K-vitamin mod COVID-19

En hollandsk og en dansk videnskabelig undersøgelse viser samstemmende, at patienter med et lavt niveau af K-vitamin i kroppen oplever et alvorligere forløb af en COVID-19-infektion end patienter med et normalt niveau.

Forskning af hollandske og danske forskere peger på en mulig sammenhæng mellem et alvorligt forløb af COVID-19-infektion og mangel på K-vitamin.

Vi har allerede en liste over faktorer som øger risikoen for et alvorligt forløb af COVID-19, hvor den smittede får behov for intensiv hospitalsbehandling og hvor risikoen for at dø af sygdommen er forhøjet. Disse faktorer er høj alder, kronisk sygdom, fedme, immunsvækkelse og nu muligvis også et lavt niveau af K-vitamin i kroppen.

Det har undret forskere, at en COVID-19-infektion kan forløbe så forskelligt. Flertallet af smittede har oplevet et mildt forløb, men nogle er blevet alvorlige syge. Derudover døjer nogle med en række senfølger efter at den akutte infektion er overstået som for eksempel vejrtrækningsproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær og ekstrem træthed. Derfor har forskerne ledt efter forklaringer på, hvad der kan forklare denne forskel i forløbet.

I august 2020 kunne hollandske forskere i en artikel pege på en sammenhæng mellem dødelighed hos COVID-19-patienterne og et lavt indhold af K-vitamin. Denne sammenhæng var så overraskende, at forskere fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ønskede at se, om de kunne bekræfte de hollandske forskningsresultater. Det kunne de godt.

De to undersøgelser
I den hollandske undersøgelse indgik 135 indlagte COVID-19-patienter og en kontrolgruppe på 184 personer. I den og danske undersøgelse indgik 138 COVID-19-patienter og 140 personer i kontrolgruppen. I begge undersøgelser, som var såkaldte observationsstudier, ses det tydeligt, at de patienter, der blev indlagt med coronavirus – og i sidste ende døde med sygdommen – havde et signifikant lavere niveau af K-vitamin, end hvad raske mennesker normalt har.

Det er i sig selv ikke noget bevis for at det er niveauet af K-vitamin i kroppen, der bestemmer sværhedsgraden af COVID-19. Der kan sagtens være andre faktorer involveret, men den fundne sammenhæng er med den danske undersøgelse nu så stærk, at det bør undersøges yderligere.

Forskernes forklaringsmodel
En mulig forklaring på en beskyttende effekt af K-vitamin kunne være, at K-vitaminet aktiverer enzymer i kroppen der beskytter fibre i lungevævet, som nedbrydes af corona-vira. Teorien er, at en øget nedbrydning af elastiske fibre i lungerne kan skyldes mangel på aktiveret Matrix Gla Protein (MGP), som er kendt for at beskytte den ekstracellulære matrix, altså del af vævet, som omgiver cellerne, for eksempel elastiske fibre mod forkalkning og efterfølgende nedbrydning. Nedbrydning af elastiske fibre i lungerne stimulerer, at de forkalkes.

Synergi mellem D- og K-vitamin
Der er i øvrigt en god synergi mellem D- og K-vitamin, idet D-vitamin fremmer produktionen af K-vitamin-afhængige proteiner, som kræver K-vitamin til carboxylering for at fungere korrekt.
Det er kendt, at høj-risikogrupperne ældre og overvægtige ofte har et lavere niveau af både D- og K-vitamin.
Det er ikke kendt hvor meget K-vitamin der i givet fald ville være en optimal dosering, men Fødevarestyrelsens referenceindtag er 75 mikrogram dagligt. En tilsvarende dosering af D-vitamin vil være optimalt for mange, i hvert fald i vinterhalvåret nord for den 35. breddegrad.

K-vitamin, koagulation og knogler
Faktisk var det en dansk kemiingeniør, Henrik Dam, der opdagede vitaminet og som senere fik Nobelprisen for det. I 1939 kunne Henrik Dam og hans kolleger påvise, at blodets evne til at koagulere blev forbedret markant, når nyfødte fik et skud K-vitamin umiddelbart efter fødslen. En rutine der stadig praktiseres. Det løste det problem, at nogle nyfødte uventet begynder at bløde kort efter fødslen.

Det er værd at bemærke, at K-vitamin ikke udløser koagulation af blodet, det sikrer kun, at koagulations- og antikoagulationssystemerne fungerer effektivt.

Alligevel hører K-vitamin ikke til de mest omtalte, når det drejer sig om vitaminer. Ud over at medvirke til koagulation medvirker K-vitamin til dannelsen af en række proteiner. K-vitamin gør også visse proteiner i stand til at binde kalk, og så aktiverer K-vitamin proteinet osteocalcin, som tilfører kalk til knoglerne. Til denne proces har K2-vitaminet vist sig mest effektivt, da bliver længere i kroppen end K1 før det nedbrydes.

Fra kosten får vi K-vitamin fra grønne grøntsager. Nogle bakterier kan også lave K-vitamin.

Bemærk: Tag ikke tilskud af K-vitamin sammen med blodfortyndende medicin!

Refs.

Dofferhoff ASM, et al. Reduced Vitamin K Status as a Potentially Modifiable Risk Factor of Severe Coronavirus Disease 2019. Clin Infect Dis.2020;ciaa1258.
Linneberg A, et al. Low vitamin K status predicts mortality in a cohort of 138 hospitalized patients with COVID-19. doi: https://doi.org/10.1101/2020.12.21.20248613
DiNicolantonio JJ, et al. The health benefits of vitamin K. Open Heart.2015; 2(1):e000300.
Rastogi A, et al. Short term, high-dose vitamin D supplementation for COVID-19 disease: a randomised, placebo-controlled, study (SHADE study). Postgraduate Medical Journal. Online First: 12 November 2020. doi: 10.1136/postgradmedj-2020-139065
https://vitamindforall.org/letter.html

Vitamin D og K nedsætter dødeligheden

Grafer

Som forskningen bekræfter, kan D-vitamin mere end at styrke knoglevævet og K-vitamin mere end at hjælpe blodet til at koagulere.

Forskning knytter lave niveauer i kroppen af de to fedtopløselige vitaminer D og K til en øget statistisk sandsynlighed for at dø og derudover – sandsynligvis – til flere episoder med hjerte-karsymptomer sammenlignet med personer med normale niveauer af disse vitaminer.

Fundet af denne sammenhæng stammer fra en gruppe hollandske forskere, der anvendte data fra en undersøgelse påbegyndt i 1997 og udgivet i 2017 om effekten af vitamin K samt om hvor udbredt manglen på dette vitamin er.

Vigtige for knogler

Både D- og K-vitamin er for eksempel vigtige faktorer for opbygning og vedligeholdelse af knoglevæv. Forskning peger på en samvirkende effekt af D- og K-vitamin i kroppen ved at D-vitamin stimulerer dannelse af K-vitamin-afhængige proteiner.

Der indgik data fra knap 5000 middelaldrende deltagere i den nye undersøgelse, hvoraf ca. halvdelen var kvinder. Forskerne målte indholdet af D og K-vitamin i blodprøver fra deltagerne ved undersøgelsens start. Oplysninger om dødelighed fik forskerne fra et kommunalt register og data fra episoder med hjerte-karsygdom fra hospitaler.

Deltagerne udfyldte spørgeskemaer der gav detaljerede oplysninger om demografisk, sundhedsrelateret adfærd, diagnose af hjerte-kar- og nyresygdomme, familiehistorie, etnicitet, uddannelse medicinforbrug og mængden af sportsudøvelse.

Konklusioner

I deltagergruppen af gennemsnitlige, midaldrende personer, fandt forskerne, at 20% led af mangel på både D-vitamin- og K-vitamin. Denne mangel var forbundet med en forøget risiko for at dø sammenlignet med personer med et normalt niveau af disse to vitaminer. Dødsrisikoen fra denne kombinerede mangel var større end den sammenlagte risiko fra D-vitaminmangel og K-vitaminmangel alene. Med hensyn til dødelighed af og episoder med symptomer fra hjerte-karsygdom, blev der set en tendens, men den var ikke tilstrækkelig statistisk sikker.

Ref.
van BallegooijenAJ, et al. Combined low vitamin D and K status amplifies mortality risk: a prospective study. Eur J Nutr. 2020. E-pub ahead of print.

K2-vitaminets rolle i forebyggelse af åreforkalkning

Der foreligger god forskning der peger på K2-vitaminet som en vigtig faktor mod åreforkalkning og knogleskørhed.

Forskning peger samstemmende på, at vores K2-vitaminstatus, det vil sige niveauet af vitamin K2 i kroppen, spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om forebyggelse eller udvikling af åreforkalkning.

Det er tidligere vist, at selv om tilskud af calcium er vigtig for knoglerne, risikerer unødige calciumtilskud at aflejres forkerte steder i kroppen og øge risikoen for blodpropper. Det er K2-vitaminet imidlertid i stand til at forhindre.

Vi har en række K2-vitaminafhængige proteiner i kroppen. Disse proteiner og herunder Matrix Gla protein (MGP) har den egenskab, at de binder sig stærkt til calcium-ioner. MGP-proteinet er også involveret i transporten af calcium ind og ud af knoglecellerne. Har man et højt niveau af MGP-proteinet i blodet (plasma) afspejler en lav vitamin K-status. Forskning konkluderer også, at der er en stærk sammenhæng mellem et højere niveau af inaktiv MGP og en større risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Et tilstrækkeligt indtag af K2-vitamin har vist sig at nedsætte risikoen for skader på blodkarvæggen, som er første stadie af åreforkalkning, fordi K2 aktiverer MGP, som hæmmer aflejring af calcium på karvæggene.

Det er vigtigt at påpege, at når det drejer sig om åreforkalkning, er det primært K2-vitaminet der er relevant og kun i mindre grad det mere udbredte K1-vitamin. K-vitamin, især som vitamin K2, findes næsten ikke i usund mad og kun i meget små mængder i en sund vestlig kost. De største mængder findes i fermenteret mad.

Forebyggende dosering af K2-vitamin svarende til myndighedernes referenceværdi er 75 mikrogram dagligt. En mere terapeutisk dosering mod åreforkalkning og knogleskørhed vil være mindst det dobbelte, og det skal tages i nogle år.

Refs.
Bolland MJ, et al. Vascular events in healthy older women receiving calcium supplementation: randomised controlled trial. BMJ 2008;336(7638):262-6.
Jespersen T, et al. Uncarboxylated matrix Gla-protein: A biomarker of vitamin K status and cardiovascular risk. Clin Chem 2020;83:49-56.
Maresz K. Proper Calcium Use: Vitamin K2 as a Promoter of Bone and Cardiovascular Health. Integr Med (Encinitas).2015;14(1):34–9.

Klik her for at få mere information om K2-vitamin

Mangel på vitamin D og -K hæver blodtrykket

Pixabay_Bloodpressure

D-vitamins mange effekter er efterhånden kendt af mange, hvorimod vores viden om vitamin K er mere begrænset. Nu viser forskning, at disse to vitaminer arbejder sammen i kroppens og at begge er vigtige for hjerte-karsundheden.

En forskningsartikel udgivet i tidsskriftet  Hypertension viser, at hvis man både mangler vitamin D og K, øges risikoen for blodtryksforhøjelse og hjerte-karsygdom, hvilket yderligere understreger vigtigheden af disse to næringsstoffer,

De data der blev benyttet stammer fra en befolkningsundersøgelse, hvor der blev indsamlet data fra hollændere i alderen 55 – 65 år i en periode på 6,4 år. Deltagernes D-vitaminindhold blev vurderet ved hjælp af niveauet af calcidiol, som er en delvis aktiveret form for D-vitamin, der bruges som mål for kroppens D-vitaminstatus. Niveauet af vitamin K blev vurderet ved at måle koncentration af inaktiveret matrix-Gla protein (MGP), som er et vitamin K afhængigt protein, der hjælper med at forhindre åreforkalkning.

Undersøgelsen viste, at hos personer med lavt indhold af D-vitamin (mindre end 50 mmol/L calcidiol) og K (ukarboxyleret MGP over 323 pmol/L) var der en stigning i både det systoliske og diastoliske blodtryk på henholdsvis 4,8 mmHG og 3,1 mmHG.

Ref.
van Ballegooijen AJ, et al. Joint Association of Low Vitamin D and Vitamin K Status With Blood Pressure and Hypertension. Hypertension. 2017. Epub ahead of print.

Vitamin D og -Ks betydning for hjertesundheden
D-vitamin og K-vitamin samarbejder i kroppen. D3-vitamin øger optagelse af calcium fra tarmen og iværksætter dannelse af proteinet osteocalcin. Osteocalcin har brug for vitamin K til at “aktivere” det, hvilket gør det muligt for proteinet at deponere calcium i knoglevævet og ikke i blodkarrene.

Ud over K-vitaminets aktivering af osteocalcin, aktiverer K-vitaminet også MGP i blodkarrenes vægge som binder calcium og som hjælper med at sikre, at calcium ikke deponeres i kroppens blodkar. Denne deponering af calcium ville ellers føre til en hærdning af blodkarrene og en opbygning af plak, forhøjet blodtryk og en generelt forhøjet risiko for hjerte-karsygdom. I forskning har vitamin D vist sig at dæmpe overproduktion af glatte muskelceller i forbindelse med opbygningen af arteriel plak ved at bindes til D-vitaminreceptorer på disse celler.

Forskellige former for D og K
D- og K-vitamin er begge fedtopløselige vitaminer. Der findes desuden flere forskellige slags D- og K-vitamin.

D-vitamin
Med hensyn til D-vitamin er det i praksis kun vitamin D2 og D3, der er relevant for mennesker. D2-vitamin hedder Ergocalciferol. D2-vitamnin dannes i planter, men har en lavere D-vitaminvirkning i kroppen end D3, som hedder kolekalciferol. D3-vitamin dannes i mennesker, når vi udsættes for sollys af passende styrke. I tilskud fås både D2 og D3, hvor D3 er den mest almindelige form.

K-vitamin
Af relevans for mennesker er det kun K1 og K2 der er aktuelt at nævne her. Begge former optages rigtig godt fra tarmen og K1 og K2 har i princippet de sammen funktioner. Hvad angår K-vitaminets evne til at støtte blodets størkningsevne, er K1-vitamin lige så effektivt som K2.
Da K1-vitamin ikke er aktivt i kroppen nær så længe som K2, anses K2 for at være mere effektivt når det drejer sig om opbygning af knoglevæv og afkalkning af blodkar. Med andre ord, tilstrækkeligt K2-vitamin medvirker til at putte calcium ind i knoglevævet og fjerne det fra blodkarrene.

Flere slags K2-vitamin
K2-vitamin findes desuden i en række forskellige varianter, hvor vitaminets sidekæde har forskellig længde. For eksempel K2, MK-4 eller K2, MK-7, som er de to udgaver af K2-vitaminer med størst relevans for os. De to former virker ikke de samme steder i kroppen. Til knogler og afkalkning af blodkar har vi for eksempel behov for MK-7-formen. Til hjernen har vi behov for MK-4-form som aktiverer en række proteiner der. Gravide der tager MK-7-formen har selv gavn af det, men videregiver det ikke til fosteret, da det ikke passerer moderkagen. I stedet skal de have K1 eller K2, MK-4.

Anbefalinger til midaldrende og ældre

  • D3-vitamin: Ca. 40 µg dagligt
  • K2-vitamin: Ca. 75-90 µg dagligt

Supplér med en god multivitamin og fiskeolie.

Dosering af K-vitamin bør fordobles ved forhøjet risiko for risiko for knogleskørhed, hjerte-karsygdom, type-2-diabetes, kroniske tarmsygdomme med flere.

Refs.
Beulens JWJ, et al. The role of menaquinones (vitamin K2) in human health. Br J Nutr 2013;110:1357-68.
Iioka H, et al. A study on the placental transport mechanism of vitamin K2 (MK-4). Asia Oceania J Obstet Gynaecol. 1992;18(1):49-55.
Hey H, Brasen CL. K2-vitamin har betydning ved en række sygdomme. Ugeskr Læger 2015;177:V12140700

Klik her for at søge mere information om K-vitamin

Hold dine blodkar bløde

Flere almindelige jkosttilskud har vist sig i stand til at mindske karstivhed, som er en tilstand der forudsiger hjerte-karsygdom.

Flere almindelige kosttilskud har vist sig i stand til at mindske karstivhed, som er en tilstand, der forudsiger hjerte-karsygdom.

Et ny videnskabelig undersøgelse har vist, at et længerevarende, dagligt tilskud af magnesium giver mere elastiske blodkar. Det er en rigtig god nyhed, fordi uelastiske og dermed stive arterier er en pålidelig markør, der peger på en øget risiko for hjertesygdom, i særlig grad hos personer over 55 år. Magnesium kan om nødvendigt kombineres med andre tilskud.

Tidligere undersøgelser har vist, at jo højere indtagelsen af magnesium i kosten er, desto lavere risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Mere nøjagtigt: Hver gang kostens indhold af magnesium blev forøget med 200 mg dagligt, faldt risikoen for såkaldt iskæmisk hjertesygdom med 22%. Ved iskæmisk hjertesygdom får hjertet for lidt ilt på grund af forsnævrede eller blokerede kranspulsårer.

Normale arterier har evnen til at udvide sig og trække sig sammen. I takt med at denne evne nedsættes og erstattes af en øget karstivhed, øges risikoen for at dø af hjerte-karsygdom. Det er en risiko, som er uafhængig af andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt og fedt i blodet.

På denne baggrund besluttede hollandske forskere sig for at få afklaret hvorvidt et dagligt tilskud på 350 mg magnesium i et halvt år ville have nogen effekt på karstivhed. Der deltog 52 overvægtige personer i den dobbelt-blindede undersøgelse – både mænd og kvinder – med en gennemsnitlig alder på 62 år. Deltagerne blev delt i to grupper. 26 deltagere fik magnesium og 25 deltagere fik uvirksom placebo. Den daglige magnesiumindtagelse blev fordelt med 1/3 efter morgenmaden, 1/3 efter frokost og 1/3 efter aftensmaden.

Resultat af magnesiumindtagelse
Først mod slutningen af undersøgelsesperioden viste der sig en tydelig effekt af magnesiumtilskuddet. Forskernes data viste, at gruppen der havde taget magnesium havde mindre karstivhed. Magnesium viste sig også som et sikkert stof uden alvorlige bivirkninger.

Forskerne undersøgte ikke de underliggende mekanismer i kroppen, men det antages, at magnesium virker ved at blokere for deponering af calcium i karvæggen. Der er dog også andre mulige mekanismer i spil, idet magnesium medvirker til at afslappe muskler samt nedsætte inflammation og oxidativ stress.

Te
Te indeholder også stoffer der har vist en blødgørende virkning på blodkarrene. En undersøgelse har vist, at de der drikker store mængder te, dvs mindst 450 ml dagligt, har mere elastiske blodkar end de, der ikke drikker så meget te.  Man mener det skyldes teens indhold af flavonoider, som dels øger mængden af signalstoffet nitrogenoxid i blodkarrenes cellevæg, hvorfra signalstoffet regulerer blodkarrenes sammentrækning. Derudover har flavonoider vist sig at have en antioxidant-effekt samt betændelseshæmmende virkninger.

K2-vitamin
Forskning har også vist, at højdosis K2-vitamin (180 µg i tre år) givet til raske, midaldrende kvinder også er i stand til at nedsætte karstivhed. Den største effekt blev set ved markant karstivhed.

Refs.
Van Laecke S, et al. The relation between hypomagnesaemia and vascular stiffness in renal transplant recipients. Nephrol Dial Transplant. 2011;26(7):2362-9.
Joris PJ, et al. Long-term magnesium supplementation improves arterial stiffness in overweight and obese adults: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled intervention trial. Am J Clin Nutr. 2016. E-pub ahead of print.
Li, CH, et al. Increased Tea Consumption Is Associated with Decreased Arterial Stiffness in a Chinese Population. PLoS One. 2014 Jan 22;9(1):e86022.
Knapen MH, et al. Menaquinone-7 supplementation improves arterial stiffness in healthy postmenopausal women. A double-blind randomised clinical trial. Thromb Haemost. 2015;113(5):1135-44.

Klik her for at søge mere information om magnesium

Åreforkalkning, hvad kan vi selv gøre?

Bypass_pixabay

En bypass-operation på hjertets kranspulsårer. Der påsys nye blodkar som ofte tages fra vener i benet således, at blodet kan løbe forbi det forsnævrede eller tilstoppede blodkar. Så langt skulle det helst ikke komme, hvis der forebygges i tide.

Åreforkalkning er en snigende sygdom, der rammer næsten alle danskere på et eller andet tidspunkt. Der er dog ingen grund til at vente på, at lægen begynder at skære i os for at skrabe forkalkning ud af vores blodkar, idet der er en lang række ting, vi selv kan gøre for at sygdommen ikke udvikler sig og bliver behandlingskrævende.

Ved åreforkalkning forsnævres pulsårerne, hvorved blodgennemstrømningen nedsættes. Det medfører mindre ilt og næring til kroppens celler, hvilket medfører sygdom i væv og organer og i sidste ende, vævsdød. Symptomerne opstår normalt først, når blodkarret er 2/3 blokeret, eller hvis en blodprop river sig løs og blokerer blodstrømmen, hvor blodkarret er mindre. Åreforkalkning er ikke jævnt fordelt i kroppens arterier. Den ses i pulsårer og ofte ved forgreninger. Vener og lungearterier forkalker ikke. Lettere åreforkalkning er ikke noget, der nødvendigvis giver komplikationer eller mærkbare symptomer. Åreforkalkning kan begynde allerede i teenage-årene. Kvinder forkalker typisk 5 – 10 år senere end mænd, hvilket tilskrives indflydelse fra deres kønshormoner.

Åreforkalkning består ikke blot af kalk, men er et kompleks der ud over kalk består af oxideret kolesterol, hvide blodlegemer, fedt, fibrin og blodplader.

Ingen åreforkalkning i intakte blodkar
Det er stadig ikke fuldt afklaret, hvorfor åreforkalkning dannes til at begynde med, men der er en underliggende årsag: Skade på blodkarret. Vi ved, at åreforkalkning ikke opstår i intakte blodkar. For at åreforkalkning kan finde sted, skal der først opstå en eller anden form for skade på den, hvilket samtidig betyder, at der vil være noget inflammation. Hvis vi forestiller os, at det var muligt at holde vores karvægge helt fri for skader/inflammation, ville der ikke opstå åreforkalkning uanset mængden af kolesterol og fedt i blodet. Det kunne forklare, hvorfor både personer med højt og lavt kolesteroltal kan blive åreforkalkede. Det var også den indfaldsvinkel, biokemikeren og Nobelprismodtageren Linus Pauling benyttede som forebyggelse mod åreforkalkning.

Linus Paulings løsning på åreforkalkningsproblemet
Linus Pauling er citeret for at sige: “Jeg tror, vi kan få næsten fuld kontrol over hjertekarsygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde ved korrekt anvendelse af (C-vitamin og lysin) … endda helbrede dem”. Pauling anbefalede ret store doser: 5-6 g C-vitamin og 2 g lysin dagligt.  Aminosyren lysin virker angiveligt ved at binde lipoprotein a (et klæbende kolesterollignende stof) i blodet således at det ikke sætter sig på blodkarrene.  C-vitaminet styrker arterievæggende så den bliver mere modstanddygtig over for skader. Forskeren Matthias Rath tilføjer aminosyren prolin som forebyggelse mod de skader på blodkarrene som er forudsætningen for åreforkalkning. Det er dog usikkert hvor meget lysin og C-vitamin vil reducere eksisterende åreforkalkning.

Regler med undtagelser
De faktorer der er anerkendt for at kunne øge  risikoen for at udvikle åreforkalkning drejer sig om sukkersyge, rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, for lidt motion, usund kost, stress og forhøjet kolesterol i blodet. Arv, alder og køn spiller også en rolle. Jo højere alder, desto højere risiko. Kendskab til disse faktorer er nyttige retningslinier for sund livsstil. Problemet med dem er blot, at de ikke er konsekvente. Det vil eksempelvis altid være en god ide at holde op med at ryge, og det vil også nedsætte risikoen for at udvikle åreforkalkning, men der er generelt for mange undtagelser fra disse regler, og når det går galt, er sundhedssystemets muligheder for at behandle sygdomme med få undtagelser ret drastiske, idet de behandles med forskellige kirurgiske indgreb og nogle former for medicin med de bivirkninger, der kan følge.

Mikroorganismer kan medføre åreforkalkning
Forskere anerkender nu, at bakterier fra paradentose trænge ud i blodet og skabe betændelse og dermed den irritation og skade på kroppens blodkar, som kan udvikle sig til åreforkalkning. Det er særlig alvorligt, når det sker i hjertets kranspulsårer. Ifølge Hjerteforeningen har patienter med svær paradentose 6,6 gange større risiko for at udvikle hjertesygdom end raske.

Andre forskere ser en række forskellige bakterier, vira og andre mikroorganismer samt de stofskifteprodukter som de udskiller, kaldet (toksiner), som den væsentligste faktor for udviklingen af åreforkalkning.

Her er listet en række af de bedste stoffer der forebygger og reducerer åreforkalkning:

Vitaminer, vitaminlignende stoffer & mineraler

  • C-vitamin styrker blodkarrene og de hvide blodlegemer som bekæmper infektion i kroppen. Det er en vigtig antioxidant som nedsætter leverens produktion af stoffet C-Reaktivt protein, der er et mål for graden af betændelse i kroppen og som også er forhøjet ved bakterieinfektioner. Det har også vist sig, at tilskud kunne sænke stressniveu og blodtryk hos overvægtige børn
  • D-vitamintilskud kan sænke et forhøjet blodtryk ved D-vitaminmangel, og så har forskning vist, at lavt D-vitamin øger hjerte-kardødeligheden
  • Coenzym Q10: Har ingen direkte virkning på åreforkalkning, men er alligevel vigtig for hjerte-karfunktionen ved at kunne sænke et forhøjet blodtryk, beskytte kolesterol mod den oxidering, der indleder forkalkningsprocessen og generelt øge hjertets pumpekraft og kroppens energiniveau. Endelig kan tilskud modvirke de bivirkninger der opstår fra kolesterolsænkende medicin som en følge af nedsat Q10-produktion i kroppen
  • K-vitamin: Både vitamin K1 og K2 virker mod åreforkalkning, men K2 synes at virke lidt bedre. K-vitamin regulerer de proteiner i kroppen, som dirigerer calcium til knoglerne i stedet for til arterievæggen. Særligt patienter i behandling med stoffet warfarin synes at have en høj risiko for at forkalke, især når de samtidig advares mod at spise K-vitaminrige fødevarer. Der er i øvrigt ikke noget, der tyder på, at et at øget indtag af K-vitamin, f.eks. som tabletter eller i form af grøntsager, øger blodets koagulation i en sådan grad, at der opstår fare for blodpropper.
  • Selen indgår i en række selenoproteiner med antioxidantvirkning, Glutathion-peroxidase (GSHpx), som modvirker oxidering af LDL. Selenoprotein P menes at beskytte blodkarrenes inderside mod fri radikal-skade.
    Magnesium er med til at sænke blodtrykket og forebygge åreforkalkning

Urter

  • Ginkgo biloba indeholder en række aktive plantestoffer som flavonglycosider, ginkgolid og bilobalid der forbedrer blodkredsløbet. Vælg altid standardiserede produkter
  • Hvidløg: Forskning tyder på, at hvidløg og standardiserede hvidløgsekstrakter med deres indhold af blandt andet allicin, alliin og æteriske olier kan reducere eksisterende plakdannelse. Hvidløg fortynder også blodet
    Ingefær indeholder blandt andet gingerol, zingeron og æteriske olier. Ingefær nedsætter aldersrelateret oxidativ stress og styrker blodcirkulationen
  • Te: Både grøn og sort te med deres indhold af polyfenoler virker mod åreforkalkning på tre forskellige måder: Ved at sænke kroppens indhold af lipider, dvs. nedsætte LDL-kolesterol og triglycerider, ved at virke som antioxidant og ved at opløse den fibrin, som indgår i plakdannelse
  • Boghvede med sit indhold af blandt andet rutin og fagopyrin understøtter kredsløbet og styrker blodkarrende. Det er også godt ved tendens til åreknuder og hæmorider,. Det sænker kolesterolniveauet og er er med til at modvirke forhøjet blodtryk.

Carnitin
Aminosyren carnitin nedsætter blodets samlede kolesterolmængde og nedbringer det blodfedt, der faktisk udgør en større risikofaktor end den generelle kolesterolkoncentration. Samtidig øger den også HDL, som transporterer kolesterol til leveren, hvor det nedbrydes af enzymet hepatisk lipase og forsvinder med galden. Carnitin forbedrer tolerancen overfor fysisk aktivitet hos personer med lidelser i kranspulsårene. Carnitin giver øgede energiressourcer og udvider blodkarrene

Essentielle fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA som især findes i fiskeolie modvirker inflammation i kroppen og nedsætter mængden af triglycerider (fedt) i blodet.

For mange omega-6 fedtsyrer i kroppen i forhold til omega-3 skaber inflammation, som fremmer åreforkalkning. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (Gammalinolensyre) som modvirker inflammation. Den bedste kilde til GLA er fra planterne Hjulkrone (Borago officinalis) og  kæmpenatlys (Oenothera biennis)

Andet

  • Regelmæssig motion er rigtig godt, idet det sænker blodtryk og hvilepuls. Træning ved åreforkalkning kan også stimulere en vækstfaktor, så der dannes, nye, små blodkar, der kan forsyne det område med ilt og næring, der er i underskud på grund af forkalkning. Dog bør man i de mere fremskredne tilfælde af åreforkalkning altid rådføre sig med egen læge for at undgå, at belaste kredsløb og hjerte for hårdt
  • Alkohol modvirker åreforkalkning på flere måder: Det øger blodets indhold af det gavnlige HDL-kolesterol. Det hæmmer blodets evne til at størkne ved at nedsætte dannelsen af blodplader i knoglemarven, og så hæmmer det betændelsesreaktioner i blodkarvæggen. Kvinder må godt drikke 1 genstand alkohol daglig og mænd 1-2 genstande
  • EDTA i form af intravenøse magnesium-EDTA-behandlinger: Denne type EDTA fjerner åreforkalkning på indirekte vis ved at  fjerne overskydende jern og kobber fra blodet og øger dannelsen af signalstoffet kvælstofoxid som får pulsårevæggens muskler til at slappe af, hvorved blodgennemstrømningen øges. Denne metode der udføres på særlige lægeklinikker, er ikke tilskudberettiget og ikke er officielt anerkendt. Til gengæld findes der mange patientberetninger som kan fremvise imponerende resultater, og i 2013 udkom der et solidt videnskabeligt studie kaldt TACT samt et endnu mere imponerende substudie herfra udført på diabetespatienter der tidligere havde haft et hjerteanfald og som derfor er i højrisikogruppen, når det gælder åreforkalkning. Især substudiet har overrasket hjertelæger verden over, idet det viste et markant nedsat antal af dødsfald og hjertetilfælde i gruppen der fik magnesium-EDTA i forhold til placebogruppen.

 

Refs.
Morré, SA, et al. Microorganisms in the aetiology of atherosclerosis. J Clin Pathol 2000;53:647-654
Fernandes PR, et al. Vitamin C restores blood pressure and vasodilator response during mental stress in obese children. Arq Bras Cardiol. 2011;96(6):490-7.
Matsuura E, et al. Oxidation of LDL and its clinical implication. Autoimmun Rev. 2008;7(7):558-66.
Nicoll R, et al  A review of the Effect of Diet on Cardiovascular Calcification. Int J Mol Sci. 2015;16:8861-83
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
DiNicolantonio JJ, et al. The health benefits of vitamin K. Open Heart 2015;2:doi:10.1136/openhrt-2015-000300
Dobnig H, et al. Independent association of low serum 25-hydroxyvitamin d and 1,25-dihydroxyvitamin d levels with all-cause and cardiovascular mortality. Arch Intern Med. 2008;168(12):1340-9.
Koscielny J, et al. The antiatherosclerotic effect of Allium sativum. Atherosclerosis. 1999;144(1):237-49.
He J, et al. Oats and buckwheat intakes and cardiovascular disease risk factors in an ethnic minority of China. Am J Clin Nutr. 1995;61(2):366-72.
Vinson JA, et al. Green and Black Teas Inhibit Atherosclerosis by lipid, Antioxidant, and Fibrolytic Mechanisms. J Agric. Food Chem 2004;52:3661-65.
Thompsom PD, et al. Exercise and Physical Activity in the Prevention and Treatment of Atherosclerotic Cardiovascular Disease. Circulation. 2003;107:3109-16
Kiechl S, et al. Alcohol Consumption and Atherosclerosis: What Is the Relation? Prospective Results From the Bruneck Study. Stroke.1998;29:900-7.
Escolar E, et al. The effect of an EDTA-based chelation regimen on patients with diabetes mellitus and prior myocardial infarction in the Trial to Assess Chelation Therapy (TACT). Circ Cardiovasc Qual Outcomes. 2014;7(1):15-24.

Klik her for at søge mere information om stoffer mod åreforkalkning