Højt blodsukker kan forringe hukommelsen

Memory1-225x300

Hvad er det nu, det hedder? …. måske kan en normalisering af et forhøjet blodsukker medføre, at vi også husker bedre?

Tyske forskere har fundet en noget uventet sammenhæng imellem blodsukker og hjernefunktion og påpeger i den sammenhæng vigtigheden i et normalt glucoseniveau.

Der er mange ting, der kan spænde ben for vores hukommelse, men at indholdet af sukker (glucose) i blodet er en af dem, kommer nok bag på de fleste. Ikke desto mindre har tyske forskere fra Charité University Medicine i Berlin påvist en sammenhæng imellem blodsukker og evnen til at huske.

De rekrutterede 141 personer med en gennemsnitsalder på 63 år. Ingen af deltagerne havde type-2 diabetes eller såkaldt ”prædiabetes”, som er et forstadium til sukkersyge, og ligeledes havde ingen af de medvirkende problemer med hukommelsen ved undersøgelsens start.

Huskede færre ord
Alle forsøgsdeltagerne fik løbende målt deres blodsukker og skulle endvidere gennemgå en række hukommelses-tests, hvor de skulle huske så mange ord som muligt. De fik også scannet størrelsen af den del af hjernen, som hedder hippocampus, og som har central betydning for evnen til at huske.
Forskerne observerede, at de deltagere, som over en længere periode havde højest blodsukkerindhold, klarede sig ringest, når det gjaldt evnen til at huske. Samtidig fandt man, at hos folk med højt blodsukker, var hippocampus mindre i omfang.

Forebygger tab af hukommelse
Selvom der er tale om en observation og ikke en klar årsagssammenhæng, giver det grobund for større undersøgelser af sammenhængen imellem blodsukker og hjernefunktion. Leder af undersøgelsen , Agnes Flöel, fremhæver på baggrund af de observerede resultater, at det er vigtigt for folk med nogenlunde normalt blodsukker at tage de nødvendige skridt for at sænke blodsukkeret for at forebygge aldersbetinget tab af hukommelse.

Ref.
Kerti L,et al. Higher glucose levels associated with lower memory and reduced hippocampal microstructure. Neurology 2013

 

Chrom sænker blodsukkeret
En af de ting man kan gøre for at sænke et forhøjet blodsukker er at tage tilskud af sporstoffet chrom. I kroppen danner chrom ”makkerpar” med insulin og sikrer, at glucose kan tømmes fra blodet og sluses ind i cellerne. Chrom indgår sammen med nogle aminosyrer i et molekyle, der hedder chromodulin, som så at sige låser cellerne op indefra og derved sørger for, at sukker kan trænge ind i cellen, hvor det omdannes til energi.
Vi får chrom fra blandt andet fuldkorn, krydderier og kød, men det er også muligt at tage stoffet som tilskud.

Sænk dit blodtryk uden bivirkninger

StockBloodpressure

Coenzym Q10 er mere effektivt til at sænke et forhøjet blodtryk end mange blodtrykssænkende lægemidler og har ikke bivirkninger.

Japanske forskere har for nylig fremhævet virkningen af azilsartan, et lægemiddel mod forhøjet blodtryk, men forskning har faktisk vist, at man kan opnå endnu bedre resultater med det naturlige stof coenzym Q10 – tilmed uden bivirkninger.

Forhøjet blodtryk kan være en alvorlig sag, og derfor er der al mulig grund til at tage det seriøst og sætte ind med relevant behandling i tide. Der findes en del receptpligtige lægemidler, som er udviklet specifikt til dette formål. Et af dem er en såkaldt angiotensin receptor blokker ved navn azilsartan, som japanske forskere i det videnskabelige tidsskrift Hypertension Research har fremhævet for sine blodtrykssænkende egenskaber vurdereret fra en analyse af flere kliniske studier – en såkaldt meta-analyse. På baggrund af denne analyse rapporterer forskerne, at azartil er i stand til at sænke det systoliske blodtryk (arbejdstrykket) med 4,20 mm Hg og det diastoliske blodtryk (hviletrykket) med 2,58 mm Hg.

Q10 virker bedre
Det kan undre, at disse resultater bliver fremhævet som værende noget særligt, når australske forskere under ledelse af kardiologen, Professor Franklin Rosenfeldt, i 2007 dokumenterede – ligeledes på baggrund af en meta-analyse – at det naturligt forekommende stof coenzym Q10 i gennemsnit kunne sænke det systoliske blodtryk med 13-17 mm Hg og det diastoliske blodtryk med 8-10 mm Hg hos personer, der blev blev behandlet med dette stof, som ikke er medicin men har medicinske egenskaber.

Understøtter kroppens biokemi
I modsætning til azilsartan er coenzym Q10 et stof, som kroppen behøver til naturlig understøttelse af stort set alle kropsfunktioner. Det indgår i den cellulære energiomsætning og fungerer desuden som antioxidant og sættes i forbindelse med en række sundhedsforbedrende egenskaber, herunder forbedret hjertepumpefunktion, lavere blodtryk og øget mandlig fertilitet.

Anvendes ved hjertesvigt
Interessant nok har såvel azilsartan som coenzym Q10 en anden fællesnævner end blodtryk, nemlig kronisk hjertesvigt. Azilsartan anvendes nemlig til hjertepatienter, som ikke tåler de såkaldte ACE-hæmmere, der normalt indgår i behandlingen af kronisk hjertesvigt.
For nylig fremhævede den danske hjertespecialist, professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalets Hjertecenter coenzym Q10 for at være den første behandling siden ACE-hæmmerne kom frem, der kan forbedre kardiovaskulær overlevelse hos patienter med kronisk hjertesvigt. Som Professor Mortensen påpegede, understøtter coenzym Q10 kroppens biokemiske processer i modsætning til ACE-hæmmere, der blokerer dem. Netop derfor giver det ikke de bivirkninger, man ser med blodtrykssænkende lægemidler og anden hjertemedicin.

Kilder:
Takagi H, et al. A meta-analysis of randomized controlled trials of azilsartan therapy for blood pressure reduction. Hypertension Research 2013.

Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306

Hvad er azilsartan?
Azilsartan tilhører gruppen af angiotensin receptor blokkere og virker ved at hæmme angiotensin II, som er et kendt ”stresshormon”. Angiotensin II er blandt andet kendt for at øge blodtrykket.

Anvendelsen af stoffet azilsartan kan medføre bivirkninger som svimmelhed, hovedpine, forvirring, humørforandringer, tørst, mangel på appetit, opkastning, diarré, muskelspasmer og træthed eller mangel på energi

 

Hvad er coenzym Q10?
Coenzym Q10 er et vitamin-beslægtet stof, som dannes i leveren og desuden findes i visse fødeemner. Coenzym Q10 er en kraftig antioxidant og indgår endvidere i cellernes energiomsætning i mitokondrierne. Lægevidenskaben har observeret, at stoffet desuden har en række interessante medicinske egenskaber. Eksempelvis har det vist sig at sænke niveauet af NT-proBNP, som er et hormon, hjertet udskiller ved kronisk belastning (hjertesvigt). Desuden sænker Q10 blodtrykket.

Der er ikke observeret nævneværdige bivirkninger hverken ved kort- eller langvarig anvendelse af coenzym Q10 (uanset dosis). Stoffet er kendt af kroppen og har ingen giftvirkninger.

Søvn renser hjernen

StockSleeping

Så er det igen tid til lidt rengøring på øverste etage.

Hvorfor bruger vi omkring 1/3 af vores liv med at sove? Det spørgsmål har optaget forskere i flere hundrede år. Med tiden er vi dog blevet klar over, at søvnen både er nødvendig for vores fysiske og psykiske velbefindende. Senest har forsøg vist, at hjernen renses for affaldsstoffer når vi sover.

Er vi vågne blot 17 timer i træk, medfører det en nedsættelse i vores præstationsevne der svarer til at have drukket 2 genstande. Det er også et godt argument for, at blandt andet piloter og chauffører ikke må arbejde for længe af gangen.

Vores lymfesystem skiller os hele tiden af med affaldsstoffer fra celleres stofskifte, men ikke i hjernen. Ved hjælp af en særlig teknologi var forskerne i stand til at undersøge levende musehjerner. Her opdagede forskerne, at hjernen har sit eget rengøringssystem kaldet det glymfatiske system, der hjælper os af med de affaldsstoffer, som ophobes i løbet af dagen. Systemet består af et særligt rørsystem der både tilfører rygmarvsvæske med næringsstoffer og suger affaldsstofferne ud.

Forskerne bemærkede, at den mængde energi som hjernen brugte under søvn var 10 gange højere end i vågen tilstand, og at den sovende hjerne fjerner langt mere af det såkaldte amyloide plak under søvn. Amyloidt plak er et skadeligt proteinstof der findes i større mængde i hjernen på personer med Alzheimers syge.

Under søvnen skrumper hjernens celler til 60% af deres normale størrelse. Det giver plads mellem cellerne til at hjernens affaldsstoffer lettere kan fjernes. Det er en proces som hormonet noradrenalin muligvis også er involveret i.

Teorien er derfor, at dette rensesystem i hjernen i høj grad medvirker til at vi ikke ophober giftige proteiner i hjernen. Dermed forhindres at vi i at udvikle ikke blot Alzheimers syge, men en lang række degenerative hjernesygdomme.

Forskerne kan dog endnu ikke konkludere, at dette også gælder for mennesker.

 

Ref.
University of Rochester Medical Center. To Sleep, Perchance to Clean. News release, Oct. 17, 2013

Derfor er selen-tabletter at foretrække frem for influenza-vaccine

Pixabay_vaccination

Personer der ofte får influenza, bør som det første overveje om de får tilstrækkeligt selen. Uden selentilskud er man i risiko for dette, da Danmark er et lav-selenområde.

Her er fem argumenter for, hvorfor du bør foretrække at tage et tilskud af sporstoffet selen i stedet for at vælge influenza-vaccinen.

Hvert efterår tilskynder læger os til at blive vaccineret imod influenza. Det sker på trods af, at forskning har vist, at det stort set er spild af tid og penge samt forbundet med ubehag at blive vaccineret mod influenza (Vaccines for preventing influenza in healthy adults, Cochrane Database Syst Rev. 2010). Under alle omstændigheder kan det være langt mere fordelagtigt at vælge et tilskud af sporstoffet selen, som styrker kroppens immunforsvar mod virus og infektioner på en naturlig måde.

1.     Selen styrker kroppens indbyggede influenza-forsvar

Influenza og andre former for virus kan mutere (ændre form) i kroppen. Influenza-vaccine er baseret på allerede kendte influenza-typer og er designet til at bekæmpe disse (typisk omkring tre varianter), og når disse vira muterer, er vaccinen værdiløs. Selen styrker kroppens immunforsvar mod virus og infektioner og forebygger samtidig mutationer, herunder DNA- og virus-mutationer, i kroppen. Hvis man mangler selen, er kroppen ikke i stand til at forsvare sig effektivt mod influenza og andre virusformer. Har man derimod nok selen i blodet, gavner det både immunforsvaret og forhindrer influenza i at ændre form.

2.     Selen gavner kroppen på mange områder

Influenza-vaccine har kun eet formål: at bekæmpe influenza. Selen er derimod et livsvigtigt næringsstof, som vi behøver for at sikre en normalt fungerende skjoldbruskkirtel, normal forplantingsevne, et effektivt forsvar  mod inflammation i kroppen og en række andre vigtige funktioner.

3.     Selen beskytter mod prostatakræft

Man ved, at selen kan forebygge en række kræftformer, herunder prostatakræft, lungekræft og tyk- og endetarmskræft. I en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet kan man ligefrem læse, at 200 mikrogram selen dagligt forebygger prostatakræft. Nordisk Råd har desuden øget anbefalingerne for dagligt selenindtag hos mænd og kvinder i de nye nordiske næringsstofanbefalinger.

4.     Influenza-vaccinen kan have bivirkninger

Der findes ingen bivirkninger ved indtagelse af selen, med mindre man indtager ukritisk høje doser (20-30 gange mere end anbefalet dagligt indtag). Det er derimod almindelig kendt, at influenza-vaccine ofte indeholder kviksølv (thimerosal) og formaldehyd, to giftige stoffer, som kroppen på ingen måde har gavn af. Thimerosal tilsættes som konserveringsstof for at beskytte vaccinens indhold, hvor formaldehyd tilsættes for at inaktivere influenza-virus i vaccinen, så den ikke forårsager sygdom i kroppen. Influenza-vaccine kan ligeledes indeholde aluminium, antibiotika m.v. Der kan opstå allergiske reaktioner som følge af disse forskellige tilsætningsstoffer, og selvom risikoen ikke er specielt høj, er den ikke desto mindre tilstede.

5.     Mange ældre mangler selen

Det er især ældre personer, som rådes til at få en influenza-vaccine, da de ofte har svækket immunforsvar sammenlignet med den yngre del af befolkningen. Samtidig ved man, at ældre personer ofte mangler selen, og plejehjemsforsøg udført på ældre viser, at de med tilskud af selen kan forbedre deres almene immunforsvar og sænke risikoen for en række af de infektioner, herunder lungevejsinfektioner, som ofte rammer ældre. Disse problemer har influenza-vaccine ingen virkning på.

Banebrydende hjerteforskning ryddede BTs forside: Så let kan du halvere din risiko for at dø

Seniorer

Det svenske KiSel-10 studie viste, at ældre mennesker der tog et dagligt tilskud af selen og Q10 nedsatte deres risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom med hele 54%.

Skandinaviske forskere har fundet ud af, hvordan man halverer risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom og samtidig forbedrer sin hjertefunktion, skrev BT forleden i en stor artikel.

Det er noget af en sensation, når forskere finder ud af, hvordan man kan halvere sin risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom. Derfor havde BT også ryddet forsiden lørdag den 12. oktober til ære for den banebrydende nyhed, som allerede har gået sin sejrsgang verden rundt. Det drejer sig om to skandinaviske undersøgelser, en svensk og en dansk, der giver en noget utraditionel opskrift på, hvordan man forebygger hjertesygdom og tilmed styrker sin hjertemuskel med naturlige stoffer. I begge undersøgelser er der i øvrigt anvendt to dansk-fremstillede præparater med stoffer, der understøtter kroppens biokemi og fremmer vigtige cellulære processer.

Q10 og selen
Den ene undersøgelse (KiSel-10) er foretaget af svenske forskere fra Universitetet i Linköping samt Karolinska Institutet i Stockholm og viste, at ældre raske personer ved at tage selen og Q10 dagligt kunne mindske deres risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom med 54%. Samtidig viste undersøgelsen, at de personer, som tog denne kombination, havde en markant bedre hjertefunktion, hvilket forskerne kunne se blandt andet på ultralydsmålinger. En anden måde de kunne bedømme den forbedrede hjertestyrke på var ved at måle mængden af NT-proBNP, som er en slags ”stress-hormon”, der  udskilles af det hårdt belastede hjerte. Hos dem, der fik Q10 og selen, var NT-proBNP-niveauet betydeligt lavere end hos dem, der fik identiske snydepiller (placebo).

Hjælper mod hjertesvigt
Den anden undersøgelse (Q-Symbio), som er dansk og udført under ledelse af en af Danmarks førende hjertespecialister, professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet, omfatter 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Deltagerne fik enten 3 x 100 mg Myoqinon Q10 (Bio-Qinon) eller placebo, og det viste sig, at patienterne i Q10-gruppen havde cirka halvt så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom som dem i placebo-gruppen. Ligesom i den svenske undersøgelse observerede forskerne også markant lavere niveauer af NT-proBNP hos de Q10-behandlede patienter sammenlignet med dem, der fik placebo.

 Klik her for at søge mere info om Q10 og Selen

Hjælper mod hjertesvigt
Den anden undersøgelse (Q-Symbio), som er dansk og udført under ledelse af en af Danmarks førende hjertespecialister, professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet, omfatter 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Deltagerne fik enten 3 x 100 mg Q10 eller placebo, og det viste sig, at patienterne i Q10-gruppen havde cirka halvt så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom som dem i placebo-gruppen. Ligesom i den svenske undersøgelse observerede forskerne også markant lavere niveauer af NT-proBNP hos de Q10-behandlede patienter sammenlignet med dem, der fik placebo.

Forskere vælger danske præparater
I såvel KiSel-10 undersøgelsen som Q-Symbio faldt valget på produkter fra en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i at fremstille næringsstof-præparater med høj optagelighed. Q10-præparatet, som iøvrigt er officielt reference-præparat indenfor international forskning, er produceret ved hjælp af en særlig varmebehandlingsteknik, der får Q10-råvaren til at opløses fuldstændig, så aktivstoffet kan trænge igennem tarmvæggen og optages i blodet.
Selen-præparatet er en patenteret, organisk selengær, SelenoPrecise, som kan dokumentere en optagelighed på 88,7%, hvilket er ekstremt højt for et selenpræparat. Denne selengær er dokumenteret i over 40 offentliggjorte studier og vælges ligeledes af forskere til videnskabelige forsøg, da den har en høj og stabil kvalitet, der sikrer samme pålidelige virkning fra tablet til tablet.

Sukker måske mere skadeligt end vi tror

FotoSXCGerbil

Sukker: Det søde liv har omkostninger.

I en undersøgelse udført af forskere fra University of Utah, hvor mus fik en sund kost med kun 25% ekstra sukker, var dødeligheden blandt hunnerne dobbelt så høj, og hannerne var mindre tilbøjelige til at forsvare deres territorium, ligesom de havde en nedsat frugtbarhed i forhold til kontrolgruppen. Musenes forsøgskost svarer til at mennesker spiser en sund kost og derudover drikker tre dåser sodavand hver dag, hvilket må give stof til eftertanke.

Det bemærkelsesværdige ved denne undersøgelse er, at den mængde sukker, som musene fik, ikke anses for at være alarmerende høj for mennesker. Musene blev da heller ikke hverken fede eller udviklede såkaldt metabolisk syndrom, som er et forstadie til sukkersyge. Til gengæld havde de stærkt forøget dødelighed, afvigende adfærd og nedsat frugtbarhed, hvilket er alvorligt nok.

Mange flere hunner døde
Der indgik i alt 156 mus i undersøgelsen, 58 hanner og 98 hunner som indgik i mindre grupper. Efter 32 uger med ekstra sukker døde 35% af hunnerne sammenlignet med 17% i kontrolgruppen. Der var ingen forskel på dødeligheden blandt hannerne i de to grupper. Hanner i begge grupper havde den samme høje dødelighed, som normalt er højere blandt hanner end blandt hunner, idet hannerne slås om territorium.

Faldende fødselstal
Hannerne på sukkerkost opnåede dels langt færre territorier, dels en væsentlig mindre del af territorierne end kontrolgrupperne. Hannerne på sukkerkost fik 25% færre unger end hannerne i kontrolgrupperne. Hunnerne på sukkerkost fik til at begynde med flere unger – muligvis fordi sukkeret gav mere energi til at klare graviditetsbyrden – men som undersøgelsen skred frem, faldt deres fødselstal – delvis på grund af den forøgede dødelighed.

Let forhøjet kolesterol
Musene blev også undersøgt for stofskifteforandringer. Her fandt forskerne dog kun mindre forskelle. Sukker-gruppen havde let forhøjet kolesterol, og hunnerne havde en nedsat evne til at nedsætte blodets indhold af glucose. Undersøgelsen fandt ingen forskelle i graden af fedme, insulinniveau, fasteblodsukker eller faste-triglycerid (fedt i blodet).

Kilde:
Natural News, September 27, 2013
Ruff JS, et al. Human-relevant levels of added sugar consumption increase female mortality and lower male fitness in mice. Nat Com 2013. E-pub ahead of print

Note
Ved en eventuel sammenligning med europæiske forhold skal det bemærkes, at den type sukker, der blev anvendt i undersøgelsen var high fructose corn sirup (isoglukose), som har et højt indhold af fruktose, der øger risikoen for blandt andet fedtlever. I Europa bruges fortrinsvis sakkarose (almindeligt sukker).

En hjertestyrkende kaffepause

Coffee

Der er ingen sundhedsmæssig grund til at undvære sin kaffe, heller ikke for hjertepatienter, blot man ikke overdriver

Hjertepatienter kan sagtens drikke kaffe flere gange dagligt, så længe de ikke overdriver indtaget af den opkvikkende drik.

Der har tidligere været modstridende resultater angående kaffe til hjertepatienter, men den seneste forskning tyder på, at der ikke er nogen grund til at droppe hverken morgen- formiddags- eller eftermiddagskaffen, hvis man døjer med hjerteproblemer – sålænge man ikke overdriver.

Grundig analyse af forskningen
En lille forskergruppe sammenfattede fem videnskabelige undersøgelser, som alle handlede om kaffeforbrug og risikoen for hjertesvigt. Der indgik mere end 140.000 deltagere i denne såkaldte meta-analyse, hvoraf langt de fleste ikke tidligere havde haft hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk.

Ikke mere end fire kopper om dagen
Den nye undersøgelse tyder på, at både kvinder og mænd kan nedsætte deres risiko for et hjertetilfælde med 11% i forhold til dem, der ikke drikker kaffe. Den laveste risiko for et hjertetilfælde ses med fire daglige kopper kaffe. Ved en daglig indtagelse på mere end fire daglige kopper stiger risikoen igen. Et forbrug på 10 kopper kaffe om dagen har vist sig at være direkte skadeligt. Der findes ligeledes undersøgelser, som peger på, at kaffe kan nedsætte risikoen for at udvikle sukkersyge

Ref.
Mostofsky E, et al. Habitual Coffee Consumption and Risk of Heart Failure: A Dose-Response Meta-Analysis. Circ Heart Fail.2012;5(4):401-5

Kort om kaffe
Kaffe kommer fra kaffebuskens frugter, der indeholder kaffebønner, som tørres og ristes. Kaffens sundhedsfremmende egenskaber skyldes i høj grad dets indhold  af en række polyfenoler som er knyttet til nedsat blodtryk, mindre hjertesygdom og færre slagtilfælde. Derudover indeholder kaffe en del B-vitaminer ud over koffein, men det er koffeinet der er ansvarlig for kaffens opkvikkende virkning,  som sker via påvirkning af receptorer i hjernen. koffein blokerer stoffet adenosin, som eller ville sløve vores hjerne.  Koffeinet øger også kroppens udskillelse af stress-hormonet adrenalin, som øger pulsen og hæver blodtrykket. En kop kaffe begynder at virke efter ca. 10 minutter og når sit maksimum efter cirka 45 minutter. Virkningen holder sig typisk et par timer, men hos enkelte kaffefølsomme personer kan den holde 4 – 5 timer. Kaffe kan virker let vanddrivende hos nogle. Sandsynligvis skyldes afvigende resultater med kaffe gennem tiden genetiske forskelle.

Økonomisk rapport: Kosttilskud kan reducere sundhedsudgifter markant

Assorted_pills

Kosttilskud – et aktiv på hver sin måde for den enkelte og for samfundet som et hele.

Målrettet brug af kosttilskud i sygdomsbehandling vil kunne reducere antallet af såkaldte medicinske hændelser som repræsenterer enorme sundhedsudgifter. Det er en af konklusionerne i en økonomisk rapport udarbejdet af markedsanalyse-bureauet Frost & Sullivan i USA for Council for Responsible Nutrition (CRN) Foundation, altså Rådet for Ansvarlig Ernæring.

Omkring 75% af de samlede amerikanske sundhedsudgifter anvendes på sygdomme der kan forebygges, men kun 3% af de samlede sundhedsudgifter investeres i sygdomsforebyggende foranstaltninger.  Samtidig er der udført en betydelig mængde videnskabelig forskning med kosttilskud, og mange af disse undersøgelser viser, at kosttilskud er i stand til at reducere risikoen for sygdom.

Der har dog manglet en objektiv og systematisk gennemgang af de opnåede videnskabelige resultater vedrørende sammenhængen mellem brug af kosttilskud og nedsat sygdomsrisiko for meget omkostningstunge sygdomme. Den opgave blev derfor givet til et stort analyse-bureau i USA.

Omfattende gennemgang
Da analysebureauet fik opgaven med at undersøge kosttilskuds betydning for udgifterne til sundhed i USA, gik de metodisk til værks. De begyndte med en systematisk gennemgang af flere hundrede  videnskabelige studier som omhandlede sammenhængen mellem otte udvalgte kosttilskud og fire typer meget udgiftskrævende sundhedsproblemer. Herefter undersøgte de, om der var et målbart forhold mellem indtagelsen af disse kosttilskud og behandlingskrævende episoder hos personer med en af disse kroniske sygdomme – enten direkte eller indirekte.

Cost-benefit analyser
Det næste skridt var at undersøge de samlede omkostninger, der er forbundet med de udvalgte medicinske hændelser. Firmaet projekterede derefter udgifterne til de medicinske hændelser over på de grupper i befolkningen med en høj risiko for en medicinsk hændelse.  Ved hjælp af cost-benefit-analyser var det muligt at fastslå omfanget af mulige besparelser, hvis folk i højrisiko-grupperne tog forebyggende kosttilskud.

Konklusioner
Rapporten konkluderer, at der i USA vil kunne spares milliarder af dollars på sundhedsudgifter til de personer, der har en høj risiko for at komme ud for en omkostningstung lidelse. Også selv om en del af personerne allerede tager kosttilskud.

Koronar hjertesygdom
Rapporten fastslår, at koronar hjertesygdom er den mest udgiftskrævende sygdom i USA. Bureauets undersøgelse viser, at tilskud af omega-3 og B-vitaminerne folinsyre, B6 og B12, plantesteroler og kostfibre til alle borgere over 55 år diagnosticeret med koronar hjertesygdom kan give betydelige besparelser for sundhedsvæsenet.

Diabetes og hjertesygdom
Hjertesygdom er almindelig hos personer med sukkersyge. Personer over 55 år i denne risikogruppe vil have gavn af et tilskud med mineralet chrom, fastslår rapporten.

Aldersrelateret øjensygdom
Det drejer sig især om aldersrelateret makula-degeneration, som rammer nethinden og medfører nedsat syn, samt grå stær. Her skiver rapporten, at kosttilskuddene lutein og zeaxanthin vil kunne afhjælpe og dermed spare penge.

Knogleskørhed
Rapporten skriver, at der er penge at spare, når der forebygges med en kombination af calcium, magnesium og D-vitamin.

Nu er USAs og Danmarks sundhedssystem ikke opbygget på samme måde, men i begge lande er stigende sundhedsudgifter en økonomisk hovedpine. Det virker derfor oplagt, at også andre lande end USA vil kunne drage nytte af rapportens konklusioner.

Rapporten ”Smart Prevention – Health Care Cost Savings Resulting from the Targeted Use of Dietary Supplements” kan downloades i sin helhed her:
http://www.crnusa.org/CRNfoundation/HCCS/

DTU Fødevareinstituttet: Selen sænker risikoen for prostatakræft

Doctors

For mange danskere ville et ekstra tilskud på 100-200 µg selen dagligt mætte alle kroppens mange selenafhængige enzymer, hvilket efterfølgende kunne tænkes at vise sig i en knækket kurve for mænd med prostatakræft.

I den nye rapport med titlen “Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet” som er lavet af en arbejdsgruppe under DTU Fødevareinstituttet får calcium ligeledes gode ord med på vejen, idet rapporten finder det sandsynligt, at tilskud med calcium reducerer for kræft i tyk- og endetarm.

Det fremgår ligeledes af rapporten, at der kun er en forøget helbredsrisiko forbundet med indtagelse af nogle kosttilskud, hvis indtagelsen overstiger den daglige dosis, der anbefales for voksne. Man har i den forbindelse ikke fundet det nødvendigt at ændre på anbefalingerne angående kosttilskud til voksne, raske personer.

Selen og prostatakræft
Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse rammes mere end 4.300 danskere hver år af prostatakræft. Antallet er stigende, men dødeligheden uændret. Risikoen for prostatakræft stiger med alderen. Da cirka 1/3 af alle mænd over 50 har kræftceller i deres prostata, er problemet relevant for mange – også selv om sygdommen sædvanligvis er længe om at udvikle sig.

Hvorfor hjælper selentilskud?
Vitalrådet udsendte for nogle år siden et nyhedsbrev*, der forklarer sammenhængen mellem selenmangel og udvikling af prostatakræft. De skriver, at nogle af de mænd der får for lidt selen samtidig har et særligt effektivt antioxidant-enzym (manganholdigt SOD) i cellernes små, energiproducerende mitokondrier. Det er mærkværdigvis ikke altid en fordel at have særligt effektive antioxidant-enzymer i sine mitokondrier. SOD-enzymet forvandler frie iltradikaler til det mindre risikable brintoverilte, men dette skaber et nyt problem: Også brintoverilten må fjernes, eftersom også den medfører skadelig iltning. Fjernelsen kræver enzymet glutationperoxidase (GPX), hvis mængde afhænger af tilførslen af selen.

Hvor meget selen?
Vores indtagelse af selen fra kosten er meget forskellig verden over. I store dele af USA er den meget høj, mens den er relativt lav i Danmark. Forskelle i jordens selenindhold bevirker, at de dyr og planter vi lever af, indeholder tilsvarende forskellige mængder selen. En dansker vil derfor typisk have mere gavn af selentilskud end en amerikaner.

I DTU’s rapport står der, at det er nødvendigt med 200 µg selen dagligt for at opnå den nævnte nedsatte kræftrisiko.

Vores nuværende ADT for selen på 55 µg dagligt er baseret på den maksimale aktivitet i blodet af selen-enzymet GPX. Dette niveau er ifølge noget forskning utilstrækkeligt, idet et andet livsvigtigt selenafhængigt protein, Selenoprotein P har vist sig at være mere følsomt over for selenmangel end GPX**. For mange danskere ville et ekstra tilskud på 100-200 µg selen dagligt mætte alle kroppens mange selenafhængige enzymer, hvilket efterfølgende kunne tænkes at vise sig i en knækket kurve for mænd med prostatakræft.

Selen som lægemiddel
I Danmark fås selen  som kosttilskud i forskellige kvaliteter, men kun et enkelt selen-lægemiddel er godkendt til forebyggelse og behandling af selenmangel, og kun selen som lægemiddel kan anbefales i en daglig dosering på 200 µg.

Om prostata
Prostata er en kastaniestor kirtel hos mænd. Den findes under urinblæren og omgiver urinrøret. Kirtlens opgave er producere et sekret som blandes med sædcellerne ved sædudløsning. Hvis kirtlen begynder at vokse, trykker den på urinrøret. Det kan besvære eller forhindre vandladning.

 

Symptomer på prostatakræft kan være:

  • Besværet vandladning (ses også ved godartet forstørrelse)
  • Blod i urinen (kan også stamme fra blærebetændelse)
  • Blod i sæden (kan også blot skyldes en rift)
  • Nedsat sædproduktion (kan også skyldes for meget varme til testiklerne)
  • Smerter ved endetarm og mellemkød (kan også have andre årsager)
  • Forstoppelse (kan også have andre årsager)

*   Vitalrådets nyhedsbrev. Måske kan kræft i prostata blive en sjældenhed. 01.04.2005.
** McCann JC, Ames BN. Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB J. 2011;25(6):1793-814.

Klik her for at søge mere info om selen og kræft

Glucosamin effektivt mod slidgigt i knæet

Gigt1-235x300

Alternativet til glucosaminsulfat er smertestillende medicin.

Vi hører ikke så meget om glucosamin mod slidgigt mere efter at det offentlige tilskud forsvandt. Alternativet – hvis man vil have tilskud til behandling – er smertestillende medicin, som til gengæld kan øge risikoen for hjerteflimmer og blodpropper i hjerte, lunger og ben.
Der findes stadig glucosamin-præparater, og de virker såmænd lige så godt, som de altid har gjort. Der hvor glucosaminsulfat har vist de bedste resultater, har været mod slidgigt i knæ.

Slidgigt er en folkesygdom, der rammer flere forskellige led i kroppen. Statistikken viser, at hver 8. person over 45 har en eller anden grad af slidgigt. Stigende alder øger hyppigheden. Kvinder synes at blive ramt lidt hyppigere end mænd og ikke de samme steder. Kvinder får oftere slidgigt i knæene, hvorimod mænd oftere får det i hofterne. Selv om slidgigt ikke i alle tilfælde medfører smerter, er det en væsentlig årsag til, at ældre oplever nedsat livskvalitet.

Skyldes ikke altid slid
Slidgigt i knæet kan have flere årsager og skyldes ikke nødvendigvis slid. Slidgigt i knæet ses oftere hos personer der belaster deres knæ eller som tidligere har haft en knæskade. Elitesportsudøvere og personer med hårdt manuelt arbejde som gulvlæggere og transportarbejdere, der har belastet deres knæ i lang tid er i denne risikogruppe, men der er også masser af undtagelser, hvor hårdt arbejde og elitesport ikke har ført til slidgigt. Der er derfor nærmere tale om en forøget risiko. Overvægt, ledskader og medfødte leddeformiteter øger ligeledes denne risiko. Arvelige forhold er væsentlige risikofaktorer.
Personer med slidgigt klager hyppigst over smerter, ømhed og nedsat bevægelighed i et eller begge knæ. Der opstår ofte betændelse omkring knæleddet, og det er med til at forværre symptomerne.

Hvad kan man gøre?
Paradoksalt nok synes regelmæssig motion som for eksempel cykling at mindske risikoen for at udvikle slidgigt. Er man overvægtig, vil det desuden hjælpe at tabe sig, så belastningen på knæet mindskes.

Man kan også tage et dagligt tilskud af glucosaminsulfat. Det virker ikke på alle, men det virker på rigtig mange. I undersøgelser, hvor der er brugt glucosamin uden svovl, for eksempel i form af glucosaminhydrochlorid, har det ikke virket efter hensigten. Heller ikke ved svær slidgigt, hvor brusken er slidt helt væk, har resultaterne været overbevisende. Det er måske ikke så mærkeligt. Uden nogen bruskceller kan glucosaminsulfaten ikke virke. Billedet mudres yderligere af, at personer med slidgigt ikke har konstante smerter. Nogle dage er smerterne stærke, andre dage er de milde.

Glucosaminsulfat er bedst
De mest overbevisende resultater er opnået med 1500 mg glucosaminsufat dagligt til personer med let til moderat slidgigt. Årsagen til at glucosaminsulfat har virket bedst mod slidgigt i knæet er sandsynligvis, at den regelmæssige trykbelastning af dette led øger indsivning af næringsstoffer inklusive glucosaminmolekyler fra blodet. Derimod får led som ikke udsættes for den samme trykbelastning ikke tilført lige så meget næring, idet ledbrusken får næring og skiller sig af med affaldsstoffer ved hjælp af passiv ind- og udsivning.

Operation
I svære tilfælde af slidgigt kan operation komme på tale Her indsættes en protese (et kunstigt led).

Hæmmer nedbrydningen af ledbrusk
Glucosamin er en organisk sukkerforbindelse, som indgår i kroppens brusk. Bruskens grundsubstans består overvejende af nogle kædeformede molekyler ved navn glucosamin-glykaner. Disse glykaner øger bruskens elasticitet og evne til at modstå stød. En egenskab der har stor praktisk betydning for den brusk, der indgår i vores knæ. Kroppen kan normalt selv producere glucosaminsulfat ved at knytte glukose til aminosyren glutamin og svovl, men kapaciteten herfra er begrænset. Et ekstra tilskud af glucosaminsulfat vil derfor være en hjælp til at øge produktionen af de store brusk-molekyler eller modvirke den fortsatte nedbrydning af brusk.

Optages lettere
Optageligheden af glucosamin fra mave-tarmkanalen er god, idet hele 90% optages i kroppen. En undersøgelse har vist, at glucosamin fra tabletter kan påvises i brusken få timer efter indtagelse. Glucosamin er dog et langsomt virkende stof. Hvis man ønsker at vide om glucosamin har en effekt, skal man tage det hver dag i nogle måneder. Der kan godt komme en virkning, selv om man ikke bemærker den i første omgang. Nogle bemærker først, at glucosaminen faktisk har haft en virkning, efter at de har holdt en pause med indtagelsen på nogle måneder.