DTU Fødevareinstituttet: Selen sænker risikoen for prostatakræft

Udgivet d. 18. september 2013

For mange danskere ville et ekstra tilskud på 100-200 µg selen dagligt mætte alle kroppens mange selenafhængige enzymer, hvilket efterfølgende kunne tænkes at vise sig i en knækket kurve for mænd med prostatakræft.

I den nye rapport med titlen “Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet” som er lavet af en arbejdsgruppe under DTU Fødevareinstituttet får calcium ligeledes gode ord med på vejen, idet rapporten finder det sandsynligt, at tilskud med calcium reducerer for kræft i tyk- og endetarm.

Det fremgår ligeledes af rapporten, at der kun er en forøget helbredsrisiko forbundet med indtagelse af nogle kosttilskud, hvis indtagelsen overstiger den daglige dosis, der anbefales for voksne. Man har i den forbindelse ikke fundet det nødvendigt at ændre på anbefalingerne angående kosttilskud til voksne, raske personer.

Selen og prostatakræft
Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse rammes mere end 4.300 danskere hver år af prostatakræft. Antallet er stigende, men dødeligheden uændret. Risikoen for prostatakræft stiger med alderen. Da cirka 1/3 af alle mænd over 50 har kræftceller i deres prostata, er problemet relevant for mange – også selv om sygdommen sædvanligvis er længe om at udvikle sig.

Hvorfor hjælper selentilskud?
Vitalrådet udsendte for nogle år siden et nyhedsbrev*, der forklarer sammenhængen mellem selenmangel og udvikling af prostatakræft. De skriver, at nogle af de mænd der får for lidt selen samtidig har et særligt effektivt antioxidant-enzym (manganholdigt SOD) i cellernes små, energiproducerende mitokondrier. Det er mærkværdigvis ikke altid en fordel at have særligt effektive antioxidant-enzymer i sine mitokondrier. SOD-enzymet forvandler frie iltradikaler til det mindre risikable brintoverilte, men dette skaber et nyt problem: Også brintoverilten må fjernes, eftersom også den medfører skadelig iltning. Fjernelsen kræver enzymet glutationperoxidase (GPX), hvis mængde afhænger af tilførslen af selen.

Hvor meget selen?
Vores indtagelse af selen fra kosten er meget forskellig verden over. I store dele af USA er den meget høj, mens den er relativt lav i Danmark. Forskelle i jordens selenindhold bevirker, at de dyr og planter vi lever af, indeholder tilsvarende forskellige mængder selen. En dansker vil derfor typisk have mere gavn af selentilskud end en amerikaner.

I DTU’s rapport står der, at det er nødvendigt med 200 µg selen dagligt for at opnå den nævnte nedsatte kræftrisiko.

Vores nuværende ADT for selen på 55 µg dagligt er baseret på den maksimale aktivitet i blodet af selen-enzymet GPX. Dette niveau er ifølge noget forskning utilstrækkeligt, idet et andet livsvigtigt selenafhængigt protein, Selenoprotein P har vist sig at være mere følsomt over for selenmangel end GPX**. For mange danskere ville et ekstra tilskud på 100-200 µg selen dagligt mætte alle kroppens mange selenafhængige enzymer, hvilket efterfølgende kunne tænkes at vise sig i en knækket kurve for mænd med prostatakræft.

Selen som lægemiddel
I Danmark fås selen som kosttilskud i forskellige kvaliteter, men kun et enkelt selen-lægemiddel er godkendt til forebyggelse og behandling af selenmangel, og kun selen som lægemiddel kan anbefales i en daglig dosering på 200 µg.

Om prostata
Prostata er en kastaniestor kirtel hos mænd. Den findes under urinblæren og omgiver urinrøret. Kirtlens opgave er producere et sekret som blandes med sædcellerne ved sædudløsning. Hvis kirtlen begynder at vokse, trykker den på urinrøret. Det kan besvære eller forhindre vandladning.

Symptomer på prostatakræft kan være:

Besværet vandladning (ses også ved godartet forstørrelse)

Blod i urinen (kan også stamme fra blærebetændelse)

Blod i sæden (kan også blot skyldes en rift)

Nedsat sædproduktion (kan også skyldes for meget varme til testiklerne)

Smerter ved endetarm og mellemkød (kan også have andre årsager)

Forstoppelse (kan også have andre årsager)

* Vitalrådets nyhedsbrev. Måske kan kræft i prostata blive en sjældenhed. 01.04.2005.
** McCann JC, Ames BN. Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB J. 2011;25(6):1793-814.

Klik her for at søge mere info om selen og kræft

Kosttilskud forkorter hospitalsindlæggelser

Udgivet d. 4. september 2013

En undersøgelse har vist, at kosttilskud kan være med til at nedsætte udgifterne til et sundhedsvæsen.

Inddragelse af kosttilskud i hospitals-behandlingen kan give betydelige terapeutiske og økonomiske fordele, viser en omfattende undersøgelse over en 11-årig periode.

Fejlernæring er et alvorligt men undervurderet problem blandt hospitalsindlagte patienter. Hos patienter med den højeste risiko for fejlernæring ses ældre, kræftpatienter og patienter med mave-tarmsygdom.

Derfor er det interessant, når en stor undersøgelse peger på, at hvis man giver patienter særlige kosttilskud, som både indeholder makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer til den almindelige kost, vil det statistisk set medføre nedsat indlæggelsestid, færre komplikationer, mindre depression, mindre risiko for genindlæggelse, forbedret genopretning af kropsvægten, ligesom de samlede omkostninger forbundet med indlæggelsen samlet set vil være mindre end hos ikke-fejlernærede.

Makronæringsstoffer
For eksempel fedt, kulhydrat og protein.

Mikronæringsstoffer
For eksempel vitaminer og mineraler

I en undersøgelse ledet af Tomas Philipson fra University of Chicago indgik mere end en million voksne, hospitalsindlagte patienter. Forskerne sammenlignede episoder, hvor patienterne havde fået kosttilskud med tilsvarende episoder, hvor de ikke havde. De anvendte databaseoplysninger repræsenterer mere end 44 millioner episoder fra hele USA.

Undersøgelsen viste, at inddragelse af kosttilskud reducerede indlæggelsestiden med 21 procent, og man opnåede en reduktion af hospitalsudgifterne på 21,6%.

Derudover viste forskerne, at kosttilskud nedsatte sandsynligheden for hurtig genindlæggelse (inden for 30-dage) med 6,7 %.

Uanset om man fokuserer på patienternes livskvalitet eller hospitalernes patientomkostninger, synes supplerende kosttilskud at være en klar fordel.

Ref.
Philipson TJ, et al. Impact of Oral Nutritional Supplementation on Hospital Outcomes. Am J Manag Care. 2013;19(2):121-28.

Fejlernæring
Mangel på enkelte næringsstoffer uden samtidig lav kropsvægt.

Underernæring
For lav kropsvægt i forhold til højden. Dvs. et Body Mass Index (BMI) mindre end 18,5. Alternativt kan undervægt defineres som et nyligt, betydeligt vægttab på mere end 10% af legemsvægten i løbet af 3-6 måneder eller mere end 5% i løbet af den sidste måned. selv om det nuværende BMI er over 18,5.

Konsekvenser
Syge mennesker føler ikke nødvendigvis sult. Underernæring medfører at tarmslimhinden skrumper. Når personen igen får tilført næring, kan det resultere i nedsat næringsoptagelse. Dette ikke ualmindeligt hos personer der tidligere har haft anorexi. Slimhinden bliver også mindre modstandsdygtig overfor infektioner fordi den er tyndere og producerer mindre slim og antistoffer.

Q10 halverar antalet dödsfall – igen

Udgivet d. 16. august 2013

Tillskott med coenzym Q10 förbättrar hjärtats ”energioutput” och kompenserar för en brist inom det sviktande hjärtat.

Under 2012 visade KiSel-10 studien från Sverige på friska äldre människor att tillskott med Q10 och selen minskade antalet dödsfall jämfört med dem som inte fick dessa tillskott. Nu, avslöjar en dansk multicenterstudie, som kallas Q-symbio, på äldre, hjärtsjuka personer från nio olika länder att Q10 ensamt kan halvera antalet dödsfall i hjärtsjukdom.

Det växer fram en tydlig bild av att ett ämne som med samma fördel kan användas av både friska och sjuka äldre såsom förebyggande och behandling. Inte oväntat verkar sjuka behöva mer Q10 än friska.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, som är ansvarig för Q-symbio-studien, säger i ett pressmeddelande att coenzym Q10 är det första medlet för att förbättra överlevnaden efter kronisk hjärtsvikt sedan införandet av ACE-hämmare och betablockerare för mer än 10 år sedan, och det bör läggas till vanlig behandling av hjärtsvikt. Han tillägger att Q10 främjar cellulära processer i kroppen i motsats till medicinering för hjärtsvikt, vilken tenderar att blockera dessa processer och kan ha biverkningar. Tillskott med Q10 är ett naturligt och säkert medel, som korrigerar ett bristtillstånd i kroppen och normaliserar ämnesomsättningen i ett hjärta som bara saknar energi.

Statiner minskar Q10
Professor Mortensen tror också att människor på statinbehandling kan dra nytta av Q10-kosttillskott. Han förklarar: “Vi har inga kontrollerade studier som visar att statiner plus Q10 förbättrar dödlighetsrisken mer än enbart statiner, men statiner minskar mängden Q10, och Q10 i blodet förhindrar att LDL-kolesterol oxiderar. Därför tror jag att patienter med ischemisk hjärtsjukdom (ett tillstånd där hjärtat får för lite syre) bör komplettera statinbehandling med Q10.”

Klicka HÄR för att söka mer information om Q-symbio och Q10

Q-symbio-studien
I Q-symbio-studien lottades 420 patienter med svår hjärtsvikt att tre gånger dagligen antingen få en mjuk gelatinkapsel med 100 mg Q10 (Myoqinon) eller identiskt utseende placebokapslar, och deltagarna i de båda grupperna följdes under två år. Man ville undersöka hur lång tid det tog för deltagarna i de två grupperna innan de åter fick hjärtproblem, innebärande oplanerad sjukhusvistelse på grund av hjärtsvikt, dödsfall i hjärtinfarkt, behov av hjärttransplantation eller behov av hjärt-lungmaskin.

Studien visade att patienterna i Q10-gruppen hade halva risken för allvarliga hjärt-incidenter.

14% av patienterna i Q10-gruppen hade haft en hjärtattack, jämfört med 25% i placebogruppen. Tillskott med Q10 halverade risken för dödsfall av alla orsaker jämfört med placebogruppen. Allt som allt hade Q10-behandlade patienter en klart minskad kardiovaskulär dödlighet, de hade färre sjukhusinläggningar på grund av hjärtsvikt och färre biverkningar än placebogruppen.

Q10 finns naturligt i våra livsmedel, till exempel i kött, växter och fiskar, men nivån är otillräcklig för att påverka hjärtsvikt. Q10 säljs också i hälsofackhandel och på apotek. Professor Mortensen påpekar emellertid att tillskott kan påverka hur andra läkemedel fungerar, även läkemedel som hämmar blodets förmåga att levra sig, och patienter bör därför rådfråga sin läkare innan de börjar med intag.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20

Magnesium godt til mange ting

Udgivet d. 3. juli 2013

En tilstrækkelig magnesiumindtagelse er med til at sænke blodtrykket og nedsætte risikoen for iskæmisk hjertesygdom

Tre nye videnskabelige undersøgelser viser henholdsvis, at magnesium i kosten og som tilskud nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom, det sænker blodtrykket hos gravide og det sænker risikoen for at udvikle insulinresistens, som er et forstadie til type -2-sukkersyge.

Mindre risiko for hjerte-karsygdom

En ny undersøgelse udgivet i American Journal of Clinical Nutrition konkluderer, at ved at spise magnesiumrige fødevarer eller ved at tage tilskud af magnesium, kan man reducere risikoen for hjerte-karsygdom og herunder iskæmisk hjertesygdom, en tilstand hvor hjertets blodforsyning er nedsat.

Undersøgelsen var en metaanalyse af ialt 16 tidligere undersøgelser som omfattede 313.041 personer og 11.995 med hjerte-karsygdom, 7534 med iskæmisk hjertesygdom og 2686 med kritisk hjertesygdom.

Metaanalysen viste, at magnesium fra kosten med høj statistisk sikkerhed reducerede risikoen for iskæmisk hjertesygdom. En stigning på 200 mg magnesium om dagen var knyttet til 22% lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom. Cirkulerende magnesium i blodet, som også repræsenterer den mængde der optages fra tarmen samt nyrenes regulering, sænkede med højt statistisk sikkerhed risikoen for hjerte-karsygdom og trak i retning af også at sænke risikoen for iskæmisk hjertesygdom og kritisk hjertesygdom. En stigning i blodet på 0,2 mmol/L magnesium var knyttet til 30% lavere risiko for hjerte-karsygdom.

Magnesium virker på hjertekarsygdom ved at øge karvæggens evne til at kunne udvides, ved at forbedre fedtstofskiftet, reducere inflammation og hæmme blodpladernes funktion. Magnesium er desuden en vigtig elektrolyt der er nødvendig for hjertets normale elektriske aktivitet, den såkaldte sinusrytme.

Førstegangsfødende sænker blodtrykket

En gruppe forskere fra Sverige og Tyskland ønskede at undersøge om blodtryksforhøjelse i den sidste del af førstegangsfødenes graviditet kunne undgås med tilskud af magnesium. Undersøgelsen var et dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg med 137 kvinder. 61 kvinder med et indhold af calcium i urinen som var 7,5 mmol/L eller derover deltog. Halvdelen fik 300 mg organisk magnesium fra uge 25. Den anden halvdel fik placebo. Derudover indgik 78 kvinder som ingen behandling fik.

Undersøgelsen viste, at magesium virker bedst på hvileblodtrykket og efter nogen tid. Magnesium-gruppens gennemsnitlige hvileblodtryk i uge 37 var signifikant lavere end placebogruppens. Det viste sig også, at et høj udskillelse af calcium i urinen ikke gav en øget risiko for forhøjet blodtryk. Det gjorde derimod en høj udskillelse af magnesium. Resultatet er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser.

Forhøjet blodtryk er almindeligt under en graviditet og optræder i op til 10% af alle graviditeter. Almindeligvis falder blodtrykket under første trimester og når et lavpunkt midt i graviditeten, hvorefter det vender tilbage til niveauet før graviditeten. I nogle tilfælde stiger blodtrykket gradvist fra graviditetens 30. uge. Hvis det overstiger 140/90 betegnes det graviditetsinduceret hypertension.

Mangel på C- og D-vitamin er også risikofaktorer.

Om svangerskabsforgiftning
Vi ved ikke hvorfor svangerskabsforgiftning opstår. En teori er, at de gener, som fosteret har fået fra faderen, belaster moderen mere end de gener, som fosteret har fået fra sin mor. Faderens og moderens gener skal så at sige ”forhandle” om sammen at danne moderkagen, der styrer, hvor meget næring fosteret får. Resultater tyder på, at det er graviditetens tre første måneder, som er afgørende for at få en velfungerende moderkage. Her er det en fordel, hvis moderens gener sætter de afgørende grænser.
Hvis faderens gener derimod er for stærke, bliver de ved med at få moderens blodtryk til at stige for at presse mere næring igennem til fosteret. Det kan føre til egentlig svangerskabsforgiftning eller dårligere helbred hos barnet senere i livet.

Kilde.
Københavns Universitet nyheder 23.02.2013

Magnesium bedrer insulinresistens

Endelig har en undersøgelse fra Newfoundland i Canada vist, at jo højere magnesiumindtagelsen er, desto mindre bliver forekomsten af insulinresistens. Denne virkning er mest markant hos overvægtige og fede mennesker samt hos kvinder før klimakteriet end hos gennemsnittet af befolkningen.

Der indgik 2295 forsøgsdeltagere af begge køn i undersøgelsen, som blev grundigt undersøgt. Deres kost blev vurderet ved hjælp af et 124 punkt-spørgeskema, de fik målt deres fysiske aktivitet, deres vægt, BMI, andel af kropsfedt, muskelmasse, knogletæthed, samt blodets indhold af glukose, magnesium og insulin. Derudover indgik data om deres demografiske, personlige, familiemæssige og medicinske historie.
Der var kæmpe forskel på deltagernes magnesiumindtagelse som spændte fra 33 mg dagligt til 2493 mg dagligt.

Om insulinresistens og magnesium
Ved insulinresistens ændres cellernes overflade receptorer og de bliver resistente over for insulin og lukker derfor ikke glukose ind i cellerne. Bugspytkirtlens betaceller øger deres insulinproduktion for at få cellerne til at lukke glukosen ind så blodsukkeret kan blive normalt, hvilket blot yderligere bidrager til forhøjet blodsukker. Uopdaget insulinresistens kan føre til type 2 sukkersyge.

Magnesium er den næstmest forekommende kation i vores celler. Kationer er elektrisk, positivt ladede partikler. Magnesium fungerer som cofaktor for mange enzymer involveret i glukosestofskiftet. Magnesium spiller også en vigtig rolle i insulinets funktion, og insulin stimulerer magnesiumoptagelsen i insulinfølsomt væv.

Om magnesium
Mineralet magnesium får vi primært fra grøntsager og kornprodukter, men nødder, frø og mandler indeholder mest. Ifølge de officielle anbefalinger bør vi indtage mindst 375 mg magnesium om dagen. Magnesium er nødvendigt for vores energistofskifte, elektrolytbalance, celledeling, hjertefunktion og muskler, nervesystem, knogler og tænder, dannelse af proteiner og vores mentale velbefindende

Refs.
Del Gobbo LC, et al. Circulating and dietary magnesium and risk of cardiovascular disease: a systematic rewiew and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr 2013. E-pub ahead of print

Bullarbo M, et al. Magnesium supplementation to prevent high blood pressure in pregnancy: a randomised placebo control trial. Arch Gynecol Obstet. 2013. E-pub ahead of print

Cahill F, et al. High Dietary Magenesium Intake Is Associated with Low Insulin Resistance in the Newfoundland Population. PLOS ONE 2013;8(3)e58278

Pludselig hjertedød kan forebygges

Udgivet d. 26. juni 2013

Et dagligt tilskud af Q10 og selen til midaldrende og ældre kan rette betydeligt op på en trist statistik for hjertedødfald hos denne målgruppe.

Fornylig oplevede vi det store chok at den populære amerikanske skuespiller James Gandolfini døde kun 51 år gammel under en ferie i Rom. Dødsårsagen var tilsyneladende et hjerteanfald. I EU som helhed er antallet af dødsfald grundet hjerte-anfald halveret siden 1980, men der er lang vej endnu. Disse tilfælde hvor 50+årige mænd pludselig dør af et hjerteanfald er desværre stadig alt for almindelige. Nye videnskabelige undersøgelser med tilskud af coenzym Q10 og selen lover dog godt for fremtiden.

Livsstilen spiller en stor rolle for hjertesundheden, uanset om det er cigaretter, forhøjet kolesterol, stress, type-2 sukkersyge, blodtryk eller manglende motion, der medvirker. Det er heller ikke usædvanligt, at mænd over 50 har begyndende åreforkalkning. Det er ikke nødvendigvis noget, de er klar over, idet folk sjældent oplever symptomer fra forkalkede blodkar, før tilstanden er meget fremskreden. Heller ikke et stærkt forhøjet blodtryk giver nødvendigvis mærkbare symptomer.

Som en læge sagde: Du kan have fra 30 – 50% tilstoppede blodkar, føle dig i fin form, tilmed løbe en marathon den ene dag og falde død om uden varsel den næste. En blodprop i den nedadgående venstre hjertearterie – med tilnavnet ‘enkemageren’ – kan få hjertet til at slå hurtigt og uregelmæssigt, hvilket kan være livstruende og kræve hurtig hjælp. Det typiske hjertestop, som sker uden varsel, skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, der forsyner selve hjertemusklen med iltet blod.

I nogle tilfælde skyldes pludselig hjertedød af unge, raske personer en medfødt genfejl. Denne genfejl kan medføre farlig hjertearytmi, når personen påvirkes af adrenalin og stress.

KiSel-10-undersøgelsen
Der er for nylig rapporteret om to videnskabelige undersøgelser, KiSel-10 og Q-symbio, hvor et dagligt tilskud af Q10 og selen har halveret hjertedødeligheden hos såvel raske som hjertesyge. Jyllandsposten havde den 31. maj 2013 et interview med hovedforfatteren til den første af disse undersøgelser, Dr. Alehagen, som fortalte, hvor forbløffet han var blevet over, at der var så stor forskel i hjertedødeligheden mellem den behandlede gruppe og den ikke-behandlede.

Q-symbio-undersøgelsen
I den anden undersøgelse, Q-symbio, som foreløbig kun er blevet præsenteret på en kongres for hjertelæger, fortalte undersøgelsens hovedforfatter Dr. Mortensen, at Coenzym Q10 (Myoqinon) er den første medicin, der er i stand til at forbedre overlevelsen ved kronisk hjertesvigt siden fremkomsten af ACE-hæmmere og betablokkere for over 10 år siden. Han anbefaler desuden at føje det til standardbehandlingen ved hjertesvigt.

Lær førstehjælp
Chancen for at overleve et hjertestop stiger fire gange, hvis nogen i nærheden kan yde førstehjælp, indtil ambulancen med det nødvendige genoplivningsudstyr, når frem. Tiden er knap ved et hjertestop. Når hjertet ikke længere pumper blod og dermed ilt rundt i kroppen, tager kroppens organer meget hurtigt skade. Risikoen for at dø er høj, hvis ikke hjælpen sættes i gang inden for cirka ti minutter.

Kilde: Hjerteforeningen

E-vitamin: Én slags er nok

Udgivet d. 7. juni 2013

Kapsler med E-vitamin i form af alfa-tocopherol. Kroppens synes at favorisere netop denne form,

Professor Maret Traber fra Linus Pauling Instituttet i USA har forsket i E-vitamin i mange år. I en ny oversigtsartikel gennemgår hun den seneste viden om dette vigtige, fedtopløselige vitamin, hvor det kan udledes, at vi i praksis sandsynligvis kun har brug for alfa-tocopherol.

Der findes faktisk otte forskellige slags E-vitamin, idet der er fire tocopheroler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol samt fire tocotrienoler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocotrienol. Planter er i stand til at ændre én form af E-vitamin til en anden, men dyr og mennesker kan ikke.

Kroppen foretrækker naturligt alfa-tocopherol
Alle former af E-vitamin kan i forskellig grad modvirke symptomer på E-vitaminmangel, men der er stor forskel i deres biologiske aktivitet. Kroppen har af en eller anden årsag en forkærlighed for alfa-tocopherol.

Alfa-tocopherol mest effektive antioxidant
De forskellige E-vitamin-former har nogenlunde den samme antioxidant-aktivitet, men alfa-tocopherol skiller sig ud ved at være det mest effektive.

E-vitaminets rolle
E-vitaminets primære rolle er at beskytte langkædede flerumættede fedtsyrer mod forharskning.

Blandede tocopheroler
Ved indtag at blandede E-vitamin-former sorterer leveren dem og sender alfa-tocopherol tilbage i blodet, hvorimod de former som ikke er alfa-tocopherol nedbrydes og udskilles. Alfa-tocopherol er også den mest effektive og sikreste form for E-vitamin. Et brugt E-vitamin, dvs. skadet af frie radikaler bliver til et potentielt skadeligt a-tocopheroxyl radikal, som ‘lever’ relativt lang tid, men som kan repareres af det vandopløselige C-vitamin. Andre E-vitamin-former bliver mere reaktive når de ændres til radikaler, og kan ligefrem optræde som cellegifte.

Der er ingen specifikke mekanismer, der hurtigt udskiller alfa-tocopherol fra kroppen. Det er der derimod for de andre former af tocopherol.

Optagelse af E-vitamin
E-vitamin optages af celler i tyndtarmens slimhinde. Præcis hvordan der sker, er stadig ikke fuldt afklaret, men optagelsen er bedst, hvis der samtidig er fedt til stede. Nedsat fedtoptagelse fra tarmen medfører samtidig nedsat optagelse af E-vitamin. E-vitaminet transporteres fra tarmen med såkaldte chylomikroner via kroppens lymfe- og blodkar til leveren. De forskellige E-vitaminformer synes at blive nedbrudt og udskilt hurtigt bortset fra alfa-tocopherol, som beholdes. Undersøgelser har vist, at nedbrydningen af gamma-tocopherol er 100 gange større pr. mg end nedbrydning af alfa-tocopherol. En stor del syntetisk E-vitamin nedbrydes og udskilles også hurtigt.

Kroppen regulerer selv sin E-vitamin
Leveren har to forskellige mekanismer, der kontrollerer kroppens E-vitamin-niveau. Det ene er det system, der styrer optagelse, dannelse og udskillelse af lipoproteiner. Det andet er leverens afgiftende funktion via en gruppe afgiftende enzymer kaldet cytochrom P450.

Faktisk er der stærk evidens for, at kroppen genkender alfa-tocopherol som et vitamin, mens selv lave koncentrationer af andre typer E-vitamin behandles som ”fremmede” stoffer, der nedbrydes og udskilles.

Alt i alt medfører det, at det er naturligt alfa-tocopherol, som leveren sender ud til kroppens celler ved hjælp af nogle transport-proteiner kaldet a-TTP. Leveren danner også kolesterol, som fragtes rundt i kroppen med forskellige transportproteiner. De indeholder også alfa-tocoferol for at modvirke forharskning af kolesterolet.

VLDL-kolesterol partikler indeholder ca. 65 alfa-tocoferol-molekyler hver
LDL-kolesterol partikler indeholder ca. 8-12 alfa-tocoferol-molekyler hver
HDL-kolesterol partikler indeholder mindre end 1 alfa-tocoferol-molekyle hver

Det ses at VLDL-kolesterolet er meget afhængig af en tilstrækkelig tilførsel af alfa-tocopherol fra leveren for at modvirke at kolesterolet forharskes.

Andre effekter af E-vitamin
En undersøgelse fra 1993 (Women’s Health Study) viste, at tilskud af alfa-tocopherol nedsætter forekomsten af blodpropper i dybe vener, oftest i benene. Virkningsmekanismen er, at E-vitaminet modvirker K-vitaminets evne til at få blodet til at størkne.

Ingen overdosering
Ved et højt indtag af alfa-tocopherol regulerer leveren blodets niveau til max. 2-4 gange over normalniveau. Resten udskilles. På denne måde adskiller E-vitamin sig fra eksempelvis A-vitamin ved ikke at kunne ophobes til et niveau i leveren og andre væv, hvor det bliver giftigt.

Bivirkninger få og usikre
De tilsyneladende negative effekter af E-vitamin, som er blevet rapporteret fra tid til anden, har været omdiskuteret, fordi de påståede bivirkninger ikke med sikkerhed har kunnet relateres til E-vitaminet. Den eneste bivirkning, som toksikologer har kunnet finde som følge af store doser E-vitamin, var en øget blødningstendens, som sandsynligvis skyldes, at det hæmmer K-vitaminet.

Måling af E-vitamin
Blodets indhold af E-vitamin er ikke nogen pålidelig metode til at måle kroppens indhold af E-vitamin, og det er i særlig grad usikkert hos personer, som enten har abnormt lidt eller meget fedt i blodet. I dag er den mest pålidelige metode til vurdering af kroppens E-vitaminindhold at måle rester af E-vitamin i en urinprøve.

Konklusion
Maret Trabers oversigtsartikel afkræfter tidligere rapporter om problemer med overdosering af E-vitamin fra tilskud. Den sætter også et stort spørgsmåltegn ved nytten af andre former for E-vitamin-tilskud end alfa-tocopherol.

Ref.
Traber MG. Mechanisms for the Prevention of Vitamin E Excess. J Lipid Res 2013. E-pub ahead of print.

Fede argumenter for en højere normalvægt

Udgivet d. 22. maj 2013

Ifølge nye retningslinier må dellen godt være lidt tykkere.

Råd om kost og vægt er ikke altid langtidsholdbare. Eksempelvis er det ikke længere en ubetinget fordel at være åleslank ifølge nyere internationale undersøgelser. Det viser sig ikke mindst under sygdom, hvor let overvægtige klarer sig bedre end de magre og normalvægtige, idet de let overvægtige har mere at stå imod med.

Vi får at vide, at vores BMI bør ligge mellem 18,5 og 25, men nye, store undersøgelser tyder på, at vores BMI snarere bør ligge mellem 25 og 30. Blot skal vi stadig sørge for at motionere og spise sundt. Det er dog ikke lige meget, hvor fedtet sidder. Fedt mellem de indre organer, det såkaldte vicerale fedt er ikke sundt, hvorimod underhudsfedt ikke synes at udgøre et sundhedsproblem. Tynde mennesker kan godt have en del viceralt fedt, hvis de ikke motionerer.

Ekstreme eksempler
At mængden af fedt alene ikke ikke behøver at udgøre et sundhedsproblem, er i mange år blevet demonstreret af japanske sumobrydere, uden at deres ekstreme vægt eller livsstil skal stå som et forbillede. Gennemsnitsvægten for sumobrydere er cirka 180 kg. De spiser kun to gange om dagen for ikke at hæve stofskiftet med for mange måltider. Hvert måltid er på ca. 10.000 kalorier. Det består af ris, grøntsager, fisk og kød skyllet ned med tre liter øl.

Sumobrydere træner hårdt hver dag og har ikke meget viceralt fedt. At de lever cirka 10 år kortere end gennemsnittet tilskrives ikke deres vægt, som i øvrigt falder drastisk når de går på pension omkring de 35 år, men derimod deres høje alkoholindtagelse.

Et langt og sundt liv bør ikke være et slankt liv, og det skal slet ikke være et liv med mange slankekure. Statistikken viser, at personer, hvis vægt går op og ned, lever kortere end overvægtige, der blot holder deres vægt stabil. Man kan således roligt lægge seks kilo til de nuværende retningslinier for et normalt BMI og holde den der.

Kræftsyge dør af underernæring
For nylig kunne vi læse i Søndagsavisen, at mellem 20 og 30 procent af de kræftpatienter der dør, ikke dør af deres kræftsygdom, men derimod af underernæring. Problemet er i virkeligheden gammelt men er aldrig blevet løst. Hospitalsernæring har ikke været et højt prioriteret område, og emnet er komplekst.

Kager til kræften
Der skal nok have været en del mennesker, der fik morgenkrydderen eller andet i den gale hals, da de i samme avisartikel kunne læse, at kliniske diætister nu råder syge og underernærede til at vende kostpyramiden på hovedet og prioritere en stor mængde usunde, men kalorierige fødevarer som wienerbrød, kiks, kager, milkshake, piskefløde, mayonnaise med videre frem for sundere, men mere kaloriefattige grøntsager og frugt.

Der er tydeligvis behov for at gå nye veje og tage andre hjælpemidler i brug, men i praksis er problemet dog ikke løst ved at servere junk food. Det er svært at klemme nok så tiltrækkende mad ned, hvis man ikke har nogen appetit, og hvis man har kvalme og kaster op. Et andet aspekt ved at give syge mennesker junk food er, at disse mennesker ofte har en dårlig tarmflora med for få sunde bakterier, der skal holde svampe og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer i skak. De sundhedsskadelige mikroorganismer vil derimod stortrives på en sådan ernæring og hurtigt gøre patienten mere syg.

Obligatoriske tilskud
En mulighed kunne være at benytte cannabis-præparater, idet de indeholder stoffer, som stimulerer hjernens appetitcenter, hvilket er videnskabeligt dokumenteret. Et andet forslag: Skal man endelig fodre de syge med junk, så sørg i det mindste for, at de samtidig får et bredt multivitamin- og mineraltilskud af høj kvalitet og i en tilstrækkelig dosering samt omega 3 fedtsyrer, fibre og ikke mindst et tilskud af mælkesyrebakterier.

Refs.
Søndagsavisen 17-19. maj 2013
www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Dinkrop/Artikler/2013/0219152556.htm

Mange fordele med folinsyretilskud

Udgivet d. 10. april 2013

B-vitaminet folinsyre kan mere end at forebygge fødselsdefekter og er ikke kun til kvinder, men tag det sammen med de andre B-vitaminer!

Sundhedsmyndighederne anbefaler tilskud af folinsyre til gravide og til kvinder der planlægger graviditet – med god grund – idet dette vitamin har vist at kunne reducere tilfælde af medfødte fødselsdefekter. Ny forskning viser imidlertid, at der er endnu flere fordele ved et sådant tilskud – også for mænd.

I Europa resulterer ca. 4.000 graviditeter årligt i fødsel, dødfødsel eller provokeret abort af et barn/foster med neuralrørsdefekter – dvs. alvorlige og ofte livstruende fejl i hjerne og rygmarv.

Luftforurening under mistanke
Forskning fra USA tyder på, at luftforurening (fra biler) kan være involveret i disse fødselsdefekter, idet mødre der bor i områder med de højeste koncentrationer af kuloxid eller nitrogenoxid i luften har næsten dobbelt så høj risiko for at føde et barn med neuralrørsdefekter (NTD) som mødre, der bor i områder med de laveste koncentrationer.

Tidlig sprogudvikling
Siden midt i 1980’erne har man vidst, at folinsyretilskud taget omkring befrugtningstidspunktet er en effektiv metode til forebyggelse af op mod to tredjedele af disse NTD-tilfælde. Ny forskning viser tilmed, at det kommende barns tidlige sprogudvikling styrkes, hvis moderen har taget folinsyre.

Mindre autisme
Derudover peger undersøgelsesresultater på, at kvinder, der allerede før starten af deres graviditet eller i den tidlige del af graviditeten tager et tilskud af folinsyre, markant sænker risikoen for at få et barn med diagnosen infantil autisme.

Også til mænd
Ifølge ny, dansk forskning har mænd også fordel af at dagligt folinsyretilskud. Undersøgelses-resultater har nemlig vist, at midaldrende mænd kan sænke deres risiko for at udvikle prostatacancer med 12% og ikke-agressive tumorer med 29% for hver gang de tager 100 mikrogram folinsyre.

Symptomer
Let mangel på folinsyre bemærkes ikke i hverdagen. Sværere mangel kan mærkes som eksempelvis træthed og svækkelse, søvnproblemer, hårtab, mave-tarmproblemer og hudproblemer. Ældre mennesker lider ofte af folinsyremangel. Kvinder der bruger p-piller samt kvinder med nedsat nyre- eller leverfunktion, lider ofte også af folinsyremangel.

I Danmark følger mindre end 20% af kvinderne de officielle anbefalinger om tilskud af folinsyre, som er på 400 mikrogram dagligt. Nogle forskere anbefaler det dobbelte.

Refs.
Padula AM, et al. The Association of Ambient Air Pollution and Traffic Exposures With Selected Congenital Anomalies in the of . Am J Epidemiol 2013. Epub ahead of print.
Roth C, et al. Folic acid supplements in pregnancy and severe language delay in children. JAMA. 2011;306(14):1566-73.
Surén P, et al. Association Between Maternal Use of Folic Acid Supplements and Risk of Autism Spectrum Disorders in Children. JAMA 2013;13;309(6):570-7.
Roswall N, et al. Micronutrient intake and risk of prostate cancer in a cohort of middle-aged, Danish men. Cancer Causes Control. 2013. Epub ahead of print.

Tynd i toppen? Pas på hjertet!

Udgivet d. 5. april 2013

Der er også godt nyt til de skaldede mænd: Risikoen for hjertesygdom kan nemt sænkes med tilskud af Q10 og selen, og derudover er der mange kvinder, der opfatter skaldepanderne som sexede.

En videnskabelig analyse af næsten 27.000 personer viser, at mænd der mister håret på toppen af hovedet, har en forøget risiko for at udvikle hjertesygdom.

Udtrykt mere præcist: Japanske mænd der manglede det meste af deres hårpragt, havde 32% højere risiko for at udvikle hjertesygdom sammenlignet med dem der havde bevaret deres hår. Det er ikke så meget den vigende hårgrænse, der indikerer problemer, men nærmere at håret forsvinder fra issen. Skaldede mænd eller med meget lidt hår i alderen mellem 55 og 60 år havde 44% forøget risiko for at udvikle hjertesygdom. Det lyder voldsomt, men på trods af de statistisk sikre tal, er sammenhængen mellem tyndt hår og hjertesygdom alligevel forholdsvis beskeden. Faktisk er risikoen større, hvis man ryger eller er overvægtig.

En vigende hårgrænse er ikke noget særsyn hos mænd. Halvdelen af alle mænd i halvtredsårs alderen lever med hårtab, og det samme gør hele 80% af de 70-årige.

Ref.
Yamada T. et al. Male pattern baldness and its association with coronary heart disease: a meta-analysis. BMJ Open 2013.

De gode råd
Mænd der begynder at miste håret i en tidlig alder, kan måske ikke gøre så meget ved det, men de kan gøre noget for at forebygge hjertesygdom. Det er såmænd blot de velkendte råd om ikke at ryge, at tabe sig, hvis man er overvægtig samt at motionere regelmæssigt. Derudover er der god videnskabelig evidens for, at et dagligt tilskud af Q10 og selen til ældre mænd nedsætter deres risiko for hjertesygdom.
Læs mere her!

Overvind svineinfluenza med selen

Udgivet d. 22. marts 2013

Svineinfluenza-vira, kunstigt farvede.

Ny forskning har vist, at risikoen for at dø af svineinfluenza A (H1N1) er stærkt forøget, hvis blodets selenindhold er lavt. Derimod overlevede smittede med et selenindhold over det anbefalede niveau. Jo mere selen, desto hurtigere rask, viste undersøgelsen.

Undersøgelsen blev påbegyndt i Mexico under epidemien i slutningen af 2009, hvor en forskergruppe inddrog 40 patienter smittet med H1N1-virus. Der var også en kontrolgruppe på 94 personer som blev inddelt i to grupper: Kontrolgruppe1 bestod af 30 patienter med lungebetændelse som ikke var af typen H1N1 og kontrolgruppe 2 som bestod af 64 patienter med influenza-lignende symptomer, ligeledes fri for H1N1.

Dødelig smitte
At det kan være en alvorlig sag at blive smittet med influenza type H1N1 fremgår af, at 10 af de H1N1-smittede havde brug for ilt og medicin via intubering (en plastikslange i luftrøret). Syv af disse patienter overlevede ikke. Ud af de 40 smittede døde i alt otte. De var alle overvægtige i nogen grad, men kun tre af dem var rygere.

Selen
Sporstoffet selen skiller sig ud som den nok vigtigste faktor, når man skal overleve og komme sig efter smitte med H1N1, og det er tilsyneladende dosis-afhængigt, idet undersøgelsen viste, at hvor gruppen med influenzalignende symptomer havde et lavt selenidhold, lå gruppen med almindelig lungebetændelse lavere, og de H1N1-smittede havde det signifikant laveste indhold af selen i blodet.

Selen indgår i en række vigtige enzymer, blandt andet gluthation peroxidase. Et selenindhold i blodet på 125 µg/l regnes for at være optimalt for aktiviteten af gluthation peroxidase og anvendes som uofficiel markør for et optimalt selenindhold. Alligevel viste det sig, at de der havde et højere indhold end 12,5 µg/dl kom sig hurtigere efter deres sygdom end den gennemsnitlige sygeperiode: 5-7 dage mod normalt 10-12 dage for lungebetændelse og 15-21 dage for dem der var smittet med H1N1. Syv ud af de otte, der ikke overlevede havde selen-niveauer under denne grænseværdi. Fire patienter med komplikationer i form af alvorlig nyresvigt havde de laveste selenværdier.

Graviditet en risikofaktor
Influenza type H1N1 er ekstra farlig for gravide, idet de gravides selen-niveau falder støt under graviditeten. Gravide kommer således hurtig ned på kritisk lave selenværdier, sandsynligvis fordi fosteret tager, hvad det skal bruge.

Selenmangel fremmer virusmutationer
At selenmangel kombineret med en virusinfektion er en yderst uheldig kombination viste forskeren Melinda Beck viste allerede tilbage i år 2000. Hendes museforsøg viste, at mus der manglede selen på meget kort tid var i stand til at forvandle harmløse virus til farlige virus, der forårsagede myocarditis, dvs. betændelse i hjertet. Hendes forsøg viste, at selenmangel fremmer mutationer hos virus, som kan medføre, at de bliver langt farligere end normalt.

Forskerne anbefaler selentilskud
Selv om Mexico City, hvor patienterne kom fra, ikke anses for at være et lav-selen-område, så nævner forskerne, at man fremover bør overveje tilskud med selen til patienter med lungebetændelse, og i særdeleshed til patienter smittet med virus af typen H1N1.

Refs.
Moya M, et al. Potentially-toxic and essential elements profile of AH1N1 patients in Mexico City. Sct Rep. 2013. E-pub ahead of print.
Beck MA, et al. Host nutritional status and its effect on a viral pathogen. J Infect Dis.2000;182 Suppl 1:S93-6.

Kort om influenza A (H1N1)
Influenza-virus type A (H1N1) stammer fra grise, men er blevet overført til mennesker. Virusset fra 2009 indeholdt DNA fra fire forskellige influenza-stammer. Genetisk var det mest et svinevirus, men der var også sekvenser af fugle- og menneskeinfluenza.
Symptomerne på svineinfluenza er de samme som ved andre typer influenza:
Pludselig opstået feber, ondt i halsen, muskelsmerter, hoste. Der kan også forekomme diarré.
Generelle forholdsregler hvis du opholder dig et sted med høj infektionsfare:
Forbliv indendørs så vidt muligt. Brug handsker udendørs eller hold hænder væk fra alt. Vask hænder ofte. Undgå steder med for mange mennesker og tæt kropskontakt. Brug en ansigtsmaske.