Kommende mangel på et kræftforebyggende mineral?

Jordens indhold af det livsvigtige mineral selen er begrænset og bør administreres med omtanke, lyder det fra en gruppe forskere.

Jordens indhold af det livsvigtige mineral selen er begrænset og bør administreres med omtanke, lyder det fra en gruppe forskere.

”Vi er nødt til at varetage klodens sparsomme forekomster af selen meget omhyggeligt”, skrev en gruppe forskere i et videnskabeligt tidsskrift tilbage i 2007. Grunden til forskernes bekymring er det uheldige sammenfald, at selen på den ene side er livsvigtigt mineral og sporstof for mennesker, der blandt andet forebygger flere kræftformer, og på den anden side er et meget efterspurgt mineral til industrielle formål. Industriens efterspørgsel er tilmed stigende globalt set. I landbrugsjorden er mængden af selen ulige fordelt, og forskellige grader af selenmangel i befolkninger er udbredt verden over. Man kan vælge at tilsætte selen til gødning for at løse problemet, som man gør i Finland, men for at udnytte den sparsomme mængde selen optimalt burde man i stedet give det i form af tilskud til dyr og mennesker i de selenfattige områder, er konklusionen.

I Jordklodens sammensætning af grundstoffer er ilt det mest forekommende og silicium er nummer to. Vi skal helt ned på plads nr. 69 for at finde selen i denne tabel. Jordens selenindhold er dog ulige fordelt, idet det varierer globalt fra intet til 1250 mg/kg.

Selen udvindes ikke alene, men som et biprodukt af kobberudvinding. Det anvendes i industrien blandt andet som halvledere, som affarvningsmiddel i glasproduktionen og i fotoreceptorer i kopimaskiner.

Store forskelle på selenindtagelsen
Den gennemsnitlige, daglige seleniumindtagelse i Europas befolkninger går fra 27 – 70 µg. Sammenlign dette med den gennemsnitlige, daglige indtagelse i USA: 106 µg, og Venezuela: 200-350 µg. Sådanne forskelle afspejler sig også i det meget varierende selenindhold i mennesker verden over. Vi finder værdier på 3 mg i new zealændere og 14 mg i nogle amerikanere.

At bo i et lav-selenområde vil sige, at landbrugsjorden enten ikke indeholder ret meget selen, eller at planterne ikke optager selen fra jorden eller en kombination af disse. Det er faktorer som hvilken type uorganisk selen der findes i jorden, klimaet, mængden af organiske stoffer i jorden, temperatur, pH osv, der spiller ind. Her finder vi samtidig forklaringen på, at mennesker kan lide af selenmangel. Det gælder ikke mindst for store dele af Europa og ikke mindst for Danmark, hvor vores selenindtag kan kaldes suboptimalt.

Selen-fødekæden
Selen er ikke et livsvigtigt mikronæringsstof for planter, omend det kan forbedre deres vækst. Planter optager selen fra jordbunden i form af uorganiske grundstofsalte, primært selen-selenat og i mindre grad -selenit. Planterne indbygger derefter det optagne selen og konverterer det til forskellige organiske selenforbindelser som især selenomethionin og i mindre grad selenocystein samt andre selenforbindelser. Disse selenformer indgår i planternes proteinstoffer. Mennesker får selen ved at spise disse planter eller fra dyr, som har spist disse planter.

I kroppen indgår selen i en række forskellige selenoenzymer som blandt andet har stor betydning for vores beskyttelse mod oxidative skader på cellerne, hjerte-karsygdom, vores stofskifte,  immunforsvar og dermed beskyttelse mod visse kræftformer, for sædkvaliteten samt for vækst af hår og negle.

De mest selenfølsomme selenoenzymer kræver ifølge amerikanske forskere en del mere selen for at fungere optimalt end de 38 – 47 µg, som vi ifølge EFSA får fra kosten i Danmark. Selv en sund og varieret, gennemsnitlig, dansk kost vil ikke kunne honorere så højt et selenindtag. Et indtag svarende til den oprindelige ADT-værdi på 125 µg selen ville derimod være velegnet til at opnå dette.

Håndtering af selenmangel i de nordiske lande
I slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne blev en daglig selenindtagelse på mellem 50 og 200 µg anset for at være sikker og tilstrækkelig i USA.

I Danmark have man på det tidspunkt ingen anbefalet dagligt tilførsel for selen. Man tog derfor den lave og den høje grænseværdi fra USA og lagde sammen og dividerede med to. Resultatet blev den nævnte første danske anbefalede daglige tilførsel (ADT) på 125 µg, der ligesom i USA blev vurderet til at være både sikker og forebyggende.

I Norge var det gennemsnitlige selenindtag på det tidspunkt ca. 70-80 ug / dag, hvilket var højt nok til at nå indenfor de amerikanske anbefalinger.

I Finland nåede man kun op på ca. 30 ug / dag, og i Sverige stod det ikke meget bedre til end i Finland. Finland og Sverige greb deres mangelsituation meget forskelligt an. I Finland vurderede man, at befolkningens lave selenindtag ville medføre en markant stigning i antallet af dødsfald relateret til hjertesygdom. Derfor besluttede man at tilsætte selen til kunstgødningen. Det var man imidlertid ikke interesseret i at gøre i Sverige. Da en nordisk ekspertgruppe prøvede at få indført fælles nordiske anbefalinger for selenindtagelse, besluttede gruppen i stedet for at følge de amerikanske anbefalinger, at sænke ADT-grænsen således, at den gennemsnitlige svenske selenindtaglse ikke lå under de fælles nordiske anbefalinger. I dag er disse fælles nordiske anbefalinger for selen på 55 µg, hvilket er meget tæt på den oprindelige lave grænseværdi.

Gødning med selen versus direkte tilskud
Den årlige produktion af kunstgødning er omkring 155.057.000 ton. Hvis man tilsætter selen til gødningen i  en størrelsesorden 10 ug pr kg gødning, vil være behov for omkring 1.500 ton årligt, hvilket er omkring halvdelen af verdens selenproduktion.
Man kan også give selen direkte til dyrene, enten via tilskud til foderet eller via orale kosttilskud metoder, hvis planterne mangler selen.

Forskellige dyr kræver forskellig mængde selen. Ved et gennemsnit på 0,1 ug/kg foder (tørstof), og en gennemsnitlig indtagelse af foder til små og store husdyr på 2 kg (tørstof) pr dag, kræves ca. 0,2 ug selen per dyr per dag eller omkring 0,1 g om året. Hvis cirka 1 milliard dyr får tilskud, vil der være behov for omkring 100 ton eller omkring 4% af den årlige selenproduktion.

Hvis vi antager, at omkring en tredjedel af verdens befolkning på 6,5 mia. vil have fordel af et dagligt tilskud på 100 µg selen, vil der være behov for 72 ton. Indregnes et vist spild af fødevarer, skal vi regne med ca. 100 ton. Det er kun omkring 4% af verdens årlige selenproduktion. Det er derfor nemt at indse, at denne måde at udnytte et sparsomt mineral på, er mere effektiv end gødningsmetoden. Man kunne også overveje at forske i mere effektive måder at selenberige planter på.

Lidt selen med store konsekvenser
Hvis en tredjedel af verdens befolkning på 6,5 mia tog en daglig selentablet med 100 µg selen, ville det kun udgøre ca. 3% af den samlede årlige selenproduktion, og hvis alle danskere gjorde det, ville vi alle vores selenoproteiner fungere optimalt med hvad deraf følger.

Referencer
Haug A, et al. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007;19(4):209-28.
McCann JC, Ames BN. Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB J. 2011;25(6):1793-814.
Selenium-enriched yeast as source for selenium added for nutritional purposes in foods for particular nutritional uses and foods (including food supplements) for the general population. Scientific Opinion of the Panel on Food Additives. The EFSA Journal (2008) 766, 1-42.

Klik her for at læse mere om selens virkninger på helbredet

B-vitaminer gavner plejehjemsbeboere

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

En videnskabelig undersøgelse har vist, at tilskud af vitamin B6, folinsyre og vitamin B12er i stand til at forbedre de kognitive evner og nedsætte graden af depression og mængden af stoffet homocystein i blodet hos en gruppe ældre plejehjemsbeboere der led af mild kognitiv svækkelse.

Undersøgelsen der stammer fra Korea, var et mindre forsøg med ialt 48 ældre over 65 år. De blev ved hjælp af lodtrækning inddelt i to grupper med hver 24 deltagere, hvor den ene gruppe fik et B-vitaminkompleks og den anden gruppe, der fungerede som kontrolgruppe, fik et uvirksomt tilskud.

Forsøgsperioden varede i 12 uger. Resultaterne viste, at efter undersøgelsens afslutning opnåede deltagere i B-vitamin-gruppen en klart bedre score i tests der viste deres mentale formåen sammenlignet med kontrolgruppen. B-vitamingruppen havde også mindre depression og deres homocysteinniveau var lavere end kontrolgruppens. Undersøgelsens resultat støtter tidligere undersøgelser, der har vist, at vitamintilskud kan forbedre kognitionsevnen og forebygge demens.

Af ukendte årsager oplyser forskerne ikke, hvor stor en B-vitamin-dosering der indgik i undersøgelsen, blot at doseringen har kunnet rummes i en enkelt daglig tablet, som deltagerne tog en halv time efter morgenmaden. På baggrund af undersøgelsens resultat, har forskerne tænkt sig at lave en større undersøgelse der skal bekræfte resultatet.

Homocystein og risikoen for demens
Det er tidligere blevet diskuteret i hvor høj grad niveauet af stoffet homocystein i blodet har at gøre med svind af hjernevæv og efterfølgende nedsatte kognitive evner. Resultaterne fra tidligere undersøgelser har været blandede. Den store Framingham-undersøgelse har tidligere vist, at niveauer over 14 mmol per liter serum fordoblede risikoen for at udvikle demens. Det normale niveau af homocystein er under 10 µmol/l. Niveauet af homocystein er med andre ord værd at tage alvorligt.

HOMOCYSTEIN
Homocystein er en ikke-gavnlig aminosyre som dannes i kroppen som følge af det normale stofskifte. Homocystein kan imidlertid omdannes til den gavnlige aminosyre methionin, hvis vi har nok af visse vitaminer. Det drejer sig primært om vitaminerne B6, folsyre og B12. Nyere forskning tyder endvidere på, at også C-vitamin kan omdanne homocystein.

 

Ref.
Lee H.K, et al.  Effects of Multivitamin Supplements on Cognitive Function, Serum Homocysteine Level, and Depression of Korean With Mild Cognitive Impairment in Care Facilities. J Nurs Scholarsh. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer og homocystein

D-vitamin særlig vigtigt til gravide

D-vitamin er lige som en lang række andre næringsstoffer uhyre vigtigt for en normal graviditet og et sundt barn.

D-vitamin er lige som en lang række andre næringsstoffer uhyre vigtigt for en normal graviditet og et sundt barn.

De fleste kommende mødre må formodes at være klar over, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt af B-vitaminet folsyre for at få et normalt udviklet barn. Det er mere uklart i hvor høj grad kvinderne også er klar over, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt D-vitamin i denne forbindelse. De mange eksempler på et lavt D-vitaminniveau, der er konstateret, tyder på, at der er behov for mere viden på området. Denne lille artikel opridser de vigtigste argumenter.

En dansk undersøgelse kaldet Odense Børnekohorte som følger 2.550 odenseanske børnefamilier fra tidligt i graviditeten og frem til barnets 18. år har vist, at over en fjerdedel af kvinderne i undersøgelsen led af D-vitaminmangel. Ud fra undersøgelsen tyder det på, at mangel på D-vitamin tidligt i graviditeten er forbundet med over dobbelt så høj risiko for spontan abort inden tolvte graviditetsuge.

Derudover har data fra en amerikansk undersøgelse med 876 gravide kvinder i alderen 18 til 39 år vist, at tilskud af D-vitamin i den tidlige graviditet nedsætter risikoen for at få et barn med astma og vejrtrækningproblemer. Alle kvinderne i undersøgelsen havde en høj risiko for at føde en barn med astma. Kvinderne blev delt i to grupper. Den ene gruppe fik 10 mikrogram D-vitamin, hvilket er den dosering, som den danske Sundhedsstyrelse anbefaler til gravide. Den anden gruppe fik 110 mikrogram D-vitamin. Da deres børn blev tre år, blev antallet af astma og vejrtrækningsbesvær gjort op og viste, at der i høj-dosis D-vitamingruppen var 6,1% færre tilfælde af astma og vejrtrækningsbesvær. Det er ikke helt nok til at gøre resultatet statistisk sikkert, hvilket måske skyldes, at begge grupper fik D-vitamin-tilskud. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA.

De kvinder der er

  • overvægtige
  • ikke kommer meget ud i sollyset eller er tildækkede, når de er udendørs
  • har mørk hud

har en forøget risiko for at lide af D-vitaminmangel, og det gælder i øvrigt for alle. Der kan også være andre årsager til en nedsat optagelse af D-vitamin. Er man i tvivl, kan det være nødvendigt at få målt niveauet af D-vitamin.

Hvorfor har jeg brug for D-vitamin under graviditeten?

D-vitamin er nødvendigt for både mor og barn. Forskning har vist, at D-vitamin støtter en sund celledeling. D-vitamin nødvendigt for optagelse og omsætning af calcium og fosfor, nødvendigt for dannelse af knogler og tænder. Kroppens immunforsvar behøver D-vitamin for at fungere optimalt. Tilstrækkeligt D-vitamin beskytter mod svære tilfælde af svangerskabsforgiftning, og et lavt niveau af D-vitamin i blodet øger risikoen for behov for kejsersnit. Man har fundet en forbindelse mellem lave niveauer af D-vitamin i blodet og en øget risiko for visse typer af kræft, autoimmune sygdomme, neurologiske sygdomme, insulinresistens og hjertekarsygdomme.

 

Refs.

http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyt_sund/risiko_for_spontan_abort
Litonjua AA, et al. Effect of prenatal Supplementation With Vitamin D on Asthma or Recurrent Wheezing in Offspring by Age 3 years. The VDAART randomized Clinical Trial. JAMA 2016:315(4):362-70
Bodnar LM, et al. Maternal vitamin D status and the risk of mild and severe preeclampsia. Epidemiology. 2014;25(2):207-14.
Merewood A, et al. Association between vitamin D deficiency and primary cesarean section. J Clin Endocrinol Metab 2009;94:940–5.
Deeb KK, et al. Vitamin D signalling pathways in cancer: potential for anticancer therapeutics. Nat Rev Cancer.2007;7(9):684-700.
Anderson JL, et al. Relation of vitamin D deficiency to cardiovascular risk factors, disease status, and incident events in a general healthcare population. Am J Cardiol. 2010;106(7):963-8.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Ingen vej udenom D-vitamintilskud i Danmark

piller-sol-sild

En lille undersøgelse peger på, at D-vitamin i form af kosttilskud er den nemmeste og mest stabile måde at sikre et tilstrækkeligt niveau af dette vigtige vitamin.

En undersøgelse af danskernes D-vitaminniveauer har vist, at 43% har mangel på dette vigtige vitamin. Danmarks Radios nye sundhedsprogram, Sundhedsmagasinet, satte i deres første udsendelse den 5. januar 2016, D-vitamin på dagsordenen. Med en lille, men uden tvivl repræsentativ undersøgelse, dokumenterede programmet for det første, at D-vitaminmangel er udbredt i befolkningen, for det andet at D-vitamintilskud gennemsnitligt er lige så effektivt som sol og giver en mere sikker effekt og endelig, at selv 300 g fed fisk om ugen ikke er nogen garanti for at få nok D-vitamin.

Vi får for lidt D-vitamin, hvis vi indeholder mindre end 50 nmol D-vitamin per liter blod. Symptomerne kan være diffuse i form af træthed, dårligt humør og manglende energi. Andre følgevirkninger er en øget risiko for at udvikle kræft, hjertesygdom, autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens eget væv. Kvinder med D-vitaminmangel øger deres risiko for spontan abort.

På den baggrund havde redaktionen bag DRs nye sundhedsmagasin udtænkt en interessant lille undersøgelse, hvor de ønskede at sammenligne effekten af tre forskellige kilder til D-vitamin: Fed fisk, vitaminpiller og sydens sol på deltagere fra et rejsebureau over en periode på 14 dage.

Mange manglede D-vitamin
Før undersøgelsen blev iværksat, fik deltagerne målt deres D-vitaminniveau. Ud af 37 undersøgte havde 16 et lavt D-vitaminniveau, dvs. under den officielle grænseværdi på 50 nmol/l. Disse 16 blev delt i tre grupper:

Fiskegruppen: Seks deltagere skulle spise 100 g fed fisk tre gange om ugen
Vitamingruppen: Fem deltagere skulle dagligt spise en D-vitaminpille med 25 mikrogram D-vitamin
Solgruppen: Fem deltagere blev sendt sydpå til Cuba og Tenerife, hvor solen står højt nok på himlen til at man kan danne D-vitamin i huden på denne tid om vinteren

Sol og piller lige effektivt
Undersøgelsen viste, at alle tre grupper fik forbedret deres D-vitaminniveau. Sol og D-vitaminpiller kom ind på en samlet førsteplads. Det betyder, at de gennemsnitligt var lige effektive til at hæve kroppens D-vitaminniveau. 11 deltagere ud af de 16 nåede op på mindst 50 nmol/l D-vitamin i blodet. Både de to deltagere med det højeste D-vitaminniveu og en deltager uden nogen forbedring kom fra solgruppen, hvilket gør denne løsning lidt usikker. Det fremgik ikke, hvorfor niveauet ikke steg hos denne person. De lysfølsomme ure, som solgruppens deltagere var blevet udstyret med viste, at de i gennemsnit fik 30 timers sol om ugen.

Deltagernes kommentarer
Blandt deltagernes kommentarer fremgik det, at det var en beskeden indsats blot at tage en pille, hvorimod en deltager fra fiskegruppen var overrasket over, hvor meget fisk man skulle spise for at få nok D-vitamin. Deltagerne i solgruppen var ikke overraskende glade for sydens sol.

Tilskud er god sundhedsøkonomi
I udsendelsen blev overlæge på Hvidovre Hospital Dr. Jens-Erik Beck Jensen interviewet. Han kom blandt andet ind på de økonomiske aspekter ved måling og tilskud af D-vitamin til danskerne, hvor man vurderede, at en optimering af befolkningens D-vitaminniveau ville kunne spare sundhedsbudgettet for 15 – 16 % af udgifterne.

Det er jo et voldsomt beløb som medfører, at det vil kunne betale sig at indføre mere omfattende målinger af befolkningens D-vitaminniveau, hvilket er i modstrid med Sundhedsstyrelsen hidtidige smallere anbefalinger vedrørende dette, hvor de tidligere har skrevet at:

Måling af D-vitamin bør forbeholdes personer i risiko for svær D-vitaminmangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom”.

En anden ting som overlæge Beck Jensen nævnte i udsendelsen var, at den brede, gavnlige effekt af D-vitamin først opnås ved et indhold i blodet på 75 nmol/l, hvilket ikke er realistisk at opnå ved kun at spise fisk.

Nogle ting som sandsynligvis ville have gjort resultatet hos vitamingruppen endnu bedre var, hvis alle piller blev taget til et måltid mad eller der var anvendt et D-vitamintilskud i en kapsel med olie. I udsendelsen ser vi deltagere, der skyllede den anvendte tablet ned mellem måltider med vand. D-vitamin er fedtopløseligt og skal derfor bruge noget fedt for at blive ordentligt optaget. Også af denne grund vil olieholdige kapsler i en god kvalitet være at foretrække frem for tabletter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fisk – en usikker kilde til D-vitamin
Med hensyn til fisk som kilde til D-vitamin, så er det en kendsgerning, at vi får stadig flere fisk fra dambrug, som typisk indeholder langt mindre D-vitamin end fritlevende fisk, som i øvrigt kan være forurende. Under alle omstændigheder er det tæt på umuligt at vide, hvor meget D-vitamin man får fra fisk.

Sol – kun om sommeren i Danmark
Sollys hører til blandt de mest effektive måde at skaffe sig D-vitamin. De vitamindannende UV-B stråler skal dog have en vis styrke for at kunne danne D-vitamin i huden. Det har de kun om sommeren i Danmark. Derfor var solgruppens deltagere nødt til at rejse sydpå for at på D-vitamin af denne vej. Det er ikke alle der har tid og råd til det. Vi er også i årevis blevet advaret mod for meget sol, som hævdes at fremme især kræft i huden samt i læberne og øjnene, så denne løsning indeholder også usikkerhedsmomenter.

Fødevareberigelse i andre nordiske lande
Ifølge udsendelsen tager kun hver 10. dansker tilskud af D-vitamin, men hver 6. tager en multivitamin, som typisk indeholder noget D-vitamin. Vi får ca. 2 – 4 mikrogram D-vitamin fra kosten. Det er ikke ulovligt at berige kosten med D-vitamin i Danmark, men vi bryder os ikke om fødevareberigelse. Denne løsning har man valgt i Norge, Sverige og Finland. I Finland er man på denne vis er nået op på 10 mikrogram D-vitamin ved at tilsætte D-vitamin til mælkeprodukter, hvor befolkningen kun fik 4,5 mikrogram før berigelsen. Man skal dog eksempelvis drikke en hel liter vitaminberiget mælk for at få 10 mikrogram D-vitamin.

Så hellere et dagligt D-vitamintilskud til maden!

Se udsendelsen her: https://www.youtube.com/watch?v=ZMmce4TF7ZE
Se uddrag fra udsendelsen https://www.youtube.com/watch?v=ZHXMNXdVDZY

Kilk her for at søge mere information om D-vitamintilskud

Åreforkalkning, hvad kan vi selv gøre?

Bypass_pixabay

En bypass-operation på hjertets kranspulsårer. Der påsys nye blodkar som ofte tages fra vener i benet således, at blodet kan løbe forbi det forsnævrede eller tilstoppede blodkar. Så langt skulle det helst ikke komme, hvis der forebygges i tide.

Åreforkalkning er en snigende sygdom, der rammer næsten alle danskere på et eller andet tidspunkt. Der er dog ingen grund til at vente på, at lægen begynder at skære i os for at skrabe forkalkning ud af vores blodkar, idet der er en lang række ting, vi selv kan gøre for at sygdommen ikke udvikler sig og bliver behandlingskrævende.

Ved åreforkalkning forsnævres pulsårerne, hvorved blodgennemstrømningen nedsættes. Det medfører mindre ilt og næring til kroppens celler, hvilket medfører sygdom i væv og organer og i sidste ende, vævsdød. Symptomerne opstår normalt først, når blodkarret er 2/3 blokeret, eller hvis en blodprop river sig løs og blokerer blodstrømmen, hvor blodkarret er mindre. Åreforkalkning er ikke jævnt fordelt i kroppens arterier. Den ses i pulsårer og ofte ved forgreninger. Vener og lungearterier forkalker ikke. Lettere åreforkalkning er ikke noget, der nødvendigvis giver komplikationer eller mærkbare symptomer. Åreforkalkning kan begynde allerede i teenage-årene. Kvinder forkalker typisk 5 – 10 år senere end mænd, hvilket tilskrives indflydelse fra deres kønshormoner.

Åreforkalkning består ikke blot af kalk, men er et kompleks der ud over kalk består af oxideret kolesterol, hvide blodlegemer, fedt, fibrin og blodplader.

Ingen åreforkalkning i intakte blodkar
Det er stadig ikke fuldt afklaret, hvorfor åreforkalkning dannes til at begynde med, men der er en underliggende årsag: Skade på blodkarret. Vi ved, at åreforkalkning ikke opstår i intakte blodkar. For at åreforkalkning kan finde sted, skal der først opstå en eller anden form for skade på den, hvilket samtidig betyder, at der vil være noget inflammation. Hvis vi forestiller os, at det var muligt at holde vores karvægge helt fri for skader/inflammation, ville der ikke opstå åreforkalkning uanset mængden af kolesterol og fedt i blodet. Det kunne forklare, hvorfor både personer med højt og lavt kolesteroltal kan blive åreforkalkede. Det var også den indfaldsvinkel, biokemikeren og Nobelprismodtageren Linus Pauling benyttede som forebyggelse mod åreforkalkning.

Linus Paulings løsning på åreforkalkningsproblemet
Linus Pauling er citeret for at sige: “Jeg tror, vi kan få næsten fuld kontrol over hjertekarsygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde ved korrekt anvendelse af (C-vitamin og lysin) … endda helbrede dem”. Pauling anbefalede ret store doser: 5-6 g C-vitamin og 2 g lysin dagligt.  Aminosyren lysin virker angiveligt ved at binde lipoprotein a (et klæbende kolesterollignende stof) i blodet således at det ikke sætter sig på blodkarrene.  C-vitaminet styrker arterievæggende så den bliver mere modstanddygtig over for skader. Forskeren Matthias Rath tilføjer aminosyren prolin som forebyggelse mod de skader på blodkarrene som er forudsætningen for åreforkalkning. Det er dog usikkert hvor meget lysin og C-vitamin vil reducere eksisterende åreforkalkning.

Regler med undtagelser
De faktorer der er anerkendt for at kunne øge  risikoen for at udvikle åreforkalkning drejer sig om sukkersyge, rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, for lidt motion, usund kost, stress og forhøjet kolesterol i blodet. Arv, alder og køn spiller også en rolle. Jo højere alder, desto højere risiko. Kendskab til disse faktorer er nyttige retningslinier for sund livsstil. Problemet med dem er blot, at de ikke er konsekvente. Det vil eksempelvis altid være en god ide at holde op med at ryge, og det vil også nedsætte risikoen for at udvikle åreforkalkning, men der er generelt for mange undtagelser fra disse regler, og når det går galt, er sundhedssystemets muligheder for at behandle sygdomme med få undtagelser ret drastiske, idet de behandles med forskellige kirurgiske indgreb og nogle former for medicin med de bivirkninger, der kan følge.

Mikroorganismer kan medføre åreforkalkning
Forskere anerkender nu, at bakterier fra paradentose trænge ud i blodet og skabe betændelse og dermed den irritation og skade på kroppens blodkar, som kan udvikle sig til åreforkalkning. Det er særlig alvorligt, når det sker i hjertets kranspulsårer. Ifølge Hjerteforeningen har patienter med svær paradentose 6,6 gange større risiko for at udvikle hjertesygdom end raske.

Andre forskere ser en række forskellige bakterier, vira og andre mikroorganismer samt de stofskifteprodukter som de udskiller, kaldet (toksiner), som den væsentligste faktor for udviklingen af åreforkalkning.

Her er listet en række af de bedste stoffer der forebygger og reducerer åreforkalkning:

Vitaminer, vitaminlignende stoffer & mineraler

  • C-vitamin styrker blodkarrene og de hvide blodlegemer som bekæmper infektion i kroppen. Det er en vigtig antioxidant som nedsætter leverens produktion af stoffet C-Reaktivt protein, der er et mål for graden af betændelse i kroppen og som også er forhøjet ved bakterieinfektioner. Det har også vist sig, at tilskud kunne sænke stressniveu og blodtryk hos overvægtige børn
  • D-vitamintilskud kan sænke et forhøjet blodtryk ved D-vitaminmangel, og så har forskning vist, at lavt D-vitamin øger hjerte-kardødeligheden
  • Coenzym Q10: Har ingen direkte virkning på åreforkalkning, men er alligevel vigtig for hjerte-karfunktionen ved at kunne sænke et forhøjet blodtryk, beskytte kolesterol mod den oxidering, der indleder forkalkningsprocessen og generelt øge hjertets pumpekraft og kroppens energiniveau. Endelig kan tilskud modvirke de bivirkninger der opstår fra kolesterolsænkende medicin som en følge af nedsat Q10-produktion i kroppen
  • K-vitamin: Både vitamin K1 og K2 virker mod åreforkalkning, men K2 synes at virke lidt bedre. K-vitamin regulerer de proteiner i kroppen, som dirigerer calcium til knoglerne i stedet for til arterievæggen. Særligt patienter i behandling med stoffet warfarin synes at have en høj risiko for at forkalke, især når de samtidig advares mod at spise K-vitaminrige fødevarer. Der er i øvrigt ikke noget, der tyder på, at et at øget indtag af K-vitamin, f.eks. som tabletter eller i form af grøntsager, øger blodets koagulation i en sådan grad, at der opstår fare for blodpropper.
  • Selen indgår i en række selenoproteiner med antioxidantvirkning, Glutathion-peroxidase (GSHpx), som modvirker oxidering af LDL. Selenoprotein P menes at beskytte blodkarrenes inderside mod fri radikal-skade.
    Magnesium er med til at sænke blodtrykket og forebygge åreforkalkning

Urter

  • Ginkgo biloba indeholder en række aktive plantestoffer som flavonglycosider, ginkgolid og bilobalid der forbedrer blodkredsløbet. Vælg altid standardiserede produkter
  • Hvidløg: Forskning tyder på, at hvidløg og standardiserede hvidløgsekstrakter med deres indhold af blandt andet allicin, alliin og æteriske olier kan reducere eksisterende plakdannelse. Hvidløg fortynder også blodet
    Ingefær indeholder blandt andet gingerol, zingeron og æteriske olier. Ingefær nedsætter aldersrelateret oxidativt stress og styrker blodcirkulationen
  • Te: Både grøn og sort te med deres indhold af polyfenoler virker mod åreforkalkning på tre forskellige måder: Ved at sænke kroppens indhold af lipider, dvs. nedsætte LDL-kolesterol og triglycerider, ved at virke som antioxidant og ved at opløse den fibrin, som indgår i plakdannelse
  • Boghvede med sit indhold af blandt andet rutin og fagopyrin understøtter kredsløbet og styrker blodkarrende. Det er også godt ved tendens til åreknuder og hæmorider,. Det sænker kolesterolniveauet og er er med til at modvirke forhøjet blodtryk.

Carnitin
Aminosyren carnitin nedsætter blodets samlede kolesterolmængde og nedbringer det blodfedt, der faktisk udgør en større risikofaktor end den generelle kolesterolkoncentration. Samtidig øger den også HDL, som transporterer kolesterol til leveren, hvor det nedbrydes af enzymet hepatisk lipase og forsvinder med galden. Carnitin forbedrer tolerancen overfor fysisk aktivitet hos personer med lidelser i kranspulsårene. Carnitin giver øgede energiressourcer og udvider blodkarrene

Essentielle fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA som især findes i fiskeolie modvirker inflammation i kroppen og nedsætter mængden af triglycerider (fedt) i blodet.

For mange omega-6 fedtsyrer i kroppen i forhold til omega-3 skaber inflammation, som fremmer åreforkalkning. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (Gammalinolensyre) som modvirker inflammation. Den bedste kilde til GLA er fra planterne Hjulkrone (Borago officinalis) og  kæmpenatlys (Oenothera biennis)

Andet

  • Regelmæssig motion er rigtig godt, idet det sænker blodtryk og hvilepuls. Træning ved åreforkalkning kan også stimulere en vækstfaktor, så der dannes, nye, små blodkar, der kan forsyne det område med ilt og næring, der er i underskud på grund af forkalkning. Dog bør man i de mere fremskredne tilfælde af åreforkalkning altid rådføre sig med egen læge for at undgå, at belaste kredsløb og hjerte for hårdt
  • Alkohol modvirker åreforkalkning på flere måder: Det øger blodets indhold af det gavnlige HDL-kolesterol. Det hæmmer blodets evne til at størkne ved at nedsætte dannelsen af blodplader i knoglemarven, og så hæmmer det betændelsesreaktioner i blodkarvæggen. Kvinder må godt drikke 1 genstand alkohol daglig og mænd 1-2 genstande
  • EDTA i form af intravenøse magnesium-EDTA-behandlinger: Denne type EDTA fjerner åreforkalkning på indirekte vis ved at  fjerne overskydende jern og kobber fra blodet og øger dannelsen af signalstoffet kvælstofoxid som får pulsårevæggens muskler til at slappe af, hvorved blodgennemstrømningen øges. Denne metode der udføres på særlige lægeklinikker, er ikke tilskudberettiget og ikke er officielt anerkendt. Til gengæld findes der mange patientberetninger som kan fremvise imponerende resultater, og i 2013 udkom der et solidt videnskabeligt studie kaldt TACT samt et endnu mere imponerende substudie herfra udført på diabetespatienter der tidligere havde haft et hjerteanfald og som derfor er i højrisikogruppen, når det gælder åreforkalkning. Især substudiet har overrasket hjertelæger verden over, idet det viste et markant nedsat antal af dødsfald og hjertetilfælde i gruppen der fik magnesium-EDTA i forhold til placebogruppen.

 

Refs.
Morré, SA, et al. Microorganisms in the aetiology of atherosclerosis. J Clin Pathol 2000;53:647-654
Fernandes PR, et al. Vitamin C restores blood pressure and vasodilator response during mental stress in obese children. Arq Bras Cardiol. 2011;96(6):490-7.
Matsuura E, et al. Oxidation of LDL and its clinical implication. Autoimmun Rev. 2008;7(7):558-66.
Nicoll R, et al  A review of the Effect of Diet on Cardiovascular Calcification. Int J Mol Sci. 2015;16:8861-83
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
DiNicolantonio JJ, et al. The health benefits of vitamin K. Open Heart 2015;2:doi:10.1136/openhrt-2015-000300
Dobnig H, et al. Independent association of low serum 25-hydroxyvitamin d and 1,25-dihydroxyvitamin d levels with all-cause and cardiovascular mortality. Arch Intern Med. 2008;168(12):1340-9.
Koscielny J, et al. The antiatherosclerotic effect of Allium sativum. Atherosclerosis. 1999;144(1):237-49.
He J, et al. Oats and buckwheat intakes and cardiovascular disease risk factors in an ethnic minority of China. Am J Clin Nutr. 1995;61(2):366-72.
Vinson JA, et al. Green and Black Teas Inhibit Atherosclerosis by lipid, Antioxidant, and Fibrolytic Mechanisms. J Agric. Food Chem 2004;52:3661-65.
Thompsom PD, et al. Exercise and Physical Activity in the Prevention and Treatment of Atherosclerotic Cardiovascular Disease. Circulation. 2003;107:3109-16
Kiechl S, et al. Alcohol Consumption and Atherosclerosis: What Is the Relation? Prospective Results From the Bruneck Study. Stroke.1998;29:900-7.
Escolar E, et al. The effect of an EDTA-based chelation regimen on patients with diabetes mellitus and prior myocardial infarction in the Trial to Assess Chelation Therapy (TACT). Circ Cardiovasc Qual Outcomes. 2014;7(1):15-24.

Klik her for at søge mere information om stoffer mod åreforkalkning

Bliv ”Q10-ekspert” med videoforedrag

Marianne-Torunn-Arne

Websiten sund-forskning er begyndt at formidle information om forskellige sundhedsrelaterede emner via korte og lange videoer

Helsewebsiten sund-forskning har for nylig fået lavet en stor afdeling med korte videoer om forskellige sundhedsrelaterede emner. Blandt andet har de en sektion med foreløbig 18 små videoer om coenzym Q10. Videoerne, der er mellem et og tre minutter lange, en enkelt er på seks minutter, handler om Q10 i relation til forskellige sygdomme og helbredsproblemer.

Der er også generel information om selve stoffet, både let tilgængeligt og mere uddybende. De helbredsproblemer der gennemgås kan alle bedres med tilskud af Q10. Det drejer sig om for eksempel forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme, mangel på energi, nedsat fertilitet, åreforkalkning, forhøjet kolesterol og blodfedt, paradentose, tinnitus, ældning af huden, Parkinsons og Huntingtons syge m.fl.

Det er naturopath Marianne Palm og biokemiker og naturopath Torunn Laksafoss der underviser på disse videoer.

Det er mange områder, der har gavn af Q10, men det er måske ikke så mærkeligt, når vi tager i betragtning, at Q10 er stof, der er medansvarlig for 95% af kroppens samlede energiproduktion. Det er også årsagen til, at det tiltrækker sig stadig større opmærksomhed hos forskere og folk interesseret i sundhed.

Masser af Q10-information
Nu er det ikke fordi nettet mangler information om Q10 for dem, der søger viden om det. Alligevel skal man somme tider bruge uforholdsmæssig lang tid på at finde de ønskede informationer. Læser man kun dansk begrænser det udbuddet af dybere information om stoffet markant.

Forskning har i øvrigt vist, at tekster læst fra en skærm giver en mere overfladisk læsning der hurtigere glemmes end tekster der læses fra papir. Konsekvensen må blive, at man må printe, hvis man bedre skal tilegne sig ny viden.

Nogen husker faktisk bedst ved at lytte, og her kommer videoerne til deres fulde ret.

Råt og uforsødet interview med Arne Astrup
Der er dog også mange andre gode videoer om sundhed på menuen. En særlig positiv overraskelse er videoen: ”Råt og uforsødet” med professor Arne Astrup, som i et 54 minutter langt interview blandt andet fortæller om sit nuværende arbejde som leder af  Institut for Idræt og Ernæring. Han fortæller også om sine forskningsprojekter og visioner, om sit syn på fødevareproblematikken og kostrådene, hans kamp for at få industrielt fremstillede transfedtsyrer forbudt, om sukker, mættet fedt og kolesterol, overvægt, fedme og vitaminer og mineralers positive indvirkning på stress samt om hans personlige udvikling som menneske.

 

Links

Se videoerne om Coenzym Q10 her  
Se interviewet med Arne Astrup her  

Kosttilskud forbedrer skoleelevers opførsel

Pixabay_bored

Mangel på essentielle næringsstoffer i form af omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler øger risikoen for såkaldt anti-social opførsel hos skolebørn, viser et nyt forsøg.

Forskere fra Oxford University har vist, at det er muligt at forbedre teenageres opførsel i skolen ved hjælp af kosttilskud. I dette tilfælde med hjælp af et kombineret tilskud af vitaminer, mineraler og fiskeolie. Ikke at det er første gang forskere har kunnet demonstrere en adfærdsforbedrende effekt af disse typer tilskud. Det er tidligere vist på skolebørn og på indsatte i fængsler, men flere forsøg styrker kun den videnskabelige indsigt i emnet og pålideligheden af denne type forsøg.

I forsøget deltog 196 gennemsnitlige skoleelever i alderen 13 til 16 år uden nogen diagnoser så som ADHD og sprogforstyrrelser. Deltagerne blev delt i to hold á 98 elever. Det ene hold fik hver dag en stærk multivitamin med mineraler samt et tilskud af omega-3 fedtsyrer i form af  165 mg EPA og 116 mg DHA og det andet hold fik placebo i form af kalktabletter og solsikkeolie. Forsøget var dobbelt-blindet, så ingen med sikkerhed kunne vide, hvem der fik hvad. Forsøgets længde var 12 uger.

En overraskelse
Det der gjorde det vanskeligt at opnå sikre forbedringer i dette forsøg var, at mængden af disciplinære sager på skolen i forvejen var lav. Forsøget viste dog noget, der overraskede forskerne.

I løbet af skolesemesteret steg mængden af disciplinære overtrædelser markant (med 25%) i både tilskuds- og placebogruppen. Men da eleverne i vitamingruppen blev opdelt i to grupper hvor den ene gruppe som udgangspunkt havde et lavt antal overtrædelser og den anden et højere antal, viste gruppen med det lave antal overtrædelser sig at øge antallet af overtrædelser, hvorimod gruppen med udgangspunkt i en høj mængde overtrædelser forbedrede deres opførsel.

Forskernes hovedkonklusion er, at :

  • Teenagere fra dårligt stillede hjem har en tendens til at have et meget lavt indhold af omega-3 fedtsyrerne DHA, EPA og andre mikronæringsstoffer
  • Disse lave niveauer kan effektivt forøges ved at tage passende kosttilskud
  • Et øget indtag af disse næringsstoffer kan nedsætte de studerendes forstyrrende adfærd
  • Denne forbedring vil kun medføre en reduktion i disciplinære overtrædelser hos dem der fra starten har mange overtrædelser

Forskerne fremfører den teori, at antallet af elever i deres forsøg kan have været for lille, men også at tilskud i denne gruppe kunne have øget deres generelle årvågenhed og energi, som kan have gjort dem ukarakteristisk urolige, og det kan være blevet opfattet som dårlig opførsel af lærerne. Derfor kan kosttilskud være en effektiv terapeutisk tilgang hos dem, der har en meget dårlig opførsel, men ikke i samme grad hos dem, hvis adfærd er mere typisk.

Alle essentielle næringsstoffer er per definition vigtige, men omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er i særlig grad vigtige i den periode, hvor hjernen vokser, hvilket gør den ekstra sårbar overfor mangel på disse fedtsyrer. Forsøget viste, at eleverne havde lave niveauer af både omega 3 og 6, men også, at det indbyrdes forhold mellem dem, var uhensigtsmæssigt.

Kosttilskud hverken kan eller skal erstatte en fornuftig kost og en ordentlig opdragelse, men forsøg som dette viser tydeligt nytten af kosttilskud som et redskab til adfærdsforbedring. Der er i øvrigt dokumentation for, at der kan opnås kognitive forbedringer fra kosttilskud, selv hos personer der ikke lider af mangel på næringsstoffer.

Ref.
Tammam JD, et al. A randomised double-blind placebo-controlled trial investigating the behavioural effects of vitamin, mineral and n-3 fatty acid supplementation in typically developing adolescent schoolchildren. Br J Nutr. 2015;17:1-13.

Klik her for at søge mere information om tilskud til børn

Luftforurening kan medføre D-vitaminmangel

Pixabay_traffic

Forurening – blandt andet fra biler – er en af de faktorer der er med til at forhindre, at vi kan danne tilstrækkeligt D-vitamin fra Solens UV-stråler.

I et solrigt land som Indien burde befolkningen ikke have problemer med D-vitaminmangel, men en videnskabelig undersøgelse lavet af forskere fra  Indien og Schweiz, der sammenholdt data fra 41 tidligere D-vitamin-studier, tyder på, at 75% af den voksne befolkning lider af D-vitaminmangel. Det er der flere årsager til. To af dem er udledninger fra industrien og udstødningsgasser fra trafikken som danner en barriere der absorberer Solens UV-stråling og forhindrer den i at nå jordens overflade.

Historisk har den primære kilde til D-vitamin i Indien altid været sollys, idet kosten kun indeholder sparsomme mængder D-vitamin. D-vitaminrige, fede fisk findes stort set ikke i indisk madlavning, og kød, som også indeholder noget D-vitamin er for dyrt for den jævne befolkning.

Det efterlader sollys som den eneste reelle D-vitaminkilde for en stor del af befolkningen, og alle tiltag der begrænser folks udsættelse for sollys, vil derfor påvirke deres D-vitaminniveau. Udover en øget forurening har en øget tilflytning til byerne resulteret i overfyldte huse med begrænset dagslys. Den typiske, indiske middelklasse fortrækker at opholde sig inden døre med klimaanlægget tændt i stedet for at sidde udenfor i solen. Brugen af tøj til at dække ansigtet eller kropsdele grundet kulturel eller religiøs overbevisning eller som solbeskyttelse begrænser også muligheden for at få D-vitamin fra Solen. Undersøgelsen viste, at børn fra mindre forurenede områder havde et højere D-vitaminniveau sammenlignet med børn fra byområder.

Undersøgelsen opgør problemets omfang ved at regne sig frem til, at 95,7% af af alle nyfødte, 75% af alle voksne som nævnt og 67% af gravide kvinder har D-vitamin-niveauer i blodet på under 50 nmol/l, hvilket indikerer en mangeltilstand.

Mangler og følgesygdomme
Konsekvenserne af D-vitaminmangel er veletablerede, når det drejer sig om vitaminets betydning for knoglemassen og muskelstyrken. Forskning har desuden vist, at D-vitaminmangel  er knyttet til en øget risiko for forhøjet blodtryk, infektionssygdomme og herunder tuberkulose, en række kræftformer, dissemineret sklerose, hjerte-karsygdom, type 1 sukkersyge, forstyrrelser i nervesystemets udvikling samt en række andre tilstande.

Det er dog ikke den samme mængde D-vitamin, der kræves for at forebygge alle disse tilstande. Det kræver mere D-vitamin i blodet for forebygge de nævnte sygdomme end den mængde D-vitamin, der er nødvendig for at forebygge knogleskørhed.

Kosttilskud klarer alle mangeltilstande
Problemet med D-vitaminmangel begrænser sig ikke til Indien, men er udbredt i hele Asien, skriver forskerne. De skriver også, at der dels er behov for bedre sammenlignelige data, når de skal sammenholde forskningsresultater fra forskellige områder af Indien, men også for retningslinier til befolkningen angående anbefalinger om D-vitamin. Endelig skriver de, at alle mangelstilstande uanset om det drejer sig om mild eller svær mangel, kan forebygges med kosttilskud, men brugen af kosttilskud i Indien er ikke almindelig.

Ref.
Kumar GT, et al. Poor Vitamin D Status in Healthy Population in India: A Review of Current Evidence. Int. J. Vitam. Nutr. Res. 2015;85:1-17.

 

Om D-vitamin
D-vitamin er fedtopløseligt og optages derfor bedst sammen med noget fedt eller olie.

D-vitaminet findes i flere former: D2 og D3. D3 er den mest almindelige form, som også optages bedst i kroppen. I kosten findes D-vitamin i størst mængde i æg, og især i alle de fede fisk. På breddegrader svarende til Danmarks  kan vi kun danne D-vitamin fra Solen fra marts til september.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin!

Forskning støtter ældres gavn af kosttilskud

Det er efterhånden veldokumenteret, at et dagligt vitamin- og mineraltilskud kan forbedre ældre menneskers helbred og dermed livskvalitet.

Ældre mennesker har en generelt større risiko for ernæringsmangler end yngre voksne. Det skyldes helt normale aldersrelaterede forandringer så som for eksempel aftagende muskelmasse et fald i kroppens væskeindhold, et fald i knogletætheden og en stigning i andelen af den samlede mængde kropsfedt, såvel som fysiologiske udfordringer forbundet med kroniske og akutte medicinske tilstande. Nogle ældre er desuden meget småtspisende, hvilket i særlig grad bidrager til risikoen for ernæringsmangler, da vores behov for essentielle næringsstoffer ikke falder med stigende alder, nærmere tværtimod.

Det er vigtigt at pointere, at kosttilskud til ældre ikke per automatik skal ses som en erstatning for sunde spise – og drikkevaner, mentale udfordringer og motion, men at de kan yde et vigtigt supplement til at sikre, at kroppen har de redskaber den skal bruge til at opretholde ældres sundhed.

I det følgende nogle få eksempler på tilskud der har vist sig at kunne forebygge og i nogle tilfælde afhjælpe en række aldersrelaterede skavanker.

Kognition
En undersøgelse har vist, at et lavt indhold af vitamin D i kroppen var forbundet med et hurtigt fald i den kognitive funktion hos ældre med forskellig etnisk herkomst, herunder farvede amerikanere og personer fra spansktalende lande, hvoraf mange enten har et lavt indhold af D-vitamin eller en decideret mangel. Vi mangler endnu at få fastslået, om tilskud af D-vitamin er i stand til at bremse denne kognitive tilbagegang (1).

Muskelstyrke
D-vitamin har imidlertid mange andre funktioner i kroppen, blandt andet. Mangler forårsager også nedsat muskelfunktion og muskelsvaghed, der øger risikoen for frakturer. Denne risiko kan sænkes med D-vitamintilskud (2).

Immunforsvar
Det er velkendt, at alder i sig selv er knyttet til et nedsat immunforsvar. Det vil eksempelvis betyde, at mængden af antistoffer efter en influenza-vaccination generelt ikke er så høj som hos yngre. I en undersøgelse fra 1999 viste en fransk forskergruppe i et stort dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg som varede i to år, at sporstofferne zink og selen var bedst blandt de afprøvede kosttilskud til at forbedre en stor gruppe ældre plejehjemsbeboeres immunrespons efter en vaccination. Forskerne bag undersøgelsen skriver i deres konklusion, at resultatet kan have stor betydning for folkesundheden ved at reducere sygeligheden fra luftvejsinfektioner (3).

Søvnkvalitet
Med alderen opstår der flere ændringer i kroppen, som øger risikoen for en eller anden form for søvnforstyrrelse. Næsten 50% af ældre voksne lider af søvnløshed, har svært ved at falde i søvn om aftenen og vågner tidligt uden at føle sig udhvilede.
I et dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg deltog 46 ældre patienter, både mænd og kvinder, hvor halvdelen fik 500 mg magnesium dagligt og den anden halvdel placebo dagligt i otte uger.
Ved forsøgets afslutning kunne forskerne konstatere, at selvom den tid de to gruppe tilbragte i sengen var den samme, så var magnesiumgruppens effektive sovetid blevet forbedret (4).

Energi
Mangel på et hvilket som helst essentielt næringsstof kan i princippet medføre energimangel. En del ældre er småtspisende og lider af mangel på energi, nogle lider ligefrem af decideret udmattelse. B-vitaminerne er generelt knyttet til kroppens energistofskifte, hvorfor et B-kompleks vil kunne gavne. Manglende energi kan også  skyldes ophobede defekter i cellernes energiproducerende mitokondrier. Tilskud af coenzym Q10 kan forebygge skader efter oxidativt stress i disse mitokondrier, samt medvirke til en øget energiproduktion i kroppens celler og dermed mere mærkbar energi til de ældre (5).

Blodtryk
En sådan øget energiproduktion i kroppens celler har også andre konsekvenser for ældres helse og livskvalitet end øget energi. Q10 har blandt andet potentialet til at sænke et forhøjet blodtryk uden at sænke et normalt blodtryk – og vel at mærke uden bivirkninger af betydning (6). Her kan magnesium også hjælpe (7).

Unaturligt at tage kosttilskud?
Der er med andre ord gode argumenter for, at ældre tager en daglig multivitamin med mineraler samt et Q10-tilskud. Man kunne hævde, at det er unaturligt ikke at få alle sine næringsstoffer fra kosten alene, men er det realistisk? Næppe! Elektrisk lys efter mørkets frembrud er heller ikke naturligt. Alligevel er det de færreste, der ville undvære det – slet ikke når livskvaliteten forbedres mærkbart af det.

Refs.

1. Miller JW, et al. Vitamin D Status and Rates of Cognitive Decline in a Multiethnic Cohort of Older Adults. JAMA Neurol 2015;72(11):1295-1303.
2. Glerup H, et al. Commonly recommended daily intake of vitamin D is not sufficient if sunlight exposure is limited. J Intern Med. 2000;247(2):260-8.
3. Girodon F, et al. Impact of Trace Elements and Vitamin Supplementation on Immunity and Infections in Institutionalized Elderly Patients. Arch Intern Med. 199; 159:748-754.
4.  Abbasi B, et al. The effect of magnesium supplementation on primary insomnia in elderly: A double-blind placebo-controlled clinical trial. J Res Med Sci. 2012;17(12):1161-9.
5. The emerging role of coenzyme Q-10 in aging, neurodegeneration, cardiovascular disease, cancer and diabetes mellitus. Curr Neurovasc Res. 2005;2(5):447-59.
6. Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
7. Sanjuliani AF, et al. Effects of magnesium on blood pressure and intracellular ion levels of Brazilian hypertensive patients. Int J Cardiol. 1996;56(2):177-83.

Klik her for at søge mere information om forskning i kosttilskud!

Tysk undersøgelse: Folk tager ikke for mange tilskud

Fruit_vitamins

Kosttilskud gør nytte ved at udfylde ernæringsmæssige mangler. Samtidig viser praksis, at brugerne ikke bliver overdoserede med vitaminer.

En gruppe tyske forskere har for nylig fået udgivet en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Vitamin and Nutrition Research, hvis formål det var at undersøge, om vitaminindtaget fra kosttilskud og fra den øvrige kost medførte en overskridelse af myndighedernes øvre grænseværdi (UL) for indtagelse af næringsstoffer – enten fra kosttilskud alene eller i kombination med kosten. Forskerne konkluderer, at brugen af kosttilskud ikke er knyttet til overdreven vitaminindtagelse undtagen i meget få tilfælde.

Hos nogle få overskred indtagelse af A-vitamin og betacaroten den øvre grænse, men denne overskridelse blev set i forbindelse med et højt indtag fra kosten snarere end fra kosttilskud. Der var også eksempler på en indtagelse af folat fra kosten, der overskred UL (upper limit), men denne overskridelse var ikke forbundet med nogen helbredsrisiko.

Forskerne anerkender desuden, at brugen af kosttilskud kan nedsætte forekomsten af en utilstrækkelig vitaminindtagelse og de følgevirkninger, som en sådan mangel kan medføre.

Hvad er UL?
UL (upper limit) er den øvre tolerable grænse for indtag af vitaminer og mineraler, defineret af EUs fødevaresikkerhedsorgan EFSA (European Food Safety Authority). Med andre ord er UL det højeste indtag af et næringsstof, der er vurderet til ikke at udgøre nogen sundhedsrisiko for befolkningen som helhed. I praksis kræver det et længerevarende dagligt indtag langt over UL, før man risikerer negative helbredsmæssige virkninger.

 

Undersøgelsen anvendte data fra 1070 kosttilskudsbrugere i aldersgruppen 18-93 år, hvor forskerne så på indtaget af vitaminer og mineraler fra deltagernes kosttilskud og ligeledes vurderede mængden af disse næringsstoffer i deltagernes kost. Undersøgelsen viste, at indtagelsen af kosttilskud stiger med alderen, samt at de tilskud der blev taget hyppigst, var C-vitamin (53 %), E-vitamin (45 %) og B-vitaminer (37 – 45 %).

Mangel på folat
På trods af nogle få, der får mere end anbefalet, tyder undersøgelsen på, at mangler på visse næringsstoffer synes at være et større problem end overdosering. For eksempel er mangel på folat et alvorligt problem i Tyskland. De tilgængelige data viser, at 86% af den kvindelige og 79% af den mandlige befolkning ikke når op på på de anbefalede 400 µg folat om dagen.

Mangel på D-vitamin
Det anbefalede indtag af D-vitamin på 20 mikrogram pr. dag blev ikke nået, selv ikke i gruppen med det højeste indtag af kosttilskud (med undtagelse af en enkelt deltager). Her er ikke indregnet den mulighed, at man kan få tilstrækkeligt D-vitamin om sommeren fra sollys. Tilstrækkeligt D-vitamin fra kosten er usandsynligt, konkluderes det, og selv om tyskernes tilskud af D-vitamin i nogen grad mindsker forekomsten af D-vitaminmangel, er der stadig et gab op til det optimale niveau.

Ideelt set bør kosttilskud være i stand til at udfylde ernæringsmæssige mangler, uden at man risikerer overdosering. Dette scenarie synes at blive bekræftet med denne undersøgelse.

Ref.
Willers J, et al. Vitamin Intake from Food Supplements in a German Cohort – Is there a Risk of Excessive Intake? Int J Vitam Nutr Res. 2014;84(3-4):152-62.

Klik her for at søge mere information om sikre kosttilskud