D-vitamin forebygger for tidlig død

waldsterben_death

D-vitamin er i realiteten et hormon, og celler overalt i kroppen har D-vitamin-receptorer. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at D-vitaminmangel forårsager mange former for helbredsproblemer og risiko for tidlig død.  Red.
* * *
Blodets indhold af D-vitamin kan måles i en blodprøve, hvor måleenheden er nanomol per liter (nmol/l). Et ønskværdigt D-vitaminindhold ligger mellem 80-150 nmol/l. Der er tale om en mangel, hvis niveauet ligger under 50 nmol/l og svær mangel, hvis niveauet ligger under 25 nmol/l.
Kilde: Patientvejledningen.dk

Det nye, danske studie under ledelse af overlæge og professor ved Københavns Universitet  Børge Nordestgaard viser mere konkret, at personer med et D-vitaminindhold i blodet på 30 nmol/l har 40% procent forøget risiko for at dø af kræft og 30% forøget risiko for at dø tidligere end de ville have gjort, hvis de havde haft 20 nmol/l mere D-vitamin i blodet.

Gener påvirker D-vitaminniveauet
Forskningsresultatet er solidt, fordi studiet er så stort. Det er indgået ca. 96.000 deltagere, idet forskerne har anvendt data fra to store, tidligere undersøgelser, men også fordi deltagerne er blevet fulgt i op til 19 år. Forskerne har naturligvis korrigeret for indflydelsen fra rygning, alkoholforbrug, kolesterol, vægt, blodtryk og motionsvaner. Som noget sjældent i D-vitaminforskningen har forskerne undersøgt to gener forbundet med kroppens D-vitaminniveau: DHCR7, som styrer hvor meget D-vitaminforstadie der dannes i huden, når vi får sol og CYP2R1, som styrer hvordan D-vitaminforstadiet aktiveres i leveren. Disse gener findes i flere varianter og har man en uheldig udgave af disse gener, medfører det et livslangt, lavt D-vitamin-indhold i blodet. Det er denne gen-undersøgelse som har gjort, at forskerne er sikre på, at det er det lave niveau af D-vitamin, der er årsag til den øgede dødelighed, fordi denne faktor ikke påvirkes af de almindelige kilder til D-vitamin, som er sollys, kosten og tilskud.

Ref.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts. BMJ 2014. E-pub ahead of print.

Kommentar
Mængden af dokumentation for vitamin D’s forebyggende virkning mod for tidlig død er vokset støt over de sidste 10 år. Men med dette nye studie er det blevet solidt dokumenteret. Undersøgelsen er lavet på københavnere ud af en befolkning på 5,5 million danskere. Ud af disse har op imod 500.000 betydelig D-vitaminmangel i vinterhalvåret. Alligevel siger nogle eksperter, at vi bør afvente yderligere studier, før vi eventuelt begynder at anbefale ekstra D-vitamin, men hvorfor vente, når D-vitamin-tilskud har vist at det kan hæve blodets D-vitaminindhold og beviseligt er uskadeligt?

Baseret på de hundredvis af undersøgelser, der er fortaget til dato, inklusive ovennævnte store, danske undersøgelse, må det nok være hensynet til egen sundhed, der vægter mest. Spiser man meget fisk og får man meget sol om sommeren, kan man måske klare sig, ellers kan man supplere med tilskud. Det er heldigvis stadig vores eget valg.

Klik her for at søge mere info om D-vitamin

Opdagelsen af Q10

Q10_Flowers

Coenzym Q10 er blomstret op fra at være et ukendt stof i et reagensglas til et veldokumenteret kosttilskud og lægemiddel.

Opdagelsen af coenzym Q10 skete ikke ved en tilfældighed, men var derimod resultatet af en lang række målrettede undersøgelser, hvor forskere forsøgte at forstå den cellulære mekanisme, der producerer den livsnødvendige energi i vores celler.

I 1954 var professor R.A. Morton og medarbejdere fra Storbritannien på sporet af et mystisk fedtopløseligt stof, som han og hans kolleger havde fundet overalt i animalsk væv som for eksempel i hestetarm og rottelever samt i svin. De var i stand til at bestemme stoffets bølgelængde, og at det var et fedtopløseligt, betacaroten-lignende stof, men det lykkes dem ikke at identificere stoffet fuldt ud.

Det gådefulde gule stof i køleskabet
Tre år senere i 1957 var en gruppe forskere fra Wisconsin University i gang med at undersøge cellers energiproduktion. De arbejdede blandt andet med mitokondrier udvundet af oksehjerter, som både var store og billige. En af forskerne var biokemiker og assisterende professor Frederick Crane, som bemærkede nogle gule krystaller i et reagensglas med et stof, der var udvundet af disse oksehjerte-mitokondrier, som var blevet opbevaret i et køleskab. Han besluttede sig for at undersøge disse krystaller nærmere. Ved at bruge en teknik kaldet absorptionsspektroskopi konkluderede han, at det ukendte stof måtte være et quinon, hvilket ikke gav meget mening på det tidspunkt, idet man antog, at det kun var planter, der indeholdt quinoner.
I dag ved vi, at quinoner er en gruppe almindeligt forekommende biologiske stoffer med egenskaber knyttet til kroppens energiproduktion. For eksempel er K-vitamin også et quinon.

Test_tube

Hvad var de ukendte, gule krystaller i reagensglasset?

 Et missing link i energiproduktionen
For at få en bekræftelse på at hans analyse var korrekt, sendte Crane en prøve af stoffet til biokemikeren Karl Folkers og hans kolleger hos Merck, Sharpe og Dohmes labotorium i New Jersey. Deres analyse bekræftede, at stoffet faktisk var en quinon, og det lykkedes dem også at identificere stoffets kemiske struktur til 2,3, dimethoxy-5-methyl-6-decaprinyl-1,4-benzoquinon, et forholdsvis stort og aflangt molekyle – en slags ”missing link” i cellernes energiproduktion. Denne opdagelse blev rapporteret af Dr. Donald E. Wolf og Karl Folkers i 1958, men det er professor Crane der har æren af at have opdaget det stof, der senere blev kendt som Q10.

På det tidspunkt må det være blevet klart for professor Morton og hans kolleger, at det mystiske stof han havde forsøgt at identificere for år tilbage, nu var blevet identificeret af andre. Han foreslog navnet ubiquinon, som en sammentrækning af det engelske “ubiquitous quinone”, der kan oversættes med det allestedsnærværende quinon, idet hans forskning havde vist, at de fandtes i mange forskellige vævstyper.

1960erne – Q10 benyttes terapeutisk for første gang
Det tog ikke Karl Folkers og hans personale langt tid at finde ud af, hvordan man fremstiller en syntetisk udgave af det stof, han havde fået fra Dr. Crane. De kaldte stoffet coenzym Q10 og for nemheds skyld blot Q10. Karl Folkers kaldte det blot Q. Bogstavet Q kommer fra den qinonring, der sidder for enden af molekylet, og tallet 10 henviser til de 10 isoprenenheder, som er påhæftet qinonringen.

I starten af 1960erne begyndte man at interessere sig for mulige terapeutiske virkninger af Q10.

I øvrigt var professor Yamamura fra Japan den første til at benytte coenzymer mod kronisk hjertesvigt. Det skete allerede i 1965, men han brugte først det beslægtede Q7 og to år senere Q10 mod hjertesvigt.

1970erne – masseproduktion og en Nobelpris
In 1972 var den italienske Q10-forsker Dr Gian Paolo Littarru i samarbejde med Karl Folkers i stand til at vise, at personer med hjertesygdom har et lavt indhold af coenzym Q10.

I 1974 lykkedes det en japansk virksomhed at udvikle en fermenteringsproces, således at de kunne fremstille rent Q10 i store mængder, der er identisk med det Q10, som kroppen selv danner. Det dannede grundlag for, at Q10-produkter ville kunne fremstilles billigere end før, og det fremmede forskningen i og afprøvningen af Q10 på mennesker.

I 1978 modtog Peter Mitchell Nobelprisen i kemi for sin beskrivelse fra 1961 af den Q10-afhængige energitrans- port i levende organismer.

Nogle år senere, i 1978 fik den engelske biokemiker Peter Mitchell Nobelprisen for at beskrive den meget komplicerede proces hvormed celler producerer energi, en proces hvori coenzym Q10 har en helt afgørende, vigtig funktion som elektrontransportør i mitokondriernes indre membraner. En proces der ender op med stoffet adenosintrofosfat (ATP), som er kemisk bundet energi.

1980erne – massiv forskning i Q10
1980erne var et årti med stor interesse for Q10. Man havde nu i flere år haft adgang til Q10 i en farmaceutisk kvalitet, og der blev udført rigtig mange forskningsprojekter med stoffet. Man var blevet i stand til at måle mængden af Q10 i både blod og kropsvæv. Indsigten i Q10s rolle i kroppen var også blevet meget større, og det var blevet klart, at udover dets funktion i kroppens energidannelse fungerede Q10 også som en meget effektiv antioxidant.
I 1985 udførte Dr. Per Langsjoen fra USA den første dobbelt-blindede undersøgelse, som viste, at Q10-tilskud havde en markant virkning på hjertesygdom, samme år som hans søn Peter Langsjoen begyndte sin karriere som kardiolog og Q10-forsker.

1990erne – alment tilgængelig som tilskud
I 1990erne bliver Q10 alment tilgængeligt som kosttilskud. Flere videnskabelige undersøgelser viser en gunstig effekt af Q10 mod en række sygdomme, og man har observeret lavt Q10-indhold i mange forskellige typer af kræftvæv. Dette billede var dog ikke entydigt, idet der også blev fundet tumorer med et højt indhold af Q10. En mindre undersøgelse med høje doser Q10 rapporterer om vellykket, supplerende behandling af brystkræft.

Q10 bliver skrevet ind i lærebøger om kroppens funktioner.

Karl_Folkers

Karl Folkers store interesse i Q10 forblev usvækket fra hans første møde med stoffet og livet ud.

Livslang interesse for Q10
Karl Folkers havde meget tidligt indset, hvor vigtige disse coenzymer er for al liv, da det er så grundlæggende for cellernes energiproduktion. Han så også Q10s potentiale indenfor sygdomsforebyggelse, og hans interesse for dette stof holdt resten af hans liv. Han var også meget kritisk overfor mange Q10-produkter, som han anså for at have en meget ringe optagelighed, især Q10 i pulverform. Selv anbefalede han Q10 opløst i olie.
Han modtog en række forskellige priser i løbet af sin karriere for sin forskningsindsats i blandt andet Q10. Han døde i 1997 i en alder af 91 år.

År 2000+ – Gennembrud for Q10 i hjertebehandling
Men hvorfor er Q10 ikke indført for lang tid siden som behandling af hjertesygdom, kunne man spørge? Det skyldes dels mangel på store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser af Q10 mod denne type sygdom, og så har det nok også spillet ind, at der ikke kan tages patent på et naturligt stof som Q10, hvilket er både godt og skidt. Det er godt, at der ikke kan tages patent på naturligt forekommende stoffer, men skidt, når det ikke tilskynder til nødvendig forskning i disse stoffer.

KiSel-10 – Q10 gavner raske, ældre
Alligevel er 2012 og 2014 blevet vigtige milepæle i historien om Q10. Det skyldes offentliggørelsen af to store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser med Q10. Den første fra 2013 hedder KiSel-10. Den viser, at længere tids tilskud med Q10 og selen nedsætter raske ældres risiko for at dø af hjerte-karsygdom med over 50% i forhold til dem, der ikke indtager disse tilskud.

Q-SymbioQ10 gavner hjertesyge
Den anden undersøgelse fra 2014 hedder Q-Symbio. Den viser, at når man giver svært hjertesyge patienter en høj dosis Q10 (Myoqinon, 300 mg/dag) oven i deres normale behandling, reduceres deres risiko for at dø af hjertesygdom med 43%. Samtidig mindskes deres risiko for at dø af andre årsager med 42% i forhold til dem, der ikke får Q10. Det er forskningsresultater, der er så markante, at de har givet genlyd verden over og sandsynligvis vil bane vejen for en meget mere fremtrædende rolle for Q10 i sygdomsforebyggelse og behandling i fremtiden.
Ref.

  1. Festenstein GN, et al. A constituent of the unsaponifiable portion of animal tissue lipids (λmax. mμ.) Biochem J. Apr 1955; 59(4): 558–66.
  2. Crane FL. Discovery of ubiquinone (coenzyme Q) and an overview of function. Mitochondrion. 2007;7 Suppl:S2-7.
  3. Littarru GP , Ho L , Folkers K. Deficiency of CoQ10 in human heart disease. Int J Vitam Nutr Res 1972; 42: 291-5.
  4. Folkers K, et al. Activities of vitamin Q10 in animal models and a serious deficiency in patients with cancer. Biochem Biophys Res Commun. 1997;234(2):296-9.
  5. Lockwood K, et al. Progress on therapy of breast cancer with vitamin Q10 and the regression of metastases. Biochem Biophys Res Commun. 1995;212(1):172-7.
  6. Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
  7. Mortensen SA, et al. The Effect of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-SYMBIO: A Randomized Double-Blind Trial. JCHF. 2014. E-pub ahead of print.
Klik her for at søge mere info om Q10

 

Kosttilskud – hvornår er de for dyre?

Vitaminer

Vedligeholder du din krop lige så godt som eksempelvis din bil?

En kop kaffe ude i byen koster mellem 20 og 40 kroner, alt efter hvilket etablissement man vælger. Vil man læse en formiddagsavis, koster den 20,- kr. Et ugeblad koster typisk cirka 30,- kr. Vi kan naturligvis godt undvære både kaffe ude i byen, formiddagsaviser og ugeblade, men holder man af disse ting, vil livskvaliteten naturligvis ikke være den samme, hvis man fravælger dem.

Det samme gælder for kosttilskud. De kan godt undværes, men livskvaliteten vil ikke være den samme uden dem. Det vil mange kosttilskudsbrugere i hvert fald kunne skrive under på. Hvis et kosttilskud til 3-4 kr om dagen giver en markant forbedring af livskvaliteten, skal der vel meget til, før det bliver for dyrt.

Vildledende sammenligninger
Gennem årene har forbrugerorganisationer testet forskellige kosttilskud, ofte vitaminpiller. Konklusionen på disse tests har gang på gang været, at det bedst kunne betale sig at købe de billigste. Disse tests bygger på simpel købmandsregning. Hvor meget vitamin X indeholder hvert produkt, og hvor meget koster de. Indholdet sættes i forhold til prisen, og vi får et sammenligningsgrundlag, hvor det fremgår, hvilket produkt der giver mest vitamin for pengene.
Men når et produkt koster mere end et andet tilsvarende produkt, kan det have rigtig mange årsager. Den nævnte ”købmands-model” tager for eksempel ikke højde for en faktor som biotilgængelighed, det vil sige, hvor stor en andel af de aktive stoffet der optages fra tarmen og havner de steder i kroppen, hvor de skal gøre gavn.

Folk mister penge på billige præparater
Denne forskel i biotilgængelighed kan være betydelig for en række stoffers vedkommende og kan indebære, at et billigt produkt i virkeligheden er relativt dyrere, fordi det billige ikke optages særlig godt. Et eksempel på et sådant præparat, hvor der kan være stor forskel på både pris og biotilgængelighed, er kosttilskud med det vitaminlignende stof coenzym Q10.

Kvalitet koster mere at fremstille
Andre aspekter, der er med til at øge kostprisen på kosttilskud, er fremstillingsmetode, kontrolanalyser af råvarer og færdigprodukt som sikrer, at indhold og kvalitet svarer til det ønskede, og at disse stoffer stadig er til stede i det færdige produkt. Alt dette kan spares væk, og virksomheden kan i stedet vælge at importere færdige produkter, klistre en dansk label på emballagen og håbe på, at produktet indeholder det man har bestilt i den ønskede kvalitet. Det samme kan kunden.

Højere pris giver højere sikkerhed
Fødevarestyrelsen udfører kontrolanalyser af kosttilskud på det danske marked. Der kan dog gå lang tid, før et produkt på markedet udtages til kontrolanalyse, og det sker ind imellem, at sådanne kontrolanalyser afslører forbudte og sundhedsskadelige stoffer eller doseringsfejl i kosttilskud hos producenter, der ofte ikke selv har et kontrolapparat til at afsløre det.

Det koster med andre ord også penge, at man kan være helt sikker på at få det der står på etiketten i den ønskede, høje kvalitet, måske oven i købet standardiseret således at der i det færdige produkt er kompenseret for natulige variationer i råvarens styrke. Det betyder ikke, at billige produkter nødvendigvis er dårlige, men forbrugeren tager en chance, for der er ingen sikkerhed. Derfor er det jo et personligt valg man træffer, der jo også afhænger af, hvor vigtigt det er for den enkelte at få den ønskede virkning.

Klik her for at søge mere info om kvalitet af kosttilskud

De mange fordele ved at tage Q10-tilskud

Energy

Elektrisk lys er unaturligt, men har mange indlysende fordele. Det samme har kosttilskud.

Nogle anser det for unaturligt at tage tilskud af Q10, men hvor meget af det vi foretager os i dagligdagen, kan i grunden betegnes som helt naturligt? Er det for eksempel naturligt at køre bil i stedet for at gå? Ordbogen definerer det naturlige som det, der styres af naturens eller tilværelsens kræfter uden indgreb fra mennesker. Ud fra den definition vil et helt naturligt liv næppe virke tiltrækkende på ret mange.

Stoffet Q10 eller coenzym Q10 er til gengæld et helt naturligt stof, der indgår som en uundværlig del af cellernes energiproduktion. Hele 90 – 95 procent af kroppens samlede energiproduktion er afhængig af Q10.

Ved siden af rollen som aktør i energiproduktionen fungerer Q10 i sin reducerede form som en effektiv, fedtopløselig antioxidant, der beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af oxidering af flerumættede fedtsyrer og neutralisering af frie radikaler, der forvolder skade på cellemembraner. Q10 kan også regenerere E-vitamin, der er blevet ødelagt ved mødet med frie radikaler således, at det kan fortsætte med at udøve sin vitaminfunktion.

Mange oplever gavn
Vi producerer selv Q10 i beskedne mængder i kroppens celler, og vi får derudover en smule fra kosten, men disse to naturlige kilder til Q10 er begge variable. Der er også masser af mennesker, der lever til en høj alder uden nogenside at have fået tilskud af Q10 fra andre kilder end fra deres kost. På den anden side oplever mange mennesker over 40 år en bedring af deres helbred, energiniveau og velbefindende efter at have taget et tilskud et stykke tid. Selv en lille forøgelse af Q10-mængden i mitokondriets indre membran kan medføre en forøget energiproduktion.

Faktisk er der kun en enkelt årsag til, at coenzym Q10 ikke figurerer på listen over fedtopløselige vitaminer, og det skyldes netop kroppens egenproduktion.

Denne egenproduktion topper allerede når vi er i begyndelsen af 20erne, hvorefter den aftager resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 i kroppen, som vedkommende havde omkring 21-årsalderen. Naturen prioriterer ikke områder som for eksempel vores energiniveau, frugtbarhed og regenerationsevne så højt efter 30-40 års alderen. Det er vilkår, som vi ville være nødt til at affinde os med, hvis ikke det var fordi, Q10 er blevet gjort tilgængeligt som tilskud.

Kost og egenproduktion
Den mængde Q10, vi selv producerer, anslås til at være omkring 4-6 mg dagligt. For at danne Q10 i kroppen er der behov for hele komplekset af B-vitaminer, især B6, men også C-vitamin, E-vitamin, selen og magnesium samt adskillige sporstoffer. Kroppen har også brug for aminosyren methionin til methylering. En mangel på en eller flere af disse næringsstoffer vil gøre kroppens Q10-produktion meget sårbar.

Fra kosten menes vi at få yderligere omkring 5-10 mg Q10 dagligt, afhængigt af, hvad vi spiser og hvordan maden tilberedes. Stegning reducerer CoQ10-indholdet i maden med 14-32 %. Organkød som hjerte og nyrer indeholder mest Q10. Sild og sardiner indeholder også en del Q10. Længere nede ad listen kommer eksempelvis kylling og sojaolie. Vi får rundt regnet 10-15 mg Q10 dagligt på naturlig vis, hvilket almindeligvis anses for at være tilstrækkeligt til at undgå Q10-mangel i befolkningen. Kroppens Q10-reserver anslås til at være 1 –1½ g.

På trods af denne egenproduktion og Q10-indholdet i kosten oplever rigtig mange, at de får mere energi, færre helbredsskavanker og dermed en bedre livskvalitet efter at have taget et Q10-tilskud i et stykke tid.

Degenerative sygdomme
Et faldende Q10-niveau kan medvirke til adskillige kroniske, degenerative sygdomme som hjertesygdom, immunologiske sygdomme, paradentose, muskelsygdom, barnløshed og neurodegenerative sygdomme.

Hjertesygdom
Det er påvist, at hjertepatienter har et lavere indhold af Q10 i hjertemusklen end raske patienter. Selv om det lave indhold af Q10 ikke behøver at være den direkte årsag til hjertesygdom, medvirker Q10-mangel under alle omstændigheder til at forværre lidelsen. Jo lavere indhold af Q10 i blodet, desto større er hjertepatienters risiko for at dø af deres sygdom. Omvendt medfører Q10-tilskud en forbedring af hjertets funktionsevne og nedsætter risikon for at dø, som vi senest har set med de to videnskabelige undersøgelser KiSel-10 og Q-Symbio.

Forhøjet blodtryk
Mange – især ældre mennesker – lider af forhøjet blodtryk. Flere undersøgelser har påvist en blodtrykssænkende effekt af Q10, som både kan sænke det øvre og det nedre blodtryk, men kun hvis de er forhøjede. Q10 sænker ikke et lavt blodtryk yderligere.

Ufrivillig barnløshed
Forskning har vist, at Q10 også spiller en central rolle i forhold til mandlig barnløshed. Sædceller har brug for meget energi og dermed Q10 for at kunne svømme den relativt lange vej op til kvindens æg. Sædproduktionen har også gavn af Q10s rolle som antioxidant for at modvirke skader fra frie radikaler. Mænd med et lavt indhold af Q10 i deres sædvæske har en tendens til at producere sædceller med lav motilitet og med flere deformiteter. Tilskud af Q10 har vist at kunne bedre dette.

Q10-tilskud menes også at kunne gavne kvinders fertilitet, idet der er så mange energikrævende processer forbundet med befrugtning og udvikling af embryoet. Det naturlige, faldende energiniveau i kroppen kan være med til at vanskeliggøre kvinders evne til at blive gravide i takt med, at de bliver ældre. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Fertility and Sterility fandt, at ældre kvinder, der tog op til 600 mg Q10 dagligt, lettere blev gravide og havde bedre æg.

Hård fysisk anstrengelse
Hos personer med hårdt muskelarbejde kan et tilskud af Q10 modvirke den stigning af oxidativ stress, der følger med hård fysisk anstrengelse. Q10 kan også reducere efterfølgende skader på musklerne.

Statinpræparater
I de senere år har forskning vist, at Q10-tilskud kan reducere træthed og muskelsmerter hos patienter i behandling med kolesterolsænkende præparater af statintypen. Det skyldes, at Q10 og kolesterol dannes ud fra den samme biokemiske signalvej, så når kroppens egenproduktion af kolesterol hæmmes, nedsættes kroppens produktion af Q10 ligeledes. Mange statinbrugere oplever uønskede følgevirkninger af deres medicin. Hyppigheden varierer med energibehovet fra 10% af patiener, der er stillesiddende, til hele 75% hos idrætsudøvere.

Stråling
Sollys og tilsvarende ultraviolet stråling er kendt for at kunne forårsage oxidative skader i huden og fremme rynker. Denne stråling nedsætter også hudens indhold af Q10 og andre antioxidanter, men tilskud af Q10 er i stand til at trænge ind i hudcellerne og genoprette normale niveauer og kan ligeledes reducere rynkernes dybde.

Hvor meget?
Det er individuelt, hvor meget ekstra Q10 vi skal indtage for at opnå en mærkbar bedring. Hvis man er over 40 år, og selv om man er rask, kan man have gavn af 30 – 60 mg Q10 dagligt. Har man for lidt energi eller lider af andre småskavanker, som kan bedres med Q10, kan man med fordel tage 100 mg dagligt. Ved sværere symptomer kan man med fordel øge dosis til 2 gange 100 mg dagligt. Det sker kun sjældent, at man bruger mere end 300 mg Q10 dagligt, men det er den dosering der i Q-symbio-undersøgelsen viste rigtigt gode resultater med Myoqinon til svært syge hjertepatienter.

Man skal tage Q10 i nogle måneder, før man opnår den fulde gavn af stoffet. En af fordelene ved Q10-tilskud er, at selv ved meget høje doseringer optræder der ingen nævneværdige bivirkninger. Det har også vist sig, at det er helt sikkert at anvende Q10 hele livet.

Refs.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
Bentov Y, et al. The use of mitochondrial nutrients to improve the outcome of infertility treatment in older patients. Fertil Steril. 2010;93(1):272-5.

Fedacko J, et al. Coenzyme Q10 and selenium in statin-associated myopathy treatment. Can J Physiol Pharmacol 2013;91:165-70.
Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53.
Caso G, et al. Effect of coenzyme Q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(19):1409-12.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men.  J Urol. 2009 Jul;182(1):237-48.
Kon M, et al. Reducing exercise-induced muscular injury in kendo athletes with supplementation of coenzyme Q10. Br J Nutr. 2008;100(4):903-9.

Klik her for at søge mere info om coenzym Q10!

Succesfuld Q10-behandling af hjertepatienter

Active_seniors

Når det drejer sig om Q10, kan det ikke betale sig at gå på kompromis med kvaliteten.

Nogle former for Q10 kan stort set ikke optages i kroppen, hvorimod andre former har så god optagelighed, at de kan forebygge dødsfald og redde livet for svært hjertesyge. Et eksempel på sidstnævnte så vi med den videnskabelige undersøgelse Q-symbio, hvor personer med kronisk hjertesvigt havde så god gavn af Q10, at det er blevet foreslået som del af den standardbehandling, der gives til hjertepatienter. Men hvori ligger forskellen mellem de bedst og mindst optagelige former for Q10?

Hemmeligheden ved højoptageligt Q10 kan afsløres med det samme. Den ligger i kvaliteten af den anvendte råvare (eksempelvis renhedsgraden), mængden af uvirksomme cis-isomerer og ikke mindst i den videre forarbejdning af råvaren.

Ubehandlet Q10 optages ikke
Det er ikke nok at købe noget Q10 hos en Q10-råvare-leverandør og komme det i tabletter eller kapsler. Det skyldes, at Q10-råvaren er i krystalform, og de enkelte krystaller skal først opløses i enkelte molekyler for at blive optaget i kroppen sammen med fedt. Q10 opløses ved en temperatur på 48 grader C, og normal kropstemperatur er derfor som udgangspunkt 11 grader for lav til at optage Q10. Man kan derfor ikke forvente resultater med Q10-præparater, hvor der ikke er taget højde for denne kendsgerning ved fremstillingen af præparatet.

Kræver særlig forbehandling
I videnskabelige undersøgelser, hvor man har målt indholdet af Q10 i blodet for at kunne dokumentere optageligheden, er de bedste resultater blevet opnået med bløde gelatinekapsler med ubiquinon i en olieopløsning, hvor Q10-krystallerne er blevet forbehandlet på en måde, så de opløses fuldstændigt ved 37 grader.

Næsten et vitamin
Grunden til at Q10 i en olieopløsning viser de bedste resultater er, at det er et fedtopløseligt stof. Hvis ikke vi var i stand til at producere en mindre mængde af det i vores celler, ville det tilhøre gruppen af fedtopløselige vitaminer sammen med vitamin A, D, E og K.

Altid fedtopløseligt
Man kan ikke gøre Q10 vandopløseligt, selv om flere har forsøgt. Man kan i nogen grad gøre Q10-molekylet mere vandopløseligt ved at hæfte ekstra stoffer på molekylet, men Q10 vil alligevel overvejende være fedtopløseligt. Det skal derfor optages sammen med fedt til lymfevejene, hvorefter det tømme ud i blodet 6-8 timer efter indtagelse.

Klik her for at søge mere info om kvalitet og optagelighed af Q10

Coenzym Q10 – hvad skal jeg vælge?

Q10_molecules

I cellernes mitokondrier skifter Q10 uafbrudt mellem sin oxiderede form ubiquinon og sin reducerede form ubiquinol.

I løbet af 30 år er coenzym Q10 gået fra at være et næsten ukendt stof til at blive et medicinsk produkt, som kan redde livet for kronisk syge hjertepatienter. Interessen for Q10 blev yderligere skærpet i 2006 med fremkomsten af såkaldt aktivt Q10, som er noget dyrere end den ældre, velkendte form. Men hvad er forskellen mellem de to slags Q10, og er den nye form den ekstra udgift værd?

Indenfor de senere år er der lavet flere undersøgelser, udgivet i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter, hvor man har brugt tilskud af Q10 til både raske ældre og til hjertesyge. Disse forskningsresultater har tydeligt vist, at både raske og syge har gavn af Q10. Det øger naturligvis interessen for at prøve stoffet.

Manglende dokumentation
Råvaren Q10 er som udgangspunkt ganske svær at optage i kroppen, og enhver fiflen med stoffet og introduktion af nye Q10-varianter synes at blive brugt i markedsføringen som et argument for en bedre optagelighed. Derfor vil der altid opstå smarte marketing-varianter på markedet for Q10. Problemet med flere af disse Q10-varianter er, at deres argumenter er utroværdige eller i bedste fald blot teoretiske. Fælles for dem er manglen på videnskabelige undersøgelser som viser, at deres præparat er virksomt i kroppen ved at kunne forhindre dødsfald hos hjertesyge, sænke blodtrykket, give mere energi til hjertet eller fjerne muskelsmerter i forbindelse med kolesterolbehandling.

Kroppen aktiverer selv sin Q10
Q10 i form af ubiquinon kom på markedet for mere end 30 år siden. Det har siden dets fremkomst været anvendt i videnskabelige undersøgelser og som tilskud i form af den traditionelle, oxiderede, stabile form for Q10. Det er den samme form som findes i mindre mængde i vores kost. Udfordringen ved Q10 som tilskud er egentlig blot optagelsen fra tarmen. Lige så snart Q10 har passeret tarmvæggen, reduceres det og ændres til ubiquinol, kaldet aktivt Q10. Langt det meste Q10 i kroppen findes som ubiquinol, hvor det fungerer som antioxidant, men i cellernes mitokondrier, hvor Q10 spiller en nøglerolle i produktionen af energi, skifter Q10 hele tiden frem og tilbage mellem sin oxiderede (normale) og reducerede (aktive) form i takt med, at det afleverer og modtager elektroner.

Tåler ikke ilt
Der er indtil nu kun lavet få og små videnskabelige undersøgelser med aktivt Q10, det vil sige ubiquinol, der ikke er lige så stabilt som den oprindelige Q10-variant, ubiquinon. Hvis ubiquinol kommer i kontakt med luftens ilt, vil det oxidere, hvorved det ændres til ubiquinon. Det stiller store krav til producenterne af kosttilskud med aktivt Q10, at indholdet i deres præparat ikke kan gennemtrænges af ilt i hele holdbarhedsperioden. Værre er det, hvis tilskud af ubiquinol, som nogle forskere hævder, oxideres allerede ved mødet med mavesyren.

Dr. Sinatras pilotundersøgelse
Det er således usikkert, om ubiquinol er så meget bedre end den konventionelle Q10, som andre hævder – eller om den er bedre i det hele taget? Vi fik en indikation i 2013, hvor en amerikansk hjertelæge, Dr. Stephen Sinatra, der bruger Q10 i sine behandlinger, besluttede at lave sin egen sammenlignende undersøgelse af de to former for Q10. Han rekrutterede 12 frivillige forsøgspersoner i alderen fra 20+ til 60+ år. Halvdelen fik 200 mg ubiquinol daglig, og den anden halvdel fik 200 mg ubiquinon daglig i en måned. Den følgende måned fik ingen af grupperne Q10. Den tredje måned fik de to grupper igen 200 mg Q10 dagligt, blot byttede de ubiquinol ud med ubiquinon og omvendt.

Undervejs fik deltagerne målt deres indhold af Q10 i blodet. Dr. Sinatra bemærkede, at begge præparater gav gode resultater og noterede kun små forskelle mellem de to typer af Q10. Faktisk faldt en af forsøgsdeltagernes Q10-niveau en lille smule med ubiqunol. Der er heller ikke dokumentation for, at gamle mennesker nødvendigvis skal have Q10 i sin reducerede ubiquinol-form for at kunne optage det. Der er masser af eksempler på, at gamle mennesker optager oxideret ubiquinon ganske udmærket fra deres tarm. Tommelfingerreglen er, at kan man optage fedt, kan man også optage Q10 opløst i fedtstof.

Vi kan derfor ikke udelukke, at man vil kunne opnå de samme – eller måske bedre – videnskabelige resultater med ubiquinol, som der indtil nu er opnået med ubiquinon, men dokumentationen herfor mangler stadig.

Kært barn har mange navne
Q10 optræder under så mange forskellige navne, at man nemt løber sur i det. Her er en oversigt over de to Q10-formers mange synonymer:

  • Oxideret Q10
  • Normalt Q10
  • CoQ10
  • Q
  • Ubikinon
  • Ubiquinon
  • Ubiqinon
  • Ubidecarenon
  • 2,3-dimethoxy-5-methyl-6-decaprenyl-1,4-benzoquinon
  • Reduceret Q10
  • Aktivt Q10
  • CoQH
  • Ubikinol
  • Ubiquinol
  • Ubiqinol
  • QH
  • QH2
  • QX
  • 2,3-dimethoxy-5-methyl-6-polyprenyl-1,4-benzoquinol
Klik her for at søge mere info om Q10

Gennembrud indenfor hjerteforskning

Fire_seniorer

Godt nyt til alle hjertesyge og også godt nyt til alle hjertelæger, der nu i princippet nemt og bivirkningsfrit kan forbedre deres behandling af kronisk hjertesvigt markant.

Resultatet af en dansk-ledet international undersøgelse af svært syge hjertepatienter, som ud over deres standardbehandling fik tilskud af Q10 viser, at det er en sikker behandlingsform, at den forbedrer symptomer, og at det er muligt at forbedre overlevelsen af denne gruppe patienter markant. Forskningsresultaterne er netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of the American College of Cardiology, HEART FAILURE.

Årsagen til at at naturligt stof som coenzym Q10 kan give så markante forbedringer til patienter med kronisk hjertesvigt er i princippet enkle. Lederen af undersøgelsen, Dr. Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalets hjertecenter forklarer grundprincippet på den måde, at  når man tilfører Q10 til den øvrige hjertemedicin, bedres hjertets energiomsætning, hvorved hjertemusklen får fornyet kraft, og patienten får færre symptomer.

Resultater fra Q-symbio
I Q-Symbio-undersøgelsen medvirkede ialt 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Halvdelen af patienterne fik kapsler med 100 mg coenzym Q10 (Bio-Qinon Q10) tre gange dagligt, hvorimod den anden halvdel fik identiske, men virkningsløse kapsler (placebo). Begge grupper fortsatte med at tage deres lægeordinerede medicin. Deltagerne blev fulgt i to år, hvorefter resultaterne kunne opgøres.
De patienter, som fik coenzym Q10, havde en markant nedsat risiko (43%  reduktion) for at dø i forhold til placebo-gruppen. Desuden havde de færre hospitalsindlæggelser, og symptomerne var væsentligt forbedret i forhold til patienterne, som ikke fik stoffet.

Q10 tages alvorligt
At et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidskrifter inden for kadiologi nu har offentliggjort Q-symbio-studet på deres hjemmeside, er et tegn på, at behandling med Q10 bliver taget alvorligt. Denne undersøgelse vil sandsynligvis foranledige en øget debat om den fremtidige behandling af hjertesygdom.

Om Q10
Alle kroppens celler er helt afhængige af coenzym Q10 for at kunne danne den energi, de kræver for at fungere normalt. Selv om kroppen selv kan danne Q10, falder denne egenproduktion støt, fra vi er i begyndelsen af 20erne og livet ud. Muskler og i særlig grad hjertemusklen er ekstremt energikrævende, og derfor findes de højeste koncentrationer af Q10 i hjertemusklens celler. Ved hjertesvigt er mængden af Q10 i hjertet nedsat. Derfor får det ikke tilstrækkeligt energi til at udføre sit pumpearbejde, og patienterne bliver trætte og stakåndede. Tilførsel af Q10 giver hjertet fornyet kraft, og patienten får færre symptomer. Det sker på en naturlig måde, der ikke modarbejder andre af kroppens funktioner.

I Q-symbio-undersøgelsen blev der anvendt den konventionelle, oxiderede form for Q10, ubiquinon. Det bliver spændende at se om man på et tidspunkt vil lave tilsvarende studier med aktivt Q10.

Ref.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om Q-symbio-undersøgelsen

Ammebørn får mindre betændelse i mellemører og bihuler

StockPhoto:Lactation2

Rigtig modermælk er stadig den bedste ernæring for spædbørn.

Tidligere forskning har vist, at amning er forbundet med reduktion i risikoen for almindelige infektioner blandt børn, men hvor længe? Nu tyder ny forskning fra USA imidlertid på, at denne beskyttelse kan vare ved i betydeligt længere tid end man hidtil har troet.

En gruppe forskere ledet af  Dr. Ruowei Li, fra USA’s Centre for sygdomskontrol og Forebyggelse har undersøgt data fra en tidligere undersøgelse af spædbørns ernæring der fandt sted i perioden 2005 – 2007. I 2012 påbegyndte forskerne en opfølgende undersøgelse af de børn, der var blevet ammet, hvor de kontaktede knap 1.300 af mødrene da børnene var omkring 6 år. Mødrene blev spurgt om antallet og arten af de almindelige infektioner børnene havde haft i de foregående 12 måneder. De blev også spurgt om, hvor mange gange barnet havde været til læge.

Resultater
Undersøgelsen fandt, at 66% af børnene havde haft en forkølelse eller en infektion i de øvre luftveje i det forløbne år, 25% havde øreinfektioner, 24% havde haft halsbetændelse og 16% havde haft bihulebetændelse. Lunge- og urinvejsinfektioner var derimod ikke almindelige.

Da Dr. Li’s team sammenholdt disse tal med hvor længe børnene var blevet ammet, fandt de, at omkring 15% af ammebørnene havde haft bihulebetændelse sammenlignet med 22% af de ikke-ammede børn. Omkring 24% af ammebørnene havde haft halsbetændelse mod 30% af de ikke-ammede. 25% af ammebørnene havde haft øreinfektioner sammenlignet med 28% af de ikke-ammede.

Der var ingen forskel på antallet af forkølelser, øvre luftvejsinfektioner, lungebetændelse eller andre lungeinfektioner. Men for øre-, hals- og bihuleinfektioner, fandt forskerne, at jo længere børnene var blevet ammet, desto lavere var deres risiko for disse infektioner. Børn der var blevet ammet i mindst ni måneder havde fra en tredjedel til halvt så mange infektioner som børn, der var blevet ammet i nul til tre måneder.

Der er noget i mælken
Der er tilsyneladende noget i brystmælk som stimulerer spædbørnenes umodne immunsystem på en måde der giver en langvarig effekt.

Forskerne ender med at konkludere, at amning kan beskytte mod øre-, hals- og bihuleinfektioner i lang tid efter spædbarnalderen.

Ref.
Li R, et al. Breastfeeding and Risk of Infections at 6 Years. Pediatrics 2014;134(Suppl.1):S13 -S20

Nyere forskning har desuden vist, at børn der er blevet ammet er mindre tilbøjelige til at blive overvægtige i ungdomsårene og voksenlivet. De er også mindre udsat for at udvikle både type 1 og type 2 diabetes.
(New Mother’s Guide to Breastfeeding, 2nd Edition 2011. American Academy of Pediatrics)

Mødre der har ammet er mindre tilbøjelige til at udvikle knogleskørhed senere i livet, de er i stand til at tabe den ekstra vægt som graviditeten medførte, og så opnår de en lavere risiko for brystkræft, livmoderkræft og kræft i æggestokkene.
(Natural Resources Defence Council www.nrdc.org)

 

Klik her for at søge mere info om amning, mellemørebetændelse og bihuler

Ginkgo biloba lindrer ADHD-symptomer hos børn

Standardiserede Ginkgo-ekstrakter giver øget sikkerhed for at produktet virker efter hensigten

Standardiserede Ginkgo-ekstrakter giver øget sikkerhed for at produktet virker efter hensigten

Ginkgo biloba har i mange år været kendt for at kunne støtte hjernens funktioner og forebygge sygdomme i nervesystemet. Nu tyder en mindre, klinisk undersøgelse fra universitetet i Tübingen i Tyskland på, at et Ginkgo-ekstrakt kan mindske symptomer på ADHD hos børn.

 

Konventionel behandling af børn med ADHD rummer en del bivirkninger. Det er heller ikke altid, at behandlingen virker, og der eksisterer også en del fordomme mod konventionel, farmakologisk behandling af børn med denne diagnose. Forskere har derfor søgt efter noget, der kunne erstatte eller supplere eksisterende behandlinger. Tidligere udført forskning med ekstrakt af planten Ginkgo biloba har peget på, at det kunne indeholder stoffer, der var anvendelige mod ADHD, men der manglede forskning, der kunne bestyrke det.

 

I denne åbne pilotundersøgelse anvendte forskerne et standardiseret Ginkgo-ekstrakt kaldet EGb761. 20 børn med ADHD deltog i undersøgelsen og fik Ginkgo-ekstrakt i en periode på 3 – 5 uger i en dosering på op til 240 mg dagligt. Kun de børn som ikke opnåede en virkning af en lavere dosering i løbet af tre uger, fik den maksimale dosis. For at vurdere om Ginkgo-ekstraktet nedsatte børnenes ADHD-symptomer, sammenholdt forskerne målinger af den elektriske aktivitet i børnenes hjerner med forskellige kliniske tests.

 

Forskerne konkluderer, at det anvendte Ginkgo-ekstrakt forbedrede børnenes livskvalitet ved at nedsætte kerne-symptomer ved ADHD. Præparatet tåltes også godt, idet der kun blev observeret et mindre antal milde bivirkninger i undersøgelsesperioden.

 

Antidepressivt middel
Tidligere forskning med Ginkgo biloba tyder på, at Ginkgo virker ved at nedsætte aktiviteten af monoamin-oxidase (MAO)-enzymer. Det samme gør nogle lægemidler mod depression.

 

Ref.
Uebel-von Sandersleben H, et al. Ginkgo biloba Extract EGb 76® in Children with ADHD. Z Kinder Jugendpsychiatr Psychother. 2014;42(5):337-47.

 

Om Ginkgo biloba
Ginkgo biloba hedder Tempeltræ på dansk. Træet stammer fra Kina. Dets blade, som anvendes i ekstrakter, indeholder en lang række bioaktive stoffer, herunder flavonoider, ginkgolider og bilobalid. Det har også en virkning som blodfortynder og antioxidant. Stofferne er kendt for at fremme blodkredsløbet og virke mod kolde hænder og fødder, nedsat gangfunktion, svimmelhed og øreusen. Derudover er det kendt for at forbedre hjernefunktionen og virker mod hukommelsesbesvær.

 

Om ADHD
Børn med ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) har svært ved at koncentrere sig i mere end nogle få minutter, og de lader sig let distrahere. De såkaldte kernesymptomer er uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD medfører dels problemer med indlæring men også med deres forhold til andre. Denne forstyrrelse ses hos 2-5 procent af alle børn, hyppigst hos drenge.
Kilde:
Netdoktor

Chromgær er tilbage

Gærceller

I chromgær optager gærceller uorganisk chrom og ændrer det til organiske chromforbindelser.

Efter en årrække hvor vi ikke har kunnet købe den mest effektive form for chromtilskud på grund af manglende dokumentation for sikkerheden, er chromgær nu kommet tilbage på hylderne i helsekostbutikkerne. Chrom er et mineral af afgørende betydning for kroppens omsætning af næringstoffer og ikke mindst for et stabilt blodsukkerniveau.

Chrom blev opdaget af franskmanden Louis-Nicholas Vauquelin i 1797 i Frankrig. Navnet stammer fra det græske ord “Chroma” som betyder “farve”, opkaldt efter de mange farver, som forskellige chromforbindelser har. Oprindelig mente man, at chrom udelukkende var giftigt. Det var først i 1959 at man opdagede, at chrom er et essentielt næringsstof for mennesker. Forskningen var vanskelig, fordi vi kun har brug for meget små mængder chrom. Datidens forskere var i stand til at demonstrere, at chrom kunne stimulere og hæmme enzymfunktioner i et reagensglas.

Gennembrud for chrom
Der kom et gennembrud i 1959, da Dr. Walter Merts og hans kollega Dr. Klaus Schwarz observerede, at hvis man gav forsøgsdyr en kost med et meget lavt chromindhold, så faldt deres evne til at omsætte sukker markant. Dyrene udviklede hurtigt glucoseintolerans, en tilstand, der ofte går forud for udviklingen af type II diabetes i mennesker. Forskere gav derefter dyrene foder med ølgær – en rig, naturlig kilde til chrom – hvorefter dyrene igen blev raske. Da kosten omsættes til simple sukkerstoffer i kroppen, var det en epokegørende opdagelse. Det var dog først i 1977, at man kunne demonstrere, at chrom også var essentiel for mennesker.

GTF
Betydningen af chrom førte til opdagelsen af et chromholdigt kompleks i kroppen, der siden er blevet kendt som glukose-tolerance-faktoren (GTF). Man mente at GTF bestod af tre aminosyrer og et B-vitamin. Problemet med GTF har været, at det aldrig er lykkedes at bevise eksistensen af GTF-molekylet. Derfor tror chrom-forskere ikke længere på eksistensen af GTF-molekylet i den oprindeligt tænkte konfiguration.

Chromodulin
I 1980erne hævdede forskere at have påvist eksistensen af et unikt krom-bindende molekyle kaldet chromodulin, som afviger en smule fra GTF men besidder de samme egenskaber. Chromodulin er kort fortalt det kompleks af aminosyrer, der er mest effektivt til at optage og udnytte chrom i kroppen. Det findes naturligt i flere fødevarer men i særlig høj mængde i gærceller.

Chrommangel forårsager blodsukkerproblemer
Der begyndte at dukke artikler op i den medicinske litteratur, som beskrev patienter med forskellige blodsukkerproblemer og fejlfunktioner i nervesystemet efter i længere tid at have fået sondenæring med et flydende præparat, som man mente indeholdt alle nødvendige næringsstoffer. Det gjorde det alligevel ikke, viste det sig, og chrommangel blev anerkendt som årsag til symptomerne, og patienterne kom sig efter tilskud med 150 mikrogram trivalent chrom.

Chrom blev siden et populært kosttilskud og organisk chromgær blev i modsætning til de uorganiske chromforbindelser anset for det mest effektive. I chromgær fodres ølgær med en uorganisk chromforbindelse som gæren derefter omdanner til organisk, letoptagelig chromgær.

Chromgær udfases
Med oprettelsen af EFSA (EUs organ for fødevaresikkerhed) i 2002 blev alle kosttilskud og heriblandt chromgær vurderet sikkerhedsmæssigt. Det medførte, at alle chromgærprodukter blev forbudt i 2007 med en overgangsperiode frem til udgangen af 2009, fordi ingen af de firmaer der fremstillede og forhandlede chromtilskud kunne skaffe den videnskabelige dokumentation, som EFSA forlangte og som viste, at chromgær opfylder alle EFSAs krav til sikkerhed. Konsekvensen var, at forbrugere i EU måtte tage til takke med chromprodukter, der var veldokumenterede sikkerhedsmæssigt men med en optagelighed, der var langt ringere end chromgær.

10 gange bedre optagelse
Først her i 2014 har EFSA fået al den dokumentation for sikkerheden ved chromgær, som rådet har efterlyst og som har medført, at vi fået chromgær tilbage på markedet. EFSA har i denne forbindelse set på optageligheden af en række andre chromforbindelser, som er ganske lav, det vil sige fra 0,1% til omkring 2%. Der er særligt to områder, der overrasker i EFSAs tal. Det ene er den lave optagelse af chrom fra vores mad på 0,5% til 3%, hvilket kun er en smule bedre end optagelsen fra uorganiske kosttilskud. Den anden overraskelse er, at chrom fra kromberiget ølgær optages helt op mod 10 gange bedre end de uorganiske chromforbindelser og, som vi kan se, bedre end chrom i vores kost. De tidlige erfaringer med chromgær som den bedste kilde til chrom har vist sig at holde stik.

Hvad er blodsukker?
Blodsukker er blodets indhold af glukose (druesukker). Det måles i millimol per liter (mm/l). Når vi spiser, nedbrydes maden til blandt andet glukose, hvorefter blodsukkeret stiger. Insulin fra bugspytkirtlen lukker i samarbejde med chrom blodets indhold af glukose ind i cellerne, hvorefter blodsukkeret falder. Normalt bevæger blodsukkeret sig inden for snævre grænser i løbet af dagen (imellem cirka 4-8 mmol/l).

Om chrom
Chrom er et grundstof og et metal. Det er også et livsvigtigt mikronæringsstof for mennesker men kun i form af såkaldt trivalent krom. Der findes også divalent- og hexavalent chrom, men disse chromforbindelser er giftige. Chrom medvirker ved kroppens optagelse af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Det er dog bedre kendt, at chrom indgår i kroppens blodsukkerregulering. Uden chrom er hormonet insulin ineffektivt.

 

 

Ref.
EFSA Journal. Scientific Opinion on ChromoPrecise® cellular bound chromium yeast added for nutritional purposes as a source of chromium in food supplements and the bioavailability of chromium from this source 2012;10(11):2951.

Klik her for at søge mere info om chromgær