Mere C-vitamin øger brystkræftpatienters overlevelse

Kvinde

For hver 100 mg øgning af C-vitamin i kosten nedsættes risikoen for at dø med 27%, og risikoen for at dø af brystkræft nedsættes med 22%.

En metaanalyse udført af forskere fra Karolinska Institutet i Sverige med data fra 10 observationsstudier som samlet involverer mere end 17.500 kvinder med brystkræft viser, at et højt indtag af C-vitamin fra tilskud eller fra kosten forbedrer kvinders overlevelseschancer betydeligt.

Vi har længe manglet en sammenhængende konklusion på værdien af at tage ekstra C-vitamin ved brystkræft.  Forskerne mener, at dette er den første analyse af de relativt få offentliggjorte undersøgelser om indtag af C-vitamin fra kosten og fra tilskud der kombinerer C-vitamin med overlevelse efter en brystkræft-diagnose.

Nedsat risiko med tilskud af C-vitamin
Ved at se på resultaterne af en række tidligere udførte undersøgelser udført i perioden 1993 – 2013 som både inkluderede data om brystkræft, dødelighed og indtagelse af C-vitamin fra kosten og fra tilskud konkluderer forskerne, at den relative risiko for at dø af alle årsager efter tilskud af C-vitamin er nedsat med 19%. Risikoen for at dø af brystkræften blev nedsat med 15% med tilskud af C-vitamin.

Nedsat risiko med C-vitamin i kosten
Forskerne så også på effekten af en øget indtagelse af C-vitamin i kosten. For hver 100 mg øgning af C-vitamin i kosten blev risikoen for at dø af alle årsager nedsat med 27% og risikoen for at dø af brystkræft blev nedsat med 22%. Det virker som en bedre reduktion end fra tilskud, men også langt vanskeligere at omsætte i praksis, idet en øgning på 100 mg C-vitamin fra kosten svarer til en fordobling af indtaget af C-vitamin i en normal dansk kost. Med andre ord: Spiser man to appelsiner om dagen, skal man fremover spise fire.

Virkningsmekanismer
Der er flere mekanismer med hvilken indtagelse af C-vitamin menes at øve indflydelse på dødeligheden blandt kvinder med brystkræft. C-vitamin har antioxidant-virkninger der gør at det neutraliserer frie radikaler som kan have indflydelse på udvikling af kræft. Ved højere dosering af C-vitamin kan det også virke som en pro-oxidant. Reagensglasforsøg har vist, at høje doser C-vitamin er giftigt for kræftceller, men ikke for normale celler.

C-vitamin og kemoterapi
Forskerne nævner eksempler på at C-vitamin taget i forbindelse med kemoterapi og stråleterapi i nogle tilfælde har hæmmet kræftbehandlingen ved at beskytte tumorcellerne.

Omvendt viser en anden ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Science Translational Medicine der specifikt har undersøgt høj-dosis C-vitamin givet intravenøst til patienter i kemoterapi, at høj-dosis C-vitamin både kan forbedre effekten af og nedsætte bivirkningerne ved kemoterapi, blot ikke hos alle patienter og ikke ved alle former for medicin.

Konklusion
Ud fra de to videnskabelige undersøgelser kan vi konkludere, at C-vitamin hæmmer kræft. Personer i aktiv behandling med kræftmedicin bør konsultere deres læge før de supplerer med C-vitamin i høje doser.

Refs.
Harris HR, et al. Vitamin C and survival among women with breast cancer: A Meta-analysis. European Journal of Cancer. 2014;50(7):1223-31.
McConnell MJ, et al. Ascorbate combination Therapy: New tool in the anticancer Toolbox. Sci Transl Med. 2014;6(222):222fs6.

Spis dig til et lavere blodtryk

blodtryk

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis mange symptomer. Mange går derfor rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det.

Forskning viser klare blodtrykssænkende effekter af en række almindelige fødevarer samt en række kosttilskud. Disse ”lavthængende frugter” er værd at tage med i bestræbelserne for at holde blodtrykket ned i de normale område.

Ifølge Hjerteforeningen har cirka 950.000 danskere forhøjet blodtryk, og 260.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er temmelig mange ud af en befolkning på 5.6 millioner.

Blodtryksforhøjelse kan være enten primær, hvor årsagen er ukendt, eller sekundær hvor årsagen er kendt. Uanset hvilken type blodtryksforhøjelse man har, er det vigtigt at få den under kontrol, idet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer men kan i nogle tilfælde medføre eksempelvis hovedpine, svimmelhed, træthed og hjertebanken

Et check-up hos lægen er altid det bedste sted at starte ved mistanke om forhøjet blodtryk. Det kan blive nødvendigt at tage medicin mod forhøjet blodtryk. Der er dog en række tiltag som man selv kan foretage for at sænke et forhøjet blodtryk, og det er umagen værd, idet selv en mindre reduktion af et forhøjet blodtryk er med til at sænke risikoen for følgesygdom.

En almindelig bagvedliggende årsag til forhøjet blodtryk er, at kroppen producerer for meget insulin. Blodtrykket stiger i takt med, at blodets indhold af insulin stiger. Således har personer med insulinresistens ofte forhøjet blodtryk. Ved insulinresistens er insulins evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppens prøver at kompensere ved at producere mere insulin.

Først og fremmest bør man tabe sig, hvis man er overvægtig. En tommelfingerregel siger, at blodtrykket stiger med 1-2 enheder pr. kg overvægt (1 enhed = 1 mm kviksølv). Et dagligt tilskud af chrom kan gavne yderligere, idet det støtter insulinets funktion.

Undgå tobaksrøg som er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Daglig motion er også blodtrykssænkende.

Salt
Nogle personer er saltfølsomme. Når de får for meget salt (natriumklorid) med maden, holder mængden af natrium væske tilbage i blodkarrene, hvorved blodtrykket kan stige med mere end 10%. Dette sker ikke i samme grad hos ikke-saltfølsomme.
Det tager nogle uger at vænne sig til mindre salt i maden.

Grøntsager, frugt, magnesium og kalium
Langt under halvdelen af dem, der tror de har sunde kostvaner, spiser nok frugt og grønt viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Det øger risikoen for at få for lidt at de vigtige sekundære plantestoffer (flavonoider m.v.) men også af fibre samt de blodtrykssænkende mineraler kalium og magnesium. I praksis vil mange have gavn af et dagligt magnesiumtilskud og i mange tilfælde også et kaliumtilskud.

Symptomer på for lidt magnesium og kalium i kosten kan ud over blodtryksforhøjelse være forstoppelse og oppustet mave, muskelsvækkelse, eventuelt med kramper, hjertebanken og uregelmæssig hjerterytme, træthed og føleforstyrrelser i form af nålestiksfornemmelser på kroppen.

Fødevarer der er særligt gode mod forhøjet blodtryk er hvidløg som også nedsætter mængden af fedt i blodet, friskrevet ingefær, aubergine, oliven, boghvede og ikke mindst vandmelon med dets indhold af aminosyrerne citrullin og arginin. Vandmelon indeholder desuden vitamin A, B6, C, fiber, kalium og lycopen, ligesom det hjælper med at sænke blodsukkeret.

Mørk chokolade
Det vil sige chokolade med et kakaoindhold på mindst 70%. Forskere mener, at det er kakaobønnens indhold af polyfenoler, der forbedrer arterierne s evne til at slappe af og udvides, hvorved blodtrykket falder. Effekten af cirka 6 g mørk chokolade dagligt er ikke voldsomt stor men dog betydningsfuld. Derudover synes chokolade også at gavne tarmens mikroflora.

Fedt og sukker
Reducér fedtindtagelsen hvis den er for høj og skær drastisk ned på en høj sukkerindtagelse.

Væske
Drik 1 ½ liter vand hver dag. Undgå stærk spiritus og drik højst højest 1 kop kaffe daglig.

Hibiscus-te. Flere videnskabelige undersøgelser lavet med planten Hibiscus (med det latinske navn Hibiscus sabdariffa) har vist, at den kan sænke blodtrykket i tilfælde af sekundær blodtryksforhøjelse. Personer med moderat blodtryksforhøjelse fik sænket deres blodtryk med 240 ml hibscuste tre gange dagligt.
Lav te af 10 g (ca. 5 teskefulde) knust, tørret hibiscus, som trækker i 10 minutter.

Coenzym Q10: En sammenfattende analyse fra 2007 konkluderer, at tilskud af Q10 har potentialet til at sænke arbejdstrykket (systolisk tryk) med op til 17 enheder og hviletrykket (diastolisk) med 10 enheder, hvilket er ganske imponerende.

Fiskeolie. Ved at indtage tilskud af omega-3 fedtsyrer eller omega-3 rige fødevarer, hvilket vil sige fede fisk, kan man opnå en blodtrykssænkende effekt der svarer til at nedsætte sin indtagelse af natrium (salt), eller alkohol, eller at man begynder at motionere mere. Det er konklusionen på en sammenfattende analyse af 70 videnskabelige forsøg. Dosis bør være mindst 2 gram omega-3 dagligt.

D-Vitamin. Tegn på at mangel på D-vitamin øger blodtrykket fik vi med opdagelsen af, at frekvensen af blodtryksforhøjelser stiger med breddegraden. Blodtrykket varierer også med årstiden og er ofte højere om vinteren, hvor der ikke er sol nok til at danne D-vitamin på de nordlige breddegrader. Man mener, at D-vitamin virker ved at hæmme enzymet renin, der dannes i nyrerne og som øger blodtrykket ved at øge kroppens insulinfølsomhed samt ved at nedsætte kalkaflejringer i blodkarrene. Sandsynligvis sænker D-vitamintilskud kun blodtrykket ved en mangeltilstand.

Ginkgo biloba: Forskningsresultaterne har været blandede, muligvis på grund af mindre effektive præparater i nogle undersøgelser. Meget tyder dog på, at længere tids tilskud sænker blodtrykket ved at påvirke kroppens produktion af signalstoffet kvælstofoxid, som udvider blodkarrene.
Tager man ginkgo sammen med blodtrykssænkende medicin, risikerer man derfor, at blodtrykket bliver for lavt. Man bør også være opmærksom på mulige interaktioner mellem ginkgo-præparater og lægeordineret medicin.

Pycnogenol: Dette standardiserede barkekstrakt fra Fransk Strandfyr har vist sig at kunne sænke arbejdstrykket signifikant, men ikke hviletrykket. Dosis var 200 mg dagligt.

Gammalinolensyre (GLA) Denne omega-6 fedtsyre findes ikke i store mængder i normal kost men derimod i planterne Kæmpenatlys, Hjulkrone og solbærfrøolie. GLA sænker blodtrykket på rotter og sandsynligvis også på mennesker. Tag gerne GLA sammen med omega 3.

Quercetin: Et plantestof, der findes i for eksempel æbler, bær og løg. Findes også som kosttilskud. Et daglig tilskud på 730 mg har i en undersøgelse sænket deltagernes blodtryk med gennemsnitlig 5 enheder.

Andet
Sauna i 30 minutter nedsætter blodtrykket og øger kar-elasticiteten. Derudover øger det hjertefrekvensen svarende til moderat motion’.

Om blodtrykket
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (120 over 80), som er et normalt blodtryk. Det første tal repræsenterer arbejdstrykket  (det systoliske tryk). Det er det tryk, der opstår, når hjertet udfører en sammentrækning.

Det efterfølgende tal repræsenterer hviletrykket (det diastoliske tryk). Det er trykket, når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger.

Man siger, at blodtrykket er forhøjet, hvis det er 140/90 eller højere. Der må heller ikke være for stor afstand mellem de to tal, altså arbejds- og hviletrykket. Jo større afstand, desto stivere og mere uelastiske er blodårerne, hvilket øger risikoen for slagtilfælde.

Stress over hvide kitler
Forskning har i øvrigt vist, at det ikke altid er ligegyldigt, om du får målt dit blodtryk hos lægen eller derhjemme. Det skyldes en almindeligt forekommende stressreaktion over for læger i hvide kitler. En læge kan således få blodtrykket til at stige med helt op til 21 enheder, mens det kan stige op til 17 enheder, hvis det er en sygeplejerske, som foretager målingen.

Brug kun godkendte blodtryksmålere
Man opnår det mest retvisende billede af sit blodtryk ved selv at måle det regelmæssigt. Her har man brug for en godkendt blodtryksmåler. Se efter godkendelsen ”BHS” (British Hypertension Society) eller ”ESH” (European Hypertension Society) ved valg af blodtryksmåler. Mange vil nok mene, at modeller med en overarmsmanchet måler mere nøjagtigt end en model med en håndledsmanchet.

Man skal naturligvis lære at måle blodtrykket rigtigt. Det bør for eksempel først måles efter 10 minutters hvile. Man bør heller ikke have drukket koffeinholdige drikke eller have røget 30 minutter før måling. Derudover bør man nøje følge den vejledning, der følger med apparatet.

 

Refs.

  • Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. DTU Fødevareinstituttet 2013
  • Bonora E, et al. Prevalence of insulin resistance in metabolic disorders: the Bruneck Study. Diabetes. 1998;47(10):1643-9
  • Figueroa A1, et al. Effects of watermelon supplementation on aortic blood pressure and wave reflection in individuals with prehypertension: a pilot study. Am J Hypertens. 2011;24(1):40-4
  • Taubert D, et al. Effects of Low Habitual Cocoa Intake on Blood Pressure and Bioactive Nitric Oxide: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2007; 298(1):298:49-60
  • Weinberger MH. Salt Sensitivity of Blood Pressure in Humans. Hypertension. 1996;27:481-90
  • McKay DL, et al. Hibiscus sabdariffa L. tea (tisane) lowers blood pressure in prehypertensive and mildly hypertensive adults. J Nutr. 2010;140(2):298-303
  • Miller PE, et al. Long-Chain Omega-3 Fatty Acids Eicosapentaenoic Acid and Docosahexaenoic Acid and Blood Pressure: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Hypertens. 2014. E-pub ahead of print
  • Forman JP, et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D levels and risk of incident hypertension. Hypertension. 2007;49(5):1063-9
  • Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
  • Winther K, et al. Effects of Ginkgo biloba extract on cognitive function and blood pressure in elderly subjects. Current Therapeutic Research 1998;59(12):881-8
  • Hosseini S, et al. A randomized, double-blind, placebo-controlled, prospective, 16 week crossover study to determine the role of pycnogenol in modifying blood pressure in mildly hypertensive patients. Nutr Res 2001;21:1251-60
  • Edwards RL, et al. Quercetin reduces blood pressure in hypertensive subjects. J Nutr. 2007;137(11):2405-11
  • Laukkanen T, et al. Acute effects of sauna bathing on cardiovascular function. J Hum Hypertens. 2017. E-pub ahead of print.

Mangler du zink?

Zink

Sporstoffet zink indgår i mange vigtige enzymfunktioner, og vi har brug for en stabil tilførsel, da vi ikke har noget decideret zinklager i kroppen.

Zink er et af vores vigtigste spormetaller. Nogen vil sige det vigtigste. Det afspejler sig blandt andet i, at EU’s organ for fødevaresikkerhed, EFSA anerkender hele 18 sundhedsanprisninger for zink. Ingen andre næringsstoffer har flere anprisninger end zink. Med andre ord anerkender EFSA 18 biologiske funktioner hos mennesker, hvor zink indgår som afgørende element.

Årsagen til at zink er så betydningsfuldt for mennesker er, at det indgår som en nødvendig del af omkring 300 forskellige enzymfunktioner i kroppen.

Det skønnes, at cirka en fjerdedel af verdens befolkning har zinkmangel. Årsagerne til zinkmangel kan være zinkfattig kost. Zink findes i størst mængde i kød, indmad, fisk, østers, frø og nødder. Der er også noget zink i brune, men ikke i polerede ris. Vegetarkost har generelt et lavt zinkindhold.

Genetiske forhold kan ligeledes være årsag til zinkmangel. En række tarm- og leversygdomme,  herunder tarmbetændelse og glutenallergi, kan medføre nedsat zinkoptagelse fra tarmen og øget udskillelse fra nyrerne. Sukkersyge øger kroppens zinkudskillelse samt nogle typer af vanddrivende medicin og antibiotika.

Vi har ikke noget betydende lager af zink i kroppen. Voksne indeholder et sted mellem to og fire gram, hvoraf den største del findes i muskler og knoglevæv samt en mindre del i huden og leveren. Mænd har endvidere en del zink i deres prostata. Kun nogle få promille af kroppens zink findes i blodet. Sportsfolk og andre, der sveder meget, mister også store mængder zink med sveden.

Den anbefalede daglige tilskud (ADT) af zink har været 15 mg i mange år men er i dag 11 mg hos mænd og 8 mg hos kvinder. Behovet hos ammende og gravide er henholdsvis 3-4 mg ekstra. Zinkbehovet hos vegetarer er mindst 50% højere end ADT.

Symptomer på zinkmangel
Mangel på zink viser sig ved væksthæmning, appetitløshed og nedsat immunforsvar. I mere alvorlige tilfælde forårsager zinkmangel hårtab, diarré, forsinket seksuel modning, impotens, nedsat produktion af det mandlige kønshormon hos mænd, og øjen-og hudskader. Vægttab, nedsat sårheling, forstyrret smagssans og mental sløvhed kan også forekomme. Mange af disse symptomer er uspecifikke og er ofte forbundet med andre sundhedsmæssige forhold.

Refs.
Muhamed PK, Vadstrup S. Zink er vores vigtigste spormetal. Ugeskr Læger 2014;176(5):431-33
Zinc Fact Sheet for Health Professionals. National Institutes of Health

Førende selenforsker: Selentilskud gavnligt

aegtepar

Den korte udgave af selenproblematikken: Europæere har gavn af et dagligt selentilskud, fordi de bor i en selenfattigt område. De der i forvejen får rigeligt selen, fordi de bor i selenrige områder af verden, har til gengæld ikke behov for ekstra selen.

Margaret Rayman, Professor i ernæringsmedicin ved University of Surrey og en af verdens førende selenforskere udtaler til BBC, at der er stærk evidens for, at der vil kunne opnås en række sundhedsmæssige forbedringer ved at tage et tilskud af selen. Et dagligt tilskud på 100 µg selen kan være gavnligt for europæere. Blot er der ingen fordel i at tage, hvad hun kalde ”heroiske doser”. Hendes kommentar kommer i kølvandet på en ny, kritisk forskningsartikel om selen og E-vitamin.

Den nye, kritiske undersøgelse slår tvivl om nytten og sikkerheden ved at tage tilskud af E-vitamin og selen. Undersøgelsen er imidlertid akademisk jonglering med tal og statistikker, og dens konklusioner er helt uden relevans for brugere af kosttilskud i Europa og de fleste andre steder.

En gruppe forskere analyseret videre på en ældre undersøgelse kaldet SELECT-studiet. Det var en undersøgelse hvor E-vitamin og selen hver for sig og i kombination blev undersøgt for kræftforebyggende virkninger. Til manges overraskelse fandt man ikke en kræftforebyggende virkning, men efterfølgende fandt man ud af hvorfor. Det skyldes, at SELECT blev udført på en gruppe amerikanere som i forvejen havde et meget højt selenindhold i blodet, og ved så høje niveauer gavner mere selen ikke. Der blev dog heller ikke fundet nogen signifikant øget kræftrisiko.

Ikke forøget kræftrisiko
I den gamle SELECT-undersøgelse deltog mere end 35.000 personer. I denne nye undersøgelse indgik kun 1739 personer med prostatakræft og 3117 i kontrolgruppen. Undersøgelsen viste ingen signifikant kræftrisiko for deltagerne. Der hvor forskerne fandt problemer var hos omkring 100 ud af de oprindelige 35.000 deltagere. Det viste sig ifølge undersøgelsen, at dem der fik 3,6 gange mere selen i kosten end de europæere der ligger højst i selen plus ekstra E-vitamin, havde en større hyppighed af alvorlig prostatakræft. Sagt på en anden måde: Det svarer til en europæer der dagligt får 300 µg selen i kosten, ud over dette begynder at tage et tilskud på 200 µg selen samt 400 Internationale enheder syntetisk E-vitamin.

Efterrationalisering
Forskernes data er ydermere fremkommet efter at 10% af deltagerne var ophørt med at tage tilskud. Den selen der er anvendt i undersøgelsen er selenmethionin, som i modsætning til eksempelvis selengær, ikke har vist overbevisende resultater mod kræft. Den E-vitamin der blev anvendt var i øvrigt en syntetisk form.

Konklusion
Undersøgelsen omhandler et fiktivt scenarie, som vi ikke oplever i Europa og som slet ikke kan bruges til at fraråde personer i Europa og de fleste andre steder at tage tilskud af selen og E-vitamin.
Mængden af videnskabelige undersøgelser der har vist en gavnlig effekt af selen mod blandt andet kræft bekræfter dette.

Ref.

  • Kristal AR, et al.  Baseline Selenium Status and Effects of Selenium and Vitamin E Supplementation on Prostate Cancer Risk. JNCI 2014. E-pub. Ahead of print
  • Interview med Professor Rayman: http://www.bbc.co.uk/programmes/b03w16j6

Lav dansk selenindtagelse
Den gennemsnitlige, daglige indtagelse af selen i Danmark er beregnet til at ligge mellem 38 – 47 µg for voksne. Hvis man herudover giver 100-200 µg selen dagligt, vil selenindtaget derfor kommer op på henholdsvis 138 – 238 µg dagligt eller 147 – 247 µg dagligt. Tilsvarende høje selenindtag ses i lande som:

 

  1. Canada:                    98 -224 µg selen dagligt
  2. Kina (visse egne):    7-4990 µg selen dagligt
  3. Japan                       104-199 µg selen dagligt
  4. USA                          106 µg selen dagligt
  5. Venezuela                 200-350 µg selen dagligt

    Kilde: EFSA  

Selenmangel i økologisk landbrug

Eco

Økologisk dyrkning afhjælper ikke selenmangel i jorden.

Der kan være flere gode grunde til at vælge økologisk. For eksempel bedre dyrevelfærd, ingen genmanipulerede fødevarer, og nogen vil fremhæve en bedre smag, men der er kan også være problemer, som det fremgår af følgende.

Inden for økologisk landbrug er der i de seneste år dukket en bekymring op, fordi man kan se, at økologiske fødevarer har et stærkt faldende indhold af selen. Det tilskrives reglerne for økologi, idet jorden ikke må tilsættes sporstoffer som kalium, molybdæn og selen m.v. Man bruger i stedet grøn gødning og gødning fra husdyr for at give ekstra næring til jorden.

Selen er et grundstof som ikke gendannes i jorden. Wikipedia beskriver hvad der sker, når man ikke kompenserer for jordens tab af selen: ”Hvis husdyrgødningen alene stammer fra økologisk jordbrug, vil den dog aldrig kunne udgøre en nettotilførsel af planteernæring til jorden. Al den ernæring, der tilføres jorden gennem husdyrgødningen, vil i så fald stamme fra planter, der har optaget næringen fra de selvsamme jorde. Da der samtidig fjernes næring i form af de fødevarer, der sælges til byerne, er der stadig et underskud i stofkredsløbet, og risikoen for udpining består”.

Derfor bør forbrugere som er meget økologisk bevidste samt vegetarer være ekstra opmærksomme på at få et selentilskud.

Kvæg der græsser på selenfattige arealer uden at få selentilskud, får svage eller dødfødte kalve, tilbageholdt efterbyrd og svækket immuinforsvar. Det er dog tilladt at tilsætte uorganisk selen til økologiske foderstoffer.

Lammekød som selen-tilskud
Imréné Kocsis boede med sin mand langt ude på landet i Ungarn, hvor de levede som fuldtids fårehyrder og spiste ofte lammekød. Hun kunne med det samme genkende symptomerne, når dyrene fik for lidt selen. ”I de tilfælde gav vi dem indsprøjtninger med selen”, fortæller hun og fortsætter: ”Efter at jeg flyttede til byen, begyndte jeg at få problemer med helbredet. Det gik op for mig at jeg ikke fik tilstrækkeligt selen, idet jeg ikke havde spist lamme-kød i over otte år, men så fulgte jeg den samme strategi som jeg havde brugt på mine får. Jeg købte nogle selentabletter, og det virkede fantastisk. I løbet af kort tid holdt mit hårtab op, mine negle var ikke længere skøre og min ledbetændelse forsvandt”.

Om selen

Selen er grundstof der er livsvigtigt for mennesker og dyr, men ikke for planter. I kroppen indgår selen i en række proteinstoffer kaldet selenoproteiner. Tilstrækkeligt med selen i kosten er helt afgørende for, at eksempelvis vores muskelfunktion, immunsystem, skjoldbruskkirtelfunktion, forplantningsevne samt hår- og neglevækst fungerer optimalt.

Børnevitaminer er sunde, men skal tages alvorligt

Boern

Det er både gavnligt og sikkert at give sine børn en daglig vitaminpille.

Børnevitaminer er en fornuftigt tiltag, men naturligvis skal børnene ikke overdoseres. Det er der heller ingen fare for, hvis man blot følge de anvisninger der står på emballagen.

‘Ifølge Statens Institut for Folkesundhed kommer 170.000 børn mellem 0-14 hvert år på skadestuen. Ud af disse er der 200 børn, flest under fem år, som forskrækkede forældre har sendt på skadestuen, efter at de små poder har forgrebet sig på hjemmets børnevitaminer.

Det er faktisk ikke så meget en overdosis vitaminer, der er problemet i disse tilfælde, men derimod pillens jernindhold. Meget store doser jern kan give skader på de ingre organer og kan i sjældne tilfælde være dødelig.

Ingen dødsfald eller varige mén
I Danmark er det Ulykkesanalysegruppen ved Odense Universitetshospital, der indsamler oplysninger om og forsker i børneulykker. I USA har man en række Poison Control Centers med en lignende funktion. Mønsteret i de to lande er det samme. Selv om der er langt flere amerikanere end danskere, og selv om amerikanerne spiser flere vitaminer end danskerne, så dør de ikke af vitaminpiller. Faktisk har vi heller ikke hørt om børn, der har fået varige mén efter at have spist for mange vitaminpiller.

Sløset opbevaring
Det betyder dog ikke, at vi bør tage let på sagen. Problemet er i disse tilfælde, at børnevitaminerne er for let tilgængelige. Det kan både skyldes emballagen og det faktum, at de  i mange tilfælde står frit fremme, fordi det dermed bliver lettere at huske at tage dem. Faktisk står der på emballagen af alle børnevitaminer, at de skal opbevares utilgængeligt for børn.

Børnevitaminens barndom
Der er også sket en udvikling med børnevitaminer gennem årene. I børnevitaminens barndom – så at sige – efter epoken med levertran, var en børnevitamin blot en lille, hård, drageret tablet, som lynhurtigt smagte grimt, når den tynde dragering var opløst i munden. Det gjaldt derfor om at få den slugt hurtigst muligt uden at smage for meget på den. I dag har børnevitaminer udviklet sig til store, velsmagende tyggetabletter, ikke sjældent udformet som små figurer og tæt på umulige at skelne fra slik for forbrugere under fem år.

Smagen af vitamin
Måske smager de for godt? I gamle dage fik ungerne et drag over nakken, hvis de protesterede for meget over, at skulle synke den daglige vitaminpille. I dag, hvor vi er bedre oplyste og langt mere pædagogisk bevidste, fortrækker de fleste forældre nok, at vitaminpillen er attraktiv frem for grimt smagende, hvorved behovet for en pædagogisk indsats på vitaminområdet bliver langt mindre.

Antioxidanter er gavnlige og beskytter mod sygdom

Doctor

Museforsøg kan ikke automatisk bruges til at forudsige en virkning på mennesker.

Nu har medierne igen skrevet, at antioxidanter skulle være farlige, og endnu engang må det tilbagevises. I en ny undersøgelse gav man høje doser syntetisk vitamin og et lægemiddel til mus, som i forvejen var gensplejset til at udvikle kræft. Det har resulteret i en hypotese om, at antioxidanter skulle være farlige. I virkeligheden er der meget forskning, som viser, at antioxidanter rent faktisk gavner.

Den kendte foredragsholder Erik Kirchheiner fortalte engang halvt i spøg, at videnskabelige undersøgelser af ingredienser kunne designes og fortolkes til at vise snart sagt en hvilken som helt negativ effekt. Hvis ikke det stof man testede viste sig at have en umiddelbar giftvirkning, så behøvede man blot at ryste reagensglasset heftigt nogle ekstra gange, så skulle der såmænd nok være blevet dannet nogle nye forbindelser som kunne give rotter kræft.

Det er denne gamle anekdote, der dukker frem i erindringen ved omtalen af en ny undersøgelse (1), som angiveligt viser, at antioxidanter er farlige, fordi de øger væksten af lungekræft.

Gensplejset til at udvikle kræft
I undersøgelsen havde mus, der i forvejen var gensplejset til at udvikle lungekræft, fået lægemidlet NAC (N-acetyl cystein), men da det ikke nedsatte væksten af kræftsvulster, besluttede man også at give E-vitamin. Det  gav man i form af en syntetisk, vandopløselig E-vitamin i doser mange gange højere end det normale indtag af E-vitamin for mus. E-vitamin er normalt et fedtopløseligt vitamin med antioxidant-virkning.

Ekstreme E-vitamindoser
Musene blev inddelt i grupper, hvor en gruppe modtog en dosis på 12,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt og en anden gruppe fik 61,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt. Kontrolgruppen modtog ingen antioxidanter. Doseringen af E-vitamin svarer til henholdsvis 875 mg og 4305 mg for en person, der vejer 70 kg. Man kan sammenholde disse doseringer med ADT for E-vitamin, som er 12 mg per dag for voksne.

Udviklede lungekræft hurtigere
Undersøgelsen viste, at de mus der havde fået NAC og E-vitamin udviklede deres lungekræft tre gange hurtigere end normalt. Menneskelige kræftceller i petriskåle reagerede på samme måde. Forskerne forklarer dette med, at selv om antioxidanter er i stand til at mindske mængden af ødelagt DNA, som er en af årsagerne til kræft, så skruer antioxidanterne også ned for proteinet kaldet p53, som normalt mindsker spredningen af kræft. P53 bliver nemlig reguleret af mængden af ødelagt DNA i kroppen.

Modstridende oplysninger
Men faktisk har vi en undersøgelse fra 2005 (2), som viser det modsatte resultat af, hvad denne nye undersøgelse har fundet. Her studerede man mus, som havde fået deres p53-gen fuldstændigt inaktiveret og som også fik NAC. Her var konklusionen, at NAC nedsatte væksten af lungekræft, samt at antioxidanter havde potentiel værdi både til såvel forebyggelse som behandling af cancer.
Dette er interessant, fordi forskerne i den nye, negative undersøgelse skriver, at NAC og E-vitamin blot nedsætter aktiviteten af p53-genet.

Kan ikke overføres på mennesker
En mere nøgtern konklusion på denne undersøgelse vil være, at genmodificerede mus med lungekræft dør hurtigere, hvis de får høje doser syntetisk, vandopløselig E-vitamin og det slimløsende lægemiddel NAC.

Det er velkendt at man ikke umiddelbart kan overføre konklusioner fra forsøg med mus til også at gælde for mennesker. Der er ganske enkelt for stor forskel i biokemien.

Rent gætteri
C-vitamin er en anden velkendt antioxidant. Der er lavet undersøgelser, der viser, at C-vitamin har en gavnlig virkning på kræft og endda kan forlænge overlevelsen af dødelig kræft fire gange. At konkludere på dette grundlag at alle antioxidanter vil have en lignende virkning som C-vitamin vil være uvidenskabeligt og vil aldrig blive accepteret, men det er netop det, forskerne i denne nye undersøgelse har gjort, blot med modsat fortegn. De kalder det selv en hypotese, hvilket betyder at de gætter, og alt tyder på, at de gætter forkert.

C-vitamin gavner kræftpatienter
Senest har forskere fra University of Kansas Medical Center udsat humane æggestokkræftceller for antioxidanten C-vitamin i et laboratorie. Her opdagede de, at de celler der havde DNA-skader, og som derfor er kræftceller eller potentielle kræftceller, døde, hvorimod de raske celler forblev uskadte.

Forebygger bivirkninger
Kræftpatienter der får kemoterapi er typisk plaget af betydelig kvalme og opkastninger samt hårtab og faktisk også skader på hjertemusklen. Det har forbløffet forskere, at ved at give intravenøse infusioner af C-vitamin, kan man dræbe kræftceller uden mærkbare giftvirkninger eller usunde forandringer i de indre organer. Samtidig oplever kræftpatienerne betydeligt mindre ubehag ved kemobehandlingerne, når de også får injektioner med store doser C-vitamin. (3)

Helsefremmende effekt af antioxidanter
Antioxidanter finder vi alle vegne i vores kost, og det er en kendsgerning, at jo sundere vi spiser, desto flere antioxidanter får vi. Rigtig mange videnskabelige undersøgelser med antioxidanter har vist, at de bekæmper kræft, mindsker hjerte-karsygdom og nedsætter dødelighed med mere. Det er ikke længere siden end sidste år, hvor to store videnskabelige undersøgelser med antioxidanterne coenzym Q10 og selen viste, at at både tilskud af Q10 alene samt kombinationen Q10 og selen nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom og dødsfald med ca. 50%.

Ref.

  1. Sayin VI, et al. Antioxidants accelerate lung cancer progression in mice. Sci Transl Med. 2014;(6): 221ra15
  2. Sablina AA, et al. The antioxidant function of the p53 tumor suppressor. Nature Medicine 2005; 11: 1306-13.
  3. Ma Y, et al. High-Dose Parenteral Ascorbate Enhanced Chemosensitivity of Ovarian Cancer and Reduced Toxicity of Chemotherapy. Sci Transl Med. 2014;(6):222ra18

Det gavner stadig at tage tilskud af D-vitamin

DonGringoMidnightsun_SXC

Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af D-vitamin gavner.

Referater af en ny, stor international undersøgelse for nylig har sat spørgsmålstegn ved nytten af D-vitamintilskud. Det forlyder, at det er nytteløst at tage D-vitamin, når man er sund og rask, men kan det nu passe? Nej, tværtimod. Den omtalte undersøgelse viser faktisk, at D-vitamin gavner.

I en ny metaanlyse har en gruppe forskere samlet en række undersøgelser af calcium og D-vitamin, som udelukkende var designet til at sige noget om knogletæthed samt risikoen for knoglebrud. Ud fra dette materiale har forskerne forsøgt at sige noget om risikoen for at få kræft og for at dø. Trods deres forsøg på at så tvivl om D-vitamins betydning, viser undersøgelsen faktisk, at D-vitamin gavner

Nedsat dødelighed med D-vitamin
Det fremgår nemlig af resultatet, at risikoen for at dø var fire procent lavere hos gruppen der fik D-vitamin-tilskud i forhold til den gruppe, der ikke fik tilskud af D-vitamin.

Deltagernes gennemsnitlige daglige D-vitaminindtagelse var ca. 25 mikrogram dagligt. Selv om det er mere end den lave ADT (anbefalede daglige tilførsel), er der trods alt grænser for, hvor meget nedsat dødelighed og kræft man kan forvente af så relativt lave doseringer af D-vitamin, som denne undersøgelse koncentrerede sig om.

Den aktuelle undersøgelse, som nogle journalister må have misforstået, er skrevet af Mark Bolland og kolleger fra University of Auckland og udgivet i The Lancet, Diabetes and Endocrinology.

Slører det egentlige resultat
Forskerne har lavet en såkaldt meta-analyse, som er en statistisk metode til at kombinere data fra forskellige undersøgelser. Denne metode er ofte genstand for problemer og stor statistisk usikkerhed. Det slører i høj grad resultatet, at forsøgsdeltagerne i langt de fleste undersøgelser fik en masse calcium sammen med deres D-vitamin. Derudover er det et problem, at de fleste af de undersøgelser der er medtaget, er meget små og som nævnt udelukkende er designet til at sige noget om knogletæthed samt risikoen for at få et knoglebrud.

Uberettiget kritik
Det gør, at usikkerheden om resultatet bliver for stor. Når man så lægger dem sammen, som man gør i en meta-analyse, så øges usikkerheden endnu mere. Der er tidligere opstået skrækhistorier om vitamin- og mineraltilskud baseret på denne teknik, som efterfølgende har vist, at kritikken var uberettiget.

Ref.
Bolland MJ, et al. The effect of vitamin D supplementation on skeletal, vascular, or cancer outcomes: atrial sequental meta-analysis. The Lancet Diabetes & Endocrinology 2014. E-pub ahead of print.

 

D-vitamin er uhyre veldokumenteret
Til dato kan man i den medicinske database Medline finde 58.000 undersøgelser, herunder mere end 2000 randomiserede kontrollerede kliniske forsøg vedrørende D-vitamin, som alle er udgivet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at en overvældende majoritet af den meget omfattende forskning er faldet gunstig ud for D-vitamin, som den faktisk også er i denne nye meta-analyse af Bolland og kolleger. Rigtig mange artikler viser signifikant fordel af D-vitamin i forebyggelse eller behandling af en lang række sygdomme. Vitaminet gavner således ikke kun knoglesundheden men beskytter mod hjertesygdomme og styrker immunforsvaret m.v.

 

Ta’ tilskud om vinteren
Det er især vigtigt at tage tilskud af D-vitamin i vintermånederne, hvis man bor i Nordeuropa. Solen danner D-vitamin i huden men kun om sommeren på de nordlige breddegrader. Når forholdsvis flere mennesker udvikler multipel sclerose m.m. på de nordlige breddegrader end på de sydlige, skyldes det formentlig, at mangel på D-vitamin øger risikoen for denne sygdom på grund af sammenhængen mellem D-vitamin og immunforsvaret.

D-vitamin forhindrer udvikling af sclerose

DonGringoMidnightsun_SXC

Uden D-vitamintilskud er vi helt afhængige af D-vitamin fra Solen. Risikoen for at udvikle sclerose er højest for personer født i forårsmånederne, hvis man bor mere end 52 grader nord for ækvator.

D-vitamin kan forhindre et fejlkodet immunsystem i at angribe centralnervesystemet og forårsage eller forværre multipel sclerose viser en ny undersøgelse med mus. Denne opdagelse er samtidig en mulig forklaring på, hvorfor D-vitamin kan forebygge eller lindre sclerose-symptomer.

En gruppe forskere fra Johns Hopkins University School of Medicine har undersøgt virkningen af aktivt D3-vitamin på hvide blodlegemer på deres rejse fra lymfeknuder til centralnervesystemet. Forskerne opdagede, at D-vitaminet forhindrer fejlkodede immunceller i at nå frem til hjernen og centralnervesystemet og ødelægge nerveskederne.

Denne viden vil måske kunne hjælpe forskere til at lave mere effektive og sikre lægemidler mod multipel sclerose i fremtiden.

Multipel sklerose er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet i form af hvide blodlegemer i kroppens lymfeknuder fejlagtigt programmeres til at angribe kroppens egne celler. Ved sclerose er det nervernes beskyttende lag af fosforholdigt fedt kaldet myelin, der angribes. Konsekvenser er, at nervernes evne til at sende de elektriske signaler, der styrer bevægelser, tale og andre funktioner, ødelægges.

D-vitamin synes ikke at hæmme kroppens immunfunktion, men det afholder fejlkodede hvide blodlegemer i form af T-lymforcytter fra at nå frem til de steder i kroppen, hvor de kan gøre mest skade. Virkningen er dog ikke varig. Det vil sige, at hvis D-vitaminindtagelsen afbrydes, vil der hurtigt opstå sclerose-lignende udbrud hos mus.

Nu mangler vi bare at få undersøgt, om D-vitamin har en tilsvarende forebyggende virkning på mennesker.

Ref.
Grishkan IV, et al. 1,25-Dihydroxyvitamin D3 selectively and reversibly impairs T helper-cell CNS localization. PNAS 2013. E-pub ahead of print.

 

D-vitamin og sclerose
At der er en sammenhæng mellem D-vitamin og sclerose, er ikke en ny opdagelse. Allerede i 1973 fremsatte Peter Goldberg den teori, at D-vitamin og calcium kunne stoppe sclerose. Baggrunden var den iagttagelse, at sclerose ikke opstår i egne af verden med meget sol.
Der er yderligere en sammenhæng mellem D-vitamin og sclerose, idet kroppen bruger D-vitamin til dannelse af de fosfolipider, som indgår i nervernes myelinskeder.

 

Ref.
Favrbo K. Sklerose kan stoppes. Ugeskr Laeger 2001 Feb 19;163(8):1135-6.

Højt blodtryk kan være farligere for kvinder

Blortryksmaaling

Forskning tyder på, at kvinder bør være ekstra opmærksomme på deres blodtryk

Selv om antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er faldet blandt mænd i de seneste år, er det samme er ikke tilfældet for kvinder. En ny undersøgelse tyder på, at forhøjet blodtryk kan være mere farligt for kvinder end for mænd. Derfor opfordres kvinder til at interessere sig mere for deres blodtryk og gøre det tidligere end nu.

Tidligere mente man, at et højt blodtryk var lige problematisk for begge køn. Derfor har behandlingen også været baseret på denne forudsætning. Nu har en gruppe forskere dog undersøgt 100 patienter, heraf 39 kvinder som alle havde en ubehandlet blodtryksforhøjelse og konkluderet, at konsekvenserne af forhøjet blodtryk ikke er ens for de to køn.

Mindre problematisk for mænd
Forskerne målte patienternes hjertefunktion, hormonbalance samt markører for inflammation. Undersøgelsen viste, at selv hvor der ikke var forskel mellem kvinders og mænds akutte blodtryk, puls og BMI, havde mændene et lavere pulstryk (forskellen mellem arbejds- og hviletrykket), og de havde lavere såkaldte systemisk vaskulær modstand, altså graden af modstand der påvirker blodets strømning i blodkarrene. Mændene havde også en lavere pulsbølgehastighed, som stammer fra hjertes rytmiske pumpeslag. Endelig havde de et lavere augmentationsindeks, som er et mål for blodkarrenes stivhed baseret på en en særlig udregning af en pulsbølgemåling.

Opfordring til læger
På baggrund af deres undersøgelse om kønsforskelle relateret til blodtrykket foreslår forskerne, at lægerne har denne nye viden i baghovedet, når de skal vælge præparater til deres patienter, idet de såkaldt hæmodynamiske- og hormonelle mekanismer er årsag til så betydelige forskelle mellem kvinder og mænd.

Ref.
Ferrario CM, et al. Hemodynamic and hormonal patterns of untreated essential hypertension in men and women, Ther Adv Cardiovasc Dis. 2013;7(6):293-305

Kort om forhøjet blodtryk
Vi har to forskellige blodtryk: Arbejdstrykket, som er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen, og hviletrykket, som er trykket når hjertet afslappes. Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80, som er et normalt blodtryk for henholdsvis arbejds- og hviletryk. Man siger at blodtrykket er forhøjet, når arbejdstrykket er over 140 og hviletrykket over 90.

Hænger sammen med livsstil
Har man forhøjet blodtryk, anbefales det at få det målt jævnligt. Man mærker ikke nødvendigvis, at man har et forhøjet blodtryk. Nogle kan have behov for medicinsk behandling. Derudover er der en række ændringer i livsstilen, som erfaringsmæssigt nedsætter blodtrykket, samt en række tilskud man kan tage, som i videnskabelige undersøgelser også har vist at kunne sænke et forhøjet blodtryk.

Livsstil

  • Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Dyrk regelmæssig motion
  • Undgå tobaksrøg
  • Undgå et overforbrug af alkohol og salt i maden
  • Spis mange grøntsager

Nyttige tilskud

  • Coenzym Q10
  • Magnesium
  • Kalium
  • Pycnogenol