Lovende behandling af fedtlever

Obese

Overvægt og fedme er en væsentlig årsag til blandt andet ikke-alkoholisk fedtlever.

To forskningsresultater fra 2015 med to forskellige fedtopløselige antioxidanter har begge vist lovende resultater i behandling og forebyggelse af ikke-alkoholisk fedtlever (NAFL). I den første undersøgelse blev der behandlet med E-vitamin og i den anden med coenzym Q10.

Forskningsresultater refereret fra den Internationale Leverkongres 2015 viser, at E-vitamin i form af d-alfa-tocoferol er en effektiv behandling af NAFL. Der er flere årsager til, at E-vitamin er interessant i denne sammenhæng. Dels er NAFL meget udbredt både herhjemme og globalt, hvor det vurderes at 1,5 mia. mennesker har NAFL, og dernæst findes der i øjeblikke ingen godkendt medicin mod NAFL. Endelig er behandling med E-vitamin ikke forbundet med nogen alvorlige bivirkninger.
E-vitamin virker som en antioxidant, der neutraliserer de frie radikaler som spiller en central rolle med at hæmme inflammation.

Data fra videnskabelige undersøgelser af personer med NAFL har sammenlignet tilskud af E-vitamin i størrelsesorden 800 internationale enheder dagligt med placebo og forskellige medicinske præparater. De viser, at behandling med vitamin E er forbundet med betydelige forbedringer i både NAFL-vævsprøver (45% vs 22% hos dem der ikke blev behandlet med E-vitamin) og ophør af sygdom (38% vs. 20% hos dem ikke blev behandlet med E-vitamin). Der blev ikke observeret nogen stigning af tilfælde med hjerte-karsygdom og ingen tilfælde med forhøjet fedt i blodet under behandlingen med E-vitamin.

Liver

Kroppens største organ er huden. Dernæst kommer den 1,5 kg store lever, som er placeret til højre i bughulen lige under mellemgulvet. Leveren har mange funktioner. Den har en række enzymsystemer, der nedbryder / afgifter alkohol, medicin, forskellige hormoner og giftstoffer, som herefter udskilles. Den varetager også flere stofskiftefunktioner, som gør, at kroppen kan udnytte de madens næringsstoffer

Coenzym Q10 mod fedtlever
I et dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg med deltagelse af 41 personer i alderen 19 til 54 år med NAFL fik halvdelen af deltagerne en kapsel med 100 mg Q10 dagligt, mens den anden halvdel fik en tilsvarende, men uvirksom placebokapsel. Behandlingsperioden varede i 12 uger. Der blev taget blodprøver af hver deltager før og efter forsøgets afslutning, hvor man målte nogle leverenzymer, markører for inflammation og derudover hormonet adiponectin, der medvirker i omsætningen af sukker og fedtsyrer samt hormonet leptin der fremkalder mæthed.

Efter 12 uger kunne forskerne konstatere, at de 20 personer der havde fået Q10-kapsler, havde færre markører for inflammation, dvs. mindre betændelse i kroppen sammenlignet med placebogruppen. Mængden af adiponectin i blodet, som i øvrigt er knyttet til vægttab og en række positive virkninger i kroppen, var højere ved forsøgets afslutning  hos Q10-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Q10-gruppen havde også opnået bedre tal for en række leveenzymer end placebogruppen. Endelig blev graden af fedtlever forbedret i Q10-gruppen. Fire deltagere i Q10-gruppen gik fra en fedtlever-diagnose til en normaltilstand i løbet af de 12 uger, hvorimod kun en enkelt person i placebogruppen opnåede at blive diagnosticeret til at have en normal lever.

Forskerne under ledelse af Dr. Farmaz Farzi anser på baggrund af deres undersøgelse tilskud af coenzym Q10 som et godt supplement til den eksisterende behandling af fedtlever.

Vejen til en sund lever
Man forbygger bedst udvikling af NAFL ved at leve sundt og motionere regelmæssigt. Tag et dagligt tilskud af antioxidanter, og herunder E-vitamin og Q10. Antioxidanten lipoinsyre er også et velundersøgt og godt middel mod fedtlever. Det kan også anvendes ved alkoholisk fedtlever. Derudover kan man tage sin læge med på råd med henblik på at forbedre leverens sundhed.

Om fedtlever
Når man spiser mere fedt og flere fedende ting end man kan forbrænde, hobes fedtet op i kroppens fedtceller og i leveren. Især er store mængder frugtsukker (fruktose) kendt for at kunne medføre fedtlever Hvis mere end 5-10% af leverens vægt er fedt, kaldes det en fedtlever. Tilstanden fedtlever er reversibel indtil et vist punkt. De tidlige stadier giver ikke symptomer, og hvis man ændrer sin levevis i tide således, at fedtet fjernes fra leveren, sker der ingen permanente skader i kroppen. Hvis man derimod går rundt med en fedtlever i længere tid, kan den udvikle en betændelsestilstand, som øger risikoen for såkaldt skrumpelever som er irreversibel. Ved skrumpelever dannes der arvæv i leveren og rundt om dens blodkar som gør, at den ikke længere kan fungere normalt.
Bag leverens fedtophobning ligger tilstande som overvægt, fedme, sukkersyge og forhøjet kolesterol. Det er såkaldt oxidativt stress, der aktiverer de processer, som skader levercellerne og fører til kronisk inflammation.

 

Refs.
Pooled analysis confirms vitamin E as a treatment for non-alcoholic steatohepatitis. European Association for the Study of the Liver; Apr. 23, 2015
Sanyal AJ, et al. Pioglitazone, vitamin E, or placebo for nonalcoholic steatohepatitis. N Engl J Med. 2010;362(18):1675-85.
Bustamante J, et al. Alpha-lipoic acid in liver metabolism and disease. Free Radic Biol Med. 1998;24(6):1023-39.
Farsi F, et al. Functions of Coenzyme Q10 Supplementation on Liver Enzymes, Markers of Systemic Inflammation, and Adipokines in Patients Affected by Nonalcoholic Fatty Liver Disease: A Double-Blind, Placebo-Controlled, Randomized Clinical Trial. J Am Coll Nutr. 2015. Epub ahead of print.

Antioxidanter er gavnlige og beskytter mod sygdom

Doctor

Museforsøg kan ikke automatisk bruges til at forudsige en virkning på mennesker.

Nu har medierne igen skrevet, at antioxidanter skulle være farlige, og endnu engang må det tilbagevises. I en ny undersøgelse gav man høje doser syntetisk vitamin og et lægemiddel til mus, som i forvejen var gensplejset til at udvikle kræft. Det har resulteret i en hypotese om, at antioxidanter skulle være farlige. I virkeligheden er der meget forskning, som viser, at antioxidanter rent faktisk gavner.

Den kendte foredragsholder Erik Kirchheiner fortalte engang halvt i spøg, at videnskabelige undersøgelser af ingredienser kunne designes og fortolkes til at vise snart sagt en hvilken som helt negativ effekt. Hvis ikke det stof man testede viste sig at have en umiddelbar giftvirkning, så behøvede man blot at ryste reagensglasset heftigt nogle ekstra gange, så skulle der såmænd nok være blevet dannet nogle nye forbindelser som kunne give rotter kræft.

Det er denne gamle anekdote, der dukker frem i erindringen ved omtalen af en ny undersøgelse (1), som angiveligt viser, at antioxidanter er farlige, fordi de øger væksten af lungekræft.

Gensplejset til at udvikle kræft
I undersøgelsen havde mus, der i forvejen var gensplejset til at udvikle lungekræft, fået lægemidlet NAC (N-acetyl cystein), men da det ikke nedsatte væksten af kræftsvulster, besluttede man også at give E-vitamin. Det  gav man i form af en syntetisk, vandopløselig E-vitamin i doser mange gange højere end det normale indtag af E-vitamin for mus. E-vitamin er normalt et fedtopløseligt vitamin med antioxidant-virkning.

Ekstreme E-vitamindoser
Musene blev inddelt i grupper, hvor en gruppe modtog en dosis på 12,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt og en anden gruppe fik 61,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt. Kontrolgruppen modtog ingen antioxidanter. Doseringen af E-vitamin svarer til henholdsvis 875 mg og 4305 mg for en person, der vejer 70 kg. Man kan sammenholde disse doseringer med ADT for E-vitamin, som er 12 mg per dag for voksne.

Udviklede lungekræft hurtigere
Undersøgelsen viste, at de mus der havde fået NAC og E-vitamin udviklede deres lungekræft tre gange hurtigere end normalt. Menneskelige kræftceller i petriskåle reagerede på samme måde. Forskerne forklarer dette med, at selv om antioxidanter er i stand til at mindske mængden af ødelagt DNA, som er en af årsagerne til kræft, så skruer antioxidanterne også ned for proteinet kaldet p53, som normalt mindsker spredningen af kræft. P53 bliver nemlig reguleret af mængden af ødelagt DNA i kroppen.

Modstridende oplysninger
Men faktisk har vi en undersøgelse fra 2005 (2), som viser det modsatte resultat af, hvad denne nye undersøgelse har fundet. Her studerede man mus, som havde fået deres p53-gen fuldstændigt inaktiveret og som også fik NAC. Her var konklusionen, at NAC nedsatte væksten af lungekræft, samt at antioxidanter havde potentiel værdi både til såvel forebyggelse som behandling af cancer.
Dette er interessant, fordi forskerne i den nye, negative undersøgelse skriver, at NAC og E-vitamin blot nedsætter aktiviteten af p53-genet.

Kan ikke overføres på mennesker
En mere nøgtern konklusion på denne undersøgelse vil være, at genmodificerede mus med lungekræft dør hurtigere, hvis de får høje doser syntetisk, vandopløselig E-vitamin og det slimløsende lægemiddel NAC.

Det er velkendt at man ikke umiddelbart kan overføre konklusioner fra forsøg med mus til også at gælde for mennesker. Der er ganske enkelt for stor forskel i biokemien.

Rent gætteri
C-vitamin er en anden velkendt antioxidant. Der er lavet undersøgelser, der viser, at C-vitamin har en gavnlig virkning på kræft og endda kan forlænge overlevelsen af dødelig kræft fire gange. At konkludere på dette grundlag at alle antioxidanter vil have en lignende virkning som C-vitamin vil være uvidenskabeligt og vil aldrig blive accepteret, men det er netop det, forskerne i denne nye undersøgelse har gjort, blot med modsat fortegn. De kalder det selv en hypotese, hvilket betyder at de gætter, og alt tyder på, at de gætter forkert.

C-vitamin gavner kræftpatienter
Senest har forskere fra University of Kansas Medical Center udsat humane æggestokkræftceller for antioxidanten C-vitamin i et laboratorie. Her opdagede de, at de celler der havde DNA-skader, og som derfor er kræftceller eller potentielle kræftceller, døde, hvorimod de raske celler forblev uskadte.

Forebygger bivirkninger
Kræftpatienter der får kemoterapi er typisk plaget af betydelig kvalme og opkastninger samt hårtab og faktisk også skader på hjertemusklen. Det har forbløffet forskere, at ved at give intravenøse infusioner af C-vitamin, kan man dræbe kræftceller uden mærkbare giftvirkninger eller usunde forandringer i de indre organer. Samtidig oplever kræftpatienerne betydeligt mindre ubehag ved kemobehandlingerne, når de også får injektioner med store doser C-vitamin. (3)

Helsefremmende effekt af antioxidanter
Antioxidanter finder vi alle vegne i vores kost, og det er en kendsgerning, at jo sundere vi spiser, desto flere antioxidanter får vi. Rigtig mange videnskabelige undersøgelser med antioxidanter har vist, at de bekæmper kræft, mindsker hjerte-karsygdom og nedsætter dødelighed med mere. Det er ikke længere siden end sidste år, hvor to store videnskabelige undersøgelser med antioxidanterne coenzym Q10 og selen viste, at at både tilskud af Q10 alene samt kombinationen Q10 og selen nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom og dødsfald med ca. 50%.

Ref.

  1. Sayin VI, et al. Antioxidants accelerate lung cancer progression in mice. Sci Transl Med. 2014;(6): 221ra15
  2. Sablina AA, et al. The antioxidant function of the p53 tumor suppressor. Nature Medicine 2005; 11: 1306-13.
  3. Ma Y, et al. High-Dose Parenteral Ascorbate Enhanced Chemosensitivity of Ovarian Cancer and Reduced Toxicity of Chemotherapy. Sci Transl Med. 2014;(6):222ra18

E-vitamin: Én slags er nok

E-vitamin

Kapsler med E-vitamin i form af alfa-tocopherol. Kroppens synes at favorisere netop denne form,

Professor Maret Traber fra Linus Pauling Instituttet i USA har forsket i E-vitamin i mange år. I en ny oversigtsartikel gennemgår hun den seneste viden om dette vigtige, fedtopløselige vitamin, hvor det kan udledes, at vi i praksis sandsynligvis kun har brug for alfa-tocopherol.

Der findes faktisk otte forskellige slags E-vitamin, idet der er fire tocopheroler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol samt fire tocotrienoler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocotrienol. Planter er i stand til at ændre én form af E-vitamin til en anden, men dyr og mennesker kan ikke.

Kroppen foretrækker naturligt alfa-tocopherol
Alle former af E-vitamin kan i forskellig grad modvirke symptomer på E-vitaminmangel, men der er stor forskel i deres biologiske aktivitet. Kroppen har af en eller anden årsag en forkærlighed for alfa-tocopherol.

Alfa-tocopherol mest effektive antioxidant
De forskellige E-vitamin-former har nogenlunde den samme antioxidant-aktivitet, men alfa-tocopherol skiller sig ud ved at være det mest effektive.

E-vitaminets rolle
E-vitaminets primære rolle er at beskytte langkædede flerumættede fedtsyrer mod forharskning.

Blandede tocopheroler
Ved indtag at blandede E-vitamin-former sorterer leveren dem og sender alfa-tocopherol tilbage i blodet, hvorimod de former som ikke er alfa-tocopherol nedbrydes og udskilles. Alfa-tocopherol er også den mest effektive og sikreste form for E-vitamin. Et brugt E-vitamin, dvs. skadet af frie radikaler bliver til et potentielt skadeligt a-tocopheroxyl radikal, som ‘lever’ relativt lang tid, men som kan repareres af det vandopløselige C-vitamin. Andre E-vitamin-former bliver mere reaktive når de ændres til radikaler, og kan ligefrem optræde som cellegifte.

Der er ingen specifikke mekanismer, der hurtigt udskiller alfa-tocopherol fra kroppen. Det er der derimod for de andre former af tocopherol.

Optagelse af E-vitamin
E-vitamin optages af celler i tyndtarmens slimhinde. Præcis hvordan der sker, er stadig ikke fuldt afklaret, men optagelsen er bedst, hvis der samtidig er fedt til stede. Nedsat fedtoptagelse fra tarmen medfører samtidig nedsat optagelse af E-vitamin. E-vitaminet transporteres fra tarmen med såkaldte chylomikroner via kroppens lymfe- og blodkar til leveren. De forskellige E-vitaminformer synes at blive nedbrudt og udskilt hurtigt bortset fra alfa-tocopherol, som beholdes. Undersøgelser har vist, at nedbrydningen af gamma-tocopherol er 100 gange større pr. mg end nedbrydning af alfa-tocopherol. En stor del syntetisk E-vitamin nedbrydes og udskilles også hurtigt.

Kroppen regulerer selv sin E-vitamin
Leveren har to forskellige mekanismer, der kontrollerer kroppens E-vitamin-niveau. Det ene er det system, der styrer optagelse, dannelse og udskillelse af lipoproteiner. Det andet er leverens afgiftende funktion via en gruppe afgiftende enzymer kaldet cytochrom P450.

Faktisk er der stærk evidens for, at kroppen genkender alfa-tocopherol som et vitamin, mens selv lave koncentrationer af andre typer E-vitamin behandles som ”fremmede” stoffer, der nedbrydes og udskilles.

Alt i alt medfører det, at det er naturligt alfa-tocopherol, som leveren sender ud til kroppens celler ved hjælp af nogle transport-proteiner kaldet a-TTP. Leveren danner også kolesterol, som fragtes rundt i kroppen med forskellige transportproteiner. De indeholder også alfa-tocoferol for at modvirke forharskning af kolesterolet.

  • VLDL-kolesterol partikler indeholder ca. 65 alfa-tocoferol-molekyler hver
  • LDL-kolesterol partikler indeholder ca. 8-12 alfa-tocoferol-molekyler hver
  • HDL-kolesterol partikler indeholder mindre end 1 alfa-tocoferol-molekyle hver

Det ses at VLDL-kolesterolet er meget afhængig af en tilstrækkelig tilførsel af alfa-tocopherol fra leveren for at modvirke at kolesterolet forharskes.

Andre effekter af E-vitamin
En undersøgelse fra 1993 (Women’s Health Study) viste, at tilskud af alfa-tocopherol nedsætter forekomsten af blodpropper i dybe vener, oftest i benene. Virkningsmekanismen er, at E-vitaminet modvirker K-vitaminets evne til at få blodet til at størkne.

Ingen overdosering
Ved et højt indtag af alfa-tocopherol regulerer leveren blodets niveau til max. 2-4 gange over normalniveau. Resten udskilles. På denne måde adskiller E-vitamin sig fra eksempelvis A-vitamin ved ikke at kunne ophobes til et niveau i leveren og andre væv, hvor det bliver giftigt.

Bivirkninger få og usikre
De tilsyneladende negative effekter af E-vitamin, som er blevet rapporteret fra tid til anden, har været omdiskuteret, fordi de påståede bivirkninger ikke med sikkerhed har kunnet relateres til E-vitaminet. Den eneste bivirkning, som toksikologer har kunnet finde som følge af store doser E-vitamin, var en øget blødningstendens, som sandsynligvis skyldes, at det hæmmer K-vitaminet.

Måling af E-vitamin
Blodets indhold af E-vitamin er ikke nogen pålidelig metode til at måle kroppens indhold af E-vitamin, og det er i særlig grad usikkert hos personer, som enten har abnormt lidt eller meget fedt i blodet. I dag er den mest pålidelige metode til vurdering af kroppens E-vitaminindhold at måle rester af E-vitamin i en urinprøve.

Konklusion
Maret Trabers oversigtsartikel afkræfter tidligere rapporter om problemer med overdosering af E-vitamin fra tilskud. Den sætter også et stort spørgsmåltegn ved nytten af andre former for E-vitamin-tilskud end alfa-tocopherol.

Ref.
Traber MG. Mechanisms for the Prevention of Vitamin E Excess. J Lipid Res 2013. E-pub ahead of print.

C-vitamin og grå stær

oejen-laege

Undersøgelser der viser en række symptomer, viser ikke nødvendigvis deres årsag.

Når forskningen vender det blinde øje til….

On-line-udgaven af Daily Mail offentliggjorde for nylig en artikel (How vitamin pills ’can raise risk of cataracts’ as hidden danger of everyday supplements is revealed). I artiklen advares forbrugere imod at tage C-vitamin for at forebygge grå stær. Ifølge svenske forskere øger netop C- vitamin risikoen for grå stær med hele 20 procent, skriver journalisten (E-vitamin øger risikoen med 60 procent, står der). Denne observation bliver fremstillet som ”stærke beviser”.

Mange forbrugere vil uvægerligt være alarmerede over at læse dette, men sandheden er nu ikke så enkel, som den fremstilles. Faktisk er der langt flere undersøgelser, som viser det modsatte – altså at vitaminer beskytter mod grå stær – så der er absolut ingen grund til, at en enkelt svensk undersøgelse skal skabe panik.

Her er nogle ting, der kan sætte det hele lidt i perspektiv:

Det er en observations-undersøgelse…..ikke en interventions-undersøgelse
Den svenske undersøgelse er ikke en interventions-undersøgelse, hvor man måler den specifikke effekt af et bestemt præparat. Det er derimod en observations-undersøgelse med de mange usikkerheder, en sådan indebærer. Forskerne kiggede på en stor gruppe mennesker, efter de havde udviklet grå stær og sammenlignede deres vitamin-indtag med en gruppe mennesker, som ikke havde fået denne øjensygdom. Der kan i virkeligheden være mange ting, som påvirker personernes risiko for at få grå stær, men som intet har med deres vitamin-indtag at gøre, så konklusionen bygger på et usikkert grundlag.

Talrige undersøgelser viser en beskyttende virkning af vitaminer
En undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Ophthalmology i 2001, viser, at folk som tager et multivitamin- og mineraltilskud med enten C-vitamin, E-vitamin eller begge dele i mindst 10 år, har 60 procent lavere risiko for at udvikle grå stær.

En anden undersøgelse, som er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition i 1997 dokumenterede, at der hos de deltagere, som tog C-vitamin i over 10 år, var 77% procent lavere forekomst af grå stær.

I 2007 viste en undersøgelse, som er offentliggjort i European Journal of Nutrition, at højt indtag af C-vitamin er forbundet med en 35 procent lavere risiko for grå stær. Samtidig fandt man en 41 procent lavere risiko for grå stær hos folk med højt indtag af E-vitamin (den beskyttende virkning af vitaminerne gælder både mænd og kvinder). Undersøgelsen omfattede over 30.000 personer.

En indisk undersøgelse, som i 2011 blev offentliggjort i Ophthalmology, viste en 39 procent forhøjet risiko for grå stør hos personer med lavest indtag af C-vitamin

Der er en lang række interventions- og observationsundersøgelser, som peger på, at vitaminer som C og E samt multivitaminer har en beskyttende virkning, og alene af den grund bør vi ikke gå i panik over en enkelt svensk undersøgelse, som når frem til et andet resultat.