Q10 kan mindske rynkedannelse

Coenzym Q10 er allerede kendt for at være et såkaldt anti-aging produkt. Nu er der forskning der bakker påstanden op.

Coenzym Q10 er allerede kendt for at være et såkaldt anti-aging produkt. Nu er der forskning der bakker påstanden op.

Selv om mange tager et dagligt tilskud af Q10 af andre årsager end mod rynker, så vil de fleste nok alligevel blive glade for at vide, at Q10 også kan mindske små, synlige tegn på aldring. Denne nyhed kommer fra slovenske forskere, der i en ny videnskabelig undersøgelse har vist, at et dagligt tilskud på 150 mg coenzym Q10 kan reducere rynker omkring øjnene og omkring munden og læberne.

I undersøgelsen som var et dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret interventionsstudie udført af forskere fra et kosmetikinstitut i Ljubljana i Slovenien, deltog 33 raske personer med en gennemsnitsalder på 53 år.

Deltagerne blev ved hjælp af lodtrækning inddelt i en af tre grupper: En lav-dosisgruppe som fik 50 mg Q10 om dagen, en høj-dosisgruppe som fik 150 mg Q10 om dagen og en placebogruppe som fik et uvirksomt præparat. Undersøgelsen varede i 12 uger.

Alle deltagere gennemførte undersøgelsen på nær en enkelt som udgik af personlige årsager. Ingen af deltagerne oplevede bivirkninger af Q10.

Resultater
Undersøgelsen viste en anti-rynkeeffekt omkring øjnene hos begge Q10-grupper. Hos gruppen der fik den høje Q10-dosering sås yderligere reduktioner af rynker omkring munden, næsen og læberne.
Q10 hjalp desuden med at modvirke at huden blev mindre elastisk om vinteren, men derimod udviste Q10 ingen beskyttelse mod ultraviolet stråling eller på hudens fugtighed eller dens tykkelse.

Forskerne indrømmer selv, at en undersøgelse med flere deltagere over længere tid ville have give mere tydelige resultater

Om Q10
Coenzym Q10 er et fedtopløseligt, vitaminlignende stof, der findes i næsten alle kroppens celler, hvor det indgår som en central del af cellernes energiproduktion. Udover denne funktion, fungerer Q10 også som den perfekte antioxidant, fordi Q10 er beregnet til at give og modtage elektroner uden derved at blive ødelagt som andre antioxidanter gør, når de neutraliserer frie radikaler i kroppen. Det er årsagen til, at det indgår i en del kosmetiske produkter. Da kroppens niveau af Q10 falder med alderen, stiger fordelene ved at tage et Q10-tilskud tilsvarende.

Ref.
Žmitek K, et al. The effect of dietary intake of coenzyme Q10 on skin parameters and condition: Results of a randomised, placebo-controlled, double-blind study. Biofactors. 2016. Epub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om coenzym Q10!

Nedsæt atopisk eksem med D-vitamin

Atopisk eksem giver udslæt med en nærmest utålelig kløe.

Atopisk eksem giver udslæt med en nærmest utålelig kløe.

To Sydkoreanske forskere har for nylig gennemgået en række videnskabelige studier angående D-vitamins effekt på atopisk eksem og konkluderer, at vitaminet faktisk har en mulig betydende rolle i at lindre denne sygdom. Det er vigtig information, ikke mindst fordi atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark, og fordi den ikke kan kureres, men kun lindres. Også fiskeolie og E-vitamin kan i den forbindelse være nyttige tilskud.

Atopisk eksem kaldes også astmaeksem og børneeksem. Voskne kan også lide af sygdommen, men hos ca. 60 procent forsvinder symptomerne inden puberteten. Ved atopisk eksem er der en kløende inflammation i huden. Huden er tør og inficeres let. Udslættet ses fortrinsvis i bøjefurer. Personerne har et forhøjet niveau af antistoffer af typen IgE.  Sygdommen findes hos 15-20 procent af alle børn og unge, og hyppigheden er steget betydeligt i løbet af de sidste 30 år. Symptomerne behandles konventionelt med fugtighedscreme og binyrebarkhormoner.

Årsager
Man mener, at atopisk eksem skyldes ændring i vores miljø og livsstil. Et eksempel herpå har vi fra tiden før og efter Berlinmurens fald. I tiden umiddelbart før murens fald var kun fem procent af den østtyske befolkning ramt af allergi, hvorimod det tilsvarende antal var 25 procent i den vesttyske befolkning. Ti år efter genforeningen var både boligforhold og fødevaresikkerhed i Østtyskland væsentligt forbedret, men til gengæld var antallet af allergikere femdoblet, således at 25 procent af østtyskerne nu også havde allergi. Det kunne tyde på, at der er noget om den såkaldte hygiejneteori som kort går ud på, at hos børn der vokser op i et miljø, hvor de udsættes for allergener, bliver deres immunsystem mere tilbøjeligt til at tolerere disse allergener, mens børn der vokser op i moderne og mere rene omgivelser er mere tilbøjelige til at udvikle allergi, når de på et senere tidspunkt udsættes for disse allergener.

Selv om denne teori virker troværdig, findes der intet bevis for, at en dårlig hygiejne giver lavere forekomst af allergi.

Vi ved at forskydninger i balancen mellem hvide blodlegemer af typerne Th1 og Th2 medvirker til udvikling af atopisk eksem. Den tørre hud medfører desuden lokale angreb af bakterier som forværrer symptomerne.

Visse kosttilskud hjælper
Kostundersøgelser har vist, at tilskud af omega-3 fedtsyrer, vitamin D og vitamin E kan mindske symptomerne fra atopisk eksem. Hvad angår D-vitamin er der voksende dokumentation fra epidemiologiske og kliniske undersøgelser som tyder på, at D-vitaminmangel kan være en af årsagerne til atopisk eksem. Vi ved for eksempel også, at i områder hvor folk er mindre udsat for UVB-stråling fra sollys, er der en højere forekomst af atopisk eksem. I sådanne områder har D-vitamintilskud i vinterhalvåret haft en gunstig virkning på børn med atopisk eksem.

Laboratorieundersøgelser tyder endvidere på, at vitamin D3 stimulerer aktivering af gener ansvarlige for dannelse af antibakterielle peptider, såsom cathelicidin og beta-defensin, som er med til at forebygge hudinfektioner og dannelse af proteiner, såsom filaggrin, som er nødvendig for hudens yderste lag, hornlaget.

D-vitamin og forebyggelse af sygdom
D-vitamin fungerer som et aktivt steroidhormon i kroppen. Traditionelt er D-vitamin mest kendt for  dets rolle i omsætningen af calcium og fosfor og dermed for knogler og tænders sundhed, men forskning har også dokumenteret, at vitaminet spiller en vigtig rolle inden for områder som hjerte og kredsløb, tumordannelse, infektioner, autoimmune sygdomme samt allergiske sygdomme.

Refs.
Gaeun K, Ji-Hyun B. Vitamin D and atopic dermatitis: A systemic rewiew and meta-analysis. Nutrition. 2016;32(9):913-20.
Lægehåndbogen
Patienthåndbogen

Mindre depression med sund kost

Sund mad gør dig glad - Det lyder som en floskel, men der er faktisk noget om det, da den rette kost kan modvirke depression.

Sund mad gør dig glad – Det lyder som en floskel, men der er faktisk noget om det, da den rette kost kan modvirke depression.

Vores kost har vist sig at have en stor betydning for, om vi udvikler en depression. I de senere år har forskere kastet nyt lys over sammenhængen mellem kosten og dens næringsstoffer og risikoen for at udvikle depression ved at fokusere på kosten evne til at påvirke graden af inflammation i kroppen. Det er kvinder der har størst risiko for at blive diagnosticeret med depression. Det overraskende er, at de rette næringsstoffer i bedste fald kan sænke risikoen for depression med ca. 20 – 40% ifølge forskellige undersøgelser.

Tidligere undersøgelser har fundet, at en kost rig på frugt, grønt, bælgfrugter og olivenolie muligvis har en beskyttende virkning mod depression. Et forskningsresultat fra 2015 viste for eksempel, at frugt, men ikke grøntsager nedsatte forekomsten og hyppigheden af depressive symptomer hos midaldrende kvinder.

I den seneste undersøgelse om dette emne fokuserer forskere fra USA og Australien på graden af inflammation i kroppen som stammer fra kosten og risikoen for at udvikle en depression. De har anvendt data fra en tidligere undersøgelse af knap 6500 midaldrende kvinder som er blevet fulgt i årene 2001–2013.

Om inflammation
Inflammation omtales ofte som betændelse. Inflammation skal i denne forbindelse forstås som kroppens reaktion på en irritation. Det udløser en række kemiske stoffer som øger blodtilførslen og dermed hvide blodlegemer til området. Eventuelt synlige resultater af øget inflammation er rødme, hævelse, varme, smerte og nogle gange nedsat funktion af de berørte områder.  Selv om kroppens evne til at danne inflammation er et nyttigt redskab mod infektion, er kronisk inflammation uhensigtsmæssigt og allerede kendt som et forstadie til mange kroniske sygdomme – og nu altså også depression. Man kan godt have kronisk inflammation i kroppen uden at vide det.

Inflammationshæmmende næringsstoffer
Den næringsstoffer i kosten der nedsætter graden af inflammation er omega-3 fedtsyrer, dvs. fisk og  fiskeolie. Gammalinolensyre (GLA) som findes i planterne Hjulkrone og Kæmpenatlys. Frugt og grønt med deres indhold af flavonoider er tidligere nævnt. Hvidløg, ingefær og gurkemeje kan i den forbindelse fremhæves. Nødder, fibre og fuldkorn virker også antiinflammatoriske samt vitamin B12 og i særlig grad mineralet zink. Mælkesyrebakterier og produkter som indeholder disse er også  antiinflammatoriske. Fermenterede sojaprodukter, tofu, edamamebønner og misosuppe er ligeledes antiinflammatorisk.

Andre ting der hæmmer inflammation er motion.

Inflammationsfremmende næringsstoffer
Rødt kød og forarbejdede fødevarer i større mængder er kendt for at fremme inflammation på trods af et vist indhold af zink og vitamin B12 i kød. Ost i større mængde, animalsk fedt, transfedt og planteolie, dvs. omega 6-fedtsyrer generelt – med gammalinolensyre som en undtagelse. Raffineret sukker. Stoffer som fremkalder allergiske processer i kroppen.

Andre ting der fremmer inflammation i kroppen er rygning og inaktivitet

Årsager til depression
Hvis vi skal sammenfatte de processer i kroppen som synes at være de vigtigste faktorer, der er ansvarlige for depression, så må det blive stofskiftemæssige og inflammatoriske processer, såsom nedsat insulinfølsomhed, et forhøjet niveau af stoffet homocystein i blodet, et forhøjet produktion af forskellige signalstoffer som cytokiner og C-reaktivt protein, et forhøjet niveau af stresshormoner og det der hedder endotel dysfunktion. Endotelceller producerer stoffer, der er ansvarlige for sammentrækning og afslapning af blodkar samt enzymer, der styrer blodstørkning, immunceller og blodplader.

Refs.
Shivappa N, et al. Association between inflammatory potential of diet and risk of depression in middle-aged women: the Australian Longitudinal Study on Women’s Health. Br J Nutr. 2016:1-10. [Epub ahead of print]
Lucas M, et al. Inflammatory dietary pattern and risk of depression among women. Brain Behav Immun. 2014;36:46-53.
Patienthåndbogen. www.sundhed.dk

Om depression
Globalt berører såkaldt unipolær depression mere end 151 millioner mennesker. Ifølge WHO forventes sygdommen at blive verdens næstmest udbredte sygdom efter hjerte-karsygdom efter år 2020. Forskning viser endvidere, at mentale lidelser og lidelser relateret til stofmisbrug er den ledende, verdensomspændende årsag til alle ikke-livstruende sygdomme. De bidrager mest til sygdomsbyrden, målt som leveår med handicap med depressive lidelser som den største bidragsyder. Kvinder er i større risiko for at blive diagnosticeret med depression end mænd.
Andre årsager til depression vil sandsynligvis kunne findes i kroppens stofskifte

Bipolær og unipolær depression
Depression kan betegnes som enten bipolær eller unipolær. Der er betydelige forskelle mellem disse to former for depression. Ved bipolær depression har personen også perioder med højt stemningsleje, kendt som mani, hvor de kan opleve øget energi, en følelse af eufori, søvnløshed eller impulsiv adfærd så som shoppeture eller promiskuøs sex. Personer med unipolær depression oplever ikke denne modfase med mani.

Symptomer på depression:
Alle kan opleve triste tanker og følelser fra tid til anden, uden at man af den grund bør rubriceres som depressiv. Nedenstående symptomer er eksempler på typiske depressionssymptomer, som er behandlingskrævende, hvis de forekommer i for lang tid.

  • Ekstrem sorg eller nedtrykthed
  • Manglende interesse i aktiviteter, der tidligere var behagelige
  • Apati og lavt energiniveau
  • Besvær med at fokusere
  • Ensomhedsfølelse eller tilbagetrækning fra venner og familie
  • Hjælpeløshed og skyldfølelse
  • Søvnløshed eller at sove hele tiden
  • Overdreven eller nedsat appetit
  • Selvmordstanker og -følelser
Klik her for at søge mere information om inflammationshæmmende næringsstoffer.

Selen mod Alzheimers?

Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom og årsag til knap to ud af tre tilfælde af demens hos ældre. Selv om vi ved meget om sygdommen, findes der endnu ingen helbredelse for den, men spormineralet selen har udvist nogle lovende egenskaber mod sygdommen.

Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom og årsag til knap to ud af tre tilfælde af demens hos ældre. Selv om vi ved meget om sygdommen, findes der endnu ingen helbredelse for den, men spormineralet selen har udvist nogle lovende egenskaber mod sygdommen.

Der findes flere forskellige behandlingsstrategier mod den frygtede Alzheimers syge, men til dato har ingen af dem vist at være særlig effektive. Forskerne er dog begyndt at se på sporstoffet selen som en ny mulighed.

Alzheimers syge er en neurodegenerativ sygdom, som forårsager dårlig hukommelse, demens og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Man ved, at udviklingen af Alzheimers syge involverer en lang række biokemiske processer i hjernen, og der findes adskillige behandlingsstrategier, som sigter efter at regulere disse processer, men indtil videre har ingen af dem vist at være særlig effektive.

Skandinaver mangler selen
Som noget nyt er videnskaben begyndt at se nærmere på, om sporstoffet selen eventuelt kan anvendes. Man ved, at skandinaver har et relativt lavt selenindhold i kroppen sammenlignet med andre befolkninger. Samtidig har forskerne observeret, at selen indvirker på forskellige dele af hjernen og måske derfor kan anvendes i forebyggelse og behandling af Alzheimers syge.

Antioxidant-egenskaber
Selen indbygges i selenoproteinet glutathionperoxidase, der har antioxidant-egenskaber og derved beskytter mikrotubulli i nervecellerne. Mikrotubulli er en slags mikroskopiske, hule rørstrukturer i nervecellerne, som blandt andet er involveret i transport af stoffer samt celledeling. Forstyrrelser i disse mikrotubulli kan fremme udviklingen af Alzheimers syge.

Forebygger mentalt forfald
Glutathionperoxidase er kun et af omtrent 25-30 forskellige selenoproteiner, som afhænger af selen. Et andet er selenoprotein P (SePP), som synes at være af særlig betydning for hjernen og dens nerveceller.  SePP indeholder 10 gange mere selen end glutathionperoxidase. I laboratorieforsøg har SePP vist at kunne hæmme dannelsen af den såkaldte amyloide plak, som er et af de karakteristiske træk ved Alzheimers syge. Amyloid består af særlige kæder af aminosyrer (peptider), og denne amyloide plak kan forårsage oxidativ stress og mikroinflammation i hjernen. Undersøgelser udført på mennesker har da også peget på en mulig sammenhæng imellem lavt selenniveau og udvikling af mentalt forfald.

Beskytter hukommelsen
Endelig har forsøg vist, at selen kan mindske fosforylering af tau, som er et protein, der findes inde i hjernenerverne. Fosforylering vil sige, at der tilføjes en fosfat, og hvis denne fosfat-tilførsel bliver for voldsom, bliver tau-proteinet uopløseligt, hvilket kan hæmme hukommelsen og give inflammation. Selen forebygger således denne protein-sammenfiltring, som man ser hos personer med Alzheimers syge.

Det er for tidligt at sige, om selen-tilskud kan anvendes forebyggende og terapeutisk ved Alzheimers syge. Dog er der meget, der tyder på, at stoffet spiller en biokemisk rolle ved at hæmme nogle af de processer, som man ved kan føre til udviklingen af Alzheimer syge, og det i forvejen er et næringsstof, som skandinaver har relativt lavt indhold af i kroppen, giver det god mening at se nærmere på de virkningsmekanismer, som ser ud til at være relevante.

Kilder
Aaseth J, et al. Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals 2016. E-pub ahead of print.

Klik her for at læse mere om forebyggelse og behandling med selen.

Fiskeolie kan reducere muskelømhed efter træning

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Det er ikke unormalt at være øm i musklerne efter træning, især hvis træningen har været hård, eller hvis man ikke træner musklerne ofte. Forskning tyder imidlertid på, at et højt dagligt tilskud af fiskeolie kan mindske disse smerter.

Der er tale om et lille forskningsprojekt under ledelse af Grant M Tinsley, PhD, fra Texas Tech University. Forskerne rekrutterede 17 utrænede, unge kvinder til at deltage i deres placebokontrollerede, dobbeltblindede lodtrækningsundersøgelse. Kvinderne blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik 6 gram fiskeolie dagligt og placebogruppen fik 6 g majs/sojaolie dagligt. Fiskeoliens forhold mellem omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA var 5:1.

Efter en uge med disse tilskud blev deltagerne udsat for hårde styrketræningsøvelser á 10 sæt til musklerne svigtede. Muskelømheden steg i begge grupper og var højest efter 48 timer, hvorefter den klingede af i løbet af en uge.

I ugen efter træning blev den subjektive muskelømhed af både de øvre og nedre muskler målt via en visuel analog skala. Fiskeoliegruppen oplevede mindre statisk og funktionel muskelømhed end placebogruppen, selvom forskellene ikke var statistisk signifikante. Effekten på ømhed fra træning var i størrelsesorden 33 til42% lavere i fiskeoliegruppen i forhold til placebogruppen uden ændringer i størrelsen af overarme og lår.

Om træningsømhed
Muskelømhed og -smerter begynder 12 – 24 timer efter træning. Hos utrænede kan der gå helt op til et par uger før de sidste gener er væk. I dag mener forskere, at forsinket muskelømhed skyldes små udrifter (mikrotraumer) i muskelfibrene og/eller bindevævet, som opstår i forbindelse med voldsomme sammentrækninger i musklen.

Kilde: Patienthåndbogen

 

Ref.
Tinsley GM, et al. Effects of Fish Oil Supplementation on Postresistance Exercise Muscle Soreness. J Diet Suppl. 2016. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information og fiskeolie og træning!

Tilstrækkeligt selen kræver tilskud

Fish_oysters

En dansk undersøgelse har med al tydelighed demonstreret vanskeligheden ved at opnå et tilstrækkeligt selenniveau i blodet fra kosten alene.

Danskernes indtag af det livsvigtige spormineral selen fra kosten er lavere end det niveau som antages at give den bedste beskyttelse mod en række kroniske sygdomme, herunder visse kræftformer. På den baggrund blev der i 2010 påbegyndt et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, DTU og Kræftens bekæmpelse. Formålet var at undersøge, om et øget indtagelse af selenholdige fisk og skaldyr kunne reducere kræft hos danskerne.

I undersøgelsen som varede i 26 uger indgik 102 raske mænd og kvinder mellem 48-76 år. De var alle ikke-rygere, havde et lavt alkoholforbrug, spiste ikke kosttilskud og deres indtagelse af fisk og skaldyr var under 300 g om ugen. De blev inddelt i to sammenlignelige grupper, hvor halvdelen fik 1000 g fisk og skaldyr om ugen svarende til cirka 50 µg selen om dagen, og den anden halvdel skulle fortsætte med deres sædvanlige kost og fungerede som kontrolgruppe.

De blodprøver der blev taget i forbindelse med undersøgelsen viste, at selv om gruppen der spiste fisk og skaldyr i mængder, der var mere end syv gange højere end gennemsnittet i Danmark og gav en statistisk sikker forøgelse af selenindholdet i plasma og blod, så var den lavere end forskerne havde forventet og ikke høj nok til at nå det estimerede kræfthæmmende niveau.

Om selen
Danskernes gennesnitlige selenindhold i blodet er mellem 90 – 100 ng/ml. Det svarer til en selenindtagelse på 40 – 50 µg om dagen. For at nå op på et niveau, hvor selen får de ønskede kræfthæmmende virkninger, skal indholdet i blod og plasma ligge mellem 120 – 160 ng/ml.

Sporstoffet selen har vigtige stofskiftefunktioner i kroppen. Det er samtidig en betydende antioxidant og har inflammationshæmmende egenskaber. Selen udøver sine forskellige virkninger ved at indgå i en række såkaldte selenoproteiner. Ved en for lav selenindtagelse bliver de mest kritiske selenoproteiner – forkortet Gpx og SelP – ikke mættet med selen og vil derfor ikke fungere optimalt. Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at selen beskytter mod kræft i prostata, tyktarm og lunger samt brystkræft hos kvinder.

Selen fra fødevarer
Voksne danskeres gennemsnitlige indtag af fisk er 130 g om ugen. Fisk og skaldyr er generelt en vigtig kostkilde til selen i et land som Danmark, hvor landbrugsjorden er relativt selenfattig, selv om optageligheden af selen fra disse kilder er lavere end fra andre potentielt selenrige fødevarer som for eksempel hvidløg, nødder, bønner, ølgær og fuldkornprodukter. Indholdet af selen i disse fødevarer svinger også meget alt efter selenindholdet i den jord, de har vokset i. Hvede dyrket i midtvesten i USA indeholder således langt mere selen end hvede dyrket i Danmark.

Fisk og skaldyr
I Danmark er fisk og skaldyr som muslinger og østers vores rigeste kilde til selen, men optageligheden er relativt lav (56-88%) ligesom indholdet af selen herfra kan variere meget. En faktor der kan spille ind er, at miljøgiften kviksølv binder selen og hæmmer derved dets tilgængelighed i kroppen. Disse miljøgifte, herunder dioxin, samt mulig smitte med vira er med til at begrænse folks lyst til at spise ugentlige store doser fisk og skaldyr. Kød er dog også en vigtig selenkilde.

Selengær overlegent
Forskellige selenkilder fra kosttilskud har også en meget forskellig optagelighed. Organisk bundet selen fra selengær har i undersøgelser vist den højeste og mest stabile optagelighed. En undersøgelsen med 100 µg selengær dagligt gav således et selenindhold i plasma på 165 ng/ml, hvilket ikke realistisk opnås med en kost rig på fisk og skaldyr.

Priser
Vi bør helt sikkert spise mere fisk i Danmark, men et kilo om ugen er urealistisk for de fleste. Endnu en ting der gør det svært for fiskemåltidene at konkurrere med en daglig selentablet er prisen. Et aspekt som den ovennævnte undersøgelse ikke adresserer er prisen på fisk og skaldyr. Prisen kan svinge, men alt efter hvilken slags fisk man vælger, ligger prisen på et kg fisk fra ca. 50,- til 250,- kr. Muslinger: 75,- kr. kiloet og 12 stk østers fra 250 – 400 kr alt efter størrelse. Hvis man overvejende spiser fisk og skaldyr for deres indhold af selen, er det et særdeles dyrt selentilskud.

Refs.

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.
Ravn-Haren G, et al. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolizing enzymes in healthy volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br. J. Nutr. 2008;99:1190-98

Klik her for at søge mere information om selen

Mere D giver mindre C

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hvor D står for D-vitamin og C står for cancer eller kræft. Det er forskere fra University of California der i en artikel udgivet i tidsskriftet PLOS ONE konkluderer, at D-vitamin-koncentrationer i blodet på 40 ng/ml og derover er knyttet til en betydelig nedsat risiko for udvikling af såkaldt invasiv kræft generelt.

Dette forskningsresultat er et væsentligt indspark i debatten, om vi via en sund og varieret kost kan spise os til tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer. Det er under alle omstændigheder ikke realistisk at nå op på 40 ng/ml D-vitamin i blodet via kosten alene.

Med invasiv kræft forstås kræft der vokser ind i det omgivende væv. Det vil sige ondartede kræftformer. Den grænseværdi på 40 nanogram pr milliliter som forskerne angiver svarer til 100 nanomol pr liter (nmol/l). Denne værdi af D-vitamin i blodet kan vi igen sætte i relation til Sundhedsstyrelsens grænseværdier for D-vitamin som er:

  • <12 nmol/l: Svær mangel
  • 12-25 nmol/l: Mangel
  • 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  • >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  • 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

 

Ud fra Sundhedsstyrelsens grænseværdier kan vi se, at et indhold på 50 nmol/l i blodet anses for tilstrækkeligt, men på baggrund af denne nye undersøgelse er dette niveau ikke højt nok til at nedsætte den kræftrisiko, der her er tale om.

Gammel mistanke
Sammenhængen mellem D-vitaminmangel og visse kræftformer har været studeret i mere end 35 år. I 1980 udgav en af forskerne i den aktuelle undersøgelse, Dr. Cedric Garland, der i dag er adjungeret professor ved San Diego School of Medicine og hans bror Frank Garland som de første en artikel i International Journal of Epidemiology, hvor de bemærkede, at  befolkninger der lever på højere breddegrader (med mindre tilgængelig sollys) var mere tilbøjelige til at mangle vitamin D og samtidig havde flere tilfælde af kræft i tyktarmen. I efterfølgende undersøgelser fandt andre forskere flere sammenhænge mellem D-vitaminmangel og eksempelvis brystkræft, lungekræft og blærekræft.

Med denne nye undersøgelse har forskerne forsøgt at bestemme, hvor stor mængden af D-vitamin i blodet skal være for at nedsætte risikoen for kræft. Forskerne kombinerede data fra to tidligere undersøgelser.  En randomiseret klinisk undersøgelse med 1.169 kvinder og en prospektiv kohorte undersøgelse med 1.135 kvinder. Ud fra disse undersøgelser kunne forskerne – efter at have justeret for alder, BMI, rygning og tilskud af calcium – kombinere indholdet D-vitamin i blodet med tilfælde af kræft.

Meget relevant for danskere
Kvinder med et indhold af D-vitamin i blodet på 40 ng/ml (100 nmol/l) havde en 67% lavere risiko for at udvikle kræft end kvinder med halvt så meget og derunder.

Ifølge videnskab.dk har flere undersøgelser vist, at omkring halvdelen af den danske befolkning ikke har tilstrækkeligt D-vitamin i blodet eller ligefrem lider af mangel på D-vitamin.

Forskerne slutter deres artikel med at skrive, at ”primær forebyggelse af kræft frem for udelukkende at udvide tidlig diagnosticering eller forbedre behandlingen, vil være afgørende for at vende den nuværende opadgående forekomst af kræft globalt; denne analyse peger på, at en forbedret D-vitamin-status er et vigtigt forebyggende værktøj”.

Ref.
McDonnell SL, et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentrations ≥40 ng/ml Are Associated with >65% Lower Cancer Risk: Pooled Analysis of Randomized Trial and Prospective Cohort Study. PLoS One. 2016;11(4):e0152441.

Klik her for at søge mere information om tilskud af D-vitamin

Børn med migræne mangler vitaminer

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

En stor procentdel af børn og unge med migræne synes at lide af en mindre, men muligvis betydende mangel på D-vitamin, vitamin B2 og det vitaminlignende stof coenzym Q10. Denne konklusion kommer fra Dr. Suzanne Hagler og hendes forskerkolleger, der arbejder på et børnehospital i Cincinnati og som præsenterede nyheden på en hovedpinekongres i San Diego den 10. juni.

De fleste deltagere i forskernes undersøgelse fik forebyggende migræne-medicin og nogle få fik vitamintilskud, så forskerne kunne ikke ud fra det foreliggende materiale konkludere med sikkerhed, at tilskud af disse stoffer vil hjælpe mod migræneanfald. Tidligere forskning med tilskud af disse stoffer har vist modstridende resultater, skriver de. Der er derfor behov for yderligere forskning på området, konkluderer forskerne.

Dr. Haglers undersøgelse fik sine informationer fra en database over patienter med migræne, som havde fået taget blodprøver hvorfra indholdet af D-vitamin, riboflavin (vitamin B2), coenzym Q10 og folat (vitamin B9) var blevet målt.

Forskerne fandt, at der var flere piger og unge kvinder end drenge og unge mænd der havde mangel på coenzym Q10 ved undersøgelsens start. Drenge og unge mænd var mere tilbøjelige til at have D-vitaminmangel. Det var uklart, om der var folatmangel. Patienter med kronisk migræne var mere tilbøjelige til at mangle coenzym Q10 og riboflavin end dem med såkaldt episodisk migræne.

Tidligere forskning
Både Q10 og riboflavin indgår i kroppens energistofskifte og har i en række tidligere videnskabelige studier vist sig effektive i behandlingen af migræne.
Et lille, kontrolleret studie fra 1998 med 55 migrænepatienter der i tre måneder fik høje doser af riboflavin på 400 mg dagligt, hvilket langt overstiger ADT, viste, at over halvdelen af deltagerne opnåede mere end en 50% forbedring af deres symptomer. Studiet viste samtidig, at denne dosering generalt blev tålt godt.

Stoffet Q10 skiller sig ud som det vitamin / vitaminlignende stof, der tidligere er lavet mest migræneforskning med.

I 2002 udkom et åbent studie i tidsskriftet Cephalalgia med 32 patienter (26 kvinder og 6 mænd) der led af anfaldsvis migræne med og uden aura. De fik 150 mg Q10 dagligt. Efter tre måneders behandling havde 61% af deltagerne mere end 50% færre anfald.

I 2005 udkom et dobbeltblindet studie i tidsskriftet Neurology med 42 migrænepatienter, som viste, at tre måneders behandling med 100 mg Q10 tre gange dagligt var bedre end placebo (snydepræparater) med hensyn til hyppghed af anfald, dage med hovedpine og kvalme og hvor godt præparaterne tåltes.
47,6% af patienterne der fik Q10 havde mere end 50% færre anfald mod tilsvarende 14,4 % hos de forsøgsdeltagere, der fik placebo. Forskerne konkluderer på denne baggrund, at Q10 er effektivt og tåles godt.

I 2007 udkom et studie i tidsskriftet Headache, hvor forskerne havde ønsket at undersøge forekomsten af Q10-mangel hos patienter med migræne og den potentielle effekt af Q10-tilskud. 1550 patienter fik målt indholdet af Q10 i blodet. Målingerne viste, at omkring en tredjedel af børn og unge med migræne havde decideret mangel på Q10 eller at de lå lavere end normalen.

Ved at give tilskud af Q10 i en periode på tre måneder blev hyppigheden af anfald reduceret med 35%, hvorfor forskerne konkluderer, at det er muligt at opnå hvad der kaldes en klinisk forbedring af migræne med Q10.

Endelig udkom der i 2011 et dobbeltblindet studie med 120 børn og unge med migræne, som viste, at de der fik 100 mg Q10 dagligt oplevede en statistisk sikker forbedring af anfaldshyppighed, -sværhedsgrad og -varighed i løbet af en fire ugers behandling med Q10.

 

Kort om migræne
Migræne er en særlig ubehagelig form for hovedpine, som kan ramme alle aldersklasser. Ifølge den amerikanske migræneforening AMF lider 6% af alle børn og mere end en fjerdedel af teenagere mellem 15 og 17 år af migræne.

Et anfald kan indledes af syns- og føleforstyrrelser m.v. kaldet aura og mærkes i den ene side af hovedet som en dunkende hovedpine, som hos nogle kan være invaliderende. Ofte er migrænen ledsaget af kvalme og/eller opkastninger. Et anfald kan vare fra få timer til flere dage. Symptomerne kan forværres af lys, lyde, lugte, motion eller anden fysisk aktivitet.

Årsagen til migræne er ikke kendt, men man ved, at det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne der får anfaldene til at starte og stoppe. Selve smerterne skyldes formentlig en udvidelse af blodkarrene.

 

Refs.
ScienceDaily 10.06.2016
Schoenen J, et al. Effectiveness of high-dose riboflavin in migraine prophylaxis. A randomized controlled trial. Neurology. 1998;50(2):466-70.
Rozen TD, et al. Open label trial of coenzyme Q10 as a migraine preventive. Cephalgia 2002;22(2):137-41.
Sándor PS, et al. Efficacy of coenzyme Q10 in migraine prophylaxis: a randomized controlled trial. Neurology 2005;64(4):713-5.
Hershey AD, et al. Coenzyme Q10 deficiency and response to supplementation in pediatric and adolescent migraine. Headache 2007;47(1):73-80.
Slater SK, et al. A randomized, double-blinded, placebo-controlled, crossover, add-on study of CoEnzyme Q10 in the prevention of pediatric and adolescent migraine. Cephalgia 2011;31(8):897-905.

Klik her for at søge mere information om Q10 og migræne!

Mangler du magnesium?

Pixabay_decision

Undersøgelser har vist, at overraskende mange mangler mineralet magnesium og derfor vil have gavn af et øget indtag.

Med mineralet magnesium er der et misforhold mellem dets store betydning for vores sundhed og de mange mennesker, der ikke får en optimal mængde af dette mineral fra kosten. Magnesium er sammen med kalium de vigtigste mineraler inden i kroppens celler.

Navnet magnesium er afledt af Magnesia, et område i Grækenland med rige magnesiumforekomster. En ældre, dansk betegnelse er magnium.

Den anbefalede daglige tilførsel af magnesium for voksne er 375 mg. Den mængde er der mange der ikke når op på, og selv hos de der måtte få denne mængde, kan den være utilstrækkelig, ikke mindst hos store personer, gravide, ammende og sportsudøvere.

Vi får vores magnesium fra kosten i form af grøntsager, især de grønne samt frugt. Der er særlig meget magnesium i mandler, nødder og kerner. Mælk, fisk og kød indeholder kun lidt magnesium. Der kan være lidt magnesium i drikkevand. Fedt, raffineret sukker og ren alkohol indeholder praktisk taget ingen magnesium.

Virkninger af magnesium på overskriftsniveau
Magnesium er nødvendigt for kroppens omsætning af calcium og fosfor. En rask voksen person på 70 kg rummer i alt 21 – 28 g magnesium, hvoraf ca. 70% findes i knogler og tænder, hvor det styrker knoglevævet og tandemaljen. Kun en procent af kroppens magnesium findes i blodet, hvilket gør en blodprøve upålidelig til at vurdere kroppens magnesiumindhold. Den resterende mængde magnesium indgår i mere end 300 enzymprocesser. Det er blandt andet en vigtig kofaktor for funktionen af vitaminerne B1 og B6, som er gode at tage sammen med magnesiumtilskud. Magnesium indgår i nyrernes aktivering af D-vitamin samt udnyttelsen af E-vitamin. Det har også betydning for virkningen af biskjoldbruskkirtelhormon. Magnesium findes i cellemembranerne, hvor det regulerer mængden af elektrolytterne natrium, kalium, calcium og magnesium inden og uden for cellerne. Magnesium er desuden af afgørende betydning for kroppens celledeling, dannelse af proteiner, for nervesystemet og afsendelse af nerveimpulser, for muskelfunktionen og musklernes evne til sammentrækning, for vores mentale sundhed og for kroppens energiniveau.

Mulige tegn på magnesiummangel

  • Calciummangel
  • Hjertesvækkelse, eventuelt arytmi
  • Svaghed
  • Muskelkramper, også epileptiske
  • Rystelser, sitrende muskler
  • Kvalme
  • Sure opstød
  • Mangel på biskjoldbruskkirtelhormon
  • Forhøjet blodtryk
  • Type II diabetes
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Søvnbesvær
  • Forhøjet kolesterol
  • Allergi med for meget histamin
  • Præmenstruelle problemer
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Hovedpine, migræne
  • Kaliummangel
  • Nyresten (oxalat-sten)
  • Synkebesvær
  • Depression, bekymring
  • Dårlig hukommelse
  • Konfusion / hallucinationer
  • Irriteret tyktarm
  • Knogleskørhed
  • Tendens til blodpropper
  • For tidlig aldring

Nedsat optagelse / øget behov ved

  • høj alder
  • efter klimakteriet
  • brug af anddrivende medicin
  • brug af mavesyreneutraliserende medicin
  • brug af -piller
  • indtagelse af meget kaffe
  • brug af medicin mod mavesår
  • indtagelse af meget alkohol
  • svangerskabsforgiftning
  • indtagelse af meget junk food

Listerne er ufuldstændige.

Magnesiumtilskud
Mange vil have gavn af mere magnesium i kosten, dvs. mere grønt, frugt og nødder. Et dagligt magnesiumtilskud er en nem måde til at sikre at indtagelsen optimeres. Tilskud af magnesium er kendt for den egenskab, at overdosering medfører mavekneb eller virker afførende. Det er dog en regel med undtagelser, idet nogle godt kan have brug for mere magnesium på trods af løs mave, når de tager tilskud. Magnesium fra kosten er bundet på en måde der ikke giver løs mave. Magnesiumkilder der let opløses i væske optages bedre fra tarmen end mindre opløselige kilder. Organisk bundet magnesium er generelt at foretrække, da det lettere ioniseres i fordøjelseskanalen. Magnesiumoxid er en uorganisk kilde som  har en mindre optagelighed andre andre magnesiumkilder. Til gengæld kan denne form være at foretrække mod hård mave.

Aldrig calcium uden magnesium
I en artikel fra januar 2008 forklarer læge Claus Hancke, hvorfor man ikke bør tage tilskud af calcium uden samtidig at tage magnesium. Der er ca. 10.000 gange så stor calciumkoncentration uden for en celle som inden i en celle. Da store mængder calcium er gift for kroppens celler bortset fra knogleceller, har vi magnesium til at sidde som en bolt i cellemembranernes calciumkanaler, som lukker døren, når calcium vil ind. Hvis vi mangler magnesium, så står calciumkanalerne åbne.

Refs

EU Commission: Scientific Committee on Food. Opinion of the Scientific Committee on Food on the Tolerable Upper Intake Level of Magnesium (expressed on 26 September 2001)
Ranade VV, et al. Bioavailability and pharmacokinetics of magnesium after administration of magnesium salts to humans. Am J Ther 2001;8(5):345-57.
Hirschfelder AD, et al. Clinical Manifestations of High and Low Plasma Magnesium; Dangers of Epsom Salt Purgation in Nephritis. JAMA 1934;102(14):1138-41.
Hancke C. Aldrig Calcium uden Magnesium. http://www.vitalraadet.dk/304+M52c95e110e4.0.html
Eby GA, et al. Rapid recovery from major depression using magnesium treatment. Med Hypotheses 2006;67(2):362-70.

Klik her for at søge mere information om magnesium!

Hold dine blodkar bløde

Flere almindelige jkosttilskud har vist sig i stand til at mindske karstivhed, som er en tilstand der forudsiger hjerte-karsygdom.

Flere almindelige kosttilskud har vist sig i stand til at mindske karstivhed, som er en tilstand, der forudsiger hjerte-karsygdom.

Et ny videnskabelig undersøgelse har vist, at et længerevarende, dagligt tilskud af magnesium giver mere elastiske blodkar. Det er en rigtig god nyhed, fordi uelastiske og dermed stive arterier er en pålidelig markør, der peger på en øget risiko for hjertesygdom, i særlig grad hos personer over 55 år. Magnesium kan om nødvendigt kombineres med andre tilskud.

Tidligere undersøgelser har vist, at jo højere indtagelsen af magnesium i kosten er, desto lavere risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Mere nøjagtigt: Hver gang kostens indhold af magnesium blev forøget med 200 mg dagligt, faldt risikoen for såkaldt iskæmisk hjertesygdom med 22%. Ved iskæmisk hjertesygdom får hjertet for lidt ilt på grund af forsnævrede eller blokerede kranspulsårer.

Normale arterier har evnen til at udvide sig og trække sig sammen. I takt med at denne evne nedsættes og erstattes af en øget karstivhed, øges risikoen for at dø af hjerte-karsygdom. Det er en risiko, som er uafhængig af andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt og fedt i blodet.

På denne baggrund besluttede hollandske forskere sig for at få afklaret hvorvidt et dagligt tilskud på 350 mg magnesium i et halvt år ville have nogen effekt på karstivhed. Der deltog 52 overvægtige personer i den dobbelt-blindede undersøgelse – både mænd og kvinder – med en gennemsnitlig alder på 62 år. Deltagerne blev delt i to grupper. 26 deltagere fik magnesium og 25 deltagere fik uvirksom placebo. Den daglige magnesiumindtagelse blev fordelt med 1/3 efter morgenmaden, 1/3 efter frokost og 1/3 efter aftensmaden.

Resultat af magnesiumindtagelse
Først mod slutningen af undersøgelsesperioden viste der sig en tydelig effekt af magnesiumtilskuddet. Forskernes data viste, at gruppen der havde taget magnesium havde mindre karstivhed. Magnesium viste sig også som et sikkert stof uden alvorlige bivirkninger.

Forskerne undersøgte ikke de underliggende mekanismer i kroppen, men det antages, at magnesium virker ved at blokere for deponering af calcium i karvæggen. Der er dog også andre mulige mekanismer i spil, idet magnesium medvirker til at afslappe muskler samt nedsætte inflammation og oxidativt stress.

Te
Te indeholder også stoffer der har vist en blødgørende virkning på blodkarrene. En undersøgelse har vist, at de der drikker store mængder te, dvs mindst 450 ml dagligt, har mere elastiske blodkar end de, der ikke drikker så meget te.  Man mener det skyldes teens indhold af flavonoider, som dels øger mængden af signalstoffet nitrogenoxid i blodkarrenes cellevæg, hvorfra signalstoffet regulerer blodkarrenes sammentrækning. Derudover har flavonoider vist sig at have en antioxidant-effekt samt betændelseshæmmende virkninger.

K2-vitamin
Forskning har også vist, at højdosis K2-vitamin (180 µg i tre år) givet til raske, midaldrende kvinder også er i stand til at nedsætte karstivhed. Den største effekt blev set ved markant karstivhed.

Refs.
Van Laecke S, et al. The relation between hypomagnesaemia and vascular stiffness in renal transplant recipients. Nephrol Dial Transplant. 2011;26(7):2362-9.
Joris PJ, et al. Long-term magnesium supplementation improves arterial stiffness in overweight and obese adults: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled intervention trial. Am J Clin Nutr. 2016. E-pub ahead of print.
Li, CH, et al. Increased Tea Consumption Is Associated with Decreased Arterial Stiffness in a Chinese Population. PLoS One. 2014 Jan 22;9(1):e86022.
Knapen MH, et al. Menaquinone-7 supplementation improves arterial stiffness in healthy postmenopausal women. A double-blind randomised clinical trial. Thromb Haemost. 2015;113(5):1135-44.

Klik her for at søge mere information om magnesium