Mangel på vitamin D og -K hæver blodtrykket

Pixabay_Bloodpressure

D-vitamins mange effekter er efterhånden kendt af mange, hvorimod vores viden om vitamin K er mere begrænset. Nu viser forskning, at disse to vitaminer arbejder sammen i kroppens og at begge er vigtige for hjerte-karsundheden.

En forskningsartikel udgivet i tidsskriftet  Hypertension viser, at hvis man både mangler vitamin D og K, øges risikoen for blodtryksforhøjelse og hjerte-karsygdom, hvilket yderligere understreger vigtigheden af disse to næringsstoffer,

De data der blev benyttet stammer fra en befolkningsundersøgelse, hvor der blev indsamlet data fra hollændere i alderen 55 – 65 år i en periode på 6,4 år. Deltagernes D-vitaminindhold blev vurderet ved hjælp af niveauet af calcidiol, som er en delvis aktiveret form for D-vitamin, der bruges som mål for kroppens D-vitaminstatus. Niveauet af vitamin K blev vurderet ved at måle koncentration af inaktiveret matrix-Gla protein (MGP), som er et vitamin K afhængigt protein, der hjælper med at forhindre åreforkalkning.

Undersøgelsen viste, at hos personer med lavt indhold af D-vitamin (mindre end 50 mmol/L calcidiol) og K (ukarboxyleret MGP over 323 pmol/L) var der en stigning i både det systoliske og diastoliske blodtryk på henholdsvis 4,8 mmHG og 3,1 mmHG.

Ref.
van Ballegooijen AJ, et al. Joint Association of Low Vitamin D and Vitamin K Status With Blood Pressure and Hypertension. Hypertension. 2017. Epub ahead of print.

Vitamin D og -Ks betydning for hjertesundheden
D-vitamin og K-vitamin samarbejder i kroppen. D3-vitamin øger optagelse af calcium fra tarmen og iværksætter dannelse af proteinet osteocalcin. Osteocalcin har brug for vitamin K til at “aktivere” det, hvilket gør det muligt for proteinet at deponere calcium i knoglevævet og ikke i blodkarrene.

Ud over K-vitaminets aktivering af osteocalcin, aktiverer K-vitaminet også MGP i blodkarrenes vægge som binder calcium og som hjælper med at sikre, at calcium ikke deponeres i kroppens blodkar. Denne deponering af calcium ville ellers føre til en hærdning af blodkarrene og en opbygning af plak, forhøjet blodtryk og en generelt forhøjet risiko for hjerte-karsygdom. I forskning har vitamin D vist sig at dæmpe overproduktion af glatte muskelceller i forbindelse med opbygningen af arteriel plak ved at bindes til D-vitaminreceptorer på disse celler.

Forskellige former for D og K
D- og K-vitamin er begge fedtopløselige vitaminer. Der findes desuden flere forskellige slags D- og K-vitamin.

D-vitamin
Med hensyn til D-vitamin er det i praksis kun vitamin D2 og D3, der er relevant for mennesker. D2-vitamin hedder Ergocalciferol. D2-vitamnin dannes i planter, men har en lavere D-vitaminvirkning i kroppen end D3, som hedder kolekalciferol. D3-vitamin dannes i mennesker, når vi udsættes for sollys af passende styrke. I tilskud fås både D2 og D3, hvor D3 er den mest almindelige form.

K-vitamin
Af relevans for mennesker er det kun K1 og K2 der er aktuelt at nævne her. Begge former optages rigtig godt fra tarmen og K1 og K2 har i princippet de sammen funktioner. Hvad angår K-vitaminets evne til at støtte blodets størkningsevne, er K1-vitamin lige så effektivt som K2.
Da K1-vitamin ikke er aktivt i kroppen nær så længe som K2, anses K2 for at være mere effektivt når det drejer sig om opbygning af knoglevæv og afkalkning af blodkar. Med andre ord, tilstrækkeligt K2-vitamin medvirker til at putte calcium ind i knoglevævet og fjerne det fra blodkarrene.

Flere slags K2-vitamin
K2-vitamin findes desuden i en række forskellige varianter, hvor vitaminets sidekæde har forskellig længde. For eksempel K2, MK-4 eller K2, MK-7, som er de to udgaver af K2-vitaminer med størst relevans for os. De to former virker ikke de samme steder i kroppen. Til knogler og afkalkning af blodkar har vi for eksempel behov for MK-7-formen. Til hjernen har vi behov for MK-4-form som aktiverer en række proteiner der. Gravide der tager MK-7-formen har selv gavn af det, men videregiver det ikke til fosteret, da det ikke passerer moderkagen. I stedet skal de have K1 eller K2, MK-4.

Anbefalinger til midaldrende og ældre

  • D3-vitamin: Ca. 40 µg dagligt
  • K2-vitamin: Ca. 75-90 µg dagligt

Supplér med en god multivitamin og fiskeolie.

Dosering af K-vitamin bør fordobles ved forhøjet risiko for risiko for knogleskørhed, hjerte-karsygdom, type-2-diabetes, kroniske tarmsygdomme med flere.

Refs.
Beulens JWJ, et al. The role of menaquinones (vitamin K2) in human health. Br J Nutr 2013;110:1357-68.
Iioka H, et al. A study on the placental transport mechanism of vitamin K2 (MK-4). Asia Oceania J Obstet Gynaecol. 1992;18(1):49-55.
Hey H, Brasen CL. K2-vitamin har betydning ved en række sygdomme. Ugeskr Læger 2015;177:V12140700

Klik her for at søge mere information om K-vitamin

D-vitamin forbedrer intelligens og præstationsevne

Pixabay_Pokemon

Kapsler med D-vitamin opløst i olivenolie optages godt, viser ny undersøgelse, og så er de i stand til at forbedre unge menneskers analytiske evner.

En norsk, velkontrolleret undersøgelse af en gruppe skoleelever har vist, at dem der mangler D-vitamin scorer dårligere i kognitive tests end dem med et højere D-vitamin-niveau. Undersøgelsen viste samtidig at tilskud af D-vitamin opløst i olivenolie blev optaget godt, hævede elevernes D-vitaminniveau og forbedrede deres præstationsevne.

D-vitamin anerkendes bredt for dets regulerende indflydelse på vores knogler, tænder, muskler og immunforsvar, men en lang række forskningsresultater peger på, at stoffet i højere grad burde anerkendes som et hormon med virkning på en meget længere række af fysiske og mentale funktioner.

Det seneste eksempel på dette kommer fra Norge, hvor en gruppe forskere fra Universitetet i Bergen samt andre institutioner har undersøgt D-vitamins effekt på såkaldt eksekutive funktioner og selvopfattet mental tilstand. Det skal forstås som evnen til at analysere og planlægge, evnen til at fastholde opmærksomhed og have kontrol over sine impulser.

Deltagerne i den kontrollerede, dobbelt-blindede lodtrækningsundersøgelse var 50 skoleelever af begge køn i alderen 13 – 14 år. De fleste var af norsk oprindelse, mens seks deltagere var af ikke-europæisk oprindelse. Kriteriet for deltagelse var, at de ikke tog kosttilskud som multivitaminer, fiskeolie og levertran m.v.

Analyser og tests
Undersøgelsen begyndte sidst i januar 2016. Der blev taget blodprøver som viste, at elevernes gennemsnitlige D-vitaminniveau lå på 42 nmol/L, hvilket betyder at eleverne havde D-vitaminmangel. Der blev også fortaget forskellige tests før undersøgelsens start og igen efter dens afslutning i slutningen af april samme år. Disse tests bestod af to anerkendte matematiske puslespil, den ene lidt sværere end den anden, hvor det handlede om at bruge så få træk som muligt til at løse opgaven. De bruges til at vurdere evner indenfor planlægning, handlingseffektivitet, impulshæmning, anvendelsesstrategi og opmærksomhed. Endelig skulle eleverne udfylde et skema til selvvurdering af deres mentale tilstand.

Eleverne blev delt i to lige store grupper. Den ene fik et dagligt tilskud af 1 kapsel med 38 mikrogram D-vitamin opløst i olivenolie, mens placebogruppen fik tilsvarende kapsler uden D-vitamin. Efter fire måneder og de afsluttende analyser og tests, kunne forskerne gøre resultatet op.

God optagelighed af D-kapsler
I gruppen der havde fået kapslerne med D-vitamin, var det gennemsnitlige D-vitaminniveau i blodet steget fra 42 til 62 mmol/L, hvilket er over grænsen for D-vitaminmangel. D-vitamingruppen forbedrede også deres score i den mest krævende matematiske puslespil-test. Forskerne kunne også knytte et lavt D-vitaminniveau til en nedsat evne til at fastholde opmærksomheden og en generelt dårligere opførsel.

Brug for mere forskning
Denne undersøgelse har sat fokus på vigtigheden af at undersøge forholdet mellem niveauet af D-vitamin og underliggende cognitive mekanismer og mental sundhed hos unge mennesker. Det er dog stadig ikke kendt om D-vitaminmangel hos unge vil få livslange konsekvenser.

Forskerne slutter forsigtigt deres artikel med den yderligere konklusion, at niveauet af vitamin D hos unge mennesker kan være vigtigt for både vores selvregulerende funktioner, dvs. hjernens overordnede kontrollerende og styrende funktioner samt for vores mentale sundhed.

Ref.
Grung B, et al. Linking vitamin D status, executive functioning and self-perceived mental health in adolescents through multivariate analysis: A randomized double-blind placebo control trial. Scand J Psyk. 2017;58(2):123–13.

Klik her for at søge mere information om vitamin D

Den er god nok: D-vitamin beskytter mod forkølelse og influenza

Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret.

Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret.

Forskere skærer igennem modstridende udsagn om D-vitamin med ny, stor meta-analyse udgivet i British Medical Journal, hvor de konkluderer: D-vitamintilskud er sikkert og beskytter mod akutte luftvejsinfektioner herunder forkølelse og influenza! Undersøgelsen giver det hidtil mest robuste bevis for, at D-vitamin gavner sundheden ud over dets virkning på knogler og muskler.

Forskerne under ledelse af Professor Adrian Martineau from Queen Mary University of London  fandt 25 videnskabelige undersøgelser der var af tilstrækkelig høj kvalitet, det vil sige dobbelt-blindede, kontrollerede lodtrækningsundersøgelser, hvor de kunne få individuelle forsøgsdata fra alle deltagere.  Der indgik i alt knap 11.000 deltagere i alle aldersgrupper fra flere forskellige lande i meta-analysen, heriblandt England, USA, Sverige, Israel, Canada, New Zealand, Belgien, Finland, Australien, Polen, Japan, Indien og Afganistan.

Problemet med tidligere undersøgelser af D-vitaminer mod akutte luftvejsinfektioner er, at de samlet set har givet modstridende resultater, hvor nogle undersøgelser har vist, at D-vitamin har en  beskyttende effekt, hvorimod og andre ikke har kunnet vise en virkning. Denne nye undersøgelse har været tilstrækkelig stor og grundig i sin databehandling til at kunne skære igennem usikkerheden.

Jo større mangel desto bedre effekt af D-vitamin
Det som meta-analysen med al tydelighed viste var, at de beskyttende virkninger af D-vitamin er stærkest hos dem med det laveste D-vitaminindhold i kroppen. Daglige eller ugentlige D-vitamintilskud halverede risikoen for akut luftvejsinfektion, når blodets D-vitaminindhold var under 25 nmol/l. Personer med et højere D-vitaminindhold opnåede også en nedsat risiko, dog kun på 10 procent. Samlet set var den nedsatte risiko for at pådrage sig en akut luftvejsinfektion, som forkølelse og influenza hører under, bedre end vacciner mod  influenzalignende sygdomme.

Derudover viste undersøgelsen, at det giver en bedre beskyttelse at tage et dagligt eller ugentligt tilskud frem for en mere spredt indtagelse med længere intervaller. Såkaldte bolusinjektioner hvor man giver en stor injektion en enkelt gang eller med lange mellemrum, har ikke vist sig effektive mod akut luftvejsinfektion.

Hvorfor virker D-vitamin?
Der er flere mekanismer, som D-vitaminet og dets nedbrydningsprodukter menes at bruge til at bekæmpe sundhedsskadelige mikroorganismer og den medfølgende inflammation. En af dem er at stimulere en cellerensende proces kaldet autofagi. En anden måde D-vitamin beskytter mod luftvejsinfektioner på, er ved at booste mængden af antimikrobielle peptider (AMP) i lungerne. AMP er en del af det medfødte immunforsvar og består af naturlige antibiotika-lignende stoffer, som virker ved at ødelægge mikroorganismernes membran. Det passer meget godt med, at forkølelse og influenza optræder hyppigst vinter og forår, hvor folks D-vitaminniveau typisk er lavest. Det kan også forklare hvorfor D-vitamin beskytter mod astmaanfald, som oftest udløses af en virusinfektion i luftvejene.

De fleste akutteluftvejsinfektioner er milde og går over af sig selv uden behandling, men globalt set er akut luftvejsinfektion en væsentlig årsag til sygdom og dødsfald. Lidelsen er også ansvarlig for 10% af skadestuebesøg og akutte indlæggelser i USA. En vurdering lyder, at der døde 2,65 millioner mennesker  globalt i 2013 på grund af en akut luftvejsinfektion.

Refs.

Martineau AR, et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ 2017;356:i6583
Pressemeddelelse Queen Mary University 2017.02.16: http://www.qmul.ac.uk/media/news/items/smd/192725.html

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

D-vitamin forebygger ADHD og astma hos børn

Børn hvis mødre har har fået tilstrækkeligt D-vitamin under graviditeten føder sundere børn.

Børn hvis mødre har har fået tilstrækkeligt D-vitamin under graviditeten føder sundere børn.

Der forskes stadig på livet løs i effekter af D-vitamin mod en lang række helbredsproblemer. Senest har danske forskere under ledelse af Mats Mossin lavet en undersøgelse, der har vist en mulig sammenhæng mellem et lavt indhold af D-vitamin i navlesnorsblod og en høj risiko for at barnet udvikler ADHD.
En anden gruppe forskere har tilsvarende vist, at D-vitamin i fosterperioden beskytter banet mod astma og luftvejsinfektioner.

Faktisk viste den danske undersøgelse, som blev offentliggjort i Australien & New Zealand Journal of Psychiatry, at risikoen for at barnet vil udvikle ADHD falder med 11% hver gang indholdet af D-vitamin i blodet øges med 10 nmol/l.

I undersøgelsen anvendte forskerne data fra 1233 navlestrengsblodprøver sammenholdt med oplysninger fra et spørgeskema  i alderen 2½ år, hvorfra det er muligt spore symptomer på begyndende ADHD selv om det endnu ikke er muligt at stille diagnosen så tidligt.

Undersøgelsen viste en klar tendens. De mødre der havde et D-vitamin niveau over gennesnittet, havde også børn med en lavere ADHD score.

Undersøgelsen giver ikke nogen forklaring på, hvordan D-vitamin måtte beskytte mod ADHD. Men andre undersøgelser har vist, at D-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernens tidlige udvikling.

Det er kun ikke-aktiveret D-vitamin, der passerer moderkagen. Fosteret aktiverer selv D-vitamin fra moderen i sin lever og nyrer. Når barnet er født og ammes får det kun beskedne mængder D-vitamin fra modermælken, og det er normalt utilstrækkeligt til at dække spædbarnets behov.


D-vitamin og børneastma

En international forskergruppe under ledelse af Haixia Feng har undersøgt sammenhængen mellem mængden af D-vitamin i navlesnorsblod eller moderens veneblod og barnets risiko for at udvikle astma og luftvejsinfektioner.

Forskerne konkluderer, at fostre med en øget tilførsel af D-vitamin opnår en nedsat risiko for at udvikle astma og vejrtrækningsproblemer i barndommen. Disse forskningsresultater er iøvrigt overensstemmelse med andre resultater med D-vitamintilskud under graviditeten.

Astma er den mest almindelige kroniske sygdom hos børn globalt, og forekomsten er størst i vestlige, industrialiserede lande.

 

Refs.
Mossin MH, et al. Inverse associations between cord vitamin D and attention deficit hyperactivity disorder symptoms: A child cohort study. Aust N Z J Psychiatry. 2016. E-pub. ahead of print.
Feng H, et al. In utero exposure to 25(OH) D and risk of childhood asthma, wheeze and respiratory tract infections: a meta-analysis of birth cohort studies. J Allergy Clin Immunol. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om D-vitamintilskud.

Nedsæt atopisk eksem med D-vitamin

Atopisk eksem giver udslæt med en nærmest utålelig kløe.

Atopisk eksem giver udslæt med en nærmest utålelig kløe.

To Sydkoreanske forskere har for nylig gennemgået en række videnskabelige studier angående D-vitamins effekt på atopisk eksem og konkluderer, at vitaminet faktisk har en mulig betydende rolle i at lindre denne sygdom. Det er vigtig information, ikke mindst fordi atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark, og fordi den ikke kan kureres, men kun lindres. Også fiskeolie og E-vitamin kan i den forbindelse være nyttige tilskud.

Atopisk eksem kaldes også astmaeksem og børneeksem. Voskne kan også lide af sygdommen, men hos ca. 60 procent forsvinder symptomerne inden puberteten. Ved atopisk eksem er der en kløende inflammation i huden. Huden er tør og inficeres let. Udslættet ses fortrinsvis i bøjefurer. Personerne har et forhøjet niveau af antistoffer af typen IgE.  Sygdommen findes hos 15-20 procent af alle børn og unge, og hyppigheden er steget betydeligt i løbet af de sidste 30 år. Symptomerne behandles konventionelt med fugtighedscreme og binyrebarkhormoner.

Årsager
Man mener, at atopisk eksem skyldes ændring i vores miljø og livsstil. Et eksempel herpå har vi fra tiden før og efter Berlinmurens fald. I tiden umiddelbart før murens fald var kun fem procent af den østtyske befolkning ramt af allergi, hvorimod det tilsvarende antal var 25 procent i den vesttyske befolkning. Ti år efter genforeningen var både boligforhold og fødevaresikkerhed i Østtyskland væsentligt forbedret, men til gengæld var antallet af allergikere femdoblet, således at 25 procent af østtyskerne nu også havde allergi. Det kunne tyde på, at der er noget om den såkaldte hygiejneteori som kort går ud på, at hos børn der vokser op i et miljø, hvor de udsættes for allergener, bliver deres immunsystem mere tilbøjeligt til at tolerere disse allergener, mens børn der vokser op i moderne og mere rene omgivelser er mere tilbøjelige til at udvikle allergi, når de på et senere tidspunkt udsættes for disse allergener.

Selv om denne teori virker troværdig, findes der intet bevis for, at en dårlig hygiejne giver lavere forekomst af allergi.

Vi ved at forskydninger i balancen mellem hvide blodlegemer af typerne Th1 og Th2 medvirker til udvikling af atopisk eksem. Den tørre hud medfører desuden lokale angreb af bakterier som forværrer symptomerne.

Visse kosttilskud hjælper
Kostundersøgelser har vist, at tilskud af omega-3 fedtsyrer, vitamin D og vitamin E kan mindske symptomerne fra atopisk eksem. Hvad angår D-vitamin er der voksende dokumentation fra epidemiologiske og kliniske undersøgelser som tyder på, at D-vitaminmangel kan være en af årsagerne til atopisk eksem. Vi ved for eksempel også, at i områder hvor folk er mindre udsat for UVB-stråling fra sollys, er der en højere forekomst af atopisk eksem. I sådanne områder har D-vitamintilskud i vinterhalvåret haft en gunstig virkning på børn med atopisk eksem.

Laboratorieundersøgelser tyder endvidere på, at vitamin D3 stimulerer aktivering af gener ansvarlige for dannelse af antibakterielle peptider, såsom cathelicidin og beta-defensin, som er med til at forebygge hudinfektioner og dannelse af proteiner, såsom filaggrin, som er nødvendig for hudens yderste lag, hornlaget.

D-vitamin og forebyggelse af sygdom
D-vitamin fungerer som et aktivt steroidhormon i kroppen. Traditionelt er D-vitamin mest kendt for  dets rolle i omsætningen af calcium og fosfor og dermed for knogler og tænders sundhed, men forskning har også dokumenteret, at vitaminet spiller en vigtig rolle inden for områder som hjerte og kredsløb, tumordannelse, infektioner, autoimmune sygdomme samt allergiske sygdomme.

Refs.
Gaeun K, Ji-Hyun B. Vitamin D and atopic dermatitis: A systemic rewiew and meta-analysis. Nutrition. 2016;32(9):913-20.
Lægehåndbogen
Patienthåndbogen

Mere D giver mindre C

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hvor D står for D-vitamin og C står for cancer eller kræft. Det er forskere fra University of California der i en artikel udgivet i tidsskriftet PLOS ONE konkluderer, at D-vitamin-koncentrationer i blodet på 40 ng/ml og derover er knyttet til en betydelig nedsat risiko for udvikling af såkaldt invasiv kræft generelt.

Dette forskningsresultat er et væsentligt indspark i debatten, om vi via en sund og varieret kost kan spise os til tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer. Det er under alle omstændigheder ikke realistisk at nå op på 40 ng/ml D-vitamin i blodet via kosten alene.

Med invasiv kræft forstås kræft der vokser ind i det omgivende væv. Det vil sige ondartede kræftformer. Den grænseværdi på 40 nanogram pr milliliter som forskerne angiver svarer til 100 nanomol pr liter (nmol/l). Denne værdi af D-vitamin i blodet kan vi igen sætte i relation til Sundhedsstyrelsens grænseværdier for D-vitamin som er:

  • <12 nmol/l: Svær mangel
  • 12-25 nmol/l: Mangel
  • 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  • >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  • 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

 

Ud fra Sundhedsstyrelsens grænseværdier kan vi se, at et indhold på 50 nmol/l i blodet anses for tilstrækkeligt, men på baggrund af denne nye undersøgelse er dette niveau ikke højt nok til at nedsætte den kræftrisiko, der her er tale om.

Gammel mistanke
Sammenhængen mellem D-vitaminmangel og visse kræftformer har været studeret i mere end 35 år. I 1980 udgav en af forskerne i den aktuelle undersøgelse, Dr. Cedric Garland, der i dag er adjungeret professor ved San Diego School of Medicine og hans bror Frank Garland som de første en artikel i International Journal of Epidemiology, hvor de bemærkede, at  befolkninger der lever på højere breddegrader (med mindre tilgængelig sollys) var mere tilbøjelige til at mangle vitamin D og samtidig havde flere tilfælde af kræft i tyktarmen. I efterfølgende undersøgelser fandt andre forskere flere sammenhænge mellem D-vitaminmangel og eksempelvis brystkræft, lungekræft og blærekræft.

Med denne nye undersøgelse har forskerne forsøgt at bestemme, hvor stor mængden af D-vitamin i blodet skal være for at nedsætte risikoen for kræft. Forskerne kombinerede data fra to tidligere undersøgelser.  En randomiseret klinisk undersøgelse med 1.169 kvinder og en prospektiv kohorte undersøgelse med 1.135 kvinder. Ud fra disse undersøgelser kunne forskerne – efter at have justeret for alder, BMI, rygning og tilskud af calcium – kombinere indholdet D-vitamin i blodet med tilfælde af kræft.

Meget relevant for danskere
Kvinder med et indhold af D-vitamin i blodet på 40 ng/ml (100 nmol/l) havde en 67% lavere risiko for at udvikle kræft end kvinder med halvt så meget og derunder.

Ifølge videnskab.dk har flere undersøgelser vist, at omkring halvdelen af den danske befolkning ikke har tilstrækkeligt D-vitamin i blodet eller ligefrem lider af mangel på D-vitamin.

Forskerne slutter deres artikel med at skrive, at ”primær forebyggelse af kræft frem for udelukkende at udvide tidlig diagnosticering eller forbedre behandlingen, vil være afgørende for at vende den nuværende opadgående forekomst af kræft globalt; denne analyse peger på, at en forbedret D-vitamin-status er et vigtigt forebyggende værktøj”.

Ref.
McDonnell SL, et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentrations ≥40 ng/ml Are Associated with >65% Lower Cancer Risk: Pooled Analysis of Randomized Trial and Prospective Cohort Study. PLoS One. 2016;11(4):e0152441.

Klik her for at søge mere information om tilskud af D-vitamin

D-vitamin særlig vigtigt til gravide

D-vitamin er lige som en lang række andre næringsstoffer uhyre vigtigt for en normal graviditet og et sundt barn.

D-vitamin er lige som en lang række andre næringsstoffer uhyre vigtigt for en normal graviditet og et sundt barn.

De fleste kommende mødre må formodes at være klar over, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt af B-vitaminet folsyre for at få et normalt udviklet barn. Det er mere uklart i hvor høj grad kvinderne også er klar over, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt D-vitamin i denne forbindelse. De mange eksempler på et lavt D-vitaminniveau, der er konstateret, tyder på, at der er behov for mere viden på området. Denne lille artikel opridser de vigtigste argumenter.

En dansk undersøgelse kaldet Odense Børnekohorte som følger 2.550 odenseanske børnefamilier fra tidligt i graviditeten og frem til barnets 18. år har vist, at over en fjerdedel af kvinderne i undersøgelsen led af D-vitaminmangel. Ud fra undersøgelsen tyder det på, at mangel på D-vitamin tidligt i graviditeten er forbundet med over dobbelt så høj risiko for spontan abort inden tolvte graviditetsuge.

Derudover har data fra en amerikansk undersøgelse med 876 gravide kvinder i alderen 18 til 39 år vist, at tilskud af D-vitamin i den tidlige graviditet nedsætter risikoen for at få et barn med astma og vejrtrækningproblemer. Alle kvinderne i undersøgelsen havde en høj risiko for at føde en barn med astma. Kvinderne blev delt i to grupper. Den ene gruppe fik 10 mikrogram D-vitamin, hvilket er den dosering, som den danske Sundhedsstyrelse anbefaler til gravide. Den anden gruppe fik 110 mikrogram D-vitamin. Da deres børn blev tre år, blev antallet af astma og vejrtrækningsbesvær gjort op og viste, at der i høj-dosis D-vitamingruppen var 6,1% færre tilfælde af astma og vejrtrækningsbesvær. Det er ikke helt nok til at gøre resultatet statistisk sikkert, hvilket måske skyldes, at begge grupper fik D-vitamin-tilskud. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA.

De kvinder der er

  • overvægtige
  • ikke kommer meget ud i sollyset eller er tildækkede, når de er udendørs
  • har mørk hud

har en forøget risiko for at lide af D-vitaminmangel, og det gælder i øvrigt for alle. Der kan også være andre årsager til en nedsat optagelse af D-vitamin. Er man i tvivl, kan det være nødvendigt at få målt niveauet af D-vitamin.

Hvorfor har jeg brug for D-vitamin under graviditeten?

D-vitamin er nødvendigt for både mor og barn. Forskning har vist, at D-vitamin støtter en sund celledeling. D-vitamin nødvendigt for optagelse og omsætning af calcium og fosfor, nødvendigt for dannelse af knogler og tænder. Kroppens immunforsvar behøver D-vitamin for at fungere optimalt. Tilstrækkeligt D-vitamin beskytter mod svære tilfælde af svangerskabsforgiftning, og et lavt niveau af D-vitamin i blodet øger risikoen for behov for kejsersnit. Man har fundet en forbindelse mellem lave niveauer af D-vitamin i blodet og en øget risiko for visse typer af kræft, autoimmune sygdomme, neurologiske sygdomme, insulinresistens og hjertekarsygdomme.

 

Refs.

http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyt_sund/risiko_for_spontan_abort
Litonjua AA, et al. Effect of prenatal Supplementation With Vitamin D on Asthma or Recurrent Wheezing in Offspring by Age 3 years. The VDAART randomized Clinical Trial. JAMA 2016:315(4):362-70
Bodnar LM, et al. Maternal vitamin D status and the risk of mild and severe preeclampsia. Epidemiology. 2014;25(2):207-14.
Merewood A, et al. Association between vitamin D deficiency and primary cesarean section. J Clin Endocrinol Metab 2009;94:940–5.
Deeb KK, et al. Vitamin D signalling pathways in cancer: potential for anticancer therapeutics. Nat Rev Cancer.2007;7(9):684-700.
Anderson JL, et al. Relation of vitamin D deficiency to cardiovascular risk factors, disease status, and incident events in a general healthcare population. Am J Cardiol. 2010;106(7):963-8.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Ingen vej udenom D-vitamintilskud i Danmark

piller-sol-sild

En lille undersøgelse peger på, at D-vitamin i form af kosttilskud er den nemmeste og mest stabile måde at sikre et tilstrækkeligt niveau af dette vigtige vitamin.

En undersøgelse af danskernes D-vitaminniveauer har vist, at 43% har mangel på dette vigtige vitamin. Danmarks Radios nye sundhedsprogram, Sundhedsmagasinet, satte i deres første udsendelse den 5. januar 2016, D-vitamin på dagsordenen. Med en lille, men uden tvivl repræsentativ undersøgelse, dokumenterede programmet for det første, at D-vitaminmangel er udbredt i befolkningen, for det andet at D-vitamintilskud gennemsnitligt er lige så effektivt som sol og giver en mere sikker effekt og endelig, at selv 300 g fed fisk om ugen ikke er nogen garanti for at få nok D-vitamin.

Vi får for lidt D-vitamin, hvis vi indeholder mindre end 50 nmol D-vitamin per liter blod. Symptomerne kan være diffuse i form af træthed, dårligt humør og manglende energi. Andre følgevirkninger er en øget risiko for at udvikle kræft, hjertesygdom, autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens eget væv. Kvinder med D-vitaminmangel øger deres risiko for spontan abort.

På den baggrund havde redaktionen bag DRs nye sundhedsmagasin udtænkt en interessant lille undersøgelse, hvor de ønskede at sammenligne effekten af tre forskellige kilder til D-vitamin: Fed fisk, vitaminpiller og sydens sol på deltagere fra et rejsebureau over en periode på 14 dage.

Mange manglede D-vitamin
Før undersøgelsen blev iværksat, fik deltagerne målt deres D-vitaminniveau. Ud af 37 undersøgte havde 16 et lavt D-vitaminniveau, dvs. under den officielle grænseværdi på 50 nmol/l. Disse 16 blev delt i tre grupper:

Fiskegruppen: Seks deltagere skulle spise 100 g fed fisk tre gange om ugen
Vitamingruppen: Fem deltagere skulle dagligt spise en D-vitaminpille med 25 mikrogram D-vitamin
Solgruppen: Fem deltagere blev sendt sydpå til Cuba og Tenerife, hvor solen står højt nok på himlen til at man kan danne D-vitamin i huden på denne tid om vinteren

Sol og piller lige effektivt
Undersøgelsen viste, at alle tre grupper fik forbedret deres D-vitaminniveau. Sol og D-vitaminpiller kom ind på en samlet førsteplads. Det betyder, at de gennemsnitligt var lige effektive til at hæve kroppens D-vitaminniveau. 11 deltagere ud af de 16 nåede op på mindst 50 nmol/l D-vitamin i blodet. Både de to deltagere med det højeste D-vitaminniveu og en deltager uden nogen forbedring kom fra solgruppen, hvilket gør denne løsning lidt usikker. Det fremgik ikke, hvorfor niveauet ikke steg hos denne person. De lysfølsomme ure, som solgruppens deltagere var blevet udstyret med viste, at de i gennemsnit fik 30 timers sol om ugen.

Deltagernes kommentarer
Blandt deltagernes kommentarer fremgik det, at det var en beskeden indsats blot at tage en pille, hvorimod en deltager fra fiskegruppen var overrasket over, hvor meget fisk man skulle spise for at få nok D-vitamin. Deltagerne i solgruppen var ikke overraskende glade for sydens sol.

Tilskud er god sundhedsøkonomi
I udsendelsen blev overlæge på Hvidovre Hospital Dr. Jens-Erik Beck Jensen interviewet. Han kom blandt andet ind på de økonomiske aspekter ved måling og tilskud af D-vitamin til danskerne, hvor man vurderede, at en optimering af befolkningens D-vitaminniveau ville kunne spare sundhedsbudgettet for 15 – 16 % af udgifterne.

Det er jo et voldsomt beløb som medfører, at det vil kunne betale sig at indføre mere omfattende målinger af befolkningens D-vitaminniveau, hvilket er i modstrid med Sundhedsstyrelsen hidtidige smallere anbefalinger vedrørende dette, hvor de tidligere har skrevet at:

Måling af D-vitamin bør forbeholdes personer i risiko for svær D-vitaminmangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom”.

En anden ting som overlæge Beck Jensen nævnte i udsendelsen var, at den brede, gavnlige effekt af D-vitamin først opnås ved et indhold i blodet på 75 nmol/l, hvilket ikke er realistisk at opnå ved kun at spise fisk.

Nogle ting som sandsynligvis ville have gjort resultatet hos vitamingruppen endnu bedre var, hvis alle piller blev taget til et måltid mad eller der var anvendt et D-vitamintilskud i en kapsel med olie. I udsendelsen ser vi deltagere, der skyllede den anvendte tablet ned mellem måltider med vand. D-vitamin er fedtopløseligt og skal derfor bruge noget fedt for at blive ordentligt optaget. Også af denne grund vil olieholdige kapsler i en god kvalitet være at foretrække frem for tabletter.

 

Fisk – en usikker kilde til D-vitamin
Med hensyn til fisk som kilde til D-vitamin, så er det en kendsgerning, at vi får stadig flere fisk fra dambrug, som typisk indeholder langt mindre D-vitamin end fritlevende fisk, som i øvrigt kan være forurende. Under alle omstændigheder er det tæt på umuligt at vide, hvor meget D-vitamin man får fra fisk.

Sol – kun om sommeren i Danmark
Sollys hører til blandt de mest effektive måde at skaffe sig D-vitamin. De vitamindannende UV-B stråler skal dog have en vis styrke for at kunne danne D-vitamin i huden. Det har de kun om sommeren i Danmark. Derfor var solgruppens deltagere nødt til at rejse sydpå for at på D-vitamin af denne vej. Det er ikke alle der har tid og råd til det. Vi er også i årevis blevet advaret mod for meget sol, som hævdes at fremme især kræft i huden samt i læberne og øjnene, så denne løsning indeholder også usikkerhedsmomenter.

Fødevareberigelse i andre nordiske lande
Ifølge udsendelsen tager kun hver 10. dansker tilskud af D-vitamin, men hver 6. tager en multivitamin, som typisk indeholder noget D-vitamin. Vi får ca. 2 – 4 mikrogram D-vitamin fra kosten. Det er ikke ulovligt at berige kosten med D-vitamin i Danmark, men vi bryder os ikke om fødevareberigelse. Denne løsning har man valgt i Norge, Sverige og Finland. I Finland er man på denne vis er nået op på 10 mikrogram D-vitamin ved at tilsætte D-vitamin til mælkeprodukter, hvor befolkningen kun fik 4,5 mikrogram før berigelsen. Man skal dog eksempelvis drikke en hel liter vitaminberiget mælk for at få 10 mikrogram D-vitamin.

Så hellere et dagligt D-vitamintilskud til maden!

Se udsendelsen her: https://www.youtube.com/watch?v=ZMmce4TF7ZE
Se uddrag fra udsendelsen https://www.youtube.com/watch?v=ZHXMNXdVDZY

Kilk her for at søge mere information om D-vitamintilskud

Åreforkalkning, hvad kan vi selv gøre?

Bypass_pixabay

En bypass-operation på hjertets kranspulsårer. Der påsys nye blodkar som ofte tages fra vener i benet således, at blodet kan løbe forbi det forsnævrede eller tilstoppede blodkar. Så langt skulle det helst ikke komme, hvis der forebygges i tide.

Åreforkalkning er en snigende sygdom, der rammer næsten alle danskere på et eller andet tidspunkt. Der er dog ingen grund til at vente på, at lægen begynder at skære i os for at skrabe forkalkning ud af vores blodkar, idet der er en lang række ting, vi selv kan gøre for at sygdommen ikke udvikler sig og bliver behandlingskrævende.

Ved åreforkalkning forsnævres pulsårerne, hvorved blodgennemstrømningen nedsættes. Det medfører mindre ilt og næring til kroppens celler, hvilket medfører sygdom i væv og organer og i sidste ende, vævsdød. Symptomerne opstår normalt først, når blodkarret er 2/3 blokeret, eller hvis en blodprop river sig løs og blokerer blodstrømmen, hvor blodkarret er mindre. Åreforkalkning er ikke jævnt fordelt i kroppens arterier. Den ses i pulsårer og ofte ved forgreninger. Vener og lungearterier forkalker ikke. Lettere åreforkalkning er ikke noget, der nødvendigvis giver komplikationer eller mærkbare symptomer. Åreforkalkning kan begynde allerede i teenage-årene. Kvinder forkalker typisk 5 – 10 år senere end mænd, hvilket tilskrives indflydelse fra deres kønshormoner.

Åreforkalkning består ikke blot af kalk, men er et kompleks der ud over kalk består af oxideret kolesterol, hvide blodlegemer, fedt, fibrin og blodplader.

Ingen åreforkalkning i intakte blodkar
Det er stadig ikke fuldt afklaret, hvorfor åreforkalkning dannes til at begynde med, men der er en underliggende årsag: Skade på blodkarret. Vi ved, at åreforkalkning ikke opstår i intakte blodkar. For at åreforkalkning kan finde sted, skal der først opstå en eller anden form for skade på den, hvilket samtidig betyder, at der vil være noget inflammation. Hvis vi forestiller os, at det var muligt at holde vores karvægge helt fri for skader/inflammation, ville der ikke opstå åreforkalkning uanset mængden af kolesterol og fedt i blodet. Det kunne forklare, hvorfor både personer med højt og lavt kolesteroltal kan blive åreforkalkede. Det var også den indfaldsvinkel, biokemikeren og Nobelprismodtageren Linus Pauling benyttede som forebyggelse mod åreforkalkning.

Linus Paulings løsning på åreforkalkningsproblemet
Linus Pauling er citeret for at sige: “Jeg tror, vi kan få næsten fuld kontrol over hjertekarsygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde ved korrekt anvendelse af (C-vitamin og lysin) … endda helbrede dem”. Pauling anbefalede ret store doser: 5-6 g C-vitamin og 2 g lysin dagligt.  Aminosyren lysin virker angiveligt ved at binde lipoprotein a (et klæbende kolesterollignende stof) i blodet således at det ikke sætter sig på blodkarrene.  C-vitaminet styrker arterievæggende så den bliver mere modstanddygtig over for skader. Forskeren Matthias Rath tilføjer aminosyren prolin som forebyggelse mod de skader på blodkarrene som er forudsætningen for åreforkalkning. Det er dog usikkert hvor meget lysin og C-vitamin vil reducere eksisterende åreforkalkning.

Regler med undtagelser
De faktorer der er anerkendt for at kunne øge  risikoen for at udvikle åreforkalkning drejer sig om sukkersyge, rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, for lidt motion, usund kost, stress og forhøjet kolesterol i blodet. Arv, alder og køn spiller også en rolle. Jo højere alder, desto højere risiko. Kendskab til disse faktorer er nyttige retningslinier for sund livsstil. Problemet med dem er blot, at de ikke er konsekvente. Det vil eksempelvis altid være en god ide at holde op med at ryge, og det vil også nedsætte risikoen for at udvikle åreforkalkning, men der er generelt for mange undtagelser fra disse regler, og når det går galt, er sundhedssystemets muligheder for at behandle sygdomme med få undtagelser ret drastiske, idet de behandles med forskellige kirurgiske indgreb og nogle former for medicin med de bivirkninger, der kan følge.

Mikroorganismer kan medføre åreforkalkning
Forskere anerkender nu, at bakterier fra paradentose trænge ud i blodet og skabe betændelse og dermed den irritation og skade på kroppens blodkar, som kan udvikle sig til åreforkalkning. Det er særlig alvorligt, når det sker i hjertets kranspulsårer. Ifølge Hjerteforeningen har patienter med svær paradentose 6,6 gange større risiko for at udvikle hjertesygdom end raske.

Andre forskere ser en række forskellige bakterier, vira og andre mikroorganismer samt de stofskifteprodukter som de udskiller, kaldet (toksiner), som den væsentligste faktor for udviklingen af åreforkalkning.

Her er listet en række af de bedste stoffer der forebygger og reducerer åreforkalkning:

Vitaminer, vitaminlignende stoffer & mineraler

  • C-vitamin styrker blodkarrene og de hvide blodlegemer som bekæmper infektion i kroppen. Det er en vigtig antioxidant som nedsætter leverens produktion af stoffet C-Reaktivt protein, der er et mål for graden af betændelse i kroppen og som også er forhøjet ved bakterieinfektioner. Det har også vist sig, at tilskud kunne sænke stressniveu og blodtryk hos overvægtige børn
  • D-vitamintilskud kan sænke et forhøjet blodtryk ved D-vitaminmangel, og så har forskning vist, at lavt D-vitamin øger hjerte-kardødeligheden
  • Coenzym Q10: Har ingen direkte virkning på åreforkalkning, men er alligevel vigtig for hjerte-karfunktionen ved at kunne sænke et forhøjet blodtryk, beskytte kolesterol mod den oxidering, der indleder forkalkningsprocessen og generelt øge hjertets pumpekraft og kroppens energiniveau. Endelig kan tilskud modvirke de bivirkninger der opstår fra kolesterolsænkende medicin som en følge af nedsat Q10-produktion i kroppen
  • K-vitamin: Både vitamin K1 og K2 virker mod åreforkalkning, men K2 synes at virke lidt bedre. K-vitamin regulerer de proteiner i kroppen, som dirigerer calcium til knoglerne i stedet for til arterievæggen. Særligt patienter i behandling med stoffet warfarin synes at have en høj risiko for at forkalke, især når de samtidig advares mod at spise K-vitaminrige fødevarer. Der er i øvrigt ikke noget, der tyder på, at et at øget indtag af K-vitamin, f.eks. som tabletter eller i form af grøntsager, øger blodets koagulation i en sådan grad, at der opstår fare for blodpropper.
  • Selen indgår i en række selenoproteiner med antioxidantvirkning, Glutathion-peroxidase (GSHpx), som modvirker oxidering af LDL. Selenoprotein P menes at beskytte blodkarrenes inderside mod fri radikal-skade.
    Magnesium er med til at sænke blodtrykket og forebygge åreforkalkning

Urter

  • Ginkgo biloba indeholder en række aktive plantestoffer som flavonglycosider, ginkgolid og bilobalid der forbedrer blodkredsløbet. Vælg altid standardiserede produkter
  • Hvidløg: Forskning tyder på, at hvidløg og standardiserede hvidløgsekstrakter med deres indhold af blandt andet allicin, alliin og æteriske olier kan reducere eksisterende plakdannelse. Hvidløg fortynder også blodet
    Ingefær indeholder blandt andet gingerol, zingeron og æteriske olier. Ingefær nedsætter aldersrelateret oxidativt stress og styrker blodcirkulationen
  • Te: Både grøn og sort te med deres indhold af polyfenoler virker mod åreforkalkning på tre forskellige måder: Ved at sænke kroppens indhold af lipider, dvs. nedsætte LDL-kolesterol og triglycerider, ved at virke som antioxidant og ved at opløse den fibrin, som indgår i plakdannelse
  • Boghvede med sit indhold af blandt andet rutin og fagopyrin understøtter kredsløbet og styrker blodkarrende. Det er også godt ved tendens til åreknuder og hæmorider,. Det sænker kolesterolniveauet og er er med til at modvirke forhøjet blodtryk.

Carnitin
Aminosyren carnitin nedsætter blodets samlede kolesterolmængde og nedbringer det blodfedt, der faktisk udgør en større risikofaktor end den generelle kolesterolkoncentration. Samtidig øger den også HDL, som transporterer kolesterol til leveren, hvor det nedbrydes af enzymet hepatisk lipase og forsvinder med galden. Carnitin forbedrer tolerancen overfor fysisk aktivitet hos personer med lidelser i kranspulsårene. Carnitin giver øgede energiressourcer og udvider blodkarrene

Essentielle fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA som især findes i fiskeolie modvirker inflammation i kroppen og nedsætter mængden af triglycerider (fedt) i blodet.

For mange omega-6 fedtsyrer i kroppen i forhold til omega-3 skaber inflammation, som fremmer åreforkalkning. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (Gammalinolensyre) som modvirker inflammation. Den bedste kilde til GLA er fra planterne Hjulkrone (Borago officinalis) og  kæmpenatlys (Oenothera biennis)

Andet

  • Regelmæssig motion er rigtig godt, idet det sænker blodtryk og hvilepuls. Træning ved åreforkalkning kan også stimulere en vækstfaktor, så der dannes, nye, små blodkar, der kan forsyne det område med ilt og næring, der er i underskud på grund af forkalkning. Dog bør man i de mere fremskredne tilfælde af åreforkalkning altid rådføre sig med egen læge for at undgå, at belaste kredsløb og hjerte for hårdt
  • Alkohol modvirker åreforkalkning på flere måder: Det øger blodets indhold af det gavnlige HDL-kolesterol. Det hæmmer blodets evne til at størkne ved at nedsætte dannelsen af blodplader i knoglemarven, og så hæmmer det betændelsesreaktioner i blodkarvæggen. Kvinder må godt drikke 1 genstand alkohol daglig og mænd 1-2 genstande
  • EDTA i form af intravenøse magnesium-EDTA-behandlinger: Denne type EDTA fjerner åreforkalkning på indirekte vis ved at  fjerne overskydende jern og kobber fra blodet og øger dannelsen af signalstoffet kvælstofoxid som får pulsårevæggens muskler til at slappe af, hvorved blodgennemstrømningen øges. Denne metode der udføres på særlige lægeklinikker, er ikke tilskudberettiget og ikke er officielt anerkendt. Til gengæld findes der mange patientberetninger som kan fremvise imponerende resultater, og i 2013 udkom der et solidt videnskabeligt studie kaldt TACT samt et endnu mere imponerende substudie herfra udført på diabetespatienter der tidligere havde haft et hjerteanfald og som derfor er i højrisikogruppen, når det gælder åreforkalkning. Især substudiet har overrasket hjertelæger verden over, idet det viste et markant nedsat antal af dødsfald og hjertetilfælde i gruppen der fik magnesium-EDTA i forhold til placebogruppen.

 

Refs.
Morré, SA, et al. Microorganisms in the aetiology of atherosclerosis. J Clin Pathol 2000;53:647-654
Fernandes PR, et al. Vitamin C restores blood pressure and vasodilator response during mental stress in obese children. Arq Bras Cardiol. 2011;96(6):490-7.
Matsuura E, et al. Oxidation of LDL and its clinical implication. Autoimmun Rev. 2008;7(7):558-66.
Nicoll R, et al  A review of the Effect of Diet on Cardiovascular Calcification. Int J Mol Sci. 2015;16:8861-83
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
DiNicolantonio JJ, et al. The health benefits of vitamin K. Open Heart 2015;2:doi:10.1136/openhrt-2015-000300
Dobnig H, et al. Independent association of low serum 25-hydroxyvitamin d and 1,25-dihydroxyvitamin d levels with all-cause and cardiovascular mortality. Arch Intern Med. 2008;168(12):1340-9.
Koscielny J, et al. The antiatherosclerotic effect of Allium sativum. Atherosclerosis. 1999;144(1):237-49.
He J, et al. Oats and buckwheat intakes and cardiovascular disease risk factors in an ethnic minority of China. Am J Clin Nutr. 1995;61(2):366-72.
Vinson JA, et al. Green and Black Teas Inhibit Atherosclerosis by lipid, Antioxidant, and Fibrolytic Mechanisms. J Agric. Food Chem 2004;52:3661-65.
Thompsom PD, et al. Exercise and Physical Activity in the Prevention and Treatment of Atherosclerotic Cardiovascular Disease. Circulation. 2003;107:3109-16
Kiechl S, et al. Alcohol Consumption and Atherosclerosis: What Is the Relation? Prospective Results From the Bruneck Study. Stroke.1998;29:900-7.
Escolar E, et al. The effect of an EDTA-based chelation regimen on patients with diabetes mellitus and prior myocardial infarction in the Trial to Assess Chelation Therapy (TACT). Circ Cardiovasc Qual Outcomes. 2014;7(1):15-24.

Klik her for at søge mere information om stoffer mod åreforkalkning

Luftforurening kan medføre D-vitaminmangel

Pixabay_traffic

Forurening – blandt andet fra biler – er en af de faktorer der er med til at forhindre, at vi kan danne tilstrækkeligt D-vitamin fra Solens UV-stråler.

I et solrigt land som Indien burde befolkningen ikke have problemer med D-vitaminmangel, men en videnskabelig undersøgelse lavet af forskere fra  Indien og Schweiz, der sammenholdt data fra 41 tidligere D-vitamin-studier, tyder på, at 75% af den voksne befolkning lider af D-vitaminmangel. Det er der flere årsager til. To af dem er udledninger fra industrien og udstødningsgasser fra trafikken som danner en barriere der absorberer Solens UV-stråling og forhindrer den i at nå jordens overflade.

Historisk har den primære kilde til D-vitamin i Indien altid været sollys, idet kosten kun indeholder sparsomme mængder D-vitamin. D-vitaminrige, fede fisk findes stort set ikke i indisk madlavning, og kød, som også indeholder noget D-vitamin er for dyrt for den jævne befolkning.

Det efterlader sollys som den eneste reelle D-vitaminkilde for en stor del af befolkningen, og alle tiltag der begrænser folks udsættelse for sollys, vil derfor påvirke deres D-vitaminniveau. Udover en øget forurening har en øget tilflytning til byerne resulteret i overfyldte huse med begrænset dagslys. Den typiske, indiske middelklasse fortrækker at opholde sig inden døre med klimaanlægget tændt i stedet for at sidde udenfor i solen. Brugen af tøj til at dække ansigtet eller kropsdele grundet kulturel eller religiøs overbevisning eller som solbeskyttelse begrænser også muligheden for at få D-vitamin fra Solen. Undersøgelsen viste, at børn fra mindre forurenede områder havde et højere D-vitaminniveau sammenlignet med børn fra byområder.

Undersøgelsen opgør problemets omfang ved at regne sig frem til, at 95,7% af af alle nyfødte, 75% af alle voksne som nævnt og 67% af gravide kvinder har D-vitamin-niveauer i blodet på under 50 nmol/l, hvilket indikerer en mangeltilstand.

Mangler og følgesygdomme
Konsekvenserne af D-vitaminmangel er veletablerede, når det drejer sig om vitaminets betydning for knoglemassen og muskelstyrken. Forskning har desuden vist, at D-vitaminmangel  er knyttet til en øget risiko for forhøjet blodtryk, infektionssygdomme og herunder tuberkulose, en række kræftformer, dissemineret sklerose, hjerte-karsygdom, type 1 sukkersyge, forstyrrelser i nervesystemets udvikling samt en række andre tilstande.

Det er dog ikke den samme mængde D-vitamin, der kræves for at forebygge alle disse tilstande. Det kræver mere D-vitamin i blodet for forebygge de nævnte sygdomme end den mængde D-vitamin, der er nødvendig for at forebygge knogleskørhed.

Kosttilskud klarer alle mangeltilstande
Problemet med D-vitaminmangel begrænser sig ikke til Indien, men er udbredt i hele Asien, skriver forskerne. De skriver også, at der dels er behov for bedre sammenlignelige data, når de skal sammenholde forskningsresultater fra forskellige områder af Indien, men også for retningslinier til befolkningen angående anbefalinger om D-vitamin. Endelig skriver de, at alle mangelstilstande uanset om det drejer sig om mild eller svær mangel, kan forebygges med kosttilskud, men brugen af kosttilskud i Indien er ikke almindelig.

Ref.
Kumar GT, et al. Poor Vitamin D Status in Healthy Population in India: A Review of Current Evidence. Int. J. Vitam. Nutr. Res. 2015;85:1-17.

 

Om D-vitamin
D-vitamin er fedtopløseligt og optages derfor bedst sammen med noget fedt eller olie.

D-vitaminet findes i flere former: D2 og D3. D3 er den mest almindelige form, som også optages bedst i kroppen. I kosten findes D-vitamin i størst mængde i æg, og især i alle de fede fisk. På breddegrader svarende til Danmarks  kan vi kun danne D-vitamin fra Solen fra marts til september.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin!