Tager du tilskud af D-vitamin? Så bør du vide dette!

Udgivet d. 19. marts 2018

Magnesium er ikke alene nødvendigt for muskelopbygning, energiproduktion og nervesystem, det er også nødvendigt for at kroppen kan aktivere D-vitamin.

Alle der følger bare lidt med i nyheder om sundhed, vil have hørt om de mange effekter for sundheden som er knyttet til D-vitamin. Ny forskning har imidlertid opdaget, at for at D-vitaminet skal fungere godt i kroppen, kræver det, at der er tilstrækkeligt med mineralet magnesium. Denne spændende opdagelse er muligvis forklaringen på, at store doser D-vitamin i enkelte tilfælde ikke har kunnet øge D-vitaminindholdet i blodet så meget som forventet.

D-vitamin er bedst kendt for dets betydning for knogler og tænder, men det er også vigtigt for immunforsvarets, hjernens og nervesystemet funktion. Derudover er det med til at regulere kroppens insulinniveau, støtte lungefunktionen og hjerte-karsundheden, og så påvirker det vores gener på en måde, så det modvirker udvikling af en lang række kræftformer samt diabetes.

Da der ikke er ret meget D-vitamin i vores kost, og da vi kun kan danne D-vitamin fra sollys en begrænset del af året på nordiske breddegrader, er D-vitamintilskud den oplagte løsning på det problem.

To forskere, Dr. Uwitonze og Dr. Razzaque fra afdelingen for patologi ved Lake Erie College of Osteopathic Medicine i USA har imidlertid gjort opmærksom på noget, vi har overset i denne forbindelse som er, at vi har brug for en vis mængde magnesium, for at D3 skal fungere godt i kroppen. Det skyldes, at alle de enzymer der medvirker til at aktivere D-vitaminet i lever og nyrer skal bruge magnesium, der fungerer som cofaktor i disse enzymatiske processer. Uden magnesium forbliver D-vitamin inaktivt i kroppen – uanset om D-vitaminet kommer fra maden, sollys eller fra vitaminpiller. Det er ifølge forskerne aktuelt for omkring halvdelen af alle amerikanere.

Om magnesium
Magnesium er involveret i funktionen af mere end 600 enzymer (og dets biokemiske signalveje) i kroppen, og mangel på magnesium er ligesom D-vitaminmangel forbundet med fejludvikling af knogler, hjerte-karsygdom og metabolisk syndrom.

Ved at få tilstrækkeligt magnesium fra kosten, eventuelt med hjælp fra et dagligt tilskud, kan man nedsætte risikoen for D-vitaminmangel. Men ligesom der er set store mangler på D-vitamin hos befolkningen i USA (og Danmark, red.), er indtaget af magnesium fra kosten faldet de seneste årtier, skriver forskerne, som tilskriver det nedsatte magnesiumindtag en kombination af industralisering og ændrede kostvaner med flere forarbejdede fødevarer.

Magnesium er det fjerde mest forekommende mineral i kroppen efter calcium, kalium og natrium. Fødevarer med højt indhold af magnesium omfatter mandler, bananer, bønner, broccoli, brun ris, cashewnødder, æggeblomme, fiskeolie, hørfrø, grøntsager, mælk, svampe, andre nødder, havregryn, græskarfrø, sesamfrø, sojabønner, solsikkefrø, søde majs, tofu og fuldkorn.

Ref.
Uwitonze AM, Razzaque MS. Role of Magnesium in Vitamin D Activation and Function. J Am Osteopath Assoc. 2018;118(3):181-89.

Klik her for at søge mere information om magnesium!

Ginkgo hjælper efter slagtilfælde

Udgivet d. 8. januar 2018

Ekstrakt af Ginkgo blade anvendes medicinsk mod følger af nedsat blodforsyning, hukommelses- og koncentrationsbesvær, svimmelhed, øresusen og hovedpine.

Kinesiske forskere fra Nanjing University Medical School i Kina har vist, at ved at behandle patienter der har fået et slagtilfælde (akut iskæmisk apopleksi) med en kombination af Ginkgo biloba og aspirin, kan de hjælpe hjernen med at komme sig.

Forskerne lavede en randomiseret, kontrolleret undersøgelse for at undersøge, om Ginkgo-ekstrakt ekstrakt var en tilstrækkelig sikker og effektiv behandling for mennesker, der skal komme sig efter et slagtilfælde.

Undersøgelsen involverede 350 patienter fra fem hospitaler i Kina. Alle deltagerne havde oplevet et akut slagtilfælde i de foregående syv dage. Deres gennemsnitsalder var 65 år, og 68% af dem var kvinder.

Deltagerne blev tilfældigt udtrukket til at modtage seks måneders behandling med enten:

450 mg Ginkgo-ekstrakt (3 x 150 mg) sammen med 100 mg aspirin dagligt
100 mg aspirin alene

Slagtilfælde
Hedder også apoplexi. Det er en fælles betegnelse for en en blodprop (udgør 85%) eller en blødning i hjernen (udgør 15%), hvorved dele af hjernen mister sin blodtilførsel. På verdensplan er slagtilfælde en af de hyppigste årsager til nedsat funktionsevne og dødsfald.

Alle deltagerne deltog i en neuropsykologisk test (Montreal Cognitive Assessment) ved forsøgets start, og derefter 12, 30, 90 og 180 dage senere for at kontrollere eventuelle kognitive svækkelser.

Undersøgelsen viste, at de patienter, der fik Ginkgo-ekstraktet, viste bedre hukommelsesfunktion, ledelsesfunktion, neurologisk funktion samt et bedre dagligliv end dem, der blot havde fået aspirin. Derudover viste analysen af sikkerheden ved behandlingen, at Ginkgo ikke øgede mængden af bivirkninger.

Ginkgo biloba
Ekstrakter udvundet af blade fra Ginkgo-træet er blevet anvendt som medicin i århundreder. I den kinesiske folkemedicin er Ginkgo traditionelt blevet anvendt mod hukommelsesproblemer, depression, tinnitus og konfusion.
De aktive ingredienser, der er ansvarlige for dets gavnlige virkning, er en række flavonolglycosider og terpenoider. De bedste Ginkgo-ekstrakter, som typisk anvendes i videnskabelige undersøgelser, er standardiseret til at indeholde 24% ginkgoflavon-glykosid og 6% terpenlaktoner.

Forskerne slutter med at konkludere, at Ginkgo-ekstrakt i kombination med aspirinbehandling forbedrede patienternes nedsatte kognitive og neurologiske funktion efter akut slagtilfælde uden at øge forekomsten af hjerte-kar-bivirkninger. Tidligere undersøgelser tyder på, at personer over 85 år ikke har samme gavn af den anvendte dosering på 450 mg dagligt, men bør tage en lavere dosering. Forskerne skriver samtidig, at der er behov for større undersøgelsen på området.

Ref.

Li S, et al. Ginkgo biloba extract improved cognitive and neurological functions of acute ischaemic stroke: a randomised controlled trial. Stroke and Vascular Neurology 2017;2. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om Ginkgo biloba

Ældre europæere mangler vitaminer og mineraler

Udgivet d. 2. januar 2018

Risikoen for at mangle vigtige mikronæringsstoffer i form af vitaminer og mineraler stiger med alderen. Især efter de 65 år er det vigtigt at være opmærksom på at få nok. Her kan et dagligt kosttilskud være en hjælp.

En tysk befolkningsundersøgelse viser, at over halvdelen af ældre tyskere mangler D-vitamin, mens en fjerdel ikke får tilstrækkeligt vitamin B12. Undersøgelsen fandt desuden mangler på jern og folat. Forskerne anerkender gavnen af tilskud med til de ældre.
Da ældre tyskere er sammenlignelige med ældre danskere, er undersøgelsens resultater også relevante herhjemme.

Forskere fra Helmholtz Zentrum München, som er et tysk forskningscenter for sundhed og miljø, undersøgte blodprøver fra mere end 1000 ældre tyskere mellem 65 og 93 år, hvor de målte mængden af D-vitamin, folat, vitamin B12 og jern.

Undersøgelsen fandt, at 52% af deltagerne manglede D-vitamin og 27,3% manglede vitamin B12. Derudover havde 11% et lavt niveau af jern og 8,7% havde lavere niveauer af B-vitaminet folat.

Andelen af mænd der tog tilskud af de aktuelle næringsstoffer lå mellem 2,8% og 9,5%. Andelen af kvinder der tog disse tilskud lå mellem 3,9% og 19,2%. Heraf fremgår det, at kvinderne er mere opmærksomme på kosttilskud end mænd.

Baggrund
Det vurderes, at omkring 2 milliarder mennesker i både udviklingslande og udviklede lande har mangler på vitaminer og mineraler. Forskerne kalder det en skjult form for sult som har negative konsekvenser for helbredet og i særlig grad for ældre mennesker.

Ældre med lavt D-vitaminniveau har en betydelig højere risiko for at udvikle type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed og frakturer, nedsat muskelmasse og -styrke med mere.

B-vitaminerne folat og B12 er i særlig grad nødvendige for stofskiftet og dannelse af DNA. Derudover er mangler knyttet til degenerative sygdomme, herunder hjertekarsygdom, kognitiv nedsættelse og knogleskørhed.

På verdensplan er jernmangel blandt de mest udbredte ernæringsmangler. Her er konsekvensen anæmi og en forøget risiko for at udvikle demens i alderdommen.

I en europæisk befolkning, hvor levetiden stiger, er denne situation ekstra relevant. Optagelse, aktivering og dermed udnyttelse af madens næringsstoffer falder i takt med at vi bliver ældre. Hos småtspisende ældre øges risikoen endnu mere for ikke at få tilstrækkeligt med essentielle næringsstoffer. Det er velkendt, at mangel på mikronæringsstoffer er særlig udbredt hos gruppen 65+ og endnu mere hos personer i firserne. Seniorer på 85 år og derover var dobbelt så tilbøjelige til at have lave niveauer af D-vitamin, folat og B12 i forhold til de yngre. Det øger risikoen for aldersrelaterde sygdomme. Livskvaliteten sænkes og landets udgifter til sundhedsvæsenet stiger.

Kosttilskud kan hjælpe
Forskerne anerkender, at tilskud med de nævnte næringsstoffer kan hjælpe de ældre. Hvad angår jerntilskud anbefaler forskerne, at det tages i samråd med en læge, idet fejldosering af jerntilskud kan medføre forstoppelse og ubehag.

Ref.
Conzade R, et al. Prevalence and Predictors of Subclinical Micronutrient Deficiency in German Older Adults: Results from the Population-Based KORA-Age Study. Nutrients. 2017;9(12).

Klik her for at søge mere information om vitamintilskud!

Skizofreni knyttet til vitaminmangler

Udgivet d. 12. december 2017

Selv om årsagen til sygdommen skizofreni er ukendt, peger ny forskning på, at personer med skizofreni mangler D-vitamin og B-vitaminet folat som tidligere blev kaldt vitamin B9.

Mangel på D-vitamin D og B-vitaminet folat er tidligere blevet knyttet til skizofreni. Ny viser ny forskning, at disse mangeltilstande synes at eksistere lige fra sygdommens begyndelse. Denne opdagelse vil muligvis kunne føre til, at behandlingen af skizofreni rutinemæssigt udvides med ernæringsterapi.

Det er et australsk forskningsprojekt fra NICM Health Research Institute ved Western Sydney University, der systematisk har gennegået eksisterende forskning af personer, der er blevet behandlet for psykotiske lidelser for første gang, og hvor forskerne også har medtaget data om ernæring.

Sammelagt gennemgik forskerne 28 undersøgelser, der havde data om blodniveauerne af seks vitaminer og 10 mineraler hos ialt 2.612 individer. Resultatet viste, at der var signifikant lave værdier af folat og D-vitamin i blodet hos de sygdomsramte sammenlignet med raske.

I tidligere undersøgelser har man set en stærk sammenhæng mellem skizofreni og forskellige ernæringsmangler, herunder vitaminerne B, C, D og E, men det er først med denne nye undersøgelse, at det står klart, at manglen på D-vitamin og folat eksisterer allerede ved sygdommens udbrud.

Desuden viste disse ernæringsmangler sig at være forbundet med dårligere mental sundhed hos unge med tidlig psykose.

Selv om forskerne ikke fandt nogen væsentlige forskelle mellem indholdet af andre vitaminer og mineraler end de to nævnte, så udelukker det ikke, at der kan være flere ernæringsmæssige faktorer i spil. Det vil dog kræve yderligere forskning at få dette afklaret.

Ref.
Firth J, et al. Nutritional Deficiencies and Clinical Correlates in First-Episode Psychosis: A Systematic Review and Meta-analysis. Schizophrenia Bulletin 2017. E-pub ahead of print.

Kort om skizofreni
Skizofreni er en sygdom i hjernen der kan medføre tankeforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger, søvnforstyrrelser , koncentrationsbesvær, ambivalens og andre forandringer i følelseslivet. Personen kan fremstå som apatisk og isolere sig og forsømme sig selv. Der kan komme tale- og bevægeforstyrrelser. Sydommen udbryder typisk i teenageårene og op til 30 års alderen. Årsagen er ukendt.
Kilde: Netdoktor

Klik her for at søge mere information og folinsyre og D-vitamin

Fattigdom knyttet til handicap og tidlig død

Udgivet d. 26. oktober 2017

Ældre mennesker velstand har vist sig at være en pålidelig markør for deres risiko for at udvikle et handicap eller for at dø tidligt, viser en undersøgelse.

Der er ikke noget bevis for, at fattigdom i sig selv forårsager handicap og tidlig død, men ikke desto mindre har forskning vist en øget statistisk risiko hos midaldrende og ældre for at udvikle et handicap eller dø tidligt, hvis deres velstand er lav.

Denne statistiske sammenhæng stammer fra en undersøgelse ledet af Doktor Lena Malaroun fra University of Washington. Forskerne medtog knap 20.000 personer af begge køn i alderen 54-76 år fra USA og England i deres undersøgelse. De fandt en forøget risiko for at pådrage sig et handicap eller dø i takt med at velstanden faldt.

Der er tidligere lavet undersøgelser som har kunnet vise en sammenhæng mellem indkomst og helbred, men de fleste ældre er pensionerede, og deres indkomst afspejler ikke nødvendigvis deres velstand. Derfor så forskerne på de ældres velstand i denne undersøgelse.

USA
Eksempelvis havde amerikanske deltagere i alderen 54-64 år med den laveste velstand over en 10-årig periode en 48% risiko for at udvikle et handicap og 17% risiko for at dø for tidligt.

Til sammenligning havde amerikanske deltagere med den højeste velstand kun 15% risiko for at udvikle et handicap og 5% risiko for at dø for tidligt.

England
Engelske deltagere i alderen 54-64 år med den laveste velstand over en 10-årig periode havde en 42% risiko for at udvikle et handicap og 16% risiko for at dø for tidligt.

Her overfor havde engelske deltagere med den højeste velstand kun 17% risiko for at udvikle et handicap og 4% risiko for at dø for tidligt.

Hos de 66 til 76 årige deltagere var den absolutte risiko for dødsfald og handicap højere, men risikoen på tværs af fordelingen af velstand var den samme. Når der blev justeret for køn, alder, race, indkomst og uddannelse, blev risikoen for død og handicap mindre, men forblev statistisk signifikant.

Det er interessant at bemærke, at selv om englænderne modsat amerikanerne har offentligt finansieret sundhedspleje, syntes det ikke at have nogen betydende effekt.

En mulig forklaring
Forskerne kommer også med en mulig forklaring på deres resultater, som i korthed går ud på, at et dårligt helbred kan stamme fra længerevarende stressfaktorer der hober sig op i løbet af livet som følge af en lav velstand. Disse stressfaktorer kunne være usikre boligforhold, traumer og afhængighed af narko og alkohol.

Undersøgelsen tyder på, at sundhedsvæsenets evne til at forbedre disse stressfaktorer og forbedre sundheden senere i livet er beskeden.

Ref.
Makaroun LK, et al. Wealth-Associated Disparities in death and Disability in the United States and England. JAMA 2017. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om velstand og sundhed

Fiskeolie knyttet til et bedre tarm-mikrobiom

Udgivet d. 4. oktober 2017

Stadig flere forskningsresultater viser sundhedsmæssige fordele ved en stor og varieret mængde tarmbakterier. Vi har blandt andet set eksempler på en gavnlig indflydelse på fedme, sukkersyge og kronisk betændelse i tarmen. Derfor er det vigtigt, når der forskes i, hvordan vi kan øge antallet og mangfoldigheden af de gode tarmbakterier, og fiskeolie er muligvis ikke det første, der falder os ind, når talen falder på dette emne.

Det har længe været almen viden, at et højt indhold af fibre i vores kost gavner vores tarmbakterier, som lever af de ufordøjelige fibre, vores fordøjelsesenzymer ikke kan nedbryde. Nyheden er, at fiskeolie gavner disse tarmbakterier.

Når vi fødes, har vi næsten ingen bakterier i tarmen. Dem får vi først med kosten. Der går tre til fem år før et barns tarm-mikrobiom er fuldt etableret. Det vil sige det økosystem af forskellige mikrober, der naturligt lever i vores tarm. Forskning har vist at amning gavner tarm-mikrobiomet. I perioden mellem 9 og 18-måneders alderen, hvor den mælkebaserede kost skiftes ud med familiemad, gavner en kost rig på fibre og protein.

Svinefedt versus fiskeolie
Med hensyn til fedt er det ikke så enkelt. Det ser ud som om, at vores tarmbakterier reagerer forskelligt, alt efter hvilken type fedt vi spiser. Forskning har forsøgt at klarlægge forskellen mellem eksempelvis svinefedt og fiskeolie. Forskere gav to grupper mus to forskellige diæter. Den ene gruppe fik en kost med et højt indhold af svinefedt, mens den anden gruppe fik et højt indhold af fiskeolie i kosten.

Da man 11 uger senere undersøgte musene, viste det sig, at de mus, der havde fået svinefedt, havde mere betændelse i fedtvævet og færre forskellige typer af bakterier i tarmen sammenlignet med de mus, der havde fået fiskeolie. Derimod havde musene flere Bilophila-bakterier, som er netop er knyttet til tarmbetændelse

Musene der havde fået fiskeolie havde flere Lactobacillus og Akkermansia-bakterier. Disse to bakteriearter er begge knyttet til raske tarme og en lav grad af inflammation i kroppen.

For at udforske sammenhængen mellem betændelse i i fedtvævet og tarmens sammensætning af bakterier, overførte forskerne bakterier fra svinefedt-musene og fiskeolie-musene til bakteriefrie mus. Det viste sig, at musene der fik svinefedtbakterier blev tykkere og fik mere betændelse i tarmen end musene der fik fiskeoliebakterier.

Det tyder derfor på, at tarmbakterier spiller en væsentlig rolle i vores fedtstofskifte.

Forskning udført på mennesker
Der er også lavet forskning på området med mennesker. I en undersøgelse blev 876 midaldrende kvinder i England udspurgt om deres kost og de kosttilskud de tog regelmæssigt. Ud fra disse oplysninger blev kvindernes indtagelse af omega 3 fedtsyrer, som vi overvejende får fra fisk, beregnet og sammenholdt med en blodprøve der viste mængden af omega 3 i blodet. En afføringsprøve gav forskerne mulighed for at identificere de forskellige arter af bakterier og biokemiske forbindelser i tarmen.

Mere omega 3, mindre inflammation
Undersøgelsen viste, at kvinderne med højere niveauer af omega-3 i blodet, uanset om de spiste fiber eller ej, havde en mere varieret mængde bakterier i tarmen, og de havde flere af de bakterier som er blevet erkendt som ”sunde”. Det er bakterier som producerer stoffer, der hæmmer inflammation i kroppen. Inflammation er en slags kronisk betændelse, hvor kroppen konstant frigiver små mængder af såkaldte cytokiner, som er signalstoffer, der gør de hvide blodlegemer lidt for aktive. Denne kroniske betændelsestilstand ændrer kroppens stofskifte, skader på cellerne og danner grobund for kroniske sygdomme.

Business as usual
Denne forskning giver ikke anledning til at ændre de eksisterende kostråd forstået på den måde, at for at holde os sunde, bør vi fortsat spise fiberrige grøntsager og frugt samt fisk og fiskeolie for at få tilstrækkeligt med omega 3. Forskningen kan derimod få konsekvenser for os i takt med, at den afdækker nye aspekter af symbioser og dysbioser mellem os og vores mikrobiom samt i stadig større detaljeringsgrad opdager, hvad der sker i kroppen, hvilket kan være med til at motivere folk til et sundere liv.

Refs.

Laursen M, et al. Infant gut micrbiota development is driven by transition to family foods independent of maternal obesity. Msphere 2016;1,e00069-00015.
Caesar R, et al. Crosstalk between Gut Microbiota and Dietary Lipids Aggravates WAT Inflammation through TLR Signaling. Cell Metab. 2015;22(4):658-68.
Menni C, et al. Omega-3 fatty acids correlate with gut microbiome diversity and production of N-carbamylglutamate in middle aged and elderly women. Sci Rep. 2017;7(1):11079.

Klik her for at søge mere information om fiskeolie.

Den er god nok: D-vitamin beskytter mod forkølelse og influenza

Udgivet d. 21. september 2017

Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret.

Forskere skærer igennem modstridende udsagn om D-vitamin med ny, stor meta-analyse udgivet i British Medical Journal, hvor de konkluderer: D-vitamintilskud er sikkert og beskytter mod akutte luftvejsinfektioner herunder forkølelse og influenza! Undersøgelsen giver det hidtil mest robuste bevis for, at D-vitamin gavner sundheden ud over dets virkning på knogler og muskler.

Forskerne under ledelse af Professor Adrian Martineau from Queen Mary University of London fandt 25 videnskabelige undersøgelser der var af tilstrækkelig høj kvalitet, det vil sige dobbelt-blindede, kontrollerede lodtrækningsundersøgelser, hvor de kunne få individuelle forsøgsdata fra alle deltagere. Der indgik i alt knap 11.000 deltagere i alle aldersgrupper fra flere forskellige lande i meta-analysen, heriblandt England, USA, Sverige, Israel, Canada, New Zealand, Belgien, Finland, Australien, Polen, Japan, Indien og Afganistan.

Problemet med tidligere undersøgelser af D-vitaminer mod akutte luftvejsinfektioner er, at de samlet set har givet modstridende resultater, hvor nogle undersøgelser har vist, at D-vitamin har en beskyttende effekt, hvorimod og andre ikke har kunnet vise en virkning. Denne nye undersøgelse har været tilstrækkelig stor og grundig i sin databehandling til at kunne skære igennem usikkerheden.

Jo større mangel desto bedre effekt af D-vitamin
Det som meta-analysen med al tydelighed viste var, at de beskyttende virkninger af D-vitamin er stærkest hos dem med det laveste D-vitaminindhold i kroppen. Daglige eller ugentlige D-vitamintilskud halverede risikoen for akut luftvejsinfektion, når blodets D-vitaminindhold var under 25 nmol/l. Personer med et højere D-vitaminindhold opnåede også en nedsat risiko, dog kun på 10 procent. Samlet set var den nedsatte risiko for at pådrage sig en akut luftvejsinfektion, som forkølelse og influenza hører under, bedre end vacciner mod influenzalignende sygdomme.

Derudover viste undersøgelsen, at det giver en bedre beskyttelse at tage et dagligt eller ugentligt tilskud frem for en mere spredt indtagelse med længere intervaller. Såkaldte bolusinjektioner hvor man giver en stor injektion en enkelt gang eller med lange mellemrum, har ikke vist sig effektive mod akut luftvejsinfektion.

Hvorfor virker D-vitamin?
Der er flere mekanismer, som D-vitaminet og dets nedbrydningsprodukter menes at bruge til at bekæmpe sundhedsskadelige mikroorganismer og den medfølgende inflammation. En af dem er at stimulere en cellerensende proces kaldet autofagi. En anden måde D-vitamin beskytter mod luftvejsinfektioner på, er ved at booste mængden af antimikrobielle peptider (AMP) i lungerne. AMP er en del af det medfødte immunforsvar og består af naturlige antibiotika-lignende stoffer, som virker ved at ødelægge mikroorganismernes membran. Det passer meget godt med, at forkølelse og influenza optræder hyppigst vinter og forår, hvor folks D-vitaminniveau typisk er lavest. Det kan også forklare hvorfor D-vitamin beskytter mod astmaanfald, som oftest udløses af en virusinfektion i luftvejene.

De fleste akutteluftvejsinfektioner er milde og går over af sig selv uden behandling, men globalt set er akut luftvejsinfektion en væsentlig årsag til sygdom og dødsfald. Lidelsen er også ansvarlig for 10% af skadestuebesøg og akutte indlæggelser i USA. En vurdering lyder, at der døde 2,65 millioner mennesker globalt i 2013 på grund af en akut luftvejsinfektion.

Refs.

Martineau AR, et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ 2017;356:i6583
Pressemeddelelse Queen Mary University 2017.02.16: http://www.qmul.ac.uk/media/news/items/smd/192725.html

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Zink styrker ældres immunforsvar

Udgivet d. 20. september 2017

Forskning tyder på, at ældre er særligt sårbare over for immunsvækkende zinkmangel. Det skyldes at de ældre spiser en mere zinkfattig kost og samtidig har en aldersbetinget ringere optagelse af mineralet. Men også en række andre er i risikozonen. Noget som et organisk zinktilskud nemt kan rette op på.

Forskning har fundet en sammenhæng hos ældre der knytter et lavt indtag af mineralet zink til funktionen af deres immunforsvar og kronisk sygdom.

Et forskerteam anført af professor Emily Ho fra Oregon State University har vist at zink påvirker, hvordan kroppens immunforsvar reagerer på stimulering og blandt andet styrer graden af inflammation i kroppen. Hvis vi mangler zink, opstår der immundefekter, og de celler der styrer inflammation i kroppen reagerer anderledes, hvorved der aktiveres betændelsesreaktioner i kroppen, som er fundamentet for kronisk sygdom.

Forskerne er kommet frem til deres resultater ved at undersøge cellekulturer og gamle mus.

Vi har behov for regelmæssig tilførsel af zink, fordi kroppen ikke lagrer nogen betydende mængde zink. Ældre er ofte dobbelt udsatte for zinkmangel, fordi de ikke spiser lige så meget zinkholdig mad som yngre, og derudover er deres zinkoptagelse nedsat.

Man får ikke noget præcist billede af kroppens zinkstatus fra en blodprøve, da det meste af kroppens zink befinder sig inde i kroppens celler.

Det anslås at ca. 12% af USAs befolkning ikke får tilstrækkeligt zink i deres kost. Hos ældre over 65 år er der ca. 40% der ikke får tilstrækkeligt zink.

Andre med behov for ekstra zink
Det er dog ikke kun alderdom, der søger risikoen for zinkmangel. Ensidige kostvaner, alkoholisme og leversygdom, nogle vanddrivende lægemidler og antibiotika samt en dårligt reguleret sukkersyge, øger ifølge Netdoktor kroppens udskillelse af zink.

Zink i kosten
Zink findes især i kød, indmad, fisk, frø, især græskarkerner, nødder, brune ris

Myndighedernes anbefaling
I Danmark blev den anbefalede daglige tilførsel af zink til voksne for nogle år siden sat ned fra 15 mg til 11 mg for mænd og 8 mg for kvinder, hvilket har medført, at hvor mange tidligere ikke formåede at få den anbefalede mængde zink, så anses tilførslen i dag at være tilstrækkelig.

Zink som kosttilskud
Zink i form af kosttilskud er bedst i form af organisk bundet zink, for eksempel zinkgluconat. En daglig tilførsel på 15 mg til voksne er stadig en fornuftig dosering for mange. Zinktilskud kan tages til maden eller forskudt for maden – gerne om aftenen, idet zink øger funktionen af nervesignalstoffet GABA, som har en beroligende og afslappende virkning.

Alternativ zink-test
Vi ved at zink blandt andet påvirker smagssansen. Der findes en lav-teknologisk zinktest, som i alternative kredse bruges som en vejledende test for zinkmangel. Testen har i kontrollerede tests vist en rimelig god pålidelighed på mellem 70 og 100 procents nøjagtighed, men falske negative eller positive kan ikke udelukkes.

Zinktesten består af en særlig form for zinksulfat (ZnSo4 7H20) opløst i destilleret vand. Styrken er 0,1 %. Man tager hvad der svarer til at snapseglas af væsken og skyller det rundt i munden i 5-10 sekunder hvorefter det kan synkes eller spyttes ud. Der skelnes herefter mellem fire smagsoplevelser:

Hvis det ikke smager af noget tolkes det som udpræget zinkmangel.
Hvis det er smagløst i begyndelsen, men senere opleves som som en “tør”, “lodden”, “mineralsk”, “bagepulver-agtig”, eller”sød” smag, tolkes det som zinkmangel.
Hvis der er en umiddelbar kraftig, men ikke nødvendigvis særlig ubehagelig smag som tiltager, tolkes det som ingen zinkmangel.
Hvis der er en øjeblikkelig, ubehagelig smag, hvor personen kun ønsker at skylle munden med vand, tolkes det som ingen zinkmangel og en god zinkstatus.

Refs.
Wong CP, et al . Zinc deficiency enhanced inflammatory response by increasing immune cell activation and inducing IL6 promoter demethylation. Mol Nutr & Food Res. 2015;59(5):991-9.
Gruner T, et al. The accuracy of the Zinc Taste Test method. J Altern Complement Med. 2012;18(6):541-50.

Klik her for at søge mere information om zinktilskud

Så let undgår du ustabilt blodsukker

Udgivet d. 11. september 2017

Forskning har vist, at mineralet chrom er tæt knyttet til insulinets funktion.

Det er svært at komme uden om mineralet chrom, når emnet handler om kroppens regulering af blodsukkeret og herunder om sukkersyge. Ingen er i dag i tvivl om insulinets rolle i den forbindelse, men chrom spiller faktisk også en vigtig rolle for insulinets funktion.

I slutningen af 1950erne opdagede de to forskere Dr. Klaus Schwarz og Dr. Walter Mertz, at rotter der udelukkende blev fodret med torulagær mistede evnen til effektivt at fjerne blodets indhold af sukker (glukose), hvilket netop er problemet hos personer med sukkersyge. Forskerne fandt, at når rotterne fik chrom i deres kost, eller hvis de fik et chromtilskud, fungerede deres blodsukkerregulerende evne igen.

De to forskere udviklede den hypotese, at chrom indgik i et kompleks bestående af tre aminosyrer, et B-vitamin og med chrom som den centrale del. De kaldte stoffet glukosetolerancefaktor, forkortet GTF.

Den samvirkende effekt af insulin og chrom
Forskningen har også kunnet bekræfte, at chrom er en aktiv komponent tæt knyttet til hormonet insulin. Denne samvirkende mekanisme er i korte træk, at insulinmolekylerne hæfter sig på receptorer på cellernes ydre overflade. Herefter hæfter de chromholdige stoffer sig på de samme receptorer, men på indersiden af cellerne. Det sender signaler til cellernes glukosekanaler om at åbnes således, at glukosen kan komme ind i cellen, hvor det fungerer som næringsstof.

Bevis for at chrom spiller den samme rolle for blodsukkeret hos mennesker som for rotter kom fra en gruppe patienter der fik sondemad. Disse patienter udviklede alvorlige diabetiske symptomer, herunder glukoseintolerance, vægttab, nedsat energiniveau samt nerve- og hjernelidelser på trods af tilstedeværelsen af insulin. Efter tilsætning af chrom til næringsvæsken ophørte disse symptomer.

GTF og chromodulin
I 1980erne lykkedes det en gruppe japanske forskere at isolere en chromholdig substans som bestod af en række aminosyrer med den samme funktion som den hypotetiske glukosetolerancefaktor, hvis nøjagtige sammensætning aldrig var blevet endeligt bekræftet. Det nye stof fik navnet chromodulin. Man kunne kalde det en opdateret version af GTF-betegnelsen som i øvrigt stadig er i brug, selv om flere er begyndt at bruge den nyere betegnelse chrommodulin.

Forskellige former for chrom
Chrom er et grundstof og et metal. Chrom er samtidig et livsvigtigt mikronæringsstof for mennesker, men kun i dets såkaldte trivalente form. Der findes også divalent- og hexavalent chrom, men disse chromforbindelser er giftige. Alle godkendte chromtilskud består af trivalent chrom. Disse forskellige former for chrom kan danne et forskelligt antal kemiske forbindelser til andre stoffer.

Overlegen optagelighed med chromgær
Chrom har vist sig at være et vanskeligt stof at optage uanset hvilken kilde det kommer fra. Kun 0,5% til 2% af uorganiske chromforbindelse optages i kroppen. Krom fra vores kost består af en blanding af uorganisk og organisk bundet chrom. Optagelsen herfra er kun en smule højere end uorganisk chrom, idet den kun er et sted mellem 0,5% og 3%. Tilskud med chromgær har vist den højeste optagelighed med en teoretisk optagelighed på op mod 20%, hvilket sandsynligvis skyldes, at chromgæren samtidig leverer de aminosyrer som udgør den førnævnte chromodulin.

Med alderen nedsættes kroppens omsætning af chrom et sted mellem 25-40%.

Forskning bekræfter effekt af chrom hos type-2 diabetikere
I praksis har vi set de klareste resultater med tilskud af chrom til personer med sukkersyge, primært type 2-diabetes, den ikke-insulinkrævende form.

En mindre undersøgelse fra 2013 af patienter med type-2-sukkersyge i insulinbehandling har vist, at tilskud af henholdsvis 100 og 200 mikrogram chrom fra chromgær på relativt kort tid var i stand til at sænke vigtige faktorer som fasteblodsukker og glykosyleret hæmoglobin som er sukkerstoffer der binder sig til de røde blodlegemers hæmoglobin og derfor er et godt mål for kroppens blodsukkerregulering.

En iransk meta-analyse af syv forskellige videnskabelige undersøgelser med chrom viste, at tilskud på 250 mikrogram og derover i mindst tre måneder til type-2 diabetikere var i stand til at sænke deres fasteblodsukker.

Der er flere andre eksempler: En gruppe forskere gennemgik en forskningsdatabase, hvor de fandt 16 undersøgelser der omhandlede tilskud af chrom til patienter med type 2-diabetes. Ud af disse undersøgelser viste 13 en signifikant forbedring af niveauet af glukose-, insulin- og lipider.

Også til dyr
Også hunde med diabetes har gavn af chromtilskud. I en undersøgelse lavet på Charles Universitetet i Tjekkiet gav forskere chromgærtabletter med 100 mikrogram chrom dagligt til 17 hunde i behandling med insulin. Forskerne kunne herefter observere en signifikant sænkning af hundenes blodsukker.

Leveren og den søde tand
Mangel på chrom er relativt almindeligt hos personer med forstadier til sukkersyge, hvilket alene kan retfærdiggøre et tilskud. Alligevel kan tilskud af chrom langtfra altid stå alene i bestræbelsen på at genetablere et normalt blodsukker. Andre faktorer kan spille ind.

Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at et hormon eller signalstof kaldet FGF21, (Fibroblast Growth-Factor) som udskilles af leveren når vi har spist noget sødt, kan afgøre hvem der har en sød tand, og hvem der ikke har. Forskningen viste, at dem der ikke bryder sig om slik havde 50 % højere mængde FGF21 i blodet, når de fastede, og at mængden af FGF21 i blodet steg kraftigt i begge grupper, når de indtog 75 gram sukrose. Forskningen viser, at personer med særlige varianter af FGF21-genet var omkring 20% mere tilbøjelige til at være storforbrugere af sukker og søde sager, såsom is, chokolade, vingummi samt stimulanser som alkohol og tobak end andre uden disse særlige gen-varianter.

Refs.

Vincent JB. The biochemistry of chromium. J Nutr. 2000 Apr;130(4):715-8.
Abdollahi M, et al. Effect of chromium on glucose and lipid profiles in patients with type 2 diabetes; a meta-analysis review of randomized trials. J Pharm Pharm Sci. 2013;16(1):99-114.
Racek J, et al. Effect of Chromium-Enriched Yeast on fasting Glucose, Glycated Haemoglobin and Serum Lipid Levels in Patients with Type 2 Diabetes mellitus treated with Insulin. Biol Trace Elem Res. 2013;155(1):1-4.
Mužík P, et al. Diabetes mellitus in dogs and cats—clinical experience with bioactive chromium supplementation in dogs treated with insulin. EJCAP 2011; 21:62–67
Rafiei R, et al. Chromium level in prediction of diabetes in pre-diabetic patients. Adv Biomed Res. 2014; 3: 235.
Søberg S, et al. FGF21 Is a Sugar-Induced Hormone Associated with Sweet Intake and Preference in Humans. Cell Metab. 2017;25(5):1045-1053.e6.

Klik her for at søge mere information om chrom.

Husk lige D-vitamintilskuddet!

Udgivet d. 5. september 2017

Børn har brug for tilskud af D-vitamin efter fødslen. Nu forlyder det, at mange mødre stadig er tilbøjelige til at glemme denne vigtige form for forebyggelse.

Det ser ud som om, at en del gravide og mødre til spædbørn har brug for regelmæssige påmindelser om dels selv at tage et D-vitamintilskud, men også at give deres børn det anbefalede daglige tilskud D-vitamin.

Det seneste eksempel på dette er en artikel på Danmarks Radios hjemmeside, der handler om, at hver andet barn ikke får nok D-vitamin. Artiklen henviser til en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Odense Universitetshospital af mere end 2000 familier, som angiveligt viser, at selv om 94% af forældre giver deres børn D-vitamin, så får 45% ikke så meget eller så ofte som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at tage 10 mikrogram D-vitamin hver dag. Når kvinderne har født anbefales børnene frem til to-års alderen et forebyggende dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram D-vitamin i form af dråber, idet det anbefalede daglige D-vitaminindtag på 10 μg/dag hos den ammende mor langt fra er tilstrækkeligt til, at D-vitaminindholdet i modermælken er højt nok til at sikre et optimalt D-vitaminniveau hos det ammede barn.

Efter 1 ½ – 2 års alderen kan barnet overgå til kapsler eller tabletter.

D-vitaminets virkninger
Grunden til at D-vitamin er så vigtigt er, at det øger optagelsen af calcium fra tarmen og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat. Børnene har brug for at opbygge stærke knogler for at undgå knogleskørhed i alderdommen. D-vitamin er desuden kendt for at medvirke til regulering af immunsystemet, at medvirke ved processer i kroppens muskler. Vitaminet er også med til at regulere cellevækst i kroppen, hvilket kan medvirke til at hæmme udvikling af børneeksem og psoriasis.

Kost og D-vitamin
Der er noget D-vitamin i fisk, æg, vegetabilske olier og mælkeprodukter, men da vores kost typisk kun giver et sted mellem 2-4 µg D-vitamin dagligt, er der behov for alternative kilder til D-vitamin. Der er flere muligheder:

Sollys og UV-B-stråling
Solskin om sommeren, hvor Solens UV-B-stråler har styrke nok til at danne D-vitamin i huden er en oplagt kilde. Sollys fra midten af august til midten af maj har ikke styrke nok på de danske breddegrader. Det er individuelt, hvor meget sommersol der skal til for at danne tilstrækkeligt D-vitamin – eller rettere et forstadie til D-vitamin – i huden fra sollys. For eksempel spiller hudens farve ind. Hos personer med normal hvid hud vil stærk sommersol danne den nødvendige mængde D-vitamin i løbet af et kvarter. Hos personer med lysebrun til olivenfarvet hud vil det kræve en halv time til tre kvartes ophold i stærk sommersol. Personer med mørkebrun hud har brug for at opholde sig halvanden time i stærk sommersol. Endelig vil personer med næsten helt sort hud have brug for tre timers ophold i stærk dansk sommersol for at danne den maksimale mængde D-vitamin.

Vores alder spiller også ind. Unge mennesker er bedre til at omdanne sollys til D-vitamin end ældre.

Man kunne i princippet bruge et solarium til at danne D-vitamin i den mørke årstid samt når den danske sommer ikke leverer nok solskinsdage. Men det kræver, at solarierørene udsender tilstrækkeligt UV-B-stråling. Det er primært UVA-stråler, der bruner huden.

Både overdreven solbadning og brug af solarier beskyldes dog for at fremme risikoen for hudkræft.

Man bør også være opmærksom på, at huden ikke kan danne D-vitamin fra sollys der passerer glas.

Tilskud er en pålidelig løsning
Den mest pålidelige metode til en stabil indtagelse af D-vitamin på danske breddegrader uden solskinsgaranti er nok at taget et kosttilskud. Kapsler med D3 vitamin, gerne opløst i olie, da vitaminet er fedtopløseligt, er blandt de mest foretrukne løsninger til voksne.

Alternative løsninger til spædbørn
Nogle spædbørn får ondt i maven umiddelbart efter tilskud af D-vitamindråber. Mistanken knytter sig i nogle tilfælde til, at D-vitaminet er opløst i kokosolie. Prøv derfor et præparat med en anden type olie eller brug D-vitamin i en gelatinekapsel, hvor D-vitaminet ofte vil være opløst i olivenolie. Fedtopløseligt D-vitamin behøver strengt taget ikke at tages hver dag. Derfor kan en kapsel med 20 mikrogram D-vitamin sagtens anvendes hver anden dag. Prik hul på kapslen med en ren nål og pres indholdet ud på en ske. Tabletter med 10 mikrogram D-vitamin kan også bruges. Det kræver dog at de knuses til et meget fint pulver, blandes med modermælk og gives på en ske.

Refs.
Petersen ML. Hvert andet barn får ikke nok D-vitamin. http://www.dr.dk/levnu/boern/hvert-andet-barn-faar-ikke-nok-d-vitamin
Skovenborg E. Hudens D-vitaminfabrik. https://www.osteoporose-f.dk/behandling/hudens-d-vitamin
Udompataikul M, et al. The Effects of Oral Vitamin D Supplement on Atopic Dermatitis: A Clinical Trial with Staphylococcus aureus Colonization Determination. J Med Assoc Thai. 2015;98 Suppl 9:S23-30.
Kamangar F, et al. Oral vitamin D, still a viable treatment option for psoriasis. J Dermatolog Treat. 2013;24(4):261-7.
Sundhedsstyrelsen. Ernæring til spædbørn og småbørn. 2015.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin