Chrom og magnesium mindsker insulinresistens

Pixabay_Research

Inden for forskning foretrækkes forsøg med enkelte næringsstoffer, da det er nemmere at gennemskue hvad der virker, men i kroppen virker næringsstoffer sammen, hvorfor kombinationer af flere næringsstoffer i mange tilfælde ville være at foretrække.

En videnskabelig undersøgelse fra Kina har vist, at ved at kombinere tilskud af chrom med tilskud af magnesium opnås en mere effektiv nedsættelse af insulinresistens end hvis disse to næringsstoffer tages hver for sig.

Der indgik 120 deltagere i undersøgelsen med en gennemsnitsalder på ca. 55 år og et BMI på over 24. Alle deltagere modtog kostvejledning, hvor budskabet var, at de skulle spise en kost med et lavt indhold af sukker og fedt, afholde sig fra at ryge og drikke større mængder alkohol samt gå 6000 skridt hver dag i de tre måneder, som undersøgelsen varede.

Deltagerne blev delt i fire grupper á 30 deltagere. Gruppe 1 fik uvirksomme placebotabletter og fungerede som kontrolgruppe. Gruppe 2 fik et dagligt tilskud med 160 mikrogram chrom fra chromgær. Gruppe 3 fik et dagligt tilskud med 200 mg magnesium fra magnesiumcarbonat, og gruppe 4 fik kombinationsbehandlingen i form af 160 mikrogram chrom og 200 mg magnesium dagligt. Ingen forsøgsdeltagere vidste, hvad de tabletter indeholdt, som de spiste hver dag.

Der  var ingen betydende forskelle i forhold til vægt, højde samt indhold af chrom og sukkertransportproteiner i blodet på starttidspunktet i de fire grupper.

Konklusion
Efter tre måneder kunne forskerne konkludere, at gruppe 4, der kan fået kombinationen af chrom- og magnesiumtilskud forbedrede deres insulinresistens mere effektivt end deltagerne i gruppe 2 og 3 der udelukkende havde fået henholdsvis chrom og magnesium.

Hvorfor virker det?
Som en forenklet forklaring på den kombinerede virkning af chrom-magnesium på insulinresistens peger undersøgelsen på at chrom-magnesium regulerer udtrykket af gener, der koder for vigtige dele af  insulinreguleringen.

Ref.
Dou M, et al. Combined chromium and magnesium decreases insulin resistance more effectively than either alone. Asia Pac J Clin Nutr. 2016;25(4):747-53.

 

Om insulinresistens
Ved insulin-resistens er insulinets effekt på cellernes glukoseoptagelse i specielt musklerne nedsat. Tilstanden øger risikoen for fedme, type 2-sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjertesygdom og polycystisk ovariesyndrom.

Om chrom
Chrom er nødvendigt for kroppens omsætning af glukose, protein og fedtstoffer. Det øget effekten af insulin, hvis opgave det er at lukke næring ind i cellerne i form af sukkerstoffer. Indtagelse af jern hæmmer optagelse af chrom. Præparater baseret på chromgær har vist den bedste optagelighed, faktisk også bedre end chrom fra kosten.

Om magnesium
Magnesium spiller en vigtig rolle i kroppens stofskifte ved at indgå i flere hundrede forskellige enzymfunktioner. Det er tidligere vist, at en øget magnesiumindtagelse er knyttet til et lavere fasteblodsukker og insulinniveau samt en nedsat risiko for at udvikle type 2-diabetes.

 

Klik her for at søge mere information om chrom, magnesium og blodsukker

Tips til at slanke dig

Hunger.pixabay

Desværre er viljestyrke ikke altid nok, når man kæmper mod trangen til slik og for meget fedende og usund mad. Et dagligt tilskud af gærchrom og kaliumrig kost kan udgøre hele forskellen mellem succes og fiasko.

De der kæmper med et ustabilt blodsukker vil opleve en pludselig trang til søde sager, der kan være næsten umuligt at modstå. Uanset hvor hårdt de prøver, tvinger trangen til noget sødt dem til at snacke chokolade, slik eller kage og det går naturligvis ud over både vægten og figuren, men også psyken i de perioder, hvor det svingende blodsukker er i bund. Men med enkle tiltag i form af kaliumrig kost og tilskud af mineralet chrom er det muligt at stabilisere sit blodsukker og dermed standse en uhæmmet sukkertrang.

To mineraler der tager trangen til sukker
Et af problemerne ved at indtage store mængder sukker, alkohol og andre såkaldt højglykæmiske fødevarer er, at de omsætter livsvigtige mineraler og vitaminer, primært B-vitaminer, og fra mineralgruppen er der især to mineralmangler, der knytter sig til lavt blodsukker og en overdreven trang til søde sager, også kaldet cravings, og det er chrom og kalium.

Ikke et slankeprodukt
Nu kunne man forledes til at tro, at chromtilskud er et slankemiddel, men det er det ikke. Selv om det er rigtigt, at chrom hjælper med at holde blodsukkeret inden for normalområdet og dermed gør det muligt at stoppe med at fylde sig med slik, så virker krom i sig selv ikke slankende. Den slankende virkning skyldes den ovennævnte, indirekte virkning på trangen til sukker og søde sager.

Hvad er chrom?
Chrom er et såkaldt sporstof, hvilket betyder det findes i spormængder i vores kost. Det daglige behov for krom er noget eksperter kan ikke rigtig kan blive enige om, men det hævdes at ligge mellem 50-200 mikrogram dagligt. Fra kosten får vi krom fra krydderier, kød, visse grøntsager og ost.


Sådan virker chrom

Mineralet chrom – staves også krom – samarbejder med hormonet insulin om at lukke blodsukkeret ind i kroppens celler. Insulin, som dannes i bugspytkirtlen, påvirker cellereceptorer på cellernes ydersiden, og chrom indgår i et kompleks der samtidig påvirker cellereceptorer på cellernes inderside. Uden chrom bliver insulinets funktion derfor utilstrækkelig i bestræbelsen på at åbne adgangen for det sukker som cellerne skal bruge til deres stofskifte.

Chrom optages ikke let fra kosten.
Chrom der skal bruges til at regulere blodsukkeret skal tages som tilskud. Mere præcist bør det tages som gærchrom, idet optagelse af chrom både fra kosten og fra gængse tilskud er lav. Gærchrom har derimod en optagelighed i kroppen der er op til 10 gange bedre end almindelige, uorganiske former for chrom. Selv optageligheden af chrom fra vores kost er ganske ringe i forhold til gærchrom.

Kalium også vigtigt
Uden mineralet kalium kan vi ikke deponere sukker i muskler og lever til senere brug. For hvert sukkermolekyle vi deponerer, skal vi bruge et kaliummolekyle.. Hvis vi får for lidt kalium i vores kost, øges vores sukkertrang, fordi kroppens evne til at deponere sukker er nedsat og vi danner mere kropsfedt. Med andre ord, vi bliver overvægtige.

Mangler vi kalium opstår der ligesom med chrommangel sukker-cravings. Den daglige mængde kalium der kræves svarer typisk til indholdet i syv stykker grøntsager. I leveren sørger hormonet IGF for at hæve blodsukkeret, når vi ikke får mad ved at frigive sukkerdepoter til blodet.

Gode kilder til kalium er grøntsager, og især kål er i denne sammenhæng godt. Frugt indeholder også kalium, men kan være problematisk i denne sammenhæng ved at indeholde for meget sukker, og det er da også derfor, at frugt i den nye kostpyramide er flyttet højere op end grøntsager. Kaliumtilskud kan i mange tilfælde også være en hjælp.

Hos raske og type-2-diabetikere er leveren via hormonet IGF faktisk mere ansvarlig for kroppens blodsukkerregulering end insulin fra bugspytkirtlen.

Hvad er blodsukker?
Den føde, vi indtager nedbrydes til blandt andet sukkerstoffer, som optages i blodet og danner det, der kaldes blodsukker. Kroppens celler (især hjerne- og muskelceller) bruger store mængder af disse sukkerstoffer til at dække behovet for energi. Blodsukkeret varierer i løbet af dagen og stiger og falder i forbindelse med den føde, vi spiser, men også i forbindelse med fysisk aktivitet. Blodsukkeret kan imidlertid komme ud af balance og blive for højt (hyperglykæmi). Det kan medføre træted, kvalme, tør mund samt øget tørst og tissetrang. Det kan også blive for lavt (hypoglykæmi), hvilket blandt andet kan medføre at man:

  • ryster og sveder
  • får hjertebanken
  • bliver svimmel
  • får kvalme og hovedpine
  • får koncentrationsbesvær
  • føler sig mat og uden energi

Det er vigtigt for både helbred og velbefindende, at blodsukkeret er nogenlunde stabilt hele dagen og ikke når ud i yderpunkterne. For at kroppen vedvarende kan få sukkerstofferne fra blodet ud til cellerne efter behov, skal den reagere normalt på sin egen insulin, der netop udskilles, når blodsukkeret stiger. Desuden kræver det, at man har tilstrækkeligt med kalium til at kunne deponere sukkerstofferne uden at det omdannes til fedt samt chrom til at hjælpe insulinet med at få sukkerstofferne ind til forbrænding i cellerne.


Dr. Harris beskriver lavt blodsukker

Det var den amerikanske læge Dr. Seale Harris, der i 1924 i en artikel i det videnskabelige tidsskrift JAMA først beskrev tilstanden hypoglykæmi, dvs. lavt blodsukker. Man havde opdaget insulin to år tidligere og var begyndt at behandle diabetikere med dette hormon, men på grund af manglende erfaring med insulindoseringer til diabetikere, skete det ofte, at patienterne fik for meget insulin, hvorefter deres blodsukker faldt så meget, at de gik i chock. Symptomerne knyttet til for meget og for lidt insulin mindede Dr. Harris om de forskellige symptomer, der opstår i forbindelse med henholdsvis under- og overfunktion af skjoldbruskkirtlen. Harris havde studeret diabetestilfælde i Canada hos de forskere, der havde opdaget hormonet. Det slog ham i særlig grad, at han havde iagttaget lignende reaktioner efter overdosering af insulin hos patienter, der ikke havde diabetes. Der drejede sig om sult, svaghed og angstanfald, et fænomen der i den sammenhæng så vidt vides var ubeskrevet i den medicinske litteratur. Dr. Harris antog på denne baggrund, at ikke-diabetikere fik tilsvarende symptomer som ved overdosering af insulin, fordi de til tider selv producerede for meget insulin. Han gik derefter i gang med at dokumentere, at hans hypotese var korrekt og blev på baggrund af sine iagttagelser og erfaringer i stand til at hjælpe tusindvis af patienter.

Dr. Harris bemærkede også, at denne type patienter havde en tendens til at tage på i vægt, og han antog korrekt, at mange af hans patienter fik for meget insulin, ikke fra insulinsprøjter, men fordi deres bugspytkirtel producerede for meget insulin som en reaktion, på den kost de indtog. Nogle patienter syntes at overreagere på indtagelse af rent sukker og fødevarer med for et for højt sukkerindhold. Denne overreaktion fik bugspytkirtlens insulinproducerende celler til at producere for meget insulin som medførte et drastisk blodsukkerfald, som afstedkom dramatiske svingninger i blodsukkeret, fordi den kost som patienterne indtog, indeholdt for meget sukker.

Dr. Harris’ løsning på problemet var kostregulering.  Hans blodsukkerstabiliserende kostplan bestod af mange, små, daglige måltider med et højt indhold af proteiner og grøntsager, det som mange år senere blev kendt som lav-glykæmiske fødevarer. Naturlige fedtstoffer var i øvrigt ikke noget problem. Eksempelvis er nødder og mandler med deres høje indhold af fedtsyrer både sunde og blodsukkerstabiliserende. Højglykæmiske fødevarer får blodsukkeret til at stige meget og hurtigt, mens de lavglykæmiske får det til at stige mindre og langsomt.

Refs.
Harris S. Hyperinsulism and dysinsulism. JAMA 1924;83(10):729-33.
Kirchheiner E. Ny effektiv naturhelbredelse bd. II. Sund og Rask 2001: 90-1.

Søg mere info om chrom og blodsukker her!

Chromgær er tilbage

Gærceller

I chromgær optager gærceller uorganisk chrom og ændrer det til organiske chromforbindelser.

Efter en årrække hvor vi ikke har kunnet købe den mest effektive form for chromtilskud på grund af manglende dokumentation for sikkerheden, er chromgær nu kommet tilbage på hylderne i helsekostbutikkerne. Chrom er et mineral af afgørende betydning for kroppens omsætning af næringstoffer og ikke mindst for et stabilt blodsukkerniveau.

Chrom blev opdaget af franskmanden Louis-Nicholas Vauquelin i 1797 i Frankrig. Navnet stammer fra det græske ord “Chroma” som betyder “farve”, opkaldt efter de mange farver, som forskellige chromforbindelser har. Oprindelig mente man, at chrom udelukkende var giftigt. Det var først i 1959 at man opdagede, at chrom er et essentielt næringsstof for mennesker. Forskningen var vanskelig, fordi vi kun har brug for meget små mængder chrom. Datidens forskere var i stand til at demonstrere, at chrom kunne stimulere og hæmme enzymfunktioner i et reagensglas.

Gennembrud for chrom
Der kom et gennembrud i 1959, da Dr. Walter Merts og hans kollega Dr. Klaus Schwarz observerede, at hvis man gav forsøgsdyr en kost med et meget lavt chromindhold, så faldt deres evne til at omsætte sukker markant. Dyrene udviklede hurtigt glucoseintolerans, en tilstand, der ofte går forud for udviklingen af type II diabetes i mennesker. Forskere gav derefter dyrene foder med ølgær – en rig, naturlig kilde til chrom – hvorefter dyrene igen blev raske. Da kosten omsættes til simple sukkerstoffer i kroppen, var det en epokegørende opdagelse. Det var dog først i 1977, at man kunne demonstrere, at chrom også var essentiel for mennesker.

GTF
Betydningen af chrom førte til opdagelsen af et chromholdigt kompleks i kroppen, der siden er blevet kendt som glukose-tolerance-faktoren (GTF). Man mente at GTF bestod af tre aminosyrer og et B-vitamin. Problemet med GTF har været, at det aldrig er lykkedes at bevise eksistensen af GTF-molekylet. Derfor tror chrom-forskere ikke længere på eksistensen af GTF-molekylet i den oprindeligt tænkte konfiguration.

Chromodulin
I 1980erne hævdede forskere at have påvist eksistensen af et unikt krom-bindende molekyle kaldet chromodulin, som afviger en smule fra GTF men besidder de samme egenskaber. Chromodulin er kort fortalt det kompleks af aminosyrer, der er mest effektivt til at optage og udnytte chrom i kroppen. Det findes naturligt i flere fødevarer men i særlig høj mængde i gærceller.

Chrommangel forårsager blodsukkerproblemer
Der begyndte at dukke artikler op i den medicinske litteratur, som beskrev patienter med forskellige blodsukkerproblemer og fejlfunktioner i nervesystemet efter i længere tid at have fået sondenæring med et flydende præparat, som man mente indeholdt alle nødvendige næringsstoffer. Det gjorde det alligevel ikke, viste det sig, og chrommangel blev anerkendt som årsag til symptomerne, og patienterne kom sig efter tilskud med 150 mikrogram trivalent chrom.

Chrom blev siden et populært kosttilskud og organisk chromgær blev i modsætning til de uorganiske chromforbindelser anset for det mest effektive. I chromgær fodres ølgær med en uorganisk chromforbindelse som gæren derefter omdanner til organisk, letoptagelig chromgær.

Chromgær udfases
Med oprettelsen af EFSA (EUs organ for fødevaresikkerhed) i 2002 blev alle kosttilskud og heriblandt chromgær vurderet sikkerhedsmæssigt. Det medførte, at alle chromgærprodukter blev forbudt i 2007 med en overgangsperiode frem til udgangen af 2009, fordi ingen af de firmaer der fremstillede og forhandlede chromtilskud kunne skaffe den videnskabelige dokumentation, som EFSA forlangte og som viste, at chromgær opfylder alle EFSAs krav til sikkerhed. Konsekvensen var, at forbrugere i EU måtte tage til takke med chromprodukter, der var veldokumenterede sikkerhedsmæssigt men med en optagelighed, der var langt ringere end chromgær.

10 gange bedre optagelse
Først her i 2014 har EFSA fået al den dokumentation for sikkerheden ved chromgær, som rådet har efterlyst og som har medført, at vi fået chromgær tilbage på markedet. EFSA har i denne forbindelse set på optageligheden af en række andre chromforbindelser, som er ganske lav, det vil sige fra 0,1% til omkring 2%. Der er særligt to områder, der overrasker i EFSAs tal. Det ene er den lave optagelse af chrom fra vores mad på 0,5% til 3%, hvilket kun er en smule bedre end optagelsen fra uorganiske kosttilskud. Den anden overraskelse er, at chrom fra kromberiget ølgær optages helt op mod 10 gange bedre end de uorganiske chromforbindelser og, som vi kan se, bedre end chrom i vores kost. De tidlige erfaringer med chromgær som den bedste kilde til chrom har vist sig at holde stik.

Hvad er blodsukker?
Blodsukker er blodets indhold af glukose (druesukker). Det måles i millimol per liter (mm/l). Når vi spiser, nedbrydes maden til blandt andet glukose, hvorefter blodsukkeret stiger. Insulin fra bugspytkirtlen lukker i samarbejde med chrom blodets indhold af glukose ind i cellerne, hvorefter blodsukkeret falder. Normalt bevæger blodsukkeret sig inden for snævre grænser i løbet af dagen (imellem cirka 4-8 mmol/l).

Om chrom
Chrom er et grundstof og et metal. Det er også et livsvigtigt mikronæringsstof for mennesker men kun i form af såkaldt trivalent krom. Der findes også divalent- og hexavalent chrom, men disse chromforbindelser er giftige. Chrom medvirker ved kroppens optagelse af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Det er dog bedre kendt, at chrom indgår i kroppens blodsukkerregulering. Uden chrom er hormonet insulin ineffektivt.

 

 

Ref.
EFSA Journal. Scientific Opinion on ChromoPrecise® cellular bound chromium yeast added for nutritional purposes as a source of chromium in food supplements and the bioavailability of chromium from this source 2012;10(11):2951.

Klik her for at søge mere info om chromgær

Ny undersøgelse: Sund og fed på samme tid en myte

Overvaegt

Statistikken er hård ved de fede, idet den forudsiger høj risiko for helbredsproblemer på grund af overvægten.

Den antagelse, at nogle mennesker kan være overvægtige eller fede, og stadig forblive sunde er en myte ifølge en ny canadisk undersøgelse. Selv uden højt blodtryk, sukkersyge eller andre stofskifteproblemer vil overvægtige mennesker have haft flere hjerteanfald og slagtilfælde samt en højere dødelighed 10 år efter, at man har sammenlignet med en slankere kontrolgruppe.

Disse konklusioner stammer fra en gruppe forskere fra Mount Sinai Hospital i Toronto, som har gennemgået data fra otte videnskabelige undersøgelser, hvor de har kunnet følge hjertesundheden og vægten hos mere end 60.000 voksne, hvilket giver deres konklusioner en høj troværdighed.

Nogle fede mennesker synes at være sunde. Det kan de sådan set også godt være, hvis de er heldige nok til at være født med nogle gode gener. Derudover beror forskelle i nogen grad på, at kilden til vores kalorieindtagelse er forskellig, vores aktivitetsniveau er forskelligt, og vores hormonspejl er forskelligt. Fedt på hofter og ben hos yngre kvinder synes ufarligt, hvorimod fedt omkring leveren kan være skadeligt selv i et mindre omfang.

Dominoeffekten
Fedt om leveren starter en dominoeffekt, hvor kroppens celler reagerer stadig dårligere på hormonet insulin. Det får bugspytkirtlen, der producerer insulinet, til at kompensere ved at øge produktionen. Det høje insulinniveau er dog ikke uden omkostninger, idet andre hormoner påvirkes, som forårsager inflammation. Der frigives stress-hormoner, hvorved blodtrykket hæves, og når leveren fungerer dårligt, påvirker det også kroppens kolesterolniveau negativt.

Ref.
Kramer CK, et al. Are Metabolically Healthy Overweight and Obesity Benign Conditions?: A Systematic Review and Meta-analysis. Ann Intern Med. 2013. E-pub ahead of print

Om chromtilskud
Forskning tyder på, at chrom kan være en hjælp til overvægtige med risiko for at udvikle sukkersyge.
Chrom er et livsvigtigt sporstof, der sammen med insulin indgår i kroppens blodsukkerregulering. Uden chrom virker insulinet ikke. I en række videnskabelige undersøgelser har chromtilskud vist en gunstig virkning på patienter med type-2 sukkersyge, hvor det forbedrede deres blodsukkerværdier og nedsatte behovet for diabetes-medicin. Chrom optages ikke særlig godt i kroppen. Med organisk bundet gær-chrom kan man derimod opnå en optagelighed, der ligger omtrent 10 gange højere, end hvad man opnår med andre chromformer.

Højt blodsukker kan forringe hukommelsen

Memory1-225x300

Hvad er det nu, det hedder? …. måske kan en normalisering af et forhøjet blodsukker medføre, at vi også husker bedre?

Tyske forskere har fundet en noget uventet sammenhæng imellem blodsukker og hjernefunktion og påpeger i den sammenhæng vigtigheden i et normalt glucoseniveau.

Der er mange ting, der kan spænde ben for vores hukommelse, men at indholdet af sukker (glucose) i blodet er en af dem, kommer nok bag på de fleste. Ikke desto mindre har tyske forskere fra Charité University Medicine i Berlin påvist en sammenhæng imellem blodsukker og evnen til at huske.

De rekrutterede 141 personer med en gennemsnitsalder på 63 år. Ingen af deltagerne havde type-2 diabetes eller såkaldt ”prædiabetes”, som er et forstadium til sukkersyge, og ligeledes havde ingen af de medvirkende problemer med hukommelsen ved undersøgelsens start.

Huskede færre ord
Alle forsøgsdeltagerne fik løbende målt deres blodsukker og skulle endvidere gennemgå en række hukommelses-tests, hvor de skulle huske så mange ord som muligt. De fik også scannet størrelsen af den del af hjernen, som hedder hippocampus, og som har central betydning for evnen til at huske.
Forskerne observerede, at de deltagere, som over en længere periode havde højest blodsukkerindhold, klarede sig ringest, når det gjaldt evnen til at huske. Samtidig fandt man, at hos folk med højt blodsukker, var hippocampus mindre i omfang.

Forebygger tab af hukommelse
Selvom der er tale om en observation og ikke en klar årsagssammenhæng, giver det grobund for større undersøgelser af sammenhængen imellem blodsukker og hjernefunktion. Leder af undersøgelsen , Agnes Flöel, fremhæver på baggrund af de observerede resultater, at det er vigtigt for folk med nogenlunde normalt blodsukker at tage de nødvendige skridt for at sænke blodsukkeret for at forebygge aldersbetinget tab af hukommelse.

Ref.
Kerti L,et al. Higher glucose levels associated with lower memory and reduced hippocampal microstructure. Neurology 2013

 

Chrom sænker blodsukkeret
En af de ting man kan gøre for at sænke et forhøjet blodsukker er at tage tilskud af sporstoffet chrom. I kroppen danner chrom ”makkerpar” med insulin og sikrer, at glucose kan tømmes fra blodet og sluses ind i cellerne. Chrom indgår sammen med nogle aminosyrer i et molekyle, der hedder chromodulin, som så at sige låser cellerne op indefra og derved sørger for, at sukker kan trænge ind i cellen, hvor det omdannes til energi.
Vi får chrom fra blandt andet fuldkorn, krydderier og kød, men det er også muligt at tage stoffet som tilskud.