Spis dig til et lavere blodtryk

blodtryk

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis mange symptomer. Mange går derfor rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det.

Forskningen viser klare blodtrykssænkende effekter af en række almindelige fødevarer samt en række kosttilskud. Disse ”lavthængende frugter” er værd at tage med i bestræbelserne for at holde blodtrykket ned i de normale område.

Ifølge Hjerteforeningen har cirka 950.000 danskere forhøjet blodtryk, og 260.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er temmelig mange ud af en befolkning på 5.6 millioner.

Blodtryksforhøjelse kan være enten primær, hvor årsagen er ukendt, eller sekundær hvor årsagen er kendt. Uanset hvilken type blodtryksforhøjelse man har, er det vigtigt at få den under kontrol, idet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer men kan i nogle tilfælde medføre eksempelvis hovedpine, svimmelhed, træthed og hjertebanken

Et check-up hos lægen er altid det bedste sted at starte ved mistanke om forhøjet blodtryk. Det kan blive nødvendigt at tage medicin mod forhøjet blodtryk. Der er dog en række tiltag som man selv kan foretage for at sænke et forhøjet blodtryk, og det er umagen værd, idet selv en mindre reduktion af et forhøjet blodtryk er med til at sænke risikoen for følgesygdom.

En almindelig bagvedliggende årsag til forhøjet blodtryk er, at kroppen producerer for meget insulin. Blodtrykket stiger i takt med, at blodets indhold af insulin stiger. Således har personer med insulinresistens ofte forhøjet blodtryk. Ved insulinresistens er insulins evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppens prøver at kompensere ved at producere mere insulin.

Først og fremmest bør man tabe sig, hvis man er overvægtig. En tommelfingerregel siger, at blodtrykket stiger med 1-2 enheder pr. kg overvægt (1 enhed = 1 mm kviksølv). Et dagligt tilskud af chrom kan gavne yderligere, idet det støtter insulinets funktion.

Undgå tobaksrøg som er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Daglig motion er også blodtrykssænkende.

Salt
Nogle personer er saltfølsomme. Når de får for meget salt (natriumklorid) med maden, holder mængden af natrium væske tilbage i blodkarrene, hvorved blodtrykket kan stige med mere end 10%. Dette sker ikke i samme grad hos ikke-saltfølsomme.
Det tager nogle uger at vænne sig til mindre salt i maden.

Grøntsager, frugt, magnesium og kalium
Langt under halvdelen af dem, der tror de har sunde kostvaner, spiser nok frugt og grønt viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Det øger risikoen for at få for lidt at de vigtige sekundære plantestoffer (flavonoider m.v.) men også af fibre samt de blodtrykssænkende mineraler kalium og magnesium. I praksis vil mange have gavn af et dagligt magnesiumtilskud og i mange tilfælde også et kaliumtilskud.

Fødevarer der er særligt gode mod forhøjet blodtryk er hvidløg som også nedsætter mængden af fedt i blodet, friskrevet ingefær, aubergine, oliven, boghvede og ikke mindst vandmelon med dets indhold af aminosyrerne citrullin og arginin. Vandmelon indeholder desuden vitamin A, B6, C, fiber, kalium og lycopen, ligesom det hjælper med at sænke blodsukkeret.

Mørk chokolade
Det vil sige chokolade med et kakaoindhold på mindst 70%. Forskere mener, at det er kakaobønnens indhold af polyfenoler, der forbedrer arterierne s evne til at slappe af og udvides, hvorved blodtrykket falder. Effekten af cirka 6 g mørk chokolade dagligt er ikke voldsomt stor men dog betydningsfuld. Derudover synes chokolade også at gavne tarmens mikroflora.

Fedt og sukker
Reducér fedtindtagelsen hvis den er for høj og skær drastisk ned på en høj sukkerindtagelse.

Væske
Drik 1 ½ liter vand hver dag. Undgå stærk spiritus og drik højst højest 1 kop kaffe daglig.

Hibiscus-te. Flere videnskabelige undersøgelser lavet med planten Hibiscus (med det latinske navn Hibiscus sabdariffa) har vist, at den kan sænke blodtrykket i tilfælde af sekundær blodtryksforhøjelse. Personer med moderat blodtryksforhøjelse fik sænket deres blodtryk med 240 ml hibscuste tre gange dagligt.
Lav te af 10 g (ca. 5 teskefulde) knust, tørret hibiscus, som trækker i 10 minutter.

Coenzym Q10: En sammenfattende analyse fra 2007 konkluderer, at tilskud af Q10 har potentialet til at sænke arbejdstrykket (systolisk tryk) med op til 17 enheder og hviletrykket (diastolisk) med 10 enheder, hvilket er ganske imponerende.

Fiskeolie. Ved at indtage tilskud af omega-3 fedtsyrer eller omega-3 rige fødevarer, hvilket vil sige fede fisk, kan man opnå en blodtrykssænkende effekt der svarer til at nedsætte sin indtagelse af natrium (salt), eller alkohol, eller at man begynder at motionere mere. Det er konklusionen på en sammenfattende analyse af 70 videnskabelige forsøg. Dosis bør være mindst 2 gram omega-3 dagligt.

D-Vitamin. Tegn på at mangel på D-vitamin øger blodtrykket fik vi med opdagelsen af, at frekvensen af blodtryksforhøjelser stiger med breddegraden. Blodtrykket varierer også med årstiden og er ofte højere om vinteren, hvor der ikke er sol nok til at danne D-vitamin på de nordlige breddegrader. Man mener, at D-vitamin virker ved at hæmme enzymet renin, der dannes i nyrerne og som øger blodtrykket ved at øge kroppens insulinfølsomhed samt ved at nedsætte kalkaflejringer i blodkarrene. Sandsynligvis sænker D-vitamintilskud kun blodtrykket ved en mangeltilstand.

Ginkgo biloba: Forskningsresultaterne har været blandede, muligvis på grund af mindre effektive præparater i nogle undersøgelser. Meget tyder dog på, at længere tids tilskud sænker blodtrykket ved at påvirke kroppens produktion af signalstoffet kvælstofoxid, som udvider blodkarrene.
Tager man ginkgo sammen med blodtrykssænkende medicin, risikerer man derfor, at blodtrykket bliver for lavt. Man bør også være opmærksom på mulige interaktioner mellem ginkgo-præparater og lægeordineret medicin.

Pycnogenol: Dette standardiserede barkekstrakt fra Fransk Strandfyr har vist sig at kunne sænke arbejdstrykket signifikant men ikke hviletrykket. Dosis var 200 mg dagligt.

Gammalinolensyre (GLA) Denne omega-6 fedtsyre findes ikke i store mængder i normal kost men derimod i planterne Kæmpenatlys, Hjulkrone og solbærfrøolie. GLA sænker blodtrykket på rotter og sandsynligvis også på mennesker. Tag gerne GLA sammen med omega 3.

Quercetin: Et plantestof, der findes i for eksempel æbler, bær og løg. Findes også som kosttilskud. Et daglig tilskud på 730 mg har i en undersøgelse sænket deltagernes blodtryk med gennemsnitlig 5 enheder.

Om blodtrykket
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (120 over 80), som er et normalt blodtryk. Det første tal repræsenterer arbejdstrykket  (det systoliske tryk). Det er det tryk, der opstår, når hjertet udfører en sammentrækning.

Det efterfølgende tal repræsenterer hviletrykket (det diastoliske tryk). Det er trykket, når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger.

Man siger, at blodtrykket er forhøjet, hvis det er 140/90 eller højere. Der må heller ikke være for stor afstand mellem de to tal, altså arbejds- og hviletrykket. Jo større afstand, desto stivere og mere uelastiske er blodårerne, hvilket øger risikoen for slagtilfælde.

Stress over hvide kitler
Forskning har i øvrigt vist, at det ikke altid er ligegyldigt, om du får målt dit blodtryk hos lægen eller derhjemme. Det skyldes en almindeligt forekommende stressreaktion over for læger i hvide kitler. En læge kan således få blodtrykket til at stige med helt op til 21 enheder, mens det kan stige op til 17 enheder, hvis det er en sygeplejerske, som foretager målingen.

Brug kun godkendte blodtryksmålere
Man opnår det mest retvisende billede af sit blodtryk ved selv at måle det regelmæssigt. Her har man brug for en godkendt blodtryksmåler. Se efter godkendelsen ”BHS” (British Hypertension Society) eller ”ESH” (European Hypertension Society) ved valg af blodtryksmåler. Mange vil nok mene, at modeller med en overarmsmanchet måler mere nøjagtigt end en model med en håndledsmanchet.

Man skal naturligvis lære at måle blodtrykket rigtigt. Det bør for eksempel først måles efter 10 minutters hvile. Man bør heller ikke have drukket koffeinholdige drikke eller have røget 30 minutter før måling. Derudover bør man nøje følge den vejledning, der følger med apparatet.

 

Refs.

  • Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. DTU Fødevareinstituttet 2013
  • Bonora E, et al. Prevalence of insulin resistance in metabolic disorders: the Bruneck Study. Diabetes. 1998;47(10):1643-9
  • Figueroa A1, et al. Effects of watermelon supplementation on aortic blood pressure and wave reflection in individuals with prehypertension: a pilot study. Am J Hypertens. 2011;24(1):40-4
  • Taubert D, et al. Effects of Low Habitual Cocoa Intake on Blood Pressure and Bioactive Nitric Oxide: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2007; 298(1):298:49-60
  • Weinberger MH. Salt Sensitivity of Blood Pressure in Humans. Hypertension. 1996;27:481-90
  • McKay DL, et al. Hibiscus sabdariffa L. tea (tisane) lowers blood pressure in prehypertensive and mildly hypertensive adults. J Nutr. 2010;140(2):298-303
  • Miller PE, et al. Long-Chain Omega-3 Fatty Acids Eicosapentaenoic Acid and Docosahexaenoic Acid and Blood Pressure: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Hypertens. 2014. E-pub ahead of print
  • Forman JP, et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D levels and risk of incident hypertension. Hypertension. 2007;49(5):1063-9
  • Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
  • Winther K, et al. Effects of Ginkgo biloba extract on cognitive function and blood pressure in elderly subjects. Current Therapeutic Research 1998;59(12):881-8
  • Hosseini S, et al. A randomized, double-blind, placebo-controlled, prospective, 16 week crossover study to determine the role of pycnogenol in modifying blood pressure in mildly hypertensive patients. Nutr Res 2001;21:1251-60
  • Edwards RL, et al. Quercetin reduces blood pressure in hypertensive subjects. J Nutr. 2007;137(11):2405-11

Det gavner stadig at tage tilskud af D-vitamin

DonGringoMidnightsun_SXC

Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af D-vitamin gavner.

Referater af en ny, stor international undersøgelse for nylig har sat spørgsmålstegn ved nytten af D-vitamintilskud. Det forlyder, at det er nytteløst at tage D-vitamin, når man er sund og rask, men kan det nu passe? Nej, tværtimod. Den omtalte undersøgelse viser faktisk, at D-vitamin gavner.

I en ny metaanlyse har en gruppe forskere samlet en række undersøgelser af calcium og D-vitamin, som udelukkende var designet til at sige noget om knogletæthed samt risikoen for knoglebrud. Ud fra dette materiale har forskerne forsøgt at sige noget om risikoen for at få kræft og for at dø. Trods deres forsøg på at så tvivl om D-vitamins betydning, viser undersøgelsen faktisk, at D-vitamin gavner

Nedsat dødelighed med D-vitamin
Det fremgår nemlig af resultatet, at risikoen for at dø var fire procent lavere hos gruppen der fik D-vitamin-tilskud i forhold til den gruppe, der ikke fik tilskud af D-vitamin.

Deltagernes gennemsnitlige daglige D-vitaminindtagelse var ca. 25 mikrogram dagligt. Selv om det er mere end den lave ADT (anbefalede daglige tilførsel), er der trods alt grænser for, hvor meget nedsat dødelighed og kræft man kan forvente af så relativt lave doseringer af D-vitamin, som denne undersøgelse koncentrerede sig om.

Den aktuelle undersøgelse, som nogle journalister må have misforstået, er skrevet af Mark Bolland og kolleger fra University of Auckland og udgivet i The Lancet, Diabetes and Endocrinology.

Slører det egentlige resultat
Forskerne har lavet en såkaldt meta-analyse, som er en statistisk metode til at kombinere data fra forskellige undersøgelser. Denne metode er ofte genstand for problemer og stor statistisk usikkerhed. Det slører i høj grad resultatet, at forsøgsdeltagerne i langt de fleste undersøgelser fik en masse calcium sammen med deres D-vitamin. Derudover er det et problem, at de fleste af de undersøgelser der er medtaget, er meget små og som nævnt udelukkende er designet til at sige noget om knogletæthed samt risikoen for at få et knoglebrud.

Uberettiget kritik
Det gør, at usikkerheden om resultatet bliver for stor. Når man så lægger dem sammen, som man gør i en meta-analyse, så øges usikkerheden endnu mere. Der er tidligere opstået skrækhistorier om vitamin- og mineraltilskud baseret på denne teknik, som efterfølgende har vist, at kritikken var uberettiget.

Ref.
Bolland MJ, et al. The effect of vitamin D supplementation on skeletal, vascular, or cancer outcomes: atrial sequental meta-analysis. The Lancet Diabetes & Endocrinology 2014. E-pub ahead of print.

 

D-vitamin er uhyre veldokumenteret
Til dato kan man i den medicinske database Medline finde 58.000 undersøgelser, herunder mere end 2000 randomiserede kontrollerede kliniske forsøg vedrørende D-vitamin, som alle er udgivet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at en overvældende majoritet af den meget omfattende forskning er faldet gunstig ud for D-vitamin, som den faktisk også er i denne nye meta-analyse af Bolland og kolleger. Rigtig mange artikler viser signifikant fordel af D-vitamin i forebyggelse eller behandling af en lang række sygdomme. Vitaminet gavner således ikke kun knoglesundheden men beskytter mod hjertesygdomme og styrker immunforsvaret m.v.

 

Ta’ tilskud om vinteren
Det er især vigtigt at tage tilskud af D-vitamin i vintermånederne, hvis man bor i Nordeuropa. Solen danner D-vitamin i huden men kun om sommeren på de nordlige breddegrader. Når forholdsvis flere mennesker udvikler multipel sclerose m.m. på de nordlige breddegrader end på de sydlige, skyldes det formentlig, at mangel på D-vitamin øger risikoen for denne sygdom på grund af sammenhængen mellem D-vitamin og immunforsvaret.

D-vitamin forhindrer udvikling af sclerose

DonGringoMidnightsun_SXC

Uden D-vitamintilskud er vi helt afhængige af D-vitamin fra Solen. Risikoen for at udvikle sclerose er højest for personer født i forårsmånederne, hvis man bor mere end 52 grader nord for ækvator.

D-vitamin kan forhindre et fejlkodet immunsystem i at angribe centralnervesystemet og forårsage eller forværre multipel sclerose viser en ny undersøgelse med mus. Denne opdagelse er samtidig en mulig forklaring på, hvorfor D-vitamin kan forebygge eller lindre sclerose-symptomer.

En gruppe forskere fra Johns Hopkins University School of Medicine har undersøgt virkningen af aktivt D3-vitamin på hvide blodlegemer på deres rejse fra lymfeknuder til centralnervesystemet. Forskerne opdagede, at D-vitaminet forhindrer fejlkodede immunceller i at nå frem til hjernen og centralnervesystemet og ødelægge nerveskederne.

Denne viden vil måske kunne hjælpe forskere til at lave mere effektive og sikre lægemidler mod multipel sclerose i fremtiden.

Multipel sklerose er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet i form af hvide blodlegemer i kroppens lymfeknuder fejlagtigt programmeres til at angribe kroppens egne celler. Ved sclerose er det nervernes beskyttende lag af fosforholdigt fedt kaldet myelin, der angribes. Konsekvenser er, at nervernes evne til at sende de elektriske signaler, der styrer bevægelser, tale og andre funktioner, ødelægges.

D-vitamin synes ikke at hæmme kroppens immunfunktion, men det afholder fejlkodede hvide blodlegemer i form af T-lymforcytter fra at nå frem til de steder i kroppen, hvor de kan gøre mest skade. Virkningen er dog ikke varig. Det vil sige, at hvis D-vitaminindtagelsen afbrydes, vil der hurtigt opstå sclerose-lignende udbrud hos mus.

Nu mangler vi bare at få undersøgt, om D-vitamin har en tilsvarende forebyggende virkning på mennesker.

Ref.
Grishkan IV, et al. 1,25-Dihydroxyvitamin D3 selectively and reversibly impairs T helper-cell CNS localization. PNAS 2013. E-pub ahead of print.

 

D-vitamin og sclerose
At der er en sammenhæng mellem D-vitamin og sclerose, er ikke en ny opdagelse. Allerede i 1973 fremsatte Peter Goldberg den teori, at D-vitamin og calcium kunne stoppe sclerose. Baggrunden var den iagttagelse, at sclerose ikke opstår i egne af verden med meget sol.
Der er yderligere en sammenhæng mellem D-vitamin og sclerose, idet kroppen bruger D-vitamin til dannelse af de fosfolipider, som indgår i nervernes myelinskeder.

 

Ref.
Favrbo K. Sklerose kan stoppes. Ugeskr Laeger 2001 Feb 19;163(8):1135-6.

D-vitamin beskytter mod graviditetsdiabetes

Simmbarb_sxc

D-vitamin er blevet kaldt mirakel-vitaminet, nok en kombination af vitaminets mange funktioner i kroppen og udbredt mangel i befolkningen. “Miraklerne” kommer, når indtagelsen optimeres.

Kvinder, der udvikler graviditetsdiabetes, bør overveje at tage tilskud af D-vitamin. Ifølge ny forskning sænker det såvel insulinniveauet som det fastende blodsukker.

Når en kvinde er gravid, danner moderkagen hormoner, som øger kroppens behov for insulin. Denne tilstand kaldes for graviditetsdiabetes og kan medføre visse komplikationer, men ifølge iranske forskere fra Kashan University of Medical Sciences og Arak University of Medical Sciences kan tilskud af D-vitamin yde en vis grad af beskyttelse.

I en undersøgelse af 54 gravide kvinder, hvor alle var blevet diagnosticeret med graviditetsdiabetes, observerede forskerne tegn på forbedringer af en række relevante parametre hos dem, der fik D-vitamin sammenlignet med dem, der fik identiske snydekapsler (placebo).

Øget insulinfølsomhed
Kvinderne blev tilfældigt inddelt i to grupper, som man normalt gør i et klassisk dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret design. Den ene halvdel fik kapsler med ialt 50.000 IE (cirka 1.200 mikrogram) D3-vitamin. De fik kapslerne to gange, en gang ved undersøgelsens begyndelse og igen efter 21 dage. Den anden halvdel fik identiske men virkningsløse placebo-kapsler. Hos kvinderne, som fik D-vitamin, skete der en signifikant reduktion af fastende blodsukker og serum insulin niveau. Desuden førte D-vitaminbehandlingen til en signifikant øget insulinfølsomhed, hvilket blev målt ved hjælp af Quantitative Insulin Sensitivity Check Index, som er en anerkendt målemetode. Endelig observerede forskerne et signifikant fald i total kolesterol og LDL (Low-Densitity Lipoprotein) hos de D-vitaminbehandlede. Tilsvarende forbedringer blev ikke observeret hos placebo-gruppen.

Øget risiko for metabolisk syndrom
D-vitamins betydning i forbindelse med diabetes er velkendt fra adskillige undersøgelser, men man ved kun lidt om vitaminets indflydelse på glucose-omsætningen. En undersøgelse, som blev offentliggjort i 2004 i American Journal of Clinical Nutrition, kæder lavt D-vitamin sammen med nedsat insulinfølsomhed og forringet beta-celle funktion (beta-celler er insulinproducerende celler i bugspytkirtlen). Endvidere viser undersøgelsen, som blev udført på 126 glucose-tolerante mænd og kvinder, at de personer, som havde lavt D-vitamin, var mere tilbøjelige til at udvikle metabolisk syndrom.

Kilder:
Am J Clin Nutr December 2013 vol. 98 no. 6: 1425-1432
Am J Clin Nutr May 2004 vol. 79 no. 5: 820-825

D-vitamin i kapsler
giver bedre optagelighed
Stadig mere forskning peger på D-vitamin som et uhyre vigtigt næringsstof for helbredet. D-vitamin kontrollerer flere end 200 forskellige gener, som har indflydelse på risikoen for sygdomme som diabetes, kræft og sclerose. Forskere har identificeret næsten 3.000 forskellige ”docking-stationer”, hvor D-vitamin hæfter sig til gener af denne slags.
Eksperter er i stigende omfang  begyndt at anbefale tilskud af D-vitamin, eftersom størsteparten af mennesker i den vestlige verden har for lidt af vitaminet i blodet.
Et norsk studie udført på en gruppe unge sportsfolk har vist, at små kapsler med D3 vitamin opløst i koldpresset olivenolie optages effektivt i blodet ved forskellige doser.

D-vitamin mod depression

D-mod-depression

Forskning peger på, at personer med depression bør få målt deres indhold af D-vitamin, idet der er en reel risiko for, at det er for lavt og medansvarlig for sindstilstanden.

Nogle videnskabelige undersøgelser har vist en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og depression, hvorimod andre undersøgelser ikke har kunnet påvise en sammenhæng. På denne baggrund besluttede en gruppe forskere sig for at undersøge, hvilken vægtskål, der vejer tungest. Deres resultatet tyder på, at D-vitaminmangel faktisk er knyttet til depression,  men at der er behov for yderligere forskning, for at bekræfte resultatet.

Den nye undersøgelse var en såkaldt meta-analyse som sammenfattede en række tidligere undersøgelser om emnet. I meta-analysen indgik en case-kontrol-undersøgelse, 10 tværsnitsundersøgelser og tre kohorteundersøgelser med i alt 31.424 deltagere. Forskerne fandt et generelt lavere vitamin D-indhold hos personer med depression sammenlignet med en kontrolpersoner.

Casekontrolundersøgelsen
Her blev D-vitaminniveauet i blodet hos kvinder med depression sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Forskellen mellem de to grupper var 17.5 nmol/l, hvilket var statistisk sikkert nedsat i gruppen med depression.

Tværsnitsundersøgelserne
Her blev graden af depression og niveauet af D-vitamin i en befolkningsgruppe målt på et givent tidspunkt for at afgøre, om der var en sammenhæng. En samlet analyse af denne gruppe viste en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men det var ikke statistisk sikkert.

Kohorteundersøgelserne
I disse undersøgelser blev D-vitamin-niveauet målt i starten, hvorefter forsøgspersonerne blev fulgt over et tidsrum for at afgøre, om deres D-vitaminniveau kunne knyttes til risikoen for depression. Denne samlede gruppe af undersøgelser viste en statistisk sikker forøget risiko for depression ved en lavt D-vitamin-niveau.

Udbredt depression
Depression er den 3. mest udbredte årsag til et handicap i høj-indkomstlande. Lidelsen berører omkring 840 millioner mennesker globalt. De fysiske ændringer i hjernen, der følger af depression er stadig for en stor dels vedkommende ukendte, og der er sandsynligvis flere forskellige mekanismer involveret.

Der findes receptorer for D-vitamin på både nerveceller og deres støtteceller i mange områder af hjernen, især i de centrale områder af hjernen som har at gøre med udvikling af depression. D-vitamin er både involveret i hjernens udvikling og i så mange forskellige hjerneprocesser, at det biologisk set er ret sandsynligt, at tilskud af D-vitamin spiller en vigtig rolle i behandling af depression.

Denne undersøgelse styrker formodningen om en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men der kræves yderligere kontrollerede lodtræknings-undersøgelser for at bekræfte denne sammenhæng endeligt. Allerede nu er der dog god grund til at undersøge om deprimerede skulle mangle D-vitamin. I så fald er behandlingen kost-effektiv og uden særlige bivirkninger.

Ref.
Anglin RES, et al. Vitamin D deficiency and depression in adults: Systematic review and meta-analysis. Br J Psych. 2013;202:100-07.

Har du fået nok sol i år?

D-vitamin

Selv om vi får D-vitamin fra Solen i sommerhalvåret, risikerer vi på de nordlige breddegrader at mangle D-vitamin i vinterhalvåret. Får vi ikke nok sol om sommeren, går vi rundt med en kronisk mangeltilstand med mindre vi tager tilskud.

Hvis ikke ligger du sandsynligvis lavt i D-vitamin og har gjort det i et stykke tid, idet kroppens lager af D-vitamin kun rækker til cirka tre måneder. Det er en situation, der berører millioner af mennesker, der bor på disse nordlige breddegrader. Det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, da D-vitamin er afgørende for mange livsvigtige processer.

Huden kan kun danne D-vitamin ud fra sollys, hvis solens UV-B stråler har tilstrækkelig styrke, og det har de ikke om vinteren i store dele af Europa. Men så kan jeg få min D-vitamin om vinteren ved at gå en tur i solariet, tænker du måske. Og det kan du – i teorien. Problemet er, at mange solarierør ikke længere udsender ret meget UV-B-stråling, og vi kan kun lave D-vitamin i huden fra UVB-stråling.

Ingen solarie-vitamin
Vi får to typer af stråling fra solen og solarier: UVA og UVB. Solarier bruger rør, der giver 95 procent UVA-stråling, idet disse stråler trænger dybere ind i huden og giver en længerevirkende, gyldenbrun hudfarve. Solarie-fabrikanter fravælger rør med mest UVB-stråling, fordi denne stråling kun påvirker hudens yderste lag og desuden gør, at man lettere bliver solskoldet. Derudover holder hudens brune farve ikke nær så længe fra denne type stråling.

D-vitaminets mange funktioner
D-vitamin gør langt mere end at hjælpe calcium og fosfor ind i knogler og tænder. Det bidrager også til et normalt indhold af calcium i blodet. Det er også meget vigtigt for kroppens celledeling, og det er med til at aktivere vores immunforsvar. Immunsystemets dræberceller kaldet T-celler ville ikke være i stand til at reagere på og bekæmpe alvorlige infektioner i kroppen uden D-vitamin. Vores muskelfunktion er også afhængig af D-vitamin på mere end én måde, og et lavt indhold af D-vitamin vil svække musklerne.

Da forskere har fundet D-vitamin-receptorer på næsten alle kroppens celler, kan vi forvente flere nye opdagelser om D-vitaminets funktioner i fremtiden.

Forskellige former for D-vitamin
Der er flere slags D-vitamin, men de to vigtigste former er vitamin D3 (cholecalciferol) og vitamin D2 (ergocalciferol). Begge er fedtopløselige, hvilket betyder, at D-vitamintilskud skal bruge noget fedt for at blive optaget fra tarmen.

Der dannes et forstadie til vitamin D3 i overhuden ud fra cholesterol ved udsættelse for tilstrækkelige mængder sollys eller tilsvarende UV-stråling.

Vitamin D2 er kun tilgængelig fra kosten. Det produceres af visse svampe og planter, når de udsættes for ultraviolet lys. Både vitamin D2 og D3 kræver efterfølgende aktivering i leveren og nyrerne for at blive biologisk aktivt. Tidligere mente man, at begge former  var lige effektive, men afhængig af den anvendte måleteknik er vitamin D3 56-87 % mere effektivt end vitamin D2, når det gælder om at hæve blodets indhold af vitamin D. Desuden lagres D3 i fedtvævet mere end tre gange så effektivt som D2.

Vitamin D3 med olie
Den bedste måde at sikre sig et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin om vinteren på vores nordligere breddegrader er at tage et tilskud af vitamin D3.

Den mest pålidelige måde at sikre, at du har tilstrækkeligt med D-vitamin, er via en blodprøve hos lægen. De nuværende retningslinjer for D-vitamin i blodet, er:

  •     mindre end 12 nmol/l: Svær mangel
  •     12-25 nmol/l: Mangel
  •     25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  •     mere end 50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  •     75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler og nyrepatienter
  •     mere end ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning


En tommelfingerregel

Der er en tommelfingerregel til at finde den optimale mængde D-vitamin-tilskud: For at nå frem til en værdi på 75 nmol/L, trækker du værdien målt i blodet fra denne værdi. Du tager derefter forskellen i mikrogram. Eksempel: Du får målt 45 nmol/L i blodet. 45 minus 75 = 30 mikrogram vitamin D.

D-vitamin til gravide mindsker sclerose-risiko

Winther_girl

Tallene viser, at jo højere mod nord vi bor, desto flere tilfælde af sclerose.

På de nordlige breddegrader er risikoen for at få den frygtede sygdom multipel sclerose større for dem, der fødes om foråret end for dem, der fødes om efteråret. Denne forskningsnyhed bekræfter ældre data og støtter brugen af D-vitamin til gravide.

Ved at gennemgå en række tidligere undersøgelser omkring multipel sclerose (MS) har Dr. Ruth Dobson  og hendes team af forskere udvalgt de bedste undersøgelser af i alt 151.978 patienter med MS. Ved at analysere disse data er forskerne nået frem til, at risikoen for at få et barn, der vil udvikle MS, er størst ved fødsel i april med 5% forøget risiko og mindst i oktober og november med henholdsvis 5% og 8% nedsat risiko.

Statistisk sikker sammenhæng
En konservativ analysem, hvor forskerne kun medtog 78.488 MS-patienter, afslørede en 7% forøget risiko for MS for personer født i april på og en risikoforhøjelse på 11% for dem født i maj. Omvendt blev der fundet en 6% reduceret risiko hos personer født i oktober, og for dem født i november var risiko-reduktionen på hele 12%. Alle disse tal var signifikante (statistisk sikre).

Der blev ligeledes fundet en signifikant sammenhæng mellem breddegrad og antallet af personer med MS født i december, samt tilfælde der var lige på grænsen til at være signifikante i maj og august.

Breddegrad, solstråling, D-vitaminmangel og sclerose
Man har længe anset multipel sclerose for at være resultatet af et komplekst samspil mellem arv og miljø. Miljøfaktoren er i dette tilfælde mangel på D-vitamin.

På breddegrader højere end omkring 52° N. (midten af Holland) står solen så lavt på himlen mellem oktober og marts måned, at dens UVB-stråler ikke når den nødvendige bølgelængde på mellem 290-315 nm, som er nødvendig for, at huden kan danne D-vitamin.

En graviditet, der udvikler sig på de nordlige breddegraders sol- og dermed D-vitaminfattige årstid, øger som vist risikoen for MS. Virkningsmekanismen er ikke fuldt klarlagt, men det antages, at D-vitaminmangel påvirker gener med tilknytning til funktionen af fosterets immunsystem.

Løsningen på problemet er til gengæld mere enkel. Det er sagt før og bestyrkes nu yderligere med denne undersøgelse: forebyg sclerose med D-vitamintilskud i tide, hvilket forskerne da også slutter med at konkludere.

Ref.
Dobson R, et al. The month of birth effect in multiple sclerosis: systematic rewiew, meta-analysis and effect of lattitude. BMJ 2012. E-pub ahead of print.

Om Multipel (dissemineret) sclerose
Ved multipel sclerose (MS) angriber kroppens egne immunceller fejlagtigt de isolerende skeder af myelin (fedt), der omgiver nervefibrene. I denne proces mistes der nervetråde forskellige steder i hjernen og rygmarven. Dette tab af isolerende fedtskeder medfører, at de elektriske nerve-impulser nedsættes og ledes langsommere.

Ofte starter MS med et anfald, som udvikles i løbet af dage til få uger. De hyppigste symptomer er: Føleforstyrrelser og nedsat kraft i en arm eller benene, betændelse i synsnerven, nedsat syn samt smerter bag øjet, svimmelhed og balanceforstyrrelser samt vandladningsproblemer.

Symptomerne klinger ofte af i løbet af uger eller måneder, men et anfald kan efterlade patienten med større eller mindre handicap.

Kilde: Netdoktor.dk

Vitaminer mod overvægt

Mavefedt

Overvægt er en tilstand med mange ernæringsmæssige facetter – nogle mere overraskende end andre.

Det vil nok overraske mange, at to velkendte vitaminer, C-vitamin og D-vitamin, også kan være nyttige redskaber, hvis man er overvægtig eller ligefrem fed og gerne vil tabe sig og forbedre talje-hofte-målet. Videnskabelige undersøgelser fra USA understreger vigtigheden af ikke at ligge lavt i C-vitamin og at kombinere træning med en høj daglig dosis D-vitamin.

Forskning har vist, at ca. 15% af alle voksne amerikanere led af mangel på C-vitamin i perioden 1988-1994. Det vil sige, at deres C-vitamin-indhold i blodet var mindre end 11 µmol/l. 25 år tidligere havde kun 3-5% af voksne amerikanere haft en sådan mangel. Sideløbende med denne udvikling har USA oplevet en epidemi af overvægt og fedme i befolkningen.

C-vitamin indgår i dannelse af aminosyren carnitin, som er nødvendig for at kunne forbrænde fedt i kroppen. Det vil sige, at C-vitamin-mangel også nedsætter kroppens evne til at forbrænde fedt, hvilket medfører overvægt.

Metode
Det var denne teoretiske sammenhæng, som ernæringsforskeren Carol S. Johnston og kolleger ønskede at undersøge i 2006. I en undersøgelse af 78 raske, ikke-motionerende, ikke-rygende mænd og kvinder mellem 18 og 38 år havde næsten 40% et marginalt C-vitamin-indhold i blodet svarende til mindre end 34 µmol/l. 15 af disse personer, som var i begyndelsen af 20erne, deltog i undersøgelsen. Desuden medvirkede syv personer med tilstrækkeligt C-vitaminniveau og fungerede som kontrolgruppe.

Den dobbelt-blindede, placebo-kontrollerede undersøgelse varede otte uger og viste, at personer med marginalt C-vitamin i blodet forbrændte 25% mindre fedt per kg kropsvægt under en 60 minutters løbebåndstest sammenlignet med deltagere med tilstrækkeligt C-vitamin i blodet. Deltagere med C-vitaminmangel, der fik C-vitamin (500 mg dagligt), øgede deres energiforbrug under træning fire gange sammenlignet med kontrolpersoner, der fik uvirksomme tabletter.

C-vitamin nødvendig for effektiv vægtkontrol
Med andre ord: Lavt C-vitaminindhold medfører nedsat fedtforbrænding under muskelarbejde. Det kunne også forklare, hvorfor nogle har besvær med at tabe sig.

D-vitamin
I en anden og nyere undersøgelse indgik i alt 23 overvægtige og fede mænd og kvinder i 20-30 års alderen. Gruppen blev delt i to, og lodtrækning afgjorde, om de modtog D-vitamin eller uvirksomme præparater. Det var et dobbelt-blindet forsøg, så hverken forskerne eller forsøgsdeltagerne vidste, hvem der fik hvad. I D-vitamin-gruppen fik 10 forsøgsdeltagere 100 µg D-vitamin dagligt. De 13 deltagere i placebogruppen fik uvirksomme præparater. Alle 23 deltagere fik desuden en calcium-tablet  dagligt og skulle tre gange om ugen udføre vægttræning sammen med indtagelse af præparaterne.

Tidligere forskning har vist, at forsøgsdeltagere har haft brug for mellem 45-100 µg D-vitamin dagligt for at nå op i det optimale vindue.

Ved forsøgets start og ved dets afslutning 12 uger senere blev deltagernes blod analyseret for mængden af D-vitamin og biskjoldbruskkirtelhormon, som regulerer blodets indhold af calcium. Derudover blev kroppens fedtprocent målt, og der blev foretaget en glucose-tolerancetest, hvor man måler kroppens evne til at håndtere sukker. Deltagernes muskelstyrke blev målt ialt fire gange i forløbet.

Forholdet mellem D-vitamin i blodet og hofte-talje-målet er særlig vigtigt, idet mængden af mavefedt er af betydning for, om man udvikler metabolisk syndrom og type 2 diabetes.

D-vitamin forbedrer muskelstyrke og taljemål
Undersøgelsen viste, at D-vitamin-tilskud forbedrede muskelstyrken hos raske overvægtige og fede i løbet af kun fire uger. Et højt D-vitaminindhold forbedrede også hofte-talje-målet (timeglas-figuren). Der blev ikke set andre forbedringer.

Refs.

  • Johnston CS, et al. Marginal vitamin C status is associated with reduced fat oxidation during submaximal exercise in young adults. Nutr. (Lond).2006;3:35.
  • Carrillo AE, et al. Impact of vitamin D supplementation during a resistance intervention on body composition, muscle function, and glucose tolerance in overweight and obese adults. Clin Nutr. 2012;Epub ahead of print.

Om Carnitin
C-vitamin-undersøgelsen siger også noget om nytten af carnitin. Carnitin er en aminosyre, vi selv kan fremstille i kroppen ud fra to andre aminosyrer under medvirken af C-vitamin. Det er kun L-carnitin, der er biologisk aktiv. Mangel på carnitin kan medføre udmattelse og nedsat arbejdsevne. I 1980 foreslog forskere, at den træthed og udmattelse der følger af ekstrem C-vitaminmangel (skørbug), måske kunne tilskrives carnitinmangel. Nytten af carnitin i denne sammenhæng bestyrkes med denne undersøgelse.

For lidt D-vitamin skader hjertet

Hjertepuls

D-vitaminmangel er muligvis ikke det første, vi tænker på i forbindelse med hjertesygdom, men erfaringer viser, at det bør tages med i overvejelserne.

Den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme ses hos folk med det laveste indhold af D-vitamin i blodet, siger danske forskere, som har analyseret omfattende data fra en stor gruppe mænd og kvinder

En storstilet analyse af over 10.000 danske mænd og kvinder, som udgjorde en del af det omfattende Copenhagen City Heart Study-projekt og er blevet fulgt igennem 29 år, viser den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme hos dem med lavest indhold af D-vitamin i blodet. Det er forskere fra blandt andet Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital, som har sammenlignet D-vitamin-status med forekomsten af forskellige hjertesygdomme, og de observerede blandt andet, at folk med mindst D-vitaminindhold havde 40% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, 64% øget risiko for blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), 57% øget risiko for tidlig død, og ikke mindre end 81% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom med eller uden dødelig udgang. Deres observationer er baseret på spørgeskemaer, blodprøver og lægeundersøgelser samt 29 års opfølgning.

Bekræftet af to meta-analyser
For at understøtte deres observationer udførte forskerne endvidere to separate meta-analyser af tidligere og aktuelle befolkningsstudier, hvor man sammenligner D-vitamin-niveauer med forekomsten af iskæmisk hjertesygdom samt tidlig død. En meta-analyse omfattede 18 befolkningsundersøgelser med ialt 82.982 deltagere og viste en 39% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom hos dem med lavest blodindhold af D-vitamin.

Den anden meta-analyse er udført på baggrund af 17 undersøgelser med ialt 17.155 deltagere og sammenligner D-vitamin-status med risiko for tidlig død. Her fandt forskerne en 46% øget risiko hos dem med mindst D-vitamin i blodet.

Beviser hypotesen
Man har længe haft en formodning om, at D-vitamin spiller en rolle for hjertet. For godt 30 år siden fremsatte professor i epidemiologi og biostatistik, Robert Scragg, fra University of Auckland, en hypotese om, at D-vitamin beskytter mod hjerte-karsygdom. Efterfølgende har adskillige befolkningsstudier vist en sammenhæng imellem dalende D-vitamin-indhold og øget risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb.

Forskerne bag den nye danske undersøgelse nævner intet om, at folk bør indtage tilskud af D-vitamin, men i betragtning af at størsteparten af europæere har svært ved at dække behovet for dette vitamin ved solens hjælp alene, kan vitamintilskud være noget, der bør indgå i fremtidige overvejelser.

Ref.
Brøndum-Jacobseb P, et al. 25-Hydroxyvitamin D Levels and Risk of Ischemic heart Disease, Myocardial Infarction, and Early death. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2012. E-pub ahead of print.

Alvorligt syge børn har lavt D-vitamin

Doktor1

Undersøgelse af D-vitamin-niveauet hos alvorligt syge børn bør være obligatorisk, når 40% af denne patientgruppe mangler dette vitamin..

To nye undersøgelser – en amerikansk og en canadisk – konkluderer samstemmende, at børn med alvorlig sygdom er tilbøjelige til at være syge i længere tid og have alvorligere symptomer, hvis de mangler D-vitamin.

I den amerikanske undersøgelse blev 511 børn som var indlagt på en intensivafdeling screenet for D-vitamin. Undersøgelsen viste, at 2 ud af 5 (40%) havde D-vitaminmangel.

I den canadiske undersøgelse indsamlede forskerne data fra 326 alvorligt syge børn og teenagere. Her havde næsten 70% af børnene D-vitaminmangel. Forskerne kunne også vise, at graden af D-vitaminmangel var knyttet til længden af opholdet på intensiv samt graden af sygdom.

Forskerne anvendte et såkaldt PRISM-pointskema (Pediatric Risk of Mortality score) som er en metode baseret på en række data, der skal gøre det nemmere at vurdere risikoen for dødsfald når børn indlægges. Det viste, at hvert ekstra point på dette skema øgede sandsynligheden for at barnet led af D-vitaminmangel med 8%.

Begge disse undersøgelser har vist, at D-vitaminmangel synes mere udbredt end de resultater vi har fået fra raske børn og voksne.

Kilde
Nutraingredients.com 7. aug.2012