Magnesium kan forebygge kræft i tyktarmen

Magnesium findes i størst mængde alle grøntsager samt i frugt, nødder og kerner.

Magnesium findes i størst mængde alle grøntsager samt i frugt, nødder og kerner.

Mineralet magnesium kan nedsætte risikoen for kræft i tyktarmen med hele 24%, tyder ny forskning på. Dette markante resultat er set hos overvægtige over 55 år.

Adenomer er svulster, som vokser uden at invadere det omkringliggende væv og som ikke danner metastaser. Adenomer i tyktarmen kan dog i nogle tilfælde udvikle sig til kræft. Jo større adenomer, desto højere kræftrisiko.

I en aktuel undersøgelse analyserede forskerne data fra tidligere undersøgelser i en såkaldt case-kontrol-analyse, der omfattede 768 personer med adenomer og 709 kontrolpersoner. Forskerne lavede også en meta-analyse, hvor der indgik tre undersøgelser af tyktarms-adenomer og seks undersøgelser af tyktarmskræft.

Case-kontrol-undersøgelsen viste, at for hver 100 mg stigning i magnesium-indtaget faldt risikoen for adenomer med 19% men kun for overvægtige personer over 55 år.
I meta-analysen blev hver 100 mg stigning forbundet med en 13% reduktion i risikoen for adenomer og en 12% reduktion i risikoen for tyktarmskræft.

Der er tidligere udgivet observations-undersøgelser af sammenhængen mellem personers magnesiumindtagelse og risikoen for at udvikle adenomer i tyktarmen. Det gælder blandt andet en svensk undersøgelse i tidsskriftet JAMA fra 2005, som viste, at forekomsten af kræft i tyktarmen var 41% lavere hos den femtedel, der fik mest magnesium sammenlignet med den femtedel, der fik mindst.

Virkning på blodsukkeret
Tilskud af magnesium har vist sig at kunne bedre insulinresistens, en tilstand hvor kroppens celler har nedsat følsomhed overfor insulin, og som kan påvirke udvikling af kræft. Insulin sørger for, at sukker fra blodet lukkes ind i cellerne. Magnesium hjælper også bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller selv hos personer, der ikke lider af sukkersyge.

Kilde
Wark PA, et al. Magnesium intake and colorectal tumor risk: a case-control study and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012. E-pub ahead of print.

Her finder du magnesium
Vær opmærksom på at kaffe, alkohol og vanddrivende medicin øger kroppens udskillelse af magnesium. Du finder mest magnesium i grøntsager, fisk, havre, hvede, brune ris, nødder, mandler og kerner.

Alvorligt syge børn har lavt D-vitamin

Doktor1

Undersøgelse af D-vitamin-niveauet hos alvorligt syge børn bør være obligatorisk, når 40% af denne patientgruppe mangler dette vitamin..

To nye undersøgelser – en amerikansk og en canadisk – konkluderer samstemmende, at børn med alvorlig sygdom er tilbøjelige til at være syge i længere tid og have alvorligere symptomer, hvis de mangler D-vitamin.

I den amerikanske undersøgelse blev 511 børn som var indlagt på en intensivafdeling screenet for D-vitamin. Undersøgelsen viste, at 2 ud af 5 (40%) havde D-vitaminmangel.

I den canadiske undersøgelse indsamlede forskerne data fra 326 alvorligt syge børn og teenagere. Her havde næsten 70% af børnene D-vitaminmangel. Forskerne kunne også vise, at graden af D-vitaminmangel var knyttet til længden af opholdet på intensiv samt graden af sygdom.

Forskerne anvendte et såkaldt PRISM-pointskema (Pediatric Risk of Mortality score) som er en metode baseret på en række data, der skal gøre det nemmere at vurdere risikoen for dødsfald når børn indlægges. Det viste, at hvert ekstra point på dette skema øgede sandsynligheden for at barnet led af D-vitaminmangel med 8%.

Begge disse undersøgelser har vist, at D-vitaminmangel synes mere udbredt end de resultater vi har fået fra raske børn og voksne.

Kilde
Nutraingredients.com 7. aug.2012

Flere overlever brystkræft med selen

Rygende_kvinde

Et dagligt selentilskud er ekstra vigtigt, når man bor i et lav-selemområde som Danmark – ikke mindst for kvinder. Med 100 µg selen dagligt når man op på et optimalt niveau, hvor alle selenholdige proteiner mættes med selen og derfor virker optimalt.

Kvinder med en brystkræftdiagnose øger deres chancer for at overleve sygdommen, hvis de før deres sygdom får en kost med mere selen end de kvinder der kun får lidt selen i kosten. Det er konklusionen i en ny undersøgelse af 3146 svenske kvinder med brystkræft.

Forskningsresultatet lægger sig i rækken af undersøgelser som knytter det vigtige sporstof selen til kræftforebyggelse.

Kvinderne i undersøgelsen havde tidligere deltaget i en større spørgeskema-undersøgelse om kostvaner færdiggjort i 1987. Forskerne kunne derfor, baseret på disse besvarelser, beregne kvindernes tidligere selenindtag fra kosten. I perioden 1987 – 2009 forekom der 964 dødsfald hvoraf 416 skyldtes brystkræft.

Lav selenindtagelse
Forskerne inddelte kvindernes selenindtagelse i fire grupper efter mængde.

Daglig selenindtagelse:

  • mindre end 20,6 µg
  • 20,6-23,6 µg
  • 23,7-27,6 µg
  • mere end eller lig med 27,7 µg

Kvindernes gennemsnitlige selenindtagelse var 24,7 µg om dagen. Som det fremgår, er selenindtagelsen for alle fire grupper ganske lav – også hos de kvinder der fik mest – når vi sammenligner med eksempelvis den danske Anbefalede Daglige Tilførsel for selen, som er 55 µg dagligt. Kvindernes kalorieindtagelse lå også i den lave ende med 1543-1618 kcal. dagligt.

Selen reducerer dødeligheden
Forskernes analyse viste, at dødeligheden af brystkræft var mere end 30 procent lavere blandt den fjerdedel af kvinder, der fik mest selen i forhold til den fjerdedel, som fik mindst. Dødelighed af andre årsager var ligeledes lavere hos de kvinder, der fik mest selen. På denne baggrund konkluderer forskerne forsigtigt, at selenindtagelsen før udvikling af brystkræft  både kan øge chancen for at overleve brystkræft, men også øge den generelle overlevelse. For nylig så vi den samme tendens i den kontrollerede Kisel-10-undersøgelse, hvor ældre mennesker fik tilskud af selen og Q10 (2).

Det er dog muligt, at denne forbedrede overlevelse begrænser sig til de, der har en utilstrækkelig selenindtagelse.

Refs.

  1. Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012;134:1269-77.
  2. Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.

Om selen
Selen blev opdaget af den svenske kemiker Jöns Berzelius i 1817. Han gav det ukendte grundstof navn efter den græske månegudinde Selene. Senere fandt man ud af, at selen er et vigtigt sporstof for dyr og mennesker. Selen indgår i en række vigtige antioxidant-enzymer, der kan have betydning for udviklingen af kræft. Selen findes bl.a. i fisk, skaldyr, nødder, æg og grøntsager. Mængden af selen i afgrøder er afhængig af, hvor meget selen, jorden indeholder. Landbrugsjorden er generelt selenfattig i de nordiske lande og i mange europæiske lande.

Ny teori: Gavnlige mælkesyrebakterier forebygger karies

Pixabay_Teeth

Det er ikke blot i vores tarm, vi har gavn af særlige mælkesyrebakterier. De synes også at hjælpe med at forebygge huller i tænderne.

Vi har hidtil ment, at det udelukkende var bakterier med deres syreangreb på tandemaljen, der gav huller i tænderne, men nu skal den teori muligvis nuanceres. Ny forskning tyder nemlig på, at bestemte bakterier også kan hæmme udviklingen af huller.

Forskeren Svante Twetman fra Tandlægeskolen på Københavns Universitet arbejder med en teori om probiotiske bakterier – også kaldet mælkesyrebakterier – og deres tilknytning til mundens mikroflora og udviklingen af karies, dvs. huller i tænderne. Teorien går ud på, at hvis den biofilm af forskellige bakterier, der naturligt beklæder kroppens slimhinder og herunder også mundhule og tænder, er sund, så vil der ikke opstå karies. Biofilmen vil beskytte mod syreskader fra usunde bakterier.

Gavn af probiotika
Dr. Twetman og kolleger har opdaget, at når børnehavebørn gennem ni måneder har fået mælk med probiotiske bakterier, får børnene færre huller i tænderne, færre problemer med mellemørebetændelse og har mindre brug for antibiotika mod forskellige infektioner.

Det afhjælper ikke risikoen for huller i tænderne at fjerne den biofilm, der sidder på tænderne, med mindre den består af skadelige bakterier. Fjerner man sund biofilm, fjerner man derfor også et aktivt, levende og velfungerende samfund, som bidrager til at beskytte os og giver os sundhed i munden.

Det, der stresser biofilmen, er en lav pH-værdi, f.eks. hvis man drikker meget cola. I så fald gødes bunden for syretolerante, skadelige (patogene) bakterier, som spreder sig på bekostning af de gavnlige bakterier. På den måde skades mangfoldigheden, og så stiger risikoen for at få huller i tænderne.

En ubalance i mikrofloraen kan afhjælpes ved hjælp af yoghurt-produkter eller andre produkter med mælkesyrebakterier.
Svante Twetman understreger, at hans forskning ikke skal ses som en opfordring til at glemme tandbørsten. Hans opskrift på sunde tænder er tandbørstning to gange daglig med fluortandpasta og så – naturligvis – probiotiske bakterier!

Ref.
DR/sundhed. 18. juni 2012

Glucosamin – virker det eller ej?

Foto-Flickrjustthatgoodguyjim

Det er oftest ældre mennesker som bruger glucosaminpræparater. De der kun har deres almindelige folkepension mærker prisstigninger ekstra hårdt.


Den 28. november 2011 bortfaldt tilskuddet til glucosamin. Det var en beslutning der berørte omkring 140.000 danskere, som fik deres glucosamin på recept, og Staten sparede i den forbindelse ca. 60 mio. kr. årligt i tilskud. Lægemiddelstyrelsens argument for at stoppe dette tilskud var dog ikke økonomi men derimod manglende virkning. Det virker udmærket, siger patienterne imidlertid, og forskning bakker op om dette.

I mange år har danske slidgigtpatienter nydt godt af behandling med glucosamin, et præparat som i undersøgelser har vist en særlig god virkning mod smerter ved slidgigt i knæet. Derudover har det ganske få og milde bivirkninger. Til at begynde med måtte glucosamin ikke sælges i butikkerne, men i 2003 blev det registreret som lægemiddel og blev tilmed tilskudsberettiget. I november sidste år besluttede Lægemiddelstyrelsen imidlertid at fjerne tilskuddet til glucosamin. Argumentet var, at præparatet ikke har påvist bedre effekt, end hvad man kan opnå med placebo – altså uvirksomme snydetabletter. Styrelsen afviser ikke, at der kan være enkelte patienter, som oplever en virkning, men som en farmaceut i Lægemiddelstyrelsen udtrykker det: ”Det er ikke videnskabeligt bevist, at der overhovedet er nogen effekt af dette lægemiddel.” (1)

Det skal i den forbindelse nævnes, at forbruget af glucosamin nåede sit højeste i 2004, og i 2010 var forbruget kun en anelse lavere.  Der har altså været tale om et stabilt højt forbrug af dette præparat som alternativ til smertestillende medicin og/eller anti-inflammatoriske lægemidler.

Modstridende meldinger
I kølvandet på Lægemiddelstyrelsens beslutning om at standse tilskud til glucosamin har der i forskelige medier været overraskende mange tilkendegivelser fra tilfredse brugere der oplever, at glucosamin har afhjulpet eller lindret deres slidgigt-symptomer. Overraskende fordi det jo hænger dårligt sammen med Lægemiddelstyrelsens udmelding om, at glucosamin stort set er uvirksomt. Også en række fageksperter indenfor sundhedsområdet har været uenige i konklusionen. Spørgsmålet er, hvem skal man tro på?

Forskellige glucosamin-salte
For at få svar på dette er vi nødt til at se lidt nærmere på, hvad glucosamin egentlig er, for stoffet findes nemlig i flere udgaver, hvoraf nogle har vist sig at være mindre virksomme end andre.

Glukosamin er et sukkerstof, eller mere præcist et amino-monosakkarid, der naturligt indgår i kroppens ledbrusk. Glucosamin i form af glucosaminsulfat optages let fra tarmen og optages i ledbrusk. Glucosamin stimulerer bruskcellerne til at danne nogle lange molekyler (glycosamin-glykaner), som gør ledbrusken mere elastisk og stødabsorberende. Den glucosamin der anvendes i de fleste kommercielle glucosamin-produkter, udvindes af kitin fra skaldyr, især rejer. I glucosamin-produkter anvendes aldrig ren glucosamin men derimod forskellige glucosaminsalte, først og fremmest glucosamin-sulfat og i mindre udstrækning glucosamin-hydroklorid. Der findes også glucosamin-sulfat baseret på glucosamin udvundet af majsplanter. Derudover er der den forskel på de anvendte glucosamin-sulfatsalte, at nogle er stabiliseret med natriumklorid og andre med kaliumklorid.

Svovl og ledbrusk
I forbindelse med godkendelsen af glucosamin som lægemiddel har Lægemiddelstyrelsen ikke skelnet mellem forskellige glucosamin-salte, idet styrelsen udelukkende anser glucosaminen som den aktive substans. Når glucosamin-saltene indtages og kommer i forbindelse med mavesyren, vil glucosaminen i alle tilfælde fraspaltes – uanset om det er hæftet til sulfat (svovl) eller hydroklorid. Det betyder dog ikke, at svovl er uden betydning i denne forbindelse. Vi ved, at svovl er helt nødvendig for dannelsen af brusk- og bindevæv. Desuden hæmmer svovl enzymer som for eksempel serinprotease og collagenase, der nedbryder brusk. Nogle forskere mener ligefrem, at det er svovlet, der formidler den terapeutiske effekt af glucosamin, i al fald delvis. Det er også værd at hæfte sig ved, at bruskens svovlindhold er nedsat hos ældre mennesker, hvilket øger deres behov for svovl.

Natriumklorid eller kaliumklorid?
Det kan heller ikke afvises, at det er af betydning, om den benyttede glucosaminsulfat er stabiliseret med natriumklorid eller kaliumklorid. Mange mennesker får i forvejen for meget salt (natriumklorid) i deres kost. Får vi for meget natriumklorid, hæves blodtrykket, og udskillelsen af calcium med urinen forøges. Kalium derimod medvirker til at sænke blodtrykket og gavner muskler og nerver. Vi skal huske, at brugere af glucosamin typisk er ældre mennesker, hvoraf en del har forhøjet blodtryk og svækkede knogler.

Glucosaminhydroklorid ikke overbevisende
Glucosaminhydroklorid er ikke meget anvendt anvendt i Europa. Det er mere udbredt som kosttilskud i USA. Videnskabelige undersøgelser har vist at glucosaminhydroklorid ikke er bedre end placebo (snydepiller). Hvis man ønsker Lægemiddelstyrelsens negative konklusioner om glucosamin bekræftet, behøver man blot henvise til forsøg, hvor der er benyttet glucosamin-hydroklorid. Der findes ganske vist en undersøgelse (2), der viste en svag effekt af glucosamin-hydroklorid, men her benyttede man større doser end normalt.

Glucosaminsulfat et langsomt virkende medikament
Glucosaminsulfat er det mest anvendte glucosamin-salt. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist gavnlig effekt af glucosaminsulfat mod symptomer fra slidgigt. Glucosaminsulfat har en let anti-inflammatorisk effekt men virker ikke direkte smertelindrende. Det har også vist vævsopbyggende egenskaber. Smertelindringen kommer tidligst efter nogle ugers anvendelse. Der findes mindst 15 velkontrollerede undersøgelser, der har vist, at glucosaminsulfat er effektivt.

Dosering af glucosamin
Standarddoseringen af glucosaminsulfat er 500 mg tre gange daglig. Ud af 500 mg glucosaminsufat er de omtrent 400 mg ren glucosamin. Stærkt overvægtige kan have behov for en højere dosering. De kan have brug for 20 mg glucosaminsulfat pr. kg kropsvægt pr. dag.

Virker, virker ikke
Slidgigt er som nævnt en lidelse med meget store udsving i symptombilledet. Mange har haft gavn af tilskud med glucosamin, omend ikke alle. At Lægemiddelstyrelsen og andre ikke har skelnet imellem de forskellige typer af glucosamin er sandsynligvis en væsentlig årsag til de modstridende meldinger om glucosaminets effektivitet. Allerede i 1999 dukkede mistanken op om, at der kunne være forskel på virkningen af forskellige glucosaminsalte (3).

Overvægt er en anden faktor, der nedsætter virkningen af glucosamin. Positive resultater af glucosaminsulfat til overvægtige med slidgigt i knæet kan først forventes, efter at vægten er kommet ned.

Ved svær slidgigt kan man heller ikke forvente, at glucosamin gavner (4,5). Derimod er der god evidens for en virkning af glucosamin ved let til moderat slidgigt.

Bivirkninger
Der er generelt få bivirkninger forbundet med indtagelse af glucosamin. Det drejer sig om forstoppelse, diarré, kvalme, hovedpine, træthed og kløe. Iøvrigt er der tale om de samme bivirkninger, der optræder i forbindelse med indtagelse af placebo.

Blodsukker
Der har været spekulationer om, hvorvidt glucosaminsulfat kunne påvirke kroppens blodsukkerniveau og medføre insulinresistens, en tilstand hvor insulinets evne til at fjerne sukker fra blodet er nedsat. Konklusionerne har været uklare. I en 3-års undersøgelse udviklede fire deltagere type 2 sukkersyge, men de tre var i kontrolgruppen, der ikke fik glucosamin. En anden undersøgelse fra 2004 fandt ingen negativ påvirkning. Det anbefales sædvanligvis, at glucosaminpræparater anvendes med forsigtighed til patienter med sukkersyge. Det vil med andre ord sige, at man holder øje med blodsukkeret undervejs.

Kolesteroltal
Der findes nogle få indberetninger om stigninger i patienters total- og LDL-kolesterol-værdier efter behandling med glucosamin i op til et år. Disse forhøjede værdier er så faldet igen efter ophør med glucosamin. Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at disse bivirkninger ikke er af alvorlig karakter. Selv personer med velreguleret sukkersyge kan tage glucosamin, men diabetikere anbefales at være ekstra opmærksomme på deres blodsukker, når de tager glucosamin.

Glucosamin stadig tilgængeligt
At tilskuddet til glucosamin er bortfaldet, betyder ikke, at folk ikke kan få glucosamin længere, eller at kvaliteten af deres glucosamintilskud er ændret. Det betyder imidlertid, at forbrugerens udgift til glucosamin er steget, og det kan være alvorligt nok for en trængt økonomi.

Alternativ: Smertestillende medicin
Sundhedsstyrelsen skrev i forbindelse med tilskuddets afskaffelse, at det var risikofrit at stoppe behandlingen med glucosamin – en logisk slutning når det samtidig hævdes, at glucosamin er uden virkning. Men hvad anbefaler styrelsen så i stedet?  Den anbefaler smertestillede behandling med paracetamol og eventuelt forstærkning med syntetisk morfin. Det er der så til gengæld tilskud til. Det gendanner ganske vist ingen brusk, men det tager smerterne. Det største problem i denne forbindelse er de bivirkninger, der er forbundet med et længerevarende forbrug af smertestillende midler, især hos ældre.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt hedder også osteoartrose eller blot artrose. Det er en kronisk ledsygdom, der kan ramme alle led, men som oftest rammer rygsøjlen, knæ, hofter, ydre fingerled og storetåens grundled. Det, der slides, er ledbrusken, som gradvist nedbrydes. Symptomerne er smerter og nedsat bevægelighed i det angrebne led. Det kan i nogle tilfælde knase eller skure når leddet bevæges. Ikke alle har dog symptomer af slidgigt, men mange har dem periodevis.

Risikoen for at få slidgigt stiger med alderen, men også faktorer som overvægt, belastende arbejde, elitesport eller fejludviklede hofteled kan medføre slidgigt. I mange tilfælde er årsagen dog ukendt.


Motion og slidgigt

Muskler, der ikke bruges, svinder ind. Det er også et problem ved slidgigt, fordi en stærk muskulatur er med til at beskytte leddene og holde dem på plads. Ustabile led alene kan medføre udvikling af slidgigt. Derfor er motion og styrketræning vigtigt, både når det gælder forebyggelse og forværring af eksisterende slidgigt. Mange med slidgigt afholder sig fra at motionere på grund af smerter.

Ref.

  1. Ugeskr Læger 2011;173(41):2534
  2. Braham R, et al. Br J Sports Med 2003
  3. Houpt JB, et al. J Rheumatol  1999.
  4. Rindone JP, et al. West J Med. 2000
  5. Hughes R, Carr A. Rheumatology 2002.

Du skal ville et langt liv

Old_people

Vi ved fra andre undersøgelser, at stærkt troende mennesker lever et længere og sundere liv end andre, men blot det at ville et længere liv, har åbenbart også betydning.

Vi ved ikke ret meget om i hvilken udstrækning ældre menneskers vilje til at leve påvirker deres livslængde. Derfor besluttede en gruppe forskere tilknyttet universitetet i Helsinki i Finland sig for at undersøge det.

Forskerne rekrutterede 400 hjemmeboende ældre i alderen 75-90 år til en forebyggende undersøgelse af hjerte-karsygdom. 283 af de ældre svarede også på et spørgeskema, hvor de blev spurgt hvor mange år de havde lyst til at leve. Svarede blev inddelt i tre grupper alt efter hvor meget længere de ønsker at leve, og dødeligheden i i tre grupper blev opgjort efter 10 år.

  • Gruppe 1: Ønske: <5 år mere: Dødelighed: 68.0%
  • Gruppe 2: Ønske: 5-10 år mere: Dødelighed: 45.6%
  • Gruppe 3: Ønske: >10 år mere: Dødelighed: 33.3%

Der var ingen forskel i grupperne på de ældres kognitive funktionsniveau eller på graden af depression, men den gennemsnitlige alder var højst i gruppe1 ligesom de ældres egen, subjektive vurdering af deres helbredstilstand var den ringeste i denne gruppe.

Efter af forskerne havde justeret for alder og køn bliver konklusionen alligevel, at der er en stærk sammenhæng mellem ældre menneskers livsvilje og overlevelse, uanset alder, køn og diverse helbredsskavanker.

Ref.
Karppinen H, et al. Will-to-live and survival in a 10-year follow-up among older people. Age Ageing. 2012 Jul 4. [Epub ahead of print]

For få kostfibre giver stive blodårer

Tre_unge

Lige som så meget andet bør en fiberrig kost indgå som en naturlig del af opdragelsen fra en tidlig alder.

Stive, uelastiske arterier giver forhøjet blodtryk, forøget pres på hjertemusklen og en nedsat blodforsyning til hjertet og en række forskellige hjerte-kar-komplikationer, der typisk sætter ind efter 50 års-alderen.

En gruppe forskere fra Holland har undersøgt, om et lavt indtag af fibre (og fiberrige fødevarer) i ungdomsårene er forbundet med de stive, uelastiske blodårer der kommer senere i voksenlivet.

Det er allerede kendt, at en høj fiberindtagelse er forbundet med en nedsat risiko for hjerte-karsygdom, men det er ikke tilstrækkeligt afklaret hvordan. Hvis en høj fiberindtagelse nedsætter blodårernes stivhed kan det i det mindste delvis forklare den hjertebeskyttende effekt, som vi kan observere.

Forskerne foretog en længerevarende kohorteundersøgelse af 373 deltagere, hvis kost blev undersøgt fra de var 13 til 36 år. Deltagerne fik derudover målt arteriestivheden i tre store arterier fra 2 til 8 gange, i gennemsnit 5 gange.

Forskerne fandt faktisk, at de stive arterier begynder meget tidligt i livet. Selv når forskerne justerede for køn, alder, højde, deres totale energiindtag og andre livsstilsfaktorer viste det sig, at de deltagere der havde den laveste fiberindtagelse, dvs. et lavt forbrug af frugt, grønt og fuldkornsprodukter, også havde de mindst elastiske halsblodkar som voksne.

Ikke uventet opfordrer forskerne til, at unge tilskyndes til at spise en mere fiberrig kost.

Ref.
Van de Laar, et al. Lower lifetime dietary fiber intake is associated with carotid artery stiffness: the Amsterdam Growth and Health Longitudinal Study.Am J Clin Nutr. 2012; 96(1):14-23.

Pendlere i farezonen

FotoFlickrThienzieyung

Pendling er mest normalt øst for Storebælt, hvor 53% rejser langt til arbejdet, mens det i resten af landet kun er 29% ifølge Politiken 12. jun. 2012.

Hvis du har langt til arbejde, og det vil i denne forbindelse sige mere end ca. 16 km, kan det være farligt for helbredet. Konsekvenserne kan vise sig som vægtøgning, nedsat hjertefunktion og lungekapacitet, tyder en ny undersøgelse fra USA på.

Forskere ved Washington University i St. Louis, Missouri, som har studeret næsten 4.300 pendlere fra storbyområder i USA har konstateret, at mennesker, der rejser 16 km for at komme på arbejde er mere tilbøjelige til at have højt blodtryk, og arbejdere der pendler 24 km har en større risiko for at blive fede, og få for lidt motion.

Forskerne målte afstanden fra hjem til arbejdet og holdt den op mod pendlernes BMI, livvidde, fasteblodsukker, mængden af fedt i blodet og blodtryk. Pendlerne måtte også en tur op på løbebåndet, så deres kondi kunne bedømmes. De gav derudover oplysninger om deres fysiske aktivitet de foregående tre måneder.

Tal fra USA viser, at i løbet af de seneste 40 år har amerikanere fået længere til arbejde med en gennemsnitlig pendlertid på 20-25 minutter.

Ref.
Hoehner CM, et al. Commuting Distance, Cardiorespiratory Fitness, and Metabolic Risk. Am J Prev Med. 2012;42(6):571-78.

Folinsyre kan måske forebygge åreforkalkning

Aareforkalkning

Et tværsnit gennem en blodåre med åreforkalkning. Opbygningen af plak sker inde i selve karvæggen.

Ny stor undersøgelse peger på vigtigheden af et tilstrækkeligt højt indtag af vigtigt B-vitamin.

Folk, der tager dagligt tilskud af det vandopløselige B-vitamin folinsyre, har tilsyneladende mindre risiko for at udvikle åreforkalkning, skriver forskere i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis.

Folinsyre hæmmer tilsyneladende den plakdannelse indvendigt i blodårerene, som med tiden fører til åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom. Den nye rapport stemmer godt overens med en tidligere offentliggjort rapport (Clinical Nutrition, 29. maj 2012), som viser, at tilskud af folinsyre og vitamin B6 kan mindske risikoen for slagtilfælde med cirka 12 procent.

Mindre karvægs-fortykkelse
I den nye undersøgelse (en såkaldt meta-analyse) analyserer forskere fra Anhui Medical University og Peking University First Hospital data fra ialt 10 kliniske undersøgelser med sammenlagt 2.052 mennesker. Her kunne de se en konsekvent sammenhæng imellem lavt blodindhold af homocystein og mindre grad af tykkelse af karvæggene, også kaldet CIMT (Carotid Intima-Media Thickness). Folinsyre virker netop ved at sænke homocystein-indholdet i blodet.

Netop tykkelsen af halspulsåren (på engelsk ”the carotid artery”) anses som en god indikator for såvel begyndende åreforkalkning samt for hvor fremskreden sygdommen er hos individet.

Kilde:
Qin W, et al. Effect of folic acid supplementation on the progression of carotid intima-media thickness: A meta-analysis of randomized controlled trials. Atherosclerosis, 2012;222(2):307-13.

Allergi – en følge af livsstilen?

Amish_horsewaggon

Amish-folket ønsker ikke at eje teknologi, der er opfundet efter det 17. århundrede. Derfor foregår transport blandt andet med hestevogn.

Amish-børn, der vokser op på landet på gårde i det nordlige Indiana i USA, lider sjældnere af astma og allergi end børn opvokset på eksempelvis schweiziske landbrug.

Amish-folket er efterkommere af nogle hundrede schweiziske, franske, tyske og hollandske indvandrere, der kom til Amerika i det 18. og 19. århundrede og på en måde har ladet tiden stå stille. De er især kendt for at fravælge moderne teknologi som blandt andet biler og telefoner, og de benytter sig ikke af elektricitet.

Amish-folket har en højere forekomst af bestemte genetiske lidelser, herunder dværgvækst og forskellige stofskiftesygdomme, en konsekvens af at disse folk kun gifter sig med hinanden. Til gengæld er Amish-børn kendt for næsten ikke at lide af astma og allergi.

Det er i forvejen kendt, at børn der vokser op på en gård på landet, lider mindre af allergi end børn, der vokser op i en by. Forskerne ved ikke præcis hvorfor men tilskriver forskellen, at landbobørnene har kontakt med mikrober fra eksempelvis køer, som styrker kroppens evne til at genkende potentielle sygdomsfremkaldende mikroorganismer uden at immunsystemet overreagerer, som det gør ved allergiske lidelser. Måske drikker disse børn råmælk, som også tænkes at have en virkning på reguleringen af kroppens immunforsvar. Men det er stadig kun teorier, og der tænkes mange andre forklaringer.

Det er dog en endnu større gåde, at Amish-børn har en lavere forekomst af allergi end selv børn der opvokset på en gård på landet.

Forskere har opdaget, at kun fem procent af Amish-børn er blevet diagnosticeret med astma, sammenlignet med 6,8 procent af børn fra schweiziske landbrug og 11,2 procent af andre schweiziske børn.
Ud af 138 Amish-børn, der fik en hud-priktest for at afgøre, om de var disponerede for allergi, fandt man ligeledes kun 10 børn – eller syv procent – der reagerede positivt på testen. Til sammenligning reagerede 25 procent af schweiziske børn opvokset på en gård og 44 procent af andre schweiziske børn positivt på allergi-testen.

Kilder

  • Wikipedia
  • Mark Holbreich M, et al. Amish children living in Northern Indiana have a very low prevalence of allergic sensitization. Letter. J Allergy Clin Immun 2012. Apr. 16. Epub ahead of print