Magnesium, et overset mineral til sunde knogler

Pixabay_friends

Vi synes at have overset mineralet magnesium som en nøglefaktor for sunde knogler.

I en undersøgelse målte forskerne indtagelse, optagelse og udskillelse af magnesium i 4 – 8 årige børn. Meget overraskende fandt forskerne, at indtagelse og optagelse af magnesium, men ikke af calcium var signifikant forbundet med knogletæthed og knoglernes mineralindhold.

Når der tales om sunde knogler, så er det oftest mineralet calcium, der anbefales, hvorimod magnesium kun sjældent nævnes. Når det gælder børn, nævnes forholdet mellem magnesium og børns knogler endnu sjældnere på trods af, at vi ved, at magnesium er en nøglefaktor for sunde knogler.

På denne baggrund besluttede Dr. Steven Abrams og hans kolleger fra USA, som er specialister i landbrugsforskning og ernæring til børn, at undersøge dette. Der indgik 28 piger og 22 drenge deres undersøgelse. Forskerne anvendte en række specielle teknikker, der involverede stabile isotoper til at måle magnesiumoptagelsen.

Piger mere sårbare over for mangel
Forskerne opdagede blandt andet, at drenge optager og udnytter magnesium en smule bedre end piger, selv om de ikke fandt, at børnenes tilbageholdelse af magnesium i kroppen var forskellig. Derudover fandt de, at små børns magnesiumindtagelse var signifikant knyttet til BMC og BMD, men calciumindtagelsen var ikke.

  • BMC (Bone Mineral Content): Totalindholdet af mineraler i gram
  • BMD (Bone Mineral Density): Mængden af mineraler i forhold til det målte areal i gram per kvadratcentimeter

Større børn mest udsatte
Undersøgelsen viste, at de fleste, men dog ikke alle amerikanske børn i aldersgruppen 4 – 8 år fik tilstrækkeligt med magnesium. Det er imidlertid ikke en periode, hvor de vokser mest. I puberteten stiger børnenes magnesiumbehov, og da en stor del af vores magnesium kommer fra fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt, nødder og mælkeproduker, som teenagerne ikke spiser nær så meget af som de yngre børn, så kommer de let til at mangle magnesium.

Hvis kroppen mangler magnesium nedsættes funktionen af biskjoldbruskkirtelhormoner, hvilket medfører, at knoglerne taber deres mineralindhold og der frigives magnesium fra knoglevævet til blodet. Hvis kroppen derimod får for meget magnesium, udskilles det overskydende magnesium via nyrerne ligesom med calcium. I blodet reguleres magnesiumindholdet indenfor et smalt område af hensyn til hjertefunktionen og reguleringen af biskjoldbruskkirtelhormoner. Et symptom på for meget magnesium er tynd mave, da magnesium i tarmen tiltrækker væske.

Om Magnesium
Ud af kroppens totale indhold af magnesium på ca. 24 gram, findes halvdelen i knoglerne. Den anden halvdel findes i muskler og kroppens bløddele. Magnesium er også vigtigt for en lang række af kroppens enzymfunktioner. Den anbefalede, daglige tilførsel af magnesium for børn fra 1-10 år er 85 mg og for voksne er den 375 mg.

 

Andre undersøgelser
En undersøgelse fra 2006 med piger mellem 8 – 14 år så på effekten af magnesiumtilskud på knoglernes mineralindhold. Den viste, at hofte-BMC klart blev forøget i gruppen, der fik tilskud sammenlignet med kontrolgruppen.

Året før havde en gruppe forskere lavet en undersøgelse med 52 otteårige børn, 25 drenge og 27 piger, som viste, at de primære faktorer der knyttede sig til børnenes BMD var mængden af protein og magnesium.

Her er det vigtigt at huske på, at der er mange forskellige næringsstoffer involveret i knoglernes opbygning og vedligeholdelse. Udfordringen er, ikke at glemme nogen af dem, selv om vi fokuserer på nogle få. Ud over næringsstoffer, er individuelle, genetiske faktorer sandsynligvis også involveret.

Dr. Steven Abrams og hans kolleger har vist, at børns calciumindtagelse, såfremt der ikke er tale om en markant mangeltilstand, kun er utilstrækkeligt knyttet til deres BMC. Derimod skriver de, at magnesium bør komme mere med i overvejelserne, når det gælder sunde knogler.

Refs.
Abrams SA, et al. Magnesium metabolism in 4-year-old to 8-year-old children. J Bone Miner Res. 2014;29(1):118-22.
Baylor College of Medicine News – jul 9, 2013
Carpenter TO, et al. A randomized controlled study of effects of dietary magnesium oxide supplementation on bone mineral content in healthy girls. J Clin Endocrinol Metab. 2006;91(12):4866-72.
Bounds W, et al. The relationship of dietary and lifestyle factors to bone mineral indexes in children. J Am Diet Assoc. 2005;105(5):735-41.

Klik her for at søge mere info om magnesium til knoglerne

Svært ved at få børn? Check skjoldbruskkirtlen!

Pixabay_Woman

Ufrivillig barnløshed kan skyldes en skjoldbruskkirtel, der ikke fungerer optimalt som igen kan skyldes mangel på selen.

Kvinder, der har svært ved at få børn, bør få undersøgt deres skjoldbruskkirtelfunktion samt få checket deres selen-status. Forskning tyder nemlig på, at fertiliteten forbedres, og risikoen for at tabe fostret i den tidlige del af graviditeten mindskes, hvis kvinder får behandlet sygdom og ubalancer i skjoldbruskkirtlen samt sørger for at deres thyreoidea-stimulerende hormon (TSH) holdes i den lave ende af normalområdet.

Forskeren Amanda Jefferys og kolleger fra Bristol Center for Reproductive Medicine i England konstaterer i en oversigtsartikel i tidsskriftet The Obstetrician & Gynaecologist, at 2,3% af kvinder med fertilitetsproblemer har en overaktiv skjoldbruskkirtel (hyperthyreoidisme) sammenlignet med. 1,5% af den generelle befolkning. Denne tilstand er samtidig knyttet til hormonubalancer og uregelmæssig menstruation samt svangerskabsforgiftning og nedsat fostervækst, når det lykkes at blive gravid.

Også en underaktiv skjoldbruskkirtel (hypothyreoidisme) kan påvirke kvinders evne til at få børn. Hos voksne kvinder er hypothyroidisme forbundet med menstruationsproblemer og i nogle tilfælde udeblivende ægløsning.

Bevis for sammenhæng mangler
Selv om forskerne ikke har kunnet bevise sammenhængen mellem årsag og virkning, er denne sammenhæng velkendt og har været det i mere end 20 år. I en artikel udgivet i tidsskriftet Thyroid i 2014 skriver Dr. Geoffrey Redmond, der grundlagde New York Hormone Center i 2001, at en dårligt fungerende skjoldbruskkirtel er almindeligt forekommende hos kvinder og har store konsekvenser for menstruationcyklussen og evnen til at få børn. Selv en svagt underaktiv skjoldbruskkirtel øger risikoen for spontan abort og dødfødsel og kan ligeledes have negative virkninger på barnets kognitive udvikling senere hen.

Om skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen (Glandula thyreoidea) er en lille, sommerfugleformet kirtel, der sidder på forsiden af halsens nedre del. Kirtlen producerer stofskiftehormonerne triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4), og denne hormonproduktion reguleres af hypofysen.

Nogle almindelige symptomer på hyperthyreoidisme
(overaktiv skjoldbruskkirtel)

  • Nervøsitet og uro
  • Tåler dårligt varme
  • Varm hud
  • Svedtendens
  • rystelser
  • Vægttab trods god appetit
  • Forhøjet puls

Nogle almindelige symptomer på hypothyreoidisme
(underaktiv skjoldbruskkirtel)

  • Træthed, udmattelse
  • Kuldskærhed
  • Uventet stor vægtstigning
  • Dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær
  • tør hud
  • muskelsvaghed

Ting der kan forstyrre normal
funktion af skjoldbruskkirtlen

  • Tidligere skjoldbruskkirtelproblemer / skjoldbruskkirtelkirurgi
  • Skjoldbruskkirtelsygdom i familien
  • Struma
  • Testet positiv for antistoffer mod skjoldbruskkirtlen
  • Kliniske symptomer / tegn på hypothyreoidisme
  • Diabetes type I
  • Tidligere abortering / for tidlig fødsel
  • Andre autoimmune sygdomme
  • Tidligere svært ved at få børn
  • Tidligere strålebehandling på hoved eller hals
  • Alder ≥30 år
  • Tidligere behandling med amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser)
  • Tidligere behandling med lithium (middel mod mani)
  • Nylig udsættelse for jodholdige radiologiske kontrastmidler

En læge vil i de fleste tilfælde kunne stille diagnosen alene på grundlag af symptomerne ved at mærke, om der er forandringer i skjoldbruskkirtlen og ved hjælp af blodprøver og skanning.

Selens rolle
Selen er et sporstof, der er med til at regulere en række selenoproteiner, som spiller en vigtig biologisk rolle for:

  • Kroppens antioxidantforsvar
  • Dannelse af skjoldbruskkirtelhormoner
  • Immunrespons
  • DNA-syntese
  • Frugtbarhed og reproduktion.

Skjoldbruskkirtelfunktionen
Skjoldbruskkirtlen har kroppens højeste indhold af selen, og det er ikke tilfældigt. Udskillelsen af skjoldbruskkirtlens hormoner T3 og T4 er direkte afhængig af dens selenindhold. Derudover beskytter selenet kirtlen mod angreb fra frie radikaler. Selenmangel har endvidere vist at kunne medføre hyperthyreoidisme. I en fransk undersøgelse fra 2003 så forskerne på forholdet imellem folks indtag af selen og størrelsen af deres skjoldbruskkirtel. De personer, som havde lavt selen-niveau i blodet, havde generelt større skjoldbruskkirtel, ligesom man også ser ved jodmangel, hvilket kan være tegn på struma eller sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Forskerne konkluderede, at selen kan beskytte mod begge dele og muligvis også mod udvikling af autoimmun  skjoldbruskkirtelsygdom, som skyldes at kroppens eget immmunforsvar angriber skjoldbruskkirtlen.

Fertilitet
Selen er i forevejen anerkendt for at bidrage til mænds fertilitet ved at medvirke til dannelse af sædceller, og selenmangel har vist at kunne medføre dannelse af deforme sædceller med nedsat svømmeevne.

I starten af 2015 udkom en artikel i tidsskriftet Metallomics, hvor man kunne læse, at selen er lige så vigtigt for kvinders fertilitet som for mænds. Forskere fandt en vedvarende mængde selen i det granulære cellelag i sunde follikler (ægblærer) hos køer. Indholdet af selen var 10 gange højere i folliklernes cellevægge end i de gule legemer. Efterfølgende fandt man, at dannelsen og aktiviteten af selenoproteinet glutathionperoxidase (GPX) er signifikant højere i såkaldte cumulus-celler i kvinders æg under en graviditet.

Selenets rolle i ægcellen er at indgå i GPX, som et et af de mest følsomme selenoproteiner, når det gælder selenmangel. Det vil med andre ord sige, at dette selenoprotein ikke virker optimalt, med mindre der er tilstrækkeligt selen i kroppen. Selenoproteinet GPX synes at spille den vigtige rolle for celledelingen, at det modvirker oxidativ stress under folliklets udvikling.

Forskernes konklusion er, at indholdet af selen og selenoproteiner er nødvendigt højt i store, sunde follikler, og at de derfor sandsynligvis spiller en afgørende rolle som antioxidant i den sene udvikling af folliklet.

Polycystisk ovariesyndrom – PCOS
Denne hormonforstyrrelse, som hyppigt forekommer blandt kvinder, er blandt andet kendetegnet ved hormonforandringer, mange små cyster på æggestokkene, uregelmæssige menstruationer og barnløshed. En undersøgelse lavet af forskeren Ayhan Coskun og kolleger viste, at tyrkiske kvinder med PCOS havde signifikant lavere indhold af selen i deres plasma, end det var tilfældet med en kontrolgruppe. Disse kvinder har ofte et mindre men kronisk niveau af inflammation i kroppen, som er et muligt symptom på en forøget mængde oxidativ stress. Samlet tyder det på, at selenmangel spiller en vigtig rolle i udviklingen af dette syndrom.

 
Refs.
Jefferys A, et al. Thyroid dysfunction and reproductive health. The Obstetrician & Gynaecologist 2015;17:39–45.
Redmond GP. Thyroid dysfunction and women’s reproductive health. Thyroid. 2004;14 Suppl 1:S5-15.
Ceko MJ, et al. X-Ray fluorescence imaging and other analyses indentify selenium and GPX1 as important in female reproductive function. Metallomics 2015,7:71-82.
Derumeaux H, et al. Association of selenium with thyroid volume and echostructure in 35- to 60-year-old French adults. Eur J Endocrinol. 2003;148(3):309-15.
Coskun A, et al. Plasma selenium levels in Turkish women with polycystic ovary syndrome.  Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2013;168(2):183-6.

Klik her for at søge mere info om skjoldbruskkirtlen, selen og barnløshed!

Tips til at slanke dig

Hunger.pixabay

Desværre er viljestyrke ikke altid nok, når man kæmper mod trangen til slik og for meget fedende og usund mad. Et dagligt tilskud af gærchrom og kaliumrig kost kan udgøre hele forskellen mellem succes og fiasko.

De der kæmper med et ustabilt blodsukker vil opleve en pludselig trang til søde sager, der kan være næsten umuligt at modstå. Uanset hvor hårdt de prøver, tvinger trangen til noget sødt dem til at snacke chokolade, slik eller kage og det går naturligvis ud over både vægten og figuren, men også psyken i de perioder, hvor det svingende blodsukker er i bund. Men med enkle tiltag i form af kaliumrig kost og tilskud af mineralet chrom er det muligt at stabilisere sit blodsukker og dermed standse en uhæmmet sukkertrang.

To mineraler der tager trangen til sukker
Et af problemerne ved at indtage store mængder sukker, alkohol og andre såkaldt højglykæmiske fødevarer er, at de omsætter livsvigtige mineraler og vitaminer, primært B-vitaminer, og fra mineralgruppen er der især to mineralmangler, der knytter sig til lavt blodsukker og en overdreven trang til søde sager, også kaldet cravings, og det er chrom og kalium.

Ikke et slankeprodukt
Nu kunne man forledes til at tro, at chromtilskud er et slankemiddel, men det er det ikke. Selv om det er rigtigt, at chrom hjælper med at holde blodsukkeret inden for normalområdet og dermed gør det muligt at stoppe med at fylde sig med slik, så virker krom i sig selv ikke slankende. Den slankende virkning skyldes den ovennævnte, indirekte virkning på trangen til sukker og søde sager.

Hvad er chrom?
Chrom er et såkaldt sporstof, hvilket betyder det findes i spormængder i vores kost. Det daglige behov for krom er noget eksperter kan ikke rigtig kan blive enige om, men det hævdes at ligge mellem 50-200 mikrogram dagligt. Fra kosten får vi krom fra krydderier, kød, visse grøntsager og ost.


Sådan virker chrom

Mineralet chrom – staves også krom – samarbejder med hormonet insulin om at lukke blodsukkeret ind i kroppens celler. Insulin, som dannes i bugspytkirtlen, påvirker cellereceptorer på cellernes ydersiden, og chrom indgår i et kompleks der samtidig påvirker cellereceptorer på cellernes inderside. Uden chrom bliver insulinets funktion derfor utilstrækkelig i bestræbelsen på at åbne adgangen for det sukker som cellerne skal bruge til deres stofskifte.

Chrom optages ikke let fra kosten.
Chrom der skal bruges til at regulere blodsukkeret skal tages som tilskud. Mere præcist bør det tages som gærchrom, idet optagelse af chrom både fra kosten og fra gængse tilskud er lav. Gærchrom har derimod en optagelighed i kroppen der er op til 10 gange bedre end almindelige, uorganiske former for chrom. Selv optageligheden af chrom fra vores kost er ganske ringe i forhold til gærchrom.

Kalium også vigtigt
Uden mineralet kalium kan vi ikke deponere sukker i muskler og lever til senere brug. For hvert sukkermolekyle vi deponerer, skal vi bruge et kaliummolekyle.. Hvis vi får for lidt kalium i vores kost, øges vores sukkertrang, fordi kroppens evne til at deponere sukker er nedsat og vi danner mere kropsfedt. Med andre ord, vi bliver overvægtige.

Mangler vi kalium opstår der ligesom med chrommangel sukker-cravings. Den daglige mængde kalium der kræves svarer typisk til indholdet i syv stykker grøntsager. I leveren sørger hormonet IGF for at hæve blodsukkeret, når vi ikke får mad ved at frigive sukkerdepoter til blodet.

Gode kilder til kalium er grøntsager, og især kål er i denne sammenhæng godt. Frugt indeholder også kalium, men kan være problematisk i denne sammenhæng ved at indeholde for meget sukker, og det er da også derfor, at frugt i den nye kostpyramide er flyttet højere op end grøntsager. Kaliumtilskud kan i mange tilfælde også være en hjælp.

Hos raske og type-2-diabetikere er leveren via hormonet IGF faktisk mere ansvarlig for kroppens blodsukkerregulering end insulin fra bugspytkirtlen.

Hvad er blodsukker?
Den føde, vi indtager nedbrydes til blandt andet sukkerstoffer, som optages i blodet og danner det, der kaldes blodsukker. Kroppens celler (især hjerne- og muskelceller) bruger store mængder af disse sukkerstoffer til at dække behovet for energi. Blodsukkeret varierer i løbet af dagen og stiger og falder i forbindelse med den føde, vi spiser, men også i forbindelse med fysisk aktivitet. Blodsukkeret kan imidlertid komme ud af balance og blive for højt (hyperglykæmi). Det kan medføre træted, kvalme, tør mund samt øget tørst og tissetrang. Det kan også blive for lavt (hypoglykæmi), hvilket blandt andet kan medføre at man:

  • ryster og sveder
  • får hjertebanken
  • bliver svimmel
  • får kvalme og hovedpine
  • får koncentrationsbesvær
  • føler sig mat og uden energi

Det er vigtigt for både helbred og velbefindende, at blodsukkeret er nogenlunde stabilt hele dagen og ikke når ud i yderpunkterne. For at kroppen vedvarende kan få sukkerstofferne fra blodet ud til cellerne efter behov, skal den reagere normalt på sin egen insulin, der netop udskilles, når blodsukkeret stiger. Desuden kræver det, at man har tilstrækkeligt med kalium til at kunne deponere sukkerstofferne uden at det omdannes til fedt samt chrom til at hjælpe insulinet med at få sukkerstofferne ind til forbrænding i cellerne.


Dr. Harris beskriver lavt blodsukker

Det var den amerikanske læge Dr. Seale Harris, der i 1924 i en artikel i det videnskabelige tidsskrift JAMA først beskrev tilstanden hypoglykæmi, dvs. lavt blodsukker. Man havde opdaget insulin to år tidligere og var begyndt at behandle diabetikere med dette hormon, men på grund af manglende erfaring med insulindoseringer til diabetikere, skete det ofte, at patienterne fik for meget insulin, hvorefter deres blodsukker faldt så meget, at de gik i chock. Symptomerne knyttet til for meget og for lidt insulin mindede Dr. Harris om de forskellige symptomer, der opstår i forbindelse med henholdsvis under- og overfunktion af skjoldbruskkirtlen. Harris havde studeret diabetestilfælde i Canada hos de forskere, der havde opdaget hormonet. Det slog ham i særlig grad, at han havde iagttaget lignende reaktioner efter overdosering af insulin hos patienter, der ikke havde diabetes. Der drejede sig om sult, svaghed og angstanfald, et fænomen der i den sammenhæng så vidt vides var ubeskrevet i den medicinske litteratur. Dr. Harris antog på denne baggrund, at ikke-diabetikere fik tilsvarende symptomer som ved overdosering af insulin, fordi de til tider selv producerede for meget insulin. Han gik derefter i gang med at dokumentere, at hans hypotese var korrekt og blev på baggrund af sine iagttagelser og erfaringer i stand til at hjælpe tusindvis af patienter.

Dr. Harris bemærkede også, at denne type patienter havde en tendens til at tage på i vægt, og han antog korrekt, at mange af hans patienter fik for meget insulin, ikke fra insulinsprøjter, men fordi deres bugspytkirtel producerede for meget insulin som en reaktion, på den kost de indtog. Nogle patienter syntes at overreagere på indtagelse af rent sukker og fødevarer med for et for højt sukkerindhold. Denne overreaktion fik bugspytkirtlens insulinproducerende celler til at producere for meget insulin som medførte et drastisk blodsukkerfald, som afstedkom dramatiske svingninger i blodsukkeret, fordi den kost som patienterne indtog, indeholdt for meget sukker.

Dr. Harris’ løsning på problemet var kostregulering.  Hans blodsukkerstabiliserende kostplan bestod af mange, små, daglige måltider med et højt indhold af proteiner og grøntsager, det som mange år senere blev kendt som lav-glykæmiske fødevarer. Naturlige fedtstoffer var i øvrigt ikke noget problem. Eksempelvis er nødder og mandler med deres høje indhold af fedtsyrer både sunde og blodsukkerstabiliserende. Højglykæmiske fødevarer får blodsukkeret til at stige meget og hurtigt, mens de lavglykæmiske får det til at stige mindre og langsomt.

Refs.
Harris S. Hyperinsulism and dysinsulism. JAMA 1924;83(10):729-33.
Kirchheiner E. Ny effektiv naturhelbredelse bd. II. Sund og Rask 2001: 90-1.

Søg mere info om chrom og blodsukker her!

Selenforbindelser bekæmper kræft

En række selenforbindelser i vores kost og i visse tilskud kan forebygge kræft

Visse kræftformer som hudkræft, prostatakræft samt nogle leukæmityper svækker kroppens immunsystem ved at overstimulere det, indtil det til sidst bryder sammen, hvilket giver kræftceller frit spil i kroppen. Det denne forskning viser er, at indtagelse af selenforbindelser som omsættes til methylselenol kan forbedre immunforsvarets evne til at bekæmpe kræft.

Det immunaktiverende stof NKG2D
Omsætningen af forskellige organiske- og uorganiske selenforbindelser i kroppen er kompleks og nøje reguleret. Selenforbindelsen methylselenol regulerer dannelsen af et stof kaldet NKG2D. Det er et stof som aktiverer kroppens immunfunktion og som ses i store mængder ved for eksempel varmechock, virusinfektioner og inflammation, men også i blodet og på overfladen af tumorer hos kræftpatienter. Dette stof bruges derfor også som markør for alvorlig sygdom. De selenforbindelser der omsættes til selenid i kroppen, er derimod ikke i stand til at regulere dannelsen af  NKG2D og er derfor mindre effektive som kræftbekæmpende stoffer.

Selens virkningsmekanismer
Selen bekæmper primært kræft af to veje: Apoptose og antiangiogenese. Ved apoptose påvirkes enzymer som får kræftcellerne til at dø. Det kaldes også programmeret celledød. Den anden vej, antiangiogenese er en process der hæmmer dannelse af nye blodkar til kræfttumoren. Uden tilførsel af tilstrækkelig næring via nye blodkar, dør kræftcellerne.

Faktisk forstærker konventionel kemoterapi selenets virkninger på kræft.

Tilskud nødvendigt
Andre videnskabelige undersøgelser med selen har vist, at et dagligt tilskud af 200 µg selengær har kunnet nedsætte antallet af kræfttilfælde samt dødsfald der skyldtes kræft, men overstående forskning peger på, at den type selen der anvendes mod kræft har stor betydning for resultatet. Det er bemærkelsesværdigt, at det såkaldte SELECT-studie fra 2008, hvor man gav selenmethionin (som er en ikke-methyleret selenforbindelse) til kræftpatienter, ikke viste en statistisk signifikant virkning mod kræft. Dette negative resultat, som har overrasket mange, er blevet tilskrevet flere ting, blandt andet at patienterne i undersøgelsen ikke manglede selen, men ifølge dette nye, danske forskningsresultat kunne forklaringen måske også være, at de ikke fik methylerede selenforbindelser.

En anden ting der påpeges af forskere er, at man ikke via kosten kan spise sig til de selenmængder, der kan bekæmpe kræft.

Selentilskud
Da Danmark ligger i et område, hvor jordens selenindhold er lavt, og hvor langt fra alle når op på myndighedernes minimumskrav for selenindtagelse, er det her tilskud af gærselen kommer ind i billedet, idet denne form indeholder selenforbindelser, som har vist sig mest effektive i kræftbehandlingen. En dosis på 200 mikrogram selen dagligt er imidlertid langt over myndighedernes anbefalede daglige dosering for selen som er på 55 mikrogram. I tilfælde hvor det drejer sig om forebyggelse og behandling af  selenmangel, så har vi faktisk også selen som lægemiddel i Danmark, som må anbefales i en dosering på 200 µg dagligt.

Refs.
Hagemann-Jensen M, et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymphocyte Receptor NKG2D. J Biol Chem. 2014;289(45):31576-90.
Weekley CM, et al. Uptake, distribution, and speciation of selenoamino acids by human cancer cells: X-ray absorption and fluorescence methods. Biochemistry. 2011;50(10):1641-50.

Klik her for at søge mere info om kræft og selen

D-vitamin forebygger for tidlig død

waldsterben_death

D-vitamin er i realiteten et hormon, og celler overalt i kroppen har D-vitamin-receptorer. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at D-vitaminmangel forårsager mange former for helbredsproblemer og risiko for tidlig død.  Red.
* * *
Blodets indhold af D-vitamin kan måles i en blodprøve, hvor måleenheden er nanomol per liter (nmol/l). Et ønskværdigt D-vitaminindhold ligger mellem 80-150 nmol/l. Der er tale om en mangel, hvis niveauet ligger under 50 nmol/l og svær mangel, hvis niveauet ligger under 25 nmol/l.
Kilde: Patientvejledningen.dk

Det nye, danske studie under ledelse af overlæge og professor ved Københavns Universitet  Børge Nordestgaard viser mere konkret, at personer med et D-vitaminindhold i blodet på 30 nmol/l har 40% procent forøget risiko for at dø af kræft og 30% forøget risiko for at dø tidligere end de ville have gjort, hvis de havde haft 20 nmol/l mere D-vitamin i blodet.

Gener påvirker D-vitaminniveauet
Forskningsresultatet er solidt, fordi studiet er så stort. Det er indgået ca. 96.000 deltagere, idet forskerne har anvendt data fra to store, tidligere undersøgelser, men også fordi deltagerne er blevet fulgt i op til 19 år. Forskerne har naturligvis korrigeret for indflydelsen fra rygning, alkoholforbrug, kolesterol, vægt, blodtryk og motionsvaner. Som noget sjældent i D-vitaminforskningen har forskerne undersøgt to gener forbundet med kroppens D-vitaminniveau: DHCR7, som styrer hvor meget D-vitaminforstadie der dannes i huden, når vi får sol og CYP2R1, som styrer hvordan D-vitaminforstadiet aktiveres i leveren. Disse gener findes i flere varianter og har man en uheldig udgave af disse gener, medfører det et livslangt, lavt D-vitamin-indhold i blodet. Det er denne gen-undersøgelse som har gjort, at forskerne er sikre på, at det er det lave niveau af D-vitamin, der er årsag til den øgede dødelighed, fordi denne faktor ikke påvirkes af de almindelige kilder til D-vitamin, som er sollys, kosten og tilskud.

Ref.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts. BMJ 2014. E-pub ahead of print.

Kommentar
Mængden af dokumentation for vitamin D’s forebyggende virkning mod for tidlig død er vokset støt over de sidste 10 år. Men med dette nye studie er det blevet solidt dokumenteret. Undersøgelsen er lavet på københavnere ud af en befolkning på 5,5 million danskere. Ud af disse har op imod 500.000 betydelig D-vitaminmangel i vinterhalvåret. Alligevel siger nogle eksperter, at vi bør afvente yderligere studier, før vi eventuelt begynder at anbefale ekstra D-vitamin, men hvorfor vente, når D-vitamin-tilskud har vist at det kan hæve blodets D-vitaminindhold og beviseligt er uskadeligt?

Baseret på de hundredvis af undersøgelser, der er fortaget til dato, inklusive ovennævnte store, danske undersøgelse, må det nok være hensynet til egen sundhed, der vægter mest. Spiser man meget fisk og får man meget sol om sommeren, kan man måske klare sig, ellers kan man supplere med tilskud. Det er heldigvis stadig vores eget valg.

Klik her for at søge mere info om D-vitamin

Kosttilskud – hvornår er de for dyre?

Vitaminer

Vedligeholder du din krop lige så godt som eksempelvis din bil?

En kop kaffe ude i byen koster mellem 20 og 40 kroner, alt efter hvilket etablissement man vælger. Vil man læse en formiddagsavis, koster den 20,- kr. Et ugeblad koster typisk cirka 30,- kr. Vi kan naturligvis godt undvære både kaffe ude i byen, formiddagsaviser og ugeblade, men holder man af disse ting, vil livskvaliteten naturligvis ikke være den samme, hvis man fravælger dem.

Det samme gælder for kosttilskud. De kan godt undværes, men livskvaliteten vil ikke være den samme uden dem. Det vil mange kosttilskudsbrugere i hvert fald kunne skrive under på. Hvis et kosttilskud til 3-4 kr om dagen giver en markant forbedring af livskvaliteten, skal der vel meget til, før det bliver for dyrt.

Vildledende sammenligninger
Gennem årene har forbrugerorganisationer testet forskellige kosttilskud, ofte vitaminpiller. Konklusionen på disse tests har gang på gang været, at det bedst kunne betale sig at købe de billigste. Disse tests bygger på simpel købmandsregning. Hvor meget vitamin X indeholder hvert produkt, og hvor meget koster de. Indholdet sættes i forhold til prisen, og vi får et sammenligningsgrundlag, hvor det fremgår, hvilket produkt der giver mest vitamin for pengene.
Men når et produkt koster mere end et andet tilsvarende produkt, kan det have rigtig mange årsager. Den nævnte ”købmands-model” tager for eksempel ikke højde for en faktor som biotilgængelighed, det vil sige, hvor stor en andel af de aktive stoffet der optages fra tarmen og havner de steder i kroppen, hvor de skal gøre gavn.

Folk mister penge på billige præparater
Denne forskel i biotilgængelighed kan være betydelig for en række stoffers vedkommende og kan indebære, at et billigt produkt i virkeligheden er relativt dyrere, fordi det billige ikke optages særlig godt. Et eksempel på et sådant præparat, hvor der kan være stor forskel på både pris og biotilgængelighed, er kosttilskud med det vitaminlignende stof coenzym Q10.

Kvalitet koster mere at fremstille
Andre aspekter, der er med til at øge kostprisen på kosttilskud, er fremstillingsmetode, kontrolanalyser af råvarer og færdigprodukt som sikrer, at indhold og kvalitet svarer til det ønskede, og at disse stoffer stadig er til stede i det færdige produkt. Alt dette kan spares væk, og virksomheden kan i stedet vælge at importere færdige produkter, klistre en dansk label på emballagen og håbe på, at produktet indeholder det man har bestilt i den ønskede kvalitet. Det samme kan kunden.

Højere pris giver højere sikkerhed
Fødevarestyrelsen udfører kontrolanalyser af kosttilskud på det danske marked. Der kan dog gå lang tid, før et produkt på markedet udtages til kontrolanalyse, og det sker ind imellem, at sådanne kontrolanalyser afslører forbudte og sundhedsskadelige stoffer eller doseringsfejl i kosttilskud hos producenter, der ofte ikke selv har et kontrolapparat til at afsløre det.

Det koster med andre ord også penge, at man kan være helt sikker på at få det der står på etiketten i den ønskede, høje kvalitet, måske oven i købet standardiseret således at der i det færdige produkt er kompenseret for natulige variationer i råvarens styrke. Det betyder ikke, at billige produkter nødvendigvis er dårlige, men forbrugeren tager en chance, for der er ingen sikkerhed. Derfor er det jo et personligt valg man træffer, der jo også afhænger af, hvor vigtigt det er for den enkelte at få den ønskede virkning.

Klik her for at søge mere info om kvalitet af kosttilskud

Chromgær er tilbage

Gærceller

I chromgær optager gærceller uorganisk chrom og ændrer det til organiske chromforbindelser.

Efter en årrække hvor vi ikke har kunnet købe den mest effektive form for chromtilskud på grund af manglende dokumentation for sikkerheden, er chromgær nu kommet tilbage på hylderne i helsekostbutikkerne. Chrom er et mineral af afgørende betydning for kroppens omsætning af næringstoffer og ikke mindst for et stabilt blodsukkerniveau.

Chrom blev opdaget af franskmanden Louis-Nicholas Vauquelin i 1797 i Frankrig. Navnet stammer fra det græske ord “Chroma” som betyder “farve”, opkaldt efter de mange farver, som forskellige chromforbindelser har. Oprindelig mente man, at chrom udelukkende var giftigt. Det var først i 1959 at man opdagede, at chrom er et essentielt næringsstof for mennesker. Forskningen var vanskelig, fordi vi kun har brug for meget små mængder chrom. Datidens forskere var i stand til at demonstrere, at chrom kunne stimulere og hæmme enzymfunktioner i et reagensglas.

Gennembrud for chrom
Der kom et gennembrud i 1959, da Dr. Walter Merts og hans kollega Dr. Klaus Schwarz observerede, at hvis man gav forsøgsdyr en kost med et meget lavt chromindhold, så faldt deres evne til at omsætte sukker markant. Dyrene udviklede hurtigt glucoseintolerans, en tilstand, der ofte går forud for udviklingen af type II diabetes i mennesker. Forskere gav derefter dyrene foder med ølgær – en rig, naturlig kilde til chrom – hvorefter dyrene igen blev raske. Da kosten omsættes til simple sukkerstoffer i kroppen, var det en epokegørende opdagelse. Det var dog først i 1977, at man kunne demonstrere, at chrom også var essentiel for mennesker.

GTF
Betydningen af chrom førte til opdagelsen af et chromholdigt kompleks i kroppen, der siden er blevet kendt som glukose-tolerance-faktoren (GTF). Man mente at GTF bestod af tre aminosyrer og et B-vitamin. Problemet med GTF har været, at det aldrig er lykkedes at bevise eksistensen af GTF-molekylet. Derfor tror chrom-forskere ikke længere på eksistensen af GTF-molekylet i den oprindeligt tænkte konfiguration.

Chromodulin
I 1980erne hævdede forskere at have påvist eksistensen af et unikt krom-bindende molekyle kaldet chromodulin, som afviger en smule fra GTF men besidder de samme egenskaber. Chromodulin er kort fortalt det kompleks af aminosyrer, der er mest effektivt til at optage og udnytte chrom i kroppen. Det findes naturligt i flere fødevarer men i særlig høj mængde i gærceller.

Chrommangel forårsager blodsukkerproblemer
Der begyndte at dukke artikler op i den medicinske litteratur, som beskrev patienter med forskellige blodsukkerproblemer og fejlfunktioner i nervesystemet efter i længere tid at have fået sondenæring med et flydende præparat, som man mente indeholdt alle nødvendige næringsstoffer. Det gjorde det alligevel ikke, viste det sig, og chrommangel blev anerkendt som årsag til symptomerne, og patienterne kom sig efter tilskud med 150 mikrogram trivalent chrom.

Chrom blev siden et populært kosttilskud og organisk chromgær blev i modsætning til de uorganiske chromforbindelser anset for det mest effektive. I chromgær fodres ølgær med en uorganisk chromforbindelse som gæren derefter omdanner til organisk, letoptagelig chromgær.

Chromgær udfases
Med oprettelsen af EFSA (EUs organ for fødevaresikkerhed) i 2002 blev alle kosttilskud og heriblandt chromgær vurderet sikkerhedsmæssigt. Det medførte, at alle chromgærprodukter blev forbudt i 2007 med en overgangsperiode frem til udgangen af 2009, fordi ingen af de firmaer der fremstillede og forhandlede chromtilskud kunne skaffe den videnskabelige dokumentation, som EFSA forlangte og som viste, at chromgær opfylder alle EFSAs krav til sikkerhed. Konsekvensen var, at forbrugere i EU måtte tage til takke med chromprodukter, der var veldokumenterede sikkerhedsmæssigt men med en optagelighed, der var langt ringere end chromgær.

10 gange bedre optagelse
Først her i 2014 har EFSA fået al den dokumentation for sikkerheden ved chromgær, som rådet har efterlyst og som har medført, at vi fået chromgær tilbage på markedet. EFSA har i denne forbindelse set på optageligheden af en række andre chromforbindelser, som er ganske lav, det vil sige fra 0,1% til omkring 2%. Der er særligt to områder, der overrasker i EFSAs tal. Det ene er den lave optagelse af chrom fra vores mad på 0,5% til 3%, hvilket kun er en smule bedre end optagelsen fra uorganiske kosttilskud. Den anden overraskelse er, at chrom fra kromberiget ølgær optages helt op mod 10 gange bedre end de uorganiske chromforbindelser og, som vi kan se, bedre end chrom i vores kost. De tidlige erfaringer med chromgær som den bedste kilde til chrom har vist sig at holde stik.

Hvad er blodsukker?
Blodsukker er blodets indhold af glukose (druesukker). Det måles i millimol per liter (mm/l). Når vi spiser, nedbrydes maden til blandt andet glukose, hvorefter blodsukkeret stiger. Insulin fra bugspytkirtlen lukker i samarbejde med chrom blodets indhold af glukose ind i cellerne, hvorefter blodsukkeret falder. Normalt bevæger blodsukkeret sig inden for snævre grænser i løbet af dagen (imellem cirka 4-8 mmol/l).

Om chrom
Chrom er et grundstof og et metal. Det er også et livsvigtigt mikronæringsstof for mennesker men kun i form af såkaldt trivalent krom. Der findes også divalent- og hexavalent chrom, men disse chromforbindelser er giftige. Chrom medvirker ved kroppens optagelse af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Det er dog bedre kendt, at chrom indgår i kroppens blodsukkerregulering. Uden chrom er hormonet insulin ineffektivt.

 

 

Ref.
EFSA Journal. Scientific Opinion on ChromoPrecise® cellular bound chromium yeast added for nutritional purposes as a source of chromium in food supplements and the bioavailability of chromium from this source 2012;10(11):2951.

Klik her for at søge mere info om chromgær

Selen sænker risikoen for tarmkræft

Woman_in_white

Et nyt videnskabeligt studie bekræfter, at vi danskere der bor i et lav-selenområde, har gavn af et dagligt selentilskud, som mindsker risikoen for tarmkræft. Det ses tydeligst hos kvinder.

Kræft i enten tyktarm, endetarm og blindtarm kaldes under et for kolorektal kræft. Det er den næsthyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald i Europa.

Det nye studie er lavet af Dr. David Hughes fra Centre for Systems Medicine sammen med kolleger fra USA og Europa. Der blev blandt andet anvendt data fra en meget stor, tidligere undersøgelse kaldet EPIC med 521.448 deltagere fra 10 europæiske lande, hvoraf de fleste var kvinder. Disse data gav mulighed for at sammenligne udviklingen af kolorektal kræft i Europa med to pålidelige markører for selenstatus, hvor den ene er den totale mængde selen i blodet og den anden er det selenholdige protein kaldet Sepp. Forskerne fandt en klar nedsættelse i risikoen for kolorektal kræft på 11% for hver forøgelse i blodet af Sepp på 0,806 mg/l.

Konklusioner
Studiet konkluderer, at der i en befolkningsgruppe som ikke får en optimal mængde selen, er en klar sammenhæng mellem et øget selenniveau og en nedsat risiko for at udvikle kolorektal kræft samt at denne risikonedsættelse er mest markant for kvinder. En optimalt selenindtagelse kan variere alt efter alder, køn, helbredstilstand samt individuelle, genetiske forhold.

Mest markant effekt hos kvinder
Forskerne finder det interessant, at effekten af et højere selenniveau ses tydeligst hos kvinder. Anbefalingen om at mænd bør indtage lidt mere selen end kvinder baserer sig på data fra undersøgelser af dyr. Nye undersøgelser viser, at østrogen påvirker blodets selenindhold og indholdet af selen i selenoproteiner. Kvinder udskiller også mere selen med urinen end mænd, hvilket tyder på, at mænd er bedre til at holde på deres selen. Kvinder kan også være mere følsomme over for selenmangel end mænd, men det er et område, hvor vi stadig mangler viden.

Velkomne data
Årsagen til at dette studie er så velkomment er, at det mindsker den usikkerhed der stadig eksisterer vedrørende selens potentielle virkning på en række kræftformer. En usikkerhed som med stor sandsynlighed bunder i tidligere studier af selens kræftforebyggende effekt, der ikke viste nogen ændring i kræftforekomsten, fordi man gav selentilskud til en befolkningsgruppe i USA, som i forvejen havde tilstrækkeligt selen.

Om selen
Selen er et essentielt mikronæringsstof for menneskers sundhed, hvis biologiske aktiviteter og potentielle kræfthæmmende egenskaber sandsynligvis skyldes, at det indgår i en række selenholdige proteiner der kodes af 25 forskellige gener og har at gøre med cellebeskyttelse, nedsættelse af oxidativt stress og inflammation.

Refs.
Hughes DJ, et al. Selenium status is associated with colorectal cancer risk in the European prospective investigation of cancer and nutrition cohort. Int J Cancer 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om selen og kræft

D-vitamintilskud: Begynd tidligt!

Stock:Boy3

Overraskende mange har for lavt D-vitaminindhold, også i lande med mere sol end i Danmark.

Vi har længe vidst, at børn der ammes, har behov for et tilskud af D-vitamin, men vi ved for lidt om, hvilken dosis der er nødvendig. Det er baggrunden for et nyt, videnskabeligt studie med forskellige doser D-vitamin til nyfødte. I studiets konklusion anbefaler forskerne, at man fortsætter med at give de 10 µg D-vitamin, som også den danske Sundhedsstyrelse anbefaler til børn fra to uger til to år, men ligeledes, at man begynder med tilskud straks efter fødslen.

Den amerikanske undersøgelse blev udført i vinterhalvåret på 41 grader nordlig bredde, hvilket er omtrent samme breddegrad som Barcelona. I undersøgelsen deltog 213 spædbørn (1 måned gamle), der blev ammet og ikke fik modermælkserstatning. De blev tilfældigt udvalgt til at få enten 5, 10, 15 eller 20 µg D-vitamin dagligt i ni måneder. Oprindeligt var det ikke planlagt at medtage en dosering på 20 µg, men det blev anset for nødvendigt, da nogle af spædbørnene havde et lavt D-vitamininhold i blodet (<50 nmol/l) på trods af vitamintilskud.

Studiet, der var dobbelt-blindet viste, at D-vitamintilskud øgede mængden af D-vitamin i blodet i forhold til den mængde D-vitamin, som børnene fik. Der var ret mange af børnene, der havde lave D-vitaminværdier ved studiets start, og ligeledes mange, der havde lave værdier på trods af D-vitamintilskud. Det ser ud som om der i nogle tilfælde kræves relativt store doser, før D-vitaminniveauet kommer op efter en mangeltilstand.

Der blev ikke observeret forskelle i sygdomsudbrud i de respektive D-vitamingrupper, ligesom tilskud ikke påvirkede børnenes vækst. Studiets konklusion støtter den nuværende anbefaling på 10 µg D-vitamin til børn der ammes, men anbefaler at supplementering sker allerede fra dag et.

Ref:

Ziegler EE, et al. Vitamin D supplementation of breastfed infants: a randomized dose-response trial. Pediatric Research 2014;76(2):177-83.

D-vitamin findes i flere udgaver, f..eks. cholecalciferol (D3) som produceres i huden som følge af ultraviolet bestråling. Hvor meget D-vitamin vi får ad denne vej, er igen afhængig af hvor vi bor i verden, det vil sige mængden af sollys, men også genetiske faktorer og herunder graden af pigmentering i huden.

D-vitamin fra kosten findes både som D3 og D2 og kan erstatte egenproduktionen fra sollys. D3 er
dog mere effektivt end vitamin D2 til at hæve blodets vitamin D-indhold.

 

Klik her for at søge mere info om D-vitamin til børn

Mere energi og mindre forkølelse med C-vitamin

Headache

Den er god nok. Tilskud af C-vitamin nedsætter risikoen for forkølelse og reducerer dens varighed, hvis man alligevel bliver forkølet.

Lige siden Nobelprismodtageren Linus Pauling skrev den første udgave af bogen ”Vitamin C and the Common Cold”, der udkom på dansk i 1972, har C-vitamins rolle i forebyggelse og behandling af forkølelse været kontroversiel. Det skyldes ikke mindst, at de videnskabelige undersøgelser, der er udført med C-vitamin mod forkølelse, har givet modstridende resultater. Men en helt ny undersøgelse falder ud til fordel for C-vitamin og viser, at tilskud af vitaminet øger fysisk aktivitet og reducerer såvel antallet som varigheden af forkølelser.

I 2013 viste en Cochrane-oversigt, at fysisk stressede mennesker nedsætter deres risiko for forkølelse med 52% ved at tage dagligt tilskud af C-vitamin (200 mg eller mere). Undersøgelsen viste samtidig, at en dosis på 1-2 gram C-vitamin dagligt nedsatte forkølelsens varighed med 18% hos børn.

Gavner ikke blot dem, der mangler C-vitamin
Nu viser en endnu nyere dobbelt-blindet lodtrækningsundersøgelse, at der er målbare, sundhedsmæssige fordele forbundet med at give et C-vitamintilskud til folk, hvad enten de får for lidt eller tilstrækkeligt med C-vitamin!

Den nye undersøgelse indbefattede en lille gruppe sunde, røgfrie mænd mellem 18 og 35 år og et BMI under 34. Formålet med undersøgelsen var at måle C-vitamins indvirkning på fysisk aktivitet og luftvejsinfektioner på den koldeste tid af året. 15 deltagere fik 1000 mg C-vitamin dagligt i otte uger. 13 deltagere fik uvirksomme placebo-præparater (snydepiller). Undervejs udfyldte deltagerne et særligt spørgeskema udformet til at vurdere de negative virkninger af akut infektion i de øvre luftveje (eksempelvis en almindelig forkølelse) samt et spørgeskema, der inddelte deltagernes fritid i henholdsvis anstrengende, moderate eller lettere aktiviteter.

Øget fysisk aktivitet og færre forkølelser
Resultater fra de to sidste uger af undersøgelsen viste en 40% øget fysisk aktivitet for C-vitamin-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Desuden reducerede C-vitamin antallet af forkølelser. I løbet af forsøgsperioden fik syv deltagere i C-vitamingruppen en forkølelse sammenlignet med 11 deltagere i placebogruppen. Derudover blev varigheden af forkølelse nedsat med 59% i C-vitamingruppen i forhold til placebogruppen.

Forklaringen på at C-vitamin fremmer fysisk aktivitet kan have at gøre med dets antioxidant-egenskaber, idet oxidativ stress er relateret til træthed. Derudover har C-vitamin nervebeskyttende egenskaber og påvirker hjernens forsyning af ilt, som har betydning for vores følelse af velvære.

Refs.
Hemila H, et al. Vitamin C for preventing and treating the common cold. Cochrane Database Syst Review 2013.
Johnston CS, et al. Vitamin C Supplementation Slightly Improves Physical Activity Levels and Reduces Cold Incidence in Men with Marginal Vitamin C Status: A Randomized Controlled Trial. Nutrients 2014;6(7):2572-83.