Hold hjernen skarp med næringsstoffer

Pixabay_Granny

En række næringsstoffer er med til at opretholde ældres kognitive funktioner. Det sætter fokus på ældres kost, især de småtspisende ældre som på grund deres beskedne appetit har brug for særlig lødig kost.

En sund livsstil kan forebygge hjernens forfald i mange år frem. Det indbefatter motion og sund mad. Med hensyn til maden tyder forskning på, at en række næringsstoffer som især omega-3 fedtsyrer, plantestoffer og B-vitaminer har en rolle at spille for at modvirke det, der kaldes kognitiv funktionsnedsættelse og muligvis også nedsat depression hos ældre.

Kognitiv funktionsnedsættelse kan udmøntes på mange forskellige måder og i forskellige grader. Det vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer.

Det er ikke en sygdom at blive gammel, og mange ældre klarer sig særdeles godt. Alligevel er antallet af ældre med kognitive funktionsnedsættelser steget væsentligt de senere år. Kognitiv funktionsnedsættelse og depression er nogle af de alvorlige problemer, der er knyttet til aldring og som fylder stadig mere på landes sundhedsbudgetter.

Ifølge en dansk konsulentrapport har kun lidt over en tredjedel af landets kommuner forebyggelse af den kognitive funktionsevne som et primært indsatsområde. Forebyggelse af tidlig demens samt depression prioriteres generelt højere. Kommunernes forebyggelsesindsats er fortrinsvis centreret om fysisk aktivitet i forhold til borgerens kognitive funktionsniveau samt forskellige sociale aktiviteter.

En mild kognitiv funktionsnedsættelse skal forstås som en niveaunedsættelse der er større end det kan forventes ud fra personens alder og uddannelsesniveu, men som ikke hæmmer personens daglige aktiviteter i betydelig grad. Alligevel forventes det, at cirka halvdelen af dem med mild funktionsnedsættelse vil udvikle demens i løbet af fem år.

Den aldrende hjerne
Aldring påvirker hjernen på celle- og funktionsniveau. Da hjernen har et højt stofskifte medfører det, at oxidativt stress og inflammation ikke er ualmindeligt i den aldrende hjerne. Derudover ser vi et svind af hjernevæv med stigende alder, ikke i hjernebarken, men i den hvide substans. Dette svind af hvid substans er knyttet til kognitiv funktionsnedsættelse og sen udvikling af depression.

Hjernemembranens fedtsyresammensætning påvirkes direkte af kosten, og det har rettet opmærksomheden mod den rolle, som kostens fedtsyrer spiller for hjernen sundhed. Det er i den forbindelse vist, at omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som vi typisk får fra fisk og fiskeolie, potentielt gavner den kognitive sundhed og hæmmer udvikling af visse demensformer. Disse fedtsyrer virker via deres evne til at forhindre blodpladesammenklumpning og ved at virke antiinflammatorisk, dvs. betændelseshæmmende.

Middelhavskost
Forskning tyder på, at en høj indtagelse af frugt, grønt og fisk gavner hjernens sundhed. Det indbefatter også Middelhavskost, som er rig på frugt, grønt, fisk, fuldkorn og olivenolie og som er knyttet til en lavere risiko for at få Alzheimers sygdom, en langsommere udvikling fra mild kognitiv funktionsnedsættelse til Alzheimers sygdom samt at yde en vis beskyttelse mod depression.

Andelen af omega-6 fedtsyrer i kosten bør ikke blive for høj, idet de gavnlige virkninger af omega-3 derved svækkes.

Glykæmisk load og depression
Betydningen af kostens indhold af protein og kulhydrat for den kognitive funktion er endnu ikke tilstrækkeligt godt undersøgt. En undersøgelse af depression hos ældre mennesker har vist, at dem der havde depression, spiste en kost med et lavere glykæmisk load.

Glykæmisk load (GL)
Hvor det glykæmiske index (GI) repræsenterer hvor hurtigt blodsukkeret stiger efter et måltid, tager det glykæmiske load også hensyn til mængden. GL udregnes med denne formel: GI x kulhydratmængde (g) / 100. Det er relevant, fordi en højglykæmisk fødevares indflydelse på blodsukkeret i høj grad også er afhængig af, hvor meget man spiser af denne fødevare.

Plantestoffer
Forskning tyder desuden på, at forskellige plantestoffer som flavonoider og polyfenoler kan beskytte hjernen og dens funktioner på forskellig vis. For eksempel synes flavonoider at have en beskyttende virkning mod kognitiv funktionsnedsættelse og Alzheimers syge ved at modvirke inflammation, der skader hjernens nerver.

Forskning udført i Holland har vist, at indtagelse af polyfenoler er knyttet til en nedsat risiko for at udvikle demens hos rygere. En fransk undersøgelse har blandt andet vist, at et højt indtag af specifikke polyfenoler, herunder flavonoider og fenolsyrer kan bidrage til at bevare den verbale hukommelse, hvilket er et særligt sårbart område i en aldrende, sygdomsramt hjerne.

En undergruppe af flavonoider kaldet flavanoler fra kakaobønner har vist at kunne fremme funktionen af et området i hjernen ved navn dentate gyrus hos ældre mennesker. Det drejer sig om deres arbejdshukommelse og genkendelsesevne.

Flavonoider
Flavonoider er en stor gruppe af stoffer, der naturlig findes i frugt, grønt, te, vin, nødder og frø. De har en række egenskaber der minder om vitaminers. Flavonoider er en undergruppe af polyfenoler.

B-vitaminer og methylering
B-vitaminerne har en vigtig rolle i bevaring af hjernens sundhed gennem alderen, idet deres opgave er at indgå som cofaktorer i den såkaldte methylering, som er en kemisk proces, hvor der indføres methylgrupper i forskellige molekyler. Methylering er nødvendig for regulering af gener, hormoner, nervesignalstoffer, enzymer og for afgiftning. Uden methylering virker hverken nervesystem eller immunsystem.

B-vitaminerne B6, folat og B12 er således involveret i methylering af stoffet homocystein, som derved omdannes til methionin. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil et lavere homocysteinniveau formentlig mindske risikoen for udvikling af kognitiv svækkelse.

Forskning har desuden vist at længerevarende indtagelse af B-vitaminer ikke alene forbedrede ældre menneskers kognitionsevne, men også nedsatte det tidligere omtalte svind af hjernevæv.

Forskning tyder desuden på en mulig sammenhæng mellem et lavt niveau af B-vitaminerne folat og B12 og risikoen for at udvikle depression.

Konklusion
Der synes at være meget at vinde ved at booste hjernefunktionen med en bedre ernæring og motion, selvom virkningen af motion ikke er gennemgået her. Da der ikke er nogen af de ovenstående forbyggende tiltag der kræver en recept, så det er det i princippet bare om at gå i gang.

 

Refs.

Moore K, et al. Current evidence linking nutrition with brain health in ageing. Nutrition Bulletin 2017. E-pub ahead of print.
Rambøll Konsulentrapport: Forebyggelse af Funktionstab hos Ældre. Dec 2012:

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer

Mangel på vitamin D og -K hæver blodtrykket

Pixabay_Bloodpressure

D-vitamins mange effekter er efterhånden kendt af mange, hvorimod vores viden om vitamin K er mere begrænset. Nu viser forskning, at disse to vitaminer arbejder sammen i kroppens og at begge er vigtige for hjerte-karsundheden.

En forskningsartikel udgivet i tidsskriftet  Hypertension viser, at hvis man både mangler vitamin D og K, øges risikoen for blodtryksforhøjelse og hjerte-karsygdom, hvilket yderligere understreger vigtigheden af disse to næringsstoffer,

De data der blev benyttet stammer fra en befolkningsundersøgelse, hvor der blev indsamlet data fra hollændere i alderen 55 – 65 år i en periode på 6,4 år. Deltagernes D-vitaminindhold blev vurderet ved hjælp af niveauet af calcidiol, som er en delvis aktiveret form for D-vitamin, der bruges som mål for kroppens D-vitaminstatus. Niveauet af vitamin K blev vurderet ved at måle koncentration af inaktiveret matrix-Gla protein (MGP), som er et vitamin K afhængigt protein, der hjælper med at forhindre åreforkalkning.

Undersøgelsen viste, at hos personer med lavt indhold af D-vitamin (mindre end 50 mmol/L calcidiol) og K (ukarboxyleret MGP over 323 pmol/L) var der en stigning i både det systoliske og diastoliske blodtryk på henholdsvis 4,8 mmHG og 3,1 mmHG.

Ref.
van Ballegooijen AJ, et al. Joint Association of Low Vitamin D and Vitamin K Status With Blood Pressure and Hypertension. Hypertension. 2017. Epub ahead of print.

Vitamin D og -Ks betydning for hjertesundheden
D-vitamin og K-vitamin samarbejder i kroppen. D3-vitamin øger optagelse af calcium fra tarmen og iværksætter dannelse af proteinet osteocalcin. Osteocalcin har brug for vitamin K til at “aktivere” det, hvilket gør det muligt for proteinet at deponere calcium i knoglevævet og ikke i blodkarrene.

Ud over K-vitaminets aktivering af osteocalcin, aktiverer K-vitaminet også MGP i blodkarrenes vægge som binder calcium og som hjælper med at sikre, at calcium ikke deponeres i kroppens blodkar. Denne deponering af calcium ville ellers føre til en hærdning af blodkarrene og en opbygning af plak, forhøjet blodtryk og en generelt forhøjet risiko for hjerte-karsygdom. I forskning har vitamin D vist sig at dæmpe overproduktion af glatte muskelceller i forbindelse med opbygningen af arteriel plak ved at bindes til D-vitaminreceptorer på disse celler.

Forskellige former for D og K
D- og K-vitamin er begge fedtopløselige vitaminer. Der findes desuden flere forskellige slags D- og K-vitamin.

D-vitamin
Med hensyn til D-vitamin er det i praksis kun vitamin D2 og D3, der er relevant for mennesker. D2-vitamin hedder Ergocalciferol. D2-vitamnin dannes i planter, men har en lavere D-vitaminvirkning i kroppen end D3, som hedder kolekalciferol. D3-vitamin dannes i mennesker, når vi udsættes for sollys af passende styrke. I tilskud fås både D2 og D3, hvor D3 er den mest almindelige form.

K-vitamin
Af relevans for mennesker er det kun K1 og K2 der er aktuelt at nævne her. Begge former optages rigtig godt fra tarmen og K1 og K2 har i princippet de sammen funktioner. Hvad angår K-vitaminets evne til at støtte blodets størkningsevne, er K1-vitamin lige så effektivt som K2.
Da K1-vitamin ikke er aktivt i kroppen nær så længe som K2, anses K2 for at være mere effektivt når det drejer sig om opbygning af knoglevæv og afkalkning af blodkar. Med andre ord, tilstrækkeligt K2-vitamin medvirker til at putte calcium ind i knoglevævet og fjerne det fra blodkarrene.

Flere slags K2-vitamin
K2-vitamin findes desuden i en række forskellige varianter, hvor vitaminets sidekæde har forskellig længde. For eksempel K2, MK-4 eller K2, MK-7, som er de to udgaver af K2-vitaminer med størst relevans for os. De to former virker ikke de samme steder i kroppen. Til knogler og afkalkning af blodkar har vi for eksempel behov for MK-7-formen. Til hjernen har vi behov for MK-4-form som aktiverer en række proteiner der. Gravide der tager MK-7-formen har selv gavn af det, men videregiver det ikke til fosteret, da det ikke passerer moderkagen. I stedet skal de have K1 eller K2, MK-4.

Anbefalinger til midaldrende og ældre

  • D3-vitamin: Ca. 40 µg dagligt
  • K2-vitamin: Ca. 75-90 µg dagligt

Supplér med en god multivitamin og fiskeolie.

Dosering af K-vitamin bør fordobles ved forhøjet risiko for risiko for knogleskørhed, hjerte-karsygdom, type-2-diabetes, kroniske tarmsygdomme med flere.

Refs.
Beulens JWJ, et al. The role of menaquinones (vitamin K2) in human health. Br J Nutr 2013;110:1357-68.
Iioka H, et al. A study on the placental transport mechanism of vitamin K2 (MK-4). Asia Oceania J Obstet Gynaecol. 1992;18(1):49-55.
Hey H, Brasen CL. K2-vitamin har betydning ved en række sygdomme. Ugeskr Læger 2015;177:V12140700

Klik her for at søge mere information om K-vitamin

Fiskeolie til gravide giver færre børn med diabetes

Pixabay_nurse

Børns kost og dermed deres sammensætning af forskellige fedtsyrer er meget afgørende for en normal immunfunktion og dermed en nedsat risiko for kronisk sygdom. Især er det vigtigt, at de får de gavnlige fedtsyrer i den kritiske periode tidligt i livet, hvor immunsystemet modnes.

En finsk, videnskabelig undersøgelse kaster nyt lys over vigtige fedtsyres indflydelse på spædbørns immunforsvar og risiko for at udvikle type-1 diabetes. Mere konkret tyder undersøgelsen på, at en større mængde fedtsyrer fra fisk samt fedtsyrer i modermælk kan beskytte mod såkaldt autoimmun sygdom, som er knyttet til udvikling af type-1 diabetes.

Globalt er mere end 20 millioner mennesker og heraf ca. 30.000 danskere ramt af type 1 diabetes. Der er derfor et stort behov for viden om denne sygdom, der kan danne basis for at mindske forekomsten.

Hovedforfatteren til dette studie, Dr Sari Niinistö fra Det Nationale Institut for Sundhed og Velfærd i Helsinki, og en række kolleger ønskede at teste den hypotese, at sammensætningen af fedtsyrer i de tidlige leveår har betydning for den form for type-1-diabetes som er knyttet til autoimmunitet.

Undersøgelsen inkluderede børn med en genetisk forøget risiko for at udvikle type-1-diabetes. I årene 1997 til 2004 fik 7782 børn, der var genetisk disponerede for Ø-celle-autoimmunitet, regelmæssigt taget blodprøver til de var 15 år gamle for at forskerne kunne registrere denne sygdom, hvis den opstod. Til registrering af amning og modermælkserstatninger, som er spædbørns kost, blev der anvendt spørgeskemaer og kostdagbøger.

Forskerne foretog analyser på 240 spædbørn, der udviklede Ø-celle-autoimmunitet (og 480 matchede kontrolbørn). Analyserne viste børnenes samlede fedtsyresammensætning i serum da de var henholdsvis tre og seks måneder gamle. Forskerne undersøgte derudover for tidligere tegn på antistoffer over for insulin og betaceller.

Insulin- og Ø-celle-autoimmunitet
Der findes forskellige former for type 1-diabetes. Sygdommen skyldes ofte, at patientens immunforsvar at ukendte årsager angriber kroppens egne celler eller sekreter. Denne form for diabetes opstår, når de insulinproducerende grupperinger af betaceller i bugspytkirtlen, kaldet Langerhanske øer, angribes og ødelægges af kroppens immunforsvar. I andre tilfælde angribes selve insulinet. Denne tilstand, hvor kroppen fejlagtigt angriber sig selv, kaldes autoimmun sygdom.
Ved type 1 diabetes mister kroppen evnen til selv at producere hormonet insulin, hvis opgave det er at lukke næring i form af sukker ind i cellerne. Man er derfor nødt til at få insulinindsprøjtninger.

Resultater
Undersøgelsen viste, at der var en forskel på fedtsyresammensætningen hos børn der var blevet ammet og dem der ikke var blevet ammet i alderen tre måneder og seks måneder. Forholdet mellem omega 6- og omega 3-fedtsyrer var lavere i ammegruppen end i ikke-ammegruppen.
Børn der var blevet ammet havde blandt andet et højere indhold af omega-3-fedtsyrerne EPA, DHA og DPA samt af konjugeret linolsyre (CLA) sammenlignet med ikke-ammede børn i alderen tre og seks måneder.

Brystmælk sænker risikoen, komælk øger den
Resultaterne viste også, at høje niveauer af fedtsyrer fra fisk (omega-3-fedtsyrerne) var forbundet med lavere risiko for tidlig udvikling af insulin-autoimmunitet. Også en høj indtagelse af brystmælk var forbundet med en lavere risiko for for  insulin-autoimmunitet, hvorimod indtagelse af komælksprodukter var forbundet med en øget risiko, primært af insulin-autoimmunitet.

Undersøgelsen tyder også på, at børn der ikke ammes kan reducere deres risiko for at udvikle autoimmunitet ved at få omega-3 fedtsyrer i deres kost. Noget overraskende viste det sig ikke at gælde for den vegetabilske omega-3-fedtsyre, alfalinolensyre, (ALA) som var forbundet med en øget risiko for insulin-autoimmunitet i tre måneders-alderen.

Som alle seriøse forskere, slutter de med at anbefale mere forskning på området.

Ref.

Niinistö, S, et al. Fatty acid status in infancy is associated with the risk of type 1 diabetes-associated autoimmunity. Diabetologia 2017. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om omega-3-fedtsyrer til gravide

Vitaminer beskytter mod luftforurening

Pixabay_Smog

Luftforurening er i særlig grad et storby-fænomen. Mens vi venter på forureningsfri energi, kan vi afhjælpe nogle af de skadelige virkninger af forureningen med B-vitaminer, ifølge ny forskning.

Forskere fra USA har opdaget, at høje doser af visse B-vitaminer er i stand til at udbedre skader fra luftforurening forårsaget af farlige små partikler. Disse partikler, der kommer fra dieselbiler, brændeovne og som et biprodukt af kemiske reaktioner mellem andre forurenende gasser, forårsager såkaldte epigenetiske forandringer i vores celler, der kan skade vores helbred.

Luftforurening er et globalt problem. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer at 92% af verdens befolkning i øjeblikket bor på steder, hvor luftforureningen overstiger grænseværdien på 10 μg/m3. Det er naturligvis en kilde til bekymring.

De forurenende stoffer der betragtes som det mest farlige er meget fine partikler, der omtales som PM2,5, hvor partiklerne har en diameter på mindre end 2,5 mikrometer. Det er ca. 1/30 del af et menneskehår. Disse små partikler trænger dybt ned i lungerne.

Selv om vi ved, at forurening gør folk syge, så mangler vi stadig fuldt overblik over de mere præcise mekanismer, hvormed det sker. Forskere har dog længe haft mistanke om, at PM2,5 forårsager såkaldte epigenetiske forandringer i vores celler, der kan skade vores helbred.

Epigenetik
Vi ved, at epigeniske forandringer kan opstå som følge af alder, forurening, stress, kemikalier, lægemidler og kost. Epigenetiske forandringer skal forstås som funktionelle forandringer af genomet som ikke involverer ændringer i selve DNA-sekvensen, men som godt kan overføres til næste generation.

Det forskerne ønskede at finde ud af var, om skadevirkningerne af PM2,5 kunne mindskes med et dagligt tilskud af B-vitaminer. Der deltog 10 frivillige forsøgspersoner i alderen mellem 18 og 60 år, som først blev udsat for ren luft mens de fik uvirksomme placebopræparater, for at forskerne kunne måle deres respons på dette. Der blev taget blodprøver efter hver test.

Tilskud
Dernæst fik deltagerne en høj dosis B-vitaminer i en måned. B-komplekset bestod af 2,5 mg folinsyre, 50 mg vitamin B6 og 1 mg af vitamin B12. Deltagerne blev herefter udsat for luft med et højt indhold af PM2,5 i to timer.

Resultater
Forskerne kunne herefter se, at de fire uger med B-vitamintilskud nedsatte skadevirkningerne af PM2,5  med mellem 28-76% ved ti gen-lokationer. De fandt en lignende reducering i påvirkningen af mitokondrie-DNA i de dele af cellerne, der producerer energi.

Mere forskning ønskelig
Forskerne kunne godt tænke sig at forske mere i dette med flere deltagere og med tilskud af B-vitamin i flere forskellige doseringer. Doseringen af B-vitaminer i denne undersøgelse var højere end den man finder i sædvanlige kosttilskud. Måske ville en lavere dosering også have haft en effekt. Vi ved det ikke.

B-vitaminerne i denne undersøgelse svarer i øvrigt til dem, der er kendt for at sænke kroppens niveau af det skadelige stof homocystein, der dannes som et mellemprodukt i kroppens almindelige stofskifte. Homocystein er blandt andet mistænkt for at kunne fremkalde blodpropper, hvis niveauet i blodet bliver for højt.

Refs.

Jia Zhong, et al. B vitamins attenuate the epigenetic effects of ambient fine particles in a pilot human intervention trial. PNAS 2017. E-Pub ahead of print

Klik her for st søge mere information om B-vitaminer

Kronisk træthedsyndrom – på sporet af en forklaring

Woman

Forskere leder stadig efter en forklaring på Kronisk træthedssyndrom. Måske er de endelig kommet på sporet af årsagen. Imens venter patienterne på en kur. Tilskud af coenzym Q10 synes dog allerede nu at kunne afhjælpe nogle af symptomerne.

Danske forskere er angiveligt kommet på sporet af defekter i kroppens celler, som muligvis vil kunne forklare, hvorfor mennesker med lidelsen kronisk træthed bliver ekstremt udmattede af selv mindre aktiviteter.

Lidelsen er et videnskabeligt mysterium, og der er ikke nogen effektiv kur mod tilstanden, som er karakteriseret ved en abnorm og vedvarende følelse af træthed eller energisvigt.

Kronisk træthedssyndrom ses hyppigst blandt kvinder. Symptomerne bemærkes gennemsnitligt i 29 – 35 års alderen. Udløsende faktorer kan være en infektion som for eksempel en forkølelse eller influenza, men også akut fysisk og psykisk stress kan udløse kronisk træthedssyndrom.

Blandt forskere og læger på den ene side og andre læger, patienter og patientorganisationer på den anden, er der uenigheder om både tilstandens navn, dens årsager og behandling. Nogle ser kronisk træthedssyndrom som en psykisk lidelse, andre ser lidelsen som en kompleks fysisk sygdom, der ikke nødvendigvis kun har en enkelt årsag.

Defekte mitokondrier
Men nu er en gruppe danske forskere kommet på sporet af en mulig forklaring. De har i længere tid undersøgt celler fra patienter med kronisk træthedssyndrom og fundet tegn på, at der er noget galt med disse patienters mitokondrier.

Mitokondriernes energiproduktion
Mitokondrier er små bakterielignende strukturer som findes i stort set alle kroppens celler i varierende antal. Mitokondrier har deres eget DNA som er forskelligt fra cellernes DNA.

Mitokondriernes funktion er at nedbryde næringsstoffer fra vores mad og omdanne dem til det energiholdige stof ATP, der forsyner cellerne med energi.

Mitokondriernes energiproduktion, der er ansvarlig for 95% af kroppens energiforbrug, danner også en række affaldsstoffer som CO2 og forskellige reaktive frie radikaler, som kan beskadige DNA, proteiner, fedtstoffer og i det hele taget alt i deres nærhed med mindre de først neutraliseres af antioxidanter.

Kroppens celler producerer en vis mængde coenzym Q10, som er helt nødvendigt for mitokondriernes trinvise energiproduktion, men Q10 har også en funktion som antioxidant i mitokondriet, hvor det blandt andet beskytter det indre af mitokondriet og herunder det sårbare mitokondrie-DNA mod de frie radikaler.

Tre vigtige systemer påvirket
Forskerne har fundet såkaldte auto-antistoffer, som fejlagtigt angriber kroppens eget væv. De har fundet affaldsprodukter fra stofskiftet i blod og urin, hvor sammensætningen tyder på, at kroppen har svært ved at omdanne kostens næringsstoffer til energi, og de har derudover fundet nogle biologiske forandringer i hormonsystemet.

Det ser derfor ud som om, at det er immunsystemet, stofskiftet og hormonsystemet der påvirkes af kronisk træthedsyndrom, og forskerne mistænker, at fejl i patienternes mitokondrier kan være den fællesnævner, som kan forklare sygdommens opståen.

Mest reagenglasforskning
Det er foreløbig vist, at mus med fejl i disse tre systemer, får tilsvarende symptomer. Men ellers forgår forskningen ved at studere celler uden for kroppen, som holdes kunstigt i live i et laboratorium, hvor de udsættes for forskellige former for stress.

Der er således stadig mere der taler for, at kronisk træthedssyndrom er en fysisk sygdom og ikke en psykisk lidelse, men da en effektiv behandling er ikke lige om hjørnet, hvad skal patienterne så gøre i mellemtiden?

Q10-tilskud gavner
Tidligere forskningsresultater fra patienter med Kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi og Golfkrigssyndrom, tre lidelser som har en del symptomer til fælles, har vist, at  niveauet af Q10 i blodet er betydeligt lavere hos disse patienter end hos tilsvarende raske personer. Denne forskning har samtidig vist at det er muligt at reducere en del af symptomerne med tilskud af Q10.

Kroppen egenproduktion af Q10 topper i begyndelsen af 20-årsalderen, hvorefter niveauet daler år efter år. Hos raske vil motion i nogen grad øge mitokondriernes Q10-produktion, men det ser ikke ud til at være tilfælde hos personer med kronisk træthedssyndrom.

Kosten indeholder kun en begrænset mængde Q10. Vi finder mest i fødevarer som eksempelvis okse- og svinekød, soja og sardiner, men det er kroppens egen produktion af stoffet, der er den primære kilde.

Refs.

  • Ringgaard A. Kronisk træthed kan skyldes dysfunktionelle celler. Videnskab.dk 18.03.2017
  • Lægehåndbogen
  • Cordero MD, et al. Oxidative stress correlates with headache symptoms in fibromyalgia: coenzyme Q₁₀ effect on clinical improvement. PLoS One. 2012;7(4):e35677
  • Maes M, et al. Coenzyme Q10 deficiency in myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome (ME/CFS) is related to fatigue, autonomic and neurocognitive symptoms and is another risk factor explaining the early mortality in ME/CFS due to cardiovascular disorder. Neuro Endocrinol Lett. 2009;30(4):470-6.
  • Golomb BA, et al. Coenzyme Q10 benefits symptoms in Gulf War veterans: results of a randomized double-blind study. Neural Comput. 2014;26(11):2594-651.
Klik her for at søge mere information om coenzym Q10

D-vitamin forbedrer intelligens og præstationsevne

Pixabay_Pokemon

Kapsler med D-vitamin opløst i olivenolie optages godt, viser ny undersøgelse, og så er de i stand til at forbedre unge menneskers analytiske evner.

En norsk, velkontrolleret undersøgelse af en gruppe skoleelever har vist, at dem der mangler D-vitamin scorer dårligere i kognitive tests end dem med et højere D-vitamin-niveau. Undersøgelsen viste samtidig at tilskud af D-vitamin opløst i olivenolie blev optaget godt, hævede elevernes D-vitaminniveau og forbedrede deres præstationsevne.

D-vitamin anerkendes bredt for dets regulerende indflydelse på vores knogler, tænder, muskler og immunforsvar, men en lang række forskningsresultater peger på, at stoffet i højere grad burde anerkendes som et hormon med virkning på en meget længere række af fysiske og mentale funktioner.

Det seneste eksempel på dette kommer fra Norge, hvor en gruppe forskere fra Universitetet i Bergen samt andre institutioner har undersøgt D-vitamins effekt på såkaldt eksekutive funktioner og selvopfattet mental tilstand. Det skal forstås som evnen til at analysere og planlægge, evnen til at fastholde opmærksomhed og have kontrol over sine impulser.

Deltagerne i den kontrollerede, dobbelt-blindede lodtrækningsundersøgelse var 50 skoleelever af begge køn i alderen 13 – 14 år. De fleste var af norsk oprindelse, mens seks deltagere var af ikke-europæisk oprindelse. Kriteriet for deltagelse var, at de ikke tog kosttilskud som multivitaminer, fiskeolie og levertran m.v.

Analyser og tests
Undersøgelsen begyndte sidst i januar 2016. Der blev taget blodprøver som viste, at elevernes gennemsnitlige D-vitaminniveau lå på 42 nmol/L, hvilket betyder at eleverne havde D-vitaminmangel. Der blev også fortaget forskellige tests før undersøgelsens start og igen efter dens afslutning i slutningen af april samme år. Disse tests bestod af to anerkendte matematiske puslespil, den ene lidt sværere end den anden, hvor det handlede om at bruge så få træk som muligt til at løse opgaven. De bruges til at vurdere evner indenfor planlægning, handlingseffektivitet, impulshæmning, anvendelsesstrategi og opmærksomhed. Endelig skulle eleverne udfylde et skema til selvvurdering af deres mentale tilstand.

Eleverne blev delt i to lige store grupper. Den ene fik et dagligt tilskud af 1 kapsel med 38 mikrogram D-vitamin opløst i olivenolie, mens placebogruppen fik tilsvarende kapsler uden D-vitamin. Efter fire måneder og de afsluttende analyser og tests, kunne forskerne gøre resultatet op.

God optagelighed af D-kapsler
I gruppen der havde fået kapslerne med D-vitamin, var det gennemsnitlige D-vitaminniveau i blodet steget fra 42 til 62 mmol/L, hvilket er over grænsen for D-vitaminmangel. D-vitamingruppen forbedrede også deres score i den mest krævende matematiske puslespil-test. Forskerne kunne også knytte et lavt D-vitaminniveau til en nedsat evne til at fastholde opmærksomheden og en generelt dårligere opførsel.

Brug for mere forskning
Denne undersøgelse har sat fokus på vigtigheden af at undersøge forholdet mellem niveauet af D-vitamin og underliggende cognitive mekanismer og mental sundhed hos unge mennesker. Det er dog stadig ikke kendt om D-vitaminmangel hos unge vil få livslange konsekvenser.

Forskerne slutter forsigtigt deres artikel med den yderligere konklusion, at niveauet af vitamin D hos unge mennesker kan være vigtigt for både vores selvregulerende funktioner, dvs. hjernens overordnede kontrollerende og styrende funktioner samt for vores mentale sundhed.

Ref.
Grung B, et al. Linking vitamin D status, executive functioning and self-perceived mental health in adolescents through multivariate analysis: A randomized double-blind placebo control trial. Scand J Psyk. 2017;58(2):123–13.

Klik her for at søge mere information om vitamin D

Den er god nok: D-vitamin beskytter mod forkølelse og influenza

Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret.

Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret.

Forskere skærer igennem modstridende udsagn om D-vitamin med ny, stor meta-analyse udgivet i British Medical Journal, hvor de konkluderer: D-vitamintilskud er sikkert og beskytter mod akutte luftvejsinfektioner herunder forkølelse og influenza! Undersøgelsen giver det hidtil mest robuste bevis for, at D-vitamin gavner sundheden ud over dets virkning på knogler og muskler.

Forskerne under ledelse af Professor Adrian Martineau from Queen Mary University of London  fandt 25 videnskabelige undersøgelser der var af tilstrækkelig høj kvalitet, det vil sige dobbelt-blindede, kontrollerede lodtrækningsundersøgelser, hvor de kunne få individuelle forsøgsdata fra alle deltagere.  Der indgik i alt knap 11.000 deltagere i alle aldersgrupper fra flere forskellige lande i meta-analysen, heriblandt England, USA, Sverige, Israel, Canada, New Zealand, Belgien, Finland, Australien, Polen, Japan, Indien og Afganistan.

Problemet med tidligere undersøgelser af D-vitaminer mod akutte luftvejsinfektioner er, at de samlet set har givet modstridende resultater, hvor nogle undersøgelser har vist, at D-vitamin har en  beskyttende effekt, hvorimod og andre ikke har kunnet vise en virkning. Denne nye undersøgelse har været tilstrækkelig stor og grundig i sin databehandling til at kunne skære igennem usikkerheden.

Jo større mangel desto bedre effekt af D-vitamin
Det som meta-analysen med al tydelighed viste var, at de beskyttende virkninger af D-vitamin er stærkest hos dem med det laveste D-vitaminindhold i kroppen. Daglige eller ugentlige D-vitamintilskud halverede risikoen for akut luftvejsinfektion, når blodets D-vitaminindhold var under 25 nmol/l. Personer med et højere D-vitaminindhold opnåede også en nedsat risiko, dog kun på 10 procent. Samlet set var den nedsatte risiko for at pådrage sig en akut luftvejsinfektion, som forkølelse og influenza hører under, bedre end vacciner mod  influenzalignende sygdomme.

Derudover viste undersøgelsen, at det giver en bedre beskyttelse at tage et dagligt eller ugentligt tilskud frem for en mere spredt indtagelse med længere intervaller. Såkaldte bolusinjektioner hvor man giver en stor injektion en enkelt gang eller med lange mellemrum, har ikke vist sig effektive mod akut luftvejsinfektion.

Hvorfor virker D-vitamin?
Der er flere mekanismer, som D-vitaminet og dets nedbrydningsprodukter menes at bruge til at bekæmpe sundhedsskadelige mikroorganismer og den medfølgende inflammation. En af dem er at stimulere en cellerensende proces kaldet autofagi. En anden måde D-vitamin beskytter mod luftvejsinfektioner på, er ved at booste mængden af antimikrobielle peptider (AMP) i lungerne. AMP er en del af det medfødte immunforsvar og består af naturlige antibiotika-lignende stoffer, som virker ved at ødelægge mikroorganismernes membran. Det passer meget godt med, at forkølelse og influenza optræder hyppigst vinter og forår, hvor folks D-vitaminniveau typisk er lavest. Det kan også forklare hvorfor D-vitamin beskytter mod astmaanfald, som oftest udløses af en virusinfektion i luftvejene.

De fleste akutteluftvejsinfektioner er milde og går over af sig selv uden behandling, men globalt set er akut luftvejsinfektion en væsentlig årsag til sygdom og dødsfald. Lidelsen er også ansvarlig for 10% af skadestuebesøg og akutte indlæggelser i USA. En vurdering lyder, at der døde 2,65 millioner mennesker  globalt i 2013 på grund af en akut luftvejsinfektion.

Refs.

Martineau AR, et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ 2017;356:i6583
Pressemeddelelse Queen Mary University 2017.02.16: http://www.qmul.ac.uk/media/news/items/smd/192725.html

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Q10 gavner personer med fibromyalgi

Pixabay_Neck

Selv om Q10 ikke kan helbrede fibromyalgi, viser forskning, at stoffet gavner på så mange områder, at fibromyalgiramtes livskvalitet kan bedres betydeligt.

Et mindre spansk studie der har undersøgt effekten af coenzym Q10 til fibromyalgipatienter har vist, at tilskud effektivt nedsætter en lang række symptomer hos denne patientgruppe. På baggrund af det opmuntrende resultat påtænker forskerne et større, opfølgende studie.

Der indgik 20 midaldrende personer med fibromyalgi i studiet, som var et dobblet-blindet lodtrækningsforsøg. 10 patienter fik en kapsel med 100 mg Q10 tre gange dagligt, mens kontrolgruppen fik tilsvarende placebokapsler. Det var i øvrigt en tilsvarende Q10-dosering der indgik i det meget omtalte Q-Symbio-studie, hvor svært syge hjertepatienter fik Q10 i flere år, men det aktuelle studie varede kun i 40 dage.

Effekter af Q10-tilskud

Undersøgelsen viste ingen forskel i Body Mass Index i de to grupper. Derimod viste studiet vigtige ændringer på molekylært niveau hos Q10-gruppen så som en forbedret funktion af deres mitokondrier (energiproducerede elementer i cellerne), en forbedret antioxidant gen-ekspression, som er den hastighed hvormed informationen fra et gen (DNA) omsættes til et protein, i dette tilfælde en antioxidant. Derudover så forskerne en nedsat grad af inflammation i kroppen ledsaget af færre fibromyalgisymptomer, såkaldte ”tenderpoints”.

Ud af rækken af statistisk sikre forandringer af symptombillede hos Q10-gruppen, sås følgende højsignifikante forbedringer på områder som :

  • Følsomhed i omgangen med andre
  • Ængstelse
  • Modvilje
  • Tendens til aggression og fjendtlighed over for andre
  • Depression

Om fibromyalgi
Fibromyalgi er et almindeligt forekommende syndrom som indbefatter op mod fem procent af verdens befolkning. Lidelsen indbefatter en lang række forskellige fysiske og psykologiske symptomer. De kan være udmattelse, muskelstivhed, søvnforstyrrelser, morgentræthed, cognitive problemer samt ængstelse og depression.

Årsagen til fibromyalgi er ukendt, men der er for nylig fremkommet den hypotese, at oxidativt stress og fejlfunktion af cellernes mitokondrier er involveret i lidelsen. Det har gjort det oplagt at undersøge effekten af Q10, som spiller en vigtig rolle på disse områder.

Ref.
Alcocer-Gómez E, et al. Effect of Coemzyme Q10 on Psychopathological Symptoms in Fibromyalgia Patients. Letter. CNS Neurosci Ther. 2017;23:188-89.

 

Fibromyalgi og migræne
Forskerholdet har tidligere vist en god effekt af den samme mængde Q10 mod hovedpine hos fibromyalgipatienter. Mange fibromyalgi-patienter døjer ofte med kronisk migræne, eventuelt i en lidt mildere form end ved episodisk migræne.

Link til artiklen her

 
Klik her for at søge mere information om Q10

Gluten – et misforstået stof

Pixabay_Bread

Meget tyder på, at vi tager fejl af gluten, hvis vi mener, det skaber symptomer. Med mindre man lider af cøliaki, er gluten ligefrem et gavnligt stof, hævder forskere. Undersøgelser peger nu i stedet på en gruppe kulhydrater kaldet FODMAPs.

Kun en procent af befolkningen lider af cøliaki, dvs. glutenintolerance, en anerkendt sygdom hvor man ikke tåler gluten. Derudover er der er en tilsyneladende voksende skare, der mener, at de heller ikke tåler gluten, selv om de ikke har cøliaki. Det kaldes ikke-cøliakisk glutenintolerance forkortet NCGS. Her får gluten skylden for omkring 250 forskellige symptomer af både fysisk og psykisk art. Det har medført, at salget af glutenfrie varer er steget markant. Problemet med NCGS er, at omkring hver tredje NCGS-patient stadig klager over symptomer efter at være gået på en glutenfri diæt. Det har gjort, at fagfolk på området tvivler på, at NCGS er en reel diagnose og ser det i stedet som et modefænomen eller ligefrem for hysteri. Så var det, at gastroenterologen Peter Gibson og hans kolleger fra Monash University i Australien trådte til med nogle undersøgelser, der skulle skabe klarhed på området.

Lidelsen irritabel tarm en af de lidelser, som mange mener kan fremprovokeres af gluten.

Gibsons første glutenundersøgelse udkom i marts 2011 i The American Journal of Gastroenterology. Det var en dobbelt-blindet placebokontrolleret undersøgelse med 34 patienter med irritabel tarm som alle hævdede, at deres symptomer mindskedes på en glutenfri kost, men hvor man ikke kunne konstatere cøliaki. Patienterne blev tilfældigt opdelt med 19 deltagere i en gluten-gruppe og 15 deltagere i en placebogruppe.

Alle deltagerne fortsatte deres glutenfri diæt gennem hele undersøgelsesperioden, men fik en muffin og to skiver brød hver dag i seks uger. Glutengruppen fik således 16 g gluten om dagen, hvorimod placebogruppen ikke fik gluten i deres muffins og brødskiver. Da undersøgelsen var blindet, vidste ingen umiddelbart, hvem der fik hvad.

Første resultat
Undersøgelsen viste, at hele 13 ud af de 19 deltagere i glutengruppen rapporterede om en genopblussen af deres symptomer, som var mavesmerter, oppustethed / luft i maven, tynd mave, træthed og kvalme. I placebogruppen var det kun 6 ud af de 15 deltagere der rapporterede om en tilsvarende genopblussen.

En delvis bekræftelse
Resultatet kunne jo tyde på, at der alligevel var hold i den omstridte hypotese om, at gluten er synderen bag NCGS. Men der var stadig mange ubesvarede spørgsmål tilbage. Kunne symptomerne for eksempel stamme fra andet end gluten? Det havde undersøgelsen ikke modbevist.

Undersøgelse nummer to
Derfor lavede Peter Gibson og hans kolleger en ny, flerfaset, dobbeltblindet undersøgelse med overkrydsning, som udkom i Gastroenterology i 2013. Her indgik 37 deltagere med NCGS og irritabel tarm, men ingen led af cøliaki. Indledningsvis fik deltagerne en glutenfri diæt som tilmed havde et lavt indhold af en særlig gruppe kulhydrater forkortet FODMAPs. I løbet af to uger fik alle deltagerne det bedre.

Deltagerne fik derefter henholdsvis en høj-gluten diæt, en lav-gluten diæt og en glutenfri (placebo) diæt, uden at de på noget tidspunkt vidste, hvilken diæt de var på.

Forskerne var meget omhyggelige med at måle og analysere med data fra blod, urin og afføring.

Gluten frikendt
Deltagerne i alle tre behandlingsgrupper endte i løbet af tre dage med at få de samme symptomer uanset om deres diæt indholdt gluten eller ej. Forskerne kunne heller ikke finde forskellige i de biologiske markører, de målte på. Forskerne måtte konkludere, at de ikke kunne finde noget bevis for nogen specifik eller dosisafhængig effekt af gluten hos patienter med NCGS, når de fik en diæt med et lavt indhold af FODMAPs.

Alt i alt peger Gibsons undersøgelse på, at lidelsen ”ikke-cøliakisk glutenintolerance” ikke kan betragtes som særligt veldefineret og at den kan forveksles med reaktioner på FODMAPs. Glutenholdig hvede, rug og byg indeholder tilfældigvis også mange FODMAP-stoffer.

Nocebo-effekten
Forskerne fandt en høj såkaldt nocebo-effekt hos deltagerne – altså en omvendt placeboeffekt – hvor deltagerne har forventet at få det værre af deres diæt, selv om den ikke indeholdt nogen symptomskabende stoffer og derfor også fik det værre.

Refs.

Frank L. Lugten i bageriet. Weekendavisen 23.09.2016.

Biesiekierski JR, et al. Gluten causes gastrointestinal symptoms in subjects without celiac disease: a double-blind randomized placebo-controlled trial. Am J Gastroenterol. 2011;106(3):508-14.

Biesiekierski JR, et al. No effects of gluten in patients with self-reported non-celiac gluten sensitivity after dietary reduction of fermentable, poorly absorbed, short-chain carbohydrates. Gastroenterology. 2013;145(2):320-8.

 

Om gluten
Gluten er et proteinkompleks der består af gliadin og glutenin i forholdet tre til én. Gluten findes i kornsorter. Der findes mest i hvede og noget mindre i rug, byg og havre. Det har den egenskab, at det får brød til at hæve. Derfor er et højt glutenindhold i mel forbundet med bedre bageegenskaber. Når fedtstof og gluten i dejen æltes sammen bindes kuldioxid fra gæringsprocessen, og der opnås en mere sammenhængende, formbar og elastisk dej. Indholdet af gluten i hvede er derfor steget over en årrække.

Er gluten et problem?
Nej, siger forskere. Men mindre man tilhører den ene procent der ikke tåler gluten, er gluten snarere forbundet med nedsættelse af totalkolesterol, forebyggelse af hjertesygdom, en bedre immmunfunktion og en god tarmflora.

Om cøliaki
Ved cøliaki medfører gluten en betændelsesreaktion i tyndtarmens slimhinde, som skader tarmens lange fimrehår og nedsætter optagelsen af næringsstoffer, dvs. kulhydrater, fedt vitaminer og mineraler og forårsager en række forskellige symptomer. Typisk løse, hyppige, ofte ildelugtende afføringer, mavesmerter, luftgener, vægttab og mathed. Børn med cøliaki er meget forståeligt ofte irritable og græder og kan blive hæmmet i deres vækst. Somme tider er symptomerne dog mindre markante. Det kan medføre at der kan gå mange år med gener før diagnosen stilles. Når gluten udelades fra kosten, kan slimhindens funktion normaliseres igen.
Kilde: Patienthåndbogen

Om FODMAP
FODMAP er en forkortelse for Fermenterbare  Oligosakkarider,  Disakkarider,  Monosakkarider And (og) Polyoler. Disse FODMAPs kan oversættes til noget mere velkendt som frugtsukker, mælkesukker, og mindre velkendt som fruktaner og galaktaner, der f.eks. findes i byg, hvede, hvidløg, løg, linser, pistacienødder, porre og rug. Polyolerne er sukkeralkoholder som findes i f.eks. sukkererstatninger der ender på …ol. Med andre ord typer af kulhydrater der er almindelige i vores kost. Den bagvedliggende teori er, at de nævnte kulhydrater ikke nedbrydes normalt i tyndtarmen. I stedet går de ufordøjet videre til tyktarmen, hvor de forgærer og giver god næring til bakterier, der udvikler forskellige gasarter, når de omsætter kulhydraterne. Det er forskelligt, hvor godt folk tolererer denne bakterievækst, hvorfor nogle kun oplever få eller ingen symptomer, mens andre bliver oppustede, får smerter og fordøjelsesbesvær.

Der er udviklet en lav-FODMAP-diæt, hvis foreløbige resultater tyder på, at den kan hjælpe tre ud af fire med irritabel tarm.
Kilde: Kost- og ernæringsforbundet, www.kost.dk

 

Klik her for at søge mere information om gluten

Chrom og magnesium mindsker insulinresistens

Pixabay_Research

Inden for forskning foretrækkes forsøg med enkelte næringsstoffer, da det er nemmere at gennemskue hvad der virker, men i kroppen virker næringsstoffer sammen, hvorfor kombinationer af flere næringsstoffer i mange tilfælde ville være at foretrække.

En videnskabelig undersøgelse fra Kina har vist, at ved at kombinere tilskud af chrom med tilskud af magnesium opnås en mere effektiv nedsættelse af insulinresistens end hvis disse to næringsstoffer tages hver for sig.

Der indgik 120 deltagere i undersøgelsen med en gennemsnitsalder på ca. 55 år og et BMI på over 24. Alle deltagere modtog kostvejledning, hvor budskabet var, at de skulle spise en kost med et lavt indhold af sukker og fedt, afholde sig fra at ryge og drikke større mængder alkohol samt gå 6000 skridt hver dag i de tre måneder, som undersøgelsen varede.

Deltagerne blev delt i fire grupper á 30 deltagere. Gruppe 1 fik uvirksomme placebotabletter og fungerede som kontrolgruppe. Gruppe 2 fik et dagligt tilskud med 160 mikrogram chrom fra chromgær. Gruppe 3 fik et dagligt tilskud med 200 mg magnesium fra magnesiumcarbonat, og gruppe 4 fik kombinationsbehandlingen i form af 160 mikrogram chrom og 200 mg magnesium dagligt. Ingen forsøgsdeltagere vidste, hvad de tabletter indeholdt, som de spiste hver dag.

Der  var ingen betydende forskelle i forhold til vægt, højde samt indhold af chrom og sukkertransportproteiner i blodet på starttidspunktet i de fire grupper.

Konklusion
Efter tre måneder kunne forskerne konkludere, at gruppe 4, der kan fået kombinationen af chrom- og magnesiumtilskud forbedrede deres insulinresistens mere effektivt end deltagerne i gruppe 2 og 3 der udelukkende havde fået henholdsvis chrom og magnesium.

Hvorfor virker det?
Som en forenklet forklaring på den kombinerede virkning af chrom-magnesium på insulinresistens peger undersøgelsen på at chrom-magnesium regulerer udtrykket af gener, der koder for vigtige dele af  insulinreguleringen.

Ref.
Dou M, et al. Combined chromium and magnesium decreases insulin resistance more effectively than either alone. Asia Pac J Clin Nutr. 2016;25(4):747-53.

 

Om insulinresistens
Ved insulin-resistens er insulinets effekt på cellernes glukoseoptagelse i specielt musklerne nedsat. Tilstanden øger risikoen for fedme, type 2-sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjertesygdom og polycystisk ovariesyndrom.

Om chrom
Chrom er nødvendigt for kroppens omsætning af glukose, protein og fedtstoffer. Det øget effekten af insulin, hvis opgave det er at lukke næring ind i cellerne i form af sukkerstoffer. Indtagelse af jern hæmmer optagelse af chrom. Præparater baseret på chromgær har vist den bedste optagelighed, faktisk også bedre end chrom fra kosten.

Om magnesium
Magnesium spiller en vigtig rolle i kroppens stofskifte ved at indgå i flere hundrede forskellige enzymfunktioner. Det er tidligere vist, at en øget magnesiumindtagelse er knyttet til et lavere fasteblodsukker og insulinniveau samt en nedsat risiko for at udvikle type 2-diabetes.

 

Klik her for at søge mere information om chrom, magnesium og blodsukker