K-vitamin mod COVID-19

Udgivet d. 7. januar 2021

En hollandsk og en dansk videnskabelig undersøgelse viser samstemmende, at patienter med et lavt niveau af K-vitamin i kroppen oplever et alvorligere forløb af en COVID-19-infektion end patienter med et normalt niveau.

Forskning af hollandske og danske forskere peger på en mulig sammenhæng mellem et alvorligt forløb af COVID-19-infektion og mangel på K-vitamin.

Vi har allerede en liste over faktorer som øger risikoen for et alvorligt forløb af COVID-19, hvor den smittede får behov for intensiv hospitalsbehandling og hvor risikoen for at dø af sygdommen er forhøjet. Disse faktorer er høj alder, kronisk sygdom, fedme, immunsvækkelse og nu muligvis også et lavt niveau af K-vitamin i kroppen.

Det har undret forskere, at en COVID-19-infektion kan forløbe så forskelligt. Flertallet af smittede har oplevet et mildt forløb, men nogle er blevet alvorlige syge. Derudover døjer nogle med en række senfølger efter at den akutte infektion er overstået som for eksempel vejrtrækningsproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær og ekstrem træthed. Derfor har forskerne ledt efter forklaringer på, hvad der kan forklare denne forskel i forløbet.

I august 2020 kunne hollandske forskere i en artikel pege på en sammenhæng mellem dødelighed hos COVID-19-patienterne og et lavt indhold af K-vitamin. Denne sammenhæng var så overraskende, at forskere fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ønskede at se, om de kunne bekræfte de hollandske forskningsresultater. Det kunne de godt.

De to undersøgelser
I den hollandske undersøgelse indgik 135 indlagte COVID-19-patienter og en kontrolgruppe på 184 personer. I den og danske undersøgelse indgik 138 COVID-19-patienter og 140 personer i kontrolgruppen. I begge undersøgelser, som var såkaldte observationsstudier, ses det tydeligt, at de patienter, der blev indlagt med coronavirus – og i sidste ende døde med sygdommen – havde et signifikant lavere niveau af K-vitamin, end hvad raske mennesker normalt har.

Det er i sig selv ikke noget bevis for at det er niveauet af K-vitamin i kroppen, der bestemmer sværhedsgraden af COVID-19. Der kan sagtens være andre faktorer involveret, men den fundne sammenhæng er med den danske undersøgelse nu så stærk, at det bør undersøges yderligere.

Forskernes forklaringsmodel
En mulig forklaring på en beskyttende effekt af K-vitamin kunne være, at K-vitaminet aktiverer enzymer i kroppen der beskytter fibre i lungevævet, som nedbrydes af corona-vira. Teorien er, at en øget nedbrydning af elastiske fibre i lungerne kan skyldes mangel på aktiveret Matrix Gla Protein (MGP), som er kendt for at beskytte den ekstracellulære matrix, altså del af vævet, som omgiver cellerne, for eksempel elastiske fibre mod forkalkning og efterfølgende nedbrydning. Nedbrydning af elastiske fibre i lungerne stimulerer, at de forkalkes.

Synergi mellem D- og K-vitamin
Der er i øvrigt en god synergi mellem D- og K-vitamin, idet D-vitamin fremmer produktionen af K-vitamin-afhængige proteiner, som kræver K-vitamin til carboxylering for at fungere korrekt.
Det er kendt, at høj-risikogrupperne ældre og overvægtige ofte har et lavere niveau af både D- og K-vitamin.
Det er ikke kendt hvor meget K-vitamin der i givet fald ville være en optimal dosering, men Fødevarestyrelsens referenceindtag er 75 mikrogram dagligt. En tilsvarende dosering af D-vitamin vil være optimalt for mange, i hvert fald i vinterhalvåret nord for den 35. breddegrad.

K-vitamin, koagulation og knogler
Faktisk var det en dansk kemiingeniør, Henrik Dam, der opdagede vitaminet og som senere fik Nobelprisen for det. I 1939 kunne Henrik Dam og hans kolleger påvise, at blodets evne til at koagulere blev forbedret markant, når nyfødte fik et skud K-vitamin umiddelbart efter fødslen. En rutine der stadig praktiseres. Det løste det problem, at nogle nyfødte uventet begynder at bløde kort efter fødslen.

Det er værd at bemærke, at K-vitamin ikke udløser koagulation af blodet, det sikrer kun, at koagulations- og antikoagulationssystemerne fungerer effektivt.

Alligevel hører K-vitamin ikke til de mest omtalte, når det drejer sig om vitaminer. Ud over at medvirke til koagulation medvirker K-vitamin til dannelsen af en række proteiner. K-vitamin gør også visse proteiner i stand til at binde kalk, og så aktiverer K-vitamin proteinet osteocalcin, som tilfører kalk til knoglerne. Til denne proces har K2-vitaminet vist sig mest effektivt, da bliver længere i kroppen end K1 før det nedbrydes.

Fra kosten får vi K-vitamin fra grønne grøntsager. Nogle bakterier kan også lave K-vitamin.

Bemærk: Tag ikke tilskud af K-vitamin sammen med blodfortyndende medicin!

Refs.

Dofferhoff ASM, et al. Reduced Vitamin K Status as a Potentially Modifiable Risk Factor of Severe Coronavirus Disease 2019. Clin Infect Dis.2020;ciaa1258.
Linneberg A, et al. Low vitamin K status predicts mortality in a cohort of 138 hospitalized patients with COVID-19. doi: https://doi.org/10.1101/2020.12.21.20248613
DiNicolantonio JJ, et al. The health benefits of vitamin K. Open Heart.2015; 2(1):e000300.
Rastogi A, et al. Short term, high-dose vitamin D supplementation for COVID-19 disease: a randomised, placebo-controlled, study (SHADE study). Postgraduate Medical Journal. Online First: 12 November 2020. doi: 10.1136/postgradmedj-2020-139065
https://vitamindforall.org/letter.html

Sammenhæng mellem gravides D-vitamin-niveau og deres børns intelligens

Udgivet d. 6. november 2020

Forskning tyder på at børn hjerne udvikles bedre med et højt D-vitamin-niveau under graviditeten.

En ny undersøgelse styrker hvor vigtigt det er, at gravide får optimale mængder af vitaminer – i dette tilfælde D-vitamin. Undersøgelsen, som en gruppe forskere i USA har fået udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, viser, at mødres vitamin D-niveauer under graviditeten var forbundet med deres børns IQ, hvilket tyder på, at højere D-vitaminniveauer under graviditeten kan føre til en større IQ-score i barndommen.

Forskerne havde Melissa Melough fra Seattle Children’s Research Institute som første forfatter. De hentede deres data fra en tidligere undersøgelse kaldet CANDLE, der undersøgte den samlede påvirkning af barnets hjerneudvikling fra fødslen og op til tre-års alderen fra den gravides handlinger, hjemmemiljøet, barndomsoplevelser, mulige giftstoffer samt barnets genom. Derudover blev der indsamlet information om børnenes sundhed og udvikling.

Den nye undersøgelse omfattede data fra 1.503 kvinder fra Tennessee i deres andet trimester i perioden mellem 2006 og 2011.

Efter at forskerne havde kontrolleret flere andre faktorer relateret til IQ, viste undersøgelsen, at et højere niveau af D-vitamin under graviditet er forbundet med højere IQ hos børn i alderen 4 til 6 år.

Undersøgelsen viste også et signifikant lavere niveau af D-vitamin blandt sorte, gravide kvinder. Denne gruppe kvinder har en øget risiko for D-vitaminmangel, fordi melanin-pigmentet i deres hud, der beskytter mod skader fra solstråling, også blokerer for den ultraviolette stråling, der danner D-vitamin i huden.

Da det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, er det ikke noget bevis for en årsagssammenhæng. Alligevel mener forskerne at deres opdagelse er så betydningsfuld, at den berettiger til yderligere forskning.

Det kan være mere svært at få nok D-vitamin fra kosten, men D-vitaminmangel er heldigvis let at rette op på med solskin og/eller tilskud. De tilskud af D-vitamin som folk tager, er dog ikke altid stærke nok til at rette op på en D-vitaminmangel, hvilket gælder for både sorte og hvide.

En blodprøve giver den bedste indikation for, hvor meget D-vitamin der er nødvendigt ved at sammenholde den aktuelle livsstil med blodets indhold af D-vitamin.

Ref.
Melough M et al. Maternal Plasma 25-Hydroxyvitamin D during Gestation Is Positively Associated with Neurocognitive Development in Offspring at Age 4–6 Years. J Nutr. 2020. doi.org/10.1093/jn/nxaa309

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Styrket evidens for D-vitamins evne til at hæmme Covid-19

Udgivet d. 13. oktober 2020

Stadig mere forskning tyder på, at et højt niveau af D-vitamin i kroppen hæmmer virusinfektioner og herunder Covid-19.

Som tiden går, kommer der stadig flere videnskabelige artikler, der samlet set styrker evidensen for, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet er i stand til at nedsætte risikoen for COVID-19-infektion og alvorlige symptomer heraf.

Den seneste artikel i denne række omhandler et meget stort studie, der inkluderer testdata fra mere end 190.000 patienter i 50 amerikanske stater.

Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE viste et omvendt forhold mellem indholdet af D-vitamin i blodet og positive analysesvar på Covid-19. Mere præcist viste analysen, at hos personer med et utilstrækkeligt D-vitaminniveau, det vil sige et niveau i blodet på mindre end 20 ng/ml, hvilket svarer til 50 nmol/l, var der 54% flere der testede positiv for Covid-19 sammenlignet med dem, der havde et D-vitaminniveau på mellem 75-85 nmol/l.

En tidligere undersøgelse fra 2011 udgivet i British Journal of Nutrition nævner, at hver gang blodets indhold af D-vitamin øges med 4 ng/ml svarende til 10 nmol/l er det forbundet med en 7% nedsat risiko for sæsonmæssig virusinfektion svarende til cirka 1.75% per nmol/l. Det er meget tæt på forskernes kalkulerede risikonedsættelse på 1.6% per nmol/l for Covid-19.

I USA har foreningen the Endocrine Society, der er specialister i hormonforstyrrelser, udarbejdet følgende retningslinier for at opnå et niveau af D-vitamin i blodet på mindst 75 nmol/l:

Spædbørn bør tage 400 – 1000 IU (10 – 25 µg)
Børn bør tage 600 – 1000 IU (15 – 25 µg)
Voksne bør tage 1000 – 1500 IU (25 – 38 µg)

IU = Internationale enheder.
µg = mikrogram

For svært overvægtige voksne, dvs. personer med et BMI over 30 kan behovet være 2-3 gange højere.

Refs.

Kaufman HW, et al. SARS-CoV-2 positivity rates associated with circulating 25-hydroxyvitamin D levels. PLoS One. 2020;15(9):e0239252.

https://www.healio.com/news/endocrinology/20131127/endocrine-society-publishes-clinical-practice-guidelines-for-vitamin-d-deficiency

Maghbooli Z, et al. Vitamin D sufficiency, a serum 25-hydroxyvitamin D at least 30 ng/mL reduced risk for adverse clinical outcomes in patients with COVID-19 infection. PLoS One. 2020; 15(9): e0239799.

Vitamin D og K nedsætter dødeligheden

Udgivet d. 18. september 2020

Som forskningen bekræfter, kan D-vitamin mere end at styrke knoglevævet og K-vitamin mere end at hjælpe blodet til at koagulere.

Forskning knytter lave niveauer i kroppen af de to fedtopløselige vitaminer D og K til en øget statistisk sandsynlighed for at dø og derudover – sandsynligvis – til flere episoder med hjerte-karsymptomer sammenlignet med personer med normale niveauer af disse vitaminer.

Fundet af denne sammenhæng stammer fra en gruppe hollandske forskere, der anvendte data fra en undersøgelse påbegyndt i 1997 og udgivet i 2017 om effekten af vitamin K samt om hvor udbredt manglen på dette vitamin er.

Vigtige for knogler

Både D- og K-vitamin er for eksempel vigtige faktorer for opbygning og vedligeholdelse af knoglevæv. Forskning peger på en samvirkende effekt af D- og K-vitamin i kroppen ved at D-vitamin stimulerer dannelse af K-vitamin-afhængige proteiner.

Der indgik data fra knap 5000 middelaldrende deltagere i den nye undersøgelse, hvoraf ca. halvdelen var kvinder. Forskerne målte indholdet af D og K-vitamin i blodprøver fra deltagerne ved undersøgelsens start. Oplysninger om dødelighed fik forskerne fra et kommunalt register og data fra episoder med hjerte-karsygdom fra hospitaler.

Deltagerne udfyldte spørgeskemaer der gav detaljerede oplysninger om demografisk, sundhedsrelateret adfærd, diagnose af hjerte-kar- og nyresygdomme, familiehistorie, etnicitet, uddannelse medicinforbrug og mængden af sportsudøvelse.

Konklusioner

I deltagergruppen af gennemsnitlige, midaldrende personer, fandt forskerne, at 20% led af mangel på både D-vitamin- og K-vitamin. Denne mangel var forbundet med en forøget risiko for at dø sammenlignet med personer med et normalt niveau af disse to vitaminer. Dødsrisikoen fra denne kombinerede mangel var større end den sammenlagte risiko fra D-vitaminmangel og K-vitaminmangel alene. Med hensyn til dødelighed af og episoder med symptomer fra hjerte-karsygdom, blev der set en tendens, men den var ikke tilstrækkelig statistisk sikker.

Ref.
van BallegooijenAJ, et al. Combined low vitamin D and K status amplifies mortality risk: a prospective study. Eur J Nutr. 2020. E-pub ahead of print.

K2-vitaminets rolle i forebyggelse af åreforkalkning

Udgivet d. 10. september 2020

Der foreligger god forskning der peger på K2-vitaminet som en vigtig faktor mod åreforkalkning og knogleskørhed.

Forskning peger samstemmende på, at vores K2-vitaminstatus, det vil sige niveauet af vitamin K2 i kroppen, spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om forebyggelse eller udvikling af åreforkalkning.

Det er tidligere vist, at selv om tilskud af calcium er vigtig for knoglerne, risikerer unødige calciumtilskud at aflejres forkerte steder i kroppen og øge risikoen for blodpropper. Det er K2-vitaminet imidlertid i stand til at forhindre.

Vi har en række K2-vitaminafhængige proteiner i kroppen. Disse proteiner og herunder Matrix Gla protein (MGP) har den egenskab, at de binder sig stærkt til calcium-ioner. MGP-proteinet er også involveret i transporten af calcium ind og ud af knoglecellerne. Har man et højt niveau af MGP-proteinet i blodet (plasma) afspejler en lav vitamin K-status. Forskning konkluderer også, at der er en stærk sammenhæng mellem et højere niveau af inaktiv MGP og en større risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Et tilstrækkeligt indtag af K2-vitamin har vist sig at nedsætte risikoen for skader på blodkarvæggen, som er første stadie af åreforkalkning, fordi K2 aktiverer MGP, som hæmmer aflejring af calcium på karvæggene.

Det er vigtigt at påpege, at når det drejer sig om åreforkalkning, er det primært K2-vitaminet der er relevant og kun i mindre grad det mere udbredte K1-vitamin. K-vitamin, især som vitamin K2, findes næsten ikke i usund mad og kun i meget små mængder i en sund vestlig kost. De største mængder findes i fermenteret mad.

Forebyggende dosering af K2-vitamin svarende til myndighedernes referenceværdi er 75 mikrogram dagligt. En mere terapeutisk dosering mod åreforkalkning og knogleskørhed vil være mindst det dobbelte, og det skal tages i nogle år.

Refs.
Bolland MJ, et al. Vascular events in healthy older women receiving calcium supplementation: randomised controlled trial. BMJ 2008;336(7638):262-6.
Jespersen T, et al. Uncarboxylated matrix Gla-protein: A biomarker of vitamin K status and cardiovascular risk. Clin Chem 2020;83:49-56.
Maresz K. Proper Calcium Use: Vitamin K2 as a Promoter of Bone and Cardiovascular Health. Integr Med (Encinitas).2015;14(1):34–9.

Klik her for at få mere information om K2-vitamin

Forskning tyder på gavn af D-vitamin mod Corona-virus

Udgivet d. 16. april 2020

D-vitamin er et steroidhormon, der er meget vigtigt for vores immunsystem. Forskning peger på en sandsynlig gavnlig effekt af tilskud med D-vitamin mod virusinfektioner og herunder Coronavirus.

Tilskud af D-vitamin kan hjælpe til at modstå luftvejsinfektioner og herunder Coronavirus eller mindske sygdommens sværhedsgrad ifølge en gruppe irske forskere.

Sammenhængen mellem mangel på D-vitamin og en øget risiko for at få en infektionssygdom har været anet i mere end 100 år. Det begyndte med den iagttagelse, at børn med rakitis, også kendt som engelsk syge, som forårsager bløde knogler og væksthæmning på grund af D-vitaminmangel, var tilbøjelige til at få infektioner i luftvejene.

Som årene er gået er implikationerne af D-vitaminmangel på immunsystemet er blevet stadig mere klare. D-vitamin er i dag anerkendt for dets betydning for et velfungerende immunsystem, og vi ser, at patienter med luftvejssygdom ofte mangler D-vitamin. Virusinfektioner i luftvejene er almindelige hos denne gruppe og er den vigtigste udløsende faktor for akut forværring og hospitalsindlæggelse hos børn og voksne med astma og andre luftvejssygdomme.

En meta-analyse fra 2019 af sammenlagt otte videnskabelige undersøgelse med deltagelse af 21.000 personer viste, at dem med et D-vitaminniveau i blodet under 50 nmol/l havde en 64% forøget risiko for at pådrage sig en såkaldt samfundserhvervet lungebetændelse.

Forskernes anbefalinger
På baggrund af dette og den aktuelle Corona-epidemi, hvor vi endnu ikke har en vaccine eller anden effektiv medicin mod virusinfektioner samt det faktum, at D-vitaminmangel er udbredt i Irland, især blandt ældre, hospitalspatienter og plejehjemsbeboere, har en gruppe irske forskere fra forskellige institutioner i Dublin skrevet en artikel udgivet i tidsskriftet Irish Medical Journal. Her anbefaler forskerne, at alle ældre, hospitalsindlagte, plejehjemsbeboere og andre særligt udsatte grupper så som diabetikere, immunsvækkede, personer med mørk hud, vegetarer, veganere, overvægtige, rygere og sundhedsarbejdere får et tilskud af D-vitamin i størrelsesorden 20 – 50 mikrogram dagligt for at øge deres modstandskraft mod Covid-19 virusset. Forskerne anbefaler derudover, at dette råd udvides til at gælde for befolkningen generelt.

Nu er korrelation ikke det samme som kausalitet. Med andre ord, selv om vi ser en sammenhæng mellem lavt D-vitaminniveau og øget sygdomsrisiko fra virus, så kunne det i princippet skyldes andre årsager. Forskerne opremser imidlertid en række molekylære mekanismer, ved hvilke vitamin D-mangel hæmmer resistens over for virusinfektion i luftvejene og som kan være involveret i hvor godt en virus-inficeret person klarer sig. De nært beslægtede Covid-MERS vira er inkluderet i denne sammenhæng.

Kilder:
Aranow C. Vitamin D and the Immune System. J Investig Med. 2011;59(6): 881–86.

Khajavi A, et al. The rachitic lung: pulmonary findings in 30 infants and children with malnutritional rickets. Clin Pediatr (Phila) 1977;16:36–38.

Zdrenghea MT, et al. Vitamin D modulation of innate immune responses to respiratory viral infections. Rev Med Virol. 2017;27(1).

McCartney DM, et al. Optimisation of Vitamin D Status for Enhanced Immuno-protection Against Covid-19. Ir Med J. 2020;113(4):58.

Se også dette interview med Dr. JoAnn E. Manson fra Harvard Medical School:
Does Vitamin D Protect Against COVID-19?

Forskning viser nye virkemekanismer af selen og Q10

Udgivet d. 25. februar 2020

Data og blodprøver fra KiSel-10-undersøgelse med tilskud af selengær og Q10 til ældre svenske pensionister, som blev udgivet i 2013, er en stadig kilde til nye erkendelser om fordelene ved at tage disse tilskud.

Nedfrosne blodprøver fra den videnskabelige undersøgelse kaldet KiSel-10 ledet af professor Alehagen og udgivet i 2013, hvor en gruppe ældre svenske pensionister fik et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10 i fire år, kaster stadig flere resultater af sig. Den oprindelige undersøgelse viste, at kombinationen af disse to tilskud gav en klar nedsat risiko for at dø af hjerte-karsygdom.

I den nye undersøgelse ønskede forskerne at se, om der var en mulig sammenhæng mellem de tilskud af selen og Q10, som halvdelen af deltagerne i undersøgelsen havde fået, og blodets indhold af to proteiner. Det første var et glycoprotein kaldet von Willebrand-faktor, der produceres og opbevares i endothelceller og blodplader. Det andet protein var plasminogenaktivatorinhibitor-1. Dette stof udskilles fra endothelceller og leverceller. Det findes også i blodplader. Anden forskning tyder på, at jo højere indhold i blodet af disse to proteiner, desto højere risiko for at udvikle forskellige former for hjerte-karsygdom, type II diabetes og insulinresistens.

Undersøgelsens resultat
Denne opfølgende undersøgelse viste, at koncentrationen af både von Willebrand-faktor og plasminogenaktivatorinhibitor-1 var signifikant lavere efter 36 måneder med et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10 end den gruppe der havde fået placebo, dvs. uvirksomme præparater.

Denne effekt af selen og Q10 menes at skyldes en gunstig indflydelse på endothelet, det vil sige det lag af celler som beklæder indersiden af hjertet, blodkar og lymfekar, hvilket afspejles i en nedsat produktion af de to proteiner, von Willebrand-faktor og plasminogenaktivatorinhibitor-1, der fungerer som markører for, hvor godt blodkarrene fungerer.

Ref.
Alehagen U, et al. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and coenzyme Q10 to an elderly population witn a low selenium status. Eur J Nutr. 2020. [Epub ahead of print]

Klik her for at søge mere information om KiSel-10-undersøgelsen

Selen forlænger livet

Udgivet d. 13. februar 2020

Forskning har vist, at sporstoffet selen har evnen til at modvirke nedbrydning af kromosomernes beskyttende endestykker, kaldet telomerer.

Forskere fra to universiteter i Kina har analyseret data fra en tidligere stor undersøgelse kaldet NHANES af ernærings- og sundhedstilstanden blandt voksne og børn i USA. Forskerne ønskede at finde ud af, hvilken rolle spormineralet selen spiller for længden af kromosomernes telomerer som igen har indflydelse på cellernes livslængde. Den nye undersøgelse der omfattede 3194 individer over 45 år viste, at hver 20 mikrograms forøgelse af kostens selenindhold var forbundet med en gennemsnitlig forlængelse af telomererne på 0,42% i middelaldrende og ældre voksnes celler.

Denne sammenæng mellem selenindtagelse og telomerlængde var mere markant hos kvinder og normalvægtige. Hos mænd og stærkt overvægtige fandt man ingen statistisk sikker telomerforlængelse.

Årsagen kunne være, at kvinder har en bedre antioxidantbeskyttelse end mænd. Tidligere undersøgelser har vist en positiv sammenhæng mellem det kvindelige kønshormon østradiol og aktiviteten af det selenafhængige antioxidantenzym glutathionperoxidase (Gpx). Faktisk har vi set noget der peger i samme retning hos rotter, hvor hunrotter havde en mere effektiv optagelse af selen fra maden og derudover havde et lavere selenbehov end hanrotter. Det er dog stadig uklart, hvordan kønnet spiller en rolle i forholdet mellem selenintagelse og telomerlængde hos mennesker.

Med hensyn til stærkt overvægtige, så har tidligere undersøgelser vist, at de har betydeligt kortere telomerer end normalvægtige. Stærkt overvægtige har også mere inflammation i kroppen end normalvægtige. Forskerne spekulerer derfor på, om stærk overvægt nedsætter selenets beskyttende effekt på telomerlængden på grund af deres forøgende mængde oxidative stress.

Ref.
Shu Y et al. Association of dietary selenium intake with telomere length in middle-aged and older adults. Clin Nutr. 2020. E-pub. ahead of press.

Kort om selen
Selen er et essentielt mikronæringsstof og en vigtig antioxidant. Selen indgår i 25 selenoproteiner i kroppen med forskellige roller, herunder immunfunktionen, skjoldbruskkirtelfunktionen og i sunde sædceller.

Kort om telomerer
Telomerer består af flere tusinde ens gentagelser af DNA-sekvenser. Der sidder en telomer i hver ende af kromosomerne. Dee hindrer nedbrydning af kromosomerne og modvirker at to kromosomer hæfter til hinanden. Telomerernes længde har en vis indflydelse på cellens livslængde. Hver gang cellen deler sig, mistes en bid af telomeren. Når telomererne på denne vis er gået tabt, dør cellen.

Klik her for at læse mere om sporstoffet selen!

Omega 3 fedtsyrer velegnede til forbedring af mental sundhed

Udgivet d. 10. oktober 2019

Kosten har betydning for vores mentale velbefindende. Nu viser forskning, at en række næringsstoffer fra kosttilskud og især omega 3 fedtsyren EPA, som findes i fiskeolie, har sikre gavnlige virkninger på nogle mentale lidelser, især sammen med medicin.

Den hidtil største videnskabelige undersøgelse af kosttilskuds rolle i mental sundhed har vist, at flerumættede fedtsyrer er af betydning, og i særdeleshed var evidensen stærk for omega-3 fedtsyren EPA som supplerende behandling. Undersøgelsen så på effektiviteten og sikkerheden af en række næringsstoffer i forbindelse med almindeligt forekommende og svære mentale lidelser.

Et internationalt team af forskere fra seks forskellige lande under ledelse af sundhedsforskningsinstituttet i Western Sydney University har samlet data fra 33 metaanalyser, hvor der indgik en række randomiserede, kontrollerede videnskabelige undersøgelser om kosttilskuds effekt på forskellige mentale lidelser. Studiet, der er udgivet i tidsskriftet World Psychiatry, inkluderer data fra ialt 10.951 personer med psykiske lidelser, herunder depression, stress og angst, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og hyperaktivitet (ADHD).

De næringsstoffer, der indgik i de placebokontrollerede undersøgelser, var med en enkelt undtagelse blevet brugt som supplerende behandling. Der var ikke tale om en sammenligning mellem medicin og kosttilskud. De tilskud, der indgik i undersøgelserne, var omega-3 fedtsyrer (fiskeolie) vitamin B6, vitamin B9 i form af folinsyre og folat, inositol, vitamin D, vitamin E, magnesium, zink, chrom, probiotika, N-acetylcystein, glycin og sarcosin.

Sikre kosttilskud
Alle kosttilskud viste sig at være sikre, når de anbefalede doser og medfølgende forholdsregler for indtagelse blev overholdt, og der var ingen tegn på alvorlige bivirkninger eller utilsigtede interaktioner med den anvendte psykofamaka.

De næringsstof-oversigter der indgår i undersøgelsen, viser en generel tendens til at have gavnlige virkninger på en række mentale lidelser, men der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig evidens for brugen af vitaminer såsom E-, C- og D-vitamin og mineraler som zink og magnesium til enhver mental lidelse.

Forskerne fandt god evidens for, at visse kosttilskud udgør en effektiv supplerende behandling af nogle psykiske lidelser.

Opsummering af resultaterne fra metaanalysen:

Omega-3 fedtsyrer som supplement til Major Depression kan nedsætte symptomer på depression ud over virkningen af antidepressiva alene. Omega-3 fedtsyrer synes at kunne hjælpe ved ADHD. Derimod var Omega-3 fedtsyrer ikke effektive ved skizofreni eller andre mentale lidelser.

Aminosyren N-acetylcystein synes at kunne hjælpe ved sygelige humørsvingninger og skizofreni.

Vitamin B9: Tilskud af folat kan gavne som supplement til depressionsbehandling. Folsyre-formen var dog ikke effektiv til dette.

Vitamin D: Om dette vitamin skriver forskerne, at det var i stand til at mindske depressive symptomer signifikant hos patienter med klinisk depression.

Dosering af disse tilskud er også af betydning, skriver forskerne. Her har det vist sig, at for mentale lidelser gælder det, at høj-dosering ikke nødvendigvis er bedre end lavere dosering.

Det er ikke utænkeligt, at ubalancer i tarmens mikrobiom i fremtiden vil blive knyttet stærkere til mentale lidelser i takt med, at vi får mere viden på dette område. I så tilfælde vil pro- og prebiotika kunne spille en større rolle og frem for alt sammensætningen af vores kost.

Brug for mere forskning
Der er brug for mere forskning på dette område, idet vi mangler viden om de specifikke mekanismer der er involveret, om der er forskel på effekten af tilskud til yngre og ældre, og om vi vil kunne gøre brug af biologiske markører, som vil kunne guide os til en mere målrettet anvendelse af nøgle-næringsstoffer i behandlingen.

Ref.
Firth J, et al. The efficacy and safety of nutrient supplements in the treatment of mental disorders: a meta-review of meta-analyses of randomized controlled trials. World Psychiatry 2019; 8 (3) 308-24.

Klik her at at få mere information om omega 3 fedtsyrer fra fiskeolie

Et godt makkerpar

Udgivet d. 21. maj 2019

D-vitaminmangel som ikke responderer tilstrækkeligt på D-vitamintilskud eller solskin kan skyldes mangel på magnesium.

D-vitamin og magnesium er synergister. Det vil sige samarbejdspartnere i kroppen, idet magnesium spiller en hovedrolle i reguleringen af D-vitamin. En række forskellige undersøgelser viser, at enzymer der er med til at danne og omsætte D-vitamin er afhængige af magnesium.

Nyere undersøgelser har ydermere påvist en signifikant interaktion mellem magnesiumindtagelsen og vitamin D når det gælder D-vitaminniveau og risiko for dødelighed. Den trinvise omdannelse af D-vitaminet i lever og nyrer til dets biologisk aktive form er afhængig af magnesium.

Årsagen er magnesiumangel
Forskere ledet af Dr. Qi Dai, professor i medicin ved Vanderbilt University Center har også fundet, at for meget D-vitamin kan øge risikoen for kræft i tyktarmen, men anser nu magnesiummangel for at være den sandsynlige årsag, idet magnesium regulerer D-vitaminniveauet.

Det synspunkt støttes blandt andet af data fra NHANES undersøgelsen (2005-2006), som rapporterede, at næsten halvdelen af alle amerikanske voksne har et utilstrækkeligt indtag af magnesium fra mad og vand og indtager ikke den anbefalede mængde på 255-350 mg dagligt afhængig af køn og alder.

Når niveauet af D-vitamin hverken er for højt eller for lavt, beskytter D-vitamin mod hjertesygdom, kræft og mange andre sundhedsmæssige problemer, og et D-vitaminniveau der hverken er for højt eller for lavt kan kun opnås, når magnesiumniveauet er tilstrækkeligt.

I Dr. Dai og kollegers undersøgelse fra 2018 deltog 180 personer i alderen 40 – 85 år der var diagnosticeret med en forhøjet risiko for at udvikle kræft i tyktarmen. Doseringen af magnesium og placebo baserede forskerne på kostens indhold ved undersøgelsens start. Det var tilfældigt, hvem der fik magnesiumtilskud og hvem der fik placebo.

Undersøgelsen viste, at magnesiumtilskud øgede indholdet af vitamin D i blodet, når indholdet af D-vitamin ved undersøgelsens start var tæt på 30 ng /mL, men reducerede det, når D-vitamin-niveauet ved undersøgelses start var højere (fra 30 til 50 ng /mL).

Forskerne skriver afslutningsvis, at deres resultater tyder på, at et optimalt magnesiumindhold i kroppen kan være vigtigt for at optimere kroppens indhold af vitamin D.

Refs.

Dai Q, et al. Magnesium status and supplementation influence vitamin D status and metabolism: results from a randomized trial. Am J Clin Nutr. 2018;108(6):1249-1258.
Centers for Disease Control and Prevention (CDC) National Health and Nutrition Examination Survey.

Grader af mangel på D-vitamin (25-hydroksyvitamin D):

Utilstrækkeligt D-vitamin niveau <50 nmol/L

Svær vitamin D-mangel <12 nmol/L

Moderat vitamin D-mangel <25 nmol/L

Let vitamin D-mangel <50 nmol/L

Kilde: Lægehåndbogen

Hidtil er der ikke set tegn på bivirkninger med serumkoncentrationer af D-vitamin op til 56 ng/mL (140 nmol/L) hos raske individer (Vieth 1999).

Klik her for at søge mere information om magnesium og D-vitamin