D-vitamin mod depression

D-mod-depression

Forskning peger på, at personer med depression bør få målt deres indhold af D-vitamin, idet der er en reel risiko for, at det er for lavt og medansvarlig for sindstilstanden.

Nogle videnskabelige undersøgelser har vist en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og depression, hvorimod andre undersøgelser ikke har kunnet påvise en sammenhæng. På denne baggrund besluttede en gruppe forskere sig for at undersøge, hvilken vægtskål, der vejer tungest. Deres resultatet tyder på, at D-vitaminmangel faktisk er knyttet til depression,  men at der er behov for yderligere forskning, for at bekræfte resultatet.

Den nye undersøgelse var en såkaldt meta-analyse som sammenfattede en række tidligere undersøgelser om emnet. I meta-analysen indgik en case-kontrol-undersøgelse, 10 tværsnitsundersøgelser og tre kohorteundersøgelser med i alt 31.424 deltagere. Forskerne fandt et generelt lavere vitamin D-indhold hos personer med depression sammenlignet med en kontrolpersoner.

Casekontrolundersøgelsen
Her blev D-vitaminniveauet i blodet hos kvinder med depression sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Forskellen mellem de to grupper var 17.5 nmol/l, hvilket var statistisk sikkert nedsat i gruppen med depression.

Tværsnitsundersøgelserne
Her blev graden af depression og niveauet af D-vitamin i en befolkningsgruppe målt på et givent tidspunkt for at afgøre, om der var en sammenhæng. En samlet analyse af denne gruppe viste en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men det var ikke statistisk sikkert.

Kohorteundersøgelserne
I disse undersøgelser blev D-vitamin-niveauet målt i starten, hvorefter forsøgspersonerne blev fulgt over et tidsrum for at afgøre, om deres D-vitaminniveau kunne knyttes til risikoen for depression. Denne samlede gruppe af undersøgelser viste en statistisk sikker forøget risiko for depression ved en lavt D-vitamin-niveau.

Udbredt depression
Depression er den 3. mest udbredte årsag til et handicap i høj-indkomstlande. Lidelsen berører omkring 840 millioner mennesker globalt. De fysiske ændringer i hjernen, der følger af depression er stadig for en stor dels vedkommende ukendte, og der er sandsynligvis flere forskellige mekanismer involveret.

Der findes receptorer for D-vitamin på både nerveceller og deres støtteceller i mange områder af hjernen, især i de centrale områder af hjernen som har at gøre med udvikling af depression. D-vitamin er både involveret i hjernens udvikling og i så mange forskellige hjerneprocesser, at det biologisk set er ret sandsynligt, at tilskud af D-vitamin spiller en vigtig rolle i behandling af depression.

Denne undersøgelse styrker formodningen om en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men der kræves yderligere kontrollerede lodtræknings-undersøgelser for at bekræfte denne sammenhæng endeligt. Allerede nu er der dog god grund til at undersøge om deprimerede skulle mangle D-vitamin. I så fald er behandlingen kost-effektiv og uden særlige bivirkninger.

Ref.
Anglin RES, et al. Vitamin D deficiency and depression in adults: Systematic review and meta-analysis. Br J Psych. 2013;202:100-07.

C-vitamin og grå stær

oejen-laege

Undersøgelser der viser en række symptomer, viser ikke nødvendigvis deres årsag.

Når forskningen vender det blinde øje til….

On-line-udgaven af Daily Mail offentliggjorde for nylig en artikel (How vitamin pills ’can raise risk of cataracts’ as hidden danger of everyday supplements is revealed). I artiklen advares forbrugere imod at tage C-vitamin for at forebygge grå stær. Ifølge svenske forskere øger netop C- vitamin risikoen for grå stær med hele 20 procent, skriver journalisten (E-vitamin øger risikoen med 60 procent, står der). Denne observation bliver fremstillet som ”stærke beviser”.

Mange forbrugere vil uvægerligt være alarmerede over at læse dette, men sandheden er nu ikke så enkel, som den fremstilles. Faktisk er der langt flere undersøgelser, som viser det modsatte – altså at vitaminer beskytter mod grå stær – så der er absolut ingen grund til, at en enkelt svensk undersøgelse skal skabe panik.

Her er nogle ting, der kan sætte det hele lidt i perspektiv:

Det er en observations-undersøgelse…..ikke en interventions-undersøgelse
Den svenske undersøgelse er ikke en interventions-undersøgelse, hvor man måler den specifikke effekt af et bestemt præparat. Det er derimod en observations-undersøgelse med de mange usikkerheder, en sådan indebærer. Forskerne kiggede på en stor gruppe mennesker, efter de havde udviklet grå stær og sammenlignede deres vitamin-indtag med en gruppe mennesker, som ikke havde fået denne øjensygdom. Der kan i virkeligheden være mange ting, som påvirker personernes risiko for at få grå stær, men som intet har med deres vitamin-indtag at gøre, så konklusionen bygger på et usikkert grundlag.

Talrige undersøgelser viser en beskyttende virkning af vitaminer
En undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Ophthalmology i 2001, viser, at folk som tager et multivitamin- og mineraltilskud med enten C-vitamin, E-vitamin eller begge dele i mindst 10 år, har 60 procent lavere risiko for at udvikle grå stær.

En anden undersøgelse, som er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition i 1997 dokumenterede, at der hos de deltagere, som tog C-vitamin i over 10 år, var 77% procent lavere forekomst af grå stær.

I 2007 viste en undersøgelse, som er offentliggjort i European Journal of Nutrition, at højt indtag af C-vitamin er forbundet med en 35 procent lavere risiko for grå stær. Samtidig fandt man en 41 procent lavere risiko for grå stær hos folk med højt indtag af E-vitamin (den beskyttende virkning af vitaminerne gælder både mænd og kvinder). Undersøgelsen omfattede over 30.000 personer.

En indisk undersøgelse, som i 2011 blev offentliggjort i Ophthalmology, viste en 39 procent forhøjet risiko for grå stør hos personer med lavest indtag af C-vitamin.

Der er en lang række interventions- og observationsundersøgelser, som peger på, at vitaminer som C og E samt multivitaminer har en beskyttende virkning, og alene af den grund bør vi ikke gå i panik over en enkelt svensk undersøgelse, som når frem til et andet resultat.

Har du fået nok sol i år?

D-vitamin

Selv om vi får D-vitamin fra Solen i sommerhalvåret, risikerer vi på de nordlige breddegrader at mangle D-vitamin i vinterhalvåret. Får vi ikke nok sol om sommeren, går vi rundt med en kronisk mangeltilstand med mindre vi tager tilskud.

Hvis ikke ligger du sandsynligvis lavt i D-vitamin og har gjort det i et stykke tid, idet kroppens lager af D-vitamin kun rækker til cirka tre måneder. Det er en situation, der berører millioner af mennesker, der bor på disse nordlige breddegrader. Det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, da D-vitamin er afgørende for mange livsvigtige processer.

Huden kan kun danne D-vitamin ud fra sollys, hvis solens UV-B stråler har tilstrækkelig styrke, og det har de ikke om vinteren i store dele af Europa. Men så kan jeg få min D-vitamin om vinteren ved at gå en tur i solariet, tænker du måske. Og det kan du – i teorien. Problemet er, at mange solarierør ikke længere udsender ret meget UV-B-stråling, og vi kan kun lave D-vitamin i huden fra UVB-stråling.

Ingen solarie-vitamin
Vi får to typer af stråling fra solen og solarier: UVA og UVB. Solarier bruger rør, der giver 95 procent UVA-stråling, idet disse stråler trænger dybere ind i huden og giver en længerevirkende, gyldenbrun hudfarve. Solarie-fabrikanter fravælger rør med mest UVB-stråling, fordi denne stråling kun påvirker hudens yderste lag og desuden gør, at man lettere bliver solskoldet. Derudover holder hudens brune farve ikke nær så længe fra denne type stråling.

D-vitaminets mange funktioner
D-vitamin gør langt mere end at hjælpe calcium og fosfor ind i knogler og tænder. Det bidrager også til et normalt indhold af calcium i blodet. Det er også meget vigtigt for kroppens celledeling, og det er med til at aktivere vores immunforsvar. Immunsystemets dræberceller kaldet T-celler ville ikke være i stand til at reagere på og bekæmpe alvorlige infektioner i kroppen uden D-vitamin. Vores muskelfunktion er også afhængig af D-vitamin på mere end én måde, og et lavt indhold af D-vitamin vil svække musklerne.

Da forskere har fundet D-vitamin-receptorer på næsten alle kroppens celler, kan vi forvente flere nye opdagelser om D-vitaminets funktioner i fremtiden.

Forskellige former for D-vitamin
Der er flere slags D-vitamin, men de to vigtigste former er vitamin D3 (cholecalciferol) og vitamin D2 (ergocalciferol). Begge er fedtopløselige, hvilket betyder, at D-vitamintilskud skal bruge noget fedt for at blive optaget fra tarmen.

Der dannes et forstadie til vitamin D3 i overhuden ud fra cholesterol ved udsættelse for tilstrækkelige mængder sollys eller tilsvarende UV-stråling.

Vitamin D2 er kun tilgængelig fra kosten. Det produceres af visse svampe og planter, når de udsættes for ultraviolet lys. Både vitamin D2 og D3 kræver efterfølgende aktivering i leveren og nyrerne for at blive biologisk aktivt. Tidligere mente man, at begge former  var lige effektive, men afhængig af den anvendte måleteknik er vitamin D3 56-87 % mere effektivt end vitamin D2, når det gælder om at hæve blodets indhold af vitamin D. Desuden lagres D3 i fedtvævet mere end tre gange så effektivt som D2.

Vitamin D3 med olie
Den bedste måde at sikre sig et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin om vinteren på vores nordligere breddegrader er at tage et tilskud af vitamin D3.

Den mest pålidelige måde at sikre, at du har tilstrækkeligt med D-vitamin, er via en blodprøve hos lægen. De nuværende retningslinjer for D-vitamin i blodet, er:

  •     mindre end 12 nmol/l: Svær mangel
  •     12-25 nmol/l: Mangel
  •     25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  •     mere end 50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  •     75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler og nyrepatienter
  •     mere end ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning


En tommelfingerregel

Der er en tommelfingerregel til at finde den optimale mængde D-vitamin-tilskud: For at nå frem til en værdi på 75 nmol/L, trækker du værdien målt i blodet fra denne værdi. Du tager derefter forskellen i mikrogram. Eksempel: Du får målt 45 nmol/L i blodet. 45 minus 75 = 30 mikrogram vitamin D.

Bevar din muskler i alderdommen

Styrketræning

Vi kan ikke undgå et aldersrelateret tab af muskler, når vi bliver ældre, men træning kan nedsætte dette tab.

Ældre der er i god fysisk form og derfor stadig har styrke i deres muskler, øger deres stofskifte og har mindre risiko for at falde og dermed for at få et knoglebrud end tilsvarende ældre, der er i mindre god form.

Vi er mere vant til at tænke på ældre menneskers knoglestyrke og dermed på knoglernes indhold af mineraler end på vigtigheden af den omgivende muskulatur, men de helt normale aldersforandringer der rammer os alle, indbefatter også tab af muskelmasse og -styrke i takt med, at vi bliver ældre. Det kaldes med et enkelt ord sarcopeni: Aldersrelateret tab af muskelmasse hos ældre personer.

Kroppens naturlige forfald
Mellem 20- og 90-års alderen mister vi mellem 25 og 50% af vores motoriske nerveceller. Dette tab medfører, at vi mister muskelfibre, at muskelfibrene bliver mindre, og at nerveledningshastigheden falder. Det bliver også sværere at aktivere de hurtige muskelfibre (type 2) som vi blandt andet bruger til at forhindre fald. Andre faktorer som kan nedsætte muskelstyrken er, at der sker en vis grad af glycosylering af kroppens proteiner, hvor sukkerstoffer klæber på blodlegemer og andre proteiner, hvorved deres virkning nedsættes.

Styrketræning hjælper
Vi kan ikke helt undgå sarcopeni, og hvis hvis vi bevæger os for lidt fremmer vi kroppens forfald. Det er dog muligt at nedsætte sarcopeni. Her har styrketræning vist sig mest effektivt. Kosten er heller ikke uden betydning.

I januar 2013 udkom en artikel fra den Internationale Osteoporoseforening IOF’s ernæringsgruppe om hvilken rolle kosten spiller for sarcopeni. Gruppen gennemgik i den forbindelse en lang række forskningsartikler som havde beskæftiget sig med betydningen af proteiner, syre-basebalance, vitamin D / calcium, og andre næringsstoffer som B-vitaminer.

Anbefalinger
Gruppens konklusion blev, at de ernæringsmæssige faktorer som kunne styrke musklerne og dermed forebygge sarcopeni var:

  • Protein. Muskler består af protein. Dosering er ca. 1 g protein pr kg legemsvægt.
  • D-vitamin. Dette vitamin har en dokumenteret virkning, når det gælder bevarelse af muskelmassen
  • Undgå for meget syredannende kost. Meget kød og mange kornprodukter i kosten kombineret med for lidt frugt og grønt medfører syrevirkninger i kroppen som har negative konsekvenser for knogler og muskler.
  • B-vitaminerne folsyre og B12 spiller ligeledes en rolle for musklernes funktion og styrke ved at sænke kroppens produktion af stoffet homocystein. Dette stof sættes især i forbindelse med udvikling af blandt andet hjerte-karsygdom.

Reference
Mithal A, et al. Impact of nutrition on muscle mass, strength, and performance in older adults. Osteoporos Int 2012. E-pub ahead of print.

Sagen afsluttet: Vitaminpiller er ikke farlige

Vitaminpiller

Vitaminer og mineraler der tages efter forskrifterne er ikke farlige – tværtimod!

Tværtimod kan mænd reducere deres risiko for kræft med otte procent ved blot at tage et dagligt tikud af vitaminer og mineraler.

Hvis du er den af dem, der har været nervøs for at tage din vitaminpille, fordi en gruppe forskere for nogle år siden hævdede, at det kunne være farligt, kan du roligt tørre angstens sved af panden. Multivitaminpiller er ikke farlige. En gruppe australske forskere har  lavet en såkaldt meta-analyse, hvor de gennemgik mange videnskabelige undersøgelser og har fundet frem til, at der ikke er noget som helst, der viser en sammenhæng imellem vitaminpille-forbrug og øget risiko for at blive syg eller dø. Meta-analysen er offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift JAMA (Journal of the American Medical Association)

Reduceret kræftrisiko
Der er snarere udsigt til gevinster ved at supplere sin kost med en vitaminpille, viser en anden relativt ny undersøgelse af 15.000 amerikanske læger, som er offentliggjort i samme tidsskrift i slutningen af 2012. Her fremgår det, at mænd kan sænke deres risiko med otte procent ved at tage dagligt tilskud af vitaminer og mineraler.

Dårlig forskning
Mistænkeliggørelsen af vitaminpiller begyndte, da tidsskriftet JAMA for nogle år siden offentliggjorde en dansk meta-analyse, som konkluderede, at vitaminpiller øgede dødeligheden. Det fik mange folk til at gå i panik.

Meta-analysen inkluderede ganske vist 68 videnskabelige undersøgelser af vitaminpille-brugere, hvilket i sig selv lyder imponerende, men forskerne havde frasorteret ikke mindre end 400 andre undersøgelser af den simple – men afgørende årsag, at de ikke kunne påvise nogle dødsfald. Med andre ord, undersøgelserne passede ikke ind i konceptet, som bærer mere præg af selektiv udvælgelse end egentlig objektiv forskning.

Meget mere seriøst
Denne tendentiøse fremgangsmåde fik så australske forskere fra Swinburne University of Technology til at gå sagen efter i sømmene, og de kom ikke overraskende frem til et helt andet resultat, nemlig at regelmæssig indtagelse af multivitamin-piller hverken øgede risikoen for død eller sygdom. Til forskel fra deres danske kolleger, der behændigt havde frasorteret størsteparten af undersøgelserne (fordi de netop ikke kunne vise nogen øget dødelighed), valgte de australske forskere at udelade undersøgelser, hvor folk med uhelbredelige sygdomme medvirkede.

Objektivt resultat
Dette var ikke alene et videnskabeligt fornuftigt træk, det var en afgørende faktor for at få et mere objektivt resultat. Et af kritikpunkterne mod den danske meta-analyse gik netop på, at mange folk med uhelbredelige sygdomme som en sidste udvej forsøger sig med blandt andet kosttilskud i håbet om, at det vil hjælpe. Når de så dør tidligt – hvilket de formodentligt ville have gjort under alle omstændigheder på grund af deres sygdom – bliver det fortolket som værende et resultat af vitaminpille-forbruget.

Refs.
Bjelakovic G, Gluud C, et al. Antioxidant supplements for prevention of mortality in healthy participants and patients with various diseases (Review) The Cochrane Library 2012, Issue 3.
Macpherson H, et al. Multivitamin-multimineral supplementation and mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2012 E-pub ahead of print.

           Hvordan vælger man en god mulvitamin?

Når du skal vælge et multivitamin- og mineralpræparat, er der nogle ting, du bør se efter, som er afgørende for det bedste udbytte.

Optagelighed
De vitaminer og mineraler, du tager, skal gerne kunne optages i kroppen, ellers gør de ingen gavn. Generelt er det en fordel at holde sig til organiske mineraler, fordi de har større biotilgængelighed.

Dokumentation
Et præparat bør kunne dokumentere optageligheden af de forskellige næringsstoffer, ligesom det bør kunne dokumentere kvaliteten af råvarerne, sikkerheden og andre ting, som er kritiske for produktets værdi. Du bør holde dig til dokumenterede præparater, hvis du vil være sikker.

Pas på med jern
Selvom jern er et livsvigtigt stof, er det hovedsageligt kvinder i den fødedygtige alder, der mangler stoffet (eksempelvis gravide). Mænd derimod har ofte ikke behov for jern og det kan i værste fald have en skadelig effekt at at tage ekstra jern, når kroppens jerndepoter allerede er fyldt op. Vælg derfor multivitaminpille uden jern.

Forskning i næringsstoffer giver håb til barnløse

Mand_barn

Sædkvaliteten hos unge danskere lader meget tilbage at ønske. Tilskud med en række næringsstoffer kan dog forbedre sædkvaliteten.

Mænd med dårlig sæd lever kortere og har mindre mandligt kønshormon, viser det sig, og ufrivilligt barnløse mænd kan ikke bruge de seneste års kontrovers mellem Sundhedsstyrelsen og forskere fra Rigshospitalet om danskernes sædkvalitet til så meget. Til gengæld har forskere i flere år vist, at tilskud af stoffer som selen, coenzym Q10 og zink kan bedre mænds sædkvalitet.

En ny videnskabelig undersøgelse fra Rigshospitalet udgivet i British Medical journal har aktualiseret emnet sædkvalitet. Sundhedsstyrelsen har på den ene side hævdet, at danske mænds sædkvalitet ikke er lav. På den anden side har Rigshospitalets forskere fastslået, at selv om danskernes sædkvalitet ikke har ændret sig de seneste 15 år, så er den bekymrende lav.

Dårlig sæd = kortere livslængde
Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at kun 23% af unge danskeres sæd er af topkvalitet. Cirka 15% vil sandsynligvis få brug for fertilitetsbehandling, og 27% har en sædkvalitet der medfører, at de sandsynligvis skal vente meget langt tid, før de opnår en graviditet. Men det er ikke det eneste negative aspekt ved dårlig sædkvalitet. Jo dårligere mænds sædkvalitet er, desto kortere er deres livslængde, viser statistikken. Disse mænd dør af de samme ting som alle andre mænd, men lever blot ikke så længe.

Gåden om hvorfor danskernes sæd er så dårlig, venter stadig på at blive opklaret. Gætteri er ikke nok. Når det gælder fertilitet, er det nødvendigt at få fastslået problemets art og omfang, før vi kan forvente, at der bevilliges forskningskroner til en håndtering af problemet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at der kommer pålidelige data på bordet, og i mellemtiden tikker uret for de barnløse.

Hvornår er man ufrivilligt barnløs?
Ifølge WHO er man infertil, dvs. ufrugtbar, hvis man efter et års forsøg ikke har opnået graviditet, som fører til fødsel. Andre vil mene, at der skal mindst 2 års regelmæssige forsøg til.

Cirka 30% af tilfældene med ufrivillig barnløshed skyldes mandens manglende evne til at befrugte en kvinde. Vi ved at problemet med ufrivillig barnløshed kan skyldes mange andre ting end nedsat sædkvalitet, men den dårlige sæd synes at være en væsentlig faktor i problemet, og da sædkvalitet netop er blevet aktualiseret med den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske mænds sædkvalitet, er det værd at afgrænse her.

Som nævnt kender forskerne ikke årsagen til danskernes dårlige sædkvalitet til bunds – man mistænker blandt andet forskellige hormonforstyrrende stoffer i miljøet. På trods af dette er der lavet forskning med forskellige næringsstoffer som viser, at der er hjælp at hente for mænd med nedsat sædkvalitet.

Sædkvalitet ifølge WHO
Grænsen for lav sædkvalitet er 20 millioner sædceller per milliliter ifølge WHO. Koncentrationer på under 40 millioner er ikke optimale. Derudover siger WHO, at der skal være mindst 2 milliliter sæd i en portion og mindst 20 millioner sædceller per milliliter. Mindst halvdelen af disse sædceller skal bevæge sig og endelig skal et tilstrækkeligt antal – defineret som mindst 4% – have et normalt udseende.

Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at det ikke er sædkoncentrationen, dvs. antallet af sædceller per ml. der er hovedproblemet for flertallet. Over de sidste 15 år er den gennemsnitlige sædkoncentration (antal sædceller per ml.) faktisk steget fra 43 til 48 millioner. Det samme gør sig gældende for det totale antal sædceller, som i samme periode er steget fra 132 til 151 millioner.

Hovedproblemet ifølge Rigshospitalets undersøgelse er derimod, at den gennemsnitlige procentdel af bevægelige sædceller kun er 68%, og forekomsten af unormale sædceller er helt oppe på 93%. Disse tal har ikke ændret sig de seneste 15 år.

Selen, zink og coenzym Q10
Det er netop på disse parametre, at tidligere videnskabelige undersøgelser har vist, at tilskud af velkendte næringsstoffer som selen og zink samt co-enzym Q10 kan forbedre sædkvaliteten.

Selen
Når det gælder sædcellernes fremadrettede bevægelighed, det der også kaldes motilitet, har forskning vist at et dagligt tilskud af sporstoffet selen er af afgørende betydning for dannelse af normale sædceller og er i stand til at øge deres motilitet, samt at et lavt selenindhold i sædvæsken øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Det skyldes at selenafhængige enzymer beskytter sædcellen under dannelse og dermed også dens halestruktur, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Selen er desuden en vigtig antioxidant der beskytter sædcellen mod oxidative skader. Undersøgelser har vist, at færre skader på DNA fører til en højere frugtbarhed.

Coenzym Q10
Både selen og coenzym Q10 findes i høje koncentrationer i sædcellens midterste del, som består af en af kapsel fyldt med mitokondrier. Mitokondrierne er små strukturer i kroppens celler, der producerer energi. Derfor vil et lavt indhold af Q10 også medføre trætte og langsomme sædceller. Q10 er ligesom selen en vigtig antioxidant, der beskytter sædcellerne mod skader under deres dannelse i testiklerne men også herefter. Tilskud af Q10 har vist at kunne nedsætte antallet af unormale sædceller, og reagensglasforsøg har endvidere vist, at Q10 kan øge sædcellers evne til at trænge ind i ægget.

Zink
Zink er ligeledes et vigtigt stof, når det gælder sædkvalitet. Zink indgår i vigtige enzymer og koncentreres i prostata ved hjælp af hormonet testosteron. Prostata kaldes også blærehalskirtlen. Den producerer sædvæsken. Ved zinkmangel nedsættes kroppens testosterondannelse, testiklerne bliver mindre og sædkvaliteten nedsættes. Ud over den mængde zink der måtte være i prostata, har vi ikke noget lager af zink i kroppen. Vi er derfor helt afhængige af en stabil tilførsel. Da sæd indeholder meget zink, kan drenge og mænd med et aktivt sexliv miste betydelige mængder zink på denne konto. De kan faktisk miste op mod tre mg per sædafgang. De tre milligram kan yderligere sættes i relief med Sundhedsstyrelsens nylige forslag om, at den maksimale mængde zink i kosttilskud til børn over 11 år samt voksne bør nedsættes fra 22,5 mg til 2,24 mg. pr. anbefalet daglig dosis!

Andre tiltag
Der er en lang række yderligere tiltag som mænd med lav sædkvalitet kan gå i gang med allerede nu, og ikke alle involverer kosttilskud. For eksempel: Kvinder er blevet ældre, før de får børn. Ved at få børn tidligere øger man markant chancen for graviditet. Undgå tobaksrøg, tab dig hvis du er overvægtig. Hav sex hver eller hver anden dag. Grunden til at man bør have sex så ofte er, at hyppige sædafgange nedsætter mængden af DNA-skader. Risikoen for disse DNA-skader øges jo længere tid sædcellerne opholder sig i kroppen. Der er flere gode råd på nettet, og som forskningen har vist, er det oplagt at lade et daglig tilskud af selen, zink og Q10 indgå i bestræbelserne.

 

Referencer

  • Jørgensen N, et al. Human semen quality in the new millenium: a prospective cross-sectional population-based study of 4867 men. BMJ 2012. E-pub ahead of print.
  • Rayman MP. Selenium and human health. Lancet 2012;379(9822):1256-68
  • Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
  • Showell MG, et al. Antioxidants for male subfertility. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Jan 19;(1):CD007411.
  • Lewin A, et al. The effect of coenzyme Q10 on sperm motility and function. Mol Aspects Med. 1997;18 Suppl:S213-9.
  • Zorn B, et al. The effects of a double-blind randomized placebo cross-over controlled trial using coenzyme Q10. Conference paper. Frankfurt: 2nd Conf. Intl. CoQ10 Assn. 2000.
  • Balercia G, et al. Coenzyme Q(10) supplementation in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: an open, uncontrolled pilot study. Fertility and Sterility 2004:81(1):93-8.
  • Hunt CD, et al. Effects of dietary zinc depletion on seminal volume and zinc loss, serum testosterone concentrations, and sperm morphology in young men. Am J Clin Nutr. 1992;56(1):148-57.

Klik HER FOR AT SøgE mere info om Q10, Selen og sædkvalitet

Konkurrencesvømmere mangler zink

Svømmer

Vi har ikke noget betydende lager af zink i kroppen, hvorfor mangler hurtigt kan opstå.

En undersøgelse af otte mandlige konkurrence-svømmere i alderen 18-25 år har vist, at de lider af zinkmangel. Svømmerne fik målt deres zinkindhold forskellige steder i kroppen over en periode på 14 uger. Alle målte værdier for zink var under grænseværdierne.

Undersøgelsen som blev foretaget ved universitetet i Sao Paulo i Brasilien peger på, at sportsfolk bør være opmærksomme på mulig zinkmangel. De svømmere der deltog i undersøgelsen havde alle svømmet på konkurrenceniveau i mindst fem år. Deltagerne blev bedt om at spise og drikke det samme som de plejede i undersøgelsesperioden. De fik målt deres zinkværdier i blodet (serum og de røde blodlegemer) samt i urin og spyt tre gange fordelt over den 14 uger lange undersøgelsesperiode.

Spytprøve duer ikke
Undersøgelsen viste, at indholdet i plasma var under normale værdier, indholdet i de røde blodlegemer var på grænsen til mangel. Urinens zinkindhold tyder på, at kroppen mindsker udskillelsen af zink, når kroppens indhold er lavt. Indholdet af zink i spyt synes uegnet til at sige noget om kroppens zinkindhold.

Ved zinkmangel hos sportsfolk er der set forbedringer i blodets zinkindhold og i kroppens antioxidant-aktivitet efter 8 ugers tilskud til kvinder og 12 efter ugers tilskud til mænd.

Mange anvendelser
Zink er et meget vigtigt mineral overalt i kroppen. Zink indgår i mere end 300 forskellige enzymer samt i den såkaldte genekspression som er den proces, hvor oplysninger fra et gen bruges til at danne forskellige proteiner. Zink er desuden en vigtig antioxidant som modvirker oxidativ stress og er med til at vedligeholde vores immunforsvar.

Vi har ikke noget depot af zink i kroppen, og selv om sportsfolk får en normal mængde zink med deres kost, så kommer de let i underskud, fordi de mister ekstraordinære mængder zink med sved og urin.

Ref.
De Carvalho FG, et al. Evidence of zinc deficiency in competitive swimmers. Nutrition 2012;28:1127-31.

Hvem har brug for zink?
Det har vi alle, men i særlig grad sportsfolk og alle andre som sveder meget. Sauna-dyrkere, alkoholikere, ældre, personer med nedsat optagelse fra tarmen, personer på slankekur, stressede, personer med anoreksi, gravide og ammende, personer der får vanddrivende medicin, med seglcelleanæmi, har et højt indtag af sukker, vegetarer, seksuelt aktive mænd, personer med sår og hudproblemer, personer belastet af kobber og tungmetaller og til at forhindre eller udsætte prostataforstørrelse hos mænd.

D-vitamin til gravide mindsker sclerose-risiko

Winther_girl

Tallene viser, at jo højere mod nord vi bor, desto flere tilfælde af sclerose.

På de nordlige breddegrader er risikoen for at få den frygtede sygdom multipel sclerose større for dem, der fødes om foråret end for dem, der fødes om efteråret. Denne forskningsnyhed bekræfter ældre data og støtter brugen af D-vitamin til gravide.

Ved at gennemgå en række tidligere undersøgelser omkring multipel sclerose (MS) har Dr. Ruth Dobson  og hendes team af forskere udvalgt de bedste undersøgelser af i alt 151.978 patienter med MS. Ved at analysere disse data er forskerne nået frem til, at risikoen for at få et barn, der vil udvikle MS, er størst ved fødsel i april med 5% forøget risiko og mindst i oktober og november med henholdsvis 5% og 8% nedsat risiko.

Statistisk sikker sammenhæng
En konservativ analysem, hvor forskerne kun medtog 78.488 MS-patienter, afslørede en 7% forøget risiko for MS for personer født i april på og en risikoforhøjelse på 11% for dem født i maj. Omvendt blev der fundet en 6% reduceret risiko hos personer født i oktober, og for dem født i november var risiko-reduktionen på hele 12%. Alle disse tal var signifikante (statistisk sikre).

Der blev ligeledes fundet en signifikant sammenhæng mellem breddegrad og antallet af personer med MS født i december, samt tilfælde der var lige på grænsen til at være signifikante i maj og august.

Breddegrad, solstråling, D-vitaminmangel og sclerose
Man har længe anset multipel sclerose for at være resultatet af et komplekst samspil mellem arv og miljø. Miljøfaktoren er i dette tilfælde mangel på D-vitamin.

På breddegrader højere end omkring 52° N. (midten af Holland) står solen så lavt på himlen mellem oktober og marts måned, at dens UVB-stråler ikke når den nødvendige bølgelængde på mellem 290-315 nm, som er nødvendig for, at huden kan danne D-vitamin.

En graviditet, der udvikler sig på de nordlige breddegraders sol- og dermed D-vitaminfattige årstid, øger som vist risikoen for MS. Virkningsmekanismen er ikke fuldt klarlagt, men det antages, at D-vitaminmangel påvirker gener med tilknytning til funktionen af fosterets immunsystem.

Løsningen på problemet er til gengæld mere enkel. Det er sagt før og bestyrkes nu yderligere med denne undersøgelse: forebyg sclerose med D-vitamintilskud i tide, hvilket forskerne da også slutter med at konkludere.

Ref.
Dobson R, et al. The month of birth effect in multiple sclerosis: systematic rewiew, meta-analysis and effect of lattitude. BMJ 2012. E-pub ahead of print.

Om Multipel (dissemineret) sclerose
Ved multipel sclerose (MS) angriber kroppens egne immunceller fejlagtigt de isolerende skeder af myelin (fedt), der omgiver nervefibrene. I denne proces mistes der nervetråde forskellige steder i hjernen og rygmarven. Dette tab af isolerende fedtskeder medfører, at de elektriske nerve-impulser nedsættes og ledes langsommere.

Ofte starter MS med et anfald, som udvikles i løbet af dage til få uger. De hyppigste symptomer er: Føleforstyrrelser og nedsat kraft i en arm eller benene, betændelse i synsnerven, nedsat syn samt smerter bag øjet, svimmelhed og balanceforstyrrelser samt vandladningsproblemer.

Symptomerne klinger ofte af i løbet af uger eller måneder, men et anfald kan efterlade patienten med større eller mindre handicap.

Kilde: Netdoktor.dk

Sænk risikoen for Alzheimers med tre antioxidanter

aeldre_mand

Alzheimers syge er den mest frygtede af alle demensformer. Velkendte antioxidanter ser dog ud til at kunne hjælpe til at modvirker sygdommen.

En ny meta-analyse viser en sammenhæng imellem øget indtag af vitamin C, vitamin E og beta-caroten og mindsket risiko for Alzheimers syge.

E-vitamin, C-vitamin og betacaroten. I denne rangorden synes tre velkendte vitaminer med antioxidant-effekt ifølge en ny meta-analyse samlet at kunne modvirke udvikling af den frygtede demens-sygdom.

En ny metaanalyse udført af en gruppe kinesiske forskere viser, at man med tre antioxidanter kan sænke risikoen for den frygtede Alzheimers syge. Den mest markante risiko-reduktion opnås med E-vitamin, som mindsker risikoen signifikant med 24%. Dernæst kommer C-vitamin med 17% (signifikant) og tilsidst beta-caroten med 12% (ikke-signifikant). Der indgår ialt syv af de bedste videnskabelige undersøgelser af personer med Alzheimers syge. Alle undersøgelser inddrog indtagelsen af forskellige antioxidanter fra kosten.

Konfliktende resultater
I denne undersøgelse fokuserede forskerne på antioxidant-indtagelse fra kosten. Forskerne indrømmer, at der tidligere har været skuffende videnskabelige resultater med antioxidanter fra tilskud som forebyggelse af denne sygdom, især med E-vitamin. Mulige forklaringer kan være at doseringen og timingen har været forkert, samt at der har været benyttet ubalanceret monoterapi (udelukkende E-vitamin). Den anvendte type af E-vitamin kan ligeledes have spillet en rolle.

En bombe under sundhedsbudgettet
Forekomsten af Alzheimers syge er øget over det seneste årti. Der er i dag 35,6 millioner på verdensplan og 45.000 danskere med sygdommen ifølge WHO. Antallet af personer med  Alzheimers forventes at stige i løbet af de kommende 20 år til et niveau, som vil får udgifterne til vores sundhedsvæsen til alt slå bunden ud af vores økonomi.

Der er blevet forsket meget i mulige årsager til denne sygdom, og forskellige typer af medicin er blevet testet, foreløbig uden succes.

Mulige årsager
Blandt mulige årsager til sygdommen er oxidativ stress samt genetiske og miljømæssige faktorer. En teori går ud på, at der sker en fejl i hjernens forbrændig af sukker, altså en slags sukkersyge, der begrænser sig til hjernen. At oxidativ stress spiller en væsentlig rolle i sygdommens udvikling, bestyrkes med den nye metaanalyse.

Den nyeste forskning peger på, at sygdommen skyldes hjernens nedsatte evne til at udskille affaldsstoffer, når vi sover. Det medfører den velkendte ophobning af proteinstoffer som beta-amyloid og tau samt fedtsyrer.

Hård træning også effektiv
Forskning viser iøvrigt, at hvis vi blot bliver gamle nok, vil vi alle i nogen grad udvikle Alzheimers syge, nogle før, andre siden. Det ser dog ud til, at vi med simple midler han en god chance for at udsætte denne sygdom med velkendte antioxidanter. Hård fysisk træning modvirker også Alzheimers, i det mindste hos mus. I hvor høj grad hård fysisk træning modvirker sygdommens fremadskriden, testes i øjeblikket på personer med Alzheimers i let grad. Hård træning mindsker dog ikke kroppens behov for antioxidanter, tværtimod.

Hvad er Alzheimers?
Alzheimers syge er en neurodegenerativ tilstand karakteriseret ved nedbrydelse af hjernevæv og tab af kognitive funktioner og hukommelse. I hjernen hos Alzheimerpatienter breder ophobninger af proteinet amyloid sig langsomt, hvorved hjernens celler forgiftes og dør. Et andet protein, det såkaldte tau-protein, filtrer sig sammen i hjernecellerne, hvor det blokerer for nogle strukturer kaldet mikrotubuli, som indgår i mange cellulære processer. Nogle forskere knytter ligefrem mikrotubuli til hjernens bevidsthed.

 

Omfattende personlighedsændringer
Alzheimers syge forårsager omfattende personlighedsændringer, men den udvikles langsomt. Fra amyloiden begynder at ophobes i hjernen og til de første symptomer i form af glemsomhed dukker op, kan der gå 25 år. Senere kommer der arbejdsvanskeligheder og depression. På et tidspunkt ved personen ikke, hvad helt almindelige ting skal bruges til, og man skal have hjælp til alt.

 

Kilder

  • Hessel NS. Famlen i mørket. Weekendavisen 16. Nov. 2012
  • Li F-J, et al. Dietary Intaks of Vitamin E, Vitamin C, and Betacarotene and Risk of Alzheimer’s Disease: A Meta-Analysis. J Alz Dis. 2012;31:253-58.
  • Lester-Coll N et al. Intracerebral streptozotocin model of type 3 diabetes: Relevance to sporadic Alzheimer disease. J Alzheimers Dis. 2006;9(1):13-33.
  • Peng W, et al. Suppression of glymphatic fluid transport in a mouse model of Alzheimer’s disease. Neurobiol Dis. 2016;93:215-25.

Årelang gunstig effekt af antioxidant-tabletter

Longlasting_antioxidants

En videnskablig undersøgelse har vist en fortsat, markant, sundhedsgavnlig effekt af et antioxidanttilskud mange år efter undersøgelsens ophør.

Et videnskabeligt tidsskrift har bragt et forbløffende forskningsresultat fra en undersøgelse, der blev påbegyndt i 1988 og viste en 50% reduktion af polypper i tyktarmen hos patienter, der tog antioxidant-tabletter. Endnu mere forbløffende er det dog, at risiko-nedsættelsen i antioxidant-gruppen efter 13 år er næsten uforandret på 40%.

Baggrunden for den undersøgelse, der blev påbegyndt for 24 år siden af doktor Bonelli og hendes team fra Det Nationale institut for Cancer Forskning i Genoa var, at polypper (adenomer) fjernet fra tyktarmen har en øget tilbøjelighed til at vende tilbage. Da polypper i tyktarmen i nogle tilfælde udvikler sig til tyktarmskræft, vil tilskud af antioxidanter være en interessant mulighed, såfremt de er i stand til at forebygge udvikling af denne kræftform. Netop dette var, hvad Bonelli og medarbejdere demonstrerede allerede fem år efter undersøgelsens start.

To antioxidant-tabletter
Tilbage i 1988 blev 411 frivillige forsøgspersoner udvalgt til enten at modtage 2 stk antioxidant-tabletter dagligt eller tilsvarende placebotabletter i fem år. Undersøgelsen var et dobbelt-blindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg. Deltagerne var mellem 25 og 75 år med det til fælles, at de alle havde fået en eller flere polypper fjernet fra deres tyktarm. De var alle raske ved undersøgelsens start, og ingen tog vitamin- og mineraltilskud.

De to antioxidant-tabletter, som udgjorde den aktive behandling, indeholdt 200 µg selen, 30 mg zink, 2 mg A-vitamin, 180 mg C-vitamin og 30 mg E-vitamin.

Imponerende resultat – ringe formidling
Efter fem år viste undersøgelsen en 50% reduktion af polypper i tyktarmen hos antioxidant-gruppen i forhold til placebogruppen. Desværre blev forskningen aldrig udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men blot præsenteret på en konference i 1998 og udgivet som et konference-papir.

Virkningen holder
For nogle år siden besluttede Dr. Bonelli at undersøge den gamle forsøgsgruppe igen, og efter 13 år kunne hun stadig se en bemærkelsesværdig og signifikant forskel på placebo- og aktiv-grupperne, som nu efter 15 år er på hele 39% til fordel for antioxidanterne. Det er dermed det længst varende antioxidant-studie på forebyggelse af tyk- og endetarms-cancer, hvilket sammen med den valgte metode giver undersøgelsesresultatet en meget høj troværdighed.

Ref
Bonelli L, et al. Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. J Gastroenterol 2012. E-pub ahead of print.