Chrom og magnesium mindsker insulinresistens

Pixabay_Research

Inden for forskning foretrækkes forsøg med enkelte næringsstoffer, da det er nemmere at gennemskue hvad der virker, men i kroppen virker næringsstoffer sammen, hvorfor kombinationer af flere næringsstoffer i mange tilfælde ville være at foretrække.

En videnskabelig undersøgelse fra Kina har vist, at ved at kombinere tilskud af chrom med tilskud af magnesium opnås en mere effektiv nedsættelse af insulinresistens end hvis disse to næringsstoffer tages hver for sig.

Der indgik 120 deltagere i undersøgelsen med en gennemsnitsalder på ca. 55 år og et BMI på over 24. Alle deltagere modtog kostvejledning, hvor budskabet var, at de skulle spise en kost med et lavt indhold af sukker og fedt, afholde sig fra at ryge og drikke større mængder alkohol samt gå 6000 skridt hver dag i de tre måneder, som undersøgelsen varede.

Deltagerne blev delt i fire grupper á 30 deltagere. Gruppe 1 fik uvirksomme placebotabletter og fungerede som kontrolgruppe. Gruppe 2 fik et dagligt tilskud med 160 mikrogram chrom fra chromgær. Gruppe 3 fik et dagligt tilskud med 200 mg magnesium fra magnesiumcarbonat, og gruppe 4 fik kombinationsbehandlingen i form af 160 mikrogram chrom og 200 mg magnesium dagligt. Ingen forsøgsdeltagere vidste, hvad de tabletter indeholdt, som de spiste hver dag.

Der  var ingen betydende forskelle i forhold til vægt, højde samt indhold af chrom og sukkertransportproteiner i blodet på starttidspunktet i de fire grupper.

Konklusion
Efter tre måneder kunne forskerne konkludere, at gruppe 4, der kan fået kombinationen af chrom- og magnesiumtilskud forbedrede deres insulinresistens mere effektivt end deltagerne i gruppe 2 og 3 der udelukkende havde fået henholdsvis chrom og magnesium.

Hvorfor virker det?
Som en forenklet forklaring på den kombinerede virkning af chrom-magnesium på insulinresistens peger undersøgelsen på at chrom-magnesium regulerer udtrykket af gener, der koder for vigtige dele af  insulinreguleringen.

Ref.
Dou M, et al. Combined chromium and magnesium decreases insulin resistance more effectively than either alone. Asia Pac J Clin Nutr. 2016;25(4):747-53.

 

Om insulinresistens
Ved insulin-resistens er insulinets effekt på cellernes glukoseoptagelse i specielt musklerne nedsat. Tilstanden øger risikoen for fedme, type 2-sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjertesygdom og polycystisk ovariesyndrom.

Om chrom
Chrom er nødvendigt for kroppens omsætning af glukose, protein og fedtstoffer. Det øget effekten af insulin, hvis opgave det er at lukke næring ind i cellerne i form af sukkerstoffer. Indtagelse af jern hæmmer optagelse af chrom. Præparater baseret på chromgær har vist den bedste optagelighed, faktisk også bedre end chrom fra kosten.

Om magnesium
Magnesium spiller en vigtig rolle i kroppens stofskifte ved at indgå i flere hundrede forskellige enzymfunktioner. Det er tidligere vist, at en øget magnesiumindtagelse er knyttet til et lavere fasteblodsukker og insulinniveau samt en nedsat risiko for at udvikle type 2-diabetes.

 

Klik her for at søge mere information om chrom, magnesium og blodsukker

Magnesium sænker risikoen for hjertesygdom og sukkersyge

Grønne grøntsager har et højt magnesiumindhold. Mange supplerer derudover med et dagligt magnesiumtilskud.

Grønne grøntsager har et højt magnesiumindhold. Mange supplerer derudover med et dagligt magnesiumtilskud.

En gruppe kinesiske forskere har gennemgået en række videnskabelige undersøgelser af hjerte-karsygdom og type-2 sukkersyge  med sammenlagt over 1 million deltagere. De undersøgelser der indgik i studiet havde det til fælles, at de også rummede data om deltageres indtagelse af magnesium. Det er der kommet nogle interessante sammenfald ud af, idet forskerne kunne konkludere, at en daglig forøgelse af magnesium i kosten sænkede risikoen for at udvikle hjertesvigt, slagtilfælde, type 2-diabetes og generel risiko for at dø.

Mere nøjagtigt analyserede forskergruppen data om kostens magnesiumindhold og kronisk sygdom fra 40 videnskabelige undersøgelser udgivet fra 1999 til 2016 med samlet deltagelse af mere  end en million personer i ni lande.

Det samlede resultat af forskernes undersøgelse viser, at for hver 100 mg daglig forøgelse af magnesium i kosten var risikoen for at få hjertesvigt nedsat med 22% og risikoen for slagtilfælde var nedsat med 7%.  Risikoen for type-2-diabetes var nedsat med 9% og den generelle dødsrisiko var nedsat med 10%. Med hensyn til risikoen for type-2-diabetes så var den relative risiko sænket med hele 26%, når man sammenlignede dem med det højeste daglige magnesiumindtag med dem med det laveste.

Undersøgelsen er ikke noget endegyldigt bevis for, at magnesium direkte forbygger sygdom, da det er et såkaldt observationsstudie, men det peger på en sandsynlig sammenhæng ikke mindst fordi tidligere undersøgelser af magnesium har peget i samme retning.

Om magnesium
Mineralet magnesium er det er det tredjehyppigste grundstof i Jordens kappe. Hos mennesker er det er et biologisk aktivt stof, som er afgørende for liv. Det skyldes, at alle celler behøver magnesium idet det indgår som en afgørende cofaktor for hundredevis af enzymer involveret i sukkerstofskiftet samt produktionen af proteiner og nukleinsyrer. Dermed er kroppens muskelfunktion også afhængig af magesium.
Det vurderes at forekomsten af magnesiummangel i den generelle befolkning udgør fra 2,5% til 15%. Den hyppigste årsag til mangel på magnesium er en magnesiumfattig kost, men sygdom, høj alkoholindtagelse og stress øger også risikoen for mangel.
De bedste kostkilder til magnesium er fuldkorn, grøntsager, frugt og nødder.

 

Ref.
Fang X, et al. Dietary magnesium intake and the risk of cardiovascular disease, type 2 diabetes, and all-cause mortality: a dose–response meta-analysis of prospective cohort studies. BMC Med. 2016;14(1):210.

Klik her for at søge mere information om magnesium.

 

C-vitamin til hjernen

brain_c

Hjernen er helt suveræn til at trække C-vitamin ud af blodet. Det skyldes et særligt transportprotein kaldet SVCT2.

C-vitaminmangel handler ikke blot om skørbug. Blandt vitaminets mange anerkendte egenskaber er det også kendt for at være en nødvendig faktor for nervesystemets funktion samt for en normal psyke. Alligevel er det overraskende, at ny dansk forskning har vist, at C-vitamin spiller en helt afgørende rolle som hjernens vigtigste antioxidant, og at selv en mindre mangel på C-vitamin kan have varige konsekvenser for hjernens udvikling.

Denne oplysning kan vi sammenholde med, at store befolkningsundersøgelser har vist, at 10-15% af alle voksne i Europa anslås at have C-vitaminmangel, selv om de ikke viser tegn på sygdom, og i andre lande, især udviklingslande, kan denne andel være endnu højere.

En C-vitaminfattig kost er den mest oplagte årsag til mangel på C-vitamin. Rygere forbruger en stor del af kroppens C-vitamin til at afgifte tobaksrøgen og til at gendanne E-vitamin der er blevet ødelagt (oxideret) af tobaksrøgens frie radikaler. Også ufødte og spædbørn er i risiko for C-vitaminmangel, fordi mødre overfører C-vitamin fra deres krop til barnet under graviditeten, og når de ammer. Derudover kan stress og sygdom øge behovet for C-vitamin og dermed forårsage C-vitaminmangel.

Hjernen ”suger” C-vitamin ud af blodet
Et C-vitaminindhold i blodet på omkring 50 mikromol per liter anses for tilstrækkeligt. C-vitaminet fordeler sig meget forskelligt i kroppens forskellige organer med binyrer og hjernen som de organer med det højeste C-vitaminindhold. Hjernen har faktisk et indhold af C-vitamin, der er op mod 100 gange højere end i blodet. Selv når kroppen i længere tid mangler C-vitamin, er hjernen i stand til at  trække C-vitamin ud af blodet og opretholde et C-vitaminniveau på omkring 500 gange blodets indhold, hvilket imidlertid sker på bekostning af resten af kroppen.

Der er naturligvis en grund til, at hjernen opretholder et så højt C-vitamin-niveau. Hjernen har et meget højt indhold af flerumættede fedtsyrer, som er meget følsomme over for oxidativ skade, hvilket C-vitaminet forhindrer. Hos nyfødte og unge hvor hjernen er under udvikling og derfor har et særlig højt stofskifte, der derfor producerer flere frie radikaler og samtidig har et umodent immunforsvar, er C-vitaminet af helt afgørende betydning for at undgå skader på hjernens celler og celledød. Vigtigheden af hjernens høje C-vitaminniveau er vist med mus, der i forsøg blev født uden denne evne i deres hjerner til hurtigt at optage disse store mængder C-vitamin fra blodet. De døde af hjerneblødninger umiddelbart efter fødslen af en slags skørbug i hjernen, kunne man sige.

Marsvin der som unger blev udsat for kronisk C-vitaminmangel, men ikke på skørbugsniveau, udviste betydelig nedsat rumlig hukommelse og havde markant færre nerveceller i dele af hjerneområdet kaldet hippocampus, som blandt andet har betydning for korttidshukommelse, når man sammenlignede med tilsvarende marsvin, der fik tilstrækkeligt C-vitamin.

Senere studier af effekterne af C-vitaminmangel hos marsvin i forstertilstanden og  kort tid efter fødslen viste en formindskelse af deres hippocampus på 10% – 15%. Denne tilstand fortsatte ind i voksenalderen og blev ikke forbedret af efterfølgende tilstrækkeligt C-vitamin.

Varige skader af C-vitaminmangel
Også hos mennesker har undersøgelser vist, at børn der under graviditeten udsættes for vækstbegrænsninger i livmoderen eller bliver født med en meget lav fødselsvægt, skader deres kognitionsevne og har svind af hjernevæv forskellige steder i hjernen. Et væksthæmmet livmoder medfører nedsat optagelse af næringsstoffer og dermed antagelig også af det vigtige C-vitamin. Forskning har vist, at fødselsvægten påvirker udstrækningen af hjernebarken og hjernens størrelse i voksenalderen.

Derudover har flere studier vist, at tilskud af vitamin C med eller uden E-vitamin, nedsætter risikoen for at udvikle Alzheimes syge.

Ud over C-vitamins allerede nævnte funktioner som antioxidant har det også en række andre vigtige funktioner i hjernen. Det medvirker til dannelse og frigivelse af nervesignalstoffer, det fremmer dannelse af kollagen, det regulerer blodkarrenes funktion, det medviker ved dannelse og udvikling af nerveceller samt dannelse af nervernes fedtskeder.

Alle disse funktioner påvirkes negativt ved mangel på C-vitamin og er grunden til, at C-vitaminmangel medfører tab af kognitionsevne.

 

Kort om C-vitamin
C-Vitamin hedder askorbinsyre. Som tilskud anvendes ofte ascorbatformen, for eksempel calciumascorbat, som ikke har syrevirkning i kroppen. De fleste dyr kan danne deres egen ascorbinsyre, men ikke mennesker, som derfor er helt afhængig af at få tilstrækkelige mængder fra kosten.

 

Refs.

Tveden-Nyborg P, Lykkesfeldt J. Vitaminer til hjernen. Aktuel Naturvidenskab 2016;4:8-11.
Hansen SN, et al. Does Vitamin C Deficiency Affect Cognitive development and function? Nutrients. 2014;6(9):3818-46.
Bruno RS, et al. Faster plasma vitamin E disappearance in smokers is normalized by vitamin C supplementation. Free Radic Biol Med. 2006;40(4):689-97.
Walhovd KB, et al. Long-term influence of normal variation in neonatal characteristics on human brain development. PNAS 2012;109(49):20089-94.

Klik her for at søge mere information om C-vitamintilskud

Zink nedsætter risikoen for hjertesygdom hos diabetikere

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen for diabetikere, og derudover kan

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen af zink til diabetikere, og derudover kan zink gavne ved en lang række tilstande, som nævnt i faktaboksen.

Forskning tyder på, at jo mere zink type II-diabetikere har i blodet, desto lavere er deres risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Det er den foreløbige konklusion fra tre forskere fra Australien og New Zealand, der systematisk har gennemgået den forskning, der er lavet på området.

Zink er et livsvigtigt sporstof, som er anerkendt for dets afgørende betydning for vores sundhed på en lang række områder. Zink er en antioxidant, og dets funktioner i kroppen har at gøre med energistofskiftet og vækst. Derudover har zink en række regulerende funktioner af forskellige hormoner og signalstoffer, og det er af stor betydning for vores immunfunktion. Hvad angår udsving i blodsukker og fedt i blodet, så har forskning vist forbedrede målinger af disse faktorer hos type II-diabetikere efter tilskud af zink. Man mener, det skyldes, at hormonet insulin stabiliseres bedre i bugspytkirtlen, hvor det produceres, samt at insulinet fungerer bedre ude i kroppens forskellige væv.

Effekter af zink
Sammenhængen mellem kroppens zinkniveau og risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom og type II-diabetes er ikke blevet grundigt undersøgt. Dyre- og reagenglasforsøg støtter, at zink kan beskytte mod udvikling af åreforkalkning som er en af risikofaktorerne for hjerte-karsygdom. Man mener, det skyldes, at zink styrker blodkarvæggen og modvirker, at fedt og kolesterol i blodet oxideres.  I forsøg hvor man har dyrket endothelceller, dvs. celler der dækker indersiden af blodkarrene, er det blevet vist, at afvigende udgaver af enzymet iNOS danner grundlaget for fejlfunktion af disse celler og dermed udvikling af åreforkalkning. Zink er dog i stand til regulere iNOS-enzymet og derved vende den sygdomsfremmende, inflammatoriske proces i endothelet. Zink har også vist sig at kunne nedsætte dannelse af talgknuder i huden og derudover nedsætte forharskning af fedtstoffer hos kaniner, der blev fodret med en kolesterolrig kost.
Samler man alle disse effekter af zink, tegner der sig et billede af, at zink har en betydende rolle at spille i forebyggelse af hjerte-karsygdom – også når det gælder sekundære komplikationer til disse tilstande.

Tre forskere fra Australien og New Zealand besluttede på baggrund af foreliggende observationsundersøgelser at lave en mere systematisk undersøgelse af zinkindholdet i blod og plasma og risikoen for at udvikle type II-diabetes og hjertekarsygdom. Forskerne gennemgik 14 videnskabelige undersøgelser, der havde de måledata, de skulle bruge.

Lavt zinkindhold, høj sygdomsrisiko
Her fandt de, at zink havde en beskyttende virkning mod risikoen for hjerte-kar-sygdom, som især blev set hos patienter med hjerte-kar-risikofaktorer som type 2-diabetes og patienter der var blevet henvist til koronarangiografi som er en røntgenundersøgelse af hjertets pulsårer. Omsat i tal viste en af undersøgelserne, at type II-diabetikere med et zinkindhold i blodet mindre end 14,1 µmol/liter, havde 37% flere tilfælde af hjerteanfald. En anden undersøgelse af patienter henvist til  koronarangiografi viste, at dem der havde et serumindhold af zink, der var mindre end 11,9 µmol/liter havde en øget risiko for at dø af hjerte-karsygdom.

Referenceområdet for zink er 10-18 µmol/liter (i Danmark: 10-19 µmol/liter). De nærværende data tyder på, at man bør ligge i den øvre ende af referenceområdet, hvis man har de konstaterede risikofaktorer.

Forskerne slutter med at efterlyse mere forskning på området.

 

Ref.
Chu A, et al. Zinc Status and Risk of Cardiovascular Diseases and Type 2 Diabetes Mellitus-A Systematic Review of Prospective Cohort Studies. Nutrients. 2016;8(11).

Zinkregnskabet
I kosten findes zink i frø, korn, nødder, brune ris, bønner, fisk og kød. Da de vegetabilske fødevarer ikke indeholder ret meget zink, kan zinktilskud være en god ide til vegetarer, men også en dem der pga. sport eller andet, sveder meget samt seksuelt aktive mænd, der mister en del zink med hver sædafgang.

 

Eksempler på zinkmangel-symptomer

  • Hos børn og unge: Nedsat vækst og sen kønsmodning
  • Langsom sårheling
  • Nedsat sædkvalitet
  • Hårtab
  • Hudproblemer, acne, eksemlignende udslæt
  • Hvide neglepletter
  • Anoreksi
  • Forringet eller nedsat smags- og lugtesans
  • Nedsat nattesyn
  • Hyppige infektioner
  • Nedsat cognition
  • Træthed

Symptomerne kan være meget forskellige afhængig af alder og køn.

 

Klik her for at søge mere information om zinktilskud.

B12 – et undervurderet vitamin

Mindst 3% af de mellem 20-39 år, 4% af de mellem 40-59 år og 6% af de på 60 år og derover, har B12-mangel i USA. Marginal mangel ses hos15% mellem 20-59 år og mere end 20% af de på 60 år og derover. (Shipton et al. 2015).

Udbredt B12-mangel: Mindst 3% af dem mellem 20-39 år, 4% af dem mellem 40-59 år og 6% af dem på 60 år og derover har B12-mangel i USA. Marginal mangel ses hos 15% mellem 20-59 år og mere end 20% af dem på 60 år og derover. (Shipton et al. 2015).

Det er et tilsyneladende paradoks, at det vitamin vi behøver mindst af også hører til blandt de vitaminer, som de fleste mennesker får for lidt af – især fordi det sjældent skyldes, at det mangler i kosten, men oftere fordi kroppen ikke optager det i tilstrækkelig grad. Millioner af mennesker verden over mangler dette vitamin og herunder masser af danskere. Det vitamin der er tale om er B12-vitaminet, der også hedder cobalamin. Når først problemet er erkendt, kan det heldigvis løses ganske let ved hjælp af stærke B12 tygge- og sugetabletter.

B12-vitaminet produceres kun af bakterier. Tilnavnet det røde vitamin skyldes dets mørkerøde farve. Mangel på B12 foråsager neurologiske lidelser og anæmi. Heldigvis er B12-mangel både nemt at forebygge og behandle, også selv om man ikke er i stand til at optage det fra tarmen.

Den mest almindelige årsag til mangel på vitamin B12 skyldes, at man mangler et stof kaldet intrinsic faktor. Det er et et glykoprotein der dannes af parietalcellerne, som er de celler i mavesækken som producerer mavesyre.

Optagelse af B12 fra tarmen
Typiske kilder til B12 er kød, æg og mælkeprodukter. Normalt får vi omkring 2,4 mikrogram B12 fra kosten, hvoraf kun 50-60% optages i kroppen.

Den normale optagelse af B12 starter i munden, hvor maden tygges og blandes med spyt. Spytkirtlerne producerer også R-protein der beskytter B12-vitaminet mod mavesyren, som sammen med forskellige enzymer frigør B12-vitaminet fra maden. R-proteinet fragter B12 til tolvfingertarmen, hvor intrinsic faktor omslutter B12-vitaminet og transporterer det til den nedre del af tyndtarmen, hvorefter det trænger ud i blodet og lagres i leveren. Vi kan med andre ord ikke optage B12 fra tarmen uden intrinsic faktor.

Perniciøs anæmi
Sygdommen perniciøs anæmi er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber intrinsic faktor. Intrinsic faktor vil også mangle hos personer som kirurgisk har fået fjernet mavesækken helt eller delvis.

Hos ældre mennesker menes B12-mangel at skyldes en kombination af ensidig kost samt nedsat produktion af mavesyre og intrinsic faktor i mavesækken. Sygdom i tyndtarmen hvor tarmslimhinden ikke fungerer ordentligt som for eksempel ved Crohns syge og cøliaki vil medføre B12-mangel. B-12-mangel på grund af B12-fattig kost er sjælden, men veganere samt vegetarer med et lavt indtag af mælkeprodukter og æg risikerer B12-mangel, da B12 kun findes i animalske produkter. Sygdom i bugspytkirtlen kan i sjældne tilfælde forårsage en mangelfuld nedbrydning af protein fra kosten således at B12-vitaminet ikke kan frigøres og bindes til intrinsic faktor. Ved længere tids anvendelse af nogle former for medicin som for eksempel syreneutraliserende midler, kortisonpræparater og medicin mod type 2-sukkersyge risikerer man B12-mangel.

Vitamin B12 råvaren i form af et mørkerødt, krystallinsk pulver.

Det røde vitamin: Vitamin B12 råvaren i form af et mørkerødt, krystallinsk pulver.

Flere slags B12-vitamin
Vitamin B12 findes i flere udgaver. I kosttilskud findes B12 næsten altid som cyanocobalamin. En depotform af cyanocobalamin anvendes også som injektion. For at udnytte cyano-formen af B12 skal cyan-delen erstattes af enten en methyl- eller en adenosylgruppe. Denne konvertering kan være nedsat hos ældre og syge.
Hydroxocobalamin er en anden form for B12 som også er meget anvendt som lægemiddel til injektion. Denne form produceres også af bakterier i tyktarmen, men det antages, at vi ikke har gavn af denne bakterielle B12-produktion, idet B12-vitaminet optages højere oppe i tyndtarmen.

Bedre effekt af methylcobalamin
B12-vitaminet skal for at blive udnyttet omdannes til en aktiv form. Der er to aktive former for B12, som er henholdsvis methylcobalamin og adenosylcobalamin. Især methylcobalamin foretrækkes af mange på grund af dets tilsyneladende bedre udnyttelse. Det bliver i kroppen i længere tid end cyanocobalamin og har en bedre virkning på nervesystemet. Blandt andet medvirker det til reparation af nervernes beskyttende myelinskeder. Det er derfor personer med sklerose vælger methylcobalamin.

B12-vitamin adskiller sig fra de andre B-vitaminer ved, at der normalt findes et lager af vitaminet i leveren. Derudover genbruger kroppen cirka halvdelen af vitaminet, hvilket alt i alt medfører, at der nemt kan gå et par år, i nogle tilfælde op til fire år, før der opstår mangelsymptomer.

B12-vitamin er i praksis ugiftigt og overdosering af vitaminet fra kosten eller fra tilskud kendes ikke, men i form af injektioner kan en for stor dosering medføre allergiske reaktioner.

De mange virkninger af B12
Sammen med andre B-vitaminer medvirker B12 til at omdanne kostens kulhydrater til den glukose som er brændstof til kroppens celler. B12 medvirker i produktionen af nukleinsyre eller DNA, der er forudsætningen for dannelse af alle kroppens celler og som gør det særlig vigtigt for gravide. B12 medvirker sammen med B-vitaminet folsyre til at danne røde blodlegemer i knoglemarven. Det indgår også sammen med folsyre og C-vitamin i kroppens produktion af nervesignalstofferne serotonin, dopamin og noradrenalin, der er af stor betydning for vores mentale velbefindende. B12 indgår også i dannelse og vedligeholdelse af de fedtskeder der dækker og beskytter nerverne og som er vigtige for deres funktion. En virkelig vigtig funktion af B12 er, at det sammen med folsyre og vitamin B6 medvirker til at sænke niveauet af det sundhedsskadelige stofskifteprodukt homocystein, der menes at være involveret i en lang række sygdomme, som for eksempel knogleskørhed. Hud, hår og negle har også gavn af vitamin B12, idet det indgår i celledelingen. B12 modvirker rødme, tør hud, inflammation og akne. Det medvirker også til stærkere negle og hår.

B12 og akne
Vitamin B212 kan hos enkelte fremme udbrud af akne. Det skyldes, at B12 fremmer hudbakterien Propionibacterium acnes’ stofskifte og får den til at udskille et inflammationsfremmende stof, som kan udvikle sig til en bums.

Diagnosticering af B12-mangel
Der er forskellige tests til at undersøge for B12-mangel, men ikke alle er lige pålidelige. Ved Schillingtesten får man en indsprøjtning med B12 samt kapsler med en lille mængde radioaktivt mærket sporstof. Herefter opsamles al urin de følgende 24 timer, hvilket gør de muligt at vurdere tarmens optagelsen af B12.

B12-mangel kan også konstateres med en blodprøve.  Man kan for eksempel måle blodets indhold af homocystein eller metylmalonat, stoffer som begge vil være for høje ved B12-mangel. I dag måler man oftere blodets indhold af antistoffer rettet mod intrinsic faktor og parietalceller.

Symptomer på B12-mangel

  • Nerveskader / snurren og følelsesløshed i hænder og fødder / gangbesvær
  • Træthed, hjertebanken
  • Blodmangel / abnorme forstadier til blodlegemer
  • Svimmelhed, åndenød
  • Rød, glat tunge
  • Svækket hukommelse
  • Hovedpine
  • Nedsat smagssans / appetitløshed
  • Psykisk sygdom / angst og forvirring /depression /demens
  • Kronisk stress
  • Knogleskørhed
  • Fordøjelsesproblemer
  • Sår på huden
  • Hyperpigmentering: Mørke områder på hænder og fødder
  • Vitiligo: Hudområder uden pigmentering
  • Hår der gråner meget hurtigt, pludselig pletskaldethed
  • Gangbesvær / koordineringsbesvær

Hvem kan have gavn af tilskud med B12?

  • Personer med ovenstående symptomer bør overveje tilskud af B12
  • Personer med perniciøs anæmi
  • Vegetarer og veganere
  • Personer med nerveskader og -smerter
  • Ældre, nogle vil hævde, at stort set alle over 40 år vil have gavn af tilskud
  • Alkoholikere
  • Personer med for lidt mavesyre
  • Personer med tarmbetændelse
  • Personer der har fået fjernet dele af tarmen
  • Rygere
  • Personer med sklerose
  • Personer med skjoldbruskkirtelproblemer
  • Personer der spiser meget mad med det 3. krydderi, som hæmmer dannelse af intrinsic faktor
  • Personer der får medicinen metformin mod type 2 sukkersyge
  • Personer i hormonbehandling, muligvis p-pillebrugere og gravide

Behandling af B12-mangel
Som udgangspunkt er tilskud af B12 sikkert og i mange tilfælde effektivt, men selv om man spiser kød eller får et tilskud af vitamin B12 i sin vitaminpille, er det ingen garanti for, at det også optages i kroppen. Hos lægen kan man få depotindsprøjtninger med B12 i en muskel, hvilket omgår de mange steder i fordøjelseskanalen, hvor det kan gå galt.

Methylcobalamin til nervesystemet
Sklerose er allerede nævnt. Generelt ved lidelser og smerter relateret til nervesystemet kan tilskud af methylcobalamin i mange tilfælde gavne, idet denne form af B12 optages bedst af nervecellerne. Undersøgelser har blandt andet vist, at methylcobalamin har forbedret overførslen af nervesignaler hos personer med diabetisk neuropati, ligesom det har været i stand til at nedsætte nervesmerter, blandt andet hos personer med trigeminusneuralgi.

Sugetabletter lige så effektive som injektioner
Forskning har vist, at en daglig dosis B12 i form af sugetabletter med mindst 1000 µg vitamin er i stand til at opretholde et normalt niveau af B12 i blodet, også hos dem der af forskellige årsager ikke er i stand til at optage det fra tarmen. Med denne metode omgås fordøjelseskanalen også, idet B12-vitaminet optages gennem mundslimhinden og trænger ud i blodet via såkaldt passiv diffusion. Mange af disse tabletter vil også kunne anvendes af vegetarer og veganere.

Da B-vitaminer samarbejder i kroppen, kan det være en god idé at supplere B12 med et multivitamintilskud der rummer hele B-komplekset på i alt otte B-vitaminer.
Grænseværdien for B12-mangel ligger ved 150 pmol/l. Et optimalt niveau i blodet anses for at være omkring 400-450 pmol/l, ifølge Scleroseforeningen.

Historie
Vitamin B12 blev først isoleret og krystalliseret af biokemikeren Karl Folkers efter Anden Verdenskrig. Det var i øvrigt også Karl Folkers, der opdagede coenzym Q10s kemiske struktur. B12 blev oprindeligt kaldt cyanocobalamin, indtil det blev opdaget, at cyan-delen af denne forbindelse ikke hørte til selve vitaminet og at det var det gule adenosylcobalamin og det røde methylcobalamin der var de biologisk, aktive former. Begge fungerer som coenzymer i kroppen.

Refs.
Stabler SP, et al. Vitamin B12 deficiency as a worldwide problem. Annu Rev Nutr. 2004;24:299-326.
Tucker KL, et al. Plasma vitamin B-12 concentrations relate to intake source in the Framingham Offspring study. Am J Clin Nutr. 2000;71(2):514-22.
Oh R, et al. Vitamin B12 deficiency. Am Fam Physician. 2003;67(5):979-86.
Reynolds E. Vitamin B12, folic acid, and the nervous system. Lancet Neurol. 2006;5(11):949-60.
Sharabi A, et al. Replacement therapy for vitamin B12 deficiency: comparison between the sublingual and oral route. Br J Clin Pharmacol. 2003;56(6):635-8.
Zhang M, et al. Methylcobalamin: A Potential Vitamin of Pain Killer. Neural Plast. 2013;2013:424651.
Shipton MJ, et al. Vitamin B12 deficiency – A 21st century perspective. Clin Med (Lond). 2015;15(2):145-50.

Klik her for at søge mere information om aktivt B12-vitamin

Tre tilskud mod Post-traumatisk stress

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Reaktioner på voldsomme traumatiske begivenheder kan forsvinde efter nogen tid, men ikke sjældent lever nogle med invaliderende, psykiske følgevirkninger i årevis. Støtte og psykologhjælp hjælper, og derudover findes der en række kosttilskud som erfaringsvis hjælper, og hvoraf nogle også er undersøgt i videnskabelige undersøgelser med god effekt. Det seneste eksempel på dette er, at omega-3 fedtsyren EPA har reduceret symptomer hos personer med lidelsen post-traumatisk stress (PTSD).

I det aktuelle forskningseksempel gav en gruppe japanske forskere ledet af Dr. Yutaka Matsuoka omega-3 fedtsyrer til en gruppe patienter med alvorlige fysiske kvæstelser og PTSD-symptomer, omend de fleste ikke var af alvorlig karakter. Der deltog 110 patienter i undersøgelsen. I 12 uger fik ca. halvdelen af patienterne en daglig portion af omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe, der fik en blanding af planteolier med kun 3% fiskeolie (omega 3).

Virkninger af EPA
Ved at sammenholde blodprøver med en standardiseret såkaldt CAPS-skala til vurdering af graden af PTSD kunne undersøgelsen vise, at hos gruppen der havde fået omega-3, var optagelsen god. Det fremgik også, at EPA, men ikke DHA, bedrede PTSD-symptomerne og at mængden af omega-6 fedtsyren archidonsyre faldt. Disse resultater var statistisk sikre. I placebogruppen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem forandringer i kroppens fedtsyreniveau og deres CAPS-score.

Undersøgelser har vist, at PTSD-patienter har tegn på forhøjet inflammation i kroppen, som EPA kan reducere. Desuden har forskningen også vist, at høje doser EPA kan mindre depression.

EPA findes i størst mængde i fiskeolie.

Selentilskud
EPA fra fiskeolie er imidlertid ikke den eneste type tilskud, der har vist en god effekt på PTSD. Også sporstoffet selen er blevet videnskabeligt undersøgt mod lidelsen. En lettisk doktorafhandling af Vladimir Voicehovskis fra 2012 omhandler et placebokontrolleret studie med krigsveteraner som fik 200 mikrogram selen dagligt, hvilket er en relativt høj dosering, men det var den dosering, som blev vurderet optimal. Deltagerne i forskningsprojektet kan som udgangspunkt have haft lave niveauer i kroppen, da Letland hører til blandt Europas mange selenfattige områder.

Voicehovskis skriver i konklusionen, at der er pålidelig sammenhæng mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress. Selen som antioxidanttilskud under en mission kan reducere parametre for oxidativ stress. Selen i form af antioxidanttilskud under en mission kan minimere forekomsten PTSD og symptomernes sværhedsgrad.

Melatonintilskud
Forskning tyder på, at når kroppens natlige produktion af hormonet melatonin forstyrres de første 48 timer efter et traume, stiger personens risiko for PTSD. Tilskud af melatonin før sengetid kan understøtte et sundt søvnmønster, hukommelsen og andre funktioner i kroppen, hvilket kan minimere sværhedsgraden af PTSD. University of Maryland angiver en dosering mellem 1 – 6 mg.

Den mest anvendte dosering af melatonin er 3 mg før sengetid.

Kort om PTSD
PTSD kan opstå hos personer der har overlevet eller været vidne til naturkatastrofer, ulykker eller terroristangreb, været udsat for sexuelle overgreb og ikke mindst hos personer i højrisiko-jobs som politimand, brandmand og soldat samt hos personer med psykiske lidelser. PTSD kan opstå kort eller længere tid efter hændelsen. Eksempler på PTSD-symptomer er ubehagelige minder om den traumatiske begivenhed, mareridt, en følelse af adskilthed fra familie og venner, konstant på vagt over for mulig fare, irritabel, vred, depressiv, manglende håb, evt. skyldfølelse, koncentrationsbesvær, hurtig puls, forhøjet blodtryk, hovedpine og søvnproblemer.
Uden behandling kan tilstanden forværres.

Kilde: University of Maryland

 

Refs.
Matsuoka YJ, et al. Change in blood levels of eicosapentaenoic acid and posttraumatic stress symptom: A secondary analysis of data from a placebo-controlled trial of omega3 supplements. J Affect Disord. 2016;205:289-91.

Voicehovskis V: Posttraumatic Stress Disorder and Oxidative Stress Parameters Assessment and Correction by means of Antioxidants in Contingent of International Operations. PhD Dissertation 2012.

McFarlane AC, et al. The relationship between urinary melatonin metabolite excretion and posttraumatic symptoms following traumatic injury. J Affect Disord. 2010;127(1-3):365-9.

Klik her for at søge mere information om nyttige stoffer mod PTSD

D-vitamin forebygger ADHD og astma hos børn

Børn hvis mødre har har fået tilstrækkeligt D-vitamin under graviditeten føder sundere børn.

Børn hvis mødre har har fået tilstrækkeligt D-vitamin under graviditeten føder sundere børn.

Der forskes stadig på livet løs i effekter af D-vitamin mod en lang række helbredsproblemer. Senest har danske forskere under ledelse af Mats Mossin lavet en undersøgelse, der har vist en mulig sammenhæng mellem et lavt indhold af D-vitamin i navlesnorsblod og en høj risiko for at barnet udvikler ADHD.
En anden gruppe forskere har tilsvarende vist, at D-vitamin i fosterperioden beskytter banet mod astma og luftvejsinfektioner.

Faktisk viste den danske undersøgelse, som blev offentliggjort i Australien & New Zealand Journal of Psychiatry, at risikoen for at barnet vil udvikle ADHD falder med 11% hver gang indholdet af D-vitamin i blodet øges med 10 nmol/l.

I undersøgelsen anvendte forskerne data fra 1233 navlestrengsblodprøver sammenholdt med oplysninger fra et spørgeskema  i alderen 2½ år, hvorfra det er muligt spore symptomer på begyndende ADHD selv om det endnu ikke er muligt at stille diagnosen så tidligt.

Undersøgelsen viste en klar tendens. De mødre der havde et D-vitamin niveau over gennesnittet, havde også børn med en lavere ADHD score.

Undersøgelsen giver ikke nogen forklaring på, hvordan D-vitamin måtte beskytte mod ADHD. Men andre undersøgelser har vist, at D-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernens tidlige udvikling.

Det er kun ikke-aktiveret D-vitamin, der passerer moderkagen. Fosteret aktiverer selv D-vitamin fra moderen i sin lever og nyrer. Når barnet er født og ammes får det kun beskedne mængder D-vitamin fra modermælken, og det er normalt utilstrækkeligt til at dække spædbarnets behov.


D-vitamin og børneastma

En international forskergruppe under ledelse af Haixia Feng har undersøgt sammenhængen mellem mængden af D-vitamin i navlesnorsblod eller moderens veneblod og barnets risiko for at udvikle astma og luftvejsinfektioner.

Forskerne konkluderer, at fostre med en øget tilførsel af D-vitamin opnår en nedsat risiko for at udvikle astma og vejrtrækningsproblemer i barndommen. Disse forskningsresultater er iøvrigt overensstemmelse med andre resultater med D-vitamintilskud under graviditeten.

Astma er den mest almindelige kroniske sygdom hos børn globalt, og forekomsten er størst i vestlige, industrialiserede lande.

 

Refs.
Mossin MH, et al. Inverse associations between cord vitamin D and attention deficit hyperactivity disorder symptoms: A child cohort study. Aust N Z J Psychiatry. 2016. E-pub. ahead of print.
Feng H, et al. In utero exposure to 25(OH) D and risk of childhood asthma, wheeze and respiratory tract infections: a meta-analysis of birth cohort studies. J Allergy Clin Immunol. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om D-vitamintilskud.

Nedsæt atopisk eksem med D-vitamin

Atopisk eksem giver udslæt med en nærmest utålelig kløe.

Atopisk eksem giver udslæt med en nærmest utålelig kløe.

To Sydkoreanske forskere har for nylig gennemgået en række videnskabelige studier angående D-vitamins effekt på atopisk eksem og konkluderer, at vitaminet faktisk har en mulig betydende rolle i at lindre denne sygdom. Det er vigtig information, ikke mindst fordi atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark, og fordi den ikke kan kureres, men kun lindres. Også fiskeolie og E-vitamin kan i den forbindelse være nyttige tilskud.

Atopisk eksem kaldes også astmaeksem og børneeksem. Voskne kan også lide af sygdommen, men hos ca. 60 procent forsvinder symptomerne inden puberteten. Ved atopisk eksem er der en kløende inflammation i huden. Huden er tør og inficeres let. Udslættet ses fortrinsvis i bøjefurer. Personerne har et forhøjet niveau af antistoffer af typen IgE.  Sygdommen findes hos 15-20 procent af alle børn og unge, og hyppigheden er steget betydeligt i løbet af de sidste 30 år. Symptomerne behandles konventionelt med fugtighedscreme og binyrebarkhormoner.

Årsager
Man mener, at atopisk eksem skyldes ændring i vores miljø og livsstil. Et eksempel herpå har vi fra tiden før og efter Berlinmurens fald. I tiden umiddelbart før murens fald var kun fem procent af den østtyske befolkning ramt af allergi, hvorimod det tilsvarende antal var 25 procent i den vesttyske befolkning. Ti år efter genforeningen var både boligforhold og fødevaresikkerhed i Østtyskland væsentligt forbedret, men til gengæld var antallet af allergikere femdoblet, således at 25 procent af østtyskerne nu også havde allergi. Det kunne tyde på, at der er noget om den såkaldte hygiejneteori som kort går ud på, at hos børn der vokser op i et miljø, hvor de udsættes for allergener, bliver deres immunsystem mere tilbøjeligt til at tolerere disse allergener, mens børn der vokser op i moderne og mere rene omgivelser er mere tilbøjelige til at udvikle allergi, når de på et senere tidspunkt udsættes for disse allergener.

Selv om denne teori virker troværdig, findes der intet bevis for, at en dårlig hygiejne giver lavere forekomst af allergi.

Vi ved at forskydninger i balancen mellem hvide blodlegemer af typerne Th1 og Th2 medvirker til udvikling af atopisk eksem. Den tørre hud medfører desuden lokale angreb af bakterier som forværrer symptomerne.

Visse kosttilskud hjælper
Kostundersøgelser har vist, at tilskud af omega-3 fedtsyrer, vitamin D og vitamin E kan mindske symptomerne fra atopisk eksem. Hvad angår D-vitamin er der voksende dokumentation fra epidemiologiske og kliniske undersøgelser som tyder på, at D-vitaminmangel kan være en af årsagerne til atopisk eksem. Vi ved for eksempel også, at i områder hvor folk er mindre udsat for UVB-stråling fra sollys, er der en højere forekomst af atopisk eksem. I sådanne områder har D-vitamintilskud i vinterhalvåret haft en gunstig virkning på børn med atopisk eksem.

Laboratorieundersøgelser tyder endvidere på, at vitamin D3 stimulerer aktivering af gener ansvarlige for dannelse af antibakterielle peptider, såsom cathelicidin og beta-defensin, som er med til at forebygge hudinfektioner og dannelse af proteiner, såsom filaggrin, som er nødvendig for hudens yderste lag, hornlaget.

D-vitamin og forebyggelse af sygdom
D-vitamin fungerer som et aktivt steroidhormon i kroppen. Traditionelt er D-vitamin mest kendt for  dets rolle i omsætningen af calcium og fosfor og dermed for knogler og tænders sundhed, men forskning har også dokumenteret, at vitaminet spiller en vigtig rolle inden for områder som hjerte og kredsløb, tumordannelse, infektioner, autoimmune sygdomme samt allergiske sygdomme.

Refs.
Gaeun K, Ji-Hyun B. Vitamin D and atopic dermatitis: A systemic rewiew and meta-analysis. Nutrition. 2016;32(9):913-20.
Lægehåndbogen
Patienthåndbogen

Selen mod Alzheimers?

Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom og årsag til knap to ud af tre tilfælde af demens hos ældre. Selv om vi ved meget om sygdommen, findes der endnu ingen helbredelse for den, men spormineralet selen har udvist nogle lovende egenskaber mod sygdommen.

Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom og årsag til knap to ud af tre tilfælde af demens hos ældre. Selv om vi ved meget om sygdommen, findes der endnu ingen helbredelse for den, men spormineralet selen har udvist nogle lovende egenskaber mod sygdommen.

Der findes flere forskellige behandlingsstrategier mod den frygtede Alzheimers syge, men til dato har ingen af dem vist at være særlig effektive. Forskerne er dog begyndt at se på sporstoffet selen som en ny mulighed.

Alzheimers syge er en neurodegenerativ sygdom, som forårsager dårlig hukommelse, demens og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Man ved, at udviklingen af Alzheimers syge involverer en lang række biokemiske processer i hjernen, og der findes adskillige behandlingsstrategier, som sigter efter at regulere disse processer, men indtil videre har ingen af dem vist at være særlig effektive.

Skandinaver mangler selen
Som noget nyt er videnskaben begyndt at se nærmere på, om sporstoffet selen eventuelt kan anvendes. Man ved, at skandinaver har et relativt lavt selenindhold i kroppen sammenlignet med andre befolkninger. Samtidig har forskerne observeret, at selen indvirker på forskellige dele af hjernen og måske derfor kan anvendes i forebyggelse og behandling af Alzheimers syge.

Antioxidant-egenskaber
Selen indbygges i selenoproteinet glutathionperoxidase, der har antioxidant-egenskaber og derved beskytter mikrotubulli i nervecellerne. Mikrotubulli er en slags mikroskopiske, hule rørstrukturer i nervecellerne, som blandt andet er involveret i transport af stoffer samt celledeling. Forstyrrelser i disse mikrotubulli kan fremme udviklingen af Alzheimers syge.

Forebygger mentalt forfald
Glutathionperoxidase er kun et af omtrent 25-30 forskellige selenoproteiner, som afhænger af selen. Et andet er selenoprotein P (SePP), som synes at være af særlig betydning for hjernen og dens nerveceller.  SePP indeholder 10 gange mere selen end glutathionperoxidase. I laboratorieforsøg har SePP vist at kunne hæmme dannelsen af den såkaldte amyloide plak, som er et af de karakteristiske træk ved Alzheimers syge. Amyloid består af særlige kæder af aminosyrer (peptider), og denne amyloide plak kan forårsage oxidativ stress og mikroinflammation i hjernen. Undersøgelser udført på mennesker har da også peget på en mulig sammenhæng imellem lavt selenniveau og udvikling af mentalt forfald.

Beskytter hukommelsen
Endelig har forsøg vist, at selen kan mindske fosforylering af tau, som er et protein, der findes inde i hjernenerverne. Fosforylering vil sige, at der tilføjes en fosfat, og hvis denne fosfat-tilførsel bliver for voldsom, bliver tau-proteinet uopløseligt, hvilket kan hæmme hukommelsen og give inflammation. Selen forebygger således denne protein-sammenfiltring, som man ser hos personer med Alzheimers syge.

Det er for tidligt at sige, om selen-tilskud kan anvendes forebyggende og terapeutisk ved Alzheimers syge. Dog er der meget, der tyder på, at stoffet spiller en biokemisk rolle ved at hæmme nogle af de processer, som man ved kan føre til udviklingen af Alzheimer syge, og det i forvejen er et næringsstof, som skandinaver har relativt lavt indhold af i kroppen, giver det god mening at se nærmere på de virkningsmekanismer, som ser ud til at være relevante.

Kilder
Aaseth J, et al. Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals 2016. E-pub ahead of print.

Klik her for at læse mere om forebyggelse og behandling med selen.

Tilstrækkeligt selen kræver tilskud

Fish_oysters

En dansk undersøgelse har med al tydelighed demonstreret vanskeligheden ved at opnå et tilstrækkeligt selenniveau i blodet fra kosten alene.

Danskernes indtag af det livsvigtige spormineral selen fra kosten er lavere end det niveau som antages at give den bedste beskyttelse mod en række kroniske sygdomme, herunder visse kræftformer. På den baggrund blev der i 2010 påbegyndt et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, DTU og Kræftens bekæmpelse. Formålet var at undersøge, om et øget indtagelse af selenholdige fisk og skaldyr kunne reducere kræft hos danskerne.

I undersøgelsen som varede i 26 uger indgik 102 raske mænd og kvinder mellem 48-76 år. De var alle ikke-rygere, havde et lavt alkoholforbrug, spiste ikke kosttilskud og deres indtagelse af fisk og skaldyr var under 300 g om ugen. De blev inddelt i to sammenlignelige grupper, hvor halvdelen fik 1000 g fisk og skaldyr om ugen svarende til cirka 50 µg selen om dagen, og den anden halvdel skulle fortsætte med deres sædvanlige kost og fungerede som kontrolgruppe.

De blodprøver der blev taget i forbindelse med undersøgelsen viste, at selv om gruppen der spiste fisk og skaldyr i mængder, der var mere end syv gange højere end gennemsnittet i Danmark og gav en statistisk sikker forøgelse af selenindholdet i plasma og blod, så var den lavere end forskerne havde forventet og ikke høj nok til at nå det estimerede kræfthæmmende niveau.

Om selen
Danskernes gennesnitlige selenindhold i blodet er mellem 90 – 100 ng/ml. Det svarer til en selenindtagelse på 40 – 50 µg om dagen. For at nå op på et niveau, hvor selen får de ønskede kræfthæmmende virkninger, skal indholdet i blod og plasma ligge mellem 120 – 160 ng/ml.

Sporstoffet selen har vigtige stofskiftefunktioner i kroppen. Det er samtidig en betydende antioxidant og har inflammationshæmmende egenskaber. Selen udøver sine forskellige virkninger ved at indgå i en række såkaldte selenoproteiner. Ved en for lav selenindtagelse bliver de mest kritiske selenoproteiner – forkortet Gpx og SelP – ikke mættet med selen og vil derfor ikke fungere optimalt. Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at selen beskytter mod kræft i prostata, tyktarm og lunger samt brystkræft hos kvinder.

Selen fra fødevarer
Voksne danskeres gennemsnitlige indtag af fisk er 130 g om ugen. Fisk og skaldyr er generelt en vigtig kostkilde til selen i et land som Danmark, hvor landbrugsjorden er relativt selenfattig, selv om optageligheden af selen fra disse kilder er lavere end fra andre potentielt selenrige fødevarer som for eksempel hvidløg, nødder, bønner, ølgær og fuldkornprodukter. Indholdet af selen i disse fødevarer svinger også meget alt efter selenindholdet i den jord, de har vokset i. Hvede dyrket i midtvesten i USA indeholder således langt mere selen end hvede dyrket i Danmark.

Fisk og skaldyr
I Danmark er fisk og skaldyr som muslinger og østers vores rigeste kilde til selen, men optageligheden er relativt lav (56-88%) ligesom indholdet af selen herfra kan variere meget. En faktor der kan spille ind er, at miljøgiften kviksølv binder selen og hæmmer derved dets tilgængelighed i kroppen. Disse miljøgifte, herunder dioxin, samt mulig smitte med vira er med til at begrænse folks lyst til at spise ugentlige store doser fisk og skaldyr. Kød er dog også en vigtig selenkilde.

Selengær overlegent
Forskellige selenkilder fra kosttilskud har også en meget forskellig optagelighed. Organisk bundet selen fra selengær har i undersøgelser vist den højeste og mest stabile optagelighed. En undersøgelsen med 100 µg selengær dagligt gav således et selenindhold i plasma på 165 ng/ml, hvilket ikke realistisk opnås med en kost rig på fisk og skaldyr.

Priser
Vi bør helt sikkert spise mere fisk i Danmark, men et kilo om ugen er urealistisk for de fleste. Endnu en ting der gør det svært for fiskemåltidene at konkurrere med en daglig selentablet er prisen. Et aspekt som den ovennævnte undersøgelse ikke adresserer er prisen på fisk og skaldyr. Prisen kan svinge, men alt efter hvilken slags fisk man vælger, ligger prisen på et kg fisk fra ca. 50,- til 250,- kr. Muslinger: 75,- kr. kiloet og 12 stk østers fra 250 – 400 kr alt efter størrelse. Hvis man overvejende spiser fisk og skaldyr for deres indhold af selen, er det et særdeles dyrt selentilskud.

Refs.

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.
Ravn-Haren G, et al. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolizing enzymes in healthy volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br. J. Nutr. 2008;99:1190-98

Klik her for at søge mere information om selen