Tre vigtige kosttilskud

Pixabay_tablets

Nogle kosttilskud er svære at komme udenom. Selv om man forsøger at leve sundt og fornuftigt har nogle tilskud klare, dokumenterede fordele for helbredet og dermed livskvaliteten.

De vigtigste kosttilskud man kan tage, vil altid være dem, der indeholder de næringsstoffer, man mangler mest, og det er naturligvis individuelt. Et liv med en sund og alsidig kost og regelmæssig motion medfører et mindre behov for kosttilskud end et liv, hvor kosten ikke altid er super sund, og hvor man ikke motionerer regelmæssigt. Uanset livsstil er der dog tre tilskud, som stort set alle danskere vil have gavn af.

1. D-vitamin
Dette fedtopløselige vitamin ligger øverst på listen fordi undersøgelser gang på gang viser, at en stor andel af danskere mangler dette vitamin enten i perioder eller hele året. Tal mellem 50-70 pct. af befolkningen har været nævnt i den forbindelse.

Da Danmark ligger for højt mod nord til, at vi kan danne D-vitamin fra sollys hele året, og da vi kun i mindre grad får D-vitamin fra vores kost – det findes priḿært i fede fisk og i mindre mængde i kød, mælk og æg – bliver D-vitamintilskud en oplagt måde at løse det problem på. Tilskud med D3-vitamin giver den bedste optagelighed.

Konsekvenserne af mangel på D-vitamin er omfattende. Uden tilstrækkeligt D-vitamin øges risikoen for træthed, muskelsvækkelse, smerter, depressive tanker, knogleskørhed, knoglebrud, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk, immunsvækkelse og lang række mindre dokumenterede helbredsproblemer og i det hele taget en højere risiko for at dø af mange årsager.

Hvor meget?
Mængden af sol og D-vitamin i kosten samt evnen til at optage fedt fra tarmen afgør, hvor meget D-vitamin vi får, og det er blodets indhold af D-vitamin, der er det bedste mål for, hvor meget D-vitamin vi bør supplere med.

Mange vil kunne undgå mangel ved at tage et dagligt tilskud på 20 µg vitamin D3 dagligt, eventuelt mere, men det er individuelt.

2. Fiskeolie
Fiskeolie med sit høje indhold af omega 3-fedtsyrer er også et meget vigtigt tilskud for folkesundheden. Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er livsvigtige lige som vitaminer. De er nødvendige, fordi de via påvirkning af en række hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner både forebygger inflammation og kurerer eksisterende inflammation i kroppen.

Meget tyder på, at vi mennesker har udviklet os på en kost, der indeholdt langt flere omega 3 fedtsyrer end vi får i dag – muligvis har vores forfædre spist nogenlunde lige store mængder omega-6 og -3. I dag er forholdet mellem disse to typer essentielle fedtsyrer i vestlig kost omkring 15:1. Så meget omega 6 i forhold til omega 3 i kosten får den konsekvens, at det fremmer udvikling af mange sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme, cancer og inflammatoriske og autoimmune sygdomme som for eksempel gigt. Omega 6 findes overvejende i planteolier og er skjult i en masse fødevarer. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (gammalinolensyre), som faktisk hæmmer inflammation.

Ved at indtage mere omega 3 i kosten fra fisk eller kosttilskud, ændres kroppens balance af forskellige prostaglandiner, hvorved graden af inflammation i kroppen og dermed sygdomsrisiko nedsættes. I en videnskabelig undersøgelse hvor man så på forebyggelse af hjertekarsygdom blev et forhold mellem omega-6 og -3 på 4:1 forbundet med et 70% fald i den totale dødelighed. Ved kræft i endetarmen havde et forhold på 4:1 ingen effekt, hvorimod et forhold på 2,5:1 hæmmede antallet af celledelinger. En lavt omega 6:3-forhold er også forbundet med en nedsat risiko hos kvinder for at udvikle brystkræft. Et forhold på 2-3:1 hæmmer inflammation hos patienter med leddegigt, og et forhold på 5:1 gavner patienter med astma, hvorimod et forhold på 10:1 forværrer astmaen.

Fiskeolie til børn
Ikke mindst børn har brug for en god omega 6/omega 3- balance. Omega-3 fedtsyrer har vist sig at have en positiv effekt på hjernens indhold af to vigtige nervesignalstoffer, nemlig serotonin, der menes at have betydning for humøret, og stoffet dopamin, som har betydning for eksempelvis indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. Forskning tyder på, at omega-3 fedtsyren EPA kan hjælpe børn med en ADHD-diagnose.

Hvor meget?
Det kan være svært at vurdere, hvilke fedtsyrer vi får fra kosten i hvilke mængder. Man kan tage udgangspunkt i, hvor meget fisk man spiser om ugen og hvilke fisk. Jo mindre fisk man spiser desto større behov for tilskud af fiskeolie. Dambrugsfisk er ikke rige på omega-3. Inflammation, der giver symptomer, kræver sædvanligvis mindst 4 g fiskeolie dagligt. Mange tager 2 g fiskeolie dagligt. Husk at det kun er en del af fiskeolien, der er omega-3. Billige fiskeolieprodukter indeholder sædvanligvis mindre omega-3 end dyre præparater.

3. Coenzym Q10
Coenzym Q10 hedder også ubiquinon og indgår som en nødvendig del af kroppens energiproduktion. Stoffet adskiller sig lidt fra de to foregående ved, at personer under 40 år normalt ikke har brug for tilskud. Til gengæld vil stort set alle midaldrende og ældre drage nytte af et dagligt tilskud. Ved eksempelvis hjertesygdom kan tilskud af Q10 ligefrem betyde forskellen mellem liv og død.

Kroppen producerer selv Q10. I starten af 20erne topper produktionen, hvorefter den langsomt falder resten af livet. Ældre mennesker har derfor kun omkring den halve mængde Q10 til rådighed i forhold til deres ungdom, med mindre de tager et tilskud.
Personer, der af forskellige årsager mangler Q10 og dermed mangler energi, oplever et markant løft i deres energiniveu efter få ugers tilskud med Q10 af høj kvalitet. Da Q10 er et sværtoptageligt stof, er kvaliteten af Q10-produktet altafgørende, og der kan være meget stor forskel på optageligheden af forskellige Q10-produkter. Vælg et produkt med dokumentation for optagelighed.

Hvor meget?
Vores behov for Q10 er individuelt. Raske voksne kan have gavn af 30 – 60 mg dagligt. Ældre personer bør tage 100 mg dagligt. Personer i terapeutisk behandling får op til 300 mg daglig fordelt over dagen og altid til et måltid, idet Q10 bedst optages sammen med et fedtstof.

Andre tilskud
Uden at der er tale om, at tilskud skal erstatte sund kost, vil mange også have gavn af en daglig multivitamin af god kvalitet. Tilskud af selen er generelt vigtigt for danskere, idet vores landbrugsjord er selenfattig, og kroppens selenafhængige proteiner er yderst vigtige for vores helbred. Magnesium vil også gavne mange, især dem der ikke altid får spist den anbefalede mængde frugt og grønt hver dag. Zink er et flygtigt mineral i kroppen, idet vi ikke har et lager af det. Der kan være tilstrækkeligt den ene dag og for lidt den næste. Et mindre, dagligt zinktilskud kan optimere mange af kroppens enzymfunktioner.  Tilskud af mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika kan gavne immunsvækkede personer, og tilskud er især gavnligt i en periode efter en antibiotikakur, hvor tarmens naturlige flora er reduceret betydeligt.
Refs.
Vacek JL, et al. Vitamin D deficiency and supplementation and relation to cardiovascular health. Am J Cardiol. 2012;109(3):359-63.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts BMJ 2014; 349
Simopoulos AP. The importance of the ratio of omega-6/omega-3 essential fatty acids. Biomed Pharmacother. 2002;56(8):365-79.
Bloch MH, et al. Omega3 Fatty Acid Supplementation for the treatment of children With Attention-deficit/Heractivity Disorder Symptomatology: Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 2011;50(10):991-1000.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014;2(6):641-9.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the prevention of cancer in men: the Physicians’ Health Study II randomized controlled trial. JAMA. 2012;308(18):1871-80.
Yan F, et al. Probiotics and immune health. Curr Opin Gastroenterol. 2011;27(6):496-501.

Klik her for at søge mere info om de nævnte kosttilskud

Mitokondriesygdom, hvad er det?

Pixabay_exhausted

Sygdom i kroppens mitokondrier går i første række ud over kroppens energiproduktion.

Hvis tænderne i det allermindste tandhjul i et ur er slidte eller mangler, så vil uret ikke gå præcist og måske gå helt i stå. Denne analogi kan også bruges om sygdom i cellernes mitokondrier, som skyldes nedarvede eller opståede ændringer i mitokondriernes genom.  Faktisk har det vist dig, at mitokondriesygdom er involveret i en lang række kendte sygdomme. Symptomer fra mitokondriesygdom kan i mange tilfælde – på trods af at være uhelbredelig – i nogen grad afhjælpes med en række tilskud.

Mitokondrier er små, aflange, såkaldte organeller eller ‘celleorganer’ der ligner ligner bakterier. Alle kroppens celler på nær de røde blodlegemer indeholder mitokondrier, typisk 500 til 2000 mitokondrier. Jo mere energikrævende cellen er, desto flere mitokondrier indeholder den. Mitokondrierne producerer næsten al kroppens energi ved en kemisk omsætning af madens grundbestanddele med hjælp af ilt til stoffet adenosintrifosfat (ATP) som er kemisk bundet energi.

Mitokondrierne har brug for coenzym Q10 til at producere ATP. Kropppens celler kan normalt selv producere noget Q10. Lidt populært sagt kan man sige, at kroppen starter med at lave Q1, derefter Q2, Q3 og så fremdeles frem til Q10. Mange forskellige ting kan gå galt undervejs. Derfor siger det sig selv, at hvis disse mitokondrier ikke fungerer som de skal, eller hvis cellerne ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt Q10, så får det mærkbare konsekvenser overalt i kroppen, og mest tydeligt i de dele af kroppen, der er mest energikrævende, så som musklerne og herunder hjertemusklen samt nervesystemet.

Mitokondrier er måske urbakterier
Mitokondriers store lighed med bakterier – de har blandt andet også deres eget, ringformede DNA med 37 gener, som er helt forskelligt fra cellekernens DNA – danner baggrund for den teori, at en ikke-iltkrævende celle engang for milliarder år siden optog en iltproducerende bakterie og indgik i symbiose med denne bakterie, som siden udviklede sig til et mitokondrie.

Konsekvenser af mitokondriesygdom
Forskere har kun et delvist overblik over de involverede, biokemiske processer, og de forskellige defekter i dette forløb som er årsagen til mitokondriesygdom. Det skyldes, at der er enzymer eller proteiner i disse processer, hvis funktion enten er ukendt eller ikke fuldt opklarede.

Mitokondriesygdom adskiller sig på flere måder fra andre, genetiske lidelser, der påvirker musklerne. I nogle tilfælde mærkes mitokondriesygdom kun i kroppens bevægemuskler og i hjertet, men oftest forårsager lidelsen problemer i mange forskellige steder i kroppen som involverer nervesystemet, synssansen, nyrefunktionen, fordøjelsessystemet og kredsløbet. Der er ingen organer i kroppen som ikke kan påvirkes af mitokondriesygdom.

Der sker det, at når når centrale dele i den kæde af biokemiske processer der udgør mitokondriernes energiproduktion enten mangler eller er defekte, så nedsættes elektrontransporten, eller den går i stå. Det medfører, at mitokondriet ikke producerer nok ATP, hvorved cellen mangler energi og er ude af stand til at udføre sine normale funktioner. Også biokemiske processer bag det punkt hvor problemet starter, begynder at gå galt, fordi stoffer hobes op og danner en unormal kemi, hvoraf nogle stoffer er skadelige. Det kan være frie radikaler og giftstoffer. En anden konsekvens af den nedsatte energiproduktion er, at der dannes en stor mængde mælkesyre, som i store mængder kan være skadelig alt efter, hvor i kroppen den hobes op.

Sygdom i mitokondrierne udbredt
Sygdom i kroppens mitokondrier blev først opdaget i 1962 og blev dengang betragtet som sjælden. Det er ved at ændre sig, idet vi i dag ved, at skader på mitokondrierne kan spille en rolle ved en lang række forskellige lidelser. Symptomer fra mitokondriesygdom kan begynde i alle aldre. Børn får ofte sygdommen tidligt, men mange symptomer viser sig først i voksenalderen.

Nedarvede mitokondrieskader
Mitokondriesygdom kan nedarves, enten via mitokondrie-DNA, som kun kommer fra fra moderen, eller via kerne-DNA fra den ene eller begge forældre. Mitokondrier fra mandens sædceller slipper normalt ikke ind i ægget, og skulle der slippe mandligt mitokondrie-DNA ind, vil det blive nedbrudt.

Symptomer
Listen over symptomer og sygdomme der kan være involveret i mitokondriesygdom er lang, og symptomerne varierer meget, fordi cellerne både indeholder normale og skadede mitokondrier, og det indbyrdes forhold mellem dem varierer også alt efter hvilke organer og væv, der er mest ramt. Som nævnt kommer de mest udtalte symptomer fra de organer med de største energibehov.
Til trods for de mangeartede symptomer som mitokondriesygdom kan medføre, så er der hos voksne en række veldefinerede syndromer (grupper af symptomer) og sygdomme, som ofte skyldes mutationer i mitokondrie-DNA. Heriblandt kan nævnes ekstrem træthed, muskelsvaghed, nedsat hjertefunktion, hjernesygdomme som f.eks. Parkinsons sygdom, skizofreni og slagtilfældelignende anfald, kramper og problemer med maven i form af forstoppelse og sure opstød, ikke-alkoholisk fedtlever, ophobning af mælkesyre i kroppen, Derudover hængende øjenlåg, lammelse af øjenmuskler, nethindesygdomme, nedsat balance- og koordinationsevne samt indlæringsvanskeligheder.

Faktisk er der nu røster fremme om, at skader på mitokondrierne også kan opstå som følge af flere slags medicin og kan forklare mange af dets bivirkninger, et emne der kalder på mere forskning.

Behandling
At der endnu ikke kendes nogen helbredelse for mitokondriesygdom betyder ikke, at der ikke findes stoffer der muligvis kunne gavne. Patienter med identiske symptomer har haft forskellig gavn af disse tilskud. En del har haft god gavn, i nogle tilfælde er der set en dramatisk forbedring. Nedenstående er en ufuldstændig liste over tilskud, der kan forsøges, men gør det i samråd med en læge.

Antioxidanter
Normalt medfører de biokemiske processer i mitokondries såkaldte respirationskæde ikke dannelse af ret mange frie radikaler, men ved mitokondriesygdom, hvor denne respirationskæde ikke fungerer normalt, vil mængden af frie radikaler øges, hvilket skader mitokondriet og dets processer yderligere. Inde i mitokondriet er der ingen reparationsmekanismer der kan reparere skader på mitokondrie-DNA og andet. Derfor er mitokondriet meget afhængig af, at der antioxidanter til stede der kan forhindre disse skader. Det har givet anledning til at forsøge med tilskud forskellige antioxidanter, men resultatet har kun givet mærkbare resultater i nogle tilfælde. De mest anvendte antioxidanter ved mitokondriesygdom er coenzym Q10, C-vitamin, E-vitamin og lipoinsyre.

Coenzym Q10
Q10 fungerer dels som en vigtig transportør af elektroner i den respirationskæde i mitokondriet, der producerer energi. Derudover har Q10 er vigtig funktion som antioxidant. Vi får vi noget Q10 fra kosten, men vi kan vi ikke spise os til den mængde Q10, som har bevist sin værdi i behandling af blandt andet hjertesygdom, hvor hjertet har manglet energi. Tilskud har også gavnet patienter i behandling med statinpræparater, hvor kroppens egenproduktion af Q10 var nedsat med energiunderskud til følge, ved Golfkrigssyndrom, hvor oxidativt stress havde nedsat mitokondriernes evne til at producere ATP, og det har også vist en række forbedringer hos patienter med mitokondriesygdom. Doseringen bør være relativt høj, dvs. 100 mg ubiqinon 2 -3 gange dagligt.

Carnitin
Der er en teoretisk mulighed for at tilskud af aminosyren carnitin kan hjælpe kroppen med at skille sig af med de overskydende stofskifteprodukter som hobes op, når energiproduktionen går i stå. Det skyldes, at carnitin hjælper med at transportere andre molekyler. Blandt andet hjælper det med at transportere langkædede fedtsyrer ind i mitokondrierne, hvor stoffet Q10 medvirker til at forbrænde dem, men det binder også stofskifteprodukter i cellerne og fragter dem ud, så de kan udskilles med urinen. Doseringen bør være 2 -3 g dagligt.

Andre relevante stoffer
K-vitamin kan i nogle tilfælde gavne. Ved et lavt iltindhold i blodet hjælper K-vitamin med overførsel af elektroner i respirationskæden der danner ATP.
Hele B-vitaminkomplekset, der består af otte vitaminer, understøtter mitokondriets energiproduktion på forskellig vis og hjælper med at fjerne skadelige stoffer fra mitokondriet.
Ophobning af mælkesyre kan behandles med bikarbonat. Der forskes også i tilskud af stoffet kreatinfosfat

Refs.
Kohls GG. Iatrogenic Drug and Vaccine-induced Mitochondrial Disorders. Global Research, May 06, 2015
Hesterlee  S. Mitochondrial disease in perspective symptoms, diagnosis and hope for the future. mitoresearch.org
Østergaard E, et al. Mitokondriesygdomme. UFL 2003;165(07): 663-8.
Marriage B. Coenzyme Q10 in the Treatment of Mitochondrial Disorders. www.fodsupport.org/pdf/CoQ10_article.pdf.
Depeint F, et al. Mitochondrial function and toxicity: Role of the B vitamin family in mitochondrial energy metabolism. Chem Biol Interact. 2006;163(1-2):94-112.

Klik her for at læse mere om tilskud til mitokondrierne

Svenske forskere: Q10 og selen øger ældres livskvalitet

Portrait of a senior woman making the victory sign

I den svenske KiSel-10-undersøgelse tog de ældre hver dag to kapsler med 100 mg coenzym Q10 og to tabletter med 100 µg selengær

Ældre mennesker, som tager tilskud af selen og coenzym Q10, kan foruden at halvere antallet af hjerte-karrelaterede dødsfald opnå langt bedre livskvalitet, undgå sygdom og have langt mere energi sammenlignet med de personer, som ikke anvender disse tilskudspræparater.

Da svenske forskere i 2012 offentliggjorde de forbløffende resultater af den såkaldte KiSel-10 undersøgelse i tidsskriftet International Journal of Cardiology, skabte nyheden overskrifter i medier over hele verden. Ved at give ældre mennesker en daglig kombination af selen og coenzym Q10 lykkedes det forskerne at reducere de ældres risiko for hjerte-karrelaterede dødsfald med 54%. Desuden styrkede det hjertemuskelfunktionen betydeligt. Forskerne bag undersøgelsen var selv ganske forbløffet over resultaterne, men historien slutter tilsyneladende ikke her.

Fik det bedre fysisk og psykisk
I en opfølgning eller sekundær analyse af datamaterialet fra det oprindelige studie lykkedes det for de samme forskere at påvise, at de ældre mænd og kvinder, som tog et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10, tilbragte 13% færre dage på hospitalet sammenlignet med dem, der fik identiske snydepiller med inaktivt stof (placebo). Udover dette var livskvaliteten hos de selen- og coenzym Q10-behandlede højere, de klarede sig bedre fysisk, de var mere vitale og havde større psykisk overskud. Ved ganske enkelt at granske det statistiske materiale og anvende nogle andre statistiske metoder fandt forskerne frem til, at der var en række andre fordele ved at tage kombinationen af selen og coenzym Q10, som ikke var blevet observeret i den første undersøgelse.

Nøgleordet hedder prævention
Såvel den originale KiSel-10 undersøgelse som den sekundære opfølgning beviser tydeligt, at selen og coenzym Q10 er vigtige stoffer til forebyggelse af nogle af de problemer, som typisk rammer folk senere i tilværelsen, og som normalt kræver medicinsk behandling eller lægelig overvågning. Med forhøjet energi-niveau og forbedret hjertemuskelfunktion er ældre langt bedre rustet til at fortsætte med deres aktive livsstil, som i forvejen er en vigtig måde at holde kroppen i form på. Dette er ret beset nøglen til effektiv forebyggelse af fysisk og psykisk forfald.

 

Ref.
Johansson P, et al. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme Q10 combined. Results from a double blind, placebo-controlled prospective study. The Journal of Nutrition, Health & Aging. 01 Apr 2015.

Læs mere om den oprindelige KiSel-10-undersøgelse her

Klik her for at søge mere info om Coenzym Q10 og selen

ALARM: Vi får alt for lidt D-vitamin

Vitamin _D_Warning

Ifølge forskerne skal vi spise have meget mere D-vitamin for at få blodets indhold op på det optimale niveau.

Forskere afslører alvorlig regnefejl. Danskerne skal have 17 gange mere D-vitamin, end myndighederne anbefaler. Det viser beregninger, som to forskerhold uafhængigt af hinanden har foretaget.

I årevis har anbefalingerne for dagligt indtag af D-vitamin været alt for lave, og det får nu amerikanske forskere til at slå alarm. I USA, hvor anbefalingerne ligger på 15 mikrogram D-vitamin fra kosten, bør tallet i virkeligheden være mellem 11 og 12 gange så højt. Endnu værre ser det ud i Danmark, hvor befolkningen ifølge de nye tal bør indtage lige nøjagtig 17,5 gange mere D-vitamin. Herhjemme anbefaler sundhedsmyndighederne nemlig kun 10 mikrogram dagligt.

Går glip af den beskyttende virkning
Det er to hold af amerikanske forskere, som – uafhængigt af hinanden – har gransket og efterprøvet den dokumentation, som de amerikanske myndigheder baserer deres D-vitaminanbefalinger på. Og den er helt gal, viser det sig. ”Udregninger foretaget af os og andre forskere har vist, at de nuværende doser kun er cirka en tiendedel af de doser, der skal til for at reducere forekomsten af sygdomme, som skyldes mangel på D-vitamin,” udtaler lederen af det ene af de to forskerhold, adjunkt Dr. Cedric Garland fra University of California, San Diegos Department of Family Medicine and Public Health i en pressemeddelelse udsendt af Creighton University. Forskerne opfordrer på det kraftigste myndighederne til at tilskynde befolkningen om at skrue voldsomt op for indtaget af D-vitamin.

Kun muligt med kosttilskud
Som helhed er der blandt eksperter enighed om, at det optimale indhold af D-vitamin i blodet bør ligge på cirka 50 nmol/L, og indholdet af D-vitamin skal være mere end 20 nmol/L for at undgå mangel. Så vidt så godt. Problemet ifølge de nye beregninger er omregningen fra indtaget igennem kosten, til D-vitaminet når ud i blodet. Her mener de to forskerhold – det ene fra University of California San Diego og det andet fra Creighton University – at det daglige indtag af D-vitamin skal  være mindst 175 mikrogram for at give disse blodniveauer.
For amerikanernes vedkommende, hvor anbefalingerne ligger på 15 mikrogram dagligt, kræver det en 11-12 gange højere dosis pr. dag, og for danskerne, som kun rådes til at spise 10 mikrogram D-vitamin dagligt, indebærer det, at der skal indtages mere end 17 gange end den nuværende mængde. I begge tilfælde skal der kosttilskud til for at nå op på de doser.

Mindre end hvad huden producerer
En anden ting, som bliver fremhævet er, at selv et dagligt indtag på 175 mikrogram D-vitamin er mindre, end hvad hvad huden producerer om sommeren, og ifølge Institute of Medicine (som står bag de gældende D-vitaminanbefalinger i USA) er der ikke konstateret skadevirkning ved D-vitamintilskud i de doser.
Om sundhedsmyndighederne i de forskellige lande, herunder Danmark, tager kritikken til sig og opjusterer de nuværende anbefalinger for dagligt indtag af D-vitamin fra kosten, er ikke til at sige, men de to amerikanske forskerhold er temmelig klare i spyttet.
”Regnefejlen har store konsekvenser for folkesundheden,” siger adjunkt Cedric Garland fra Universitet i San Diego.

Kilde:
Heaney RP, et al. 2015. Letter to Veugelers, PJ. and Ekwaru, JP., A Statistical Error in the Estimation of the Recommended Dietary Allowance for Vitamin D. Nutrients 2014;6(19):4472–75.

Klik her for at søge mere info om mangel på D-vitamin

Stadig god grund til at tage D-vitaminer

Pixabay_happy_female

Et dagligt tilskud af D-vitamin er stadig en fornuftig forholdsregel på disse nordlige breddegrader – især om vinteren, men også hele året alt after hvor meget sol man får.

I 2012 udkom en dansk undersøgelse, hvor ønsket var at afgøre en mulig sammenhæng mellem blodets indhold af blandt andet D-vitamin og dødsfald af alle årsager. Denne undersøgelse har unødigt skræmt nogle fra et tage tilskud af D-vitamin på trods af, at den viste, at over halvdelen af deltagerne led af D-vitaminmangel, og at kun et fåtal havde et meget højt D-vitaminniveau, som ikke nødvendigvis er skyld i en øget dødelighed.

Undersøgelsen var en dansk befolkningssundersøgelse med 247.574 deltagere udgivet i tidsskriftet JCEM (1) med deltagelse af personer fra Københavnsområdet, og kurven der afspejler forholdet mellem blodets D-vitaminindhold og dødsfald er spejlvendt “J” formet og viser, at for lidt D-vitamin giver høj risiko for død, og meget høje niveauer øger dødeligheden en smule – eller sådan ser det i hvert fald ud.

  • Evidensen for at et lavt D-vitaminniveau øger dødeligheden er stærk. Dem med meget lidt D-vitamin, dvs. en koncentration på 10 nmol D-vitamin per liter blod havde en øget dødelighed på 131%
  • Evidensen for at et højt D-vitaminniveau øger dødeligheden er derimod svag. Dem med blodværdier over 140 nmol/l havde en tilsyneladende øget dødelighed på 42%

Omsat i tal viste undersøgelsen, at ud af de 247.574 deltagere havde 1.365 personer et D-vitamininhold i blodet på 150 nmol/l eller højere. 13.885 havde for lidt, dvs. 12,5 nmol/l eller mindre.

Svagheder ved undersøgelsen
”Tilsyneladende” fordi undersøgelsen er ikke i stand til at uddybe årsagen til, at et højt niveau af D-vitamin i blodet skulle øge dødeligheden. Da det drejer sig om en befolkningsundersøgelse, vil der altid være en vis usikkerhed forbundet med denne metode. Meget syge mennesker, personer med kræft, sklerose eller andre sygdomme med høj dødelighed tager for eksempel oftere høje doser af D-vitamin, hvilket vil forårsage den J-formede kurve, der her er tale om.

Vi ved  i øvrigt heller ikke om de, der havde et meget højt D-vitaminindhold i blodet, havde fået D-vitaminindsprøjtninger hos lægen, hvor dosen sædvanligvis er meget høj.

Da der var forholdsvis få deltagere i gruppen med mere end 150 nmol/l D-vitamin i blodet i forhold til antallet af deltagere med mellem 25-50 nmol/l i blodet, falder den statistiske sikkerhed for resultatet hos gruppen med de højeste niveauer af D-vitamin i blodet, hvilket også ses på spredningen af grafen.

Der er lavet kontrollerede undersøgelser hvor der er anvendt meget høje D-vitamindoser, som ikke har vist negative virkninger.

På grund af Københavns nordlige beliggenhed vil der være betydelig forskel i Københavnernes D-vitaminindhold alt efter årstid, og da vi ikke kan forvente, at alle blodprøver er blevet taget på samme tid af året, svækker det resultatet.

En anden svaghed ved JCEM-undersøgelsen var, at blodets D-vitaminindhold kun blev målt en enkelt gang i løbet af syv år.  Derudover vil ændringer i livsstil også nemt kunne ændre blodets D-vitamin-indhold i løbet af så lang en periode, hvilket også svækker undersøgelsesresultatet.

D-vitaminindhold i blodet
Med hensyn til D-vitaminindhold i blodet, så ser den danske Sundhedsstyrelsens retningslinier således ud:

  • <12 nmol/l: Svær mangel
  • 12-25 nmol/l: Mangel
  • 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  • >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  • 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter
  • >ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning


EFSAs sikre grænseværdier for indtagelse

Senere samme år (2012) som undersøgelsen i JCEM udkom, udsendte EFSAs fødevareeksperter efter lang tids evaluering, nye, sikre grænseværdier for indtagelse af D-vitamin, forkortet ”UL”(2). UL-værdien skal forstås som den dosering, som hvem som helst i den generelle befolkning kan indtage uden anbefaling fra en læge og med garanti fra EU ernæringseksperter om, at denne dosering vil være sikker. Disse nye UL-værdier var:

  • Max for 0-1 år: 25 mikrogram
  • Max for 1-10 år: 50 mikrogram
  • Max for 11-17 og voksne: 100 mikrogram

Disse nye UL-værdier, der også havde inddraget dødfald af alle årsager i deres sikkerhedsvurdering, var nu dobbelt så høje som de tidligere.

Refs.

  1. Durup D, et al. A Reverse J-Shaped Association of All-cause Mortality with Serum 25-Hydroxyvitamin D in General Practice, the CopD Study. J Clin Endocrinol Metab. 2012;97(8):2644-52.
  2. EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA. Scientific Opinion on the Tolerable Upper Intake Level of vitamin D.  EFSA Journal 2012;10(7):2813.
Klik her for at søge mere info om danskeres behov for D-vitamin

Magnesium, et overset mineral til sunde knogler

Pixabay_friends

Vi synes at have overset mineralet magnesium som en nøglefaktor for sunde knogler.

I en undersøgelse målte forskerne indtagelse, optagelse og udskillelse af magnesium i 4 – 8 årige børn. Meget overraskende fandt forskerne, at indtagelse og optagelse af magnesium, men ikke af calcium var signifikant forbundet med knogletæthed og knoglernes mineralindhold.

Når der tales om sunde knogler, så er det oftest mineralet calcium, der anbefales, hvorimod magnesium kun sjældent nævnes. Når det gælder børn, nævnes forholdet mellem magnesium og børns knogler endnu sjældnere på trods af, at vi ved, at magnesium er en nøglefaktor for sunde knogler.

På denne baggrund besluttede Dr. Steven Abrams og hans kolleger fra USA, som er specialister i landbrugsforskning og ernæring til børn, at undersøge dette. Der indgik 28 piger og 22 drenge deres undersøgelse. Forskerne anvendte en række specielle teknikker, der involverede stabile isotoper til at måle magnesiumoptagelsen.

Piger mere sårbare over for mangel
Forskerne opdagede blandt andet, at drenge optager og udnytter magnesium en smule bedre end piger, selv om de ikke fandt, at børnenes tilbageholdelse af magnesium i kroppen var forskellig. Derudover fandt de, at små børns magnesiumindtagelse var signifikant knyttet til BMC og BMD, men calciumindtagelsen var ikke.

  • BMC (Bone Mineral Content): Totalindholdet af mineraler i gram
  • BMD (Bone Mineral Density): Mængden af mineraler i forhold til det målte areal i gram per kvadratcentimeter

Større børn mest udsatte
Undersøgelsen viste, at de fleste, men dog ikke alle amerikanske børn i aldersgruppen 4 – 8 år fik tilstrækkeligt med magnesium. Det er imidlertid ikke en periode, hvor de vokser mest. I puberteten stiger børnenes magnesiumbehov, og da en stor del af vores magnesium kommer fra fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt, nødder og mælkeproduker, som teenagerne ikke spiser nær så meget af som de yngre børn, så kommer de let til at mangle magnesium.

Hvis kroppen mangler magnesium nedsættes funktionen af biskjoldbruskkirtelhormoner, hvilket medfører, at knoglerne taber deres mineralindhold og der frigives magnesium fra knoglevævet til blodet. Hvis kroppen derimod får for meget magnesium, udskilles det overskydende magnesium via nyrerne ligesom med calcium. I blodet reguleres magnesiumindholdet indenfor et smalt område af hensyn til hjertefunktionen og reguleringen af biskjoldbruskkirtelhormoner. Et symptom på for meget magnesium er tynd mave, da magnesium i tarmen tiltrækker væske.

Om Magnesium
Ud af kroppens totale indhold af magnesium på ca. 24 gram, findes halvdelen i knoglerne. Den anden halvdel findes i muskler og kroppens bløddele. Magnesium er også vigtigt for en lang række af kroppens enzymfunktioner. Den anbefalede, daglige tilførsel af magnesium for børn fra 1-10 år er 85 mg og for voksne er den 375 mg.

 

Andre undersøgelser
En undersøgelse fra 2006 med piger mellem 8 – 14 år så på effekten af magnesiumtilskud på knoglernes mineralindhold. Den viste, at hofte-BMC klart blev forøget i gruppen, der fik tilskud sammenlignet med kontrolgruppen.

Året før havde en gruppe forskere lavet en undersøgelse med 52 otteårige børn, 25 drenge og 27 piger, som viste, at de primære faktorer der knyttede sig til børnenes BMD var mængden af protein og magnesium.

Her er det vigtigt at huske på, at der er mange forskellige næringsstoffer involveret i knoglernes opbygning og vedligeholdelse. Udfordringen er, ikke at glemme nogen af dem, selv om vi fokuserer på nogle få. Ud over næringsstoffer, er individuelle, genetiske faktorer sandsynligvis også involveret.

Dr. Steven Abrams og hans kolleger har vist, at børns calciumindtagelse, såfremt der ikke er tale om en markant mangeltilstand, kun er utilstrækkeligt knyttet til deres BMC. Derimod skriver de, at magnesium bør komme mere med i overvejelserne, når det gælder sunde knogler.

Refs.
Abrams SA, et al. Magnesium metabolism in 4-year-old to 8-year-old children. J Bone Miner Res. 2014;29(1):118-22.
Baylor College of Medicine News – jul 9, 2013
Carpenter TO, et al. A randomized controlled study of effects of dietary magnesium oxide supplementation on bone mineral content in healthy girls. J Clin Endocrinol Metab. 2006;91(12):4866-72.
Bounds W, et al. The relationship of dietary and lifestyle factors to bone mineral indexes in children. J Am Diet Assoc. 2005;105(5):735-41.

Klik her for at søge mere info om magnesium til knoglerne

Svært ved at få børn? Check skjoldbruskkirtlen!

Pixabay_Woman

Ufrivillig barnløshed kan skyldes en skjoldbruskkirtel, der ikke fungerer optimalt som igen kan skyldes mangel på selen.

Kvinder, der har svært ved at få børn, bør få undersøgt deres skjoldbruskkirtelfunktion samt få checket deres selen-status. Forskning tyder nemlig på, at fertiliteten forbedres, og risikoen for at tabe fostret i den tidlige del af graviditeten mindskes, hvis kvinder får behandlet sygdom og ubalancer i skjoldbruskkirtlen samt sørger for at deres thyreoidea-stimulerende hormon (TSH) holdes i den lave ende af normalområdet.

Forskeren Amanda Jefferys og kolleger fra Bristol Center for Reproductive Medicine i England konstaterer i en oversigtsartikel i tidsskriftet The Obstetrician & Gynaecologist, at 2,3% af kvinder med fertilitetsproblemer har en overaktiv skjoldbruskkirtel (hyperthyreoidisme) sammenlignet med. 1,5% af den generelle befolkning. Denne tilstand er samtidig knyttet til hormonubalancer og uregelmæssig menstruation samt svangerskabsforgiftning og nedsat fostervækst, når det lykkes at blive gravid.

Også en underaktiv skjoldbruskkirtel (hypothyreoidisme) kan påvirke kvinders evne til at få børn. Hos voksne kvinder er hypothyroidisme forbundet med menstruationsproblemer og i nogle tilfælde udeblivende ægløsning.

Bevis for sammenhæng mangler
Selv om forskerne ikke har kunnet bevise sammenhængen mellem årsag og virkning, er denne sammenhæng velkendt og har været det i mere end 20 år. I en artikel udgivet i tidsskriftet Thyroid i 2014 skriver Dr. Geoffrey Redmond, der grundlagde New York Hormone Center i 2001, at en dårligt fungerende skjoldbruskkirtel er almindeligt forekommende hos kvinder og har store konsekvenser for menstruationcyklussen og evnen til at få børn. Selv en svagt underaktiv skjoldbruskkirtel øger risikoen for spontan abort og dødfødsel og kan ligeledes have negative virkninger på barnets kognitive udvikling senere hen.

Om skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen (Glandula thyreoidea) er en lille, sommerfugleformet kirtel, der sidder på forsiden af halsens nedre del. Kirtlen producerer stofskiftehormonerne triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4), og denne hormonproduktion reguleres af hypofysen.

Nogle almindelige symptomer på hyperthyreoidisme
(overaktiv skjoldbruskkirtel)

  • Nervøsitet og uro
  • Tåler dårligt varme
  • Varm hud
  • Svedtendens
  • rystelser
  • Vægttab trods god appetit
  • Forhøjet puls

Nogle almindelige symptomer på hypothyreoidisme
(underaktiv skjoldbruskkirtel)

  • Træthed, udmattelse
  • Kuldskærhed
  • Uventet stor vægtstigning
  • Dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær
  • tør hud
  • muskelsvaghed

Ting der kan forstyrre normal
funktion af skjoldbruskkirtlen

  • Tidligere skjoldbruskkirtelproblemer / skjoldbruskkirtelkirurgi
  • Skjoldbruskkirtelsygdom i familien
  • Struma
  • Testet positiv for antistoffer mod skjoldbruskkirtlen
  • Kliniske symptomer / tegn på hypothyreoidisme
  • Diabetes type I
  • Tidligere abortering / for tidlig fødsel
  • Andre autoimmune sygdomme
  • Tidligere svært ved at få børn
  • Tidligere strålebehandling på hoved eller hals
  • Alder ≥30 år
  • Tidligere behandling med amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser)
  • Tidligere behandling med lithium (middel mod mani)
  • Nylig udsættelse for jodholdige radiologiske kontrastmidler

En læge vil i de fleste tilfælde kunne stille diagnosen alene på grundlag af symptomerne ved at mærke, om der er forandringer i skjoldbruskkirtlen og ved hjælp af blodprøver og skanning.

Selens rolle
Selen er et sporstof, der er med til at regulere en række selenoproteiner, som spiller en vigtig biologisk rolle for:

  • Kroppens antioxidantforsvar
  • Dannelse af skjoldbruskkirtelhormoner
  • Immunrespons
  • DNA-syntese
  • Frugtbarhed og reproduktion.

Skjoldbruskkirtelfunktionen
Skjoldbruskkirtlen har kroppens højeste indhold af selen, og det er ikke tilfældigt. Udskillelsen af skjoldbruskkirtlens hormoner T3 og T4 er direkte afhængig af dens selenindhold. Derudover beskytter selenet kirtlen mod angreb fra frie radikaler. Selenmangel har endvidere vist at kunne medføre hyperthyreoidisme. I en fransk undersøgelse fra 2003 så forskerne på forholdet imellem folks indtag af selen og størrelsen af deres skjoldbruskkirtel. De personer, som havde lavt selen-niveau i blodet, havde generelt større skjoldbruskkirtel, ligesom man også ser ved jodmangel, hvilket kan være tegn på struma eller sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Forskerne konkluderede, at selen kan beskytte mod begge dele og muligvis også mod udvikling af autoimmun  skjoldbruskkirtelsygdom, som skyldes at kroppens eget immmunforsvar angriber skjoldbruskkirtlen.

Fertilitet
Selen er i forevejen anerkendt for at bidrage til mænds fertilitet ved at medvirke til dannelse af sædceller, og selenmangel har vist at kunne medføre dannelse af deforme sædceller med nedsat svømmeevne.

I starten af 2015 udkom en artikel i tidsskriftet Metallomics, hvor man kunne læse, at selen er lige så vigtigt for kvinders fertilitet som for mænds. Forskere fandt en vedvarende mængde selen i det granulære cellelag i sunde follikler (ægblærer) hos køer. Indholdet af selen var 10 gange højere i folliklernes cellevægge end i de gule legemer. Efterfølgende fandt man, at dannelsen og aktiviteten af selenoproteinet glutathionperoxidase (GPX) er signifikant højere i såkaldte cumulus-celler i kvinders æg under en graviditet.

Selenets rolle i ægcellen er at indgå i GPX, som et et af de mest følsomme selenoproteiner, når det gælder selenmangel. Det vil med andre ord sige, at dette selenoprotein ikke virker optimalt, med mindre der er tilstrækkeligt selen i kroppen. Selenoproteinet GPX synes at spille den vigtige rolle for celledelingen, at det modvirker oxidativ stress under folliklets udvikling.

Forskernes konklusion er, at indholdet af selen og selenoproteiner er nødvendigt højt i store, sunde follikler, og at de derfor sandsynligvis spiller en afgørende rolle som antioxidant i den sene udvikling af folliklet.

Polycystisk ovariesyndrom – PCOS
Denne hormonforstyrrelse, som hyppigt forekommer blandt kvinder, er blandt andet kendetegnet ved hormonforandringer, mange små cyster på æggestokkene, uregelmæssige menstruationer og barnløshed. En undersøgelse lavet af forskeren Ayhan Coskun og kolleger viste, at tyrkiske kvinder med PCOS havde signifikant lavere indhold af selen i deres plasma, end det var tilfældet med en kontrolgruppe. Disse kvinder har ofte et mindre men kronisk niveau af inflammation i kroppen, som er et muligt symptom på en forøget mængde oxidativ stress. Samlet tyder det på, at selenmangel spiller en vigtig rolle i udviklingen af dette syndrom.

 
Refs.
Jefferys A, et al. Thyroid dysfunction and reproductive health. The Obstetrician & Gynaecologist 2015;17:39–45.
Redmond GP. Thyroid dysfunction and women’s reproductive health. Thyroid. 2004;14 Suppl 1:S5-15.
Ceko MJ, et al. X-Ray fluorescence imaging and other analyses indentify selenium and GPX1 as important in female reproductive function. Metallomics 2015,7:71-82.
Derumeaux H, et al. Association of selenium with thyroid volume and echostructure in 35- to 60-year-old French adults. Eur J Endocrinol. 2003;148(3):309-15.
Coskun A, et al. Plasma selenium levels in Turkish women with polycystic ovary syndrome.  Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2013;168(2):183-6.

Klik her for at søge mere info om skjoldbruskkirtlen, selen og barnløshed!

Tips til at slanke dig

Hunger.pixabay

Desværre er viljestyrke ikke altid nok, når man kæmper mod trangen til slik og for meget fedende og usund mad. Et dagligt tilskud af gærchrom og kaliumrig kost kan udgøre hele forskellen mellem succes og fiasko.

De der kæmper med et ustabilt blodsukker vil opleve en pludselig trang til søde sager, der kan være næsten umuligt at modstå. Uanset hvor hårdt de prøver, tvinger trangen til noget sødt dem til at snacke chokolade, slik eller kage og det går naturligvis ud over både vægten og figuren, men også psyken i de perioder, hvor det svingende blodsukker er i bund. Men med enkle tiltag i form af kaliumrig kost og tilskud af mineralet chrom er det muligt at stabilisere sit blodsukker og dermed standse en uhæmmet sukkertrang.

To mineraler der tager trangen til sukker
Et af problemerne ved at indtage store mængder sukker, alkohol og andre såkaldt højglykæmiske fødevarer er, at de omsætter livsvigtige mineraler og vitaminer, primært B-vitaminer, og fra mineralgruppen er der især to mineralmangler, der knytter sig til lavt blodsukker og en overdreven trang til søde sager, også kaldet cravings, og det er chrom og kalium.

Ikke et slankeprodukt
Nu kunne man forledes til at tro, at chromtilskud er et slankemiddel, men det er det ikke. Selv om det er rigtigt, at chrom hjælper med at holde blodsukkeret inden for normalområdet og dermed gør det muligt at stoppe med at fylde sig med slik, så virker krom i sig selv ikke slankende. Den slankende virkning skyldes den ovennævnte, indirekte virkning på trangen til sukker og søde sager.

Hvad er chrom?
Chrom er et såkaldt sporstof, hvilket betyder det findes i spormængder i vores kost. Det daglige behov for krom er noget eksperter kan ikke rigtig kan blive enige om, men det hævdes at ligge mellem 50-200 mikrogram dagligt. Fra kosten får vi krom fra krydderier, kød, visse grøntsager og ost.


Sådan virker chrom

Mineralet chrom – staves også krom – samarbejder med hormonet insulin om at lukke blodsukkeret ind i kroppens celler. Insulin, som dannes i bugspytkirtlen, påvirker cellereceptorer på cellernes ydersiden, og chrom indgår i et kompleks der samtidig påvirker cellereceptorer på cellernes inderside. Uden chrom bliver insulinets funktion derfor utilstrækkelig i bestræbelsen på at åbne adgangen for det sukker som cellerne skal bruge til deres stofskifte.

Chrom optages ikke let fra kosten.
Chrom der skal bruges til at regulere blodsukkeret skal tages som tilskud. Mere præcist bør det tages som gærchrom, idet optagelse af chrom både fra kosten og fra gængse tilskud er lav. Gærchrom har derimod en optagelighed i kroppen der er op til 10 gange bedre end almindelige, uorganiske former for chrom. Selv optageligheden af chrom fra vores kost er ganske ringe i forhold til gærchrom.

Kalium også vigtigt
Uden mineralet kalium kan vi ikke deponere sukker i muskler og lever til senere brug. For hvert sukkermolekyle vi deponerer, skal vi bruge et kaliummolekyle.. Hvis vi får for lidt kalium i vores kost, øges vores sukkertrang, fordi kroppens evne til at deponere sukker er nedsat og vi danner mere kropsfedt. Med andre ord, vi bliver overvægtige.

Mangler vi kalium opstår der ligesom med chrommangel sukker-cravings. Den daglige mængde kalium der kræves svarer typisk til indholdet i syv stykker grøntsager. I leveren sørger hormonet IGF for at hæve blodsukkeret, når vi ikke får mad ved at frigive sukkerdepoter til blodet.

Gode kilder til kalium er grøntsager, og især kål er i denne sammenhæng godt. Frugt indeholder også kalium, men kan være problematisk i denne sammenhæng ved at indeholde for meget sukker, og det er da også derfor, at frugt i den nye kostpyramide er flyttet højere op end grøntsager. Kaliumtilskud kan i mange tilfælde også være en hjælp.

Hos raske og type-2-diabetikere er leveren via hormonet IGF faktisk mere ansvarlig for kroppens blodsukkerregulering end insulin fra bugspytkirtlen.

Hvad er blodsukker?
Den føde, vi indtager nedbrydes til blandt andet sukkerstoffer, som optages i blodet og danner det, der kaldes blodsukker. Kroppens celler (især hjerne- og muskelceller) bruger store mængder af disse sukkerstoffer til at dække behovet for energi. Blodsukkeret varierer i løbet af dagen og stiger og falder i forbindelse med den føde, vi spiser, men også i forbindelse med fysisk aktivitet. Blodsukkeret kan imidlertid komme ud af balance og blive for højt (hyperglykæmi). Det kan medføre træted, kvalme, tør mund samt øget tørst og tissetrang. Det kan også blive for lavt (hypoglykæmi), hvilket blandt andet kan medføre at man:

  • ryster og sveder
  • får hjertebanken
  • bliver svimmel
  • får kvalme og hovedpine
  • får koncentrationsbesvær
  • føler sig mat og uden energi

Det er vigtigt for både helbred og velbefindende, at blodsukkeret er nogenlunde stabilt hele dagen og ikke når ud i yderpunkterne. For at kroppen vedvarende kan få sukkerstofferne fra blodet ud til cellerne efter behov, skal den reagere normalt på sin egen insulin, der netop udskilles, når blodsukkeret stiger. Desuden kræver det, at man har tilstrækkeligt med kalium til at kunne deponere sukkerstofferne uden at det omdannes til fedt samt chrom til at hjælpe insulinet med at få sukkerstofferne ind til forbrænding i cellerne.


Dr. Harris beskriver lavt blodsukker

Det var den amerikanske læge Dr. Seale Harris, der i 1924 i en artikel i det videnskabelige tidsskrift JAMA først beskrev tilstanden hypoglykæmi, dvs. lavt blodsukker. Man havde opdaget insulin to år tidligere og var begyndt at behandle diabetikere med dette hormon, men på grund af manglende erfaring med insulindoseringer til diabetikere, skete det ofte, at patienterne fik for meget insulin, hvorefter deres blodsukker faldt så meget, at de gik i chock. Symptomerne knyttet til for meget og for lidt insulin mindede Dr. Harris om de forskellige symptomer, der opstår i forbindelse med henholdsvis under- og overfunktion af skjoldbruskkirtlen. Harris havde studeret diabetestilfælde i Canada hos de forskere, der havde opdaget hormonet. Det slog ham i særlig grad, at han havde iagttaget lignende reaktioner efter overdosering af insulin hos patienter, der ikke havde diabetes. Der drejede sig om sult, svaghed og angstanfald, et fænomen der i den sammenhæng så vidt vides var ubeskrevet i den medicinske litteratur. Dr. Harris antog på denne baggrund, at ikke-diabetikere fik tilsvarende symptomer som ved overdosering af insulin, fordi de til tider selv producerede for meget insulin. Han gik derefter i gang med at dokumentere, at hans hypotese var korrekt og blev på baggrund af sine iagttagelser og erfaringer i stand til at hjælpe tusindvis af patienter.

Dr. Harris bemærkede også, at denne type patienter havde en tendens til at tage på i vægt, og han antog korrekt, at mange af hans patienter fik for meget insulin, ikke fra insulinsprøjter, men fordi deres bugspytkirtel producerede for meget insulin som en reaktion, på den kost de indtog. Nogle patienter syntes at overreagere på indtagelse af rent sukker og fødevarer med for et for højt sukkerindhold. Denne overreaktion fik bugspytkirtlens insulinproducerende celler til at producere for meget insulin som medførte et drastisk blodsukkerfald, som afstedkom dramatiske svingninger i blodsukkeret, fordi den kost som patienterne indtog, indeholdt for meget sukker.

Dr. Harris’ løsning på problemet var kostregulering.  Hans blodsukkerstabiliserende kostplan bestod af mange, små, daglige måltider med et højt indhold af proteiner og grøntsager, det som mange år senere blev kendt som lav-glykæmiske fødevarer. Naturlige fedtstoffer var i øvrigt ikke noget problem. Eksempelvis er nødder og mandler med deres høje indhold af fedtsyrer både sunde og blodsukkerstabiliserende. Højglykæmiske fødevarer får blodsukkeret til at stige meget og hurtigt, mens de lavglykæmiske får det til at stige mindre og langsomt.

Refs.
Harris S. Hyperinsulism and dysinsulism. JAMA 1924;83(10):729-33.
Kirchheiner E. Ny effektiv naturhelbredelse bd. II. Sund og Rask 2001: 90-1.

Søg mere info om chrom og blodsukker her!

Håb for ufrivilligt barnløse

Stock_Pregnant_Woman

Opfyldelsen af barnløse pars mest brændende ønske kan i mange tilfælde gå i opfyldelse med hjælp fra et dagligt tilskud af vitale næringsstoffer. Først og fremmest selen og Q10.

Der kan være mange årsager til, at par ikke kan få børn, og det lave fødselstal i Danmark kan langt fra forklares med, at kvinderne har for travlt med karrieren og venter med at få børn, til de bliver så gamle, at deres frugtbarhed er faldet markant. En tidligere anvendt tommelfingerregel siger, at problemet med barnløshed i 1/3 af tilfældene ligger hos kvinden, en anden tredjedel hos mændene og den sidste tredjedel ligger hos manden og kvinden i fællesskab eller skyldes ukendte årsager, hvilket alt i alt gør mandens ansvar meget aktuelt.

Den dårlige sædkvalitet
Det bringer os frem til den meget almindelige årsag til ufrivillig barnløshed, som er dårlig sædkvalitet. Det drejer sig om en femtedel af danske, unge mænd, som har meget vanskeligt ved at kunne få børn af denne årsag. For 60 år siden producerede mænd omkring 50% flere sædceller, end de formår i dag. Siden da er det gået ned af bakke, også med antallet af normale sædceller samt deres motilitet, altså sædcellernes evne til at svømme eller bevæge sig fremad. De seneste år har sædkvaliteten stabiliseret sig på et lavt niveau efter at have været den dårligste sammenlignet med en række andre lande som for eksempel Finland, men også i Finland er sædkvaliteten faldet, og det forlyder, at den nu er nær samme lave niveau som i Danmark.

Ufrivillig barnløshed defineres som en manglende evne til at blive gravid ved regelmæssig ubeskyttet samleje igennem to år.


Hormonforstyrrende stoffer

Årsagen til danske mænds lave sædkvalitet gennem efterhånden mange år har været uvis, men hormonforstyrrende stoffer har længe været på listen over hovedmistænkte. Først i 2014 lykkedes det  forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion i samarbejde med det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn at vise, at kemikalier i en række industriprodukter skader sædcellernes funktion.
Forskerne peger på stoffer, der findes i eksempelvis solcremer, visse blødgørere og det antibakterielle stof triclosan, som har hormonforstyrrende virkninger der skader sædkvaliteten, men der kan meget vel vise sig at være mange andre syndere.

Hvad kan man selv gøre?
Særligt to stoffer har hver for sig men især i kombination vist gode resultater i videnskabelige undersøgelser. Det drejer sig om selen fra selengær samt coenzym Q10. Denne kombination har ikke alene vist sin effekt mod kronisk hjertesvigt, den kan også ”trylle”, når det gælder sædkvalitet.

Selen modvirker mutationer
Som mange vil vide, er Danmark et lavselenområde, hvilket medfører at mange danskere ligger tæt ved grænsen for selenmangel eller har decideret selenmangel. Det er et problem ikke mindst for sædkvaliteten. Selenafhængige enzymer beskytter sædcellerne mod skader, der kan medføre mutationer i den meget sårbare fase under deres udvikling, og de indgår i cellestrukturen.  Sædceller er desuden følsomme over for selenmangel, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed. I en undersøgelse, hvor der blevet givet tilskud med 100 mikrogram selengær dagligt, var sædkvaliteten forbedret hos 56% af forsøgsdeltagerne.

Sædceller

Illustration der belyser hhv. normale og abnorme sædtal samt normal og abnorm morfologi og motilitet.

Coenzym Q10 fremmer bevægeligheden
En anden antioxidant, der ligeledes har vist gode resultater på sædkvaliteten, er coenzym Q10, som i øvrigt samvirker med selen i kroppen. Der dannes en relativt stor mængde Q10 i testiklerne, og sædcellernes midterste del indeholder mange mitokondrier med store mængder Q10, som er nødvendig for sædcellernes energikrævende piskebevægelser, når de bevæger sig fremad. Hos nogle ufrugtbare mænd er Q10-indholdet betydeligt lavere end hos normale mænd. En række åbne og kontrollerede undersøgelser har fundet en forbedring af skader på cellemembraner (lipid peroxidation), skader på DNA, inflammation samt på sædfunktionen efter Q10-tilskud. I en videnskabelig undersøgelse fik 212 infertile mænd et dagligt tilskud på 300 mg Q10. Det øgede antallet af sædceller, deres motilitet samt evne til at trænge ind i ægget, men en lavere dosering ville sandsynligvis også kunne gøre det.

Hvad er normal sædkvalitet?

Her er, hvad Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dag stiller af minimumskrav til normal sædkvalitet:

  • Mindst 2 ml sæd.
  • Mindst 20 mio. sædceller per ml sæd.
  • Mindst halvdelen af sædcellerne i prøven skal bevæge sig
  • Mindst 4% (efter de strikte kriterier) skal have normalt udseende (morfologi)

Kilde: Netdoktor


Andre nyttige tilskud

Carnitin
Undersøgelser har vist, at tilskud af denne aminosyre forbedrer sædcellernes motilitet. Man tager et par gram – i nogle tilfælde har man taget tre gram – om dagen forskudt for måltider.

Zink
At have tilstrækkeligt zink er af afgørende betydning for fertiliteten. Zink indgår i dannelsen af sæd, i celledelingen, i dannelse af DNA og har derudover en vigtig funktion som antioxidant. Mangler man zink, går det ud over sædkvaliteten og dermed fertiliteten. Da sæd indeholder meget zink, mister mænd store mængder zink i takt med deres sexuelle aktivitet. Et fornuftigt tilskud af zink er i størrelsesorden 15 mg dagligt.

D-vitamin
Mange har for lavt D-vitamin i Danmark, især om vinteren og om foråret, hvor eventuelle depoter dannet af sommerens sol er brugt op. Forskning har vist, at også sædceller har brug for D-vitamin. D-vitaminmangel svækker sædcellernes motilitet og medfører færre normalt udseende sædceller. For at være sikker på niveauet af D-vitamin skal det målet i en blodprøve. Det optimale niveau af D-vitamin i blodet ligger mellem 80-150 nmol/l.

Pycnogenol
Dette patenterede bark-ekstrakt er meget velundersøgt, og dets indhold af mange forskellige plantestoffer har vist sig virkningsfuldt mod mange forskellige helbredsskavanker. I en undersøgelse fik mænd med nedsat sædkvalitet 200 mg pycnogenol dagligt i tre måneder. Deres sæd blev analyseret før og efter behandlingen for blandt andet sædtal, motilitet og morfologi før og efter den naturlige ændring der sker med sædcellens hoved, som muliggør at det kan trænge ind i ægget. Resultatet viste, at sædcellernes moforlogi forbedredes med 38% og en mannose-receptor-analyse, som forudsiger befrugtningschancen, blev forbedret med 19%

Sex og sædceller
Det kræver blot en enkelt sædcelle at gøre en kvinde gravid, men i praksis ser vi, at jo færre sædceller en mand producerer, desto sværere har kvinden ved at blive gravid. Generelt øges antalles af sædceller væsentligt, hvis der går nogle dage mellem sædtømningerne, men går der for lang tid mellem sædtømningene bliver sædcellerne mindre virile. Antallet af sædceller øges også jo mere seksuelt ophidset manden bliver. Altså: Kedelig sex = færre sædceller. Sædtallet er dog ikke alt. Motiliteten er også vigtig, idet relativt få sædceller med en høj liniær fremdrift godt kan kompensere for et lavt antal. Hos mænd med normal sædkvalitet er chancen for, at de gør deres partner gravid størst, hvis de har sex med 2-3 dages mellemrum. Hos mænd med nedsat sædkvalitet derimod, kan hyppigere sex anbefales.

I 2009 undersøgte den australske læge, Dr David Greening118 mænd med ekstraordinært mange DNA-skader i deres sæd. Mændene blev bedt om at have sædudløsning hver dag i en uge. På undersøgelsens 7. dag blev mændenes sæd evalueret. Selv om antallet af sædceller faldt fra 180 mio. til 70 mio. i løbet af ugen ugen, var mændene stadig inden for normalområdet. Greening opdagede, at 81% af mændene opnåede et fald af DNA-skader i deres sæd på12%, mens 19% af mændene fik en stigning i DNA-skader på gennemsnitlig 10%. De hyppige sædafgange nedsætter tilsyneladende mængden af beskadiget DNA i sædcellerne, men det kræver større forsøg at bekræfte disse tal, og sex hver dag er heller ikke optimalt for alle og slet ikke i mere end en uge af gangen.

Sædcelle

Normal sædcelle med hovede, en midtsektion med energiproducerende mitokondrier efterfulgt af den lange hale, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Hvis vi lever usundt og mangler vigtige næringsstoffer, rammes sædkvaliteten.
Det er kun hovedet med mandens DNA der gennem-trænger ægget. Mitokondrierne i midtsektionen med deres eget DNA kommer ikke med ind. Derfor arver vi kun mitokondrie-DNA fra vores mor.

Kaffe
Man kan godt frede sin morgenkaffe og derudover nøjes med kaffe i mindre mængde uden at skade sin sædkvalitet mærkbart, men der er dokumentation for, at store mængder, dvs. 800 g koffein eller syv kopper og derover nedsætter sædkvaliteten.

Tobak
Tobaksrøg forringer i høj grad sædkvaliteten. Dvs. både aktiv og passiv rygning. Selv om man ryger mindre end fem daglige cigaretter, er det nok til at svække sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Derudover er det generelt dårligt for blodkredsløbet, og så indeholder tobaksrøg store mængder at tungmetallet cadmium som har en meget lang halveringstid i kroppen og som optager pladsen for mineralet zink, som har betydning for sædkvaliteten.
Også ”fjolletobak”, altså hash, svækker sædkvaliteten, idet det aktive stof tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.

Alkohol
En dansk undersøgelse har vist, at selv en lav indtagelse på fem genstande om ugen forringer sædcellernes morfologi, dvs. deres størrelse og form og nedsætter sædtallet (mængden af sædceller). Det påvirker også kroppens produktion af kønshormoner.

Overvægt, fedme og østrogener
Man kan drage en parallel mellem overvægtige mænd og dårlig sædkvalitet. De tidligere nævnte østrogenlignende stoffer, de såkaldte xenoøstrogener i miljøet spiller sandsynligvis en rolle ved både at bidrage til mænds overvægt og deres dårlige sæd.
Forskere har fundet, at blandt normalvægtige mænd havde 24% en lav sædkvalitet og 2,6% havde ingen levedygtig sæd. Blandt de overvægtige mænd havde 25,6% en lav sædkvalitet og 4,7% havde ingen levedygtig sæd. Af de mænd der var fede havde 32,4% en lav sædkvalitet og 6,9% havde ingen levedygtig sæd.

Så kom bare i gang, mænd!

Refs.
Schiffer C, et al. Direct action of endocrine disrupting chemicals on human sperm. EMBO reports 2014;15(7):758–65.
Colagar AH, et al. Zinc levels in seminal plasma are associated with sperm quality in fertile and infertile men. Nutr Res. 2009;29(2):82-8.
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Balercia G, et al. Coenzyme Q10 treatment in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: a placebo-controlled, double-blind randomized trial. Fertil Steril. 2009;91(5):1785-92.
Mancini A, et al. An update of Coenzyme Q10 implications in male infertility: biochemical and therapeutic aspects. Biofactors. 2005;25(1-4):165-74.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men. J Urol. 2009;182(1):237-48.
Wong WY, et al. Effects of folic acid and zinc sulfate on male factor subfertility: a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Fertil Steril. 2002;77(3):491-8.
Jensen TK, et al. Habitual alcohol consumption associated with reduced semen quality and changes in reproductive hormones; a cross-sectional study among 1221 young Danish men. BMJ Open 2014;4:e005462.
Sermondade N, et al. Obesity and increased risk for oligozoospermia and azoospermia. Arch Intern Med. 2012;172(5):440-2.
Costa M, et al. L-carnitine in idiopathic asthenozoospermia: a multicenter study. Italian Study Group on Carnitine and Male Infertility. Andrologia. 1994;26(3):155-9.
Roseff SJ. Improvement in sperm quality and function with French maritime pine tree bark extract. J Reprod Med. 2002;47(10):821-4.
Blomberg Jensen M, et al Vitamin D is positively associated with sperm motility and increases intracellular calcium in human spermatozoa. Hum Reprod. 2011;26(6):1307-17.

Klik her for at søge mere info om hjælp mod dårlig sædkvalitet

Selenforbindelser bekæmper kræft

En række selenforbindelser i vores kost og i visse tilskud kan forebygge kræft

Visse kræftformer som hudkræft, prostatakræft samt nogle leukæmityper svækker kroppens immunsystem ved at overstimulere det, indtil det til sidst bryder sammen, hvilket giver kræftceller frit spil i kroppen. Det denne forskning viser er, at indtagelse af selenforbindelser som omsættes til methylselenol kan forbedre immunforsvarets evne til at bekæmpe kræft.

Det immunaktiverende stof NKG2D
Omsætningen af forskellige organiske- og uorganiske selenforbindelser i kroppen er kompleks og nøje reguleret. Selenforbindelsen methylselenol regulerer dannelsen af et stof kaldet NKG2D. Det er et stof som aktiverer kroppens immunfunktion og som ses i store mængder ved for eksempel varmechock, virusinfektioner og inflammation, men også i blodet og på overfladen af tumorer hos kræftpatienter. Dette stof bruges derfor også som markør for alvorlig sygdom. De selenforbindelser der omsættes til selenid i kroppen, er derimod ikke i stand til at regulere dannelsen af  NKG2D og er derfor mindre effektive som kræftbekæmpende stoffer.

Selens virkningsmekanismer
Selen bekæmper primært kræft af to veje: Apoptose og antiangiogenese. Ved apoptose påvirkes enzymer som får kræftcellerne til at dø. Det kaldes også programmeret celledød. Den anden vej, antiangiogenese er en process der hæmmer dannelse af nye blodkar til kræfttumoren. Uden tilførsel af tilstrækkelig næring via nye blodkar, dør kræftcellerne.

Faktisk forstærker konventionel kemoterapi selenets virkninger på kræft.

Tilskud nødvendigt
Andre videnskabelige undersøgelser med selen har vist, at et dagligt tilskud af 200 µg selengær har kunnet nedsætte antallet af kræfttilfælde samt dødsfald der skyldtes kræft, men overstående forskning peger på, at den type selen der anvendes mod kræft har stor betydning for resultatet. Det er bemærkelsesværdigt, at det såkaldte SELECT-studie fra 2008, hvor man gav selenmethionin (som er en ikke-methyleret selenforbindelse) til kræftpatienter, ikke viste en statistisk signifikant virkning mod kræft. Dette negative resultat, som har overrasket mange, er blevet tilskrevet flere ting, blandt andet at patienterne i undersøgelsen ikke manglede selen, men ifølge dette nye, danske forskningsresultat kunne forklaringen måske også være, at de ikke fik methylerede selenforbindelser.

En anden ting der påpeges af forskere er, at man ikke via kosten kan spise sig til de selenmængder, der kan bekæmpe kræft.

Selentilskud
Da Danmark ligger i et område, hvor jordens selenindhold er lavt, og hvor langt fra alle når op på myndighedernes minimumskrav for selenindtagelse, er det her tilskud af gærselen kommer ind i billedet, idet denne form indeholder selenforbindelser, som har vist sig mest effektive i kræftbehandlingen. En dosis på 200 mikrogram selen dagligt er imidlertid langt over myndighedernes anbefalede daglige dosering for selen som er på 55 mikrogram. I tilfælde hvor det drejer sig om forebyggelse og behandling af  selenmangel, så har vi faktisk også selen som lægemiddel i Danmark, som må anbefales i en dosering på 200 µg dagligt.

Refs.
Hagemann-Jensen M, et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymphocyte Receptor NKG2D. J Biol Chem. 2014;289(45):31576-90.
Weekley CM, et al. Uptake, distribution, and speciation of selenoamino acids by human cancer cells: X-ray absorption and fluorescence methods. Biochemistry. 2011;50(10):1641-50.

Klik her for at søge mere info om kræft og selen