Er ubiquinol de ekstra penge værd?

Q10_Bologna

På Q10 konferencen blev den danske Q10-forsker Dr. Svend Aage Mortensen mindet. Han var med til at grundlægge Den Internationale Q10 Association i 1997.

I løbet af de sidste par år er de videnskabelige beviser for, at coenzym Q10 virker mod hjertesygdomme blevet stadig tydeligere. Det skyldes især de to store videnskabelige undersøgelser, Kisel-10 og Q-Symbio, der nærmest har fasttømret dette som en kendsgerning. Denne Q10-forskning er blevet lavet med den oprindelige, oxiderede Q10 kaldet ubiquinon. Det rygte er imidlertid begyndt at spredes, at den reducerede form af Q10, ubiquinol skulle være mere effektiv end ubiquinon. Det er der dog ingen videnskabelige beviser for, hvilket vi senest fik bekræftet på en nylig afholdt international Q10 konference i Bologne, Italien.

Den ubiquinol forskning som blev præsenteret på konferencen i Bologne bestod dels af eksperimenter udført på mus, der var også en undersøgelse som, selv om den havde en placebo-gruppen, blev den ikke brugt til at sammenligne resultaterne på en korrekt måde med gruppen, der modtog ubiquinol. En japansk forsker præsenterede en undersøgelse med ubiquinol, hvor resultaterne ikke var væsentligt bedre end den gruppe, der fik placebo, og endelig blev der præsenteret en undersøgelse udført med ubiquinol, der viste resultater, der tidligere er opnået med ubiquinon.

Q10 veteranen Dr. William Judys “Q10-bombe”
En af de forskere, der har beskæftiget sig indgående med forskellen mellem de to former for Q10, er Dr. William Judy fra USA. Han er en ”old timer” i faget, som blandt andre har arbejdet sammen med med den navnkundige Dr. Karl Folkers, der som den første bestemte Q10s kemiske struktur. Dr. Judy bidrog med konferencens afsluttende præsentation som omhandlede sammenlignende undersøgelser af absorption og biotilgængelighed af de to former for Q10.

Coenzym Q10 er blevet markedsført i sin oprindelige stabile, oxiderede form kaldet ubiquinon i mange år. Først i 2007 kom den reducerede form for Q10, ubiquinol, på markedet. Denne form for Q10 er mere vanskelig at fremstille, og da den er mere kemisk ustabil end den oprindelige ubiquinon, er den også dyrere, men er den også tilsvarende bedre, som nogen hævder?

Dr. Judy

Dr. William Judys forskning punkterer myten om, at den mere dyre ubiquinol optages bedre og har en bedre biotilgængelighed end ubiquinon.

 

Dr. Judys forsøg viste blandt andet, at ubiquinol ændres til ubiquinon, når det udsættes for mavesyre, og at mange præparater indeholder krystaller, hvilket normalt betyder, at præparatet ikke optages, da tarmen ikke kan optage krystallinsk Q10.
Han viste også, at næsten al ubiquinol i tyndtarmen omdannes til ubiquinon. I absorptionscellerne og i tarmens lymfesystem findes coenzym Q10 næsten udelukkende i ubiquinol-form.

Ifølge Dr. Judys data ser det ud som om, at den ubiquinol vi får fra kosten (Lidt under halvdelen af kostens Q10 er ubiquinol) og fra tilskud absorberes som ubiquinon og ikke som ubiquinol. Det ændres derefter tilbage til ubiquinol i lymfekarrene inden det kommer ud i blodet.

Konklusion
Hvis vi skal drage nogle konklusioner fra konferencen angående denne debat om, at ubiquinol skulle være en bedre form for Q10, så må det nødvendigvis være, at der stadig ikke er solid dokumentation for, at Q10 i form af ubiquinol er mere effektiv og dermed de ekstra penge værd.

Klik her for at søge mere information og ubiquinon og ubiquinol

Smertekur hitter: Magnesium populært middel mod hovepine

Magnesium

Magnesium er i praksis ofte mere relevant for eksempelvis muskler, nerver og knogler og herunder hovedpine end calcium, selv om begge er essentielle mineraler.

Flere og flere danskere er begyndt at anvende magnesium-præparater mod hovedpine og migræne. Selv læger anerkender, at dette mineral kan have en effekt.

Et stigende antal danskere, som lider af tilbagevendende hovedpine og migræne, er begyndt at anvende magnesium til at forebygge og kurere symptomerne. Selv en række medier, herunder Politiken og DR, har skrevet om den hastigt voksende interesse for magnesium. Faktisk er der en hel del forskning, som viser, at magnesium kan afhjælpe hovedpine og migræne, og det hænger sammen med, at stoffet har en indvirkning på muskel- og nervefunktion. Samtidig har magnesium en blodtrykssænkende effekt, som også kan spille ind.

Godt mod muskelkramper
Mange mennesker anvender endvidere magnesium mod tilbagevendende kramper i lægmusklerne og andre steder. Magnesium har ligeledes en rolle indenfor kardiologien, hvor man anvender det til at stabilisere hjerterytmen hos personer med rytmeforstyrrelser i hjertemuskulaturen. Det Europæiske Fødevaresikkerhedsråd (EFSA) har da også officielt anerkendt, at magnesium bidrager til normal muskel- og nervefunktion, hvilket er med til at understrege stoffets betydning for blandt andet karsammentrækning m.v..

Kan ikke skade at prøve det
Søger man efter videnskabelig dokumentation på magnesiums forebyggende og helbredende betydning for migræne og hovedpine, er der ganske mange undersøgelser, der bekræfter en sammenhæng. Der er dog ikke, hvad man vil betegne som solide og indiskutable beviser. Omvendt, som leder af Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet og Glostrup Hospital, professor Rigmor Jensen, blandt andet udtaler til Politiken den 1. oktober 2015: ”…det bedste man kan sige om midlet er, at det ikke kan skade at prøve det i en periode, for det er ufarligt. Man kan næsten ikke få for meget af det, fordi det forsvinder fra kroppen igen.”

Nogle magnesiumkilder er bedre
A propos det at forsvinde ud af kroppen igen, er forbrugere ofte ikke klar over, at det langt fra er alle magnesium-præparater, der optages lige godt i kroppen. For at det aktive stof skal kunne gøre nytte i organismen, hvor det indgår i over 300 forskellige enzymprocesser, skal det kunne optages i fordøjelsen. Nogle magnesiumkilder har vist at have en god optagelighed, magnesiumacetat og magnesiumcarbonat, for eksempel.

Den simple vandglas-test
Der findes en uofficiel ”vandglas-test”, som går ud på, at man anbringer en magnesiumtablet i et glas vand og venter nogle minutter. Hvis tabletten opløses indenfor det tidsrum, er der en stor sandsynlighed for, at magnesiumindholdet optages effektivt i kroppen, for hvis tabletten kan opløses i almindelig vand, kan den med garanti opløses i mavesyren. Omvendt er der mange tabletter, der selv efter timer og dage i vandglasset ikke er opløst. Dem skal man nok ikke forvente sig særlig meget af.

Mange af os får alt for lidt magnesium
Magnesium er et uhyre vigtigt mineral, som mange af os ikke får nok af. Det hævder en af de førende magnesium-eksperter, Jürgen Vormann, som er tysk ernæringsforsker og professor i biokemi. Ifølge ham er magnesium det næringsstof, vi foruden D-vitamin har størst mangel på i den vestlige verden. Han anslår, at hver tredie tysker får for lidt magnesium, og at tallet for skandinavere ser nogenlunde ens ud, da vi lever på stort set samme måde.   
  Vorman peger på to faktorer som egentlig årsag til vores mangel på magnesium. Den ene er for lavt indtag af gode magnesiumkilder som for eksempel nødder, fuldkorn, grøntsager og kerner. Det andet er vores store forbrug af lægemidler, som øger kroppens magnesium-behov. Det gælder blandt andet blodtrykssænkende lægemidler og diabetes-medicin.
  Magnesiummangel påvirker samtlige celler i kroppen, forklarer Professor Vormann i en artikel i det svenske blad Kurera (11. marts 2015).
  ”Magnesiums måske allervigtigste funktion er stoffets betydning for cellernes energiomsætning. Magnesium arbejder tæt sammen med ATP, som er cellernes kemisk lagrede energi. Det vil sige, at magnesium er indblandet i alle processer i kroppen, hvor energi indgår – altså muskelsammentrækninger og nerveimpulser,”  udtaler han.   

Klik her for at søge mere information om magnesium

Ældre europæiske kvinder mangler D-vitamin

Pixabay_Old_Woman

Alle bør være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med D-vitamin, og det gælder i særlig grad for ældre og herunder plejehjemsbeboere.

Særligt ældre er i risiko for at mangle D-vitamin på grund af en kost med for lidt D-vitamin og fordi denne gruppe typisk opholder sig mindre i solen. Derudover er ældres evne til at fremstille D-vitamin i huden også nedsat, ligesom tarmens evne til at optage vitaminet fra kosten. På denne baggrund er D-vitaminmangel hos ældre forventeligt, og derfor er resultatet af en ny undersøgelse, der har kikket på ældre europæiske kvinders D-vitaminstatus og fundet, at en stor del af dem mangler D-vitamin, ikke overraskende.

Undersøgelsens resultat er velkomment, fordi vished altid er bedre end formodning, og vi kun har få data fra en så gammel befolkningsgruppe.

I undersøgelse indgik 1984 kvinder over 80 år fra Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen Spanien og England. Når vi ser på undersøgelsens resultat som helhed, så havde 44,5 % af deltagerne et D-vitaminniveau i blodet der lå under 50 nmol/l, hvilket er den grænseværdi som sundhedsmyndighederne anses for tilstrækkeligt. 81% af deltagerne havde mindre end 75 nmol/ l i blodet, hvilket nogenlunde svarer til den alternative grænseværdi for tilstrækkeligt D-vitamin, som er 70 nmol/l, altså 20 nmol/l højere end den officielle.

Det land med mest D-vitaminmangel var Belgien og med mindst var Spanien. Der deltog 53 danskere i undersøgelsen, hvoraf 39, 6% havde decideret D-vitaminmangel og 88.7% havde mindre end 75 nmol/l D-vitamin i blodet.

Forskernes data understreger behovet hos ældre for at øge deres D-vitamin-niveau. På de nordlige breddegrader kommer vi i praksis ikke uden om D-vitamintilskud, som er en nem og billig løsning. Undersøgelsen bekræfter at det virker, idet dem der tog D-vitamintilskud også havde højere værdier  af D-vitamin i blodet.

Problemet med ældres D-vitaminmangel kan oven i købet vise sig at være større end undersøgelsen viser, idet deltagerne ikke var helt repræsentative for den generelle befolkning, som kan have haft flere kroniske sygdomme og en dårligere ernæringstilstand og derfor et endnu lavere D-vitaminniveau.

Ref.
Bruyère O, et al. Prevalence of vitamin D inadequacy in European women aged over 80 years. Arch Gerontol Geriatr. 2014;59(1):78-82.

Om D-vitamin
D-vitamin (cholecalciferol) er et fedtopløseligt D-vitamin, som i løbet af de senere år anerkendes for at have betydning for stadig flere områder relateret til vores sundhed. Det er således ikke blot vigtigt for opbygning og vedligeholdelse af knoglerne.
For eksempel har flere undersøgelser vist, at et lavt niveau af D-vitamin i kroppen øger risikoen for at dø af en række sygdomme som eksempelvis kræft, hjerte-karsygdom og sukkersyge, og at indtagelse af D-vitamin sænker andelen af dødsfald af disse sygdomme.

Ref.
Autier P, et al. Vitamin D supplementation and total mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials. Arch Intern Med. 2007;167(16):1730-7.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin til ældre

Hvad er oxidativt stress?

Free_radicals

For få antioxidanter i forhold til mængden af frie radikaler i kroppen kan medføre oxidativt stress, som er årsag til en række sygdomme. Senest har oxidativt stress vist sig at være involveret i overvægt.

Vi støder ofte på begrebet oxidativt stress i tekster om vitaminer, mineraler og antioxidanter. Noget med stress lyder ikke ligefrem sundt, men hvad ligger der egentlig i denne benævnelse, som mange vitaminer og mineraler angiveligt er i stand til at modvirke?

For at forstå oxidativt stress er det nødvendigt først at definere de forskellige elementer, der er involverede i denne proces.
Oxidativt stress kan kort defineres som en forstyrrelse i balancen mellem frie radikaler i kroppen og antioxidanter.

Frie radikaler
Frie radikaler er atomer eller grupper af atomer som er meget reaktive, dvs. de er meget villige til at reagere med andre stoffer, fordi de mangler en elektron. Denne manglende elektron medfører, at det frie radikal stjæler stjæler en elektron fra et omkringliggende molekyle i kroppens celler, som derved bliver til et nyt, frit radikal der derefter stjæler en elektron fra et nyt molekyle osv. På denne måde kan disse frie radikaler starte kædereaktioner, der kan forvolde stor skade på cellevægge, proteiner, signalstoffer samt – værst af alt – arvematerialet i cellekernen, også selv om det enkelte, frie radikal kun når at eksistere i brøkdele af et sekund.

Ilt og frie radikaler er janushovede
Ilt og frie radikaler har det tilfælles, at vi ikke kan undvære dem, de er begge vigtige komponenter i livet, men på samme tid kan de skade vores helbred.
På trods af deres dårlige ry er frie radikaler er heller ikke udelukkende dårlige. Vi har blandt andet brug for en vis mængde frie radikaler i vores immunforsvar som et våben mod sundhedsskadelige mikroorganismer.

Luften vi indånder indeholder 21% ilt. Ilt er et meget reaktionsvilligt atom, som nemt reagerer med alt muligt, også med ting i kroppen hvor det gør mere skade end gavn. Ilt optræder som regel med to iltatomer som O2. Ilt indgår i vores stofskifte, hvor fødens kemiske energi omdannes til cellebrændstof i form af ATP. Problemet med atmosfærens ilt er, at det på grund af dets reaktionsvillighed nemt binder sig de forkerte steder. Vi danner med andre ord hele tiden iltradikaler i forbindelse med stofskiftet, så når stofskiftet øges, stiger mængden af frie iltradikaler tilsvarende.

Også tungmetaller kan bidrage med frie radikal-skader i kroppen. Det sker når et frit radikal kolliderer med disse metaller, hvilket ligeledes resulterer i en kædereaktion, der skaber millioner af nye, frie radikaler.

Ved de nævnte kædereaktioner af frie radikaler overføres der elektroner fra ét stof til et andet. Det samme sker ved såkaldt oxidering eller iltning, hvor et stof reagerer med ilt. Harskning er et eksempel på oxidering af et fedtstof, for eksempel af smørret på køkkenbordet eller fedt i kroppen. Harsk fedt i kroppen er usundt. Kolesterol bliver også først farligt, når det oxideres.

De enkelte celler kan fungere dårligt eller dø, hvis de skades af frie radikaler. For at forhindre de frie radikaler i at skade kroppen har den et forsvarssystem af antioxidanter.

Antioxidanter
Antioxidanter er stoffer – naturlige eller syntetiske – der svækker eller forhindrer oxidation. Det sker ved at de afgiver en elektron til det frie radikal, hvorved den skadelige kædereaktion stopper. Forskellen mellem en antioxidant og andre stoffer er, at en antioxidant er stabil nok til ikke selv at blive et frit radikal, selv om den mister en elektron. Skaden efter mødet med det frie radikal medfører dog, at den ikke længere kan fungere som antioxidant, men beskadigede antioxidanter kan også repareres af andre antioxidanter, så de kan genoptage deres antioxidantfunktion. Da hver celle i kroppen dagligt udsættes for tusindvis af angreb fra frie radikaler, siger det noget om vigtigheden af et godt antioxidantforsvar.

Coenzym Q10 – den perfekte antioxidant
Eksempler på næringsstoffer med antioxidantfunktion er C-vitamin, E-vitamin, B2-vitamin, vitamin B6 samt mineralerne selen, zink, kobber og mangan. En lang række plantestoffer, herunder betacaroten, fungerer også som antioxidanter. Coenzym Q10 er imidlertid nok den mest robuste antioxidant, fordi hele dette stofs opgave i forvejen består i at modtage og afgive elektroner ved at skifte mellem dets oxiderede og reducerede tilstand. Det bliver således ikke beskadiget af at afgive elektroner til frie radikaler, og det kan nemt forsyne eksempelvis beskadiget E-vitamin med manglende elektroner uden selv at miste effekt.

Konsekvenser af oxidativt stress
Hvis vi nu vender tilbage til den oxidative stress med for mange frie radikaler i forhold til antioxidanter, så det forårsager sygdom. Af miljøfaktorer der bidrager med frie radikaler i kroppen kan nævnes luftforurening, tobaksrøg, stråling, lægemidler, hårdt muskelarbejde og betændelse, men der er også andre faktorer. Hvis vores kost indeholder for få antioxidanter i forhold til det aktuelle behov, så vil antioxidantforsvaret overvældes.

Også overvægt medfører oxidativt stress
De sygdomme som sættes i forbindelse med oxidativt stress er eksempelvis øjensygdomme som grå stær og makuladegeneration hos ældre,  kronisk ledegigt, hjerte-karsygdom som åreforkalkning og blodpropper, pletskaldethed, forskellige kræftformer og Alzheimers og Parkinsons sygdom.

Overspisning har været kendt som en væsentlig kilde til oxidativt stress. Senest har forskning bekræftet dette ved at vise, at konsekvensen af overspisning, som er overvægt, også medfører oxidativt stress. Det skræmmende er, at det kun tog forskerne to dage at fremkalde et forstadie til sukkersyge kaldet insulinresistens på sengeliggende raske personer. De fik dog hele 6000 kalorier om dagen, og efter en uge havde de taget 3,5 kg på. Forskerne mener også at have fundet mekanismen, idet de fandt tegn på, at de frie radikaler havde beskadiget et af kroppens sukkertransportmolekyler kaldet GLUT4. Det er i forvejen kendt, at senfølger af sukkersyge skyldes oxidativt stress.

Anti-aging
Antioxidanter er et stort hit indenfor det, der kaldes anti-aging. Med anti-aging menes udsættelse af de alderdomstegn som skyldes, at også Solens ultraviolette stråler danner frie radikaler, der beskadiger hudens bindevæv og danner rynker i huden. Også ophobede skader på DNA, som ikke bliver repareret, fremmer aldringsprocessen.

Refs.
Fusco D, et al. Effects of antioxidant supplementation on the aging process Clin Interv Aging. 2007; 2(3):377–87.
Betteridge DJ. What is oxidative stress? Metabolism. 2000;49(2 Suppl 1):3-8.
Boden G, et al. Excessive caloric intake acutely causes oxidative stress, GLUT4 carbonylation, and insulin resistance in healthy men. Science Translational Medicine 2015;7(304):304re7

Klik her for at søge mere info om antioxidanter og oxidativt stress

C-vitamin gavner blodkarrenes funktion ved overvægt og fedme

Pixabay_capillary

En kunstnerisk fortolkning af kroppens små blodkar. Jo mere de trækker sig sammen, desto højere blodtryk.

En mindre undersøgelse, som foreløbig kun er offentliggjort på en kongres, viser, at tilskud af C-vitamin kan modvirke den sammentrækning af blodkarrene, som er forøget hos overvægtige og fede voksne og som øger risikoen for såkaldt vaskulær sygdom.

Overvægtige og fede mennesker får blandt andet det fornuftige råd at motionere, men over halvdelen af dem kommer ikke i gang – i hvert fald i USA. En forskergruppe anført af Dr. Caitlin Dow, University of Colorado, Boulder, har lavet et mindre undersøgelse som tyder på, at et dagligt tilskud af vitamin C kan give de samme gavnlige virkninger på blodkarrene som regelmæssig motion hos denne gruppe voksne.

Der deltog 35 overvægtige eller fede voksne i undersøgelsen, som varede i tre måneder. 20 deltagere fik C-vitamin, og 15 deltagere skulle udføre et træningsprogram. Undervejs fik deltagerne målt deres blodgennemstrømning og mængde af proteinet endothelin-1.

Formålet var at sammenligne effekten af C-vitamin og motion endothelin-1, som har den virkning, at det får kroppens små blodkar til at trække sig sammen. Mængden af endothelin-1 er forhøjet ved overvægt og fedme, og det er tidligere set, at motion kan nedsætte aktiviteten af dette protein.

Forskerne opdagede, at et dagligt tilskud på 500 mg vitamin C givet i en depottablet reducerede den sammentrækning af blodkarrene som var forårsaget at endothelin- lige så meget som gåture gjorde.

Ref.
Abstract. 14th International Conference on Endothelin: Physiology, Pathophysiology and Therapeutics

Om C-Vitamin
C-vitamin hedder ascorbinsyre. Det tilhører gruppen af vandopløselige vitaminer. ADT er 75 mg om dagen. Vores behov for C-vitamin stiger ved fysisk stress og tobaksrygning. Mangel på C-vitamin medfører træthed, nedsat immunforsvar med hyppige forkølelser, muskel- og knoglesmerter og blødninger i huden. Længere tids mangel medfører sygdommen skørbug, hvor tandkødet hæver op og bløder. Ubehandlet skørbug medfører åndedrætsbesvær, depression, kramper og chok.

Kilde: Netdoktor

C-vitamin-præparater der indeholder syreneutralt C-vitamin (calcium ascorbat) er særligt velegnede til længere tids anvendelse, idet de er skånsomme mod maveslimhinden.

Klik her for at søge mere information om C-vitamin

Selen forstærker immunforsvaret

Pixabay_bacteria

Tilstrækkeligt selen i kroppen støtter immunforsvaret og beskytter mod følgerne af af en række virus- og bakterieinfektioner. Blandt andet derfor er selentilskud i lav-selenområder så vigtigt.

Infektioner med vira og bakterier er ofte forbundet med mangler på en række næringsstoffer og ikke mindst sporstoffet selen. Ved selenmangel i kroppen kan ellers harmløse stammer af eksempelvis influenza-virus mutere til meget sygdomsfremkaldende stammer.  Det er derfor blevet foreslået at give patienter smittet med influenza A samt HIV tilskud af selen. Derudover synes hele befolknings-grupper fra selenfattige områder have gavn af ekstra selen.

Selen virker i kroppen ved at indgå i en lang række selenoproteiner, hvoraf flere fungerer som antioxidanter. Får vi ikke tilstrækkeligt selen med kosten kan kroppen ikke danne det nødvendige antal selenoproteiner, hvilket igen får konsekvenser for helbredet alt efter hvilke selenoproteiner, det drejer sig om. De forskellige selenoproteiner kræver forskellige mængder selen for at fungere optimalt.

Selen i doseringer op til 200 µg om dagen fremmer blandt andet funktionen af en række hvide blodlegemer, og kroppens selenstatus har betydning for funktionen af både det medfødte og det såkaldte adaptive immunforsvar. Forskning har desuden kunnet vise, at kosttilskud med selen har forbedret tilstanden hos patienter der både var smittet med HIV og tuberkulose.

Jordens selen ulige fordelt
Det gennemsnitlige indtag af selen i Europa er 40 µg dagligt, hvilket svarer til moderat selenmangel.  I USA er det gennemsnitlige indtag af selen 93 µg for mænd og 134 µg for kvinder. Forskellen stammer fra landbrugsjordens selenindhold, som er meget ulige fordelt verden over.

Landbrugsjordens selen ender i planter og dyr som forskellige organiske selenforbindelser. Kosttilskud med selen fås både som organisk og uorganisk selen, som enkelte selenforbindelser og som selengær med hele spektret af forskellige selenforbindelser med selenmethionin som det dominerende.

Selv om mangel er det største problem, kan man også få for meget. Den øvre, sikre grænse for selen er sat til 300 – 450 µg selen dagligt.

Hos befolkningsgrupper med moderat selenmangel, som især er blevet observeret i Europa og Afrika samt i dele af Østasien, kunne selen-tilskud fungere som en billig metode til at forstærke behandlingen af virusinfektioner, primært af typen RNA-virus, da vores information om effekten af selen på DNA-virus stadig er for sparsom. Vi har dog forskning fra selenfattige områder af Kina, som har vist, at selentilskud sænkede forekomsten af leverkræft knyttet til smitte med hepatitis B, som skyldes et DNA-virus.

Vi har brug for mere forskning der kan vise en gavnlig effekt af selentilskud mod bakterieinfektioner. Foreløbig er de mest lovende resultater multivitamin-tilskud med selen til patienter smittet med tuberkulose, en sygdom der dræber 2 millioner mennesker hvert år.

Mere end 50% af verdens befolkning har bakterien Helicobacter pylori i den øvre del af deres fordøjelsessystem. Bakterien er involveret i udviklingen af mavesår, betændelse i mavesækken og kræft i mavesækken. Forskning har fundet lave værdier af C-vitamin og vitamin B12 hos patienter med denne infektion. Der er dog ikke lavet nok forskning med selen til denne patientgruppe at konkludere, hvorvidt tilskud vil hjælpe. Vævspræver af maveslimhinden hos patienter der led af mavesækbetændelse, har vist et højt selenindhold, hvilket forskerne tolker som et tegn på, at kroppen øger dannelsen af selenoproteiner i forsøget på at bekæmpe denne betændelses, hvor mængden af frie radikaler er stærkt forhøjet.

EU-forskergruppe: Selentilskud anbefales
Organisationen EURRECA (EURopean micronutrient RECommendations Aligned) blev finansieret af Europa-Kommissionen i årene 2007-2012. Dens formål var at levere forskningresultater der skulle bruges til at harmonisere de europæiske anbefalinger af mikronærinsstoffer. EURRECA fandt fem områder, hvor selentilskud ville kunne gavne visse befolkningsgrupper. De var:

  1. Forbedret kognition (hos ældre personer over 50 år)
  2. Virusbelastningen og udbrud af AIDS (hos patienter inficeret med HIV)
  3. Immunfunktionen generelt
  4. Fertiliteten (hos mænd)
  5. Kræft (i særdeleshed hos personer med risiko for prostatakræft)

Ref.

Steinbrenner Holger, et al. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv. Nutr. 2015;6:73-82.

Klik her for at søge mere viden om selen og immunforsvaret

Lovende behandling af fedtlever

Obese

Overvægt og fedme er en væsentlig årsag til blandt andet ikke-alkoholisk fedtlever.

To forskningsresultater fra 2015 med to forskellige fedtopløselige antioxidanter har begge vist lovende resultater i behandling og forebyggelse af ikke-alkoholisk fedtlever (NAFL). I den første undersøgelse blev der behandlet med E-vitamin og i den anden med coenzym Q10.

Forskningsresultater refereret fra den Internationale Leverkongres 2015 viser, at E-vitamin i form af d-alfa-tocoferol er en effektiv behandling af NAFL. Der er flere årsager til, at E-vitamin er interessant i denne sammenhæng. Dels er NAFL meget udbredt både herhjemme og globalt, hvor det vurderes at 1,5 mia. mennesker har NAFL, og dernæst findes der i øjeblikke ingen godkendt medicin mod NAFL. Endelig er behandling med E-vitamin ikke forbundet med nogen alvorlige bivirkninger.
E-vitamin virker som en antioxidant, der neutraliserer de frie radikaler som spiller en central rolle med at hæmme inflammation.

Data fra videnskabelige undersøgelser af personer med NAFL har sammenlignet tilskud af E-vitamin i størrelsesorden 800 internationale enheder dagligt med placebo og forskellige medicinske præparater. De viser, at behandling med vitamin E er forbundet med betydelige forbedringer i både NAFL-vævsprøver (45% vs 22% hos dem der ikke blev behandlet med E-vitamin) og ophør af sygdom (38% vs. 20% hos dem ikke blev behandlet med E-vitamin). Der blev ikke observeret nogen stigning af tilfælde med hjerte-karsygdom og ingen tilfælde med forhøjet fedt i blodet under behandlingen med E-vitamin.

Liver

Kroppens største organ er huden. Dernæst kommer den 1,5 kg store lever, som er placeret til højre i bughulen lige under mellemgulvet. Leveren har mange funktioner. Den har en række enzymsystemer, der nedbryder / afgifter alkohol, medicin, forskellige hormoner og giftstoffer, som herefter udskilles. Den varetager også flere stofskiftefunktioner, som gør, at kroppen kan udnytte de madens næringsstoffer

Coenzym Q10 mod fedtlever
I et dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg med deltagelse af 41 personer i alderen 19 til 54 år med NAFL fik halvdelen af deltagerne en kapsel med 100 mg Q10 dagligt, mens den anden halvdel fik en tilsvarende, men uvirksom placebokapsel. Behandlingsperioden varede i 12 uger. Der blev taget blodprøver af hver deltager før og efter forsøgets afslutning, hvor man målte nogle leverenzymer, markører for inflammation og derudover hormonet adiponectin, der medvirker i omsætningen af sukker og fedtsyrer samt hormonet leptin der fremkalder mæthed.

Efter 12 uger kunne forskerne konstatere, at de 20 personer der havde fået Q10-kapsler, havde færre markører for inflammation, dvs. mindre betændelse i kroppen sammenlignet med placebogruppen. Mængden af adiponectin i blodet, som i øvrigt er knyttet til vægttab og en række positive virkninger i kroppen, var højere ved forsøgets afslutning  hos Q10-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Q10-gruppen havde også opnået bedre tal for en række leveenzymer end placebogruppen. Endelig blev graden af fedtlever forbedret i Q10-gruppen. Fire deltagere i Q10-gruppen gik fra en fedtlever-diagnose til en normaltilstand i løbet af de 12 uger, hvorimod kun en enkelt person i placebogruppen opnåede at blive diagnosticeret til at have en normal lever.

Forskerne under ledelse af Dr. Farmaz Farzi anser på baggrund af deres undersøgelse tilskud af coenzym Q10 som et godt supplement til den eksisterende behandling af fedtlever.

Vejen til en sund lever
Man forbygger bedst udvikling af NAFL ved at leve sundt og motionere regelmæssigt. Tag et dagligt tilskud af antioxidanter, og herunder E-vitamin og Q10. Antioxidanten lipoinsyre er også et velundersøgt og godt middel mod fedtlever. Det kan også anvendes ved alkoholisk fedtlever. Derudover kan man tage sin læge med på råd med henblik på at forbedre leverens sundhed.

Om fedtlever
Når man spiser mere fedt og flere fedende ting end man kan forbrænde, hobes fedtet op i kroppens fedtceller og i leveren. Især er store mængder frugtsukker (fruktose) kendt for at kunne medføre fedtlever Hvis mere end 5-10% af leverens vægt er fedt, kaldes det en fedtlever. Tilstanden fedtlever er reversibel indtil et vist punkt. De tidlige stadier giver ikke symptomer, og hvis man ændrer sin levevis i tide således, at fedtet fjernes fra leveren, sker der ingen permanente skader i kroppen. Hvis man derimod går rundt med en fedtlever i længere tid, kan den udvikle en betændelsestilstand, som øger risikoen for såkaldt skrumpelever som er irreversibel. Ved skrumpelever dannes der arvæv i leveren og rundt om dens blodkar som gør, at den ikke længere kan fungere normalt.
Bag leverens fedtophobning ligger tilstande som overvægt, fedme, sukkersyge og forhøjet kolesterol. Det er såkaldt oxidativt stress, der aktiverer de processer, som skader levercellerne og fører til kronisk inflammation.

 

Refs.
Pooled analysis confirms vitamin E as a treatment for non-alcoholic steatohepatitis. European Association for the Study of the Liver; Apr. 23, 2015
Sanyal AJ, et al. Pioglitazone, vitamin E, or placebo for nonalcoholic steatohepatitis. N Engl J Med. 2010;362(18):1675-85.
Bustamante J, et al. Alpha-lipoic acid in liver metabolism and disease. Free Radic Biol Med. 1998;24(6):1023-39.
Farsi F, et al. Functions of Coenzyme Q10 Supplementation on Liver Enzymes, Markers of Systemic Inflammation, and Adipokines in Patients Affected by Nonalcoholic Fatty Liver Disease: A Double-Blind, Placebo-Controlled, Randomized Clinical Trial. J Am Coll Nutr. 2015. Epub ahead of print.

Q10-forskning – nytter det?

Pixabay_Researcher

Jo, der laves faktisk forskning i alternative produkter, og visse ting har en effekt, der kan måle sig med konventionelle lægemidler. Derudover har de alternative produkter praktisk taget altid færre bivirkninger, men kommer det patienterne til gode?

Hvad er det, der styrer lægernes præparatvalg, er det hård videnskab, marketing, økonomi, sundhedspolitik eller tilfældigheder? Uanset hvad, viser historien, at det ikke i alle tilfælde er de bedste videnskabelige resultater der kommer patienterne til gode.

Der synes et være generel enighed om, at forskning i alternativ behandling er en god ide, da både politikere, eksperter og almindelige forbrugere efterlyser sikker viden om dens effekter. Vi har haft et Viden- og forskningscenter i alternativ behandling, men det blev nedlagt i 2012 og fik mens det var aktivt ikke midler til selv at bedrive selvstændig forskning. Helsekostindustrien er også jævnligt blevet opfordret til at bruge af deres overskud således, at deres produkter kan blive dokumenterede videnskabeligt, men med få undtagelser har den enten ikke haft de økonomiske muskler eller en tilstrækkelig vilje til dette.

Så meget mere opsigtsvækkende, når anerkendt forskning i produkter der ikke er godkendte lægemidler og derfor må betegnes som alternative, faktisk viser sig at kunne stå mål med de bedste lægemidler. I det følgende en sådan beretning om henholdsvis et konventionelt og et alternativt middel mod sygdommen hjerteinsufficiens og hvilke konsekvenser for hjertebehandlingen det har fået.

Hjerteinsufficiens
Sygdommen kaldes også hjertesvigt. Det er en alvorlig tilstand, hvor hjertets evne til at pumpe blod ud i kroppen er utilstrækkelig i forhold til dens behov. Konsekvensen er, at kroppens celler mangler ilt og næring, og sygdommen kan medføre forhøjet blodtryk og hjerteanfald. Ubehandlet er sygdommen dødelig. Den behandles medicinsk eller med pacemaker.

 

I slutningen af 2014 blev resultaterne af to store medicinske undersøgelser af behandling af hjerteinsufficiens offentliggjort i anerkendte, videnskabelige tidskrifter. Den ene undersøgelse anvendte en nyt farmaceutisk lægemiddel, hvorimod den anden anvendte et kosttilskud. En kendt amerikansk hjertelæge, professor i kardiologi, Dr. Joel Kahn fandt det interessant at sammenligne de to undersøgelser samt at se på konsekvenserne af dem i relation til behandlingen af hjerteinsufficens.

Paradigm-undersøgelsen
Resultatet af den såkaldte Paradigm-undersøgelse udkom i september 2014 i tidsskriftet ”New England Journal of Medicine”. Den medtog 8442 patienterne med moderat til svær hjerteinsufficiens. I undersøgelsen sammenlignede man effekten af et nyt kombinationsmiddel med det bedste af de lægemidler der var i brug. Undersøgelsen blev stoppet før tid efter 27 måneder, fordi det nye kombinationspræparat reducerede andelen af indlæggelser pga. hjertesvigt til 22 procent mod 26 procent med det lægemiddel man sammenlignede med. Der var også færre hjerte-kardødsfald med det nye lægemiddel: 17 procent versus 20 procent. Det nye lægemiddel medførte dog flere episoder med lavt blodtryk og hævelser fra allergiske reaktioner.

Q-Symbio-undersøgelsen
Lidt senere, i december 2014 udkom resultaterne af Q-Symbio-undersøgelsen i tidskriftet ”JACC: Heart Failure”. I denne banebrydende undersøgelse indgik 420 patienter med moderat til svær hjerteinsufficiens. De fik dagligt enten 300 mg coenzym Q10 eller placebo sammen med deres ordinære behandling. Efter to år viste undersøgelsen, at kun 15 procent af patienterne i Q10-gruppen opleverede et alvorligt tilfælde af hjertesvigt sammenlignet med 26 procent af patienterne i placebogruppen. Hjerte-kardødeligheden var 9 procent i Q10-gruppen mod 16 procent i placebo-gruppen. Der blev ikke set bivirkninger af Q10-behandlingen.

Konsekvenserne af de to undersøgelser
Her er det Dr. Joel Kahn spørger, hvad der så er sket med behandlingen af hjertepatienter siden de to undersøgelser udkom, som begge var lovende fremskridt i behandlingen af hjerteinsufficiens? Paradigm-undersøgelsen har ført til, at den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har godkendt kombinationsmidlet til behandling af hjerteinsufficiens, og Dr. Kahn forventer snart at blive kontaktet af repræsentanter for medicinalfirmaet, der vil undervise ham i det og opfordre hans klinik til at bruge det. Det nye lægemiddel, der består af kombinationen af to i forvejen velkendte, blodtrykssænkende lægemidler, forventes at omsætte for 5 mia. dollars om året.

Og hvad så med coenzym Q10, spørger han? Desværre vil der ikke blive undervist i resultaterne af Q-Symbio ved lægefrokoster og -middage. Følg pengestrømmen og find ud af hvorfor. Q10 kan ikke patenteres og det bliver i forvejen solgt som kosttilskud. Coenzym Q10 findes normalt ikke på sygehusapoteker og ordineres derfor normalt ikke af læger.

Vi har at gøre med to vigtige undersøgelser af hjerteinsufficiens og to meget forskellige implementeringer. Der sker dog fremskridt omend det går langsomt. I Ungarn har et Q10-præparat længe været godkendt som lægemiddel til behandling af symptomer på kronisk hjertesvigt, og i Thailand er hospitalerne generelt langt fremme, når det gælder anvendelsen af Q10 i behandlingsøjemed.

Tilstrækkelig evidens til en godkendelse
Nogle vil indvende, at der er brug for en endnu større undersøgelse af Q10 mod hjerteinsufficiens, før det kan godkendes hertil. Herimod kan man indvende, at i Q-Symbio-undersøgelsen hvor man sammenlignede et virksomt middel (Q10) med et uvirksomt (placebo) er det ikke nødvendigt med så mange forsøgspersoner som i den første undersøgelse, hvor man sammenlignede to allerede virksomme midler.

Derudover er Q-symbio ikke den første og eneste undersøgelse af Q10 mod hjertesygdom der har vist, at stoffet er effektivt. Der er også eksempler på, at langt mindre undersøgelser end Q-Symbio har ændret klinisk praksis i behandling af hjertesvigt. For eksempel gav en undersøgelse af et lægemiddel med blot 253 patienter i 1987 anledning til, at klinisk praksis ved hjertesvigt blev ændret. Der er derfor næppe gode argumenter mod ikke at inddrage Q10 som et obligatorisk middel mod hjerteinsufficiens / hjertesvigt.

Hjælp dig selv
I sit indlæg skriver Dr. Kahn, at alle hans hjertepatienter der udskrives, får Q10 og har fået taget blodprøver der viser, at de optager det. Det drejer sig derfor kke blot om dyr urin. Dernæst gør han opmærksom på, at alle hjertepatienter nemt kan tage Q10 på eget initiativ og opfordrer til at budskabet om Q10 til hjertepatienter spredes. Det være hermed gjort!

Refs.
Kahn J. A Tale of Two Heart Failure Trials. Huffington Post 16.07.2015
McMurray JJ, et al. Angiotensin-neprilysin inhibition versus enalapril in heart failure. N Engl J Med. 2014 Sep 11;371(11):993-1004.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.
Mortensen SA, et al. The Mitochondria in Heart Failure: A Target for Coenzyme Q10 Therapy? Clin Pharmacol Ther 2014;96(6):645-7.

Klik her for at søge mere info om Q10-forskning

Vi ældes med forbløffende forskellig hastighed

Pixabay_Man

Gæt en alder!  Biologisk set ældes vi med meget forskellig hastighed. Skyldes det gener, livsstil eller en kombination?

I år 2050 vil der være over tre gange så mange 80+ årige end i dag, det vil sige omkring 400 millioner globalt. I takt med at verdens befolkning bliver ældre, øges andelen af sygdomme og handicap samt de forbundne omkostninger. Den mest effektive metode til at reducere sygdom, handicap og sundhedsbudget på, er ved at forsinke forfaldet og forlænge andelen af sygdomsfrie år. Her er selve aldringsprocessen en nøgle til at forlænge andelen af sunde leveår. Ikke mindst gen-forskerne er i fuld sving, og de har gjort nogle interessante opdagelser.

En international forskergruppe har fulgt 954 personer fra samme by i New Zealand, som alle blev født i årene 1972- 73 og som endnu ikke havde udviklet aldersrelaterede sygdomme. Gruppen af forsøgsdeltagere fik undersøgt 18 forskellige markører for aldring tre gange. Første gang da de var 26 år og dernæst da de var 32 og 38 år. Disse markører var vægt, lunger, hjerte, lever, nyrer, tandkød, immunforsvar og telomer-længde m.fl.

Den sidste analyse viste, at i en alder på 38 år, varierede deltagernes biologiske alder fra at være  i slutningen af 20erne til næsten 60 år. Nogle af deltageres aldringsproces var næsten gået i stå i de år, undersøgelsen havde varet, hvorimod andre blev næsten tre biologiske år ældre for hvert kronologisk år der gik. Nogle var biologisk set så ældede, at de var ved at være modne til pension. Der så hærgede ud og manglede vitalitet. Dem med den ældste, biologiske alder havde en tendens til at score dårligere i test af hjernefunktion, og så havde de et svagere greb. Hos flertallet var der dog kun et par års forskel mellem deres kronologiske og deres biologiske alder.

Raske yngre bedre til aldersforskning
Forskerne har været meget overraskede over at finde så store forskelle i den biologiske alder så tidligt i livet. Når man leder efter årsagerne til aldring, undersøger man typisk dyr og ældre personer, idet man ikke har har forventet at kunne finde brugbare data til aldersforskning hos så realtivt unge mennesker. Problemet med at studere aldring hos ældre mennesker er, at mange lider af aldersrelaterede sygdomme. Aldersrelaterede forandringer i kroppens funktion sætter ind og øges tidligt i livet, og sygdom ælder og påvirker kroppens organer før personerne får en diagnose, hvilket gør det mere vanskeligt at intervenere.

Det som denne undersøgelse viser er, at i stedet for at studere ældre personer, bør man i fremtiden fokusere mere på yngre personer, når man vil forske i aldringsprocessen og effektiviteten af forskellige terapier mod aldring.

Belsky DW, et al. Quantification of biological aging in young adults. PNAS 2015. E-pub ahead of print.

Voksne stamceller er særlige celler, som i kraft af deres celledelinger vedligeholder kroppens andre typer af celler, der har en begrænset levetid.
Med stigende alder mister de voksne stamceller i vores krop efterhånden deres evne til at fungere optimalt, og der ophobes mutationer i vores genom. Disse defekter påvirker vores biokemi på forskellig vis og medfører en nedsat regenerationsevne, stresstolerance og organfunktion samt en øget risiko for udvikling af aldersassocierede sygdomme og cancer. Vedligeholdelse af genomet synes at være yderst vigtigt for at bevare stamcellernes funktion og reducere risikoen for såkaldte dysfunktioner og sygdomme.

Burkhalter MD. et al. Genome instability of ageing stem cells—Induction and defence mechanisms. Ageing Research Reviews 2015;23:29–36

 

Vitaminer og mineraler mod genetiske defekter
Forskningen i menneskets genom er som nævnt i fuld sving, og analyser bliver stadig billigere. Jasper Rine er professor i molekylær cellebiologi ved Berkeley University og forsker i menneskets genom. Rine og hans kolleger opdagede for nogle år siden, at mange genetiske forskelle medfører, at folks enzymer er mindre effektive end normalt, og at simple tilskud med vitaminer ofte kan gøre disse mangelfulde enzymer fuldt funktionsdygtige. Rine og kolleger vurderer, at en gennemsnitlig person har fem sjældne, muterede enzymer og måske andre knap så sjældne varianter som ville kunne forbedres med vitamin- eller mineraltilskud.
De fleste forskere mener, at skadelige mutationer disfavoriseres af evolutionen, men Rine har påpeget, at det kun gælder for mutationer, der påvirker reproduktionen. Mutationer der påvirker vores sundhed senere i livet, fjernes ikke effektivt af evolutionen og kan forblive i vores genom til evig tid.

Det var en tidligere professor ved Berkeley, Bruce Ames, der inspirerede Rine til at forske i mikronæringsstoffers påvirkning af enzymer. Ames opdagede i 1970erne, at mange bakterier, som ikke kunne producere en specifik aminosyre, blev i stand til det, når de fik mere vitamin B6.

Forskere regner med, at det en dag vil blive almindeligt at rekvirere individuelt tilpassede tilskud af vitaminer og mineraler baseret på personens genom og enzymprofil. Forskningen har været i gang i en del år. Man har taget specifikke gener ud og indsat dem i gærceller for at se, hvad disse gener gjorde, men effekten af enkelte gener alene tegner ikke det fulde billede. Det menneskelige genom rummer cirka seks milliarder DNA-basepar, som alle kan rammes af mutationer. Der kan i princippet være et sted mellem tre og seks millioner forskelle i DNA-sekvensen mellem to tilfældige mennesker, og variationsmulighederne er mange.

Pixabay_soldiers

Det amerikanske militær forsker i optimering af soldaters ydeevne ved hjælp af vitaminer.

Denne forskning har været støttet af det amerikanske militærs afdeling for avanceret forskning, DARPA. Da soldater under tiden opererer under ekstreme forhold, spiller soldaternes fysiologi en stor rolle. Derfor er militæret interesseret i at vide om vitaminer kan optimere defekte enzymsystemer med henblik på fremstilling af tilskud der kan optimere soldaternes præstationer.

Om denne forskning, hvis den viser sig succesfuld, også vil komme almindelige mennesker til gode eller om den klassificeres som hemmelig, kan kun tiden vise.

Sanders R. Press Release. Personal genomes may lead to personalized vitamin supplements. UC Berkeley News 02 June 2008

Klik her for at søge mere info om vitaminers virkninger

Kosttilskud: Går du efter påstande eller dokumentation?

Pixabay_pills

Kosttilskud: Det handler om tillid til producenten – selv i et land som Danmark.

Har man et dokumentationsansvar som producent eller sælger af kosttilskud-produkter? Eller er gode intentioner nok? En gennemgang af web-sider fra danske kosttilskudsfirmaer viser tydeligt, at det sidste nærmere er reglen end undtagelsen.

Vi har udviklet og fået fremstillet nogle kosttilskud, som vi håber er virksomme og indeholder optagelige stoffer.
Vi har kigget på forskning, som er lavet af andre, og vi har prøvet at kopiere deres produkter og forskningsresultater. Desværre har vi ikke selv haft mulighed for at lave forsøg, der viser, at indholdet i vores piller kan optages og dermed har en virkning – men det håber vi.

Forbrugere snydes
Mange mennesker sætter – desværre – deres lid til sådanne produkter og gør det i god tro. Antallet af firmaer, som laver sersiøs forskning på deres egne produkter, er ikke stort. Der er flere og lettere tjente penge ved at bruge velklingende men tomme formuleringer som “vi har altid tilstræbt, at vores produkter er i overensstemmelse med resultaterne fra den seneste, seriøse forskning på området samt anbefalingerne fra verdens førende kosteksperter.” Problemet er, at det er dyrt at dokumentere sine præparater. Forskning koster mange penge og gør samtidig produkterne dyrere. Når producenter af udokumenterede produkter af ringe kvalitet soler sig i lyset af denne forskning for at fremhæve egne produkter, sker der en skævvridning. Forbrugeren har svært ved at gennemskue, at det billige, udokumenterede og ringe produkt ikke har samme høje kvalitet som det dyre og dokumenterede produkt. Man køber det billige for at spare penge men ender også med at spilde sine penge, da der ikke er styr på kvaliteten.

Dokumentation er dyrt
Der findes altid dem, som hopper over hvor gærdet er lavest og laver billige kopi-produkter for egen vindings skyld. I virkeligheden er det en omkostningskrævende og besværlig proces at dokumentere et produkt. Men det er den eneste seriøse måde at gøre det på. Kun studier udført med den færdig-producerede tablet eller kapsel kan give forbrugerne den sikkerhed, de har krav på. De aktive stoffer, som anvendes i kosttilskud, kan let ødelægges undervejs i hele fremstillingsprocessen. Forbrugere af billige kopiprodukter bliver derfor faktisk snydt to gange, først ved at give penge for et virkningsløst produkt og efterfølgende ved at gå glip af de helbredsfordele, som de havde regnet med at opnå.

Pyramidesalg og abonnementsordninger
Produkter af ringe kvalitet, som derfor burde være billige, bliver i nogle tilfælde dyre, og ukyndige kunder kan forveksle produkterne med høj kvalitet på grund af prisen, fordi de sælge via pyramidesalg eller multi-level marketing, som det også kaldes. Udgiften til kosttilskud vil også kunne fordyres unødigt af ufordelagtige abonnementsordninger.

Ingen grundig, ekstern kontrol af kosttilskud
Der er ikke ret meget hjælp at hente fra det offentlige. I Danmark findes der ikke en egentlig godkendelsesordning for kosttilskud, som det er tilfældet for lægemidler. Lægemidler sorterer under Lægemiddelstyrelsen, som godkender et lægemiddel til et bestemt formål. Med kosttilskud er der slet ikke den samme kontrol. Kosttilskud sorterer under Fødevarestyrelsen, og her opererer man blot med en såkaldt anmeldelsespligt. Det indebærer, at producenter af kosttilskud kun skal sørge for at anmelde (indrapportere) deres produkt til styrelsen med information om indhold af aktive stoffer og tilsætningsstoffer, virkning m.v. Styrelsen laver ingen kvalitetskontrol af produkterne.

Ifølge en artikel i Ingeniøren fra 8. nov. 2013 kan danske kosttilskud i princippet indeholde hvad som helst.  Fødevarestyrelsen tager ganske vist stikprøver af kosttilskud, men deres kontrol går primært på at kontrollere oplysningerne på etiketten samt at lede efter nogle på forhånd fastlagte risikostoffer, og om grænseværdier for nogle planter og kemiske stoffer er overholdt. Derimod kontrollerer de ikke, om produkterne rent faktisk indeholder det, der står på etiketten.

Det er derfor producentens eget ansvar at sikre, at det faktiske indhold i produktet stemmer overens med det på etiketten deklarerede indhold. Det er frihed under ansvar, kan man sige, men giver det nogen sikkerhed til forbrugeren? Dokumenterer det på nogen måde, at produktet optages i organismen og i det hele taget har den forventede effekt? Svaret er nej.

Let at importere billigt fra udlandet
Det er derfor let for enhver, som ønsker at starte salget af et nyt kosttilskud i Danmark. Man skal bare finde en fabrik et eller andet sted i verden, hvor man kan få fremstillet tabletterne billigt. Det kunne for eksempel være i Indien. Dernæst indsender den nystartede producent en ingrediensliste til den lokale Fødevareregion i Danmark sammen med et eksemplar af den færdige emballage. Hvis disse to ting er i overensstemmelse med de danske krav, kan man begynde forhandling af produktet, enten på nettet eller via forretningerne.

GMP – God fremstillingspraksis
GMP-produktion er glimrende, men man behøver ikke at blive svært benovet, blot fordi et firma praler af at producere i henhold til GMP. GMP er basalt set blot en protokol, hvor producenten udarbejder et sæt skriftlige instruktioner for alt det, der kan påvirke produktet. Det gælder herefter om at følge disse instruktioner hver gang og dokumentere, at det er gjort. GMP:

  • Interesserer sig ikke for, hvorfra råvarerne kommer
  • Kontrollerer ikke råvarernes styrke
  • Sikrer ikke, at produktet har den ønskede virkning
  • Kontrollerer ikke for tilsætning af fremmede aktivstoffer

Så længe produktet opfylder den deklaration der står på labelen, er der intet i GMP der forhindrer markedsføring af et produkt, der blot indeholder aktivstoffer i en mængde på 15% af ADT, i en underlødig kvalitet og i en uhensigtsmæssig sammensætning med andre stoffer, som alt i alt medfører, at produktet ingen som helst gavnlig virkning har i kroppen. Med andre ord:

GMP regulerer ikke dårligt formulerede produkter. Man kan godt producere affald i henhold til GMP. Affald i en foruddefineret, ensartet kvalitet. Forbrugeren er derfor stadig nødt til at stole på firmaet.

Google

En søgemaskine er et glimrende redskab til at søge oplysninger om firmaer, deres produker og den eventulle forskning der måtte knytte sig til firmaets produker.

Gode råd til sikre kosttilskud
Hvad kan forbrugerne i grunden gøre for at finde frem til de virksomme produkter? Den nemme løsning er Google, hvor man med få klik kan skille nogle af fårene fra bukkene. Det gør man relativt let ved at kombinere navnene på kosttilskudproducenter med søgeord som “forskning” eller “dokumentation”. Hvis det eneste, man finder, er præsentationssider, hvor firmaer forherliger sig selv med de samme floskler, som blev nævnt i begyndelsen af denne artikel, er det relativt let at gennemskue. Anderledes er med de virksomheder, som skriver, at de har udført og offentliggjort et antal videnskabelige undersøgelser udført med deres egne produkter, og måske er der tilmed en beskrivelse af disse studier. Selv her er der dog en række begrænsninger:

Beskrivelsen af studierne vil normalt være overfladisk og ikke særlig konkret, men det har sin naturlige forklaring. Myndighederne tillader nemlig ikke beskrivelser af forskningsresultater af denne art, da der er meget strenge regler for, hvad man må sige om kosttilskud (i modsætning til lægemidler).
Hvis for eksempel en undersøgelse har kigget på virkningen af et stof som selen eller coenzym Q10 i forbindelse med hjertesygdomme, og der er positive resultater, må producenten ikke fortælle om det, da det er forbudt ifølge markedsføringsloven – også selvom det er videnskabeligt korrekt og dokumenteret.

Man kan raffinere sin søgning på nettet og se, hvor firmaets egne produkter har været benyttet i forskning, men man kan også vælge at henvende sig til de pågældende firmaer og rekvirere den forskning, der er udført med deres produkt(er).

Særligt når det gælder forskellige Q10-produkter, kan der være stor forskel på optageligheden, hvilket kan gøre et tilsyneladende billigt produkt, dyrt, hvis det optages dårligt.

Q10 – meget forskning på få produkter
For eksempel er der lavet mange studier af coenzym Q10, som viser rigtig god effekt af stoffet i forbindelse med hjertesygdomme, højt blodtryk og visse neurologiske sygdomme, men det meste af denne forskning er lavet på et yderst begrænset antal konkrete produkter.

I Europa findes der flere hundrede Q10-produkter, men kun en brøkdel af disse har været brugt til forskning. Størsteparten af producenterne eller importørerne fortæller blot, at deres Q10-produkt er baseret på forskning, underforstået at produktet har de samme egenskaber som de præparater, der vitterlig har en dokumenteret virkning.

Man skal være rigtig meget på vagt i denne forbindelse. Selvom man bruger en Q10-råvare af den absolut bedste kvalitet, kan man efter produktionen af kapslerne stå med et helt værdiløst produkt. Det er nemlig teknisk udfordrende at gøre Q10-råvaren optagelig i kroppen. Det kræver en speciel fremstillingsteknik, som kan frigøre Q10-molekylerne, således at de uhindret kan passeret igennem tarmvæggen og blive optaget i blodet. Denne fremstillingsteknik er der faktisk kun en producent, som har kunnet dokumentere indtil videre.

Klik her for at søge mere info om forskning i kosttilskud