B12 – et undervurderet vitamin

Mindst 3% af de mellem 20-39 år, 4% af de mellem 40-59 år og 6% af de på 60 år og derover, har B12-mangel i USA. Marginal mangel ses hos15% mellem 20-59 år og mere end 20% af de på 60 år og derover. (Shipton et al. 2015).

Udbredt B12-mangel: Mindst 3% af dem mellem 20-39 år, 4% af dem mellem 40-59 år og 6% af dem på 60 år og derover har B12-mangel i USA. Marginal mangel ses hos 15% mellem 20-59 år og mere end 20% af dem på 60 år og derover. (Shipton et al. 2015).

Det er et tilsyneladende paradoks, at det vitamin vi behøver mindst af også hører til blandt de vitaminer, som de fleste mennesker får for lidt af – især fordi det sjældent skyldes, at det mangler i kosten, men oftere fordi kroppen ikke optager det i tilstrækkelig grad. Millioner af mennesker verden over mangler dette vitamin og herunder masser af danskere. Det vitamin der er tale om er B12-vitaminet, der også hedder cobalamin. Når først problemet er erkendt, kan det heldigvis løses ganske let ved hjælp af stærke B12 tygge- og sugetabletter.

B12-vitaminet produceres kun af bakterier. Tilnavnet det røde vitamin skyldes dets mørkerøde farve. Mangel på B12 foråsager neurologiske lidelser og anæmi. Heldigvis er B12-mangel både nemt at forebygge og behandle, også selv om man ikke er i stand til at optage det fra tarmen.

Den mest almindelige årsag til mangel på vitamin B12 skyldes, at man mangler et stof kaldet intrinsic faktor. Det er et et glykoprotein der dannes af parietalcellerne, som er de celler i mavesækken som producerer mavesyre.

Optagelse af B12 fra tarmen
Typiske kilder til B12 er kød, æg og mælkeprodukter. Normalt får vi omkring 2,4 mikrogram B12 fra kosten, hvoraf kun 50-60% optages i kroppen.

Den normale optagelse af B12 starter i munden, hvor maden tygges og blandes med spyt. Spytkirtlerne producerer også R-protein der beskytter B12-vitaminet mod mavesyren, som sammen med forskellige enzymer frigør B12-vitaminet fra maden. R-proteinet fragter B12 til tolvfingertarmen, hvor intrinsic faktor omslutter B12-vitaminet og transporterer det til den nedre del af tyndtarmen, hvorefter det trænger ud i blodet og lagres i leveren. Vi kan med andre ord ikke optage B12 fra tarmen uden intrinsic faktor.

Perniciøs anæmi
Sygdommen perniciøs anæmi er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber intrinsic faktor. Intrinsic faktor vil også mangle hos personer som kirurgisk har fået fjernet mavesækken helt eller delvis.

Hos ældre mennesker menes B12-mangel at skyldes en kombination af ensidig kost samt nedsat produktion af mavesyre og intrinsic faktor i mavesækken. Sygdom i tyndtarmen hvor tarmslimhinden ikke fungerer ordentligt som for eksempel ved Crohns syge og cøliaki vil medføre B12-mangel. B-12-mangel på grund af B12-fattig kost er sjælden, men veganere samt vegetarer med et lavt indtag af mælkeprodukter og æg risikerer B12-mangel, da B12 kun findes i animalske produkter. Sygdom i bugspytkirtlen kan i sjældne tilfælde forårsage en mangelfuld nedbrydning af protein fra kosten således at B12-vitaminet ikke kan frigøres og bindes til intrinsic faktor. Ved længere tids anvendelse af nogle former for medicin som for eksempel syreneutraliserende midler, kortisonpræparater og medicin mod type 2-sukkersyge risikerer man B12-mangel.

Vitamin B12 råvaren i form af et mørkerødt, krystallinsk pulver.

Det røde vitamin: Vitamin B12 råvaren i form af et mørkerødt, krystallinsk pulver.

Flere slags B12-vitamin
Vitamin B12 findes i flere udgaver. I kosttilskud findes B12 næsten altid som cyanocobalamin. En depotform af cyanocobalamin anvendes også som injektion. For at udnytte cyano-formen af B12 skal cyan-delen erstattes af enten en methyl- eller en adenosylgruppe. Denne konvertering kan være nedsat hos ældre og syge.
Hydroxocobalamin er en anden form for B12 som også er meget anvendt som lægemiddel til injektion. Denne form produceres også af bakterier i tyktarmen, men det antages, at vi ikke har gavn af denne bakterielle B12-produktion, idet B12-vitaminet optages højere oppe i tyndtarmen.

Bedre effekt af methylcobalamin
B12-vitaminet skal for at blive udnyttet omdannes til en aktiv form. Der er to aktive former for B12, som er henholdsvis methylcobalamin og adenosylcobalamin. Især methylcobalamin foretrækkes af mange på grund af dets tilsyneladende bedre udnyttelse. Det bliver i kroppen i længere tid end cyanocobalamin og har en bedre virkning på nervesystemet. Blandt andet medvirker det til reparation af nervernes beskyttende myelinskeder. Det er derfor personer med sklerose vælger methylcobalamin.

B12-vitamin adskiller sig fra de andre B-vitaminer ved, at der normalt findes et lager af vitaminet i leveren. Derudover genbruger kroppen cirka halvdelen af vitaminet, hvilket alt i alt medfører, at der nemt kan gå et par år, i nogle tilfælde op til fire år, før der opstår mangelsymptomer.

B12-vitamin er i praksis ugiftigt og overdosering af vitaminet fra kosten eller fra tilskud kendes ikke, men i form af injektioner kan en for stor dosering medføre allergiske reaktioner.

De mange virkninger af B12
Sammen med andre B-vitaminer medvirker B12 til at omdanne kostens kulhydrater til den glukose som er brændstof til kroppens celler. B12 medvirker i produktionen af nukleinsyre eller DNA, der er forudsætningen for dannelse af alle kroppens celler og som gør det særlig vigtigt for gravide. B12 medvirker sammen med B-vitaminet folsyre til at danne røde blodlegemer i knoglemarven. Det indgår også sammen med folsyre og C-vitamin i kroppens produktion af nervesignalstofferne serotonin, dopamin og noradrenalin, der er af stor betydning for vores mentale velbefindende. B12 indgår også i dannelse og vedligeholdelse af de fedtskeder der dækker og beskytter nerverne og som er vigtige for deres funktion. En virkelig vigtig funktion af B12 er, at det sammen med folsyre og vitamin B6 medvirker til at sænke niveauet af det sundhedsskadelige stofskifteprodukt homocystein, der menes at være involveret i en lang række sygdomme, som for eksempel knogleskørhed. Hud, hår og negle har også gavn af vitamin B12, idet det indgår i celledelingen. B12 modvirker rødme, tør hud, inflammation og akne. Det medvirker også til stærkere negle og hår.

B12 og akne
Vitamin B212 kan hos enkelte fremme udbrud af akne. Det skyldes, at B12 fremmer hudbakterien Propionibacterium acnes’ stofskifte og får den til at udskille et inflammationsfremmende stof, som kan udvikle sig til en bums.

Diagnosticering af B12-mangel
Der er forskellige tests til at undersøge for B12-mangel, men ikke alle er lige pålidelige. Ved Schillingtesten får man en indsprøjtning med B12 samt kapsler med en lille mængde radioaktivt mærket sporstof. Herefter opsamles al urin de følgende 24 timer, hvilket gør de muligt at vurdere tarmens optagelsen af B12.

B12-mangel kan også konstateres med en blodprøve.  Man kan for eksempel måle blodets indhold af homocystein eller metylmalonat, stoffer som begge vil være for høje ved B12-mangel. I dag måler man oftere blodets indhold af antistoffer rettet mod intrinsic faktor og parietalceller.

Symptomer på B12-mangel

  • Nerveskader / snurren og følelsesløshed i hænder og fødder / gangbesvær
  • Træthed, hjertebanken
  • Blodmangel / abnorme forstadier til blodlegemer
  • Svimmelhed, åndenød
  • Rød, glat tunge
  • Svækket hukommelse
  • Hovedpine
  • Nedsat smagssans / appetitløshed
  • Psykisk sygdom / angst og forvirring /depression /demens
  • Kronisk stress
  • Knogleskørhed
  • Fordøjelsesproblemer
  • Sår på huden
  • Hyperpigmentering: Mørke områder på hænder og fødder
  • Vitiligo: Hudområder uden pigmentering
  • Hår der gråner meget hurtigt, pludselig pletskaldethed
  • Gangbesvær / koordineringsbesvær

Hvem kan have gavn af tilskud med B12?

  • Personer med ovenstående symptomer bør overveje tilskud af B12
  • Personer med perniciøs anæmi
  • Vegetarer og veganere
  • Personer med nerveskader og -smerter
  • Ældre, nogle vil hævde, at stort set alle over 40 år vil have gavn af tilskud
  • Alkoholikere
  • Personer med for lidt mavesyre
  • Personer med tarmbetændelse
  • Personer der har fået fjernet dele af tarmen
  • Rygere
  • Personer med sklerose
  • Personer med skjoldbruskkirtelproblemer
  • Personer der spiser meget mad med det 3. krydderi, som hæmmer dannelse af intrinsic faktor
  • Personer der får medicinen metformin mod type 2 sukkersyge
  • Personer i hormonbehandling, muligvis p-pillebrugere og gravide

Behandling af B12-mangel
Som udgangspunkt er tilskud af B12 sikkert og i mange tilfælde effektivt, men selv om man spiser kød eller får et tilskud af vitamin B12 i sin vitaminpille, er det ingen garanti for, at det også optages i kroppen. Hos lægen kan man få depotindsprøjtninger med B12 i en muskel, hvilket omgår de mange steder i fordøjelseskanalen, hvor det kan gå galt.

Methylcobalamin til nervesystemet
Sklerose er allerede nævnt. Generelt ved lidelser og smerter relateret til nervesystemet kan tilskud af methylcobalamin i mange tilfælde gavne, idet denne form af B12 optages bedst af nervecellerne. Undersøgelser har blandt andet vist, at methylcobalamin har forbedret overførslen af nervesignaler hos personer med diabetisk neuropati, ligesom det har været i stand til at nedsætte nervesmerter, blandt andet hos personer med trigeminusneuralgi.

Sugetabletter lige så effektive som injektioner
Forskning har vist, at en daglig dosis B12 i form af sugetabletter med mindst 1000 µg vitamin er i stand til at opretholde et normalt niveau af B12 i blodet, også hos dem der af forskellige årsager ikke er i stand til at optage det fra tarmen. Med denne metode omgås fordøjelseskanalen også, idet B12-vitaminet optages gennem mundslimhinden og trænger ud i blodet via såkaldt passiv diffusion. Mange af disse tabletter vil også kunne anvendes af vegetarer og veganere.

Da B-vitaminer samarbejder i kroppen, kan det være en god idé at supplere B12 med et multivitamintilskud der rummer hele B-komplekset på i alt otte B-vitaminer.
Grænseværdien for B12-mangel ligger ved 150 pmol/l. Et optimalt niveau i blodet anses for at være omkring 400-450 pmol/l, ifølge Scleroseforeningen.

Historie
Vitamin B12 blev først isoleret og krystalliseret af biokemikeren Karl Folkers efter Anden Verdenskrig. Det var i øvrigt også Karl Folkers, der opdagede coenzym Q10s kemiske struktur. B12 blev oprindeligt kaldt cyanocobalamin, indtil det blev opdaget, at cyan-delen af denne forbindelse ikke hørte til selve vitaminet og at det var det gule adenosylcobalamin og det røde methylcobalamin der var de biologisk, aktive former. Begge fungerer som coenzymer i kroppen.

Refs.
Stabler SP, et al. Vitamin B12 deficiency as a worldwide problem. Annu Rev Nutr. 2004;24:299-326.
Tucker KL, et al. Plasma vitamin B-12 concentrations relate to intake source in the Framingham Offspring study. Am J Clin Nutr. 2000;71(2):514-22.
Oh R, et al. Vitamin B12 deficiency. Am Fam Physician. 2003;67(5):979-86.
Reynolds E. Vitamin B12, folic acid, and the nervous system. Lancet Neurol. 2006;5(11):949-60.
Sharabi A, et al. Replacement therapy for vitamin B12 deficiency: comparison between the sublingual and oral route. Br J Clin Pharmacol. 2003;56(6):635-8.
Zhang M, et al. Methylcobalamin: A Potential Vitamin of Pain Killer. Neural Plast. 2013;2013:424651.
Shipton MJ, et al. Vitamin B12 deficiency – A 21st century perspective. Clin Med (Lond). 2015;15(2):145-50.

Klik her for at søge mere information om aktivt B12-vitamin

Børn med migræne mangler vitaminer

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

En stor procentdel af børn og unge med migræne synes at lide af en mindre, men muligvis betydende mangel på D-vitamin, vitamin B2 og det vitaminlignende stof coenzym Q10. Denne konklusion kommer fra Dr. Suzanne Hagler og hendes forskerkolleger, der arbejder på et børnehospital i Cincinnati og som præsenterede nyheden på en hovedpinekongres i San Diego den 10. juni.

De fleste deltagere i forskernes undersøgelse fik forebyggende migræne-medicin og nogle få fik vitamintilskud, så forskerne kunne ikke ud fra det foreliggende materiale konkludere med sikkerhed, at tilskud af disse stoffer vil hjælpe mod migræneanfald. Tidligere forskning med tilskud af disse stoffer har vist modstridende resultater, skriver de. Der er derfor behov for yderligere forskning på området, konkluderer forskerne.

Dr. Haglers undersøgelse fik sine informationer fra en database over patienter med migræne, som havde fået taget blodprøver hvorfra indholdet af D-vitamin, riboflavin (vitamin B2), coenzym Q10 og folat (vitamin B9) var blevet målt.

Forskerne fandt, at der var flere piger og unge kvinder end drenge og unge mænd der havde mangel på coenzym Q10 ved undersøgelsens start. Drenge og unge mænd var mere tilbøjelige til at have D-vitaminmangel. Det var uklart, om der var folatmangel. Patienter med kronisk migræne var mere tilbøjelige til at mangle coenzym Q10 og riboflavin end dem med såkaldt episodisk migræne.

Tidligere forskning
Både Q10 og riboflavin indgår i kroppens energistofskifte og har i en række tidligere videnskabelige studier vist sig effektive i behandlingen af migræne.
Et lille, kontrolleret studie fra 1998 med 55 migrænepatienter der i tre måneder fik høje doser af riboflavin på 400 mg dagligt, hvilket langt overstiger ADT, viste, at over halvdelen af deltagerne opnåede mere end en 50% forbedring af deres symptomer. Studiet viste samtidig, at denne dosering generalt blev tålt godt.

Stoffet Q10 skiller sig ud som det vitamin / vitaminlignende stof, der tidligere er lavet mest migræneforskning med.

I 2002 udkom et åbent studie i tidsskriftet Cephalalgia med 32 patienter (26 kvinder og 6 mænd) der led af anfaldsvis migræne med og uden aura. De fik 150 mg Q10 dagligt. Efter tre måneders behandling havde 61% af deltagerne mere end 50% færre anfald.

I 2005 udkom et dobbeltblindet studie i tidsskriftet Neurology med 42 migrænepatienter, som viste, at tre måneders behandling med 100 mg Q10 tre gange dagligt var bedre end placebo (snydepræparater) med hensyn til hyppghed af anfald, dage med hovedpine og kvalme og hvor godt præparaterne tåltes.
47,6% af patienterne der fik Q10 havde mere end 50% færre anfald mod tilsvarende 14,4 % hos de forsøgsdeltagere, der fik placebo. Forskerne konkluderer på denne baggrund, at Q10 er effektivt og tåles godt.

I 2007 udkom et studie i tidsskriftet Headache, hvor forskerne havde ønsket at undersøge forekomsten af Q10-mangel hos patienter med migræne og den potentielle effekt af Q10-tilskud. 1550 patienter fik målt indholdet af Q10 i blodet. Målingerne viste, at omkring en tredjedel af børn og unge med migræne havde decideret mangel på Q10 eller at de lå lavere end normalen.

Ved at give tilskud af Q10 i en periode på tre måneder blev hyppigheden af anfald reduceret med 35%, hvorfor forskerne konkluderer, at det er muligt at opnå hvad der kaldes en klinisk forbedring af migræne med Q10.

Endelig udkom der i 2011 et dobbeltblindet studie med 120 børn og unge med migræne, som viste, at de der fik 100 mg Q10 dagligt oplevede en statistisk sikker forbedring af anfaldshyppighed, -sværhedsgrad og -varighed i løbet af en fire ugers behandling med Q10.

 

Kort om migræne
Migræne er en særlig ubehagelig form for hovedpine, som kan ramme alle aldersklasser. Ifølge den amerikanske migræneforening AMF lider 6% af alle børn og mere end en fjerdedel af teenagere mellem 15 og 17 år af migræne.

Et anfald kan indledes af syns- og føleforstyrrelser m.v. kaldet aura og mærkes i den ene side af hovedet som en dunkende hovedpine, som hos nogle kan være invaliderende. Ofte er migrænen ledsaget af kvalme og/eller opkastninger. Et anfald kan vare fra få timer til flere dage. Symptomerne kan forværres af lys, lyde, lugte, motion eller anden fysisk aktivitet.

Årsagen til migræne er ikke kendt, men man ved, at det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne der får anfaldene til at starte og stoppe. Selve smerterne skyldes formentlig en udvidelse af blodkarrene.

 

Refs.
ScienceDaily 10.06.2016
Schoenen J, et al. Effectiveness of high-dose riboflavin in migraine prophylaxis. A randomized controlled trial. Neurology. 1998;50(2):466-70.
Rozen TD, et al. Open label trial of coenzyme Q10 as a migraine preventive. Cephalgia 2002;22(2):137-41.
Sándor PS, et al. Efficacy of coenzyme Q10 in migraine prophylaxis: a randomized controlled trial. Neurology 2005;64(4):713-5.
Hershey AD, et al. Coenzyme Q10 deficiency and response to supplementation in pediatric and adolescent migraine. Headache 2007;47(1):73-80.
Slater SK, et al. A randomized, double-blinded, placebo-controlled, crossover, add-on study of CoEnzyme Q10 in the prevention of pediatric and adolescent migraine. Cephalgia 2011;31(8):897-905.

Klik her for at søge mere information om Q10 og migræne!

B-vitaminer gavner plejehjemsbeboere

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

At undersøgelse blev lavet med plejehjemsbeboere er ikke ensbetydende med, at andre ældre ikke også vil have gavn af et dagligt B-vitamintilskud

En videnskabelig undersøgelse har vist, at tilskud af vitamin B6, folinsyre og vitamin B12er i stand til at forbedre de kognitive evner og nedsætte graden af depression og mængden af stoffet homocystein i blodet hos en gruppe ældre plejehjemsbeboere der led af mild kognitiv svækkelse.

Undersøgelsen der stammer fra Korea, var et mindre forsøg med ialt 48 ældre over 65 år. De blev ved hjælp af lodtrækning inddelt i to grupper med hver 24 deltagere, hvor den ene gruppe fik et B-vitaminkompleks og den anden gruppe, der fungerede som kontrolgruppe, fik et uvirksomt tilskud.

Forsøgsperioden varede i 12 uger. Resultaterne viste, at efter undersøgelsens afslutning opnåede deltagere i B-vitamin-gruppen en klart bedre score i tests der viste deres mentale formåen sammenlignet med kontrolgruppen. B-vitamingruppen havde også mindre depression og deres homocysteinniveau var lavere end kontrolgruppens. Undersøgelsens resultat støtter tidligere undersøgelser, der har vist, at vitamintilskud kan forbedre kognitionsevnen og forebygge demens.

Af ukendte årsager oplyser forskerne ikke, hvor stor en B-vitamin-dosering der indgik i undersøgelsen, blot at doseringen har kunnet rummes i en enkelt daglig tablet, som deltagerne tog en halv time efter morgenmaden. På baggrund af undersøgelsens resultat, har forskerne tænkt sig at lave en større undersøgelse der skal bekræfte resultatet.

Homocystein og risikoen for demens
Det er tidligere blevet diskuteret i hvor høj grad niveauet af stoffet homocystein i blodet har at gøre med svind af hjernevæv og efterfølgende nedsatte kognitive evner. Resultaterne fra tidligere undersøgelser har været blandede. Den store Framingham-undersøgelse har tidligere vist, at niveauer over 14 mmol per liter serum fordoblede risikoen for at udvikle demens. Det normale niveau af homocystein er under 10 µmol/l. Niveauet af homocystein er med andre ord værd at tage alvorligt.

HOMOCYSTEIN
Homocystein er en ikke-gavnlig aminosyre som dannes i kroppen som følge af det normale stofskifte. Homocystein kan imidlertid omdannes til den gavnlige aminosyre methionin, hvis vi har nok af visse vitaminer. Det drejer sig primært om vitaminerne B6, folsyre og B12. Nyere forskning tyder endvidere på, at også C-vitamin kan omdanne homocystein.

 

Ref.
Lee H.K, et al.  Effects of Multivitamin Supplements on Cognitive Function, Serum Homocysteine Level, and Depression of Korean With Mild Cognitive Impairment in Care Facilities. J Nurs Scholarsh. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer og homocystein

Mitokondriesygdom, hvad er det?

Pixabay_exhausted

Sygdom i kroppens mitokondrier går i første række ud over kroppens energiproduktion.

Hvis tænderne i det allermindste tandhjul i et ur er slidte eller mangler, så vil uret ikke gå præcist og måske gå helt i stå. Denne analogi kan også bruges om sygdom i cellernes mitokondrier, som skyldes nedarvede eller opståede ændringer i mitokondriernes genom.  Faktisk har det vist dig, at mitokondriesygdom er involveret i en lang række kendte sygdomme. Symptomer fra mitokondriesygdom kan i mange tilfælde – på trods af at være uhelbredelig – i nogen grad afhjælpes med en række tilskud.

Mitokondrier er små, aflange, såkaldte organeller eller ‘celleorganer’ der ligner ligner bakterier. Alle kroppens celler på nær de røde blodlegemer indeholder mitokondrier, typisk 500 til 2000 mitokondrier. Jo mere energikrævende cellen er, desto flere mitokondrier indeholder den. Mitokondrierne producerer næsten al kroppens energi ved en kemisk omsætning af madens grundbestanddele med hjælp af ilt til stoffet adenosintrifosfat (ATP) som er kemisk bundet energi.

Mitokondrierne har brug for coenzym Q10 til at producere ATP. Kropppens celler kan normalt selv producere noget Q10. Lidt populært sagt kan man sige, at kroppen starter med at lave Q1, derefter Q2, Q3 og så fremdeles frem til Q10. Mange forskellige ting kan gå galt undervejs. Derfor siger det sig selv, at hvis disse mitokondrier ikke fungerer som de skal, eller hvis cellerne ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt Q10, så får det mærkbare konsekvenser overalt i kroppen, og mest tydeligt i de dele af kroppen, der er mest energikrævende, så som musklerne og herunder hjertemusklen samt nervesystemet.

Mitokondrier er måske urbakterier
Mitokondriers store lighed med bakterier – de har blandt andet også deres eget, ringformede DNA med 37 gener, som er helt forskelligt fra cellekernens DNA – danner baggrund for den teori, at en ikke-iltkrævende celle engang for milliarder år siden optog en iltproducerende bakterie og indgik i symbiose med denne bakterie, som siden udviklede sig til et mitokondrie.

Konsekvenser af mitokondriesygdom
Forskere har kun et delvist overblik over de involverede, biokemiske processer, og de forskellige defekter i dette forløb som er årsagen til mitokondriesygdom. Det skyldes, at der er enzymer eller proteiner i disse processer, hvis funktion enten er ukendt eller ikke fuldt opklarede.

Mitokondriesygdom adskiller sig på flere måder fra andre, genetiske lidelser, der påvirker musklerne. I nogle tilfælde mærkes mitokondriesygdom kun i kroppens bevægemuskler og i hjertet, men oftest forårsager lidelsen problemer i mange forskellige steder i kroppen som involverer nervesystemet, synssansen, nyrefunktionen, fordøjelsessystemet og kredsløbet. Der er ingen organer i kroppen som ikke kan påvirkes af mitokondriesygdom.

Der sker det, at når når centrale dele i den kæde af biokemiske processer der udgør mitokondriernes energiproduktion enten mangler eller er defekte, så nedsættes elektrontransporten, eller den går i stå. Det medfører, at mitokondriet ikke producerer nok ATP, hvorved cellen mangler energi og er ude af stand til at udføre sine normale funktioner. Også biokemiske processer bag det punkt hvor problemet starter, begynder at gå galt, fordi stoffer hobes op og danner en unormal kemi, hvoraf nogle stoffer er skadelige. Det kan være frie radikaler og giftstoffer. En anden konsekvens af den nedsatte energiproduktion er, at der dannes en stor mængde mælkesyre, som i store mængder kan være skadelig alt efter, hvor i kroppen den hobes op.

Sygdom i mitokondrierne udbredt
Sygdom i kroppens mitokondrier blev først opdaget i 1962 og blev dengang betragtet som sjælden. Det er ved at ændre sig, idet vi i dag ved, at skader på mitokondrierne kan spille en rolle ved en lang række forskellige lidelser. Symptomer fra mitokondriesygdom kan begynde i alle aldre. Børn får ofte sygdommen tidligt, men mange symptomer viser sig først i voksenalderen.

Nedarvede mitokondrieskader
Mitokondriesygdom kan nedarves, enten via mitokondrie-DNA, som kun kommer fra fra moderen, eller via kerne-DNA fra den ene eller begge forældre. Mitokondrier fra mandens sædceller slipper normalt ikke ind i ægget, og skulle der slippe mandligt mitokondrie-DNA ind, vil det blive nedbrudt.

Symptomer
Listen over symptomer og sygdomme der kan være involveret i mitokondriesygdom er lang, og symptomerne varierer meget, fordi cellerne både indeholder normale og skadede mitokondrier, og det indbyrdes forhold mellem dem varierer også alt efter hvilke organer og væv, der er mest ramt. Som nævnt kommer de mest udtalte symptomer fra de organer med de største energibehov.
Til trods for de mangeartede symptomer som mitokondriesygdom kan medføre, så er der hos voksne en række veldefinerede syndromer (grupper af symptomer) og sygdomme, som ofte skyldes mutationer i mitokondrie-DNA. Heriblandt kan nævnes ekstrem træthed, muskelsvaghed, nedsat hjertefunktion, hjernesygdomme som f.eks. Parkinsons sygdom, skizofreni og slagtilfældelignende anfald, kramper og problemer med maven i form af forstoppelse og sure opstød, ikke-alkoholisk fedtlever, ophobning af mælkesyre i kroppen, Derudover hængende øjenlåg, lammelse af øjenmuskler, nethindesygdomme, nedsat balance- og koordinationsevne samt indlæringsvanskeligheder.

Faktisk er der nu røster fremme om, at skader på mitokondrierne også kan opstå som følge af flere slags medicin og kan forklare mange af dets bivirkninger, et emne der kalder på mere forskning.

Behandling
At der endnu ikke kendes nogen helbredelse for mitokondriesygdom betyder ikke, at der ikke findes stoffer der muligvis kunne gavne. Patienter med identiske symptomer har haft forskellig gavn af disse tilskud. En del har haft god gavn, i nogle tilfælde er der set en dramatisk forbedring. Nedenstående er en ufuldstændig liste over tilskud, der kan forsøges, men gør det i samråd med en læge.

Antioxidanter
Normalt medfører de biokemiske processer i mitokondries såkaldte respirationskæde ikke dannelse af ret mange frie radikaler, men ved mitokondriesygdom, hvor denne respirationskæde ikke fungerer normalt, vil mængden af frie radikaler øges, hvilket skader mitokondriet og dets processer yderligere. Inde i mitokondriet er der ingen reparationsmekanismer der kan reparere skader på mitokondrie-DNA og andet. Derfor er mitokondriet meget afhængig af, at der antioxidanter til stede der kan forhindre disse skader. Det har givet anledning til at forsøge med tilskud forskellige antioxidanter, men resultatet har kun givet mærkbare resultater i nogle tilfælde. De mest anvendte antioxidanter ved mitokondriesygdom er coenzym Q10, C-vitamin, E-vitamin og lipoinsyre.

Coenzym Q10
Q10 fungerer dels som en vigtig transportør af elektroner i den respirationskæde i mitokondriet, der producerer energi. Derudover har Q10 er vigtig funktion som antioxidant. Vi får vi noget Q10 fra kosten, men vi kan vi ikke spise os til den mængde Q10, som har bevist sin værdi i behandling af blandt andet hjertesygdom, hvor hjertet har manglet energi. Tilskud har også gavnet patienter i behandling med statinpræparater, hvor kroppens egenproduktion af Q10 var nedsat med energiunderskud til følge, ved Golfkrigssyndrom, hvor oxidativt stress havde nedsat mitokondriernes evne til at producere ATP, og det har også vist en række forbedringer hos patienter med mitokondriesygdom. Doseringen bør være relativt høj, dvs. 100 mg ubiqinon 2 -3 gange dagligt.

Carnitin
Der er en teoretisk mulighed for at tilskud af aminosyren carnitin kan hjælpe kroppen med at skille sig af med de overskydende stofskifteprodukter som hobes op, når energiproduktionen går i stå. Det skyldes, at carnitin hjælper med at transportere andre molekyler. Blandt andet hjælper det med at transportere langkædede fedtsyrer ind i mitokondrierne, hvor stoffet Q10 medvirker til at forbrænde dem, men det binder også stofskifteprodukter i cellerne og fragter dem ud, så de kan udskilles med urinen. Doseringen bør være 2 -3 g dagligt.

Andre relevante stoffer
K-vitamin kan i nogle tilfælde gavne. Ved et lavt iltindhold i blodet hjælper K-vitamin med overførsel af elektroner i respirationskæden der danner ATP.
Hele B-vitaminkomplekset, der består af otte vitaminer, understøtter mitokondriets energiproduktion på forskellig vis og hjælper med at fjerne skadelige stoffer fra mitokondriet.
Ophobning af mælkesyre kan behandles med bikarbonat. Der forskes også i tilskud af stoffet kreatinfosfat

Refs.
Kohls GG. Iatrogenic Drug and Vaccine-induced Mitochondrial Disorders. Global Research, May 06, 2015
Hesterlee  S. Mitochondrial disease in perspective symptoms, diagnosis and hope for the future. mitoresearch.org
Østergaard E, et al. Mitokondriesygdomme. UFL 2003;165(07): 663-8.
Marriage B. Coenzyme Q10 in the Treatment of Mitochondrial Disorders. www.fodsupport.org/pdf/CoQ10_article.pdf.
Depeint F, et al. Mitochondrial function and toxicity: Role of the B vitamin family in mitochondrial energy metabolism. Chem Biol Interact. 2006;163(1-2):94-112.

Klik her for at læse mere om tilskud til mitokondrierne

Mange fordele med folinsyretilskud

Gravid2

B-vitaminet folinsyre kan mere end at forebygge fødselsdefekter og er ikke kun til kvinder, men tag det sammen med de andre B-vitaminer!

Sundhedsmyndighederne anbefaler tilskud af folinsyre til gravide og til kvinder der planlægger graviditet – med god grund – idet dette vitamin har vist at kunne reducere tilfælde af medfødte fødselsdefekter. Ny forskning viser imidlertid, at der er endnu flere fordele ved et sådant tilskud – også for mænd.

I Europa resulterer ca. 4.000 graviditeter årligt i fødsel, dødfødsel eller provokeret abort af et barn/foster med neuralrørsdefekter – dvs. alvorlige og ofte livstruende fejl i hjerne og rygmarv.

Luftforurening under mistanke
Forskning fra USA tyder på, at luftforurening (fra biler) kan være involveret i disse fødselsdefekter, idet mødre der bor i områder med de højeste koncentrationer af kuloxid eller nitrogenoxid i luften har næsten dobbelt så høj risiko for at føde et barn med neuralrørsdefekter som mødre, der bor i områder med de laveste koncentrationer.

Tidlig sprogudvikling
Siden midt i 1980’erne har man vidst, at folinsyretilskud taget omkring befrugtningstidspunktet er en effektiv metode til forebyggelse af op mod to tredjedele af disse NTD-tilfældene. Ny forskning viser tilmed, at det kommende barns tidlige sprogudvikling styrkes, hvis moderen har taget folinsyre.

Mindre autisme
Derudover peger undersøgelsesresultater på, at kvinder, der allerede før starten af deres graviditet eller i den tidlige del af graviditeten tager et tilskud af folinsyre, markant sænker risikoen for at få et barn med diagnosen infantil autisme.

Også til mænd
Ifølge ny, dansk forskning har mænd også fordel af at dagligt folinsyretilskud. Undersøgelses-resultater har nemlig vist, at midaldrende mænd kan sænke deres risiko for at udvikle prostatacancer med 12% og ikke-agressive tumorer med 29% for hver gang de tager 100 mikrogram folinsyre.

Symptomer
Let mangel på folinsyre bemærkes ikke i hverdagen. Sværere mangel kan mærkes som eksempelvis træthed og svækkelse, søvnproblemer, hårtab, mave-tarmproblemer og hudproblemer. Ældre mennesker lider ofte af folinsyremangel. Kvinder der bruger p-piller samt kvinder med nedsat nyre- eller leverfunktion, lider ofte også af folinsyremangel.

I Danmark følger mindre end 20% af kvinderne de officielle anbefalinger om tilskud af folinsyre, som er på 400 mikrogram dagligt. Nogle forskere anbefaler det dobbelte.

Refs.
Padula AM, et al. The Association of Ambient Air Pollution and Traffic Exposures With Selected Congenital Anomalies in the of . Am J Epidemiol 2013. Epub ahead of print.
Roth C, et al. Folic acid supplements in pregnancy and severe language delay in children. JAMA. 2011;306(14):1566-73.
Surén P, et al. Association Between Maternal Use of Folic Acid Supplements and Risk of Autism Spectrum Disorders in Children. JAMA 2013;13;309(6):570-7.
Roswall N, et al. Micronutrient intake and risk of prostate cancer in a cohort of middle-aged, Danish men. Cancer Causes Control. 2013. Epub ahead of print.

Bevar din muskler i alderdommen

Styrketræning

Vi kan ikke undgå et aldersrelateret tab af muskler, når vi bliver ældre, men træning kan nedsætte dette tab.

Ældre der er i god fysisk form og derfor stadig har styrke i deres muskler, øger deres stofskifte og har mindre risiko for at falde og dermed for at få et knoglebrud end tilsvarende ældre, der er i mindre god form.

Vi er mere vant til at tænke på ældre menneskers knoglestyrke og dermed på knoglernes indhold af mineraler end på vigtigheden af den omgivende muskulatur, men de helt normale aldersforandringer der rammer os alle, indbefatter også tab af muskelmasse og -styrke i takt med, at vi bliver ældre. Det kaldes med et enkelt ord sarcopeni: Aldersrelateret tab af muskelmasse hos ældre personer.

Kroppens naturlige forfald
Mellem 20- og 90-års alderen mister vi mellem 25 og 50% af vores motoriske nerveceller. Dette tab medfører, at vi mister muskelfibre, at muskelfibrene bliver mindre, og at nerveledningshastigheden falder. Det bliver også sværere at aktivere de hurtige muskelfibre (type 2) som vi blandt andet bruger til at forhindre fald. Andre faktorer som kan nedsætte muskelstyrken er, at der sker en vis grad af glycosylering af kroppens proteiner, hvor sukkerstoffer klæber på blodlegemer og andre proteiner, hvorved deres virkning nedsættes.

Styrketræning hjælper
Vi kan ikke helt undgå sarcopeni, og hvis hvis vi bevæger os for lidt fremmer vi kroppens forfald. Det er dog muligt at nedsætte sarcopeni. Her har styrketræning vist sig mest effektivt. Kosten er heller ikke uden betydning.

I januar 2013 udkom en artikel fra den Internationale Osteoporoseforening IOF’s ernæringsgruppe om hvilken rolle kosten spiller for sarcopeni. Gruppen gennemgik i den forbindelse en lang række forskningsartikler som havde beskæftiget sig med betydningen af proteiner, syre-basebalance, vitamin D / calcium, og andre næringsstoffer som B-vitaminer.

Anbefalinger
Gruppens konklusion blev, at de ernæringsmæssige faktorer som kunne styrke musklerne og dermed forebygge sarcopeni var:

  • Protein. Muskler består af protein. Dosering er ca. 1 g protein pr kg legemsvægt.
  • D-vitamin. Dette vitamin har en dokumenteret virkning, når det gælder bevarelse af muskelmassen
  • Undgå for meget syredannende kost. Meget kød og mange kornprodukter i kosten kombineret med for lidt frugt og grønt medfører syrevirkninger i kroppen som har negative konsekvenser for knogler og muskler.
  • B-vitaminerne folsyre og B12 spiller ligeledes en rolle for musklernes funktion og styrke ved at sænke kroppens produktion af stoffet homocystein. Dette stof sættes især i forbindelse med udvikling af blandt andet hjerte-karsygdom.

Reference
Mithal A, et al. Impact of nutrition on muscle mass, strength, and performance in older adults. Osteoporos Int 2012. E-pub ahead of print.

Folinsyre kan måske forebygge åreforkalkning

Aareforkalkning

Et tværsnit gennem en blodåre med åreforkalkning. Opbygningen af plak sker inde i selve karvæggen.

Ny stor undersøgelse peger på vigtigheden af et tilstrækkeligt højt indtag af vigtigt B-vitamin.

Folk, der tager dagligt tilskud af det vandopløselige B-vitamin folinsyre, har tilsyneladende mindre risiko for at udvikle åreforkalkning, skriver forskere i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis.

Folinsyre hæmmer tilsyneladende den plakdannelse indvendigt i blodårerene, som med tiden fører til åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom. Den nye rapport stemmer godt overens med en tidligere offentliggjort rapport (Clinical Nutrition, 29. maj 2012), som viser, at tilskud af folinsyre og vitamin B6 kan mindske risikoen for slagtilfælde med cirka 12 procent.

Mindre karvægs-fortykkelse
I den nye undersøgelse (en såkaldt meta-analyse) analyserer forskere fra Anhui Medical University og Peking University First Hospital data fra ialt 10 kliniske undersøgelser med sammenlagt 2.052 mennesker. Her kunne de se en konsekvent sammenhæng imellem lavt blodindhold af homocystein og mindre grad af tykkelse af karvæggene, også kaldet CIMT (Carotid Intima-Media Thickness). Folinsyre virker netop ved at sænke homocystein-indholdet i blodet.

Netop tykkelsen af halspulsåren (på engelsk ”the carotid artery”) anses som en god indikator for såvel begyndende åreforkalkning samt for hvor fremskreden sygdommen er hos individet.

Kilde:
Qin W, et al. Effect of folic acid supplementation on the progression of carotid intima-media thickness: A meta-analysis of randomized controlled trials. Atherosclerosis, 2012;222(2):307-13.