negle.

Det er kendt, at europæere generelt har for lave selenværdier. Selens telomerforkortende virkning menes at ske ved antioxidative og antiinflammatoriske mekanismer og ved at øge cellernes produktion af telomerase, et enzym, der modvirker telomerforkortelsen.

Nytten af Q10
Dette coenzym fungerer som en vigtig antioxidant i kroppen og som en uundværlig komponent i cellernes energiproduktion. Et særligt selenholdigt protein, TXNRD1, sørger for, at Q10 omdannes til en antioxidant i kroppen.

Vi ved også, at kroppens Q10-produktion falder med stigende alder. Studiet kan tolkes derhen, at når kroppen får tilstrækkeligt med selen og coenzym Q10, kan det forlænge livet. Det er tidligere vist, at denne kombination mindsker hjerte-kardødeligheden, nedsætter biomarkører relateret til inflammation, nedsætter oxidativ stress, bedrer blodkarrenes funktion og regulerer mikro-RNA.

Man kunne kalde denne kombination af selen og Q10 for antiaging eller i det mindste en aldersoptimering. Det er til gavn for alle ældre, at de kan øge deres chance for flere gode år. Der er ikke er tale om bivirkningsfyldt medicin, men derimod sikre og velafprøvede tilskud, der kan fås som kosttilskud. Det er også godt nyt for samfundet, hvis andelen af hjerte-karsygdom, som er den førende dødsårsag blandt ældre, blev mindre.

Ref.
Opstad TB, et al. Selenium and Coenzyme Q10 Intervention Prevents Telomere Attrition, with Association to Reduced Cardiovascular Mortality—Sub-Study of a Randomized Clinical Trial. Nutrients 2022;14(16):3346.

Vitaminer nedsætter risikoen for hjernetumorer

Illustration af hjerne og et sygdomsramt område

Et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer.

Forskere tilknyttet universiteter i Kina og USA har søgt i en række databaser og fundet 23 videnskabelige studier udgivet i perioden 1989 til 2021, der omhandlede indtaget af vitaminer og den efterfølgende risiko for at udvikle en hjernetumor. Disse studier inkluderede 6449 patienter med hjernetumorer og 1.3 millioner personer, der fungerede som kontrolgruppe. Forskernes meta-analyse er udgivet i tidsskriftet Frontiers in Nutrition.

Forskerne sammenholdt deltagernes indtagelse af en række vitaminer og mængden af disse vitaminer i blodet med hvor mange deltagere, der udviklede en hjernetumor. For indtagelsen af vitaminer drejede det sig hovedsagelig om vitamin A, vitamin B, vitamin C, vitamin E, betacaroten og folat. Måling af cirkulerende vitaminer i blodet vedrørte primært vitaminerne D og -E.

Forskerne konkluderer, at et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer. Et øget indtag af 100 mikrogram folat daglig nedsætter risikoen for hjernetumorer med syv procent. Samtidig har et høj indhold af α-tocopherol (vitamin E) i blodet også en beskyttende effekt på hjernetumorer. Forskerne mener derfor, at vitaminer kunne give nye ideer til forebyggelse af hjernetumorer.

Et hyppig form for kræft
Grunden til at hjernetumorer er så vigtigt et forskningsområde er, at de forekommer relativt hyppigt. Den årlige incidensrate er på 22,6/100.000. Hjernetumorer er en væsentlig årsag til dødsfald blandt børn, idet de tegner sig for 30 procent af dødsfaldene. Prognosen for hjernetumorer, især gliom, er dårlig. Derfor er tidlig forebyggelse og påvisning nøglen til at reducere dødeligheden af denne sygdom.

Ref.
Zhang W, et al. Association between vitamins and risk of brain tumors: A systematic review and dose-response meta-analysis of observational studies. Front Oncol 2022. E-pub. ahead of press.