Smertekur hitter: Magnesium populært middel mod hovepine

Udgivet d. 6. oktober 2015

Magnesium er i praksis ofte mere relevant for eksempelvis muskler, nerver og knogler og herunder hovedpine end calcium, selv om begge er essentielle mineraler.

Flere og flere danskere er begyndt at anvende magnesium-præparater mod hovedpine og migræne. Selv læger anerkender, at dette mineral kan have en effekt.

Et stigende antal danskere, som lider af tilbagevendende hovedpine og migræne, er begyndt at anvende magnesium til at forebygge og kurere symptomerne. Selv en række medier, herunder Politiken og DR, har skrevet om den hastigt voksende interesse for magnesium. Faktisk er der en hel del forskning, som viser, at magnesium kan afhjælpe hovedpine og migræne, og det hænger sammen med, at stoffet har en indvirkning på muskel- og nervefunktion. Samtidig har magnesium en blodtrykssænkende effekt, som også kan spille ind.

Godt mod muskelkramper
Mange mennesker anvender endvidere magnesium mod tilbagevendende kramper i lægmusklerne og andre steder. Magnesium har ligeledes en rolle indenfor kardiologien, hvor man anvender det til at stabilisere hjerterytmen hos personer med rytmeforstyrrelser i hjertemuskulaturen. Det Europæiske Fødevaresikkerhedsråd (EFSA) har da også officielt anerkendt, at magnesium bidrager til normal muskel- og nervefunktion, hvilket er med til at understrege stoffets betydning for blandt andet karsammentrækning m.v..

Kan ikke skade at prøve det
Søger man efter videnskabelig dokumentation på magnesiums forebyggende og helbredende betydning for migræne og hovedpine, er der ganske mange undersøgelser, der bekræfter en sammenhæng. Der er dog ikke, hvad man vil betegne som solide og indiskutable beviser. Omvendt, som leder af Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet og Glostrup Hospital, professor Rigmor Jensen, blandt andet udtaler til Politiken den 1. oktober 2015: ”…det bedste man kan sige om midlet er, at det ikke kan skade at prøve det i en periode, for det er ufarligt. Man kan næsten ikke få for meget af det, fordi det forsvinder fra kroppen igen.”

Nogle magnesiumkilder er bedre
A propos det at forsvinde ud af kroppen igen, er forbrugere ofte ikke klar over, at det langt fra er alle magnesium-præparater, der optages lige godt i kroppen. For at det aktive stof skal kunne gøre nytte i organismen, hvor det indgår i over 300 forskellige enzymprocesser, skal det kunne optages i fordøjelsen. Nogle magnesiumkilder har vist at have en god optagelighed, magnesiumacetat og magnesiumcarbonat, for eksempel.

Den simple vandglas-test
Der findes en uofficiel ”vandglas-test”, som går ud på, at man anbringer en magnesiumtablet i et glas vand og venter nogle minutter. Hvis tabletten opløses indenfor det tidsrum, er der en stor sandsynlighed for, at magnesiumindholdet optages effektivt i kroppen, for hvis tabletten kan opløses i almindelig vand, kan den med garanti opløses i mavesyren. Omvendt er der mange tabletter, der selv efter timer og dage i vandglasset ikke er opløst. Dem skal man nok ikke forvente sig særlig meget af.

Mange af os får alt for lidt magnesium
Magnesium er et uhyre vigtigt mineral, som mange af os ikke får nok af. Det hævder en af de førende magnesium-eksperter, Jürgen Vormann, som er tysk ernæringsforsker og professor i biokemi. Ifølge ham er magnesium det næringsstof, vi foruden D-vitamin har størst mangel på i den vestlige verden. Han anslår, at hver tredie tysker får for lidt magnesium, og at tallet for skandinavere ser nogenlunde ens ud, da vi lever på stort set samme måde.
Vorman peger på to faktorer som egentlig årsag til vores mangel på magnesium. Den ene er for lavt indtag af gode magnesiumkilder som for eksempel nødder, fuldkorn, grøntsager og kerner. Det andet er vores store forbrug af lægemidler, som øger kroppens magnesium-behov. Det gælder blandt andet blodtrykssænkende lægemidler og diabetes-medicin.
Magnesiummangel påvirker samtlige celler i kroppen, forklarer Professor Vormann i en artikel i det svenske blad Kurera (11. marts 2015).
”Magnesiums måske allervigtigste funktion er stoffets betydning for cellernes energiomsætning. Magnesium arbejder tæt sammen med ATP, som er cellernes kemisk lagrede energi. Det vil sige, at magnesium er indblandet i alle processer i kroppen, hvor energi indgår – altså muskelsammentrækninger og nerveimpulser,” udtaler han.

Klik her for at søge mere information om magnesium

Ældre europæiske kvinder mangler D-vitamin

Udgivet d. 30. september 2015

Alle bør være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med D-vitamin, og det gælder i særlig grad for ældre og herunder plejehjemsbeboere.

Særligt ældre er i risiko for at mangle D-vitamin på grund af en kost med for lidt D-vitamin og fordi denne gruppe typisk opholder sig mindre i solen. Derudover er ældres evne til at fremstille D-vitamin i huden også nedsat, ligesom tarmens evne til at optage vitaminet fra kosten. På denne baggrund er D-vitaminmangel hos ældre forventeligt, og derfor er resultatet af en ny undersøgelse, der har kikket på ældre europæiske kvinders D-vitaminstatus og fundet, at en stor del af dem mangler D-vitamin, ikke overraskende.

Undersøgelsens resultat er velkomment, fordi vished altid er bedre end formodning, og vi kun har få data fra en så gammel befolkningsgruppe.

I undersøgelse indgik 1984 kvinder over 80 år fra Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen Spanien og England. Når vi ser på undersøgelsens resultat som helhed, så havde 44,5 % af deltagerne et D-vitaminniveau i blodet der lå under 50 nmol/l, hvilket er den grænseværdi som sundhedsmyndighederne anses for tilstrækkeligt. 81% af deltagerne havde mindre end 75 nmol/ l i blodet, hvilket nogenlunde svarer til den alternative grænseværdi for tilstrækkeligt D-vitamin, som er 70 nmol/l, altså 20 nmol/l højere end den officielle.

Det land med mest D-vitaminmangel var Belgien og med mindst var Spanien. Der deltog 53 danskere i undersøgelsen, hvoraf 39, 6% havde decideret D-vitaminmangel og 88.7% havde mindre end 75 nmol/l D-vitamin i blodet.

Forskernes data understreger behovet hos ældre for at øge deres D-vitamin-niveau. På de nordlige breddegrader kommer vi i praksis ikke uden om D-vitamintilskud, som er en nem og billig løsning. Undersøgelsen bekræfter at det virker, idet dem der tog D-vitamintilskud også havde højere værdier af D-vitamin i blodet.

Problemet med ældres D-vitaminmangel kan oven i købet vise sig at være større end undersøgelsen viser, idet deltagerne ikke var helt repræsentative for den generelle befolkning, som kan have haft flere kroniske sygdomme og en dårligere ernæringstilstand og derfor et endnu lavere D-vitaminniveau.

Ref.
Bruyère O, et al. Prevalence of vitamin D inadequacy in European women aged over 80 years. Arch Gerontol Geriatr. 2014;59(1):78-82.

Om D-vitamin
D-vitamin (cholecalciferol) er et fedtopløseligt D-vitamin, som i løbet af de senere år anerkendes for at have betydning for stadig flere områder relateret til vores sundhed. Det er således ikke blot vigtigt for opbygning og vedligeholdelse af knoglerne.
For eksempel har flere undersøgelser vist, at et lavt niveau af D-vitamin i kroppen øger risikoen for at dø af en række sygdomme som eksempelvis kræft, hjerte-karsygdom og sukkersyge, og at indtagelse af D-vitamin sænker andelen af dødsfald af disse sygdomme.

Ref.
Autier P, et al. Vitamin D supplementation and total mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials. Arch Intern Med. 2007;167(16):1730-7.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin til ældre

Hvad er oxidativ stress?

Udgivet d. 17. september 2015

For få antioxidanter i forhold til mængden af frie radikaler i kroppen kan medføre oxidativ stress, som er årsag til en række sygdomme. Senest har oxidativ stress vist sig at være involveret i overvægt.

Vi støder ofte på begrebet oxidativ stress i tekster om vitaminer, mineraler og antioxidanter. Noget med stress lyder ikke ligefrem sundt, men hvad ligger der egentlig i denne benævnelse, som mange vitaminer og mineraler angiveligt er i stand til at modvirke?

For at forstå oxidativ stress er det nødvendigt først at definere de forskellige elementer, der er involverede i denne proces.
Oxidativ stress kan kort defineres som en forstyrrelse i balancen mellem frie radikaler i kroppen og antioxidanter.

Frie radikaler
Frie radikaler er atomer eller grupper af atomer som er meget reaktive, dvs. de er meget villige til at reagere med andre stoffer, fordi de mangler en elektron. Denne manglende elektron medfører, at det frie radikal stjæler stjæler en elektron fra et omkringliggende molekyle i kroppens celler, som derved bliver til et nyt, frit radikal der derefter stjæler en elektron fra et nyt molekyle osv. På denne måde kan disse frie radikaler starte kædereaktioner, der kan forvolde stor skade på cellevægge, proteiner, signalstoffer samt – værst af alt – arvematerialet i cellekernen, også selv om det enkelte, frie radikal kun når at eksistere i brøkdele af et sekund.

Ilt og frie radikaler er janushovede
Ilt og frie radikaler har det tilfælles, at vi ikke kan undvære dem, de er begge vigtige komponenter i livet, men på samme tid kan de skade vores helbred.
På trods af deres dårlige ry er frie radikaler er heller ikke udelukkende dårlige. Vi har blandt andet brug for en vis mængde frie radikaler i vores immunforsvar som et våben mod sundhedsskadelige mikroorganismer.

Luften vi indånder indeholder 21% ilt. Ilt er et meget reaktionsvilligt atom, som nemt reagerer med alt muligt, også med ting i kroppen hvor det gør mere skade end gavn. Ilt optræder som regel med to iltatomer som O2. Ilt indgår i vores stofskifte, hvor fødens kemiske energi omdannes til cellebrændstof i form af ATP. Problemet med atmosfærens ilt er, at det på grund af dets reaktionsvillighed nemt binder sig de forkerte steder. Vi danner med andre ord hele tiden iltradikaler i forbindelse med stofskiftet, så når stofskiftet øges, stiger mængden af frie iltradikaler tilsvarende.

Også tungmetaller kan bidrage med frie radikal-skader i kroppen. Det sker når et frit radikal kolliderer med disse metaller, hvilket ligeledes resulterer i en kædereaktion, der skaber millioner af nye, frie radikaler.

Ved de nævnte kædereaktioner af frie radikaler overføres der elektroner fra ét stof til et andet. Det samme sker ved såkaldt oxidering eller iltning, hvor et stof reagerer med ilt. Harskning er et eksempel på oxidering af et fedtstof, for eksempel af smørret på køkkenbordet eller fedt i kroppen. Harsk fedt i kroppen er usundt. Kolesterol bliver også først farligt, når det oxideres.

De enkelte celler kan fungere dårligt eller dø, hvis de skades af frie radikaler. For at forhindre de frie radikaler i at skade kroppen har den et forsvarssystem af antioxidanter.

Antioxidanter
Antioxidanter er stoffer – naturlige eller syntetiske – der svækker eller forhindrer oxidation. Det sker ved at de afgiver en elektron til det frie radikal, hvorved den skadelige kædereaktion stopper. Forskellen mellem en antioxidant og andre stoffer er, at en antioxidant er stabil nok til ikke selv at blive et frit radikal, selv om den mister en elektron. Skaden efter mødet med det frie radikal medfører dog, at den ikke længere kan fungere som antioxidant, men beskadigede antioxidanter kan også repareres af andre antioxidanter, så de kan genoptage deres antioxidantfunktion. Da hver celle i kroppen dagligt udsættes for tusindvis af angreb fra frie radikaler, siger det noget om vigtigheden af et godt antioxidantforsvar.

Coenzym Q10 – den perfekte antioxidant
Eksempler på næringsstoffer med antioxidantfunktion er C-vitamin, E-vitamin, B2-vitamin, vitamin B6 samt mineralerne selen, zink, kobber og mangan. En lang række plantestoffer, herunder betacaroten, fungerer også som antioxidanter. Coenzym Q10 er imidlertid nok den mest robuste antioxidant, fordi hele dette stofs opgave i forvejen består i at modtage og afgive elektroner ved at skifte mellem dets oxiderede og reducerede tilstand. Det bliver således ikke beskadiget af at afgive elektroner til frie radikaler, og det kan nemt forsyne eksempelvis beskadiget E-vitamin med manglende elektroner uden selv at miste effekt.

Konsekvenser af oxidativ stress
Hvis vi nu vender tilbage til den oxidative stress med for mange frie radikaler i forhold til antioxidanter, så det forårsager sygdom. Af miljøfaktorer der bidrager med frie radikaler i kroppen kan nævnes luftforurening, tobaksrøg, stråling, lægemidler, hårdt muskelarbejde og betændelse, men der er også andre faktorer. Hvis vores kost indeholder for få antioxidanter i forhold til det aktuelle behov, så vil antioxidantforsvaret overvældes.

Også overvægt medfører oxidativ stress
De sygdomme som sættes i forbindelse med oxidativ stress er eksempelvis øjensygdomme som grå stær og makuladegeneration hos ældre, kronisk ledegigt, hjerte-karsygdom som åreforkalkning og blodpropper, pletskaldethed, forskellige kræftformer og Alzheimers og Parkinsons sygdom.

Overspisning har været kendt som en væsentlig kilde til oxidativ stress. Senest har forskning bekræftet dette ved at vise, at konsekvensen af overspisning, som er overvægt, også medfører oxidativ stress. Det skræmmende er, at det kun tog forskerne to dage at fremkalde et forstadie til sukkersyge kaldet insulinresistens på sengeliggende raske personer. De fik dog hele 6000 kalorier om dagen, og efter en uge havde de taget 3,5 kg på. Forskerne mener også at have fundet mekanismen, idet de fandt tegn på, at de frie radikaler havde beskadiget et af kroppens sukkertransportmolekyler kaldet GLUT4. Det er i forvejen kendt, at senfølger af sukkersyge skyldes oxidativ stress.

Anti-aging
Antioxidanter er et stort hit indenfor det, der kaldes anti-aging. Med anti-aging menes udsættelse af de alderdomstegn som skyldes, at også Solens ultraviolette stråler danner frie radikaler, der beskadiger hudens bindevæv og danner rynker i huden. Også ophobede skader på DNA, som ikke bliver repareret, fremmer aldringsprocessen.

Refs.
Fusco D, et al. Effects of antioxidant supplementation on the aging process Clin Interv Aging. 2007; 2(3):377–87.
Betteridge DJ. What is oxidative stress? Metabolism. 2000;49(2 Suppl 1):3-8.
Boden G, et al. Excessive caloric intake acutely causes oxidative stress, GLUT4 carbonylation, and insulin resistance in healthy men. Science Translational Medicine 2015;7(304):304re7

Klik her for at søge mere info om antioxidanter og oxidativ stress

C-vitamin gavner blodkarrenes funktion ved overvægt og fedme

Udgivet d. 9. september 2015

En kunstnerisk fortolkning af kroppens små blodkar. Jo mere de trækker sig sammen, desto højere blodtryk.

En mindre undersøgelse, som foreløbig kun er offentliggjort på en kongres, viser, at tilskud af C-vitamin kan modvirke den sammentrækning af blodkarrene, som er forøget hos overvægtige og fede voksne og som øger risikoen for såkaldt vaskulær sygdom.

Overvægtige og fede mennesker får blandt andet det fornuftige råd at motionere, men over halvdelen af dem kommer ikke i gang – i hvert fald i USA. En forskergruppe anført af Dr. Caitlin Dow, University of Colorado, Boulder, har lavet et mindre undersøgelse som tyder på, at et dagligt tilskud af vitamin C kan give de samme gavnlige virkninger på blodkarrene som regelmæssig motion hos denne gruppe voksne.

Der deltog 35 overvægtige eller fede voksne i undersøgelsen, som varede i tre måneder. 20 deltagere fik C-vitamin, og 15 deltagere skulle udføre et træningsprogram. Undervejs fik deltagerne målt deres blodgennemstrømning og mængde af proteinet endothelin-1.

Formålet var at sammenligne effekten af C-vitamin og motion endothelin-1, som har den virkning, at det får kroppens små blodkar til at trække sig sammen. Mængden af endothelin-1 er forhøjet ved overvægt og fedme, og det er tidligere set, at motion kan nedsætte aktiviteten af dette protein.

Forskerne opdagede, at et dagligt tilskud på 500 mg vitamin C givet i en depottablet reducerede den sammentrækning af blodkarrene som var forårsaget at endothelin- lige så meget som gåture gjorde.

Ref.
Abstract. 14th International Conference on Endothelin: Physiology, Pathophysiology and Therapeutics

Om C-Vitamin
C-vitamin hedder ascorbinsyre. Det tilhører gruppen af vandopløselige vitaminer. ADT er 75 mg om dagen. Vores behov for C-vitamin stiger ved fysisk stress og tobaksrygning. Mangel på C-vitamin medfører træthed, nedsat immunforsvar med hyppige forkølelser, muskel- og knoglesmerter og blødninger i huden. Længere tids mangel medfører sygdommen skørbug, hvor tandkødet hæver op og bløder. Ubehandlet skørbug medfører åndedrætsbesvær, depression, kramper og chok.

Kilde: Netdoktor

C-vitamin-præparater der indeholder syreneutralt C-vitamin (calcium ascorbat) er særligt velegnede til længere tids anvendelse, idet de er skånsomme mod maveslimhinden.

Klik her for at søge mere information om C-vitamin

Selen forstærker immunforsvaret

Udgivet d. 1. september 2015

Tilstrækkeligt selen i kroppen støtter immunforsvaret og beskytter mod følgerne af af en række virus- og bakterieinfektioner. Blandt andet derfor er selentilskud i lav-selenområder så vigtigt.

Infektioner med vira og bakterier er ofte forbundet med mangler på en række næringsstoffer og ikke mindst sporstoffet selen. Ved selenmangel i kroppen kan ellers harmløse stammer af eksempelvis influenza-virus mutere til meget sygdomsfremkaldende stammer. Det er derfor blevet foreslået at give patienter smittet med influenza A samt HIV tilskud af selen. Derudover synes hele befolknings-grupper fra selenfattige områder have gavn af ekstra selen.

Selen virker i kroppen ved at indgå i en lang række selenoproteiner, hvoraf flere fungerer som antioxidanter. Får vi ikke tilstrækkeligt selen med kosten kan kroppen ikke danne det nødvendige antal selenoproteiner, hvilket igen får konsekvenser for helbredet alt efter hvilke selenoproteiner, det drejer sig om. De forskellige selenoproteiner kræver forskellige mængder selen for at fungere optimalt.

Selen i doseringer op til 200 µg om dagen fremmer blandt andet funktionen af en række hvide blodlegemer, og kroppens selenstatus har betydning for funktionen af både det medfødte og det såkaldte adaptive immunforsvar. Forskning har desuden kunnet vise, at kosttilskud med selen har forbedret tilstanden hos patienter der både var smittet med HIV og tuberkulose.

Jordens selen ulige fordelt
Det gennemsnitlige indtag af selen i Europa er 40 µg dagligt, hvilket svarer til moderat selenmangel. I USA er det gennemsnitlige indtag af selen 93 µg for mænd og 134 µg for kvinder. Forskellen stammer fra landbrugsjordens selenindhold, som er meget ulige fordelt verden over.

Landbrugsjordens selen ender i planter og dyr som forskellige organiske selenforbindelser. Kosttilskud med selen fås både som organisk og uorganisk selen, som enkelte selenforbindelser og som selengær med hele spektret af forskellige selenforbindelser med selenmethionin som det dominerende.

Selv om mangel er det største problem, kan man også få for meget. Den øvre, sikre grænse for selen er sat til 300 – 450 µg selen dagligt.

Hos befolkningsgrupper med moderat selenmangel, som især er blevet observeret i Europa og Afrika samt i dele af Østasien, kunne selen-tilskud fungere som en billig metode til at forstærke behandlingen af virusinfektioner, primært af typen RNA-virus, da vores information om effekten af selen på DNA-virus stadig er for sparsom. Vi har dog forskning fra selenfattige områder af Kina, som har vist, at selentilskud sænkede forekomsten af leverkræft knyttet til smitte med hepatitis B, som skyldes et DNA-virus.

Vi har brug for mere forskning der kan vise en gavnlig effekt af selentilskud mod bakterieinfektioner. Foreløbig er de mest lovende resultater multivitamin-tilskud med selen til patienter smittet med tuberkulose, en sygdom der dræber 2 millioner mennesker hvert år.

Mere end 50% af verdens befolkning har bakterien Helicobacter pylori i den øvre del af deres fordøjelsessystem. Bakterien er involveret i udviklingen af mavesår, betændelse i mavesækken og kræft i mavesækken. Forskning har fundet lave værdier af C-vitamin og vitamin B12 hos patienter med denne infektion. Der er dog ikke lavet nok forskning med selen til denne patientgruppe at konkludere, hvorvidt tilskud vil hjælpe. Vævspræver af maveslimhinden hos patienter der led af mavesækbetændelse, har vist et højt selenindhold, hvilket forskerne tolker som et tegn på, at kroppen øger dannelsen af selenoproteiner i forsøget på at bekæmpe denne betændelses, hvor mængden af frie radikaler er stærkt forhøjet.

EU-forskergruppe: Selentilskud anbefales
Organisationen EURRECA (EURopean micronutrient RECommendations Aligned) blev finansieret af Europa-Kommissionen i årene 2007-2012. Dens formål var at levere forskningresultater der skulle bruges til at harmonisere de europæiske anbefalinger af mikronærinsstoffer. EURRECA fandt fem områder, hvor selentilskud ville kunne gavne visse befolkningsgrupper. De var:

Forbedret kognition (hos ældre personer over 50 år)
Virusbelastningen og udbrud af AIDS (hos patienter inficeret med HIV)
Immunfunktionen generelt
Fertiliteten (hos mænd)
Kræft (i særdeleshed hos personer med risiko for prostatakræft)

Ref.

Steinbrenner Holger, et al. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv. Nutr. 2015;6:73-82.

Klik her for at søge mere viden om selen og immunforsvaret

Lovende behandling af fedtlever

Udgivet d. 18. august 2015

Overvægt og fedme er en væsentlig årsag til blandt andet ikke-alkoholisk fedtlever.

To forskningsresultater fra 2015 med to forskellige fedtopløselige antioxidanter har begge vist lovende resultater i behandling og forebyggelse af ikke-alkoholisk fedtlever (NAFL). I den første undersøgelse blev der behandlet med E-vitamin og i den anden med coenzym Q10.

Forskningsresultater refereret fra den Internationale Leverkongres 2015 viser, at E-vitamin i form af d-alfa-tocoferol er en effektiv behandling af NAFL. Der er flere årsager til, at E-vitamin er interessant i denne sammenhæng. Dels er NAFL meget udbredt både herhjemme og globalt, hvor det vurderes at 1,5 mia. mennesker har NAFL, og dernæst findes der i øjeblikke ingen godkendt medicin mod NAFL. Endelig er behandling med E-vitamin ikke forbundet med nogen alvorlige bivirkninger.
E-vitamin virker som en antioxidant, der neutraliserer de frie radikaler som spiller en central rolle med at hæmme inflammation.

Data fra videnskabelige undersøgelser af personer med NAFL har sammenlignet tilskud af E-vitamin i størrelsesorden 800 internationale enheder dagligt med placebo og forskellige medicinske præparater. De viser, at behandling med vitamin E er forbundet med betydelige forbedringer i både NAFL-vævsprøver (45% vs 22% hos dem der ikke blev behandlet med E-vitamin) og ophør af sygdom (38% vs. 20% hos dem ikke blev behandlet med E-vitamin). Der blev ikke observeret nogen stigning af tilfælde med hjerte-karsygdom og ingen tilfælde med forhøjet fedt i blodet under behandlingen med E-vitamin.

Kroppens største organ er huden. Dernæst kommer den 1,5 kg store lever, som er placeret til højre i bughulen lige under mellemgulvet. Leveren har mange funktioner. Den har en række enzymsystemer, der nedbryder / afgifter alkohol, medicin, forskellige hormoner og giftstoffer, som herefter udskilles. Den varetager også flere stofskiftefunktioner, som gør, at kroppen kan udnytte de madens næringsstoffer

Coenzym Q10 mod fedtlever
I et dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg med deltagelse af 41 personer i alderen 19 til 54 år med NAFL fik halvdelen af deltagerne en kapsel med 100 mg Q10 dagligt, mens den anden halvdel fik en tilsvarende, men uvirksom placebokapsel. Behandlingsperioden varede i 12 uger. Der blev taget blodprøver af hver deltager før og efter forsøgets afslutning, hvor man målte nogle leverenzymer, markører for inflammation og derudover hormonet adiponectin, der medvirker i omsætningen af sukker og fedtsyrer samt hormonet leptin der fremkalder mæthed.

Efter 12 uger kunne forskerne konstatere, at de 20 personer der havde fået Q10-kapsler, havde færre markører for inflammation, dvs. mindre betændelse i kroppen sammenlignet med placebogruppen. Mængden af adiponectin i blodet, som i øvrigt er knyttet til vægttab og en række positive virkninger i kroppen, var højere ved forsøgets afslutning hos Q10-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Q10-gruppen havde også opnået bedre tal for en række leveenzymer end placebogruppen. Endelig blev graden af fedtlever forbedret i Q10-gruppen. Fire deltagere i Q10-gruppen gik fra en fedtlever-diagnose til en normaltilstand i løbet af de 12 uger, hvorimod kun en enkelt person i placebogruppen opnåede at blive diagnosticeret til at have en normal lever.

Forskerne under ledelse af Dr. Farmaz Farzi anser på baggrund af deres undersøgelse tilskud af coenzym Q10 som et godt supplement til den eksisterende behandling af fedtlever.

Vejen til en sund lever
Man forbygger bedst udvikling af NAFL ved at leve sundt og motionere regelmæssigt. Tag et dagligt tilskud af antioxidanter, og herunder E-vitamin og Q10. Antioxidanten lipoinsyre er også et velundersøgt og godt middel mod fedtlever. Det kan også anvendes ved alkoholisk fedtlever. Derudover kan man tage sin læge med på råd med henblik på at forbedre leverens sundhed.

Om fedtlever
Når man spiser mere fedt og flere fedende ting end man kan forbrænde, hobes fedtet op i kroppens fedtceller og i leveren. Især er store mængder frugtsukker (fruktose) kendt for at kunne medføre fedtlever Hvis mere end 5-10% af leverens vægt er fedt, kaldes det en fedtlever. Tilstanden fedtlever er reversibel indtil et vist punkt. De tidlige stadier giver ikke symptomer, og hvis man ændrer sin levevis i tide således, at fedtet fjernes fra leveren, sker der ingen permanente skader i kroppen. Hvis man derimod går rundt med en fedtlever i længere tid, kan den udvikle en betændelsestilstand, som øger risikoen for såkaldt skrumpelever som er irreversibel. Ved skrumpelever dannes der arvæv i leveren og rundt om dens blodkar som gør, at den ikke længere kan fungere normalt.
Bag leverens fedtophobning ligger tilstande som overvægt, fedme, sukkersyge og forhøjet kolesterol. Det er såkaldt oxidativ stress, der aktiverer de processer, som skader levercellerne og fører til kronisk inflammation.

Refs.
Pooled analysis confirms vitamin E as a treatment for non-alcoholic steatohepatitis. European Association for the Study of the Liver; Apr. 23, 2015
Sanyal AJ, et al. Pioglitazone, vitamin E, or placebo for nonalcoholic steatohepatitis. N Engl J Med. 2010;362(18):1675-85.
Bustamante J, et al. Alpha-lipoic acid in liver metabolism and disease. Free Radic Biol Med. 1998;24(6):1023-39.
Farsi F, et al. Functions of Coenzyme Q10 Supplementation on Liver Enzymes, Markers of Systemic Inflammation, and Adipokines in Patients Affected by Nonalcoholic Fatty Liver Disease: A Double-Blind, Placebo-Controlled, Randomized Clinical Trial. J Am Coll Nutr. 2015. Epub ahead of print.

Vi ældes med forbløffende forskellig hastighed

Udgivet d. 8. juli 2015

Gæt en alder! Biologisk set ældes vi med meget forskellig hastighed. Skyldes det gener, livsstil eller en kombination?

I år 2050 vil der være over tre gange så mange 80+ årige end i dag, det vil sige omkring 400 millioner globalt. I takt med at verdens befolkning bliver ældre, øges andelen af sygdomme og handicap samt de forbundne omkostninger. Den mest effektive metode til at reducere sygdom, handicap og sundhedsbudget på, er ved at forsinke forfaldet og forlænge andelen af sygdomsfrie år. Her er selve aldringsprocessen en nøgle til at forlænge andelen af sunde leveår. Ikke mindst gen-forskerne er i fuld sving, og de har gjort nogle interessante opdagelser.

En international forskergruppe har fulgt 954 personer fra samme by i New Zealand, som alle blev født i årene 1972- 73 og som endnu ikke havde udviklet aldersrelaterede sygdomme. Gruppen af forsøgsdeltagere fik undersøgt 18 forskellige markører for aldring tre gange. Første gang da de var 26 år og dernæst da de var 32 og 38 år. Disse markører var vægt, lunger, hjerte, lever, nyrer, tandkød, immunforsvar og telomer-længde m.fl.

Den sidste analyse viste, at i en alder på 38 år, varierede deltagernes biologiske alder fra at være i slutningen af 20erne til næsten 60 år. Nogle af deltageres aldringsproces var næsten gået i stå i de år, undersøgelsen havde varet, hvorimod andre blev næsten tre biologiske år ældre for hvert kronologisk år der gik. Nogle var biologisk set så ældede, at de var ved at være modne til pension. Der så hærgede ud og manglede vitalitet. Dem med den ældste, biologiske alder havde en tendens til at score dårligere i test af hjernefunktion, og så havde de et svagere greb. Hos flertallet var der dog kun et par års forskel mellem deres kronologiske og deres biologiske alder.

Raske yngre bedre til aldersforskning
Forskerne har været meget overraskede over at finde så store forskelle i den biologiske alder så tidligt i livet. Når man leder efter årsagerne til aldring, undersøger man typisk dyr og ældre personer, idet man ikke har har forventet at kunne finde brugbare data til aldersforskning hos så realtivt unge mennesker. Problemet med at studere aldring hos ældre mennesker er, at mange lider af aldersrelaterede sygdomme. Aldersrelaterede forandringer i kroppens funktion sætter ind og øges tidligt i livet, og sygdom ælder og påvirker kroppens organer før personerne får en diagnose, hvilket gør det mere vanskeligt at intervenere.

Det som denne undersøgelse viser er, at i stedet for at studere ældre personer, bør man i fremtiden fokusere mere på yngre personer, når man vil forske i aldringsprocessen og effektiviteten af forskellige terapier mod aldring.

Belsky DW, et al. Quantification of biological aging in young adults. PNAS 2015. E-pub ahead of print.

Voksne stamceller er særlige celler, som i kraft af deres celledelinger vedligeholder kroppens andre typer af celler, der har en begrænset levetid.
Med stigende alder mister de voksne stamceller i vores krop efterhånden deres evne til at fungere optimalt, og der ophobes mutationer i vores genom. Disse defekter påvirker vores biokemi på forskellig vis og medfører en nedsat regenerationsevne, stresstolerance og organfunktion samt en øget risiko for udvikling af aldersassocierede sygdomme og cancer. Vedligeholdelse af genomet synes at være yderst vigtigt for at bevare stamcellernes funktion og reducere risikoen for såkaldte dysfunktioner og sygdomme.

Burkhalter MD. et al. Genome instability of ageing stem cells—Induction and defence mechanisms. Ageing Research Reviews 2015;23:29–36

Vitaminer og mineraler mod genetiske defekter
Forskningen i menneskets genom er som nævnt i fuld sving, og analyser bliver stadig billigere. Jasper Rine er professor i molekylær cellebiologi ved Berkeley University og forsker i menneskets genom. Rine og hans kolleger opdagede for nogle år siden, at mange genetiske forskelle medfører, at folks enzymer er mindre effektive end normalt, og at simple tilskud med vitaminer ofte kan gøre disse mangelfulde enzymer fuldt funktionsdygtige. Rine og kolleger vurderer, at en gennemsnitlig person har fem sjældne, muterede enzymer og måske andre knap så sjældne varianter som ville kunne forbedres med vitamin- eller mineraltilskud.
De fleste forskere mener, at skadelige mutationer disfavoriseres af evolutionen, men Rine har påpeget, at det kun gælder for mutationer, der påvirker reproduktionen. Mutationer der påvirker vores sundhed senere i livet, fjernes ikke effektivt af evolutionen og kan forblive i vores genom til evig tid.

Det var en tidligere professor ved Berkeley, Bruce Ames, der inspirerede Rine til at forske i mikronæringsstoffers påvirkning af enzymer. Ames opdagede i 1970erne, at mange bakterier, som ikke kunne producere en specifik aminosyre, blev i stand til det, når de fik mere vitamin B6.

Forskere regner med, at det en dag vil blive almindeligt at rekvirere individuelt tilpassede tilskud af vitaminer og mineraler baseret på personens genom og enzymprofil. Forskningen har været i gang i en del år. Man har taget specifikke gener ud og indsat dem i gærceller for at se, hvad disse gener gjorde, men effekten af enkelte gener alene tegner ikke det fulde billede. Det menneskelige genom rummer cirka seks milliarder DNA-basepar, som alle kan rammes af mutationer. Der kan i princippet være et sted mellem tre og seks millioner forskelle i DNA-sekvensen mellem to tilfældige mennesker, og variationsmulighederne er mange.

Det amerikanske militær forsker i optimering af soldaters ydeevne ved hjælp af vitaminer.

Denne forskning har været støttet af det amerikanske militærs afdeling for avanceret forskning, DARPA. Da soldater under tiden opererer under ekstreme forhold, spiller soldaternes fysiologi en stor rolle. Derfor er militæret interesseret i at vide om vitaminer kan optimere defekte enzymsystemer med henblik på fremstilling af tilskud der kan optimere soldaternes præstationer.

Om denne forskning, hvis den viser sig succesfuld, også vil komme almindelige mennesker til gode eller om den klassificeres som hemmelig, kan kun tiden vise.

Sanders R. Press Release. Personal genomes may lead to personalized vitamin supplements. UC Berkeley News 02 June 2008

Klik her for at søge mere info om vitaminers virkninger

Tre vigtige kosttilskud

Udgivet d. 10. juni 2015

Nogle kosttilskud er svære at komme udenom. Selv om man forsøger at leve sundt og fornuftigt har nogle tilskud klare, dokumenterede fordele for helbredet og dermed livskvaliteten.

De vigtigste kosttilskud man kan tage, vil altid være dem, der indeholder de næringsstoffer, man mangler mest, og det er naturligvis individuelt. Et liv med en sund og alsidig kost og regelmæssig motion medfører et mindre behov for kosttilskud end et liv, hvor kosten ikke altid er super sund, og hvor man ikke motionerer regelmæssigt. Uanset livsstil er der dog tre tilskud, som stort set alle danskere vil have gavn af.

1. D-vitamin
Dette fedtopløselige vitamin ligger øverst på listen fordi undersøgelser gang på gang viser, at en stor andel af danskere mangler dette vitamin enten i perioder eller hele året. Tal mellem 50-70 pct. af befolkningen har været nævnt i den forbindelse.

Da Danmark ligger for højt mod nord til, at vi kan danne D-vitamin fra sollys hele året, og da vi kun i mindre grad får D-vitamin fra vores kost – det findes priḿært i fede fisk og i mindre mængde i kød, mælk og æg – bliver D-vitamintilskud en oplagt måde at løse det problem på. Tilskud med D3-vitamin giver den bedste optagelighed.

Konsekvenserne af mangel på D-vitamin er omfattende. Uden tilstrækkeligt D-vitamin øges risikoen for træthed, muskelsvækkelse, smerter, depressive tanker, knogleskørhed, knoglebrud, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk, immunsvækkelse og lang række mindre dokumenterede helbredsproblemer og i det hele taget en højere risiko for at dø af mange årsager.

Hvor meget?
Mængden af sol og D-vitamin i kosten samt evnen til at optage fedt fra tarmen afgør, hvor meget D-vitamin vi får, og det er blodets indhold af D-vitamin, der er det bedste mål for, hvor meget D-vitamin vi bør supplere med.

Mange vil kunne undgå mangel ved at tage et dagligt tilskud på 20 µg vitamin D3 dagligt, eventuelt mere, men det er individuelt.

2. Fiskeolie
Fiskeolie med sit høje indhold af omega 3-fedtsyrer er også et meget vigtigt tilskud for folkesundheden. Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er livsvigtige lige som vitaminer. De er nødvendige, fordi de via påvirkning af en række hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner både forebygger inflammation og kurerer eksisterende inflammation i kroppen.

Meget tyder på, at vi mennesker har udviklet os på en kost, der indeholdt langt flere omega 3 fedtsyrer end vi får i dag – muligvis har vores forfædre spist nogenlunde lige store mængder omega-6 og -3. I dag er forholdet mellem disse to typer essentielle fedtsyrer i vestlig kost omkring 15:1. Så meget omega 6 i forhold til omega 3 i kosten får den konsekvens, at det fremmer udvikling af mange sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme, cancer og inflammatoriske og autoimmune sygdomme som for eksempel gigt. Omega 6 findes overvejende i planteolier og er skjult i en masse fødevarer. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (gammalinolensyre), som faktisk hæmmer inflammation.

Ved at indtage mere omega 3 i kosten fra fisk eller kosttilskud, ændres kroppens balance af forskellige prostaglandiner, hvorved graden af inflammation i kroppen og dermed sygdomsrisiko nedsættes. I en videnskabelig undersøgelse hvor man så på forebyggelse af hjertekarsygdom blev et forhold mellem omega-6 og -3 på 4:1 forbundet med et 70% fald i den totale dødelighed. Ved kræft i endetarmen havde et forhold på 4:1 ingen effekt, hvorimod et forhold på 2,5:1 hæmmede antallet af celledelinger. En lavt omega 6:3-forhold er også forbundet med en nedsat risiko hos kvinder for at udvikle brystkræft. Et forhold på 2-3:1 hæmmer inflammation hos patienter med leddegigt, og et forhold på 5:1 gavner patienter med astma, hvorimod et forhold på 10:1 forværrer astmaen.

Fiskeolie til børn
Ikke mindst børn har brug for en god omega 6/omega 3- balance. Omega-3 fedtsyrer har vist sig at have en positiv effekt på hjernens indhold af to vigtige nervesignalstoffer, nemlig serotonin, der menes at have betydning for humøret, og stoffet dopamin, som har betydning for eksempelvis indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. Forskning tyder på, at omega-3 fedtsyren EPA kan hjælpe børn med en ADHD-diagnose.

Hvor meget?
Det kan være svært at vurdere, hvilke fedtsyrer vi får fra kosten i hvilke mængder. Man kan tage udgangspunkt i, hvor meget fisk man spiser om ugen og hvilke fisk. Jo mindre fisk man spiser desto større behov for tilskud af fiskeolie. Dambrugsfisk er ikke rige på omega-3. Inflammation, der giver symptomer, kræver sædvanligvis mindst 4 g fiskeolie dagligt. Mange tager 2 g fiskeolie dagligt. Husk at det kun er en del af fiskeolien, der er omega-3. Billige fiskeolieprodukter indeholder sædvanligvis mindre omega-3 end dyre præparater.

3. Coenzym Q10
Coenzym Q10 hedder også ubiquinon og indgår som en nødvendig del af kroppens energiproduktion. Stoffet adskiller sig lidt fra de to foregående ved, at personer under 40 år normalt ikke har brug for tilskud. Til gengæld vil stort set alle midaldrende og ældre drage nytte af et dagligt tilskud. Ved eksempelvis hjertesygdom kan tilskud af Q10 ligefrem betyde forskellen mellem liv og død.

Kroppen producerer selv Q10. I starten af 20erne topper produktionen, hvorefter den langsomt falder resten af livet. Ældre mennesker har derfor kun omkring den halve mængde Q10 til rådighed i forhold til deres ungdom, med mindre de tager et tilskud.
Personer, der af forskellige årsager mangler Q10 og dermed mangler energi, oplever et markant løft i deres energiniveu efter få ugers tilskud med Q10 af høj kvalitet. Da Q10 er et sværtoptageligt stof, er kvaliteten af Q10-produktet altafgørende, og der kan være meget stor forskel på optageligheden af forskellige Q10-produkter. Vælg et produkt med dokumentation for optagelighed.

Hvor meget?
Vores behov for Q10 er individuelt. Raske voksne kan have gavn af 30 – 60 mg dagligt. Ældre personer bør tage 100 mg dagligt. Personer i terapeutisk behandling får op til 300 mg daglig fordelt over dagen og altid til et måltid, idet Q10 bedst optages sammen med et fedtstof.

Andre tilskud
Uden at der er tale om, at tilskud skal erstatte sund kost, vil mange også have gavn af en daglig multivitamin af god kvalitet. Tilskud af selen er generelt vigtigt for danskere, idet vores landbrugsjord er selenfattig, og kroppens selenafhængige proteiner er yderst vigtige for vores helbred. Magnesium vil også gavne mange, især dem der ikke altid får spist den anbefalede mængde frugt og grønt hver dag. Zink er et flygtigt mineral i kroppen, idet vi ikke har et lager af det. Der kan være tilstrækkeligt den ene dag og for lidt den næste. Et mindre, dagligt zinktilskud kan optimere mange af kroppens enzymfunktioner. Tilskud af mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika kan gavne immunsvækkede personer, og tilskud er især gavnligt i en periode efter en antibiotikakur, hvor tarmens naturlige flora er reduceret betydeligt.
Refs.
Vacek JL, et al. Vitamin D deficiency and supplementation and relation to cardiovascular health. Am J Cardiol. 2012;109(3):359-63.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts BMJ 2014; 349
Simopoulos AP. The importance of the ratio of omega-6/omega-3 essential fatty acids. Biomed Pharmacother. 2002;56(8):365-79.
Bloch MH, et al. Omega3 Fatty Acid Supplementation for the treatment of children With Attention-deficit/Heractivity Disorder Symptomatology: Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 2011;50(10):991-1000.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014;2(6):641-9.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the prevention of cancer in men: the Physicians’ Health Study II randomized controlled trial. JAMA. 2012;308(18):1871-80.
Yan F, et al. Probiotics and immune health. Curr Opin Gastroenterol. 2011;27(6):496-501.

Klik her for at søge mere info om de nævnte kosttilskud

Mitokondriesygdom, hvad er det?

Udgivet d. 13. maj 2015

Sygdom i kroppens mitokondrier går i første række ud over kroppens energiproduktion.

Hvis tænderne i det allermindste tandhjul i et ur er slidte eller mangler, så vil uret ikke gå præcist og måske gå helt i stå. Denne analogi kan også bruges om sygdom i cellernes mitokondrier, som skyldes nedarvede eller opståede ændringer i mitokondriernes genom. Faktisk har det vist dig, at mitokondriesygdom er involveret i en lang række kendte sygdomme. Symptomer fra mitokondriesygdom kan i mange tilfælde – på trods af at være uhelbredelig – i nogen grad afhjælpes med en række tilskud.

Mitokondrier er små, aflange, såkaldte organeller eller ‘celleorganer’ der ligner ligner bakterier. Alle kroppens celler på nær de røde blodlegemer indeholder mitokondrier, typisk 500 til 2000 mitokondrier. Jo mere energikrævende cellen er, desto flere mitokondrier indeholder den. Mitokondrierne producerer næsten al kroppens energi ved en kemisk omsætning af madens grundbestanddele med hjælp af ilt til stoffet adenosintrifosfat (ATP) som er kemisk bundet energi.

Mitokondrierne har brug for coenzym Q10 til at producere ATP. Kropppens celler kan normalt selv producere noget Q10. Lidt populært sagt kan man sige, at kroppen starter med at lave Q1, derefter Q2, Q3 og så fremdeles frem til Q10. Mange forskellige ting kan gå galt undervejs. Derfor siger det sig selv, at hvis disse mitokondrier ikke fungerer som de skal, eller hvis cellerne ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt Q10, så får det mærkbare konsekvenser overalt i kroppen, og mest tydeligt i de dele af kroppen, der er mest energikrævende, så som musklerne og herunder hjertemusklen samt nervesystemet.

Mitokondrier er måske urbakterier
Mitokondriers store lighed med bakterier – de har blandt andet også deres eget, ringformede DNA med 37 gener, som er helt forskelligt fra cellekernens DNA – danner baggrund for den teori, at en ikke-iltkrævende celle engang for milliarder år siden optog en iltproducerende bakterie og indgik i symbiose med denne bakterie, som siden udviklede sig til et mitokondrie.

Konsekvenser af mitokondriesygdom
Forskere har kun et delvist overblik over de involverede, biokemiske processer, og de forskellige defekter i dette forløb som er årsagen til mitokondriesygdom. Det skyldes, at der er enzymer eller proteiner i disse processer, hvis funktion enten er ukendt eller ikke fuldt opklarede.

Mitokondriesygdom adskiller sig på flere måder fra andre, genetiske lidelser, der påvirker musklerne. I nogle tilfælde mærkes mitokondriesygdom kun i kroppens bevægemuskler og i hjertet, men oftest forårsager lidelsen problemer i mange forskellige steder i kroppen som involverer nervesystemet, synssansen, nyrefunktionen, fordøjelsessystemet og kredsløbet. Der er ingen organer i kroppen som ikke kan påvirkes af mitokondriesygdom.

Der sker det, at når når centrale dele i den kæde af biokemiske processer der udgør mitokondriernes energiproduktion enten mangler eller er defekte, så nedsættes elektrontransporten, eller den går i stå. Det medfører, at mitokondriet ikke producerer nok ATP, hvorved cellen mangler energi og er ude af stand til at udføre sine normale funktioner. Også biokemiske processer bag det punkt hvor problemet starter, begynder at gå galt, fordi stoffer hobes op og danner en unormal kemi, hvoraf nogle stoffer er skadelige. Det kan være frie radikaler og giftstoffer. En anden konsekvens af den nedsatte energiproduktion er, at der dannes en stor mængde mælkesyre, som i store mængder kan være skadelig alt efter, hvor i kroppen den hobes op.

Sygdom i mitokondrierne udbredt
Sygdom i kroppens mitokondrier blev først opdaget i 1962 og blev dengang betragtet som sjælden. Det er ved at ændre sig, idet vi i dag ved, at skader på mitokondrierne kan spille en rolle ved en lang række forskellige lidelser. Symptomer fra mitokondriesygdom kan begynde i alle aldre. Børn får ofte sygdommen tidligt, men mange symptomer viser sig først i voksenalderen.

Nedarvede mitokondrieskader
Mitokondriesygdom kan nedarves, enten via mitokondrie-DNA, som kun kommer fra fra moderen, eller via kerne-DNA fra den ene eller begge forældre. Mitokondrier fra mandens sædceller slipper normalt ikke ind i ægget, og skulle der slippe mandligt mitokondrie-DNA ind, vil det blive nedbrudt.

Symptomer
Listen over symptomer og sygdomme der kan være involveret i mitokondriesygdom er lang, og symptomerne varierer meget, fordi cellerne både indeholder normale og skadede mitokondrier, og det indbyrdes forhold mellem dem varierer også alt efter hvilke organer og væv, der er mest ramt. Som nævnt kommer de mest udtalte symptomer fra de organer med de største energibehov.
Til trods for de mangeartede symptomer som mitokondriesygdom kan medføre, så er der hos voksne en række veldefinerede syndromer (grupper af symptomer) og sygdomme, som ofte skyldes mutationer i mitokondrie-DNA. Heriblandt kan nævnes ekstrem træthed, muskelsvaghed, nedsat hjertefunktion, hjernesygdomme som f.eks. Parkinsons sygdom, skizofreni og slagtilfældelignende anfald, kramper og problemer med maven i form af forstoppelse og sure opstød, ikke-alkoholisk fedtlever, ophobning af mælkesyre i kroppen, Derudover hængende øjenlåg, lammelse af øjenmuskler, nethindesygdomme, nedsat balance- og koordinationsevne samt indlæringsvanskeligheder.

Faktisk er der nu røster fremme om, at skader på mitokondrierne også kan opstå som følge af flere slags medicin og kan forklare mange af dets bivirkninger, et emne der kalder på mere forskning.

Behandling
At der endnu ikke kendes nogen helbredelse for mitokondriesygdom betyder ikke, at der ikke findes stoffer der muligvis kunne gavne. Patienter med identiske symptomer har haft forskellig gavn af disse tilskud. En del har haft god gavn, i nogle tilfælde er der set en dramatisk forbedring. Nedenstående er en ufuldstændig liste over tilskud, der kan forsøges, men gør det i samråd med en læge.

Antioxidanter
Normalt medfører de biokemiske processer i mitokondries såkaldte respirationskæde ikke dannelse af ret mange frie radikaler, men ved mitokondriesygdom, hvor denne respirationskæde ikke fungerer normalt, vil mængden af frie radikaler øges, hvilket skader mitokondriet og dets processer yderligere. Inde i mitokondriet er der ingen reparationsmekanismer der kan reparere skader på mitokondrie-DNA og andet. Derfor er mitokondriet meget afhængig af, at der antioxidanter til stede der kan forhindre disse skader. Det har givet anledning til at forsøge med tilskud forskellige antioxidanter, men resultatet har kun givet mærkbare resultater i nogle tilfælde. De mest anvendte antioxidanter ved mitokondriesygdom er coenzym Q10, C-vitamin, E-vitamin og lipoinsyre.

Coenzym Q10
Q10 fungerer dels som en vigtig transportør af elektroner i den respirationskæde i mitokondriet, der producerer energi. Derudover har Q10 er vigtig funktion som antioxidant. Vi får vi noget Q10 fra kosten, men vi kan vi ikke spise os til den mængde Q10, som har bevist sin værdi i behandling af blandt andet hjertesygdom, hvor hjertet har manglet energi. Tilskud har også gavnet patienter i behandling med statinpræparater, hvor kroppens egenproduktion af Q10 var nedsat med energiunderskud til følge, ved Golfkrigssyndrom, hvor oxidativ stress havde nedsat mitokondriernes evne til at producere ATP, og det har også vist en række forbedringer hos patienter med mitokondriesygdom. Doseringen bør være relativt høj, dvs. 100 mg ubiquinon 2 -3 gange dagligt.

Carnitin
Der er en teoretisk mulighed for at tilskud af aminosyren carnitin kan hjælpe kroppen med at skille sig af med de overskydende stofskifteprodukter som hobes op, når energiproduktionen går i stå. Det skyldes, at carnitin hjælper med at transportere andre molekyler. Blandt andet hjælper det med at transportere langkædede fedtsyrer ind i mitokondrierne, hvor stoffet Q10 medvirker til at forbrænde dem, men det binder også stofskifteprodukter i cellerne og fragter dem ud, så de kan udskilles med urinen. Doseringen bør være 2 -3 g dagligt.

Andre relevante stoffer
K-vitamin kan i nogle tilfælde gavne. Ved et lavt iltindhold i blodet hjælper K-vitamin med overførsel af elektroner i respirationskæden der danner ATP.
Hele B-vitaminkomplekset, der består af otte vitaminer, understøtter mitokondriets energiproduktion på forskellig vis og hjælper med at fjerne skadelige stoffer fra mitokondriet.
Ophobning af mælkesyre kan behandles med bikarbonat. Der forskes også i tilskud af stoffet kreatinfosfat

Refs.
Kohls GG. Iatrogenic Drug and Vaccine-induced Mitochondrial Disorders. Global Research, May 06, 2015
Hesterlee S. Mitochondrial disease in perspective symptoms, diagnosis and hope for the future. mitoresearch.org
Østergaard E, et al. Mitokondriesygdomme. UFL 2003;165(07): 663-8.
Marriage B. Coenzyme Q10 in the Treatment of Mitochondrial Disorders. www.fodsupport.org/pdf/CoQ10_article.pdf.
Depeint F, et al. Mitochondrial function and toxicity: Role of the B vitamin family in mitochondrial energy metabolism. Chem Biol Interact. 2006;163(1-2):94-112.

Klik her for at læse mere om tilskud til mitokondrierne

Svenske forskere: Q10 og selen øger ældres livskvalitet

Udgivet d. 14. april 2015

Portrait of a senior woman making the victory sign

I den svenske KiSel-10-undersøgelse tog de ældre hver dag to kapsler med 100 mg coenzym Q10 og to tabletter med 100 µg selengær

Ældre mennesker, som tager tilskud af selen og coenzym Q10, kan foruden at halvere antallet af hjerte-karrelaterede dødsfald opnå langt bedre livskvalitet, undgå sygdom og have langt mere energi sammenlignet med de personer, som ikke anvender disse tilskudspræparater.

Da svenske forskere i 2012 offentliggjorde de forbløffende resultater af den såkaldte KiSel-10 undersøgelse i tidsskriftet International Journal of Cardiology, skabte nyheden overskrifter i medier over hele verden. Ved at give ældre mennesker en daglig kombination af selen og coenzym Q10 lykkedes det forskerne at reducere de ældres risiko for hjerte-karrelaterede dødsfald med 54%. Desuden styrkede det hjertemuskelfunktionen betydeligt. Forskerne bag undersøgelsen var selv ganske forbløffet over resultaterne, men historien slutter tilsyneladende ikke her.

Fik det bedre fysisk og psykisk
I en opfølgning eller sekundær analyse af datamaterialet fra det oprindelige studie lykkedes det for de samme forskere at påvise, at de ældre mænd og kvinder, som tog et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10, tilbragte 13% færre dage på hospitalet sammenlignet med dem, der fik identiske snydepiller med inaktivt stof (placebo). Udover dette var livskvaliteten hos de selen- og coenzym Q10-behandlede højere, de klarede sig bedre fysisk, de var mere vitale og havde større psykisk overskud. Ved ganske enkelt at granske det statistiske materiale og anvende nogle andre statistiske metoder fandt forskerne frem til, at der var en række andre fordele ved at tage kombinationen af selen og coenzym Q10, som ikke var blevet observeret i den første undersøgelse.

Nøgleordet hedder prævention
Såvel den originale KiSel-10 undersøgelse som den sekundære opfølgning beviser tydeligt, at selen og coenzym Q10 er vigtige stoffer til forebyggelse af nogle af de problemer, som typisk rammer folk senere i tilværelsen, og som normalt kræver medicinsk behandling eller lægelig overvågning. Med forhøjet energi-niveau og forbedret hjertemuskelfunktion er ældre langt bedre rustet til at fortsætte med deres aktive livsstil, som i forvejen er en vigtig måde at holde kroppen i form på. Dette er ret beset nøglen til effektiv forebyggelse af fysisk og psykisk forfald.

Ref.
Johansson P, et al. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme Q10 combined. Results from a double blind, placebo-controlled prospective study. The Journal of Nutrition, Health & Aging. 01 Apr 2015.

Læs mere om den oprindelige KiSel-10-undersøgelse her

Klik her for at søge mere info om Coenzym Q10 og selen