Mere D giver mindre C

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hvor D står for D-vitamin og C står for cancer eller kræft. Det er forskere fra University of California der i en artikel udgivet i tidsskriftet PLOS ONE konkluderer, at D-vitamin-koncentrationer i blodet på 40 ng/ml og derover er knyttet til en betydelig nedsat risiko for udvikling af såkaldt invasiv kræft generelt.

Dette forskningsresultat er et væsentligt indspark i debatten, om vi via en sund og varieret kost kan spise os til tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer. Det er under alle omstændigheder ikke realistisk at nå op på 40 ng/ml D-vitamin i blodet via kosten alene.

Med invasiv kræft forstås kræft der vokser ind i det omgivende væv. Det vil sige ondartede kræftformer. Den grænseværdi på 40 nanogram pr milliliter som forskerne angiver svarer til 100 nanomol pr liter (nmol/l). Denne værdi af D-vitamin i blodet kan vi igen sætte i relation til Sundhedsstyrelsens grænseværdier for D-vitamin som er:

  • <12 nmol/l: Svær mangel
  • 12-25 nmol/l: Mangel
  • 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  • >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  • 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

 

Ud fra Sundhedsstyrelsens grænseværdier kan vi se, at et indhold på 50 nmol/l i blodet anses for tilstrækkeligt, men på baggrund af denne nye undersøgelse er dette niveau ikke højt nok til at nedsætte den kræftrisiko, der her er tale om.

Gammel mistanke
Sammenhængen mellem D-vitaminmangel og visse kræftformer har været studeret i mere end 35 år. I 1980 udgav en af forskerne i den aktuelle undersøgelse, Dr. Cedric Garland, der i dag er adjungeret professor ved San Diego School of Medicine og hans bror Frank Garland som de første en artikel i International Journal of Epidemiology, hvor de bemærkede, at  befolkninger der lever på højere breddegrader (med mindre tilgængelig sollys) var mere tilbøjelige til at mangle vitamin D og samtidig havde flere tilfælde af kræft i tyktarmen. I efterfølgende undersøgelser fandt andre forskere flere sammenhænge mellem D-vitaminmangel og eksempelvis brystkræft, lungekræft og blærekræft.

Med denne nye undersøgelse har forskerne forsøgt at bestemme, hvor stor mængden af D-vitamin i blodet skal være for at nedsætte risikoen for kræft. Forskerne kombinerede data fra to tidligere undersøgelser.  En randomiseret klinisk undersøgelse med 1.169 kvinder og en prospektiv kohorte undersøgelse med 1.135 kvinder. Ud fra disse undersøgelser kunne forskerne – efter at have justeret for alder, BMI, rygning og tilskud af calcium – kombinere indholdet D-vitamin i blodet med tilfælde af kræft.

Meget relevant for danskere
Kvinder med et indhold af D-vitamin i blodet på 40 ng/ml (100 nmol/l) havde en 67% lavere risiko for at udvikle kræft end kvinder med halvt så meget og derunder.

Ifølge videnskab.dk har flere undersøgelser vist, at omkring halvdelen af den danske befolkning ikke har tilstrækkeligt D-vitamin i blodet eller ligefrem lider af mangel på D-vitamin.

Forskerne slutter deres artikel med at skrive, at ”primær forebyggelse af kræft frem for udelukkende at udvide tidlig diagnosticering eller forbedre behandlingen, vil være afgørende for at vende den nuværende opadgående forekomst af kræft globalt; denne analyse peger på, at en forbedret D-vitamin-status er et vigtigt forebyggende værktøj”.

Ref.
McDonnell SL, et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentrations ≥40 ng/ml Are Associated with >65% Lower Cancer Risk: Pooled Analysis of Randomized Trial and Prospective Cohort Study. PLoS One. 2016;11(4):e0152441.

Klik her for at søge mere information om tilskud af D-vitamin

Børn med migræne mangler vitaminer

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

En stor procentdel af børn og unge med migræne synes at lide af en mindre, men muligvis betydende mangel på D-vitamin, vitamin B2 og det vitaminlignende stof coenzym Q10. Denne konklusion kommer fra Dr. Suzanne Hagler og hendes forskerkolleger, der arbejder på et børnehospital i Cincinnati og som præsenterede nyheden på en hovedpinekongres i San Diego den 10. juni.

De fleste deltagere i forskernes undersøgelse fik forebyggende migræne-medicin og nogle få fik vitamintilskud, så forskerne kunne ikke ud fra det foreliggende materiale konkludere med sikkerhed, at tilskud af disse stoffer vil hjælpe mod migræneanfald. Tidligere forskning med tilskud af disse stoffer har vist modstridende resultater, skriver de. Der er derfor behov for yderligere forskning på området, konkluderer forskerne.

Dr. Haglers undersøgelse fik sine informationer fra en database over patienter med migræne, som havde fået taget blodprøver hvorfra indholdet af D-vitamin, riboflavin (vitamin B2), coenzym Q10 og folat (vitamin B9) var blevet målt.

Forskerne fandt, at der var flere piger og unge kvinder end drenge og unge mænd der havde mangel på coenzym Q10 ved undersøgelsens start. Drenge og unge mænd var mere tilbøjelige til at have D-vitaminmangel. Det var uklart, om der var folatmangel. Patienter med kronisk migræne var mere tilbøjelige til at mangle coenzym Q10 og riboflavin end dem med såkaldt episodisk migræne.

Tidligere forskning
Både Q10 og riboflavin indgår i kroppens energistofskifte og har i en række tidligere videnskabelige studier vist sig effektive i behandlingen af migræne.
Et lille, kontrolleret studie fra 1998 med 55 migrænepatienter der i tre måneder fik høje doser af riboflavin på 400 mg dagligt, hvilket langt overstiger ADT, viste, at over halvdelen af deltagerne opnåede mere end en 50% forbedring af deres symptomer. Studiet viste samtidig, at denne dosering generalt blev tålt godt.

Stoffet Q10 skiller sig ud som det vitamin / vitaminlignende stof, der tidligere er lavet mest migræneforskning med.

I 2002 udkom et åbent studie i tidsskriftet Cephalalgia med 32 patienter (26 kvinder og 6 mænd) der led af anfaldsvis migræne med og uden aura. De fik 150 mg Q10 dagligt. Efter tre måneders behandling havde 61% af deltagerne mere end 50% færre anfald.

I 2005 udkom et dobbeltblindet studie i tidsskriftet Neurology med 42 migrænepatienter, som viste, at tre måneders behandling med 100 mg Q10 tre gange dagligt var bedre end placebo (snydepræparater) med hensyn til hyppghed af anfald, dage med hovedpine og kvalme og hvor godt præparaterne tåltes.
47,6% af patienterne der fik Q10 havde mere end 50% færre anfald mod tilsvarende 14,4 % hos de forsøgsdeltagere, der fik placebo. Forskerne konkluderer på denne baggrund, at Q10 er effektivt og tåles godt.

I 2007 udkom et studie i tidsskriftet Headache, hvor forskerne havde ønsket at undersøge forekomsten af Q10-mangel hos patienter med migræne og den potentielle effekt af Q10-tilskud. 1550 patienter fik målt indholdet af Q10 i blodet. Målingerne viste, at omkring en tredjedel af børn og unge med migræne havde decideret mangel på Q10 eller at de lå lavere end normalen.

Ved at give tilskud af Q10 i en periode på tre måneder blev hyppigheden af anfald reduceret med 35%, hvorfor forskerne konkluderer, at det er muligt at opnå hvad der kaldes en klinisk forbedring af migræne med Q10.

Endelig udkom der i 2011 et dobbeltblindet studie med 120 børn og unge med migræne, som viste, at de der fik 100 mg Q10 dagligt oplevede en statistisk sikker forbedring af anfaldshyppighed, -sværhedsgrad og -varighed i løbet af en fire ugers behandling med Q10.

 

Kort om migræne
Migræne er en særlig ubehagelig form for hovedpine, som kan ramme alle aldersklasser. Ifølge den amerikanske migræneforening AMF lider 6% af alle børn og mere end en fjerdedel af teenagere mellem 15 og 17 år af migræne.

Et anfald kan indledes af syns- og føleforstyrrelser m.v. kaldet aura og mærkes i den ene side af hovedet som en dunkende hovedpine, som hos nogle kan være invaliderende. Ofte er migrænen ledsaget af kvalme og/eller opkastninger. Et anfald kan vare fra få timer til flere dage. Symptomerne kan forværres af lys, lyde, lugte, motion eller anden fysisk aktivitet.

Årsagen til migræne er ikke kendt, men man ved, at det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne der får anfaldene til at starte og stoppe. Selve smerterne skyldes formentlig en udvidelse af blodkarrene.

 

Refs.
ScienceDaily 10.06.2016
Schoenen J, et al. Effectiveness of high-dose riboflavin in migraine prophylaxis. A randomized controlled trial. Neurology. 1998;50(2):466-70.
Rozen TD, et al. Open label trial of coenzyme Q10 as a migraine preventive. Cephalgia 2002;22(2):137-41.
Sándor PS, et al. Efficacy of coenzyme Q10 in migraine prophylaxis: a randomized controlled trial. Neurology 2005;64(4):713-5.
Hershey AD, et al. Coenzyme Q10 deficiency and response to supplementation in pediatric and adolescent migraine. Headache 2007;47(1):73-80.
Slater SK, et al. A randomized, double-blinded, placebo-controlled, crossover, add-on study of CoEnzyme Q10 in the prevention of pediatric and adolescent migraine. Cephalgia 2011;31(8):897-905.

Klik her for at søge mere information om Q10 og migræne!

Mangler du magnesium?

Pixabay_decision

Undersøgelser har vist, at overraskende mange mangler mineralet magnesium og derfor vil have gavn af et øget indtag.

Med mineralet magnesium er der et misforhold mellem dets store betydning for vores sundhed og de mange mennesker, der ikke får en optimal mængde af dette mineral fra kosten. Magnesium er sammen med kalium de vigtigste mineraler inden i kroppens celler.

Navnet magnesium er afledt af Magnesia, et område i Grækenland med rige magnesiumforekomster. En ældre, dansk betegnelse er magnium.

Den anbefalede daglige tilførsel af magnesium for voksne er 375 mg. Den mængde er der mange der ikke når op på, og selv hos de der måtte få denne mængde, kan den være utilstrækkelig, ikke mindst hos store personer, gravide, ammende og sportsudøvere.

Vi får vores magnesium fra kosten i form af grøntsager, især de grønne samt frugt. Der er særlig meget magnesium i mandler, nødder og kerner. Mælk, fisk og kød indeholder kun lidt magnesium. Der kan være lidt magnesium i drikkevand. Fedt, raffineret sukker og ren alkohol indeholder praktisk taget ingen magnesium.

Virkninger af magnesium på overskriftsniveau
Magnesium er nødvendigt for kroppens omsætning af calcium og fosfor. En rask voksen person på 70 kg rummer i alt 21 – 28 g magnesium, hvoraf ca. 70% findes i knogler og tænder, hvor det styrker knoglevævet og tandemaljen. Kun en procent af kroppens magnesium findes i blodet, hvilket gør en blodprøve upålidelig til at vurdere kroppens magnesiumindhold. Den resterende mængde magnesium indgår i mere end 300 enzymprocesser. Det er blandt andet en vigtig kofaktor for funktionen af vitaminerne B1 og B6, som er gode at tage sammen med magnesiumtilskud. Magnesium indgår i nyrernes aktivering af D-vitamin samt udnyttelsen af E-vitamin. Det har også betydning for virkningen af biskjoldbruskkirtelhormon. Magnesium findes i cellemembranerne, hvor det regulerer mængden af elektrolytterne natrium, kalium, calcium og magnesium inden og uden for cellerne. Magnesium er desuden af afgørende betydning for kroppens celledeling, dannelse af proteiner, for nervesystemet og afsendelse af nerveimpulser, for muskelfunktionen og musklernes evne til sammentrækning, for vores mentale sundhed og for kroppens energiniveau.

Mulige tegn på magnesiummangel

  • Calciummangel
  • Hjertesvækkelse, eventuelt arytmi
  • Svaghed
  • Muskelkramper, også epileptiske
  • Rystelser, sitrende muskler
  • Kvalme
  • Sure opstød
  • Mangel på biskjoldbruskkirtelhormon
  • Forhøjet blodtryk
  • Type II diabetes
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Søvnbesvær
  • Forhøjet kolesterol
  • Allergi med for meget histamin
  • Præmenstruelle problemer
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Hovedpine, migræne
  • Kaliummangel
  • Nyresten (oxalat-sten)
  • Synkebesvær
  • Depression, bekymring
  • Dårlig hukommelse
  • Konfusion / hallucinationer
  • Irriteret tyktarm
  • Knogleskørhed
  • Tendens til blodpropper
  • For tidlig aldring

Nedsat optagelse / øget behov ved

  • høj alder
  • efter klimakteriet
  • brug af anddrivende medicin
  • brug af mavesyreneutraliserende medicin
  • brug af -piller
  • indtagelse af meget kaffe
  • brug af medicin mod mavesår
  • indtagelse af meget alkohol
  • svangerskabsforgiftning
  • indtagelse af meget junk food

Listerne er ufuldstændige.

Magnesiumtilskud
Mange vil have gavn af mere magnesium i kosten, dvs. mere grønt, frugt og nødder. Et dagligt magnesiumtilskud er en nem måde til at sikre at indtagelsen optimeres. Tilskud af magnesium er kendt for den egenskab, at overdosering medfører mavekneb eller virker afførende. Det er dog en regel med undtagelser, idet nogle godt kan have brug for mere magnesium på trods af løs mave, når de tager tilskud. Magnesium fra kosten er bundet på en måde der ikke giver løs mave. Magnesiumkilder der let opløses i væske optages bedre fra tarmen end mindre opløselige kilder. Organisk bundet magnesium er generelt at foretrække, da det lettere ioniseres i fordøjelseskanalen. Magnesiumoxid er en uorganisk kilde som  har en mindre optagelighed andre andre magnesiumkilder. Til gengæld kan denne form være at foretrække mod hård mave.

Aldrig calcium uden magnesium
I en artikel fra januar 2008 forklarer læge Claus Hancke, hvorfor man ikke bør tage tilskud af calcium uden samtidig at tage magnesium. Der er ca. 10.000 gange så stor calciumkoncentration uden for en celle som inden i en celle. Da store mængder calcium er gift for kroppens celler bortset fra knogleceller, har vi magnesium til at sidde som en bolt i cellemembranernes calciumkanaler, som lukker døren, når calcium vil ind. Hvis vi mangler magnesium, så står calciumkanalerne åbne.

Refs

EU Commission: Scientific Committee on Food. Opinion of the Scientific Committee on Food on the Tolerable Upper Intake Level of Magnesium (expressed on 26 September 2001)
Ranade VV, et al. Bioavailability and pharmacokinetics of magnesium after administration of magnesium salts to humans. Am J Ther 2001;8(5):345-57.
Hirschfelder AD, et al. Clinical Manifestations of High and Low Plasma Magnesium; Dangers of Epsom Salt Purgation in Nephritis. JAMA 1934;102(14):1138-41.
Hancke C. Aldrig Calcium uden Magnesium. http://www.vitalraadet.dk/304+M52c95e110e4.0.html
Eby GA, et al. Rapid recovery from major depression using magnesium treatment. Med Hypotheses 2006;67(2):362-70.

Klik her for at søge mere information om magnesium!

Hold dine blodkar bløde

Flere almindelige jkosttilskud har vist sig i stand til at mindske karstivhed, som er en tilstand der forudsiger hjerte-karsygdom.

Flere almindelige kosttilskud har vist sig i stand til at mindske karstivhed, som er en tilstand, der forudsiger hjerte-karsygdom.

Et ny videnskabelig undersøgelse har vist, at et længerevarende, dagligt tilskud af magnesium giver mere elastiske blodkar. Det er en rigtig god nyhed, fordi uelastiske og dermed stive arterier er en pålidelig markør, der peger på en øget risiko for hjertesygdom, i særlig grad hos personer over 55 år. Magnesium kan om nødvendigt kombineres med andre tilskud.

Tidligere undersøgelser har vist, at jo højere indtagelsen af magnesium i kosten er, desto lavere risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Mere nøjagtigt: Hver gang kostens indhold af magnesium blev forøget med 200 mg dagligt, faldt risikoen for såkaldt iskæmisk hjertesygdom med 22%. Ved iskæmisk hjertesygdom får hjertet for lidt ilt på grund af forsnævrede eller blokerede kranspulsårer.

Normale arterier har evnen til at udvide sig og trække sig sammen. I takt med at denne evne nedsættes og erstattes af en øget karstivhed, øges risikoen for at dø af hjerte-karsygdom. Det er en risiko, som er uafhængig af andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt og fedt i blodet.

På denne baggrund besluttede hollandske forskere sig for at få afklaret hvorvidt et dagligt tilskud på 350 mg magnesium i et halvt år ville have nogen effekt på karstivhed. Der deltog 52 overvægtige personer i den dobbelt-blindede undersøgelse – både mænd og kvinder – med en gennemsnitlig alder på 62 år. Deltagerne blev delt i to grupper. 26 deltagere fik magnesium og 25 deltagere fik uvirksom placebo. Den daglige magnesiumindtagelse blev fordelt med 1/3 efter morgenmaden, 1/3 efter frokost og 1/3 efter aftensmaden.

Resultat af magnesiumindtagelse
Først mod slutningen af undersøgelsesperioden viste der sig en tydelig effekt af magnesiumtilskuddet. Forskernes data viste, at gruppen der havde taget magnesium havde mindre karstivhed. Magnesium viste sig også som et sikkert stof uden alvorlige bivirkninger.

Forskerne undersøgte ikke de underliggende mekanismer i kroppen, men det antages, at magnesium virker ved at blokere for deponering af calcium i karvæggen. Der er dog også andre mulige mekanismer i spil, idet magnesium medvirker til at afslappe muskler samt nedsætte inflammation og oxidativt stress.

Te
Te indeholder også stoffer der har vist en blødgørende virkning på blodkarrene. En undersøgelse har vist, at de der drikker store mængder te, dvs mindst 450 ml dagligt, har mere elastiske blodkar end de, der ikke drikker så meget te.  Man mener det skyldes teens indhold af flavonoider, som dels øger mængden af signalstoffet nitrogenoxid i blodkarrenes cellevæg, hvorfra signalstoffet regulerer blodkarrenes sammentrækning. Derudover har flavonoider vist sig at have en antioxidant-effekt samt betændelseshæmmende virkninger.

K2-vitamin
Forskning har også vist, at højdosis K2-vitamin (180 µg i tre år) givet til raske, midaldrende kvinder også er i stand til at nedsætte karstivhed. Den største effekt blev set ved markant karstivhed.

Refs.
Van Laecke S, et al. The relation between hypomagnesaemia and vascular stiffness in renal transplant recipients. Nephrol Dial Transplant. 2011;26(7):2362-9.
Joris PJ, et al. Long-term magnesium supplementation improves arterial stiffness in overweight and obese adults: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled intervention trial. Am J Clin Nutr. 2016. E-pub ahead of print.
Li, CH, et al. Increased Tea Consumption Is Associated with Decreased Arterial Stiffness in a Chinese Population. PLoS One. 2014 Jan 22;9(1):e86022.
Knapen MH, et al. Menaquinone-7 supplementation improves arterial stiffness in healthy postmenopausal women. A double-blind randomised clinical trial. Thromb Haemost. 2015;113(5):1135-44.

Klik her for at søge mere information om magnesium

Kun glucosamin i lægemiddelkvalitet virker

Forskning viser statistisk sikker effekt af glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet, men ikke i form af kosttilskud.

Forskning viser statistisk sikker effekt af glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet, men ikke i form af kosttilskud.

I Danmark må glucosamin-produkter kun sælges, hvis de er godkendt som lægemidler. Det er der en god grund til. På den måde kan man sikre at kvaliteten og virkningen er i orden. Internationale gigteksperter, har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er godkendt som lægemidler virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark sælges ulovligt via postordre eller på nettet.

Forskernetværket Cochrane gennemgik i 2009 alle relevante, videnskabelige undersøgelser der havde undersøgt glucosamins virkning på smerter og funktionsniveau.
Da forskerne herudfra havde undersøgt virkningen af glucosaminsulfat, kunne de se, at en samlet konklusion blev mudret af en al for stor forskelligartethed i kvaliteten af disse undersøgelser. Da forskerne derefter begrænsede deres undersøgelse ved at fravælge glucosaminsulfat registreret som kosttilskud og kun medtage undersøgelser af høj kvalitet, hvor der var anvendt glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet, fandt de en klar reducering af smerter og forbedring af funktionsniveauet.

Hvorfor nu det? Svaret ligger i den måde produkterne godkendes. Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse. Man kan frit sælge et kosttilskudsprodukt indeholdende glucosamin uden at nogen myndighed har analyseret produktet. Derfor indeholder disse produkter ofte glucosamin i dårlig kvalitet eller noget andet end glucosamin.

Lægemidler skal løbende kontrolleres, og man kan ikke bruge en hvilken som helst glucosamin-råvare. Kun lægemiddel-godkendte råvarer kan benyttes, og det giver forbrugeren en sikkerhed for virkning.

Køb ikke glucosamin på nettet
Det er meget nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postorde. Hvis produkterne ikke er godkendte som lægemidler i Danmark, så er det ulovligt at købe dem, og hvis de samtidig er lavet som kosttilskud, kan man risikere at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og hos Matas.

Ref.
Reginster JY, et al. Comments on the discordant recommendations for the use of symptomatic slow-acting drugs in knee osteoarthritis. Curr Med Res Opin. 2015;31(5):1041-5.

Klik her for at søge mere information om lægemiddelglucosamin

Økologi – er det sundere?

Økologisk dykning producerer ikke flere spormineraler i landbrugsjorden, hvilket får indflydelse på produkteres næringsværdi.

Økologisk dykning producerer ikke flere spormineraler i landbrugsjorden, hvilket får indflydelse på produkteres næringsværdi.

Det er i mange år blevet debatteret om det er sundere at spise økologiske end konventionelle fødevarer. Dette spørgsmål har vist sig at være sværere at besvare end man umiddelbart skulle tro. Forskellige undersøgelser der har behandlet emnet har samlet set ikke vist store, ubetingede sundhedsgevinster ved økologien, omend tendensen har været i økologiens favør. En ny undersøgelse der samler data fra 170 tidligere undersøgelser af økologisk og konventionel mælk bekræfter, at økologien er sundere, men ikke på alle punkter.

En meningsmåling gennemført af den engelske Soil Association viser, at et flertal gerne vil spise sundt. Til det formål synes økologiske fødevarer at være bedre på en lang række punkter

Mængden af gavnlige antioxidanter er op mod 69% højere i økologiske frugt og grønt og indholdet af det sundhedsskadelige tungmetal cadmium er 50% lavere. Mængden af rester efter sprøjtegift er markant højere i konventionelle fødevarer. Alt sammen faktorer, der er med til at sænke risikoen for kræft så vidt vi ved.

Økologi mangler selen
Der er dog skår i glæden. Blandt andet er det vigtige sporstof selen, som er med til at beskytte mod en række kræftformer, markant lavere i økologiske fødevarer i forhold til konventionelt dyrkede. Det er særlig problematisk på de danske, selenfattige landbrugsjorde, når økologer ikke må tilsætte de livsnødvendige mineralstoffer, der måtte mangle. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det kun kræver mangel på et enkelt, livsnødvendigt næringsstof at gøre en sund fødevare usund.

Økologi sænker samlet set ikke kræftrisikoen
Måske er det forklaringen på, at kvinder der altid eller for det meste spiser økologiske fødevarer ikke er mindre tilbøjelige til at udvikle kræft end kvinder, der spiser en mere konventionel kost, ifølge en stor videnskabelig undersøgelse kaldet The Million Woman Study, som har undersøgt, hvordan forskellige livsstilsfaktorer påvirker kvinders helbred efter 50 års alderen. Der er tale om den samlede mængde kræft. Forskerne fandt dog en lille forøget risiko for brystkræft, men det beror sandsynligvis på en statistisk tilfældighed.

Forskerne fandt dog en 21% nedsat risiko for Non-Hodgkin lymfom hos kvinder der overvejende spiste økologisk. Dette resultat er mere sikkert, da tidligere undersøgelser har peget på en sammenhæng mellem pesticider og  Non-Hodgkin lymfom, og da økologiske fødevarer har et lavere indhold af pesticider end konventionelt dyrkede.

Mælkeforskning
Mælk er et velegnet produkt, når man ønsker at sammenligne et økologisk med et  konventionelt produkt, fordi der indgår så mange ens, velbeskrevne parametre i produktionen af begge slags mælk.

Spørgsmålet om komælk som en kilde til sundhed i det hele taget indgår ikke i disse overvejelser.

En undersøgelse udgivet i 2016 i British Journal of Nutrition viser, at økologisk mælk indeholder over dobbelt så mange omega 3 fedtsyrer og ca. 40% mere konjugeret linolsyre (CLA) end konventionel mælk.

Det er imponerende, procentvise forbedringer. Problemet med disse tal er, at mælk i forvejen er en ubetydelig kostkilde til disse fedtsyrer, hvorfor den sundhedsfremmende fordel herfra ved alene at skifte til økomælk er tæt på at kunne ignoreres.

Med hensyn til vitamin- og mineralindholdet i de to slags mælk, så har forskning vist en let men statistisk sikker, højere mængde E-vitamin og jern i økomælk. Til gengæld indeholder konventionel mælk 74% mere jod og som allerede nævnt, mere selen (ca. 28%), hvilket gør det statistisk sikkert.

Nu er mælk heller ikke en god kilde til selen. Idet 100 g letmælk kun indeholder 1,2 µg selen. Oksekød er en bedre kilde, idet 100 g indeholder 6,5 µg selen.

For mange andre vitaminer og mineraler blev der ikke påvist betydende forskelle i de to slags mælk ligesom indholdet af cadmium og bly heller ikke var signifikant forskelligt.

Jod og selen – to livsvigtige sporstoffer
Jod og selen  er begge knyttet til skjoldbruskkirtlens funktion og dermed vores stofskifte. Både for lidt og for meget jod kan forårsage en række forskellige lidelser relateret til stofskiftet.
Selen er en effektiv antioxidant der indgår i en række selenoproteiner. Ved et lavt selenindtag bliver  alle selenoproteiner ikke mættet med selen, hvilket får konsekvenser for helbredet. Selen er blandt andet nødvendigt for dannelsen af skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin. Mangel på selen kan også forværre virkningerne af jodmangel.


Andre årsager til at vælge økologi

53% af økologiske forbrugere køber økologisk, fordi de ønsker at undgå kemikalierester i fødevarene Til det formål er økologiske produkter velegnede.

I USA har undersøgelser påvist rester af sprøjtegift i urinprøver fra børn, og i 2007 påviste den danske fødevarestyrelsen rester af sprøjtegift i 56% af ikke-økologisk frugt og grønt i urinprøver fra skolebørn der spise konventionelt. Efter fem dage på økologisk mad forsvandt sprøjtegiftene fra  urinen.

Lidt under halvdelen af de adspurgte angiver omsorg for miljøet som en vigtig grund til at vælge økologi, 31% angiver dyrevelfærd og 35% angiver velsmag som årsag. Alt sammen punkter, hvor økologien står stærkest.

Hvis vi skal drage en konklusion ud fra dette, må det blive, at hvis man spiser økologisk af sundhedsmæssige årsager, så bør man i det mindste supplere med et dagligt tilskud af selen og måske jod. ”Måske” fordi bordsalt tilsættes jod, hvorimod ingen fødevarer tilsættes selen.

Refs.

Bradbury KE, et al. Organic food consumption and the incidence of cancer in a large prospective study of women in the United Kingdom. Br J Cancer. 2014;110(9):2321-6.

Średnicka-Tober D, et al. Higher PUFA and n-3 PUFA, conjugated linoleic acid, α-tocopherol and iron, but lower iodine and selenium concentrations in organic milk: a systematic literature review and meta- and redundancy analyses. Br J Nutr. 2016;115(6):1043-60

Klik her for at søge mere information om økologi og næringsstoffer

 

Sænk risikoen for brystkræft med fiber

Hert ses et eksempel på en fiberrig morgenmad. En fiberrig kost bør ikke være et modelune, men en fast integreret bestanddel af den daglige kost.

Kvinder der spiser flere fiberrige fødevarer i teenageårene og det tidlige voksenliv sænker deres risiko for at udvikle brystkræft betydeligt senere i livet i forhold til dem, der spiser færre kostfibre, i ungdommen viser en ny undersøgelse lavet af forskere fra Harvard.

Ud af de mere end 90.000 kvinder yngre kvinder der havde udfyldt spørgeskemaer om deres kost i 1991 var der i 1998 lidt over 44.000 kvinder der også besvarede spørgeskemaer om deres kosvaner i gymnasietiden.

Forskerne analyserede kvindernes fiberindtagelse og justerede for en række andre faktorer, såsom race, tilfælde af brystkræft i familien, body mass index, vægtændring over tid, deres menstruation, brug af alkohol og andre kostfaktorer.

Ved at sammenholde fiberindtagelsen med antallet af brystkræfttilfælde fandt forskerne, at risikoen for at udvikle brystkræft var 12% -19% lavere blandt kvinder, der spiste flere kostfibre i den tidlige voksenalder, afhængigt af hvor meget mere de spiste. Et højt fiberindtag under puberteten var forbundet med en 16% lavere risiko for brystkræft for alle aldersklasser og 24% lavere risiko for brystkræft før menopausen. Hos alle kvinderne var der en stærk omvendt sammenhæng mellem fiberindtag og tilfælde af brystkræft. Hver gang fiberindtagelsen i de tidlige voksenår blev forøget med 10 gram – fra eksempelvis et æble og to skiver fuldkornsbrød eller en halv kop hver af kogte kidneybønner og kogt blomkål eller squash –  så faldt risikoen for brystkræft med 13%. Den største tilsyneladende effekt kom fra frugt- og grøntsagsfibre.

Denne undersøgelse styrker den hypotese, at et højt fiberindtag nedsætter risikoen for brystkræft og understreger samtidig vigtigheden af at vi spiser en fiberrig kost, især i det tidlige voksenliv.

Statistik
I Danmark opstår der ca. 4.900 nye tilfælde af brystkræft hos kvinder. Hos mænd er tallet ca. 30. Der dør lidt under 1200 kvinder om året af sygdommen ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse.

 

Tilbage i 1970erne skyllede en kostfiberbølge ind over landet, men interessen for kostfibre svandt desværre ind igen, hvilket er en skam, for i dag ved vi endnu mere om effekten af kostfibre end dengang.

Vi ved for eksempel, at kostfibre:

  • Gavner tarmfloraen ved at fremme de gode bakterier, som holder sundhedsskadelige bakterier i skak
  • Gavner tarmbakterier som påvirker immunforsvaret i gunstig retning via immunceller i tarmvæggen
  • Sænker mavesækkens tømningshastighed og forlænger mæthedsfornemmelsen efter et måltid
  • Nedsætter fødens transittid i tarmen sammen med væske, hvilket forebygger forstoppelse.
  • Øger mæthedsfornemmelsen uden at bidrage med kalorier
  • Binder fedt i tarmen
  • Kan danne en slim i tarmen som sænker optagelsen af glukose som igen er med at at stabilisere blodsukkeret og forebygge sygdomme relateret til ustabilt blodsukker
  • Indirekte er med at at nedsætte kroppens kolesterolmængde

Hvorfor virker fibre mod brystkræft?
Ud over fibres indirekte gavnlige påvirkning af immunforsvaret, eksisterer der den hypotese, at idet mængden af kvindelige kønshormoner er stærkt knyttet til brystkræft, vil en fiberrig kost nedsætte brystkræfttilfælde ved at hæmme reabsorptionen af østrogen. Derved vil der cirkulere mindre østrogen i kvindernes blodbaner.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at kvinders brystvæv er særligt modtageligt for kræftfremkaldende påvirkning i barndommen og det tidlige voksenliv. Faktisk har den meget store undersøgelse kaldet Nurses’ Health Study II vist, at den mængde fiber man indtager i ungdommen er omvendt proportional med udvikling af godartet brystsygdom (godartede knuder), som antages at være et forstadie til brystkræft. Den fjerdedel af  kvinder der indtog mest fiber havde 25% lavere risiko for godartet brystsygdom end den fjerdedel, der indtog mindst fiber, hvilket også peger på vigtigheden af fiber i ungdomsårene.

Fibre fra kosten
Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger bør vi indtage 25-35 gram kostfibre pr. dag svarende til 3 gram pr. megajoule.

De fødevarer der indeholder flest kostfibre er grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter. Er man i tvivl om indholdet af fibre i ens kost, finder man nemt en oversigt over fødevarenes fiberindhold på nettet. Endelig kan et tilskud af kostfibre i form at kosttilskud være en god hjælp til at sikre, at man når op på det ønskede fiberniveau.

Ref.
Farvid MS, at al. Dietary Fiber Intake in Young Adults and Breast Cancer Risk. Pediatrics. 2016 Mar;137(3):1-11.

Klik her for at få mere information om kostfibre

Kommende mangel på et kræftforebyggende mineral?

Jordens indhold af det livsvigtige mineral selen er begrænset og bør administreres med omtanke, lyder det fra en gruppe forskere.

Jordens indhold af det livsvigtige mineral selen er begrænset og bør administreres med omtanke, lyder det fra en gruppe forskere.

”Vi er nødt til at varetage klodens sparsomme forekomster af selen meget omhyggeligt”, skrev en gruppe forskere i et videnskabeligt tidsskrift tilbage i 2007. Grunden til forskernes bekymring er det uheldige sammenfald, at selen på den ene side er livsvigtigt mineral og sporstof for mennesker, der blandt andet forebygger flere kræftformer, og på den anden side er et meget efterspurgt mineral til industrielle formål. Industriens efterspørgsel er tilmed stigende globalt set. I landbrugsjorden er mængden af selen ulige fordelt, og forskellige grader af selenmangel i befolkninger er udbredt verden over. Man kan vælge at tilsætte selen til gødning for at løse problemet, som man gør i Finland, men for at udnytte den sparsomme mængde selen optimalt burde man i stedet give det i form af tilskud til dyr og mennesker i de selenfattige områder, er konklusionen.

I Jordklodens sammensætning af grundstoffer er ilt det mest forekommende og silicium er nummer to. Vi skal helt ned på plads nr. 69 for at finde selen i denne tabel. Jordens selenindhold er dog ulige fordelt, idet det varierer globalt fra intet til 1250 mg/kg.

Selen udvindes ikke alene, men som et biprodukt af kobberudvinding. Det anvendes i industrien blandt andet som halvledere, som affarvningsmiddel i glasproduktionen og i fotoreceptorer i kopimaskiner.

Store forskelle på selenindtagelsen
Den gennemsnitlige, daglige seleniumindtagelse i Europas befolkninger går fra 27 – 70 µg. Sammenlign dette med den gennemsnitlige, daglige indtagelse i USA: 106 µg, og Venezuela: 200-350 µg. Sådanne forskelle afspejler sig også i det meget varierende selenindhold i mennesker verden over. Vi finder værdier på 3 mg i new zealændere og 14 mg i nogle amerikanere.

At bo i et lav-selenområde vil sige, at landbrugsjorden enten ikke indeholder ret meget selen, eller at planterne ikke optager selen fra jorden eller en kombination af disse. Det er faktorer som hvilken type uorganisk selen der findes i jorden, klimaet, mængden af organiske stoffer i jorden, temperatur, pH osv, der spiller ind. Her finder vi samtidig forklaringen på, at mennesker kan lide af selenmangel. Det gælder ikke mindst for store dele af Europa og ikke mindst for Danmark, hvor vores selenindtag kan kaldes suboptimalt.

Selen-fødekæden
Selen er ikke et livsvigtigt mikronæringsstof for planter, omend det kan forbedre deres vækst. Planter optager selen fra jordbunden i form af uorganiske grundstofsalte, primært selen-selenat og i mindre grad -selenit. Planterne indbygger derefter det optagne selen og konverterer det til forskellige organiske selenforbindelser som især selenomethionin og i mindre grad selenocystein samt andre selenforbindelser. Disse selenformer indgår i planternes proteinstoffer. Mennesker får selen ved at spise disse planter eller fra dyr, som har spist disse planter.

I kroppen indgår selen i en række forskellige selenoenzymer som blandt andet har stor betydning for vores beskyttelse mod oxidative skader på cellerne, hjerte-karsygdom, vores stofskifte,  immunforsvar og dermed beskyttelse mod visse kræftformer, for sædkvaliteten samt for vækst af hår og negle.

De mest selenfølsomme selenoenzymer kræver ifølge amerikanske forskere en del mere selen for at fungere optimalt end de 38 – 47 µg, som vi ifølge EFSA får fra kosten i Danmark. Selv en sund og varieret, gennemsnitlig, dansk kost vil ikke kunne honorere så højt et selenindtag. Et indtag svarende til den oprindelige ADT-værdi på 125 µg selen ville derimod være velegnet til at opnå dette.

Håndtering af selenmangel i de nordiske lande
I slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne blev en daglig selenindtagelse på mellem 50 og 200 µg anset for at være sikker og tilstrækkelig i USA.

I Danmark have man på det tidspunkt ingen anbefalet dagligt tilførsel for selen. Man tog derfor den lave og den høje grænseværdi fra USA og lagde sammen og dividerede med to. Resultatet blev den nævnte første danske anbefalede daglige tilførsel (ADT) på 125 µg, der ligesom i USA blev vurderet til at være både sikker og forebyggende.

I Norge var det gennemsnitlige selenindtag på det tidspunkt ca. 70-80 ug / dag, hvilket var højt nok til at nå indenfor de amerikanske anbefalinger.

I Finland nåede man kun op på ca. 30 ug / dag, og i Sverige stod det ikke meget bedre til end i Finland. Finland og Sverige greb deres mangelsituation meget forskelligt an. I Finland vurderede man, at befolkningens lave selenindtag ville medføre en markant stigning i antallet af dødsfald relateret til hjertesygdom. Derfor besluttede man at tilsætte selen til kunstgødningen. Det var man imidlertid ikke interesseret i at gøre i Sverige. Da en nordisk ekspertgruppe prøvede at få indført fælles nordiske anbefalinger for selenindtagelse, besluttede gruppen i stedet for at følge de amerikanske anbefalinger, at sænke ADT-grænsen således, at den gennemsnitlige svenske selenindtaglse ikke lå under de fælles nordiske anbefalinger. I dag er disse fælles nordiske anbefalinger for selen på 55 µg, hvilket er meget tæt på den oprindelige lave grænseværdi.

Gødning med selen versus direkte tilskud
Den årlige produktion af kunstgødning er omkring 155.057.000 ton. Hvis man tilsætter selen til gødningen i  en størrelsesorden 10 ug pr kg gødning, vil være behov for omkring 1.500 ton årligt, hvilket er omkring halvdelen af verdens selenproduktion.
Man kan også give selen direkte til dyrene, enten via tilskud til foderet eller via orale kosttilskud metoder, hvis planterne mangler selen.

Forskellige dyr kræver forskellig mængde selen. Ved et gennemsnit på 0,1 ug/kg foder (tørstof), og en gennemsnitlig indtagelse af foder til små og store husdyr på 2 kg (tørstof) pr dag, kræves ca. 0,2 ug selen per dyr per dag eller omkring 0,1 g om året. Hvis cirka 1 milliard dyr får tilskud, vil der være behov for omkring 100 ton eller omkring 4% af den årlige selenproduktion.

Hvis vi antager, at omkring en tredjedel af verdens befolkning på 6,5 mia. vil have fordel af et dagligt tilskud på 100 µg selen, vil der være behov for 72 ton. Indregnes et vist spild af fødevarer, skal vi regne med ca. 100 ton. Det er kun omkring 4% af verdens årlige selenproduktion. Det er derfor nemt at indse, at denne måde at udnytte et sparsomt mineral på, er mere effektiv end gødningsmetoden. Man kunne også overveje at forske i mere effektive måder at selenberige planter på.

Lidt selen med store konsekvenser
Hvis en tredjedel af verdens befolkning på 6,5 mia tog en daglig selentablet med 100 µg selen, ville det kun udgøre ca. 3% af den samlede årlige selenproduktion, og hvis alle danskere gjorde det, ville vi alle vores selenoproteiner fungere optimalt med hvad deraf følger.

Referencer
Haug A, et al. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007;19(4):209-28.
McCann JC, Ames BN. Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB J. 2011;25(6):1793-814.
Selenium-enriched yeast as source for selenium added for nutritional purposes in foods for particular nutritional uses and foods (including food supplements) for the general population. Scientific Opinion of the Panel on Food Additives. The EFSA Journal (2008) 766, 1-42.

Klik her for at læse mere om selens virkninger på helbredet

B-vitaminer gavner plejehjemsbeboere

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

En videnskabelig undersøgelse har vist, at tilskud af vitamin B6, folinsyre og vitamin B12er i stand til at forbedre de kognitive evner og nedsætte graden af depression og mængden af stoffet homocystein i blodet hos en gruppe ældre plejehjemsbeboere der led af mild kognitiv svækkelse.

Undersøgelsen der stammer fra Korea, var et mindre forsøg med ialt 48 ældre over 65 år. De blev ved hjælp af lodtrækning inddelt i to grupper med hver 24 deltagere, hvor den ene gruppe fik et B-vitaminkompleks og den anden gruppe, der fungerede som kontrolgruppe, fik et uvirksomt tilskud.

Forsøgsperioden varede i 12 uger. Resultaterne viste, at efter undersøgelsens afslutning opnåede deltagere i B-vitamin-gruppen en klart bedre score i tests der viste deres mentale formåen sammenlignet med kontrolgruppen. B-vitamingruppen havde også mindre depression og deres homocysteinniveau var lavere end kontrolgruppens. Undersøgelsens resultat støtter tidligere undersøgelser, der har vist, at vitamintilskud kan forbedre kognitionsevnen og forebygge demens.

Af ukendte årsager oplyser forskerne ikke, hvor stor en B-vitamin-dosering der indgik i undersøgelsen, blot at doseringen har kunnet rummes i en enkelt daglig tablet, som deltagerne tog en halv time efter morgenmaden. På baggrund af undersøgelsens resultat, har forskerne tænkt sig at lave en større undersøgelse der skal bekræfte resultatet.

Homocystein og risikoen for demens
Det er tidligere blevet diskuteret i hvor høj grad niveauet af stoffet homocystein i blodet har at gøre med svind af hjernevæv og efterfølgende nedsatte kognitive evner. Resultaterne fra tidligere undersøgelser har været blandede. Den store Framingham-undersøgelse har tidligere vist, at niveauer over 14 mmol per liter serum fordoblede risikoen for at udvikle demens. Det normale niveau af homocystein er under 10 µmol/l. Niveauet af homocystein er med andre ord værd at tage alvorligt.

HOMOCYSTEIN
Homocystein er en ikke-gavnlig aminosyre som dannes i kroppen som følge af det normale stofskifte. Homocystein kan imidlertid omdannes til den gavnlige aminosyre methionin, hvis vi har nok af visse vitaminer. Det drejer sig primært om vitaminerne B6, folsyre og B12. Nyere forskning tyder endvidere på, at også C-vitamin kan omdanne homocystein.

 

Ref.
Lee H.K, et al.  Effects of Multivitamin Supplements on Cognitive Function, Serum Homocysteine Level, and Depression of Korean With Mild Cognitive Impairment in Care Facilities. J Nurs Scholarsh. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer og homocystein

D-vitamin særlig vigtigt til gravide

D-vitamin er lige som en lang række andre næringsstoffer uhyre vigtigt for en normal graviditet og et sundt barn.

D-vitamin er lige som en lang række andre næringsstoffer uhyre vigtigt for en normal graviditet og et sundt barn.

De fleste kommende mødre må formodes at være klar over, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt af B-vitaminet folsyre for at få et normalt udviklet barn. Det er mere uklart i hvor høj grad kvinderne også er klar over, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt D-vitamin i denne forbindelse. De mange eksempler på et lavt D-vitaminniveau, der er konstateret, tyder på, at der er behov for mere viden på området. Denne lille artikel opridser de vigtigste argumenter.

En dansk undersøgelse kaldet Odense Børnekohorte som følger 2.550 odenseanske børnefamilier fra tidligt i graviditeten og frem til barnets 18. år har vist, at over en fjerdedel af kvinderne i undersøgelsen led af D-vitaminmangel. Ud fra undersøgelsen tyder det på, at mangel på D-vitamin tidligt i graviditeten er forbundet med over dobbelt så høj risiko for spontan abort inden tolvte graviditetsuge.

Derudover har data fra en amerikansk undersøgelse med 876 gravide kvinder i alderen 18 til 39 år vist, at tilskud af D-vitamin i den tidlige graviditet nedsætter risikoen for at få et barn med astma og vejrtrækningproblemer. Alle kvinderne i undersøgelsen havde en høj risiko for at føde en barn med astma. Kvinderne blev delt i to grupper. Den ene gruppe fik 10 mikrogram D-vitamin, hvilket er den dosering, som den danske Sundhedsstyrelse anbefaler til gravide. Den anden gruppe fik 110 mikrogram D-vitamin. Da deres børn blev tre år, blev antallet af astma og vejrtrækningsbesvær gjort op og viste, at der i høj-dosis D-vitamingruppen var 6,1% færre tilfælde af astma og vejrtrækningsbesvær. Det er ikke helt nok til at gøre resultatet statistisk sikkert, hvilket måske skyldes, at begge grupper fik D-vitamin-tilskud. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA.

De kvinder der er

  • overvægtige
  • ikke kommer meget ud i sollyset eller er tildækkede, når de er udendørs
  • har mørk hud

har en forøget risiko for at lide af D-vitaminmangel, og det gælder i øvrigt for alle. Der kan også være andre årsager til en nedsat optagelse af D-vitamin. Er man i tvivl, kan det være nødvendigt at få målt niveauet af D-vitamin.

Hvorfor har jeg brug for D-vitamin under graviditeten?

D-vitamin er nødvendigt for både mor og barn. Forskning har vist, at D-vitamin støtter en sund celledeling. D-vitamin nødvendigt for optagelse og omsætning af calcium og fosfor, nødvendigt for dannelse af knogler og tænder. Kroppens immunforsvar behøver D-vitamin for at fungere optimalt. Tilstrækkeligt D-vitamin beskytter mod svære tilfælde af svangerskabsforgiftning, og et lavt niveau af D-vitamin i blodet øger risikoen for behov for kejsersnit. Man har fundet en forbindelse mellem lave niveauer af D-vitamin i blodet og en øget risiko for visse typer af kræft, autoimmune sygdomme, neurologiske sygdomme, insulinresistens og hjertekarsygdomme.

 

Refs.

http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyt_sund/risiko_for_spontan_abort
Litonjua AA, et al. Effect of prenatal Supplementation With Vitamin D on Asthma or Recurrent Wheezing in Offspring by Age 3 years. The VDAART randomized Clinical Trial. JAMA 2016:315(4):362-70
Bodnar LM, et al. Maternal vitamin D status and the risk of mild and severe preeclampsia. Epidemiology. 2014;25(2):207-14.
Merewood A, et al. Association between vitamin D deficiency and primary cesarean section. J Clin Endocrinol Metab 2009;94:940–5.
Deeb KK, et al. Vitamin D signalling pathways in cancer: potential for anticancer therapeutics. Nat Rev Cancer.2007;7(9):684-700.
Anderson JL, et al. Relation of vitamin D deficiency to cardiovascular risk factors, disease status, and incident events in a general healthcare population. Am J Cardiol. 2010;106(7):963-8.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin