Chromgær er tilbage

Gærceller

I chromgær optager gærceller uorganisk chrom og ændrer det til organiske chromforbindelser.

Efter en årrække hvor vi ikke har kunnet købe den mest effektive form for chromtilskud på grund af manglende dokumentation for sikkerheden, er chromgær nu kommet tilbage på hylderne i helsekostbutikkerne. Chrom er et mineral af afgørende betydning for kroppens omsætning af næringstoffer og ikke mindst for et stabilt blodsukkerniveau.

Chrom blev opdaget af franskmanden Louis-Nicholas Vauquelin i 1797 i Frankrig. Navnet stammer fra det græske ord “Chroma” som betyder “farve”, opkaldt efter de mange farver, som forskellige chromforbindelser har. Oprindelig mente man, at chrom udelukkende var giftigt. Det var først i 1959 at man opdagede, at chrom er et essentielt næringsstof for mennesker. Forskningen var vanskelig, fordi vi kun har brug for meget små mængder chrom. Datidens forskere var i stand til at demonstrere, at chrom kunne stimulere og hæmme enzymfunktioner i et reagensglas.

Gennembrud for chrom
Der kom et gennembrud i 1959, da Dr. Walter Merts og hans kollega Dr. Klaus Schwarz observerede, at hvis man gav forsøgsdyr en kost med et meget lavt chromindhold, så faldt deres evne til at omsætte sukker markant. Dyrene udviklede hurtigt glucoseintolerans, en tilstand, der ofte går forud for udviklingen af type II diabetes i mennesker. Forskere gav derefter dyrene foder med ølgær – en rig, naturlig kilde til chrom – hvorefter dyrene igen blev raske. Da kosten omsættes til simple sukkerstoffer i kroppen, var det en epokegørende opdagelse. Det var dog først i 1977, at man kunne demonstrere, at chrom også var essentiel for mennesker.

GTF
Betydningen af chrom førte til opdagelsen af et chromholdigt kompleks i kroppen, der siden er blevet kendt som glukose-tolerance-faktoren (GTF). Man mente at GTF bestod af tre aminosyrer og et B-vitamin. Problemet med GTF har været, at det aldrig er lykkedes at bevise eksistensen af GTF-molekylet. Derfor tror chrom-forskere ikke længere på eksistensen af GTF-molekylet i den oprindeligt tænkte konfiguration.

Chromodulin
I 1980erne hævdede forskere at have påvist eksistensen af et unikt krom-bindende molekyle kaldet chromodulin, som afviger en smule fra GTF men besidder de samme egenskaber. Chromodulin er kort fortalt det kompleks af aminosyrer, der er mest effektivt til at optage og udnytte chrom i kroppen. Det findes naturligt i flere fødevarer men i særlig høj mængde i gærceller.

Chrommangel forårsager blodsukkerproblemer
Der begyndte at dukke artikler op i den medicinske litteratur, som beskrev patienter med forskellige blodsukkerproblemer og fejlfunktioner i nervesystemet efter i længere tid at have fået sondenæring med et flydende præparat, som man mente indeholdt alle nødvendige næringsstoffer. Det gjorde det alligevel ikke, viste det sig, og chrommangel blev anerkendt som årsag til symptomerne, og patienterne kom sig efter tilskud med 150 mikrogram trivalent chrom.

Chrom blev siden et populært kosttilskud og organisk chromgær blev i modsætning til de uorganiske chromforbindelser anset for det mest effektive. I chromgær fodres ølgær med en uorganisk chromforbindelse som gæren derefter omdanner til organisk, letoptagelig chromgær.

Chromgær udfases
Med oprettelsen af EFSA (EUs organ for fødevaresikkerhed) i 2002 blev alle kosttilskud og heriblandt chromgær vurderet sikkerhedsmæssigt. Det medførte, at alle chromgærprodukter blev forbudt i 2007 med en overgangsperiode frem til udgangen af 2009, fordi ingen af de firmaer der fremstillede og forhandlede chromtilskud kunne skaffe den videnskabelige dokumentation, som EFSA forlangte og som viste, at chromgær opfylder alle EFSAs krav til sikkerhed. Konsekvensen var, at forbrugere i EU måtte tage til takke med chromprodukter, der var veldokumenterede sikkerhedsmæssigt men med en optagelighed, der var langt ringere end chromgær.

10 gange bedre optagelse
Først her i 2014 har EFSA fået al den dokumentation for sikkerheden ved chromgær, som rådet har efterlyst og som har medført, at vi fået chromgær tilbage på markedet. EFSA har i denne forbindelse set på optageligheden af en række andre chromforbindelser, som er ganske lav, det vil sige fra 0,1% til omkring 2%. Der er særligt to områder, der overrasker i EFSAs tal. Det ene er den lave optagelse af chrom fra vores mad på 0,5% til 3%, hvilket kun er en smule bedre end optagelsen fra uorganiske kosttilskud. Den anden overraskelse er, at chrom fra kromberiget ølgær optages helt op mod 10 gange bedre end de uorganiske chromforbindelser og, som vi kan se, bedre end chrom i vores kost. De tidlige erfaringer med chromgær som den bedste kilde til chrom har vist sig at holde stik.

Hvad er blodsukker?
Blodsukker er blodets indhold af glukose (druesukker). Det måles i millimol per liter (mm/l). Når vi spiser, nedbrydes maden til blandt andet glukose, hvorefter blodsukkeret stiger. Insulin fra bugspytkirtlen lukker i samarbejde med chrom blodets indhold af glukose ind i cellerne, hvorefter blodsukkeret falder. Normalt bevæger blodsukkeret sig inden for snævre grænser i løbet af dagen (imellem cirka 4-8 mmol/l).

Om chrom
Chrom er et grundstof og et metal. Det er også et livsvigtigt mikronæringsstof for mennesker men kun i form af såkaldt trivalent krom. Der findes også divalent- og hexavalent chrom, men disse chromforbindelser er giftige. Chrom medvirker ved kroppens optagelse af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Det er dog bedre kendt, at chrom indgår i kroppens blodsukkerregulering. Uden chrom er hormonet insulin ineffektivt.

 

 

Ref.
EFSA Journal. Scientific Opinion on ChromoPrecise® cellular bound chromium yeast added for nutritional purposes as a source of chromium in food supplements and the bioavailability of chromium from this source 2012;10(11):2951.

Klik her for at søge mere info om chromgær

Selen sænker risikoen for tarmkræft

Woman_in_white

Et nyt videnskabeligt studie bekræfter, at vi danskere der bor i et lav-selenområde, har gavn af et dagligt selentilskud, som mindsker risikoen for tarmkræft. Det ses tydeligst hos kvinder.

Kræft i enten tyktarm, endetarm og blindtarm kaldes under et for kolorektal kræft. Det er den næsthyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald i Europa.

Det nye studie er lavet af Dr. David Hughes fra Centre for Systems Medicine sammen med kolleger fra USA og Europa. Der blev blandt andet anvendt data fra en meget stor, tidligere undersøgelse kaldet EPIC med 521.448 deltagere fra 10 europæiske lande, hvoraf de fleste var kvinder. Disse data gav mulighed for at sammenligne udviklingen af kolorektal kræft i Europa med to pålidelige markører for selenstatus, hvor den ene er den totale mængde selen i blodet og den anden er det selenholdige protein kaldet Sepp. Forskerne fandt en klar nedsættelse i risikoen for kolorektal kræft på 11% for hver forøgelse i blodet af Sepp på 0,806 mg/l.

Konklusioner
Studiet konkluderer, at der i en befolkningsgruppe som ikke får en optimal mængde selen, er en klar sammenhæng mellem et øget selenniveau og en nedsat risiko for at udvikle kolorektal kræft samt at denne risikonedsættelse er mest markant for kvinder. En optimalt selenindtagelse kan variere alt efter alder, køn, helbredstilstand samt individuelle, genetiske forhold.

Mest markant effekt hos kvinder
Forskerne finder det interessant, at effekten af et højere selenniveau ses tydeligst hos kvinder. Anbefalingen om at mænd bør indtage lidt mere selen end kvinder baserer sig på data fra undersøgelser af dyr. Nye undersøgelser viser, at østrogen påvirker blodets selenindhold og indholdet af selen i selenoproteiner. Kvinder udskiller også mere selen med urinen end mænd, hvilket tyder på, at mænd er bedre til at holde på deres selen. Kvinder kan også være mere følsomme over for selenmangel end mænd, men det er et område, hvor vi stadig mangler viden.

Velkomne data
Årsagen til at dette studie er så velkomment er, at det mindsker den usikkerhed der stadig eksisterer vedrørende selens potentielle virkning på en række kræftformer. En usikkerhed som med stor sandsynlighed bunder i tidligere studier af selens kræftforebyggende effekt, der ikke viste nogen ændring i kræftforekomsten, fordi man gav selentilskud til en befolkningsgruppe i USA, som i forvejen havde tilstrækkeligt selen.

Om selen
Selen er et essentielt mikronæringsstof for menneskers sundhed, hvis biologiske aktiviteter og potentielle kræfthæmmende egenskaber sandsynligvis skyldes, at det indgår i en række selenholdige proteiner der kodes af 25 forskellige gener og har at gøre med cellebeskyttelse, nedsættelse af oxidativt stress og inflammation.

Refs.
Hughes DJ, et al. Selenium status is associated with colorectal cancer risk in the European prospective investigation of cancer and nutrition cohort. Int J Cancer 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om selen og kræft

D-vitamintilskud: Begynd tidligt!

Stock:Boy3

Overraskende mange har for lavt D-vitaminindhold, også i lande med mere sol end i Danmark.

Vi har længe vidst, at børn der ammes, har behov for et tilskud af D-vitamin, men vi ved for lidt om, hvilken dosis der er nødvendig. Det er baggrunden for et nyt, videnskabeligt studie med forskellige doser D-vitamin til nyfødte. I studiets konklusion anbefaler forskerne, at man fortsætter med at give de 10 µg D-vitamin, som også den danske Sundhedsstyrelse anbefaler til børn fra to uger til to år, men ligeledes, at man begynder med tilskud straks efter fødslen.

Den amerikanske undersøgelse blev udført i vinterhalvåret på 41 grader nordlig bredde, hvilket er omtrent samme breddegrad som Barcelona. I undersøgelsen deltog 213 spædbørn (1 måned gamle), der blev ammet og ikke fik modermælkserstatning. De blev tilfældigt udvalgt til at få enten 5, 10, 15 eller 20 µg D-vitamin dagligt i ni måneder. Oprindeligt var det ikke planlagt at medtage en dosering på 20 µg, men det blev anset for nødvendigt, da nogle af spædbørnene havde et lavt D-vitamininhold i blodet (<50 nmol/l) på trods af vitamintilskud.

Studiet, der var dobbelt-blindet viste, at D-vitamintilskud øgede mængden af D-vitamin i blodet i forhold til den mængde D-vitamin, som børnene fik. Der var ret mange af børnene, der havde lave D-vitaminværdier ved studiets start, og ligeledes mange, der havde lave værdier på trods af D-vitamintilskud. Det ser ud som om der i nogle tilfælde kræves relativt store doser, før D-vitaminniveauet kommer op efter en mangeltilstand.

Der blev ikke observeret forskelle i sygdomsudbrud i de respektive D-vitamingrupper, ligesom tilskud ikke påvirkede børnenes vækst. Studiets konklusion støtter den nuværende anbefaling på 10 µg D-vitamin til børn der ammes, men anbefaler at supplementering sker allerede fra dag et.

Ref:

Ziegler EE, et al. Vitamin D supplementation of breastfed infants: a randomized dose-response trial. Pediatric Research 2014;76(2):177-83.

D-vitamin findes i flere udgaver, f..eks. cholecalciferol (D3) som produceres i huden som følge af ultraviolet bestråling. Hvor meget D-vitamin vi får ad denne vej, er igen afhængig af hvor vi bor i verden, det vil sige mængden af sollys, men også genetiske faktorer og herunder graden af pigmentering i huden.

D-vitamin fra kosten findes både som D3 og D2 og kan erstatte egenproduktionen fra sollys. D3 er
dog mere effektivt end vitamin D2 til at hæve blodets vitamin D-indhold.

 

Klik her for at søge mere info om D-vitamin til børn

Mere energi og mindre forkølelse med C-vitamin

Headache

Den er god nok. Tilskud af C-vitamin nedsætter risikoen for forkølelse og reducerer dens varighed, hvis man alligevel bliver forkølet.

Lige siden Nobelprismodtageren Linus Pauling skrev den første udgave af bogen ”Vitamin C and the Common Cold”, der udkom på dansk i 1972, har C-vitamins rolle i forebyggelse og behandling af forkølelse været kontroversiel. Det skyldes ikke mindst, at de videnskabelige undersøgelser, der er udført med C-vitamin mod forkølelse, har givet modstridende resultater. Men en helt ny undersøgelse falder ud til fordel for C-vitamin og viser, at tilskud af vitaminet øger fysisk aktivitet og reducerer såvel antallet som varigheden af forkølelser.

I 2013 viste en Cochrane-oversigt, at fysisk stressede mennesker nedsætter deres risiko for forkølelse med 52% ved at tage dagligt tilskud af C-vitamin (200 mg eller mere). Undersøgelsen viste samtidig, at en dosis på 1-2 gram C-vitamin dagligt nedsatte forkølelsens varighed med 18% hos børn.

Gavner ikke blot dem, der mangler C-vitamin
Nu viser en endnu nyere dobbelt-blindet lodtrækningsundersøgelse, at der er målbare, sundhedsmæssige fordele forbundet med at give et C-vitamintilskud til folk, hvad enten de får for lidt eller tilstrækkeligt med C-vitamin!

Den nye undersøgelse indbefattede en lille gruppe sunde, røgfrie mænd mellem 18 og 35 år og et BMI under 34. Formålet med undersøgelsen var at måle C-vitamins indvirkning på fysisk aktivitet og luftvejsinfektioner på den koldeste tid af året. 15 deltagere fik 1000 mg C-vitamin dagligt i otte uger. 13 deltagere fik uvirksomme placebo-præparater (snydepiller). Undervejs udfyldte deltagerne et særligt spørgeskema udformet til at vurdere de negative virkninger af akut infektion i de øvre luftveje (eksempelvis en almindelig forkølelse) samt et spørgeskema, der inddelte deltagernes fritid i henholdsvis anstrengende, moderate eller lettere aktiviteter.

Øget fysisk aktivitet og færre forkølelser
Resultater fra de to sidste uger af undersøgelsen viste en 40% øget fysisk aktivitet for C-vitamin-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Desuden reducerede C-vitamin antallet af forkølelser. I løbet af forsøgsperioden fik syv deltagere i C-vitamingruppen en forkølelse sammenlignet med 11 deltagere i placebogruppen. Derudover blev varigheden af forkølelse nedsat med 59% i C-vitamingruppen i forhold til placebogruppen.

Forklaringen på at C-vitamin fremmer fysisk aktivitet kan have at gøre med dets antioxidant-egenskaber, idet oxidativ stress er relateret til træthed. Derudover har C-vitamin nervebeskyttende egenskaber og påvirker hjernens forsyning af ilt, som har betydning for vores følelse af velvære.

Refs.
Hemila H, et al. Vitamin C for preventing and treating the common cold. Cochrane Database Syst Review 2013.
Johnston CS, et al. Vitamin C Supplementation Slightly Improves Physical Activity Levels and Reduces Cold Incidence in Men with Marginal Vitamin C Status: A Randomized Controlled Trial. Nutrients 2014;6(7):2572-83.

Mere C-vitamin øger brystkræftpatienters overlevelse

Kvinde

For hver 100 mg øgning af C-vitamin i kosten nedsættes risikoen for at dø med 27%, og risikoen for at dø af brystkræft nedsættes med 22%.

En metaanalyse udført af forskere fra Karolinska Institutet i Sverige med data fra 10 observationsstudier som samlet involverer mere end 17.500 kvinder med brystkræft viser, at et højt indtag af C-vitamin fra tilskud eller fra kosten forbedrer kvinders overlevelseschancer betydeligt.

Vi har længe manglet en sammenhængende konklusion på værdien af at tage ekstra C-vitamin ved brystkræft.  Forskerne mener, at dette er den første analyse af de relativt få offentliggjorte undersøgelser om indtag af C-vitamin fra kosten og fra tilskud der kombinerer C-vitamin med overlevelse efter en brystkræft-diagnose.

Nedsat risiko med tilskud af C-vitamin
Ved at se på resultaterne af en række tidligere udførte undersøgelser udført i perioden 1993 – 2013 som både inkluderede data om brystkræft, dødelighed og indtagelse af C-vitamin fra kosten og fra tilskud konkluderer forskerne, at den relative risiko for at dø af alle årsager efter tilskud af C-vitamin er nedsat med 19%. Risikoen for at dø af brystkræften blev nedsat med 15% med tilskud af C-vitamin.

Nedsat risiko med C-vitamin i kosten
Forskerne så også på effekten af en øget indtagelse af C-vitamin i kosten. For hver 100 mg øgning af C-vitamin i kosten blev risikoen for at dø af alle årsager nedsat med 27% og risikoen for at dø af brystkræft blev nedsat med 22%. Det virker som en bedre reduktion end fra tilskud, men også langt vanskeligere at omsætte i praksis, idet en øgning på 100 mg C-vitamin fra kosten svarer til en fordobling af indtaget af C-vitamin i en normal dansk kost. Med andre ord: Spiser man to appelsiner om dagen, skal man fremover spise fire.

Virkningsmekanismer
Der er flere mekanismer med hvilken indtagelse af C-vitamin menes at øve indflydelse på dødeligheden blandt kvinder med brystkræft. C-vitamin har antioxidant-virkninger der gør at det neutraliserer frie radikaler som kan have indflydelse på udvikling af kræft. Ved højere dosering af C-vitamin kan det også virke som en pro-oxidant. Reagensglasforsøg har vist, at høje doser C-vitamin er giftigt for kræftceller, men ikke for normale celler.

C-vitamin og kemoterapi
Forskerne nævner eksempler på at C-vitamin taget i forbindelse med kemoterapi og stråleterapi i nogle tilfælde har hæmmet kræftbehandlingen ved at beskytte tumorcellerne.

Omvendt viser en anden ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Science Translational Medicine der specifikt har undersøgt høj-dosis C-vitamin givet intravenøst til patienter i kemoterapi, at høj-dosis C-vitamin både kan forbedre effekten af og nedsætte bivirkningerne ved kemoterapi, blot ikke hos alle patienter og ikke ved alle former for medicin.

Konklusion
Ud fra de to videnskabelige undersøgelser kan vi konkludere, at C-vitamin hæmmer kræft. Personer i aktiv behandling med kræftmedicin bør konsultere deres læge før de supplerer med C-vitamin i høje doser.

Refs.
Harris HR, et al. Vitamin C and survival among women with breast cancer: A Meta-analysis. European Journal of Cancer. 2014;50(7):1223-31.
McConnell MJ, et al. Ascorbate combination Therapy: New tool in the anticancer Toolbox. Sci Transl Med. 2014;6(222):222fs6.

Spis dig til et lavere blodtryk

blodtryk

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis mange symptomer. Mange går derfor rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det.

Forskningen viser klare blodtrykssænkende effekter af en række almindelige fødevarer samt en række kosttilskud. Disse ”lavthængende frugter” er værd at tage med i bestræbelserne for at holde blodtrykket ned i de normale område.

Ifølge Hjerteforeningen har cirka 950.000 danskere forhøjet blodtryk, og 260.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er temmelig mange ud af en befolkning på 5.6 millioner.

Blodtryksforhøjelse kan være enten primær, hvor årsagen er ukendt, eller sekundær hvor årsagen er kendt. Uanset hvilken type blodtryksforhøjelse man har, er det vigtigt at få den under kontrol, idet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer men kan i nogle tilfælde medføre eksempelvis hovedpine, svimmelhed, træthed og hjertebanken

Et check-up hos lægen er altid det bedste sted at starte ved mistanke om forhøjet blodtryk. Det kan blive nødvendigt at tage medicin mod forhøjet blodtryk. Der er dog en række tiltag som man selv kan foretage for at sænke et forhøjet blodtryk, og det er umagen værd, idet selv en mindre reduktion af et forhøjet blodtryk er med til at sænke risikoen for følgesygdom.

En almindelig bagvedliggende årsag til forhøjet blodtryk er, at kroppen producerer for meget insulin. Blodtrykket stiger i takt med, at blodets indhold af insulin stiger. Således har personer med insulinresistens ofte forhøjet blodtryk. Ved insulinresistens er insulins evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppens prøver at kompensere ved at producere mere insulin.

Først og fremmest bør man tabe sig, hvis man er overvægtig. En tommelfingerregel siger, at blodtrykket stiger med 1-2 enheder pr. kg overvægt (1 enhed = 1 mm kviksølv). Et dagligt tilskud af chrom kan gavne yderligere, idet det støtter insulinets funktion.

Undgå tobaksrøg som er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Daglig motion er også blodtrykssænkende.

Salt
Nogle personer er saltfølsomme. Når de får for meget salt (natriumklorid) med maden, holder mængden af natrium væske tilbage i blodkarrene, hvorved blodtrykket kan stige med mere end 10%. Dette sker ikke i samme grad hos ikke-saltfølsomme.
Det tager nogle uger at vænne sig til mindre salt i maden.

Grøntsager, frugt, magnesium og kalium
Langt under halvdelen af dem, der tror de har sunde kostvaner, spiser nok frugt og grønt viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Det øger risikoen for at få for lidt at de vigtige sekundære plantestoffer (flavonoider m.v.) men også af fibre samt de blodtrykssænkende mineraler kalium og magnesium. I praksis vil mange have gavn af et dagligt magnesiumtilskud og i mange tilfælde også et kaliumtilskud.

Fødevarer der er særligt gode mod forhøjet blodtryk er hvidløg som også nedsætter mængden af fedt i blodet, friskrevet ingefær, aubergine, oliven, boghvede og ikke mindst vandmelon med dets indhold af aminosyrerne citrullin og arginin. Vandmelon indeholder desuden vitamin A, B6, C, fiber, kalium og lycopen, ligesom det hjælper med at sænke blodsukkeret.

Mørk chokolade
Det vil sige chokolade med et kakaoindhold på mindst 70%. Forskere mener, at det er kakaobønnens indhold af polyfenoler, der forbedrer arterierne s evne til at slappe af og udvides, hvorved blodtrykket falder. Effekten af cirka 6 g mørk chokolade dagligt er ikke voldsomt stor men dog betydningsfuld. Derudover synes chokolade også at gavne tarmens mikroflora.

Fedt og sukker
Reducér fedtindtagelsen hvis den er for høj og skær drastisk ned på en høj sukkerindtagelse.

Væske
Drik 1 ½ liter vand hver dag. Undgå stærk spiritus og drik højst højest 1 kop kaffe daglig.

Hibiscus-te. Flere videnskabelige undersøgelser lavet med planten Hibiscus (med det latinske navn Hibiscus sabdariffa) har vist, at den kan sænke blodtrykket i tilfælde af sekundær blodtryksforhøjelse. Personer med moderat blodtryksforhøjelse fik sænket deres blodtryk med 240 ml hibscuste tre gange dagligt.
Lav te af 10 g (ca. 5 teskefulde) knust, tørret hibiscus, som trækker i 10 minutter.

Coenzym Q10: En sammenfattende analyse fra 2007 konkluderer, at tilskud af Q10 har potentialet til at sænke arbejdstrykket (systolisk tryk) med op til 17 enheder og hviletrykket (diastolisk) med 10 enheder, hvilket er ganske imponerende.

Fiskeolie. Ved at indtage tilskud af omega-3 fedtsyrer eller omega-3 rige fødevarer, hvilket vil sige fede fisk, kan man opnå en blodtrykssænkende effekt der svarer til at nedsætte sin indtagelse af natrium (salt), eller alkohol, eller at man begynder at motionere mere. Det er konklusionen på en sammenfattende analyse af 70 videnskabelige forsøg. Dosis bør være mindst 2 gram omega-3 dagligt.

D-Vitamin. Tegn på at mangel på D-vitamin øger blodtrykket fik vi med opdagelsen af, at frekvensen af blodtryksforhøjelser stiger med breddegraden. Blodtrykket varierer også med årstiden og er ofte højere om vinteren, hvor der ikke er sol nok til at danne D-vitamin på de nordlige breddegrader. Man mener, at D-vitamin virker ved at hæmme enzymet renin, der dannes i nyrerne og som øger blodtrykket ved at øge kroppens insulinfølsomhed samt ved at nedsætte kalkaflejringer i blodkarrene. Sandsynligvis sænker D-vitamintilskud kun blodtrykket ved en mangeltilstand.

Ginkgo biloba: Forskningsresultaterne har været blandede, muligvis på grund af mindre effektive præparater i nogle undersøgelser. Meget tyder dog på, at længere tids tilskud sænker blodtrykket ved at påvirke kroppens produktion af signalstoffet kvælstofoxid, som udvider blodkarrene.
Tager man ginkgo sammen med blodtrykssænkende medicin, risikerer man derfor, at blodtrykket bliver for lavt. Man bør også være opmærksom på mulige interaktioner mellem ginkgo-præparater og lægeordineret medicin.

Pycnogenol: Dette standardiserede barkekstrakt fra Fransk Strandfyr har vist sig at kunne sænke arbejdstrykket signifikant men ikke hviletrykket. Dosis var 200 mg dagligt.

Gammalinolensyre (GLA) Denne omega-6 fedtsyre findes ikke i store mængder i normal kost men derimod i planterne Kæmpenatlys, Hjulkrone og solbærfrøolie. GLA sænker blodtrykket på rotter og sandsynligvis også på mennesker. Tag gerne GLA sammen med omega 3.

Quercetin: Et plantestof, der findes i for eksempel æbler, bær og løg. Findes også som kosttilskud. Et daglig tilskud på 730 mg har i en undersøgelse sænket deltagernes blodtryk med gennemsnitlig 5 enheder.

Om blodtrykket
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (120 over 80), som er et normalt blodtryk. Det første tal repræsenterer arbejdstrykket  (det systoliske tryk). Det er det tryk, der opstår, når hjertet udfører en sammentrækning.

Det efterfølgende tal repræsenterer hviletrykket (det diastoliske tryk). Det er trykket, når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger.

Man siger, at blodtrykket er forhøjet, hvis det er 140/90 eller højere. Der må heller ikke være for stor afstand mellem de to tal, altså arbejds- og hviletrykket. Jo større afstand, desto stivere og mere uelastiske er blodårerne, hvilket øger risikoen for slagtilfælde.

Stress over hvide kitler
Forskning har i øvrigt vist, at det ikke altid er ligegyldigt, om du får målt dit blodtryk hos lægen eller derhjemme. Det skyldes en almindeligt forekommende stressreaktion over for læger i hvide kitler. En læge kan således få blodtrykket til at stige med helt op til 21 enheder, mens det kan stige op til 17 enheder, hvis det er en sygeplejerske, som foretager målingen.

Brug kun godkendte blodtryksmålere
Man opnår det mest retvisende billede af sit blodtryk ved selv at måle det regelmæssigt. Her har man brug for en godkendt blodtryksmåler. Se efter godkendelsen ”BHS” (British Hypertension Society) eller ”ESH” (European Hypertension Society) ved valg af blodtryksmåler. Mange vil nok mene, at modeller med en overarmsmanchet måler mere nøjagtigt end en model med en håndledsmanchet.

Man skal naturligvis lære at måle blodtrykket rigtigt. Det bør for eksempel først måles efter 10 minutters hvile. Man bør heller ikke have drukket koffeinholdige drikke eller have røget 30 minutter før måling. Derudover bør man nøje følge den vejledning, der følger med apparatet.

 

Refs.

  • Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. DTU Fødevareinstituttet 2013
  • Bonora E, et al. Prevalence of insulin resistance in metabolic disorders: the Bruneck Study. Diabetes. 1998;47(10):1643-9
  • Figueroa A1, et al. Effects of watermelon supplementation on aortic blood pressure and wave reflection in individuals with prehypertension: a pilot study. Am J Hypertens. 2011;24(1):40-4
  • Taubert D, et al. Effects of Low Habitual Cocoa Intake on Blood Pressure and Bioactive Nitric Oxide: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2007; 298(1):298:49-60
  • Weinberger MH. Salt Sensitivity of Blood Pressure in Humans. Hypertension. 1996;27:481-90
  • McKay DL, et al. Hibiscus sabdariffa L. tea (tisane) lowers blood pressure in prehypertensive and mildly hypertensive adults. J Nutr. 2010;140(2):298-303
  • Miller PE, et al. Long-Chain Omega-3 Fatty Acids Eicosapentaenoic Acid and Docosahexaenoic Acid and Blood Pressure: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Hypertens. 2014. E-pub ahead of print
  • Forman JP, et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D levels and risk of incident hypertension. Hypertension. 2007;49(5):1063-9
  • Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
  • Winther K, et al. Effects of Ginkgo biloba extract on cognitive function and blood pressure in elderly subjects. Current Therapeutic Research 1998;59(12):881-8
  • Hosseini S, et al. A randomized, double-blind, placebo-controlled, prospective, 16 week crossover study to determine the role of pycnogenol in modifying blood pressure in mildly hypertensive patients. Nutr Res 2001;21:1251-60
  • Edwards RL, et al. Quercetin reduces blood pressure in hypertensive subjects. J Nutr. 2007;137(11):2405-11

Mangler du zink?

Zink

Sporstoffet zink indgår i mange vigtige enzymfunktioner, og vi har brug for en stabil tilførsel, da vi ikke har noget decideret zinklager i kroppen.

Zink er et af vores vigtigste spormetaller. Nogen vil sige det vigtigste. Det afspejler sig blandt andet i, at EU’s organ for fødevaresikkerhed, EFSA anerkender hele 18 sundhedsanprisninger for zink. Ingen andre næringsstoffer har flere anprisninger end zink. Med andre ord anerkender EFSA 18 biologiske funktioner hos mennesker, hvor zink indgår som afgørende element.

Årsagen til at zink er så betydningsfuldt for mennesker er, at det indgår som en nødvendig del af omkring 300 forskellige enzymfunktioner i kroppen.

Det skønnes, at cirka en fjerdedel af verdens befolkning har zinkmangel. Årsagerne til zinkmangel kan være zinkfattig kost. Zink findes i størst mængde i kød, indmad, fisk, østers, frø og nødder. Der er også noget zink i brune, men ikke i polerede ris. Vegetarkost har generelt et lavt zinkindhold.

Genetiske forhold kan ligeledes være årsag til zinkmangel. En række tarm- og leversygdomme,  herunder tarmbetændelse og glutenallergi, kan medføre nedsat zinkoptagelse fra tarmen og øget udskillelse fra nyrerne. Sukkersyge øger kroppens zinkudskillelse samt nogle typer af vanddrivende medicin og antibiotika.

Vi har ikke noget betydende lager af zink i kroppen. Voksne indeholder et sted mellem to og fire gram, hvoraf den største del findes i muskler og knoglevæv samt en mindre del i huden og leveren. Mænd har endvidere en del zink i deres prostata. Kun nogle få promille af kroppens zink findes i blodet. Sportsfolk og andre, der sveder meget, mister også store mængder zink med sveden.

Den anbefalede daglige tilskud (ADT) af zink har været 15 mg i mange år men er i dag 11 mg hos mænd og 8 mg hos kvinder. Behovet hos ammende og gravide er henholdsvis 3-4 mg ekstra. Zinkbehovet hos vegetarer er mindst 50% højere end ADT.

Symptomer på zinkmangel
Mangel på zink viser sig ved væksthæmning, appetitløshed og nedsat immunforsvar. I mere alvorlige tilfælde forårsager zinkmangel hårtab, diarré, forsinket seksuel modning, impotens, nedsat produktion af det mandlige kønshormon hos mænd, og øjen-og hudskader. Vægttab, nedsat sårheling, forstyrret smagssans og mental sløvhed kan også forekomme. Mange af disse symptomer er uspecifikke og er ofte forbundet med andre sundhedsmæssige forhold.

Refs.
Muhamed PK, Vadstrup S. Zink er vores vigtigste spormetal. Ugeskr Læger 2014;176(5):431-33
Zinc Fact Sheet for Health Professionals. National Institutes of Health

Førende selenforsker: Selentilskud gavnligt

aegtepar

Den korte udgave af selenproblematikken: Europæere har gavn af et dagligt selentilskud, fordi de bor i en selenfattigt område. De der i forvejen får rigeligt selen, fordi de bor i selenrige områder af verden, har til gengæld ikke behov for ekstra selen.

Margaret Rayman, Professor i ernæringsmedicin ved University of Surrey og en af verdens førende selenforskere udtaler til BBC, at der er stærk evidens for, at der vil kunne opnås en række sundhedsmæssige forbedringer ved at tage et tilskud af selen. Et dagligt tilskud på 100 µg selen kan være gavnligt for europæere. Blot er der ingen fordel i at tage, hvad hun kalde ”heroiske doser”. Hendes kommentar kommer i kølvandet på en ny, kritisk forskningsartikel om selen og E-vitamin.

Den nye, kritiske undersøgelse slår tvivl om nytten og sikkerheden ved at tage tilskud af E-vitamin og selen. Undersøgelsen er imidlertid akademisk jonglering med tal og statistikker, og dens konklusioner er helt uden relevans for brugere af kosttilskud i Europa og de fleste andre steder.

En gruppe forskere analyseret videre på en ældre undersøgelse kaldet SELECT-studiet. Det var en undersøgelse hvor E-vitamin og selen hver for sig og i kombination blev undersøgt for kræftforebyggende virkninger. Til manges overraskelse fandt man ikke en kræftforebyggende virkning, men efterfølgende fandt man ud af hvorfor. Det skyldes, at SELECT blev udført på en gruppe amerikanere som i forvejen havde et meget højt selenindhold i blodet, og ved så høje niveauer gavner mere selen ikke. Der blev dog heller ikke fundet nogen signifikant øget kræftrisiko.

Ikke forøget kræftrisiko
I den gamle SELECT-undersøgelse deltog mere end 35.000 personer. I denne nye undersøgelse indgik kun 1739 personer med prostatakræft og 3117 i kontrolgruppen. Undersøgelsen viste ingen signifikant kræftrisiko for deltagerne. Der hvor forskerne fandt problemer var hos omkring 100 ud af de oprindelige 35.000 deltagere. Det viste sig ifølge undersøgelsen, at dem der fik 3,6 gange mere selen i kosten end de europæere der ligger højst i selen plus ekstra E-vitamin, havde en større hyppighed af alvorlig prostatakræft. Sagt på en anden måde: Det svarer til en europæer der dagligt får 300 µg selen i kosten, ud over dette begynder at tage et tilskud på 200 µg selen samt 400 Internationale enheder syntetisk E-vitamin.

Efterrationalisering
Forskernes data er ydermere fremkommet efter at 10% af deltagerne var ophørt med at tage tilskud. Den selen der er anvendt i undersøgelsen er selenmethionin, som i modsætning til eksempelvis selengær, ikke har vist overbevisende resultater mod kræft. Den E-vitamin der blev anvendt var i øvrigt en syntetisk form.

Konklusion
Undersøgelsen omhandler et fiktivt scenarie, som vi ikke oplever i Europa og som slet ikke kan bruges til at fraråde personer i Europa og de fleste andre steder at tage tilskud af selen og E-vitamin.
Mængden af videnskabelige undersøgelser der har vist en gavnlig effekt af selen mod blandt andet kræft bekræfter dette.

Ref.

  • Kristal AR, et al.  Baseline Selenium Status and Effects of Selenium and Vitamin E Supplementation on Prostate Cancer Risk. JNCI 2014. E-pub. Ahead of print
  • Interview med Professor Rayman: http://www.bbc.co.uk/programmes/b03w16j6

Lav dansk selenindtagelse
Den gennemsnitlige, daglige indtagelse af selen i Danmark er beregnet til at ligge mellem 38 – 47 µg for voksne. Hvis man herudover giver 100-200 µg selen dagligt, vil selenindtaget derfor kommer op på henholdsvis 138 – 238 µg dagligt eller 147 – 247 µg dagligt. Tilsvarende høje selenindtag ses i lande som:

 

  1. Canada:                    98 -224 µg selen dagligt
  2. Kina (visse egne):    7-4990 µg selen dagligt
  3. Japan                       104-199 µg selen dagligt
  4. USA                          106 µg selen dagligt
  5. Venezuela                 200-350 µg selen dagligt

    Kilde: EFSA  

Selenmangel i økologisk landbrug

Eco

Økologisk dyrkning afhjælper ikke selenmangel i jorden.

Der kan være flere gode grunde til at vælge økologisk. For eksempel bedre dyrevelfærd, ingen genmanipulerede fødevarer, og nogen vil fremhæve en bedre smag, men der er kan også være problemer, som det fremgår af følgende.

Inden for økologisk landbrug er der i de seneste år dukket en bekymring op, fordi man kan se, at økologiske fødevarer har et stærkt faldende indhold af selen. Det tilskrives reglerne for økologi, idet jorden ikke må tilsættes sporstoffer som kalium, molybdæn og selen m.v. Man bruger i stedet grøn gødning og gødning fra husdyr for at give ekstra næring til jorden.

Selen er et grundstof som ikke gendannes i jorden. Wikipedia beskriver hvad der sker, når man ikke kompenserer for jordens tab af selen: ”Hvis husdyrgødningen alene stammer fra økologisk jordbrug, vil den dog aldrig kunne udgøre en nettotilførsel af planteernæring til jorden. Al den ernæring, der tilføres jorden gennem husdyrgødningen, vil i så fald stamme fra planter, der har optaget næringen fra de selvsamme jorde. Da der samtidig fjernes næring i form af de fødevarer, der sælges til byerne, er der stadig et underskud i stofkredsløbet, og risikoen for udpining består”.

Derfor bør forbrugere som er meget økologisk bevidste samt vegetarer være ekstra opmærksomme på at få et selentilskud.

Kvæg der græsser på selenfattige arealer uden at få selentilskud, får svage eller dødfødte kalve, tilbageholdt efterbyrd og svækket immuinforsvar. Det er dog tilladt at tilsætte uorganisk selen til økologiske foderstoffer.

Lammekød som selen-tilskud
Imréné Kocsis boede med sin mand langt ude på landet i Ungarn, hvor de levede som fuldtids fårehyrder og spiste ofte lammekød. Hun kunne med det samme genkende symptomerne, når dyrene fik for lidt selen. ”I de tilfælde gav vi dem indsprøjtninger med selen”, fortæller hun og fortsætter: ”Efter at jeg flyttede til byen, begyndte jeg at få problemer med helbredet. Det gik op for mig at jeg ikke fik tilstrækkeligt selen, idet jeg ikke havde spist lamme-kød i over otte år, men så fulgte jeg den samme strategi som jeg havde brugt på mine får. Jeg købte nogle selentabletter, og det virkede fantastisk. I løbet af kort tid holdt mit hårtab op, mine negle var ikke længere skøre og min ledbetændelse forsvandt”.

Om selen

Selen er grundstof der er livsvigtigt for mennesker og dyr, men ikke for planter. I kroppen indgår selen i en række proteinstoffer kaldet selenoproteiner. Tilstrækkeligt med selen i kosten er helt afgørende for, at eksempelvis vores muskelfunktion, immunsystem, skjoldbruskkirtelfunktion, forplantningsevne samt hår- og neglevækst fungerer optimalt.

Børnevitaminer er sunde, men skal tages alvorligt

Boern

Det er både gavnligt og sikkert at give sine børn en daglig vitaminpille.

Børnevitaminer er en fornuftigt tiltag, men naturligvis skal børnene ikke overdoseres. Det er der heller ingen fare for, hvis man blot følge de anvisninger der står på emballagen.

‘Ifølge Statens Institut for Folkesundhed kommer 170.000 børn mellem 0-14 hvert år på skadestuen. Ud af disse er der 200 børn, flest under fem år, som forskrækkede forældre har sendt på skadestuen, efter at de små poder har forgrebet sig på hjemmets børnevitaminer.

Det er faktisk ikke så meget en overdosis vitaminer, der er problemet i disse tilfælde, men derimod pillens jernindhold. Meget store doser jern kan give skader på de ingre organer og kan i sjældne tilfælde være dødelig.

Ingen dødsfald eller varige mén
I Danmark er det Ulykkesanalysegruppen ved Odense Universitetshospital, der indsamler oplysninger om og forsker i børneulykker. I USA har man en række Poison Control Centers med en lignende funktion. Mønsteret i de to lande er det samme. Selv om der er langt flere amerikanere end danskere, og selv om amerikanerne spiser flere vitaminer end danskerne, så dør de ikke af vitaminpiller. Faktisk har vi heller ikke hørt om børn, der har fået varige mén efter at have spist for mange vitaminpiller.

Sløset opbevaring
Det betyder dog ikke, at vi bør tage let på sagen. Problemet er i disse tilfælde, at børnevitaminerne er for let tilgængelige. Det kan både skyldes emballagen og det faktum, at de  i mange tilfælde står frit fremme, fordi det dermed bliver lettere at huske at tage dem. Faktisk står der på emballagen af alle børnevitaminer, at de skal opbevares utilgængeligt for børn.

Børnevitaminens barndom
Der er også sket en udvikling med børnevitaminer gennem årene. I børnevitaminens barndom – så at sige – efter epoken med levertran, var en børnevitamin blot en lille, hård, drageret tablet, som lynhurtigt smagte grimt, når den tynde dragering var opløst i munden. Det gjaldt derfor om at få den slugt hurtigst muligt uden at smage for meget på den. I dag har børnevitaminer udviklet sig til store, velsmagende tyggetabletter, ikke sjældent udformet som små figurer og tæt på umulige at skelne fra slik for forbrugere under fem år.

Smagen af vitamin
Måske smager de for godt? I gamle dage fik ungerne et drag over nakken, hvis de protesterede for meget over, at skulle synke den daglige vitaminpille. I dag, hvor vi er bedre oplyste og langt mere pædagogisk bevidste, fortrækker de fleste forældre nok, at vitaminpillen er attraktiv frem for grimt smagende, hvorved behovet for en pædagogisk indsats på vitaminområdet bliver langt mindre.