Luftforurening kan medføre D-vitaminmangel

Pixabay_traffic

Forurening – blandt andet fra biler – er en af de faktorer der er med til at forhindre, at vi kan danne tilstrækkeligt D-vitamin fra Solens UV-stråler.

I et solrigt land som Indien burde befolkningen ikke have problemer med D-vitaminmangel, men en videnskabelig undersøgelse lavet af forskere fra  Indien og Schweiz, der sammenholdt data fra 41 tidligere D-vitamin-studier, tyder på, at 75% af den voksne befolkning lider af D-vitaminmangel. Det er der flere årsager til. To af dem er udledninger fra industrien og udstødningsgasser fra trafikken som danner en barriere der absorberer Solens UV-stråling og forhindrer den i at nå jordens overflade.

Historisk har den primære kilde til D-vitamin i Indien altid været sollys, idet kosten kun indeholder sparsomme mængder D-vitamin. D-vitaminrige, fede fisk findes stort set ikke i indisk madlavning, og kød, som også indeholder noget D-vitamin er for dyrt for den jævne befolkning.

Det efterlader sollys som den eneste reelle D-vitaminkilde for en stor del af befolkningen, og alle tiltag der begrænser folks udsættelse for sollys, vil derfor påvirke deres D-vitaminniveau. Udover en øget forurening har en øget tilflytning til byerne resulteret i overfyldte huse med begrænset dagslys. Den typiske, indiske middelklasse fortrækker at opholde sig inden døre med klimaanlægget tændt i stedet for at sidde udenfor i solen. Brugen af tøj til at dække ansigtet eller kropsdele grundet kulturel eller religiøs overbevisning eller som solbeskyttelse begrænser også muligheden for at få D-vitamin fra Solen. Undersøgelsen viste, at børn fra mindre forurenede områder havde et højere D-vitaminniveau sammenlignet med børn fra byområder.

Undersøgelsen opgør problemets omfang ved at regne sig frem til, at 95,7% af af alle nyfødte, 75% af alle voksne som nævnt og 67% af gravide kvinder har D-vitamin-niveauer i blodet på under 50 nmol/l, hvilket indikerer en mangeltilstand.

Mangler og følgesygdomme
Konsekvenserne af D-vitaminmangel er veletablerede, når det drejer sig om vitaminets betydning for knoglemassen og muskelstyrken. Forskning har desuden vist, at D-vitaminmangel  er knyttet til en øget risiko for forhøjet blodtryk, infektionssygdomme og herunder tuberkulose, en række kræftformer, dissemineret sklerose, hjerte-karsygdom, type 1 sukkersyge, forstyrrelser i nervesystemets udvikling samt en række andre tilstande.

Det er dog ikke den samme mængde D-vitamin, der kræves for at forebygge alle disse tilstande. Det kræver mere D-vitamin i blodet for forebygge de nævnte sygdomme end den mængde D-vitamin, der er nødvendig for at forebygge knogleskørhed.

Kosttilskud klarer alle mangeltilstande
Problemet med D-vitaminmangel begrænser sig ikke til Indien, men er udbredt i hele Asien, skriver forskerne. De skriver også, at der dels er behov for bedre sammenlignelige data, når de skal sammenholde forskningsresultater fra forskellige områder af Indien, men også for retningslinier til befolkningen angående anbefalinger om D-vitamin. Endelig skriver de, at alle mangelstilstande uanset om det drejer sig om mild eller svær mangel, kan forebygges med kosttilskud, men brugen af kosttilskud i Indien er ikke almindelig.

Ref.
Kumar GT, et al. Poor Vitamin D Status in Healthy Population in India: A Review of Current Evidence. Int. J. Vitam. Nutr. Res. 2015;85:1-17.

 

Om D-vitamin
D-vitamin er fedtopløseligt og optages derfor bedst sammen med noget fedt eller olie.

D-vitaminet findes i flere former: D2 og D3. D3 er den mest almindelige form, som også optages bedst i kroppen. I kosten findes D-vitamin i størst mængde i æg, og især i alle de fede fisk. På breddegrader svarende til Danmarks  kan vi kun danne D-vitamin fra Solen fra marts til september.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin!

Forskning støtter ældres gavn af kosttilskud

Det er efterhånden veldokumenteret, at et dagligt vitamin- og mineraltilskud kan forbedre ældre menneskers helbred og dermed livskvalitet.

Ældre mennesker har en generelt større risiko for ernæringsmangler end yngre voksne. Det skyldes helt normale aldersrelaterede forandringer så som for eksempel aftagende muskelmasse et fald i kroppens væskeindhold, et fald i knogletætheden og en stigning i andelen af den samlede mængde kropsfedt, såvel som fysiologiske udfordringer forbundet med kroniske og akutte medicinske tilstande. Nogle ældre er desuden meget småtspisende, hvilket i særlig grad bidrager til risikoen for ernæringsmangler, da vores behov for essentielle næringsstoffer ikke falder med stigende alder, nærmere tværtimod.

Det er vigtigt at pointere, at kosttilskud til ældre ikke per automatik skal ses som en erstatning for sunde spise – og drikkevaner, mentale udfordringer og motion, men at de kan yde et vigtigt supplement til at sikre, at kroppen har de redskaber den skal bruge til at opretholde ældres sundhed.

I det følgende nogle få eksempler på tilskud der har vist sig at kunne forebygge og i nogle tilfælde afhjælpe en række aldersrelaterede skavanker.

Kognition
En undersøgelse har vist, at et lavt indhold af vitamin D i kroppen var forbundet med et hurtigt fald i den kognitive funktion hos ældre med forskellig etnisk herkomst, herunder farvede amerikanere og personer fra spansktalende lande, hvoraf mange enten har et lavt indhold af D-vitamin eller en decideret mangel. Vi mangler endnu at få fastslået, om tilskud af D-vitamin er i stand til at bremse denne kognitive tilbagegang (1).

Muskelstyrke
D-vitamin har imidlertid mange andre funktioner i kroppen, blandt andet. Mangler forårsager også nedsat muskelfunktion og muskelsvaghed, der øger risikoen for frakturer. Denne risiko kan sænkes med D-vitamintilskud (2).

Immunforsvar
Det er velkendt, at alder i sig selv er knyttet til et nedsat immunforsvar. Det vil eksempelvis betyde, at mængden af antistoffer efter en influenza-vaccination generelt ikke er så høj som hos yngre. I en undersøgelse fra 1999 viste en fransk forskergruppe i et stort dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg som varede i to år, at sporstofferne zink og selen var bedst blandt de afprøvede kosttilskud til at forbedre en stor gruppe ældre plejehjemsbeboeres immunrespons efter en vaccination. Forskerne bag undersøgelsen skriver i deres konklusion, at resultatet kan have stor betydning for folkesundheden ved at reducere sygeligheden fra luftvejsinfektioner (3).

Søvnkvalitet
Med alderen opstår der flere ændringer i kroppen, som øger risikoen for en eller anden form for søvnforstyrrelse. Næsten 50% af ældre voksne lider af søvnløshed, har svært ved at falde i søvn om aftenen og vågner tidligt uden at føle sig udhvilede.
I et dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg deltog 46 ældre patienter, både mænd og kvinder, hvor halvdelen fik 500 mg magnesium dagligt og den anden halvdel placebo dagligt i otte uger.
Ved forsøgets afslutning kunne forskerne konstatere, at selvom den tid de to gruppe tilbragte i sengen var den samme, så var magnesiumgruppens effektive sovetid blevet forbedret (4).

Energi
Mangel på et hvilket som helst essentielt næringsstof kan i princippet medføre energimangel. En del ældre er småtspisende og lider af mangel på energi, nogle lider ligefrem af decideret udmattelse. B-vitaminerne er generelt knyttet til kroppens energistofskifte, hvorfor et B-kompleks vil kunne gavne. Manglende energi kan også  skyldes ophobede defekter i cellernes energiproducerende mitokondrier. Tilskud af coenzym Q10 kan forebygge skader efter oxidativt stress i disse mitokondrier, samt medvirke til en øget energiproduktion i kroppens celler og dermed mere mærkbar energi til de ældre (5).

Blodtryk
En sådan øget energiproduktion i kroppens celler har også andre konsekvenser for ældres helse og livskvalitet end øget energi. Q10 har blandt andet potentialet til at sænke et forhøjet blodtryk uden at sænke et normalt blodtryk – og vel at mærke uden bivirkninger af betydning (6). Her kan magnesium også hjælpe (7).

Unaturligt at tage kosttilskud?
Der er med andre ord gode argumenter for, at ældre tager en daglig multivitamin med mineraler samt et Q10-tilskud. Man kunne hævde, at det er unaturligt ikke at få alle sine næringsstoffer fra kosten alene, men er det realistisk? Næppe! Elektrisk lys efter mørkets frembrud er heller ikke naturligt. Alligevel er det de færreste, der ville undvære det – slet ikke når livskvaliteten forbedres mærkbart af det.

Refs.

1. Miller JW, et al. Vitamin D Status and Rates of Cognitive Decline in a Multiethnic Cohort of Older Adults. JAMA Neurol 2015;72(11):1295-1303.
2. Glerup H, et al. Commonly recommended daily intake of vitamin D is not sufficient if sunlight exposure is limited. J Intern Med. 2000;247(2):260-8.
3. Girodon F, et al. Impact of Trace Elements and Vitamin Supplementation on Immunity and Infections in Institutionalized Elderly Patients. Arch Intern Med. 199; 159:748-754.
4.  Abbasi B, et al. The effect of magnesium supplementation on primary insomnia in elderly: A double-blind placebo-controlled clinical trial. J Res Med Sci. 2012;17(12):1161-9.
5. The emerging role of coenzyme Q-10 in aging, neurodegeneration, cardiovascular disease, cancer and diabetes mellitus. Curr Neurovasc Res. 2005;2(5):447-59.
6. Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
7. Sanjuliani AF, et al. Effects of magnesium on blood pressure and intracellular ion levels of Brazilian hypertensive patients. Int J Cardiol. 1996;56(2):177-83.

Klik her for at søge mere information om forskning i kosttilskud!

Tysk undersøgelse: Folk tager ikke for mange tilskud

Fruit_vitamins

Kosttilskud gør nytte ved at udfylde ernæringsmæssige mangler. Samtidig viser praksis, at brugerne ikke bliver overdoserede med vitaminer.

En gruppe tyske forskere har for nylig fået udgivet en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Vitamin and Nutrition Research, hvis formål det var at undersøge, om vitaminindtaget fra kosttilskud og fra den øvrige kost medførte en overskridelse af myndighedernes øvre grænseværdi (UL) for indtagelse af næringsstoffer – enten fra kosttilskud alene eller i kombination med kosten. Forskerne konkluderer, at brugen af kosttilskud ikke er knyttet til overdreven vitaminindtagelse undtagen i meget få tilfælde.

Hos nogle få overskred indtagelse af A-vitamin og betacaroten den øvre grænse, men denne overskridelse blev set i forbindelse med et højt indtag fra kosten snarere end fra kosttilskud. Der var også eksempler på en indtagelse af folat fra kosten, der overskred UL (upper limit), men denne overskridelse var ikke forbundet med nogen helbredsrisiko.

Forskerne anerkender desuden, at brugen af kosttilskud kan nedsætte forekomsten af en utilstrækkelig vitaminindtagelse og de følgevirkninger, som en sådan mangel kan medføre.

Hvad er UL?
UL (upper limit) er den øvre tolerable grænse for indtag af vitaminer og mineraler, defineret af EUs fødevaresikkerhedsorgan EFSA (European Food Safety Authority). Med andre ord er UL det højeste indtag af et næringsstof, der er vurderet til ikke at udgøre nogen sundhedsrisiko for befolkningen som helhed. I praksis kræver det et længerevarende dagligt indtag langt over UL, før man risikerer negative helbredsmæssige virkninger.

 

Undersøgelsen anvendte data fra 1070 kosttilskudsbrugere i aldersgruppen 18-93 år, hvor forskerne så på indtaget af vitaminer og mineraler fra deltagernes kosttilskud og ligeledes vurderede mængden af disse næringsstoffer i deltagernes kost. Undersøgelsen viste, at indtagelsen af kosttilskud stiger med alderen, samt at de tilskud der blev taget hyppigst, var C-vitamin (53 %), E-vitamin (45 %) og B-vitaminer (37 – 45 %).

Mangel på folat
På trods af nogle få, der får mere end anbefalet, tyder undersøgelsen på, at mangler på visse næringsstoffer synes at være et større problem end overdosering. For eksempel er mangel på folat et alvorligt problem i Tyskland. De tilgængelige data viser, at 86% af den kvindelige og 79% af den mandlige befolkning ikke når op på på de anbefalede 400 µg folat om dagen.

Mangel på D-vitamin
Det anbefalede indtag af D-vitamin på 20 mikrogram pr. dag blev ikke nået, selv ikke i gruppen med det højeste indtag af kosttilskud (med undtagelse af en enkelt deltager). Her er ikke indregnet den mulighed, at man kan få tilstrækkeligt D-vitamin om sommeren fra sollys. Tilstrækkeligt D-vitamin fra kosten er usandsynligt, konkluderes det, og selv om tyskernes tilskud af D-vitamin i nogen grad mindsker forekomsten af D-vitaminmangel, er der stadig et gab op til det optimale niveau.

Ideelt set bør kosttilskud være i stand til at udfylde ernæringsmæssige mangler, uden at man risikerer overdosering. Dette scenarie synes at blive bekræftet med denne undersøgelse.

Ref.
Willers J, et al. Vitamin Intake from Food Supplements in a German Cohort – Is there a Risk of Excessive Intake? Int J Vitam Nutr Res. 2014;84(3-4):152-62.

Klik her for at søge mere information om sikre kosttilskud

Er ubiquinol de ekstra penge værd?

Q10_Bologna

På Q10 konferencen blev den danske Q10-forsker Dr. Svend Aage Mortensen mindet. Han var med til at grundlægge Den Internationale Q10 Association i 1997.

I løbet af de sidste par år er de videnskabelige beviser for, at coenzym Q10 virker mod hjertesygdomme blevet stadig tydeligere. Det skyldes især de to store videnskabelige undersøgelser, Kisel-10 og Q-Symbio, der nærmest har fasttømret dette som en kendsgerning. Denne Q10-forskning er blevet lavet med den oprindelige, oxiderede Q10 kaldet ubiquinon. Det rygte er imidlertid begyndt at spredes, at den reducerede form af Q10, ubiquinol skulle være mere effektiv end ubiquinon. Det er der dog ingen videnskabelige beviser for, hvilket vi senest fik bekræftet på en nylig afholdt international Q10 konference i Bologne, Italien.

Den ubiquinol forskning som blev præsenteret på konferencen i Bologne bestod dels af eksperimenter udført på mus, der var også en undersøgelse som, selv om den havde en placebo-gruppen, blev den ikke brugt til at sammenligne resultaterne på en korrekt måde med gruppen, der modtog ubiquinol. En japansk forsker præsenterede en undersøgelse med ubiquinol, hvor resultaterne ikke var væsentligt bedre end den gruppe, der fik placebo, og endelig blev der præsenteret en undersøgelse udført med ubiquinol, der viste resultater, der tidligere er opnået med ubiquinon.

Q10 veteranen Dr. William Judys “Q10-bombe”
En af de forskere, der har beskæftiget sig indgående med forskellen mellem de to former for Q10, er Dr. William Judy fra USA. Han er en ”old timer” i faget, som blandt andre har arbejdet sammen med med den navnkundige Dr. Karl Folkers, der som den første bestemte Q10s kemiske struktur. Dr. Judy bidrog med konferencens afsluttende præsentation som omhandlede sammenlignende undersøgelser af absorption og biotilgængelighed af de to former for Q10.

Coenzym Q10 er blevet markedsført i sin oprindelige stabile, oxiderede form kaldet ubiquinon i mange år. Først i 2007 kom den reducerede form for Q10, ubiquinol, på markedet. Denne form for Q10 er mere vanskelig at fremstille, og da den er mere kemisk ustabil end den oprindelige ubiquinon, er den også dyrere, men er den også tilsvarende bedre, som nogen hævder?

Dr. Judy

Dr. William Judys forskning punkterer myten om, at den mere dyre ubiquinol optages bedre og har en bedre biotilgængelighed end ubiquinon.

 

Dr. Judys forsøg viste blandt andet, at ubiquinol ændres til ubiquinon, når det udsættes for mavesyre, og at mange præparater indeholder krystaller, hvilket normalt betyder, at præparatet ikke optages, da tarmen ikke kan optage krystallinsk Q10.
Han viste også, at næsten al ubiquinol i tyndtarmen omdannes til ubiquinon. I absorptionscellerne og i tarmens lymfesystem findes coenzym Q10 næsten udelukkende i ubiquinol-form.

Ifølge Dr. Judys data ser det ud som om, at den ubiquinol vi får fra kosten (Lidt under halvdelen af kostens Q10 er ubiquinol) og fra tilskud absorberes som ubiquinon og ikke som ubiquinol. Det ændres derefter tilbage til ubiquinol i lymfekarrene inden det kommer ud i blodet.

Konklusion
Hvis vi skal drage nogle konklusioner fra konferencen angående denne debat om, at ubiquinol skulle være en bedre form for Q10, så må det nødvendigvis være, at der stadig ikke er solid dokumentation for, at Q10 i form af ubiquinol er mere effektiv og dermed de ekstra penge værd.

Klik her for at søge mere information og ubiquinon og ubiquinol

Smertekur hitter: Magnesium populært middel mod hovepine

Magnesium

Magnesium er i praksis ofte mere relevant for eksempelvis muskler, nerver og knogler og herunder hovedpine end calcium, selv om begge er essentielle mineraler.

Flere og flere danskere er begyndt at anvende magnesium-præparater mod hovedpine og migræne. Selv læger anerkender, at dette mineral kan have en effekt.

Et stigende antal danskere, som lider af tilbagevendende hovedpine og migræne, er begyndt at anvende magnesium til at forebygge og kurere symptomerne. Selv en række medier, herunder Politiken og DR, har skrevet om den hastigt voksende interesse for magnesium. Faktisk er der en hel del forskning, som viser, at magnesium kan afhjælpe hovedpine og migræne, og det hænger sammen med, at stoffet har en indvirkning på muskel- og nervefunktion. Samtidig har magnesium en blodtrykssænkende effekt, som også kan spille ind.

Godt mod muskelkramper
Mange mennesker anvender endvidere magnesium mod tilbagevendende kramper i lægmusklerne og andre steder. Magnesium har ligeledes en rolle indenfor kardiologien, hvor man anvender det til at stabilisere hjerterytmen hos personer med rytmeforstyrrelser i hjertemuskulaturen. Det Europæiske Fødevaresikkerhedsråd (EFSA) har da også officielt anerkendt, at magnesium bidrager til normal muskel- og nervefunktion, hvilket er med til at understrege stoffets betydning for blandt andet karsammentrækning m.v..

Kan ikke skade at prøve det
Søger man efter videnskabelig dokumentation på magnesiums forebyggende og helbredende betydning for migræne og hovedpine, er der ganske mange undersøgelser, der bekræfter en sammenhæng. Der er dog ikke, hvad man vil betegne som solide og indiskutable beviser. Omvendt, som leder af Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet og Glostrup Hospital, professor Rigmor Jensen, blandt andet udtaler til Politiken den 1. oktober 2015: ”…det bedste man kan sige om midlet er, at det ikke kan skade at prøve det i en periode, for det er ufarligt. Man kan næsten ikke få for meget af det, fordi det forsvinder fra kroppen igen.”

Nogle magnesiumkilder er bedre
A propos det at forsvinde ud af kroppen igen, er forbrugere ofte ikke klar over, at det langt fra er alle magnesium-præparater, der optages lige godt i kroppen. For at det aktive stof skal kunne gøre nytte i organismen, hvor det indgår i over 300 forskellige enzymprocesser, skal det kunne optages i fordøjelsen. Nogle magnesiumkilder har vist at have en god optagelighed, magnesiumacetat og magnesiumcarbonat, for eksempel.

Den simple vandglas-test
Der findes en uofficiel ”vandglas-test”, som går ud på, at man anbringer en magnesiumtablet i et glas vand og venter nogle minutter. Hvis tabletten opløses indenfor det tidsrum, er der en stor sandsynlighed for, at magnesiumindholdet optages effektivt i kroppen, for hvis tabletten kan opløses i almindelig vand, kan den med garanti opløses i mavesyren. Omvendt er der mange tabletter, der selv efter timer og dage i vandglasset ikke er opløst. Dem skal man nok ikke forvente sig særlig meget af.

Mange af os får alt for lidt magnesium
Magnesium er et uhyre vigtigt mineral, som mange af os ikke får nok af. Det hævder en af de førende magnesium-eksperter, Jürgen Vormann, som er tysk ernæringsforsker og professor i biokemi. Ifølge ham er magnesium det næringsstof, vi foruden D-vitamin har størst mangel på i den vestlige verden. Han anslår, at hver tredie tysker får for lidt magnesium, og at tallet for skandinavere ser nogenlunde ens ud, da vi lever på stort set samme måde.   
  Vorman peger på to faktorer som egentlig årsag til vores mangel på magnesium. Den ene er for lavt indtag af gode magnesiumkilder som for eksempel nødder, fuldkorn, grøntsager og kerner. Det andet er vores store forbrug af lægemidler, som øger kroppens magnesium-behov. Det gælder blandt andet blodtrykssænkende lægemidler og diabetes-medicin.
  Magnesiummangel påvirker samtlige celler i kroppen, forklarer Professor Vormann i en artikel i det svenske blad Kurera (11. marts 2015).
  ”Magnesiums måske allervigtigste funktion er stoffets betydning for cellernes energiomsætning. Magnesium arbejder tæt sammen med ATP, som er cellernes kemisk lagrede energi. Det vil sige, at magnesium er indblandet i alle processer i kroppen, hvor energi indgår – altså muskelsammentrækninger og nerveimpulser,”  udtaler han.   

Klik her for at søge mere information om magnesium

Ældre europæiske kvinder mangler D-vitamin

Pixabay_Old_Woman

Alle bør være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med D-vitamin, og det gælder i særlig grad for ældre og herunder plejehjemsbeboere.

Særligt ældre er i risiko for at mangle D-vitamin på grund af en kost med for lidt D-vitamin og fordi denne gruppe typisk opholder sig mindre i solen. Derudover er ældres evne til at fremstille D-vitamin i huden også nedsat, ligesom tarmens evne til at optage vitaminet fra kosten. På denne baggrund er D-vitaminmangel hos ældre forventeligt, og derfor er resultatet af en ny undersøgelse, der har kikket på ældre europæiske kvinders D-vitaminstatus og fundet, at en stor del af dem mangler D-vitamin, ikke overraskende.

Undersøgelsens resultat er velkomment, fordi vished altid er bedre end formodning, og vi kun har få data fra en så gammel befolkningsgruppe.

I undersøgelse indgik 1984 kvinder over 80 år fra Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen Spanien og England. Når vi ser på undersøgelsens resultat som helhed, så havde 44,5 % af deltagerne et D-vitaminniveau i blodet der lå under 50 nmol/l, hvilket er den grænseværdi som sundhedsmyndighederne anses for tilstrækkeligt. 81% af deltagerne havde mindre end 75 nmol/ l i blodet, hvilket nogenlunde svarer til den alternative grænseværdi for tilstrækkeligt D-vitamin, som er 70 nmol/l, altså 20 nmol/l højere end den officielle.

Det land med mest D-vitaminmangel var Belgien og med mindst var Spanien. Der deltog 53 danskere i undersøgelsen, hvoraf 39, 6% havde decideret D-vitaminmangel og 88.7% havde mindre end 75 nmol/l D-vitamin i blodet.

Forskernes data understreger behovet hos ældre for at øge deres D-vitamin-niveau. På de nordlige breddegrader kommer vi i praksis ikke uden om D-vitamintilskud, som er en nem og billig løsning. Undersøgelsen bekræfter at det virker, idet dem der tog D-vitamintilskud også havde højere værdier  af D-vitamin i blodet.

Problemet med ældres D-vitaminmangel kan oven i købet vise sig at være større end undersøgelsen viser, idet deltagerne ikke var helt repræsentative for den generelle befolkning, som kan have haft flere kroniske sygdomme og en dårligere ernæringstilstand og derfor et endnu lavere D-vitaminniveau.

Ref.
Bruyère O, et al. Prevalence of vitamin D inadequacy in European women aged over 80 years. Arch Gerontol Geriatr. 2014;59(1):78-82.

Om D-vitamin
D-vitamin (cholecalciferol) er et fedtopløseligt D-vitamin, som i løbet af de senere år anerkendes for at have betydning for stadig flere områder relateret til vores sundhed. Det er således ikke blot vigtigt for opbygning og vedligeholdelse af knoglerne.
For eksempel har flere undersøgelser vist, at et lavt niveau af D-vitamin i kroppen øger risikoen for at dø af en række sygdomme som eksempelvis kræft, hjerte-karsygdom og sukkersyge, og at indtagelse af D-vitamin sænker andelen af dødsfald af disse sygdomme.

Ref.
Autier P, et al. Vitamin D supplementation and total mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials. Arch Intern Med. 2007;167(16):1730-7.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin til ældre

Hvad er oxidativt stress?

Free_radicals

For få antioxidanter i forhold til mængden af frie radikaler i kroppen kan medføre oxidativt stress, som er årsag til en række sygdomme. Senest har oxidativt stress vist sig at være involveret i overvægt.

Vi støder ofte på begrebet oxidativt stress i tekster om vitaminer, mineraler og antioxidanter. Noget med stress lyder ikke ligefrem sundt, men hvad ligger der egentlig i denne benævnelse, som mange vitaminer og mineraler angiveligt er i stand til at modvirke?

For at forstå oxidativt stress er det nødvendigt først at definere de forskellige elementer, der er involverede i denne proces.
Oxidativt stress kan kort defineres som en forstyrrelse i balancen mellem frie radikaler i kroppen og antioxidanter.

Frie radikaler
Frie radikaler er atomer eller grupper af atomer som er meget reaktive, dvs. de er meget villige til at reagere med andre stoffer, fordi de mangler en elektron. Denne manglende elektron medfører, at det frie radikal stjæler stjæler en elektron fra et omkringliggende molekyle i kroppens celler, som derved bliver til et nyt, frit radikal der derefter stjæler en elektron fra et nyt molekyle osv. På denne måde kan disse frie radikaler starte kædereaktioner, der kan forvolde stor skade på cellevægge, proteiner, signalstoffer samt – værst af alt – arvematerialet i cellekernen, også selv om det enkelte, frie radikal kun når at eksistere i brøkdele af et sekund.

Ilt og frie radikaler er janushovede
Ilt og frie radikaler har det tilfælles, at vi ikke kan undvære dem, de er begge vigtige komponenter i livet, men på samme tid kan de skade vores helbred.
På trods af deres dårlige ry er frie radikaler er heller ikke udelukkende dårlige. Vi har blandt andet brug for en vis mængde frie radikaler i vores immunforsvar som et våben mod sundhedsskadelige mikroorganismer.

Luften vi indånder indeholder 21% ilt. Ilt er et meget reaktionsvilligt atom, som nemt reagerer med alt muligt, også med ting i kroppen hvor det gør mere skade end gavn. Ilt optræder som regel med to iltatomer som O2. Ilt indgår i vores stofskifte, hvor fødens kemiske energi omdannes til cellebrændstof i form af ATP. Problemet med atmosfærens ilt er, at det på grund af dets reaktionsvillighed nemt binder sig de forkerte steder. Vi danner med andre ord hele tiden iltradikaler i forbindelse med stofskiftet, så når stofskiftet øges, stiger mængden af frie iltradikaler tilsvarende.

Også tungmetaller kan bidrage med frie radikal-skader i kroppen. Det sker når et frit radikal kolliderer med disse metaller, hvilket ligeledes resulterer i en kædereaktion, der skaber millioner af nye, frie radikaler.

Ved de nævnte kædereaktioner af frie radikaler overføres der elektroner fra ét stof til et andet. Det samme sker ved såkaldt oxidering eller iltning, hvor et stof reagerer med ilt. Harskning er et eksempel på oxidering af et fedtstof, for eksempel af smørret på køkkenbordet eller fedt i kroppen. Harsk fedt i kroppen er usundt. Kolesterol bliver også først farligt, når det oxideres.

De enkelte celler kan fungere dårligt eller dø, hvis de skades af frie radikaler. For at forhindre de frie radikaler i at skade kroppen har den et forsvarssystem af antioxidanter.

Antioxidanter
Antioxidanter er stoffer – naturlige eller syntetiske – der svækker eller forhindrer oxidation. Det sker ved at de afgiver en elektron til det frie radikal, hvorved den skadelige kædereaktion stopper. Forskellen mellem en antioxidant og andre stoffer er, at en antioxidant er stabil nok til ikke selv at blive et frit radikal, selv om den mister en elektron. Skaden efter mødet med det frie radikal medfører dog, at den ikke længere kan fungere som antioxidant, men beskadigede antioxidanter kan også repareres af andre antioxidanter, så de kan genoptage deres antioxidantfunktion. Da hver celle i kroppen dagligt udsættes for tusindvis af angreb fra frie radikaler, siger det noget om vigtigheden af et godt antioxidantforsvar.

Coenzym Q10 – den perfekte antioxidant
Eksempler på næringsstoffer med antioxidantfunktion er C-vitamin, E-vitamin, B2-vitamin, vitamin B6 samt mineralerne selen, zink, kobber og mangan. En lang række plantestoffer, herunder betacaroten, fungerer også som antioxidanter. Coenzym Q10 er imidlertid nok den mest robuste antioxidant, fordi hele dette stofs opgave i forvejen består i at modtage og afgive elektroner ved at skifte mellem dets oxiderede og reducerede tilstand. Det bliver således ikke beskadiget af at afgive elektroner til frie radikaler, og det kan nemt forsyne eksempelvis beskadiget E-vitamin med manglende elektroner uden selv at miste effekt.

Konsekvenser af oxidativt stress
Hvis vi nu vender tilbage til den oxidative stress med for mange frie radikaler i forhold til antioxidanter, så det forårsager sygdom. Af miljøfaktorer der bidrager med frie radikaler i kroppen kan nævnes luftforurening, tobaksrøg, stråling, lægemidler, hårdt muskelarbejde og betændelse, men der er også andre faktorer. Hvis vores kost indeholder for få antioxidanter i forhold til det aktuelle behov, så vil antioxidantforsvaret overvældes.

Også overvægt medfører oxidativt stress
De sygdomme som sættes i forbindelse med oxidativt stress er eksempelvis øjensygdomme som grå stær og makuladegeneration hos ældre,  kronisk ledegigt, hjerte-karsygdom som åreforkalkning og blodpropper, pletskaldethed, forskellige kræftformer og Alzheimers og Parkinsons sygdom.

Overspisning har været kendt som en væsentlig kilde til oxidativt stress. Senest har forskning bekræftet dette ved at vise, at konsekvensen af overspisning, som er overvægt, også medfører oxidativt stress. Det skræmmende er, at det kun tog forskerne to dage at fremkalde et forstadie til sukkersyge kaldet insulinresistens på sengeliggende raske personer. De fik dog hele 6000 kalorier om dagen, og efter en uge havde de taget 3,5 kg på. Forskerne mener også at have fundet mekanismen, idet de fandt tegn på, at de frie radikaler havde beskadiget et af kroppens sukkertransportmolekyler kaldet GLUT4. Det er i forvejen kendt, at senfølger af sukkersyge skyldes oxidativt stress.

Anti-aging
Antioxidanter er et stort hit indenfor det, der kaldes anti-aging. Med anti-aging menes udsættelse af de alderdomstegn som skyldes, at også Solens ultraviolette stråler danner frie radikaler, der beskadiger hudens bindevæv og danner rynker i huden. Også ophobede skader på DNA, som ikke bliver repareret, fremmer aldringsprocessen.

Refs.
Fusco D, et al. Effects of antioxidant supplementation on the aging process Clin Interv Aging. 2007; 2(3):377–87.
Betteridge DJ. What is oxidative stress? Metabolism. 2000;49(2 Suppl 1):3-8.
Boden G, et al. Excessive caloric intake acutely causes oxidative stress, GLUT4 carbonylation, and insulin resistance in healthy men. Science Translational Medicine 2015;7(304):304re7

Klik her for at søge mere info om antioxidanter og oxidativt stress

C-vitamin gavner blodkarrenes funktion ved overvægt og fedme

Pixabay_capillary

En kunstnerisk fortolkning af kroppens små blodkar. Jo mere de trækker sig sammen, desto højere blodtryk.

En mindre undersøgelse, som foreløbig kun er offentliggjort på en kongres, viser, at tilskud af C-vitamin kan modvirke den sammentrækning af blodkarrene, som er forøget hos overvægtige og fede voksne og som øger risikoen for såkaldt vaskulær sygdom.

Overvægtige og fede mennesker får blandt andet det fornuftige råd at motionere, men over halvdelen af dem kommer ikke i gang – i hvert fald i USA. En forskergruppe anført af Dr. Caitlin Dow, University of Colorado, Boulder, har lavet et mindre undersøgelse som tyder på, at et dagligt tilskud af vitamin C kan give de samme gavnlige virkninger på blodkarrene som regelmæssig motion hos denne gruppe voksne.

Der deltog 35 overvægtige eller fede voksne i undersøgelsen, som varede i tre måneder. 20 deltagere fik C-vitamin, og 15 deltagere skulle udføre et træningsprogram. Undervejs fik deltagerne målt deres blodgennemstrømning og mængde af proteinet endothelin-1.

Formålet var at sammenligne effekten af C-vitamin og motion endothelin-1, som har den virkning, at det får kroppens små blodkar til at trække sig sammen. Mængden af endothelin-1 er forhøjet ved overvægt og fedme, og det er tidligere set, at motion kan nedsætte aktiviteten af dette protein.

Forskerne opdagede, at et dagligt tilskud på 500 mg vitamin C givet i en depottablet reducerede den sammentrækning af blodkarrene som var forårsaget at endothelin- lige så meget som gåture gjorde.

Ref.
Abstract. 14th International Conference on Endothelin: Physiology, Pathophysiology and Therapeutics

Om C-Vitamin
C-vitamin hedder ascorbinsyre. Det tilhører gruppen af vandopløselige vitaminer. ADT er 75 mg om dagen. Vores behov for C-vitamin stiger ved fysisk stress og tobaksrygning. Mangel på C-vitamin medfører træthed, nedsat immunforsvar med hyppige forkølelser, muskel- og knoglesmerter og blødninger i huden. Længere tids mangel medfører sygdommen skørbug, hvor tandkødet hæver op og bløder. Ubehandlet skørbug medfører åndedrætsbesvær, depression, kramper og chok.

Kilde: Netdoktor

C-vitamin-præparater der indeholder syreneutralt C-vitamin (calcium ascorbat) er særligt velegnede til længere tids anvendelse, idet de er skånsomme mod maveslimhinden.

Klik her for at søge mere information om C-vitamin

Selen forstærker immunforsvaret

Pixabay_bacteria

Tilstrækkeligt selen i kroppen støtter immunforsvaret og beskytter mod følgerne af af en række virus- og bakterieinfektioner. Blandt andet derfor er selentilskud i lav-selenområder så vigtigt.

Infektioner med vira og bakterier er ofte forbundet med mangler på en række næringsstoffer og ikke mindst sporstoffet selen. Ved selenmangel i kroppen kan ellers harmløse stammer af eksempelvis influenza-virus mutere til meget sygdomsfremkaldende stammer.  Det er derfor blevet foreslået at give patienter smittet med influenza A samt HIV tilskud af selen. Derudover synes hele befolknings-grupper fra selenfattige områder have gavn af ekstra selen.

Selen virker i kroppen ved at indgå i en lang række selenoproteiner, hvoraf flere fungerer som antioxidanter. Får vi ikke tilstrækkeligt selen med kosten kan kroppen ikke danne det nødvendige antal selenoproteiner, hvilket igen får konsekvenser for helbredet alt efter hvilke selenoproteiner, det drejer sig om. De forskellige selenoproteiner kræver forskellige mængder selen for at fungere optimalt.

Selen i doseringer op til 200 µg om dagen fremmer blandt andet funktionen af en række hvide blodlegemer, og kroppens selenstatus har betydning for funktionen af både det medfødte og det såkaldte adaptive immunforsvar. Forskning har desuden kunnet vise, at kosttilskud med selen har forbedret tilstanden hos patienter der både var smittet med HIV og tuberkulose.

Jordens selen ulige fordelt
Det gennemsnitlige indtag af selen i Europa er 40 µg dagligt, hvilket svarer til moderat selenmangel.  I USA er det gennemsnitlige indtag af selen 93 µg for mænd og 134 µg for kvinder. Forskellen stammer fra landbrugsjordens selenindhold, som er meget ulige fordelt verden over.

Landbrugsjordens selen ender i planter og dyr som forskellige organiske selenforbindelser. Kosttilskud med selen fås både som organisk og uorganisk selen, som enkelte selenforbindelser og som selengær med hele spektret af forskellige selenforbindelser med selenmethionin som det dominerende.

Selv om mangel er det største problem, kan man også få for meget. Den øvre, sikre grænse for selen er sat til 300 – 450 µg selen dagligt.

Hos befolkningsgrupper med moderat selenmangel, som især er blevet observeret i Europa og Afrika samt i dele af Østasien, kunne selen-tilskud fungere som en billig metode til at forstærke behandlingen af virusinfektioner, primært af typen RNA-virus, da vores information om effekten af selen på DNA-virus stadig er for sparsom. Vi har dog forskning fra selenfattige områder af Kina, som har vist, at selentilskud sænkede forekomsten af leverkræft knyttet til smitte med hepatitis B, som skyldes et DNA-virus.

Vi har brug for mere forskning der kan vise en gavnlig effekt af selentilskud mod bakterieinfektioner. Foreløbig er de mest lovende resultater multivitamin-tilskud med selen til patienter smittet med tuberkulose, en sygdom der dræber 2 millioner mennesker hvert år.

Mere end 50% af verdens befolkning har bakterien Helicobacter pylori i den øvre del af deres fordøjelsessystem. Bakterien er involveret i udviklingen af mavesår, betændelse i mavesækken og kræft i mavesækken. Forskning har fundet lave værdier af C-vitamin og vitamin B12 hos patienter med denne infektion. Der er dog ikke lavet nok forskning med selen til denne patientgruppe at konkludere, hvorvidt tilskud vil hjælpe. Vævspræver af maveslimhinden hos patienter der led af mavesækbetændelse, har vist et højt selenindhold, hvilket forskerne tolker som et tegn på, at kroppen øger dannelsen af selenoproteiner i forsøget på at bekæmpe denne betændelses, hvor mængden af frie radikaler er stærkt forhøjet.

EU-forskergruppe: Selentilskud anbefales
Organisationen EURRECA (EURopean micronutrient RECommendations Aligned) blev finansieret af Europa-Kommissionen i årene 2007-2012. Dens formål var at levere forskningresultater der skulle bruges til at harmonisere de europæiske anbefalinger af mikronærinsstoffer. EURRECA fandt fem områder, hvor selentilskud ville kunne gavne visse befolkningsgrupper. De var:

  1. Forbedret kognition (hos ældre personer over 50 år)
  2. Virusbelastningen og udbrud af AIDS (hos patienter inficeret med HIV)
  3. Immunfunktionen generelt
  4. Fertiliteten (hos mænd)
  5. Kræft (i særdeleshed hos personer med risiko for prostatakræft)

Ref.

Steinbrenner Holger, et al. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv. Nutr. 2015;6:73-82.

Klik her for at søge mere viden om selen og immunforsvaret

Lovende behandling af fedtlever

Obese

Overvægt og fedme er en væsentlig årsag til blandt andet ikke-alkoholisk fedtlever.

To forskningsresultater fra 2015 med to forskellige fedtopløselige antioxidanter har begge vist lovende resultater i behandling og forebyggelse af ikke-alkoholisk fedtlever (NAFL). I den første undersøgelse blev der behandlet med E-vitamin og i den anden med coenzym Q10.

Forskningsresultater refereret fra den Internationale Leverkongres 2015 viser, at E-vitamin i form af d-alfa-tocoferol er en effektiv behandling af NAFL. Der er flere årsager til, at E-vitamin er interessant i denne sammenhæng. Dels er NAFL meget udbredt både herhjemme og globalt, hvor det vurderes at 1,5 mia. mennesker har NAFL, og dernæst findes der i øjeblikke ingen godkendt medicin mod NAFL. Endelig er behandling med E-vitamin ikke forbundet med nogen alvorlige bivirkninger.
E-vitamin virker som en antioxidant, der neutraliserer de frie radikaler som spiller en central rolle med at hæmme inflammation.

Data fra videnskabelige undersøgelser af personer med NAFL har sammenlignet tilskud af E-vitamin i størrelsesorden 800 internationale enheder dagligt med placebo og forskellige medicinske præparater. De viser, at behandling med vitamin E er forbundet med betydelige forbedringer i både NAFL-vævsprøver (45% vs 22% hos dem der ikke blev behandlet med E-vitamin) og ophør af sygdom (38% vs. 20% hos dem ikke blev behandlet med E-vitamin). Der blev ikke observeret nogen stigning af tilfælde med hjerte-karsygdom og ingen tilfælde med forhøjet fedt i blodet under behandlingen med E-vitamin.

Liver

Kroppens største organ er huden. Dernæst kommer den 1,5 kg store lever, som er placeret til højre i bughulen lige under mellemgulvet. Leveren har mange funktioner. Den har en række enzymsystemer, der nedbryder / afgifter alkohol, medicin, forskellige hormoner og giftstoffer, som herefter udskilles. Den varetager også flere stofskiftefunktioner, som gør, at kroppen kan udnytte de madens næringsstoffer

Coenzym Q10 mod fedtlever
I et dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg med deltagelse af 41 personer i alderen 19 til 54 år med NAFL fik halvdelen af deltagerne en kapsel med 100 mg Q10 dagligt, mens den anden halvdel fik en tilsvarende, men uvirksom placebokapsel. Behandlingsperioden varede i 12 uger. Der blev taget blodprøver af hver deltager før og efter forsøgets afslutning, hvor man målte nogle leverenzymer, markører for inflammation og derudover hormonet adiponectin, der medvirker i omsætningen af sukker og fedtsyrer samt hormonet leptin der fremkalder mæthed.

Efter 12 uger kunne forskerne konstatere, at de 20 personer der havde fået Q10-kapsler, havde færre markører for inflammation, dvs. mindre betændelse i kroppen sammenlignet med placebogruppen. Mængden af adiponectin i blodet, som i øvrigt er knyttet til vægttab og en række positive virkninger i kroppen, var højere ved forsøgets afslutning  hos Q10-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Q10-gruppen havde også opnået bedre tal for en række leveenzymer end placebogruppen. Endelig blev graden af fedtlever forbedret i Q10-gruppen. Fire deltagere i Q10-gruppen gik fra en fedtlever-diagnose til en normaltilstand i løbet af de 12 uger, hvorimod kun en enkelt person i placebogruppen opnåede at blive diagnosticeret til at have en normal lever.

Forskerne under ledelse af Dr. Farmaz Farzi anser på baggrund af deres undersøgelse tilskud af coenzym Q10 som et godt supplement til den eksisterende behandling af fedtlever.

Vejen til en sund lever
Man forbygger bedst udvikling af NAFL ved at leve sundt og motionere regelmæssigt. Tag et dagligt tilskud af antioxidanter, og herunder E-vitamin og Q10. Antioxidanten lipoinsyre er også et velundersøgt og godt middel mod fedtlever. Det kan også anvendes ved alkoholisk fedtlever. Derudover kan man tage sin læge med på råd med henblik på at forbedre leverens sundhed.

Om fedtlever
Når man spiser mere fedt og flere fedende ting end man kan forbrænde, hobes fedtet op i kroppens fedtceller og i leveren. Især er store mængder frugtsukker (fruktose) kendt for at kunne medføre fedtlever Hvis mere end 5-10% af leverens vægt er fedt, kaldes det en fedtlever. Tilstanden fedtlever er reversibel indtil et vist punkt. De tidlige stadier giver ikke symptomer, og hvis man ændrer sin levevis i tide således, at fedtet fjernes fra leveren, sker der ingen permanente skader i kroppen. Hvis man derimod går rundt med en fedtlever i længere tid, kan den udvikle en betændelsestilstand, som øger risikoen for såkaldt skrumpelever som er irreversibel. Ved skrumpelever dannes der arvæv i leveren og rundt om dens blodkar som gør, at den ikke længere kan fungere normalt.
Bag leverens fedtophobning ligger tilstande som overvægt, fedme, sukkersyge og forhøjet kolesterol. Det er såkaldt oxidativt stress, der aktiverer de processer, som skader levercellerne og fører til kronisk inflammation.

 

Refs.
Pooled analysis confirms vitamin E as a treatment for non-alcoholic steatohepatitis. European Association for the Study of the Liver; Apr. 23, 2015
Sanyal AJ, et al. Pioglitazone, vitamin E, or placebo for nonalcoholic steatohepatitis. N Engl J Med. 2010;362(18):1675-85.
Bustamante J, et al. Alpha-lipoic acid in liver metabolism and disease. Free Radic Biol Med. 1998;24(6):1023-39.
Farsi F, et al. Functions of Coenzyme Q10 Supplementation on Liver Enzymes, Markers of Systemic Inflammation, and Adipokines in Patients Affected by Nonalcoholic Fatty Liver Disease: A Double-Blind, Placebo-Controlled, Randomized Clinical Trial. J Am Coll Nutr. 2015. Epub ahead of print.