C-vitamin til hjernen

Udgivet d. 14. december 2016

Hjernen er helt suveræn til at trække C-vitamin ud af blodet. Det skyldes et særligt transportprotein kaldet SVCT2.

C-vitaminmangel handler ikke blot om skørbug. Blandt vitaminets mange anerkendte egenskaber er det også kendt for at være en nødvendig faktor for nervesystemets funktion samt for en normal psyke. Alligevel er det overraskende, at ny dansk forskning har vist, at C-vitamin spiller en helt afgørende rolle som hjernens vigtigste antioxidant, og at selv en mindre mangel på C-vitamin kan have varige konsekvenser for hjernens udvikling.

Denne oplysning kan vi sammenholde med, at store befolkningsundersøgelser har vist, at 10-15% af alle voksne i Europa anslås at have C-vitaminmangel, selv om de ikke viser tegn på sygdom, og i andre lande, især udviklingslande, kan denne andel være endnu højere.

En C-vitaminfattig kost er den mest oplagte årsag til mangel på C-vitamin. Rygere forbruger en stor del af kroppens C-vitamin til at afgifte tobaksrøgen og til at gendanne E-vitamin der er blevet ødelagt (oxideret) af tobaksrøgens frie radikaler. Også ufødte og spædbørn er i risiko for C-vitaminmangel, fordi mødre overfører C-vitamin fra deres krop til barnet under graviditeten, og når de ammer. Derudover kan stress og sygdom øge behovet for C-vitamin og dermed forårsage C-vitaminmangel.

Hjernen ”suger” C-vitamin ud af blodet
Et C-vitaminindhold i blodet på omkring 50 mikromol per liter anses for tilstrækkeligt. C-vitaminet fordeler sig meget forskelligt i kroppens forskellige organer med binyrer og hjernen som de organer med det højeste C-vitaminindhold. Hjernen har faktisk et indhold af C-vitamin, der er op mod 100 gange højere end i blodet. Selv når kroppen i længere tid mangler C-vitamin, er hjernen i stand til at trække C-vitamin ud af blodet og opretholde et C-vitaminniveau på omkring 500 gange blodets indhold, hvilket imidlertid sker på bekostning af resten af kroppen.

Der er naturligvis en grund til, at hjernen opretholder et så højt C-vitamin-niveau. Hjernen har et meget højt indhold af flerumættede fedtsyrer, som er meget følsomme over for oxidativ skade, hvilket C-vitaminet forhindrer. Hos nyfødte og unge hvor hjernen er under udvikling og derfor har et særlig højt stofskifte, der derfor producerer flere frie radikaler og samtidig har et umodent immunforsvar, er C-vitaminet af helt afgørende betydning for at undgå skader på hjernens celler og celledød. Vigtigheden af hjernens høje C-vitaminniveau er vist med mus, der i forsøg blev født uden denne evne i deres hjerner til hurtigt at optage disse store mængder C-vitamin fra blodet. De døde af hjerneblødninger umiddelbart efter fødslen af en slags skørbug i hjernen, kunne man sige.

Marsvin der som unger blev udsat for kronisk C-vitaminmangel, men ikke på skørbugsniveau, udviste betydelig nedsat rumlig hukommelse og havde markant færre nerveceller i dele af hjerneområdet kaldet hippocampus, som blandt andet har betydning for korttidshukommelse, når man sammenlignede med tilsvarende marsvin, der fik tilstrækkeligt C-vitamin.

Senere studier af effekterne af C-vitaminmangel hos marsvin i forstertilstanden og kort tid efter fødslen viste en formindskelse af deres hippocampus på 10% – 15%. Denne tilstand fortsatte ind i voksenalderen og blev ikke forbedret af efterfølgende tilstrækkeligt C-vitamin.

Varige skader af C-vitaminmangel
Også hos mennesker har undersøgelser vist, at børn der under graviditeten udsættes for vækstbegrænsninger i livmoderen eller bliver født med en meget lav fødselsvægt, skader deres kognitionsevne og har svind af hjernevæv forskellige steder i hjernen. Et væksthæmmet livmoder medfører nedsat optagelse af næringsstoffer og dermed antagelig også af det vigtige C-vitamin. Forskning har vist, at fødselsvægten påvirker udstrækningen af hjernebarken og hjernens størrelse i voksenalderen.

Derudover har flere studier vist, at tilskud af vitamin C med eller uden E-vitamin, nedsætter risikoen for at udvikle Alzheimes syge.

Ud over C-vitamins allerede nævnte funktioner som antioxidant har det også en række andre vigtige funktioner i hjernen. Det medvirker til dannelse og frigivelse af nervesignalstoffer, det fremmer dannelse af kollagen, det regulerer blodkarrenes funktion, det medviker ved dannelse og udvikling af nerveceller samt dannelse af nervernes fedtskeder.

Alle disse funktioner påvirkes negativt ved mangel på C-vitamin og er grunden til, at C-vitaminmangel medfører tab af kognitionsevne.

Kort om C-vitamin
C-Vitamin hedder askorbinsyre. Som tilskud anvendes ofte ascorbatformen, for eksempel calciumascorbat, som ikke har syrevirkning i kroppen. De fleste dyr kan danne deres egen ascorbinsyre, men ikke mennesker, som derfor er helt afhængig af at få tilstrækkelige mængder fra kosten.

Refs.

Tveden-Nyborg P, Lykkesfeldt J. Vitaminer til hjernen. Aktuel Naturvidenskab 2016;4:8-11.
Hansen SN, et al. Does Vitamin C Deficiency Affect Cognitive development and function? Nutrients. 2014;6(9):3818-46.
Bruno RS, et al. Faster plasma vitamin E disappearance in smokers is normalized by vitamin C supplementation. Free Radic Biol Med. 2006;40(4):689-97.
Walhovd KB, et al. Long-term influence of normal variation in neonatal characteristics on human brain development. PNAS 2012;109(49):20089-94.

Klik her for at søge mere information om C-vitamintilskud

Zink nedsætter risikoen for hjertesygdom hos diabetikere

Udgivet d. 21. november 2016

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen af zink til diabetikere, og derudover kan zink gavne ved en lang række tilstande, som nævnt i faktaboksen.

Forskning tyder på, at jo mere zink type II-diabetikere har i blodet, desto lavere er deres risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Det er den foreløbige konklusion fra tre forskere fra Australien og New Zealand, der systematisk har gennemgået den forskning, der er lavet på området.

Zink er et livsvigtigt sporstof, som er anerkendt for dets afgørende betydning for vores sundhed på en lang række områder. Zink er en antioxidant, og dets funktioner i kroppen har at gøre med energistofskiftet og vækst. Derudover har zink en række regulerende funktioner af forskellige hormoner og signalstoffer, og det er af stor betydning for vores immunfunktion. Hvad angår udsving i blodsukker og fedt i blodet, så har forskning vist forbedrede målinger af disse faktorer hos type II-diabetikere efter tilskud af zink. Man mener, det skyldes, at hormonet insulin stabiliseres bedre i bugspytkirtlen, hvor det produceres, samt at insulinet fungerer bedre ude i kroppens forskellige væv.

Effekter af zink
Sammenhængen mellem kroppens zinkniveau og risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom og type II-diabetes er ikke blevet grundigt undersøgt. Dyre- og reagenglasforsøg støtter, at zink kan beskytte mod udvikling af åreforkalkning som er en af risikofaktorerne for hjerte-karsygdom. Man mener, det skyldes, at zink styrker blodkarvæggen og modvirker, at fedt og kolesterol i blodet oxideres. I forsøg hvor man har dyrket endothelceller, dvs. celler der dækker indersiden af blodkarrene, er det blevet vist, at afvigende udgaver af enzymet iNOS danner grundlaget for fejlfunktion af disse celler og dermed udvikling af åreforkalkning. Zink er dog i stand til regulere iNOS-enzymet og derved vende den sygdomsfremmende, inflammatoriske proces i endothelet. Zink har også vist sig at kunne nedsætte dannelse af talgknuder i huden og derudover nedsætte forharskning af fedtstoffer hos kaniner, der blev fodret med en kolesterolrig kost.
Samler man alle disse effekter af zink, tegner der sig et billede af, at zink har en betydende rolle at spille i forebyggelse af hjerte-karsygdom – også når det gælder sekundære komplikationer til disse tilstande.

Tre forskere fra Australien og New Zealand besluttede på baggrund af foreliggende observationsundersøgelser at lave en mere systematisk undersøgelse af zinkindholdet i blod og plasma og risikoen for at udvikle type II-diabetes og hjertekarsygdom. Forskerne gennemgik 14 videnskabelige undersøgelser, der havde de måledata, de skulle bruge.

Lavt zinkindhold, høj sygdomsrisiko
Her fandt de, at zink havde en beskyttende virkning mod risikoen for hjerte-kar-sygdom, som især blev set hos patienter med hjerte-kar-risikofaktorer som type 2-diabetes og patienter der var blevet henvist til koronarangiografi som er en røntgenundersøgelse af hjertets pulsårer. Omsat i tal viste en af undersøgelserne, at type II-diabetikere med et zinkindhold i blodet mindre end 14,1 µmol/liter, havde 37% flere tilfælde af hjerteanfald. En anden undersøgelse af patienter henvist til koronarangiografi viste, at dem der havde et serumindhold af zink, der var mindre end 11,9 µmol/liter havde en øget risiko for at dø af hjerte-karsygdom.

Referenceområdet for zink er 10-18 µmol/liter (i Danmark: 10-19 µmol/liter). De nærværende data tyder på, at man bør ligge i den øvre ende af referenceområdet, hvis man har de konstaterede risikofaktorer.

Forskerne slutter med at efterlyse mere forskning på området.

Ref.
Chu A, et al. Zinc Status and Risk of Cardiovascular Diseases and Type 2 Diabetes Mellitus-A Systematic Review of Prospective Cohort Studies. Nutrients. 2016;8(11).

Zinkregnskabet
I kosten findes zink i frø, korn, nødder, brune ris, bønner, fisk og kød. Da de vegetabilske fødevarer ikke indeholder ret meget zink, kan zinktilskud være en god ide til vegetarer, men også en dem der pga. sport eller andet, sveder meget samt seksuelt aktive mænd, der mister en del zink med hver sædafgang.

Eksempler på zinkmangel-symptomer

Hos børn og unge: Nedsat vækst og sen kønsmodning

Langsom sårheling

Nedsat sædkvalitet

Hårtab

Hudproblemer, acne, eksemlignende udslæt

Hvide neglepletter

Anoreksi

Forringet eller nedsat smags- og lugtesans

Nedsat nattesyn

Hyppige infektioner

Nedsat cognition

Træthed

Symptomerne kan være meget forskellige afhængig af alder og køn.

Klik her for at søge mere information om zinktilskud.

B12 – et undervurderet vitamin

Udgivet d. 1. november 2016

Mindst 3% af de mellem 20-39 år, 4% af de mellem 40-59 år og 6% af de på 60 år og derover, har B12-mangel i USA. Marginal mangel ses hos15% mellem 20-59 år og mere end 20% af de på 60 år og derover. (Shipton et al. 2015).

Udbredt B12-mangel: Mindst 3% af dem mellem 20-39 år, 4% af dem mellem 40-59 år og 6% af dem på 60 år og derover har B12-mangel i USA. Marginal mangel ses hos 15% mellem 20-59 år og mere end 20% af dem på 60 år og derover. (Shipton et al. 2015).

Det er et tilsyneladende paradoks, at det vitamin vi behøver mindst af også hører til blandt de vitaminer, som de fleste mennesker får for lidt af – især fordi det sjældent skyldes, at det mangler i kosten, men oftere fordi kroppen ikke optager det i tilstrækkelig grad. Millioner af mennesker verden over mangler dette vitamin og herunder masser af danskere. Det vitamin der er tale om er B12-vitaminet, der også hedder cobalamin. Når først problemet er erkendt, kan det heldigvis løses ganske let ved hjælp af stærke B12 tygge- og sugetabletter.

B12-vitaminet produceres kun af bakterier. Tilnavnet det røde vitamin skyldes dets mørkerøde farve. Mangel på B12 foråsager neurologiske lidelser og anæmi. Heldigvis er B12-mangel både nemt at forebygge og behandle, også selv om man ikke er i stand til at optage det fra tarmen.

Den mest almindelige årsag til mangel på vitamin B12 skyldes, at man mangler et stof kaldet intrinsic faktor. Det er et et glykoprotein der dannes af parietalcellerne, som er de celler i mavesækken som producerer mavesyre.

Optagelse af B12 fra tarmen
Typiske kilder til B12 er kød, æg og mælkeprodukter. Normalt får vi omkring 2,4 mikrogram B12 fra kosten, hvoraf kun 50-60% optages i kroppen.

Den normale optagelse af B12 starter i munden, hvor maden tygges og blandes med spyt. Spytkirtlerne producerer også R-protein der beskytter B12-vitaminet mod mavesyren, som sammen med forskellige enzymer frigør B12-vitaminet fra maden. R-proteinet fragter B12 til tolvfingertarmen, hvor hjælpeproteinet intrinsic faktor omslutter B12-vitaminet som derved beskyttes mod nedbrydning og transporterer det til den nedre del af tyndtarmen, hvorefter det trænger ud i blodet og lagres i leveren. Vi kan med andre ord ikke optage B12 fra tarmen uden intrinsic faktor.

Perniciøs anæmi
Sygdommen perniciøs anæmi er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber intrinsic faktor. Intrinsic faktor vil også mangle hos personer som kirurgisk har fået fjernet mavesækken helt eller delvis.

Hos ældre mennesker menes B12-mangel at skyldes en kombination af ensidig kost samt nedsat produktion af mavesyre og intrinsic faktor i mavesækken. Sygdom i tyndtarmen hvor tarmslimhinden ikke fungerer ordentligt som for eksempel ved Crohns syge og cøliaki vil medføre B12-mangel. B-12-mangel på grund af B12-fattig kost er sjælden, men veganere samt vegetarer med et lavt indtag af mælkeprodukter og æg risikerer B12-mangel, da B12 kun findes i animalske produkter. Sygdom i bugspytkirtlen kan i sjældne tilfælde forårsage en mangelfuld nedbrydning af protein fra kosten således at B12-vitaminet ikke kan frigøres og bindes til intrinsic faktor. Ved længere tids anvendelse af nogle former for medicin som for eksempel syreneutraliserende midler, kortisonpræparater og medicin mod type 2-sukkersyge risikerer man B12-mangel.

Det røde vitamin: Vitamin B12 råvaren i form af et mørkerødt, krystallinsk pulver.

Flere slags B12-vitamin
Vitamin B12 findes i flere udgaver. I kosttilskud findes B12 næsten altid som cyanocobalamin. En depotform af cyanocobalamin anvendes også som injektion. For at udnytte cyano-formen af B12 skal cyan-delen erstattes af enten en methyl- eller en adenosylgruppe. Denne konvertering kan være nedsat hos ældre og syge.
Hydroxocobalamin er en anden form for B12 som også er meget anvendt som lægemiddel til injektion. Denne form produceres også af bakterier i tyktarmen, men det antages, at vi ikke har gavn af denne bakterielle B12-produktion, idet B12-vitaminet optages højere oppe i tyndtarmen.

Bedre effekt af methylcobalamin
B12-vitaminet skal for at blive udnyttet omdannes til en aktiv form. Der er to aktive former for B12, som er henholdsvis methylcobalamin og adenosylcobalamin. Især methylcobalamin foretrækkes af mange på grund af dets tilsyneladende bedre udnyttelse. Det bliver i kroppen i længere tid end cyanocobalamin og har en bedre virkning på nervesystemet. Blandt andet medvirker det til reparation af nervernes beskyttende myelinskeder. Det er derfor personer med sklerose vælger methylcobalamin.

B12-vitamin adskiller sig fra de andre B-vitaminer ved, at der normalt findes et lager af vitaminet i leveren. Derudover genbruger kroppen cirka halvdelen af vitaminet, hvilket alt i alt medfører, at der nemt kan gå et par år, i nogle tilfælde op til fire år, før der opstår mangelsymptomer.

B12-vitamin er i praksis ugiftigt og overdosering af vitaminet fra kosten eller fra tilskud kendes ikke, men i form af injektioner kan en for stor dosering medføre allergiske reaktioner.

De mange virkninger af B12
Sammen med andre B-vitaminer medvirker B12 til at omdanne kostens kulhydrater til den glukose som er brændstof til kroppens celler. B12 medvirker i produktionen af nukleinsyre eller DNA, der er forudsætningen for dannelse af alle kroppens celler og som gør det særlig vigtigt for gravide. B12 medvirker sammen med B-vitaminet folsyre til at danne røde blodlegemer i knoglemarven. Det indgår også sammen med folsyre og C-vitamin i kroppens produktion af nervesignalstofferne serotonin, dopamin og noradrenalin, der er af stor betydning for vores mentale velbefindende. B12 indgår også i dannelse og vedligeholdelse af de fedtskeder der dækker og beskytter nerverne og som er vigtige for deres funktion. En virkelig vigtig funktion af B12 er, at det sammen med folsyre og vitamin B6 medvirker til at sænke niveauet af det sundhedsskadelige stofskifteprodukt homocystein, der menes at være involveret i en lang række sygdomme, som for eksempel knogleskørhed. Hud, hår og negle har også gavn af vitamin B12, idet det indgår i celledelingen. B12 modvirker rødme, tør hud, inflammation og akne. Det medvirker også til stærkere negle og hår.

B12 og akne
Vitamin B12 kan hos enkelte fremme udbrud af akne. Det skyldes, at B12 fremmer hudbakterien Propionibacterium acnes’ stofskifte og får den til at udskille et inflammationsfremmende stof, som kan udvikle sig til en bums.

Diagnosticering af B12-mangel
Der er forskellige tests til at undersøge for B12-mangel, men ikke alle er lige pålidelige. Ved Schillingtesten får man en indsprøjtning med B12 samt kapsler med en lille mængde radioaktivt mærket sporstof. Herefter opsamles al urin de følgende 24 timer, hvilket gør de muligt at vurdere tarmens optagelsen af B12.

B12-mangel kan også konstateres med en blodprøve. Man kan for eksempel måle blodets indhold af homocystein eller metylmalonat, stoffer som begge vil være for høje ved B12-mangel. I dag måler man oftere blodets indhold af antistoffer rettet mod intrinsic faktor og parietalceller.

Symptomer på B12-mangel

Nerveskader / snurren og følelsesløshed i hænder og fødder / gangbesvær
Træthed, hjertebanken
Blodmangel / abnorme forstadier til blodlegemer
Svimmelhed, åndenød
Rød, glat tunge
Svækket hukommelse
Hovedpine
Nedsat smagssans / appetitløshed
Psykisk sygdom / angst og forvirring /depression /demens
Kronisk stress
Knogleskørhed
Fordøjelsesproblemer
Sår på huden
Hyperpigmentering: Mørke områder på hænder og fødder
Vitiligo: Hudområder uden pigmentering
Hår der gråner meget hurtigt, pludselig pletskaldethed
Gangbesvær / koordineringsbesvær

Hvem kan have gavn af tilskud med B12?

Personer med ovenstående symptomer bør overveje tilskud af B12
Personer med perniciøs anæmi
Vegetarer og veganere
Personer med nerveskader og -smerter
Ældre, nogle vil hævde, at stort set alle over 40 år vil have gavn af tilskud
Alkoholikere
Personer med for lidt mavesyre
Personer med tarmbetændelse
Personer der har fået fjernet dele af tarmen
Rygere
Personer med sklerose
Personer med skjoldbruskkirtelproblemer
Personer der spiser meget mad med det 3. krydderi, som hæmmer dannelse af intrinsic faktor
Personer der får medicinen metformin mod type 2 sukkersyge
Personer i hormonbehandling, muligvis p-pillebrugere og gravide

Behandling af B12-mangel
Som udgangspunkt er tilskud af B12 sikkert og i mange tilfælde effektivt, men selv om man spiser kød eller får et tilskud af vitamin B12 i sin vitaminpille, er det ingen garanti for, at det også optages i kroppen. Hos lægen kan man få depotindsprøjtninger med B12 i en muskel, hvilket omgår de mange steder i fordøjelseskanalen, hvor det kan gå galt.

Methylcobalamin til nervesystemet
Sklerose er allerede nævnt. Generelt ved lidelser og smerter relateret til nervesystemet kan tilskud af methylcobalamin i mange tilfælde gavne, idet denne form af B12 optages bedst af nervecellerne. Undersøgelser har blandt andet vist, at methylcobalamin har forbedret overførslen af nervesignaler hos personer med diabetisk neuropati, ligesom det har været i stand til at nedsætte nervesmerter, blandt andet hos personer med trigeminusneuralgi.

Sugetabletter lige så effektive som injektioner
En del forskning har vist, at en daglig dosis B12 i form af sugetabletter med mindst 1000 µg vitamin er i stand til at opretholde et normalt niveau af B12 i blodet, også hos dem der af forskellige årsager ikke er i stand til at optage det fra tarmen. Med denne metode omgås fordøjelseskanalen også, idet B12-vitaminet optages gennem mundslimhinden og trænger ud i blodet via såkaldt passiv diffusion. Mange af disse tabletter vil også kunne anvendes af vegetarer og veganere.

Da B-vitaminer samarbejder i kroppen, kan det være en god idé at supplere B12 med et multivitamintilskud der rummer hele B-komplekset på i alt otte B-vitaminer.
Grænseværdien for B12-mangel ligger ved 150 pmol/l. Et optimalt niveau i blodet anses for at være omkring 400-450 pmol/l, ifølge Scleroseforeningen.

Historie
Vitamin B12 blev først isoleret og krystalliseret af biokemikeren Karl Folkers efter Anden Verdenskrig. Det var i øvrigt også Karl Folkers, der opdagede coenzym Q10s kemiske struktur. B12 blev oprindeligt kaldt cyanocobalamin, indtil det blev opdaget, at cyan-delen af denne forbindelse ikke hørte til selve vitaminet og at det var det gule adenosylcobalamin og det røde methylcobalamin der var de biologisk, aktive former. Begge fungerer som coenzymer i kroppen.

Refs.
Stabler SP, et al. Vitamin B12 deficiency as a worldwide problem. Annu Rev Nutr. 2004;24:299-326.
Tucker KL, et al. Plasma vitamin B-12 concentrations relate to intake source in the Framingham Offspring study. Am J Clin Nutr. 2000;71(2):514-22.
Oh R, et al. Vitamin B12 deficiency. Am Fam Physician. 2003;67(5):979-86.
Reynolds E. Vitamin B12, folic acid, and the nervous system. Lancet Neurol. 2006;5(11):949-60.
Chan CQH, et al. Oral Vitamin B12 Replacement for the Treatment of Pernicious Anemia. Front Med (Lausanne)2016;3:38.
Sharabi A, et al. Replacement therapy for vitamin B12 deficiency: comparison between the sublingual and oral route. Br J Clin Pharmacol. 2003;56(6):635-8.
Zhang M, et al. Methylcobalamin: A Potential Vitamin of Pain Killer. Neural Plast. 2013;2013:424651.
Shipton MJ, et al. Vitamin B12 deficiency – A 21st century perspective. Clin Med (Lond). 2015;15(2):145-50.

Klik her for at søge mere information om aktivt B12-vitamin

Tre tilskud mod Post-traumatisk stress

Udgivet d. 28. oktober 2016

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Reaktioner på voldsomme traumatiske begivenheder kan forsvinde efter nogen tid, men ikke sjældent lever nogle med invaliderende, psykiske følgevirkninger i årevis. Støtte og psykologhjælp hjælper, og derudover findes der en række kosttilskud som erfaringsvis hjælper, og hvoraf nogle også er undersøgt i videnskabelige undersøgelser med god effekt. Det seneste eksempel på dette er, at omega-3 fedtsyren EPA har reduceret symptomer hos personer med lidelsen post-traumatisk stress (PTSD).

I det aktuelle forskningseksempel gav en gruppe japanske forskere ledet af Dr. Yutaka Matsuoka omega-3 fedtsyrer til en gruppe patienter med alvorlige fysiske kvæstelser og PTSD-symptomer, omend de fleste ikke var af alvorlig karakter. Der deltog 110 patienter i undersøgelsen. I 12 uger fik ca. halvdelen af patienterne en daglig portion af omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe, der fik en blanding af planteolier med kun 3% fiskeolie (omega 3).

Virkninger af EPA
Ved at sammenholde blodprøver med en standardiseret såkaldt CAPS-skala til vurdering af graden af PTSD kunne undersøgelsen vise, at hos gruppen der havde fået omega-3, var optagelsen god. Det fremgik også, at EPA, men ikke DHA, bedrede PTSD-symptomerne og at mængden af omega-6 fedtsyren archidonsyre faldt. Disse resultater var statistisk sikre. I placebogruppen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem forandringer i kroppens fedtsyreniveau og deres CAPS-score.

Undersøgelser har vist, at PTSD-patienter har tegn på forhøjet inflammation i kroppen, som EPA kan reducere. Desuden har forskningen også vist, at høje doser EPA kan mindre depression.

EPA findes i størst mængde i fiskeolie.

Selentilskud
EPA fra fiskeolie er imidlertid ikke den eneste type tilskud, der har vist en god effekt på PTSD. Også sporstoffet selen er blevet videnskabeligt undersøgt mod lidelsen. En lettisk doktorafhandling af Vladimir Voicehovskis fra 2012 omhandler et placebokontrolleret studie med krigsveteraner som fik 200 mikrogram selen dagligt, hvilket er en relativt høj dosering, men det var den dosering, som blev vurderet optimal. Deltagerne i forskningsprojektet kan som udgangspunkt have haft lave niveauer i kroppen, da Letland hører til blandt Europas mange selenfattige områder.

Voicehovskis skriver i konklusionen, at der er pålidelig sammenhæng mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress. Selen som antioxidanttilskud under en mission kan reducere parametre for oxidativ stress. Selen i form af antioxidanttilskud under en mission kan minimere forekomsten PTSD og symptomernes sværhedsgrad.

Melatonintilskud
Forskning tyder på, at når kroppens natlige produktion af hormonet melatonin forstyrres de første 48 timer efter et traume, stiger personens risiko for PTSD. Tilskud af melatonin før sengetid kan understøtte et sundt søvnmønster, hukommelsen og andre funktioner i kroppen, hvilket kan minimere sværhedsgraden af PTSD. University of Maryland angiver en dosering mellem 1 – 6 mg.

Den mest anvendte dosering af melatonin er 3 mg før sengetid.

Kort om PTSD
PTSD kan opstå hos personer der har overlevet eller været vidne til naturkatastrofer, ulykker eller terroristangreb, været udsat for sexuelle overgreb og ikke mindst hos personer i højrisiko-jobs som politimand, brandmand og soldat samt hos personer med psykiske lidelser. PTSD kan opstå kort eller længere tid efter hændelsen. Eksempler på PTSD-symptomer er ubehagelige minder om den traumatiske begivenhed, mareridt, en følelse af adskilthed fra familie og venner, konstant på vagt over for mulig fare, irritabel, vred, depressiv, manglende håb, evt. skyldfølelse, koncentrationsbesvær, hurtig puls, forhøjet blodtryk, hovedpine og søvnproblemer.
Uden behandling kan tilstanden forværres.

Kilde: University of Maryland

Refs.
Matsuoka YJ, et al. Change in blood levels of eicosapentaenoic acid and posttraumatic stress symptom: A secondary analysis of data from a placebo-controlled trial of omega3 supplements. J Affect Disord. 2016;205:289-91.

Voicehovskis V: Posttraumatic Stress Disorder and Oxidative Stress Parameters Assessment and Correction by means of Antioxidants in Contingent of International Operations. PhD Dissertation 2012.

McFarlane AC, et al. The relationship between urinary melatonin metabolite excretion and posttraumatic symptoms following traumatic injury. J Affect Disord. 2010;127(1-3):365-9.

Klik her for at søge mere information om nyttige stoffer mod PTSD

D-vitamin forebygger ADHD og astma hos børn

Udgivet d. 12. oktober 2016

Børn hvis mødre har har fået tilstrækkeligt D-vitamin under graviditeten føder sundere børn.

Der forskes stadig på livet løs i effekter af D-vitamin mod en lang række helbredsproblemer. Senest har danske forskere under ledelse af Mats Mossin lavet en undersøgelse, der har vist en mulig sammenhæng mellem et lavt indhold af D-vitamin i navlesnorsblod og en høj risiko for at barnet udvikler ADHD.
En anden gruppe forskere har tilsvarende vist, at D-vitamin i fosterperioden beskytter banet mod astma og luftvejsinfektioner.

Faktisk viste den danske undersøgelse, som blev offentliggjort i Australien & New Zealand Journal of Psychiatry, at risikoen for at barnet vil udvikle ADHD falder med 11% hver gang indholdet af D-vitamin i blodet øges med 10 nmol/l.

I undersøgelsen anvendte forskerne data fra 1233 navlestrengsblodprøver sammenholdt med oplysninger fra et spørgeskema i alderen 2½ år, hvorfra det er muligt spore symptomer på begyndende ADHD selv om det endnu ikke er muligt at stille diagnosen så tidligt.

Undersøgelsen viste en klar tendens. De mødre der havde et D-vitamin niveau over gennesnittet, havde også børn med en lavere ADHD score.

Undersøgelsen giver ikke nogen forklaring på, hvordan D-vitamin måtte beskytte mod ADHD. Men andre undersøgelser har vist, at D-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernens tidlige udvikling.

Det er kun ikke-aktiveret D-vitamin, der passerer moderkagen. Fosteret aktiverer selv D-vitamin fra moderen i sin lever og nyrer. Når barnet er født og ammes får det kun beskedne mængder D-vitamin fra modermælken, og det er normalt utilstrækkeligt til at dække spædbarnets behov.

D-vitamin og børneastma
En international forskergruppe under ledelse af Haixia Feng har undersøgt sammenhængen mellem mængden af D-vitamin i navlesnorsblod eller moderens veneblod og barnets risiko for at udvikle astma og luftvejsinfektioner.

Forskerne konkluderer, at fostre med en øget tilførsel af D-vitamin opnår en nedsat risiko for at udvikle astma og vejrtrækningsproblemer i barndommen. Disse forskningsresultater er iøvrigt overensstemmelse med andre resultater med D-vitamintilskud under graviditeten.

Astma er den mest almindelige kroniske sygdom hos børn globalt, og forekomsten er størst i vestlige, industrialiserede lande.

Refs.
Mossin MH, et al. Inverse associations between cord vitamin D and attention deficit hyperactivity disorder symptoms: A child cohort study. Aust N Z J Psychiatry. 2016. E-pub. ahead of print.
Feng H, et al. In utero exposure to 25(OH) D and risk of childhood asthma, wheeze and respiratory tract infections: a meta-analysis of birth cohort studies. J Allergy Clin Immunol. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om D-vitamintilskud.

Nedsæt atopisk eksem med D-vitamin

Udgivet d. 9. september 2016

Atopisk eksem giver udslæt med en nærmest utålelig kløe.

To Sydkoreanske forskere har for nylig gennemgået en række videnskabelige studier angående D-vitamins effekt på atopisk eksem og konkluderer, at vitaminet faktisk har en mulig betydende rolle i at lindre denne sygdom. Det er vigtig information, ikke mindst fordi atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark, og fordi den ikke kan kureres, men kun lindres. Også fiskeolie og E-vitamin kan i den forbindelse være nyttige tilskud.

Atopisk eksem kaldes også astmaeksem og børneeksem. Voskne kan også lide af sygdommen, men hos ca. 60 procent forsvinder symptomerne inden puberteten. Ved atopisk eksem er der en kløende inflammation i huden. Huden er tør og inficeres let. Udslættet ses fortrinsvis i bøjefurer. Personerne har et forhøjet niveau af antistoffer af typen IgE. Sygdommen findes hos 15-20 procent af alle børn og unge, og hyppigheden er steget betydeligt i løbet af de sidste 30 år. Symptomerne behandles konventionelt med fugtighedscreme og binyrebarkhormoner.

Årsager
Man mener, at atopisk eksem skyldes ændring i vores miljø og livsstil. Et eksempel herpå har vi fra tiden før og efter Berlinmurens fald. I tiden umiddelbart før murens fald var kun fem procent af den østtyske befolkning ramt af allergi, hvorimod det tilsvarende antal var 25 procent i den vesttyske befolkning. Ti år efter genforeningen var både boligforhold og fødevaresikkerhed i Østtyskland væsentligt forbedret, men til gengæld var antallet af allergikere femdoblet, således at 25 procent af østtyskerne nu også havde allergi. Det kunne tyde på, at der er noget om den såkaldte hygiejneteori som kort går ud på, at hos børn der vokser op i et miljø, hvor de udsættes for allergener, bliver deres immunsystem mere tilbøjeligt til at tolerere disse allergener, mens børn der vokser op i moderne og mere rene omgivelser er mere tilbøjelige til at udvikle allergi, når de på et senere tidspunkt udsættes for disse allergener.

Selv om denne teori virker troværdig, findes der intet bevis for, at en dårlig hygiejne giver lavere forekomst af allergi.

Vi ved at forskydninger i balancen mellem hvide blodlegemer af typerne Th1 og Th2 medvirker til udvikling af atopisk eksem. Den tørre hud medfører desuden lokale angreb af bakterier som forværrer symptomerne.

Visse kosttilskud hjælper
Kostundersøgelser har vist, at tilskud af omega-3 fedtsyrer, vitamin D og vitamin E kan mindske symptomerne fra atopisk eksem. Hvad angår D-vitamin er der voksende dokumentation fra epidemiologiske og kliniske undersøgelser som tyder på, at D-vitaminmangel kan være en af årsagerne til atopisk eksem. Vi ved for eksempel også, at i områder hvor folk er mindre udsat for UVB-stråling fra sollys, er der en højere forekomst af atopisk eksem. I sådanne områder har D-vitamintilskud i vinterhalvåret haft en gunstig virkning på børn med atopisk eksem.

Laboratorieundersøgelser tyder endvidere på, at vitamin D3 stimulerer aktivering af gener ansvarlige for dannelse af antibakterielle peptider, såsom cathelicidin og beta-defensin, som er med til at forebygge hudinfektioner og dannelse af proteiner, såsom filaggrin, som er nødvendig for hudens yderste lag, hornlaget.

D-vitamin og forebyggelse af sygdom
D-vitamin fungerer som et aktivt steroidhormon i kroppen. Traditionelt er D-vitamin mest kendt for dets rolle i omsætningen af calcium og fosfor og dermed for knogler og tænders sundhed, men forskning har også dokumenteret, at vitaminet spiller en vigtig rolle inden for områder som hjerte og kredsløb, tumordannelse, infektioner, autoimmune sygdomme samt allergiske sygdomme.

Refs.
Gaeun K, Ji-Hyun B. Vitamin D and atopic dermatitis: A systemic rewiew and meta-analysis. Nutrition. 2016;32(9):913-20.
Lægehåndbogen
Patienthåndbogen

Selen mod Alzheimers?

Udgivet d. 19. august 2016

Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom og årsag til knap to ud af tre tilfælde af demens hos ældre. Selv om vi ved meget om sygdommen, findes der endnu ingen helbredelse for den, men spormineralet selen har udvist nogle lovende egenskaber mod sygdommen.

Der findes flere forskellige behandlingsstrategier mod den frygtede Alzheimers syge, men til dato har ingen af dem vist at være særlig effektive. Forskerne er dog begyndt at se på sporstoffet selen som en ny mulighed.

Alzheimers syge er en neurodegenerativ sygdom, som forårsager dårlig hukommelse, demens og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Man ved, at udviklingen af Alzheimers syge involverer en lang række biokemiske processer i hjernen, og der findes adskillige behandlingsstrategier, som sigter efter at regulere disse processer, men indtil videre har ingen af dem vist at være særlig effektive.

Skandinaver mangler selen
Som noget nyt er videnskaben begyndt at se nærmere på, om sporstoffet selen eventuelt kan anvendes. Man ved, at skandinaver har et relativt lavt selenindhold i kroppen sammenlignet med andre befolkninger. Samtidig har forskerne observeret, at selen indvirker på forskellige dele af hjernen og måske derfor kan anvendes i forebyggelse og behandling af Alzheimers syge.

Antioxidant-egenskaber
Selen indbygges i selenoproteinet glutathionperoxidase, der har antioxidant-egenskaber og derved beskytter mikrotubulli i nervecellerne. Mikrotubulli er en slags mikroskopiske, hule rørstrukturer i nervecellerne, som blandt andet er involveret i transport af stoffer samt celledeling. Forstyrrelser i disse mikrotubulli kan fremme udviklingen af Alzheimers syge.

Forebygger mentalt forfald
Glutathionperoxidase er kun et af omtrent 25-30 forskellige selenoproteiner, som afhænger af selen. Et andet er selenoprotein P (SePP), som synes at være af særlig betydning for hjernen og dens nerveceller. SePP indeholder 10 gange mere selen end glutathionperoxidase. I laboratorieforsøg har SePP vist at kunne hæmme dannelsen af den såkaldte amyloide plak, som er et af de karakteristiske træk ved Alzheimers syge. Amyloid består af særlige kæder af aminosyrer (peptider), og denne amyloide plak kan forårsage oxidativ stress og mikroinflammation i hjernen. Undersøgelser udført på mennesker har da også peget på en mulig sammenhæng imellem lavt selenniveau og udvikling af mentalt forfald.

Beskytter hukommelsen
Endelig har forsøg vist, at selen kan mindske fosforylering af tau, som er et protein, der findes inde i hjernenerverne. Fosforylering vil sige, at der tilføjes en fosfat, og hvis denne fosfat-tilførsel bliver for voldsom, bliver tau-proteinet uopløseligt, hvilket kan hæmme hukommelsen og give inflammation. Selen forebygger således denne protein-sammenfiltring, som man ser hos personer med Alzheimers syge.

Det er for tidligt at sige, om selen-tilskud kan anvendes forebyggende og terapeutisk ved Alzheimers syge. Dog er der meget, der tyder på, at stoffet spiller en biokemisk rolle ved at hæmme nogle af de processer, som man ved kan føre til udviklingen af Alzheimer syge, og det i forvejen er et næringsstof, som skandinaver har relativt lavt indhold af i kroppen, giver det god mening at se nærmere på de virkningsmekanismer, som ser ud til at være relevante.

Kilder
Aaseth J, et al. Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals 2016. E-pub ahead of print.

Klik her for at læse mere om forebyggelse og behandling med selen.

Tilstrækkeligt selen kræver tilskud

Udgivet d. 13. juli 2016

En dansk undersøgelse har med al tydelighed demonstreret vanskeligheden ved at opnå et tilstrækkeligt selenniveau i blodet fra kosten alene.

Danskernes indtag af det livsvigtige spormineral selen fra kosten er lavere end det niveau som antages at give den bedste beskyttelse mod en række kroniske sygdomme, herunder visse kræftformer. På den baggrund blev der i 2010 påbegyndt et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, DTU og Kræftens bekæmpelse. Formålet var at undersøge, om et øget indtagelse af selenholdige fisk og skaldyr kunne reducere kræft hos danskerne.

I undersøgelsen som varede i 26 uger indgik 102 raske mænd og kvinder mellem 48-76 år. De var alle ikke-rygere, havde et lavt alkoholforbrug, spiste ikke kosttilskud og deres indtagelse af fisk og skaldyr var under 300 g om ugen. De blev inddelt i to sammenlignelige grupper, hvor halvdelen fik 1000 g fisk og skaldyr om ugen svarende til cirka 50 µg selen om dagen, og den anden halvdel skulle fortsætte med deres sædvanlige kost og fungerede som kontrolgruppe.

De blodprøver der blev taget i forbindelse med undersøgelsen viste, at selv om gruppen der spiste fisk og skaldyr i mængder, der var mere end syv gange højere end gennemsnittet i Danmark og gav en statistisk sikker forøgelse af selenindholdet i plasma og blod, så var den lavere end forskerne havde forventet og ikke høj nok til at nå det estimerede kræfthæmmende niveau.

Om selen
Danskernes gennesnitlige selenindhold i blodet er mellem 90 – 100 ng/ml. Det svarer til en selenindtagelse på 40 – 50 µg om dagen. For at nå op på et niveau, hvor selen får de ønskede kræfthæmmende virkninger, skal indholdet i blod og plasma ligge mellem 120 – 160 ng/ml.

Sporstoffet selen har vigtige stofskiftefunktioner i kroppen. Det er samtidig en betydende antioxidant og har inflammationshæmmende egenskaber. Selen udøver sine forskellige virkninger ved at indgå i en række såkaldte selenoproteiner. Ved en for lav selenindtagelse bliver de mest kritiske selenoproteiner – forkortet Gpx og SelP – ikke mættet med selen og vil derfor ikke fungere optimalt. Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at selen beskytter mod kræft i prostata, tyktarm og lunger samt brystkræft hos kvinder.

Selen fra fødevarer
Voksne danskeres gennemsnitlige indtag af fisk er 130 g om ugen. Fisk og skaldyr er generelt en vigtig kostkilde til selen i et land som Danmark, hvor landbrugsjorden er relativt selenfattig, selv om optageligheden af selen fra disse kilder er lavere end fra andre potentielt selenrige fødevarer som for eksempel hvidløg, nødder, bønner, ølgær og fuldkornprodukter. Indholdet af selen i disse fødevarer svinger også meget alt efter selenindholdet i den jord, de har vokset i. Hvede dyrket i midtvesten i USA indeholder således langt mere selen end hvede dyrket i Danmark.

Fisk og skaldyr
I Danmark er fisk og skaldyr som muslinger og østers vores rigeste kilde til selen, men optageligheden er relativt lav (56-88%) ligesom indholdet af selen herfra kan variere meget. En faktor der kan spille ind er, at miljøgiften kviksølv binder selen og hæmmer derved dets tilgængelighed i kroppen. Disse miljøgifte, herunder dioxin, samt mulig smitte med vira er med til at begrænse folks lyst til at spise ugentlige store doser fisk og skaldyr. Kød er dog også en vigtig selenkilde.

Selengær overlegent
Forskellige selenkilder fra kosttilskud har også en meget forskellig optagelighed. Organisk bundet selen fra selengær har i undersøgelser vist den højeste og mest stabile optagelighed. En undersøgelsen med 100 µg selengær dagligt gav således et selenindhold i plasma på 165 ng/ml, hvilket ikke realistisk opnås med en kost rig på fisk og skaldyr.

Priser
Vi bør helt sikkert spise mere fisk i Danmark, men et kilo om ugen er urealistisk for de fleste. Endnu en ting der gør det svært for fiskemåltidene at konkurrere med en daglig selentablet er prisen. Et aspekt som den ovennævnte undersøgelse ikke adresserer er prisen på fisk og skaldyr. Prisen kan svinge, men alt efter hvilken slags fisk man vælger, ligger prisen på et kg fisk fra ca. 50,- til 250,- kr. Muslinger: 75,- kr. kiloet og 12 stk østers fra 250 – 400 kr alt efter størrelse. Hvis man overvejende spiser fisk og skaldyr for deres indhold af selen, er det et særdeles dyrt selentilskud.

Refs.

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.
Ravn-Haren G, et al. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolizing enzymes in healthy volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br. J. Nutr. 2008;99:1190-98

Klik her for at søge mere information om selen

Mere D giver mindre C

Udgivet d. 30. juni 2016

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hvor D står for D-vitamin og C står for cancer eller kræft. Det er forskere fra University of California der i en artikel udgivet i tidsskriftet PLOS ONE konkluderer, at D-vitamin-koncentrationer i blodet på 40 ng/ml og derover er knyttet til en betydelig nedsat risiko for udvikling af såkaldt invasiv kræft generelt.

Dette forskningsresultat er et væsentligt indspark i debatten, om vi via en sund og varieret kost kan spise os til tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer. Det er under alle omstændigheder ikke realistisk at nå op på 40 ng/ml D-vitamin i blodet via kosten alene.

Med invasiv kræft forstås kræft der vokser ind i det omgivende væv. Det vil sige ondartede kræftformer. Den grænseværdi på 40 nanogram pr milliliter som forskerne angiver svarer til 100 nanomol pr liter (nmol/l). Denne værdi af D-vitamin i blodet kan vi igen sætte i relation til Sundhedsstyrelsens grænseværdier for D-vitamin som er:

<12 nmol/l: Svær mangel

12-25 nmol/l: Mangel

25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt

>50 nmol/l: Tilstrækkeligt

75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

Ud fra Sundhedsstyrelsens grænseværdier kan vi se, at et indhold på 50 nmol/l i blodet anses for tilstrækkeligt, men på baggrund af denne nye undersøgelse er dette niveau ikke højt nok til at nedsætte den kræftrisiko, der her er tale om.

Gammel mistanke
Sammenhængen mellem D-vitaminmangel og visse kræftformer har været studeret i mere end 35 år. I 1980 udgav en af forskerne i den aktuelle undersøgelse, Dr. Cedric Garland, der i dag er adjungeret professor ved San Diego School of Medicine og hans bror Frank Garland som de første en artikel i International Journal of Epidemiology, hvor de bemærkede, at befolkninger der lever på højere breddegrader (med mindre tilgængelig sollys) var mere tilbøjelige til at mangle vitamin D og samtidig havde flere tilfælde af kræft i tyktarmen. I efterfølgende undersøgelser fandt andre forskere flere sammenhænge mellem D-vitaminmangel og eksempelvis brystkræft, lungekræft og blærekræft.

Med denne nye undersøgelse har forskerne forsøgt at bestemme, hvor stor mængden af D-vitamin i blodet skal være for at nedsætte risikoen for kræft. Forskerne kombinerede data fra to tidligere undersøgelser. En randomiseret klinisk undersøgelse med 1.169 kvinder og en prospektiv kohorte undersøgelse med 1.135 kvinder. Ud fra disse undersøgelser kunne forskerne – efter at have justeret for alder, BMI, rygning og tilskud af calcium – kombinere indholdet D-vitamin i blodet med tilfælde af kræft.

Meget relevant for danskere
Kvinder med et indhold af D-vitamin i blodet på 40 ng/ml (100 nmol/l) havde en 67% lavere risiko for at udvikle kræft end kvinder med halvt så meget og derunder.

Ifølge videnskab.dk har flere undersøgelser vist, at omkring halvdelen af den danske befolkning ikke har tilstrækkeligt D-vitamin i blodet eller ligefrem lider af mangel på D-vitamin.

Forskerne slutter deres artikel med at skrive, at ”primær forebyggelse af kræft frem for udelukkende at udvide tidlig diagnosticering eller forbedre behandlingen, vil være afgørende for at vende den nuværende opadgående forekomst af kræft globalt; denne analyse peger på, at en forbedret D-vitamin-status er et vigtigt forebyggende værktøj”.

Ref.
McDonnell SL, et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentrations ≥40 ng/ml Are Associated with >65% Lower Cancer Risk: Pooled Analysis of Randomized Trial and Prospective Cohort Study. PLoS One. 2016;11(4):e0152441.

Klik her for at søge mere information om tilskud af D-vitamin

Børn med migræne mangler vitaminer

Udgivet d. 16. juni 2016

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

En stor procentdel af børn og unge med migræne synes at lide af en mindre, men muligvis betydende mangel på D-vitamin, vitamin B2 og det vitaminlignende stof coenzym Q10. Denne konklusion kommer fra Dr. Suzanne Hagler og hendes forskerkolleger, der arbejder på et børnehospital i Cincinnati og som præsenterede nyheden på en hovedpinekongres i San Diego den 10. juni.

De fleste deltagere i forskernes undersøgelse fik forebyggende migræne-medicin og nogle få fik vitamintilskud, så forskerne kunne ikke ud fra det foreliggende materiale konkludere med sikkerhed, at tilskud af disse stoffer vil hjælpe mod migræneanfald. Tidligere forskning med tilskud af disse stoffer har vist modstridende resultater, skriver de. Der er derfor behov for yderligere forskning på området, konkluderer forskerne.

Dr. Haglers undersøgelse fik sine informationer fra en database over patienter med migræne, som havde fået taget blodprøver hvorfra indholdet af D-vitamin, riboflavin (vitamin B2), coenzym Q10 og folat (vitamin B9) var blevet målt.

Forskerne fandt, at der var flere piger og unge kvinder end drenge og unge mænd der havde mangel på coenzym Q10 ved undersøgelsens start. Drenge og unge mænd var mere tilbøjelige til at have D-vitaminmangel. Det var uklart, om der var folatmangel. Patienter med kronisk migræne var mere tilbøjelige til at mangle coenzym Q10 og riboflavin end dem med såkaldt episodisk migræne.

Tidligere forskning
Både Q10 og riboflavin indgår i kroppens energistofskifte og har i en række tidligere videnskabelige studier vist sig effektive i behandlingen af migræne.
Et lille, kontrolleret studie fra 1998 med 55 migrænepatienter der i tre måneder fik høje doser af riboflavin på 400 mg dagligt, hvilket langt overstiger ADT, viste, at over halvdelen af deltagerne opnåede mere end en 50% forbedring af deres symptomer. Studiet viste samtidig, at denne dosering generalt blev tålt godt.

Stoffet Q10 skiller sig ud som det vitamin / vitaminlignende stof, der tidligere er lavet mest migræneforskning med.

I 2002 udkom et åbent studie i tidsskriftet Cephalalgia med 32 patienter (26 kvinder og 6 mænd) der led af anfaldsvis migræne med og uden aura. De fik 150 mg Q10 dagligt. Efter tre måneders behandling havde 61% af deltagerne mere end 50% færre anfald.

I 2005 udkom et dobbeltblindet studie i tidsskriftet Neurology med 42 migrænepatienter, som viste, at tre måneders behandling med 100 mg Q10 tre gange dagligt var bedre end placebo (snydepræparater) med hensyn til hyppghed af anfald, dage med hovedpine og kvalme og hvor godt præparaterne tåltes.
47,6% af patienterne der fik Q10 havde mere end 50% færre anfald mod tilsvarende 14,4 % hos de forsøgsdeltagere, der fik placebo. Forskerne konkluderer på denne baggrund, at Q10 er effektivt og tåles godt.

I 2007 udkom et studie i tidsskriftet Headache, hvor forskerne havde ønsket at undersøge forekomsten af Q10-mangel hos patienter med migræne og den potentielle effekt af Q10-tilskud. 1550 patienter fik målt indholdet af Q10 i blodet. Målingerne viste, at omkring en tredjedel af børn og unge med migræne havde decideret mangel på Q10 eller at de lå lavere end normalen.

Ved at give tilskud af Q10 i en periode på tre måneder blev hyppigheden af anfald reduceret med 35%, hvorfor forskerne konkluderer, at det er muligt at opnå hvad der kaldes en klinisk forbedring af migræne med Q10.

Endelig udkom der i 2011 et dobbeltblindet studie med 120 børn og unge med migræne, som viste, at de der fik 100 mg Q10 dagligt oplevede en statistisk sikker forbedring af anfaldshyppighed, -sværhedsgrad og -varighed i løbet af en fire ugers behandling med Q10.

Kort om migræne
Migræne er en særlig ubehagelig form for hovedpine, som kan ramme alle aldersklasser. Ifølge den amerikanske migræneforening AMF lider 6% af alle børn og mere end en fjerdedel af teenagere mellem 15 og 17 år af migræne.

Et anfald kan indledes af syns- og føleforstyrrelser m.v. kaldet aura og mærkes i den ene side af hovedet som en dunkende hovedpine, som hos nogle kan være invaliderende. Ofte er migrænen ledsaget af kvalme og/eller opkastninger. Et anfald kan vare fra få timer til flere dage. Symptomerne kan forværres af lys, lyde, lugte, motion eller anden fysisk aktivitet.

Årsagen til migræne er ikke kendt, men man ved, at det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne der får anfaldene til at starte og stoppe. Selve smerterne skyldes formentlig en udvidelse af blodkarrene.

Refs.
ScienceDaily 10.06.2016
Schoenen J, et al. Effectiveness of high-dose riboflavin in migraine prophylaxis. A randomized controlled trial. Neurology. 1998;50(2):466-70.
Rozen TD, et al. Open label trial of coenzyme Q10 as a migraine preventive. Cephalgia 2002;22(2):137-41.
Sándor PS, et al. Efficacy of coenzyme Q10 in migraine prophylaxis: a randomized controlled trial. Neurology 2005;64(4):713-5.
Hershey AD, et al. Coenzyme Q10 deficiency and response to supplementation in pediatric and adolescent migraine. Headache 2007;47(1):73-80.
Slater SK, et al. A randomized, double-blinded, placebo-controlled, crossover, add-on study of CoEnzyme Q10 in the prevention of pediatric and adolescent migraine. Cephalgia 2011;31(8):897-905.

Klik her for at søge mere information om Q10 og migræne!