Multivitaminer gavner mere end du tror

Pillsandcapsules

Forskerne kan nu bekræfte mange menneskers erfaringer og mavefornemmelse, at det gavner at tage et dagligt multivitamintilskud.

Mange tager en daglig multivitamin – nogle gør det blot for en sikkerheds skyld – og det viser sig at være en rigtig god ide. Selv om multivitaminer med eller uden mineraler fra tid til anden er blevet udråbt som overflødige, peger forskning på klare fordele i at supplere kosten. Senest har et forskningsprojekt fra USA vist, at kvinder kan nedsætte deres risiko for hjertesygdom med mere end 35% med en daglig multivitamin med mineraler i mere end tre år.

Undersøgelsen blev lavet af Dr. Regan Baily og kolleger fra en række sundhedsinstitutioner i USA. Forskerne analyserede data fra NHANES III-undersøgelsen, der foregik i perioden 1988-1994. Herfra indgik data fra 8678 personer i alderen 40 år som ikke tidligere havde haft hjerte-karsygdom.

Data viste, at over en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 18 år, var der ingen overordnet sammenhæng mellem brugere og ikke-brugere af multivitamin og mineraltilskud. Men da forskerne fokuserede på, hvor længe brugerne havde taget deres tilskud fandt de, at risikoen  var reduceret med 35% hos personer som havde brugt multivitamin-mineraltilskud i mere end tre år sammenlignet med ikke-brugere, men denne sammenhæng gjaldt kun for kvinder, ikke mænd.

Også gavn for mænd
En tilsvarende, manglende effekt af multivitaminer mod hjerte-karsygdom er tidligere set for mænd i en undersøgelse kaldet PHS II, hvor der indgik 14.641 mandlige læger. Til gengæld viste denne undersøgelse at  multivitaminerne  med høj statistisk sikkerhed nedsatte deres risiko for at udvikle kræft med otte procent. Undersøgelsen viste samtidig, at hos de forsøgsdeltagere, der tidligere havde haft kræft, blev deres risiko for at dø af kræft nedsat med hele 27%. Dette resultat var næsten statistisk sikkert (marginalt).

En mindre, dobbelt-blindet undersøgelse fra 2005 af Dr. Klaus Witte og kolleger viste, at ældre patienter der tog multivitaminer med Q10 ud over deres lægeordinerede medicin i en periode på ni måneder forbedrede deres hjertefunktion og livskvalitet.

Synergiske effekter af næringsstoffer
Når man tager mange aktive stoffer samtidig, ved man ikke hvilke af stofferne der virker, om det kun er nogle få eller kombinationen af få eller mange stoffer, der er ansvarlig for virkningen. Derfor foretrækker forskere normalt kun at lave undersøgelser med ét eller kun få aktive stoffer. Alligevel kan det i nogle tilfælde være uhensigtsmæssigt eller blot mindre effektivt kun at benytte et enkelt stof til at korrigere for et enkelt symptom i tilfælde hvor der er flere forskellige symptomer. De aktive næringsstoffer i multivitaminer har synergiske effekter som kan forbedre stoffernes nyttevirkning i kroppen. Man får således ikke de samme resultater ved at undersøge de enkelte vitaminer og mineraler hver for sig, som hvis de undersøges i kombination.

Fra undersøgelser med enkelte næringsstoffer ved vi, at nogle af disse stoffer er bedre dokumenteret end andre mod eksempelvis hjerte-karsygdom. De mest imponerende resultater er opnået med coenzym Q10, hvilket er set i Q-symbio- og KiSel-10 undersøgelserne. Der er god synergi mellem Q10 og selen og aminosyren carnitin. Andre stoffer der på forskellig vis har vist at kunne gavne hjertefunktionen er for eksempel magnesium, vitamin C, vitamin D, vitamin E samt zink. Vi ved også, at svær mangel på vitamin B1 forårsager hjertesvigt.

Refs.
Bailey RL, et al. Multivitamin-Mineral Use Is Associated with Reduced Risk of Cardiovascular Disease Mortality among Women in the United States. The Journal of Nutrition 2015. Epub ahead of print.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the Prevention of Cancer in Men. The Physicians’ Health Study II Randomized Controlled Trial. JAMA 2012;308(18):1871-80.
Witte K.K.A, et al. The effect of micronutrient supplementation on quality-of-life and left ventricular function in elderly patients with chronic heart failure. Eur Heart J. 2005;26(21):2238-44.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014;2(6):641-9.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.

Klik her for at søge mere info om emnet

Q10 sænker risikoen for demens

Pixabay_elders

Japanske forskere peger på en mulig sammenhæng mellem et lavt indhold af coenzym Q10 i kroppen og en øget risiko for at udvikle demens.

Japanske forskere har i en videnskabelig undersøgelse for første gang kunnet vise, at der er en stærk sammenhæng mellem et højt indhold af coenzym Q10 i blodet og en lav risiko for at udvikle demens og omvendt.

Forskningsresultatet kommer fra Doktor Yamagishi og kolleger fra Japans Universitet i Tsukuba, som anvendte data fra 6000 midaldrende japanere i alderen mellem 40 og 69 år.
Forskerne tog initiativ til dette studie ud fra den hypotese, at fordi coenzym Q10 har markante antioxidant-virkninger, burde et højt Q10-niveau kunne sænke risikoen for at udvikle demens og omvendt.

Studier på dyr har tidligere vist en potentiel, gavnlig virkning af Q10 på kognitive funktioner, men på mennesker er der ikke tidligere set klare virkninger af Q10 på hjernens kognitive funktion.

I det nye studie anvendte forskerne data fra en igangværende undersøgelse, hvor man dels havde screenet beboerne i en kommune for demens, men også målt deres indhold af Q10 i blodet. Ud af 6000 personer udvalgte forskerne 65 midaldrende demente som var blevet regelmæssigt undersøgt mindst fem år før de fik diagnosen demens. Det blev sammenlignet med 130 kontrolpersoner af tilsvarende alder, køn og data.

Alzheimers syge hæmmer mitokondrierne
Tidsskriftet Atherosclerosis der bringer artiklen, har desuden en kommentar skrevet af kardiologen Dr. Momiyama fra Tokyo Medical Center, som supplerer med den oplysning, at patienter med demenssygdommen alzheimers har et forøget niveau af oxidativt stress i hjernen, der forårsager ophobning af et protein kaldet amyloid-beta, som er karakteristisk i Alzheimer-patienters hjerner. Amyloid-beta hæmmer de energiproducerende mitokondriers funktion og forårsager oxidativt stress.

Andre mangler
Dr. Momiyama nævner desuden, at tidligere undersøgelser af demente har vist signifikant lavere niveauer af vitamin C, -E og betacaroten end hos kontrolgrupper.

Konklusion
Forskerne kan konkludere, at der er en stærk sammenhæng mellem et højt indhold af Q10 i blodet og en lav risiko for at udvikle demens og omvendt. Denne sammenhæng er stærkest hvis man ikke tidligere har haft et slagtilfælde. De slutter med at konkludere, at selv om deres resultat bør bekræftes af yderligere undersøgelser, tyder det på, at Q10 kunne være en betydningfuld faktor i forebyggelsen af demens.

Refs.
Yamagishi K, et al. Serum coenzyme Q10 and risk of disabling dementia: The Circulatory Risk in Communities Study (CIRCS). Atherosclerosis. 2014;237(2):400-3.
Momiyama Y. Serum coenzyme Q10 levels as a predictor of dementia in a Japanese general population. Atherosclerosis. 2014;237(2):433-4.

Om Coenzym Q10
Kroppens producerer selv coenzym Q10, som dels er nødvendigt for cellernes energiproduktion, men som også fungerer som en vigtig, fedtopløselig antioxidant. Da kroppens egenproduktion falder med alderen, vil gamle mennesker ofte kun have halvt så meget Q10 til rådighed, som da de var unge.

Om demens
Demens er en sygdom i hjernen, der er karakteriseret ved ekstraordinære, svækkede mentale færdigheder. Demens rammer oftest personer over 65 år, men demens kan ses helt ned i 40-50 års alderen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik menes 90.000 danske at lide af demens. Herudaf er de 3.000 under 65 år. Antallet af personer med demens antages at ville stige i de kommende år.

Klik her for at søge mere info om Q10 og ældre!

Tips til at slanke dig

Hunger.pixabay

Desværre er viljestyrke ikke altid nok, når man kæmper mod trangen til slik og for meget fedende og usund mad. Et dagligt tilskud af gærchrom og kaliumrig kost kan udgøre hele forskellen mellem succes og fiasko.

De der kæmper med et ustabilt blodsukker vil opleve en pludselig trang til søde sager, der kan være næsten umuligt at modstå. Uanset hvor hårdt de prøver, tvinger trangen til noget sødt dem til at snacke chokolade, slik eller kage og det går naturligvis ud over både vægten og figuren, men også psyken i de perioder, hvor det svingende blodsukker er i bund. Men med enkle tiltag i form af kaliumrig kost og tilskud af mineralet chrom er det muligt at stabilisere sit blodsukker og dermed standse en uhæmmet sukkertrang.

To mineraler der tager trangen til sukker
Et af problemerne ved at indtage store mængder sukker, alkohol og andre såkaldt højglykæmiske fødevarer er, at de omsætter livsvigtige mineraler og vitaminer, primært B-vitaminer, og fra mineralgruppen er der især to mineralmangler, der knytter sig til lavt blodsukker og en overdreven trang til søde sager, også kaldet cravings, og det er chrom og kalium.

Ikke et slankeprodukt
Nu kunne man forledes til at tro, at chromtilskud er et slankemiddel, men det er det ikke. Selv om det er rigtigt, at chrom hjælper med at holde blodsukkeret inden for normalområdet og dermed gør det muligt at stoppe med at fylde sig med slik, så virker krom i sig selv ikke slankende. Den slankende virkning skyldes den ovennævnte, indirekte virkning på trangen til sukker og søde sager.

Hvad er chrom?
Chrom er et såkaldt sporstof, hvilket betyder det findes i spormængder i vores kost. Det daglige behov for krom er noget eksperter kan ikke rigtig kan blive enige om, men det hævdes at ligge mellem 50-200 mikrogram dagligt. Fra kosten får vi krom fra krydderier, kød, visse grøntsager og ost.


Sådan virker chrom

Mineralet chrom – staves også krom – samarbejder med hormonet insulin om at lukke blodsukkeret ind i kroppens celler. Insulin, som dannes i bugspytkirtlen, påvirker cellereceptorer på cellernes ydersiden, og chrom indgår i et kompleks der samtidig påvirker cellereceptorer på cellernes inderside. Uden chrom bliver insulinets funktion derfor utilstrækkelig i bestræbelsen på at åbne adgangen for det sukker som cellerne skal bruge til deres stofskifte.

Chrom optages ikke let fra kosten.
Chrom der skal bruges til at regulere blodsukkeret skal tages som tilskud. Mere præcist bør det tages som gærchrom, idet optagelse af chrom både fra kosten og fra gængse tilskud er lav. Gærchrom har derimod en optagelighed i kroppen der er op til 10 gange bedre end almindelige, uorganiske former for chrom. Selv optageligheden af chrom fra vores kost er ganske ringe i forhold til gærchrom.

Kalium også vigtigt
Uden mineralet kalium kan vi ikke deponere sukker i muskler og lever til senere brug. For hvert sukkermolekyle vi deponerer, skal vi bruge et kaliummolekyle.. Hvis vi får for lidt kalium i vores kost, øges vores sukkertrang, fordi kroppens evne til at deponere sukker er nedsat og vi danner mere kropsfedt. Med andre ord, vi bliver overvægtige.

Mangler vi kalium opstår der ligesom med chrommangel sukker-cravings. Den daglige mængde kalium der kræves svarer typisk til indholdet i syv stykker grøntsager. I leveren sørger hormonet IGF for at hæve blodsukkeret, når vi ikke får mad ved at frigive sukkerdepoter til blodet.

Gode kilder til kalium er grøntsager, og især kål er i denne sammenhæng godt. Frugt indeholder også kalium, men kan være problematisk i denne sammenhæng ved at indeholde for meget sukker, og det er da også derfor, at frugt i den nye kostpyramide er flyttet højere op end grøntsager. Kaliumtilskud kan i mange tilfælde også være en hjælp.

Hos raske og type-2-diabetikere er leveren via hormonet IGF faktisk mere ansvarlig for kroppens blodsukkerregulering end insulin fra bugspytkirtlen.

Hvad er blodsukker?
Den føde, vi indtager nedbrydes til blandt andet sukkerstoffer, som optages i blodet og danner det, der kaldes blodsukker. Kroppens celler (især hjerne- og muskelceller) bruger store mængder af disse sukkerstoffer til at dække behovet for energi. Blodsukkeret varierer i løbet af dagen og stiger og falder i forbindelse med den føde, vi spiser, men også i forbindelse med fysisk aktivitet. Blodsukkeret kan imidlertid komme ud af balance og blive for højt (hyperglykæmi). Det kan medføre træted, kvalme, tør mund samt øget tørst og tissetrang. Det kan også blive for lavt (hypoglykæmi), hvilket blandt andet kan medføre at man:

  • ryster og sveder
  • får hjertebanken
  • bliver svimmel
  • får kvalme og hovedpine
  • får koncentrationsbesvær
  • føler sig mat og uden energi

Det er vigtigt for både helbred og velbefindende, at blodsukkeret er nogenlunde stabilt hele dagen og ikke når ud i yderpunkterne. For at kroppen vedvarende kan få sukkerstofferne fra blodet ud til cellerne efter behov, skal den reagere normalt på sin egen insulin, der netop udskilles, når blodsukkeret stiger. Desuden kræver det, at man har tilstrækkeligt med kalium til at kunne deponere sukkerstofferne uden at det omdannes til fedt samt chrom til at hjælpe insulinet med at få sukkerstofferne ind til forbrænding i cellerne.


Dr. Harris beskriver lavt blodsukker

Det var den amerikanske læge Dr. Seale Harris, der i 1924 i en artikel i det videnskabelige tidsskrift JAMA først beskrev tilstanden hypoglykæmi, dvs. lavt blodsukker. Man havde opdaget insulin to år tidligere og var begyndt at behandle diabetikere med dette hormon, men på grund af manglende erfaring med insulindoseringer til diabetikere, skete det ofte, at patienterne fik for meget insulin, hvorefter deres blodsukker faldt så meget, at de gik i chock. Symptomerne knyttet til for meget og for lidt insulin mindede Dr. Harris om de forskellige symptomer, der opstår i forbindelse med henholdsvis under- og overfunktion af skjoldbruskkirtlen. Harris havde studeret diabetestilfælde i Canada hos de forskere, der havde opdaget hormonet. Det slog ham i særlig grad, at han havde iagttaget lignende reaktioner efter overdosering af insulin hos patienter, der ikke havde diabetes. Der drejede sig om sult, svaghed og angstanfald, et fænomen der i den sammenhæng så vidt vides var ubeskrevet i den medicinske litteratur. Dr. Harris antog på denne baggrund, at ikke-diabetikere fik tilsvarende symptomer som ved overdosering af insulin, fordi de til tider selv producerede for meget insulin. Han gik derefter i gang med at dokumentere, at hans hypotese var korrekt og blev på baggrund af sine iagttagelser og erfaringer i stand til at hjælpe tusindvis af patienter.

Dr. Harris bemærkede også, at denne type patienter havde en tendens til at tage på i vægt, og han antog korrekt, at mange af hans patienter fik for meget insulin, ikke fra insulinsprøjter, men fordi deres bugspytkirtel producerede for meget insulin som en reaktion, på den kost de indtog. Nogle patienter syntes at overreagere på indtagelse af rent sukker og fødevarer med for et for højt sukkerindhold. Denne overreaktion fik bugspytkirtlens insulinproducerende celler til at producere for meget insulin som medførte et drastisk blodsukkerfald, som afstedkom dramatiske svingninger i blodsukkeret, fordi den kost som patienterne indtog, indeholdt for meget sukker.

Dr. Harris’ løsning på problemet var kostregulering.  Hans blodsukkerstabiliserende kostplan bestod af mange, små, daglige måltider med et højt indhold af proteiner og grøntsager, det som mange år senere blev kendt som lav-glykæmiske fødevarer. Naturlige fedtstoffer var i øvrigt ikke noget problem. Eksempelvis er nødder og mandler med deres høje indhold af fedtsyrer både sunde og blodsukkerstabiliserende. Højglykæmiske fødevarer får blodsukkeret til at stige meget og hurtigt, mens de lavglykæmiske får det til at stige mindre og langsomt.

Refs.
Harris S. Hyperinsulism and dysinsulism. JAMA 1924;83(10):729-33.
Kirchheiner E. Ny effektiv naturhelbredelse bd. II. Sund og Rask 2001: 90-1.

Søg mere info om chrom og blodsukker her!

Selenforbindelser bekæmper kræft

En række selenforbindelser i vores kost og i visse tilskud kan forebygge kræft

Visse kræftformer som hudkræft, prostatakræft samt nogle leukæmityper svækker kroppens immunsystem ved at overstimulere det, indtil det til sidst bryder sammen, hvilket giver kræftceller frit spil i kroppen. Det denne forskning viser er, at indtagelse af selenforbindelser som omsættes til methylselenol kan forbedre immunforsvarets evne til at bekæmpe kræft.

Det immunaktiverende stof NKG2D
Omsætningen af forskellige organiske- og uorganiske selenforbindelser i kroppen er kompleks og nøje reguleret. Selenforbindelsen methylselenol regulerer dannelsen af et stof kaldet NKG2D. Det er et stof som aktiverer kroppens immunfunktion og som ses i store mængder ved for eksempel varmechock, virusinfektioner og inflammation, men også i blodet og på overfladen af tumorer hos kræftpatienter. Dette stof bruges derfor også som markør for alvorlig sygdom. De selenforbindelser der omsættes til selenid i kroppen, er derimod ikke i stand til at regulere dannelsen af  NKG2D og er derfor mindre effektive som kræftbekæmpende stoffer.

Selens virkningsmekanismer
Selen bekæmper primært kræft af to veje: Apoptose og antiangiogenese. Ved apoptose påvirkes enzymer som får kræftcellerne til at dø. Det kaldes også programmeret celledød. Den anden vej, antiangiogenese er en process der hæmmer dannelse af nye blodkar til kræfttumoren. Uden tilførsel af tilstrækkelig næring via nye blodkar, dør kræftcellerne.

Faktisk forstærker konventionel kemoterapi selenets virkninger på kræft.

Tilskud nødvendigt
Andre videnskabelige undersøgelser med selen har vist, at et dagligt tilskud af 200 µg selengær har kunnet nedsætte antallet af kræfttilfælde samt dødsfald der skyldtes kræft, men overstående forskning peger på, at den type selen der anvendes mod kræft har stor betydning for resultatet. Det er bemærkelsesværdigt, at det såkaldte SELECT-studie fra 2008, hvor man gav selenmethionin (som er en ikke-methyleret selenforbindelse) til kræftpatienter, ikke viste en statistisk signifikant virkning mod kræft. Dette negative resultat, som har overrasket mange, er blevet tilskrevet flere ting, blandt andet at patienterne i undersøgelsen ikke manglede selen, men ifølge dette nye, danske forskningsresultat kunne forklaringen måske også være, at de ikke fik methylerede selenforbindelser.

En anden ting der påpeges af forskere er, at man ikke via kosten kan spise sig til de selenmængder, der kan bekæmpe kræft.

Selentilskud
Da Danmark ligger i et område, hvor jordens selenindhold er lavt, og hvor langt fra alle når op på myndighedernes minimumskrav for selenindtagelse, er det her tilskud af gærselen kommer ind i billedet, idet denne form indeholder selenforbindelser, som har vist sig mest effektive i kræftbehandlingen. En dosis på 200 mikrogram selen dagligt er imidlertid langt over myndighedernes anbefalede daglige dosering for selen som er på 55 mikrogram. I tilfælde hvor det drejer sig om forebyggelse og behandling af  selenmangel, så har vi faktisk også selen som lægemiddel i Danmark, som må anbefales i en dosering på 200 µg dagligt.

Refs.
Hagemann-Jensen M, et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymphocyte Receptor NKG2D. J Biol Chem. 2014;289(45):31576-90.
Weekley CM, et al. Uptake, distribution, and speciation of selenoamino acids by human cancer cells: X-ray absorption and fluorescence methods. Biochemistry. 2011;50(10):1641-50.

Klik her for at søge mere info om kræft og selen

D-vitamin forebygger for tidlig død

waldsterben_death

D-vitamin er i realiteten et hormon, og celler overalt i kroppen har D-vitamin-receptorer. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at D-vitaminmangel forårsager mange former for helbredsproblemer og risiko for tidlig død.  Red.
* * *
Blodets indhold af D-vitamin kan måles i en blodprøve, hvor måleenheden er nanomol per liter (nmol/l). Et ønskværdigt D-vitaminindhold ligger mellem 80-150 nmol/l. Der er tale om en mangel, hvis niveauet ligger under 50 nmol/l og svær mangel, hvis niveauet ligger under 25 nmol/l.
Kilde: Patientvejledningen.dk

Det nye, danske studie under ledelse af overlæge og professor ved Københavns Universitet  Børge Nordestgaard viser mere konkret, at personer med et D-vitaminindhold i blodet på 30 nmol/l har 40% procent forøget risiko for at dø af kræft og 30% forøget risiko for at dø tidligere end de ville have gjort, hvis de havde haft 20 nmol/l mere D-vitamin i blodet.

Gener påvirker D-vitaminniveauet
Forskningsresultatet er solidt, fordi studiet er så stort. Det er indgået ca. 96.000 deltagere, idet forskerne har anvendt data fra to store, tidligere undersøgelser, men også fordi deltagerne er blevet fulgt i op til 19 år. Forskerne har naturligvis korrigeret for indflydelsen fra rygning, alkoholforbrug, kolesterol, vægt, blodtryk og motionsvaner. Som noget sjældent i D-vitaminforskningen har forskerne undersøgt to gener forbundet med kroppens D-vitaminniveau: DHCR7, som styrer hvor meget D-vitaminforstadie der dannes i huden, når vi får sol og CYP2R1, som styrer hvordan D-vitaminforstadiet aktiveres i leveren. Disse gener findes i flere varianter og har man en uheldig udgave af disse gener, medfører det et livslangt, lavt D-vitamin-indhold i blodet. Det er denne gen-undersøgelse som har gjort, at forskerne er sikre på, at det er det lave niveau af D-vitamin, der er årsag til den øgede dødelighed, fordi denne faktor ikke påvirkes af de almindelige kilder til D-vitamin, som er sollys, kosten og tilskud.

Ref.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts. BMJ 2014. E-pub ahead of print.

Kommentar
Mængden af dokumentation for vitamin D’s forebyggende virkning mod for tidlig død er vokset støt over de sidste 10 år. Men med dette nye studie er det blevet solidt dokumenteret. Undersøgelsen er lavet på københavnere ud af en befolkning på 5,5 million danskere. Ud af disse har op imod 500.000 betydelig D-vitaminmangel i vinterhalvåret. Alligevel siger nogle eksperter, at vi bør afvente yderligere studier, før vi eventuelt begynder at anbefale ekstra D-vitamin, men hvorfor vente, når D-vitamin-tilskud har vist at det kan hæve blodets D-vitaminindhold og beviseligt er uskadeligt?

Baseret på de hundredvis af undersøgelser, der er fortaget til dato, inklusive ovennævnte store, danske undersøgelse, må det nok være hensynet til egen sundhed, der vægter mest. Spiser man meget fisk og får man meget sol om sommeren, kan man måske klare sig, ellers kan man supplere med tilskud. Det er heldigvis stadig vores eget valg.

Klik her for at søge mere info om D-vitamin

Opdagelsen af Q10

Q10_Flowers

Coenzym Q10 er blomstret op fra at være et ukendt stof i et reagensglas til et veldokumenteret kosttilskud og lægemiddel.

Opdagelsen af coenzym Q10 skete ikke ved en tilfældighed, men var derimod resultatet af en lang række målrettede undersøgelser, hvor forskere forsøgte at forstå den cellulære mekanisme, der producerer den livsnødvendige energi i vores celler.

I 1954 var professor R.A. Morton og medarbejdere fra Storbritannien på sporet af et mystisk fedtopløseligt stof, som han og hans kolleger havde fundet overalt i animalsk væv som for eksempel i hestetarm og rottelever samt i svin. De var i stand til at bestemme stoffets bølgelængde, og at det var et fedtopløseligt, betacaroten-lignende stof, men det lykkes dem ikke at identificere stoffet fuldt ud.

Det gådefulde gule stof i køleskabet
Tre år senere i 1957 var en gruppe forskere fra Wisconsin University i gang med at undersøge cellers energiproduktion. De arbejdede blandt andet med mitokondrier udvundet af oksehjerter, som både var store og billige. En af forskerne var biokemiker og assisterende professor Frederick Crane, som bemærkede nogle gule krystaller i et reagensglas med et stof, der var udvundet af disse oksehjerte-mitokondrier, som var blevet opbevaret i et køleskab. Han besluttede sig for at undersøge disse krystaller nærmere. Ved at bruge en teknik kaldet absorptionsspektroskopi konkluderede han, at det ukendte stof måtte være et quinon, hvilket ikke gav meget mening på det tidspunkt, idet man antog, at det kun var planter, der indeholdt quinoner.
I dag ved vi, at quinoner er en gruppe almindeligt forekommende biologiske stoffer med egenskaber knyttet til kroppens energiproduktion. For eksempel er K-vitamin også et quinon.

Test_tube

Hvad var de ukendte, gule krystaller i reagensglasset?

 Et missing link i energiproduktionen
For at få en bekræftelse på at hans analyse var korrekt, sendte Crane en prøve af stoffet til biokemikeren Karl Folkers og hans kolleger hos Merck, Sharpe og Dohmes labotorium i New Jersey. Deres analyse bekræftede, at stoffet faktisk var en quinon, og det lykkedes dem også at identificere stoffets kemiske struktur til 2,3, dimethoxy-5-methyl-6-decaprinyl-1,4-benzoquinon, et forholdsvis stort og aflangt molekyle – en slags ”missing link” i cellernes energiproduktion. Denne opdagelse blev rapporteret af Dr. Donald E. Wolf og Karl Folkers i 1958, men det er professor Crane der har æren af at have opdaget det stof, der senere blev kendt som Q10.

På det tidspunkt må det være blevet klart for professor Morton og hans kolleger, at det mystiske stof han havde forsøgt at identificere for år tilbage, nu var blevet identificeret af andre. Han foreslog navnet ubiquinon, som en sammentrækning af det engelske “ubiquitous quinone”, der kan oversættes med det allestedsnærværende quinon, idet hans forskning havde vist, at de fandtes i mange forskellige vævstyper.

1960erne – Q10 benyttes terapeutisk for første gang
Det tog ikke Karl Folkers og hans personale langt tid at finde ud af, hvordan man fremstiller en syntetisk udgave af det stof, han havde fået fra Dr. Crane. De kaldte stoffet coenzym Q10 og for nemheds skyld blot Q10. Karl Folkers kaldte det blot Q. Bogstavet Q kommer fra den qinonring, der sidder for enden af molekylet, og tallet 10 henviser til de 10 isoprenenheder, som er påhæftet qinonringen.

I starten af 1960erne begyndte man at interessere sig for mulige terapeutiske virkninger af Q10.

I øvrigt var professor Yamamura fra Japan den første til at benytte coenzymer mod kronisk hjertesvigt. Det skete allerede i 1965, men han brugte først det beslægtede Q7 og to år senere Q10 mod hjertesvigt.

1970erne – masseproduktion og en Nobelpris
In 1972 var den italienske Q10-forsker Dr Gian Paolo Littarru i samarbejde med Karl Folkers i stand til at vise, at personer med hjertesygdom har et lavt indhold af coenzym Q10.

I 1974 lykkedes det en japansk virksomhed at udvikle en fermenteringsproces, således at de kunne fremstille rent Q10 i store mængder, der er identisk med det Q10, som kroppen selv danner. Det dannede grundlag for, at Q10-produkter ville kunne fremstilles billigere end før, og det fremmede forskningen i og afprøvningen af Q10 på mennesker.

I 1978 modtog Peter Mitchell Nobelprisen i kemi for sin beskrivelse fra 1961 af den Q10-afhængige energitrans- port i levende organismer.

Nogle år senere, i 1978 fik den engelske biokemiker Peter Mitchell Nobelprisen for at beskrive den meget komplicerede proces hvormed celler producerer energi, en proces hvori coenzym Q10 har en helt afgørende, vigtig funktion som elektrontransportør i mitokondriernes indre membraner. En proces der ender op med stoffet adenosintrofosfat (ATP), som er kemisk bundet energi.

1980erne – massiv forskning i Q10
1980erne var et årti med stor interesse for Q10. Man havde nu i flere år haft adgang til Q10 i en farmaceutisk kvalitet, og der blev udført rigtig mange forskningsprojekter med stoffet. Man var blevet i stand til at måle mængden af Q10 i både blod og kropsvæv. Indsigten i Q10s rolle i kroppen var også blevet meget større, og det var blevet klart, at udover dets funktion i kroppens energidannelse fungerede Q10 også som en meget effektiv antioxidant.
I 1985 udførte Dr. Per Langsjoen fra USA den første dobbelt-blindede undersøgelse, som viste, at Q10-tilskud havde en markant virkning på hjertesygdom, samme år som hans søn Peter Langsjoen begyndte sin karriere som kardiolog og Q10-forsker.

1990erne – alment tilgængelig som tilskud
I 1990erne bliver Q10 alment tilgængeligt som kosttilskud. Flere videnskabelige undersøgelser viser en gunstig effekt af Q10 mod en række sygdomme, og man har observeret lavt Q10-indhold i mange forskellige typer af kræftvæv. Dette billede var dog ikke entydigt, idet der også blev fundet tumorer med et højt indhold af Q10. En mindre undersøgelse med høje doser Q10 rapporterer om vellykket, supplerende behandling af brystkræft.

Q10 bliver skrevet ind i lærebøger om kroppens funktioner.

Karl_Folkers

Karl Folkers store interesse i Q10 forblev usvækket fra hans første møde med stoffet og livet ud.

Livslang interesse for Q10
Karl Folkers havde meget tidligt indset, hvor vigtige disse coenzymer er for al liv, da det er så grundlæggende for cellernes energiproduktion. Han så også Q10s potentiale indenfor sygdomsforebyggelse, og hans interesse for dette stof holdt resten af hans liv. Han var også meget kritisk overfor mange Q10-produkter, som han anså for at have en meget ringe optagelighed, især Q10 i pulverform. Selv anbefalede han Q10 opløst i olie.
Han modtog en række forskellige priser i løbet af sin karriere for sin forskningsindsats i blandt andet Q10. Han døde i 1997 i en alder af 91 år.

År 2000+ – Gennembrud for Q10 i hjertebehandling
Men hvorfor er Q10 ikke indført for lang tid siden som behandling af hjertesygdom, kunne man spørge? Det skyldes dels mangel på store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser af Q10 mod denne type sygdom, og så har det nok også spillet ind, at der ikke kan tages patent på et naturligt stof som Q10, hvilket er både godt og skidt. Det er godt, at der ikke kan tages patent på naturligt forekommende stoffer, men skidt, når det ikke tilskynder til nødvendig forskning i disse stoffer.

KiSel-10 – Q10 gavner raske, ældre
Alligevel er 2012 og 2014 blevet vigtige milepæle i historien om Q10. Det skyldes offentliggørelsen af to store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser med Q10. Den første fra 2013 hedder KiSel-10. Den viser, at længere tids tilskud med Q10 og selen nedsætter raske ældres risiko for at dø af hjerte-karsygdom med over 50% i forhold til dem, der ikke indtager disse tilskud.

Q-SymbioQ10 gavner hjertesyge
Den anden undersøgelse fra 2014 hedder Q-Symbio. Den viser, at når man giver svært hjertesyge patienter en høj dosis Q10 (Myoqinon, 300 mg/dag) oven i deres normale behandling, reduceres deres risiko for at dø af hjertesygdom med 43%. Samtidig mindskes deres risiko for at dø af andre årsager med 42% i forhold til dem, der ikke får Q10. Det er forskningsresultater, der er så markante, at de har givet genlyd verden over og sandsynligvis vil bane vejen for en meget mere fremtrædende rolle for Q10 i sygdomsforebyggelse og behandling i fremtiden.
Ref.

  1. Festenstein GN, et al. A constituent of the unsaponifiable portion of animal tissue lipids (λmax. mμ.) Biochem J. Apr 1955; 59(4): 558–66.
  2. Crane FL. Discovery of ubiquinone (coenzyme Q) and an overview of function. Mitochondrion. 2007;7 Suppl:S2-7.
  3. Littarru GP , Ho L , Folkers K. Deficiency of CoQ10 in human heart disease. Int J Vitam Nutr Res 1972; 42: 291-5.
  4. Folkers K, et al. Activities of vitamin Q10 in animal models and a serious deficiency in patients with cancer. Biochem Biophys Res Commun. 1997;234(2):296-9.
  5. Lockwood K, et al. Progress on therapy of breast cancer with vitamin Q10 and the regression of metastases. Biochem Biophys Res Commun. 1995;212(1):172-7.
  6. Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
  7. Mortensen SA, et al. The Effect of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-SYMBIO: A Randomized Double-Blind Trial. JCHF. 2014. E-pub ahead of print.
Klik her for at søge mere info om Q10

 

Kosttilskud – hvornår er de for dyre?

Vitaminer

Vedligeholder du din krop lige så godt som eksempelvis din bil?

En kop kaffe ude i byen koster mellem 20 og 40 kroner, alt efter hvilket etablissement man vælger. Vil man læse en formiddagsavis, koster den 20,- kr. Et ugeblad koster typisk cirka 30,- kr. Vi kan naturligvis godt undvære både kaffe ude i byen, formiddagsaviser og ugeblade, men holder man af disse ting, vil livskvaliteten naturligvis ikke være den samme, hvis man fravælger dem.

Det samme gælder for kosttilskud. De kan godt undværes, men livskvaliteten vil ikke være den samme uden dem. Det vil mange kosttilskudsbrugere i hvert fald kunne skrive under på. Hvis et kosttilskud til 3-4 kr om dagen giver en markant forbedring af livskvaliteten, skal der vel meget til, før det bliver for dyrt.

Vildledende sammenligninger
Gennem årene har forbrugerorganisationer testet forskellige kosttilskud, ofte vitaminpiller. Konklusionen på disse tests har gang på gang været, at det bedst kunne betale sig at købe de billigste. Disse tests bygger på simpel købmandsregning. Hvor meget vitamin X indeholder hvert produkt, og hvor meget koster de. Indholdet sættes i forhold til prisen, og vi får et sammenligningsgrundlag, hvor det fremgår, hvilket produkt der giver mest vitamin for pengene.
Men når et produkt koster mere end et andet tilsvarende produkt, kan det have rigtig mange årsager. Den nævnte ”købmands-model” tager for eksempel ikke højde for en faktor som biotilgængelighed, det vil sige, hvor stor en andel af de aktive stoffet der optages fra tarmen og havner de steder i kroppen, hvor de skal gøre gavn.

Folk mister penge på billige præparater
Denne forskel i biotilgængelighed kan være betydelig for en række stoffers vedkommende og kan indebære, at et billigt produkt i virkeligheden er relativt dyrere, fordi det billige ikke optages særlig godt. Et eksempel på et sådant præparat, hvor der kan være stor forskel på både pris og biotilgængelighed, er kosttilskud med det vitaminlignende stof coenzym Q10.

Kvalitet koster mere at fremstille
Andre aspekter, der er med til at øge kostprisen på kosttilskud, er fremstillingsmetode, kontrolanalyser af råvarer og færdigprodukt som sikrer, at indhold og kvalitet svarer til det ønskede, og at disse stoffer stadig er til stede i det færdige produkt. Alt dette kan spares væk, og virksomheden kan i stedet vælge at importere færdige produkter, klistre en dansk label på emballagen og håbe på, at produktet indeholder det man har bestilt i den ønskede kvalitet. Det samme kan kunden.

Højere pris giver højere sikkerhed
Fødevarestyrelsen udfører kontrolanalyser af kosttilskud på det danske marked. Der kan dog gå lang tid, før et produkt på markedet udtages til kontrolanalyse, og det sker ind imellem, at sådanne kontrolanalyser afslører forbudte og sundhedsskadelige stoffer eller doseringsfejl i kosttilskud hos producenter, der ofte ikke selv har et kontrolapparat til at afsløre det.

Det koster med andre ord også penge, at man kan være helt sikker på at få det der står på etiketten i den ønskede, høje kvalitet, måske oven i købet standardiseret således at der i det færdige produkt er kompenseret for natulige variationer i råvarens styrke. Det betyder ikke, at billige produkter nødvendigvis er dårlige, men forbrugeren tager en chance, for der er ingen sikkerhed. Derfor er det jo et personligt valg man træffer, der jo også afhænger af, hvor vigtigt det er for den enkelte at få den ønskede virkning.

Klik her for at søge mere info om kvalitet af kosttilskud

De mange fordele ved at tage Q10-tilskud

Energy

Elektrisk lys er unaturligt, men har mange indlysende fordele. Det samme har kosttilskud.

Nogle anser det for unaturligt at tage tilskud af Q10, men hvor meget af det vi foretager os i dagligdagen, kan i grunden betegnes som helt naturligt? Er det for eksempel naturligt at køre bil i stedet for at gå? Ordbogen definerer det naturlige som det, der styres af naturens eller tilværelsens kræfter uden indgreb fra mennesker. Ud fra den definition vil et helt naturligt liv næppe virke tiltrækkende på ret mange.

Stoffet Q10 eller coenzym Q10 er til gengæld et helt naturligt stof, der indgår som en uundværlig del af cellernes energiproduktion. Hele 90 – 95 procent af kroppens samlede energiproduktion er afhængig af Q10.

Ved siden af rollen som aktør i energiproduktionen fungerer Q10 i sin reducerede form som en effektiv, fedtopløselig antioxidant, der beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af oxidering af flerumættede fedtsyrer og neutralisering af frie radikaler, der forvolder skade på cellemembraner. Q10 kan også regenerere E-vitamin, der er blevet ødelagt ved mødet med frie radikaler således, at det kan fortsætte med at udøve sin vitaminfunktion.

Mange oplever gavn
Vi producerer selv Q10 i beskedne mængder i kroppens celler, og vi får derudover en smule fra kosten, men disse to naturlige kilder til Q10 er begge variable. Der er også masser af mennesker, der lever til en høj alder uden nogenside at have fået tilskud af Q10 fra andre kilder end fra deres kost. På den anden side oplever mange mennesker over 40 år en bedring af deres helbred, energiniveau og velbefindende efter at have taget et tilskud et stykke tid. Selv en lille forøgelse af Q10-mængden i mitokondriets indre membran kan medføre en forøget energiproduktion.

Faktisk er der kun en enkelt årsag til, at coenzym Q10 ikke figurerer på listen over fedtopløselige vitaminer, og det skyldes netop kroppens egenproduktion.

Denne egenproduktion topper allerede når vi er i begyndelsen af 20erne, hvorefter den aftager resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 i kroppen, som vedkommende havde omkring 21-årsalderen. Naturen prioriterer ikke områder som for eksempel vores energiniveau, frugtbarhed og regenerationsevne så højt efter 30-40 års alderen. Det er vilkår, som vi ville være nødt til at affinde os med, hvis ikke det var fordi, Q10 er blevet gjort tilgængeligt som tilskud.

Kost og egenproduktion
Den mængde Q10, vi selv producerer, anslås til at være omkring 4-6 mg dagligt. For at danne Q10 i kroppen er der behov for hele komplekset af B-vitaminer, især B6, men også C-vitamin, E-vitamin, selen og magnesium samt adskillige sporstoffer. Kroppen har også brug for aminosyren methionin til methylering. En mangel på en eller flere af disse næringsstoffer vil gøre kroppens Q10-produktion meget sårbar.

Fra kosten menes vi at få yderligere omkring 5-10 mg Q10 dagligt, afhængigt af, hvad vi spiser og hvordan maden tilberedes. Stegning reducerer CoQ10-indholdet i maden med 14-32 %. Organkød som hjerte og nyrer indeholder mest Q10. Sild og sardiner indeholder også en del Q10. Længere nede ad listen kommer eksempelvis kylling og sojaolie. Vi får rundt regnet 10-15 mg Q10 dagligt på naturlig vis, hvilket almindeligvis anses for at være tilstrækkeligt til at undgå Q10-mangel i befolkningen. Kroppens Q10-reserver anslås til at være 1 –1½ g.

På trods af denne egenproduktion og Q10-indholdet i kosten oplever rigtig mange, at de får mere energi, færre helbredsskavanker og dermed en bedre livskvalitet efter at have taget et Q10-tilskud i et stykke tid.

Degenerative sygdomme
Et faldende Q10-niveau kan medvirke til adskillige kroniske, degenerative sygdomme som hjertesygdom, immunologiske sygdomme, paradentose, muskelsygdom, barnløshed og neurodegenerative sygdomme.

Hjertesygdom
Det er påvist, at hjertepatienter har et lavere indhold af Q10 i hjertemusklen end raske patienter. Selv om det lave indhold af Q10 ikke behøver at være den direkte årsag til hjertesygdom, medvirker Q10-mangel under alle omstændigheder til at forværre lidelsen. Jo lavere indhold af Q10 i blodet, desto større er hjertepatienters risiko for at dø af deres sygdom. Omvendt medfører Q10-tilskud en forbedring af hjertets funktionsevne og nedsætter risikon for at dø, som vi senest har set med de to videnskabelige undersøgelser KiSel-10 og Q-Symbio.

Forhøjet blodtryk
Mange – især ældre mennesker – lider af forhøjet blodtryk. Flere undersøgelser har påvist en blodtrykssænkende effekt af Q10, som både kan sænke det øvre og det nedre blodtryk, men kun hvis de er forhøjede. Q10 sænker ikke et lavt blodtryk yderligere.

Ufrivillig barnløshed
Forskning har vist, at Q10 også spiller en central rolle i forhold til mandlig barnløshed. Sædceller har brug for meget energi og dermed Q10 for at kunne svømme den relativt lange vej op til kvindens æg. Sædproduktionen har også gavn af Q10s rolle som antioxidant for at modvirke skader fra frie radikaler. Mænd med et lavt indhold af Q10 i deres sædvæske har en tendens til at producere sædceller med lav motilitet og med flere deformiteter. Tilskud af Q10 har vist at kunne bedre dette.

Q10-tilskud menes også at kunne gavne kvinders fertilitet, idet der er så mange energikrævende processer forbundet med befrugtning og udvikling af embryoet. Det naturlige, faldende energiniveau i kroppen kan være med til at vanskeliggøre kvinders evne til at blive gravide i takt med, at de bliver ældre. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Fertility and Sterility fandt, at ældre kvinder, der tog op til 600 mg Q10 dagligt, lettere blev gravide og havde bedre æg.

Hård fysisk anstrengelse
Hos personer med hårdt muskelarbejde kan et tilskud af Q10 modvirke den stigning af oxidativ stress, der følger med hård fysisk anstrengelse. Q10 kan også reducere efterfølgende skader på musklerne.

Statinpræparater
I de senere år har forskning vist, at Q10-tilskud kan reducere træthed og muskelsmerter hos patienter i behandling med kolesterolsænkende præparater af statintypen. Det skyldes, at Q10 og kolesterol dannes ud fra den samme biokemiske signalvej, så når kroppens egenproduktion af kolesterol hæmmes, nedsættes kroppens produktion af Q10 ligeledes. Mange statinbrugere oplever uønskede følgevirkninger af deres medicin. Hyppigheden varierer med energibehovet fra 10% af patiener, der er stillesiddende, til hele 75% hos idrætsudøvere.

Stråling
Sollys og tilsvarende ultraviolet stråling er kendt for at kunne forårsage oxidative skader i huden og fremme rynker. Denne stråling nedsætter også hudens indhold af Q10 og andre antioxidanter, men tilskud af Q10 er i stand til at trænge ind i hudcellerne og genoprette normale niveauer og kan ligeledes reducere rynkernes dybde.

Hvor meget?
Det er individuelt, hvor meget ekstra Q10 vi skal indtage for at opnå en mærkbar bedring. Hvis man er over 40 år, og selv om man er rask, kan man have gavn af 30 – 60 mg Q10 dagligt. Har man for lidt energi eller lider af andre småskavanker, som kan bedres med Q10, kan man med fordel tage 100 mg dagligt. Ved sværere symptomer kan man med fordel øge dosis til 2 gange 100 mg dagligt. Det sker kun sjældent, at man bruger mere end 300 mg Q10 dagligt, men det er den dosering der i Q-symbio-undersøgelsen viste rigtigt gode resultater med Myoqinon til svært syge hjertepatienter.

Man skal tage Q10 i nogle måneder, før man opnår den fulde gavn af stoffet. En af fordelene ved Q10-tilskud er, at selv ved meget høje doseringer optræder der ingen nævneværdige bivirkninger. Det har også vist sig, at det er helt sikkert at anvende Q10 hele livet.

Refs.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
Bentov Y, et al. The use of mitochondrial nutrients to improve the outcome of infertility treatment in older patients. Fertil Steril. 2010;93(1):272-5.

Fedacko J, et al. Coenzyme Q10 and selenium in statin-associated myopathy treatment. Can J Physiol Pharmacol 2013;91:165-70.
Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53.
Caso G, et al. Effect of coenzyme Q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(19):1409-12.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men.  J Urol. 2009 Jul;182(1):237-48.
Kon M, et al. Reducing exercise-induced muscular injury in kendo athletes with supplementation of coenzyme Q10. Br J Nutr. 2008;100(4):903-9.

Klik her for at søge mere info om coenzym Q10!

Succesfuld Q10-behandling af hjertepatienter

Active_seniors

Når det drejer sig om Q10, kan det ikke betale sig at gå på kompromis med kvaliteten.

Nogle former for Q10 kan stort set ikke optages i kroppen, hvorimod andre former har så god optagelighed, at de kan forebygge dødsfald og redde livet for svært hjertesyge. Et eksempel på sidstnævnte så vi med den videnskabelige undersøgelse Q-symbio, hvor personer med kronisk hjertesvigt havde så god gavn af Q10, at det er blevet foreslået som del af den standardbehandling, der gives til hjertepatienter. Men hvori ligger forskellen mellem de bedst og mindst optagelige former for Q10?

Hemmeligheden ved højoptageligt Q10 kan afsløres med det samme. Den ligger i kvaliteten af den anvendte råvare (eksempelvis renhedsgraden), mængden af uvirksomme cis-isomerer og ikke mindst i den videre forarbejdning af råvaren.

Ubehandlet Q10 optages ikke
Det er ikke nok at købe noget Q10 hos en Q10-råvare-leverandør og komme det i tabletter eller kapsler. Det skyldes, at Q10-råvaren er i krystalform, og de enkelte krystaller skal først opløses i enkelte molekyler for at blive optaget i kroppen sammen med fedt. Q10 opløses ved en temperatur på 48 grader C, og normal kropstemperatur er derfor som udgangspunkt 11 grader for lav til at optage Q10. Man kan derfor ikke forvente resultater med Q10-præparater, hvor der ikke er taget højde for denne kendsgerning ved fremstillingen af præparatet.

Kræver særlig forbehandling
I videnskabelige undersøgelser, hvor man har målt indholdet af Q10 i blodet for at kunne dokumentere optageligheden, er de bedste resultater blevet opnået med bløde gelatinekapsler med ubiquinon i en olieopløsning, hvor Q10-krystallerne er blevet forbehandlet på en måde, så de opløses fuldstændigt ved 37 grader.

Næsten et vitamin
Grunden til at Q10 i en olieopløsning viser de bedste resultater er, at det er et fedtopløseligt stof. Hvis ikke vi var i stand til at producere en mindre mængde af det i vores celler, ville det tilhøre gruppen af fedtopløselige vitaminer sammen med vitamin A, D, E og K.

Altid fedtopløseligt
Man kan ikke gøre Q10 vandopløseligt, selv om flere har forsøgt. Man kan i nogen grad gøre Q10-molekylet mere vandopløseligt ved at hæfte ekstra stoffer på molekylet, men Q10 vil alligevel overvejende være fedtopløseligt. Det skal derfor optages sammen med fedt til lymfevejene, hvorefter det tømme ud i blodet 6-8 timer efter indtagelse.

Klik her for at søge mere info om kvalitet og optagelighed af Q10

Coenzym Q10 – hvad skal jeg vælge?

Q10_molecules

I cellernes mitokondrier skifter Q10 uafbrudt mellem sin oxiderede form ubiquinon og sin reducerede form ubiquinol.

I løbet af 30 år er coenzym Q10 gået fra at være et næsten ukendt stof til at blive et medicinsk produkt, som kan redde livet for kronisk syge hjertepatienter. Interessen for Q10 blev yderligere skærpet i 2006 med fremkomsten af såkaldt aktivt Q10, som er noget dyrere end den ældre, velkendte form. Men hvad er forskellen mellem de to slags Q10, og er den nye form den ekstra udgift værd?

Indenfor de senere år er der lavet flere undersøgelser, udgivet i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter, hvor man har brugt tilskud af Q10 til både raske ældre og til hjertesyge. Disse forskningsresultater har tydeligt vist, at både raske og syge har gavn af Q10. Det øger naturligvis interessen for at prøve stoffet.

Manglende dokumentation
Råvaren Q10 er som udgangspunkt ganske svær at optage i kroppen, og enhver fiflen med stoffet og introduktion af nye Q10-varianter synes at blive brugt i markedsføringen som et argument for en bedre optagelighed. Derfor vil der altid opstå smarte marketing-varianter på markedet for Q10. Problemet med flere af disse Q10-varianter er, at deres argumenter er utroværdige eller i bedste fald blot teoretiske. Fælles for dem er manglen på videnskabelige undersøgelser som viser, at deres præparat er virksomt i kroppen ved at kunne forhindre dødsfald hos hjertesyge, sænke blodtrykket, give mere energi til hjertet eller fjerne muskelsmerter i forbindelse med kolesterolbehandling.

Kroppen aktiverer selv sin Q10
Q10 i form af ubiquinon kom på markedet for mere end 30 år siden. Det har siden dets fremkomst været anvendt i videnskabelige undersøgelser og som tilskud i form af den traditionelle, oxiderede, stabile form for Q10. Det er den samme form som findes i mindre mængde i vores kost. Udfordringen ved Q10 som tilskud er egentlig blot optagelsen fra tarmen. Lige så snart Q10 har passeret tarmvæggen, reduceres det og ændres til ubiquinol, kaldet aktivt Q10. Langt det meste Q10 i kroppen findes som ubiquinol, hvor det fungerer som antioxidant, men i cellernes mitokondrier, hvor Q10 spiller en nøglerolle i produktionen af energi, skifter Q10 hele tiden frem og tilbage mellem sin oxiderede (normale) og reducerede (aktive) form i takt med, at det afleverer og modtager elektroner.

Tåler ikke ilt
Der er indtil nu kun lavet få og små videnskabelige undersøgelser med aktivt Q10, det vil sige ubiquinol, der ikke er lige så stabilt som den oprindelige Q10-variant, ubiquinon. Hvis ubiquinol kommer i kontakt med luftens ilt, vil det oxidere, hvorved det ændres til ubiquinon. Det stiller store krav til producenterne af kosttilskud med aktivt Q10, at indholdet i deres præparat ikke kan gennemtrænges af ilt i hele holdbarhedsperioden. Værre er det, hvis tilskud af ubiquinol, som nogle forskere hævder, oxideres allerede ved mødet med mavesyren.

Dr. Sinatras pilotundersøgelse
Det er således usikkert, om ubiquinol er så meget bedre end den konventionelle Q10, som andre hævder – eller om den er bedre i det hele taget? Vi fik en indikation i 2013, hvor en amerikansk hjertelæge, Dr. Stephen Sinatra, der bruger Q10 i sine behandlinger, besluttede at lave sin egen sammenlignende undersøgelse af de to former for Q10. Han rekrutterede 12 frivillige forsøgspersoner i alderen fra 20+ til 60+ år. Halvdelen fik 200 mg ubiquinol daglig, og den anden halvdel fik 200 mg ubiquinon daglig i en måned. Den følgende måned fik ingen af grupperne Q10. Den tredje måned fik de to grupper igen 200 mg Q10 dagligt, blot byttede de ubiquinol ud med ubiquinon og omvendt.

Undervejs fik deltagerne målt deres indhold af Q10 i blodet. Dr. Sinatra bemærkede, at begge præparater gav gode resultater og noterede kun små forskelle mellem de to typer af Q10. Faktisk faldt en af forsøgsdeltagernes Q10-niveau en lille smule med ubiqunol. Der er heller ikke dokumentation for, at gamle mennesker nødvendigvis skal have Q10 i sin reducerede ubiquinol-form for at kunne optage det. Der er masser af eksempler på, at gamle mennesker optager oxideret ubiquinon ganske udmærket fra deres tarm. Tommelfingerreglen er, at kan man optage fedt, kan man også optage Q10 opløst i fedtstof.

Vi kan derfor ikke udelukke, at man vil kunne opnå de samme – eller måske bedre – videnskabelige resultater med ubiquinol, som der indtil nu er opnået med ubiquinon, men dokumentationen herfor mangler stadig.

Kært barn har mange navne
Q10 optræder under så mange forskellige navne, at man nemt løber sur i det. Her er en oversigt over de to Q10-formers mange synonymer:

  • Oxideret Q10
  • Normalt Q10
  • CoQ10
  • Q
  • Ubikinon
  • Ubiquinon
  • Ubiqinon
  • Ubidecarenon
  • 2,3-dimethoxy-5-methyl-6-decaprenyl-1,4-benzoquinon
  • Reduceret Q10
  • Aktivt Q10
  • CoQH
  • Ubikinol
  • Ubiquinol
  • Ubiqinol
  • QH
  • QH2
  • QX
  • 2,3-dimethoxy-5-methyl-6-polyprenyl-1,4-benzoquinol
Klik her for at søge mere info om Q10