Overvind svineinfluenza med selen

AH1N1-virus

Svineinfluenza-vira, kunstigt farvede.

Ny forskning har vist, at risikoen for at dø af svineinfluenza A (H1N1) er stærkt forøget, hvis blodets selenindhold er lavt. Derimod overlevede smittede med et selenindhold over det anbefalede niveau. Jo mere selen, desto hurtigere rask, viste undersøgelsen.

Undersøgelsen blev påbegyndt i Mexico under epidemien i slutningen af 2009, hvor en forskergruppe inddrog 40 patienter smittet med H1N1-virus. Der var også en kontrolgruppe på 94 personer som blev inddelt i to grupper: Kontrolgruppe1 bestod af 30 patienter med lungebetændelse som ikke var af typen H1N1 og kontrolgruppe 2 som bestod af 64 patienter med influenza-lignende symptomer, ligeledes fri for H1N1.

Dødelig smitte
At det kan være en alvorlig sag at blive smittet med influenza type H1N1 fremgår af, at 10 af de H1N1-smittede havde brug for ilt og medicin via intubering (en plastikslange i luftrøret). Syv af disse patienter overlevede ikke. Ud af de 40 smittede døde i alt otte. De var alle overvægtige i nogen grad, men kun tre af dem var rygere.

Selen
Sporstoffet selen skiller sig ud som den nok vigtigste faktor, når man skal overleve og komme sig efter smitte med H1N1, og det er tilsyneladende dosis-afhængigt, idet undersøgelsen viste, at hvor gruppen med influenzalignende symptomer  havde et lavt selenidhold, lå gruppen med almindelig lungebetændelse lavere, og de H1N1-smittede havde det signifikant laveste indhold af selen i blodet.

Selen indgår i en række vigtige enzymer, blandt andet gluthation peroxidase. Et selenindhold i blodet på 125 µg/l regnes for at være optimalt for aktiviteten af gluthation peroxidase og anvendes som uofficiel markør for et optimalt selenindhold. Alligevel viste det sig, at de der havde et højere indhold end 12,5 µg/dl kom sig hurtigere efter  deres sygdom end den gennemsnitlige sygeperiode: 5-7 dage mod normalt 10-12 dage for lungebetændelse og 15-21 dage for dem der var smittet med H1N1. Syv ud af de otte, der ikke overlevede havde selen-niveauer under denne grænseværdi. Fire patienter med komplikationer i form af alvorlig nyresvigt havde de laveste selenværdier.

Graviditet en risikofaktor
Influenza type H1N1 er ekstra farlig for gravide, idet de gravides selen-niveau falder støt under graviditeten. Gravide kommer således hurtig ned på kritisk lave selenværdier, sandsynligvis fordi fosteret tager, hvad det skal bruge.

Selenmangel fremmer virusmutationer
At selenmangel kombineret med en virusinfektion er en yderst uheldig kombination viste forskeren Melinda Beck viste allerede tilbage i år 2000. Hendes museforsøg viste, at mus der manglede selen på meget kort tid var i stand til at forvandle harmløse virus til farlige virus, der forårsagede myocarditis, dvs. betændelse i hjertet. Hendes forsøg viste, at selenmangel fremmer mutationer hos virus, som kan medføre, at de bliver langt farligere end normalt.

Forskerne anbefaler selentilskud
Selv om Mexico City, hvor patienterne kom fra, ikke anses for at være et lav-selen-område, så nævner forskerne, at man fremover bør overveje tilskud med selen til patienter med lungebetændelse, og i særdeleshed til patienter smittet med virus af typen H1N1.

Refs.
Moya M, et al. Potentially-toxic and essential elements profile of AH1N1 patients in Mexico City. Sct Rep. 2013. E-pub ahead of print.
Beck MA, et al. Host nutritional status and its effect on a viral pathogen. J Infect Dis.2000;182 Suppl 1:S93-6.

Kort om influenza A (H1N1)
Influenza-virus type A (H1N1) stammer fra grise, men er blevet overført til mennesker. Virusset fra 2009 indeholdt DNA fra fire forskellige influenza-stammer. Genetisk var det mest et svinevirus, men der var også sekvenser af fugle- og menneskeinfluenza.
Symptomerne på svineinfluenza er de samme som ved andre typer influenza:
Pludselig opstået feber, ondt i halsen, muskelsmerter, hoste. Der kan også forekomme diarré.

Generelle forholdsregler hvis du opholder dig et sted med høj infektionsfare:
Forbliv indendørs så vidt muligt. Brug handsker udendørs eller hold hænder væk fra alt. Vask hænder ofte. Undgå steder med for mange mennesker og tæt kropskontakt. Brug en ansigtsmaske.

Forskning i næringsstoffer giver håb til barnløse

Mand_barn

Sædkvaliteten hos unge danskere lader meget tilbage at ønske. Tilskud med en række næringsstoffer kan dog forbedre sædkvaliteten.

Mænd med dårlig sæd lever kortere og har mindre mandligt kønshormon, viser det sig, og ufrivilligt barnløse mænd kan ikke bruge de seneste års kontrovers mellem Sundhedsstyrelsen og forskere fra Rigshospitalet om danskernes sædkvalitet til så meget. Til gengæld har forskere i flere år vist, at tilskud af stoffer som selen, coenzym Q10 og zink kan bedre mænds sædkvalitet.

En ny videnskabelig undersøgelse fra Rigshospitalet udgivet i British Medical journal har aktualiseret emnet sædkvalitet. Sundhedsstyrelsen har på den ene side hævdet, at danske mænds sædkvalitet ikke er lav. På den anden side har Rigshospitalets forskere fastslået, at selv om danskernes sædkvalitet ikke har ændret sig de seneste 15 år, så er den bekymrende lav.

Dårlig sæd = kortere livslængde
Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at kun 23% af unge danskeres sæd er af topkvalitet. Cirka 15% vil sandsynligvis få brug for fertilitetsbehandling, og 27% har en sædkvalitet der medfører, at de sandsynligvis skal vente meget langt tid, før de opnår en graviditet. Men det er ikke det eneste negative aspekt ved dårlig sædkvalitet. Jo dårligere mænds sædkvalitet er, desto kortere er deres livslængde, viser statistikken. Disse mænd dør af de samme ting som alle andre mænd, men lever blot ikke så længe.

Gåden om hvorfor danskernes sæd er så dårlig, venter stadig på at blive opklaret. Gætteri er ikke nok. Når det gælder fertilitet, er det nødvendigt at få fastslået problemets art og omfang, før vi kan forvente, at der bevilliges forskningskroner til en håndtering af problemet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at der kommer pålidelige data på bordet, og i mellemtiden tikker uret for de barnløse.

Hvornår er man ufrivilligt barnløs?
Ifølge WHO er man infertil, dvs. ufrugtbar, hvis man efter et års forsøg ikke har opnået graviditet, som fører til fødsel. Andre vil mene, at der skal mindst 2 års regelmæssige forsøg til.

Cirka 30% af tilfældene med ufrivillig barnløshed skyldes mandens manglende evne til at befrugte en kvinde. Vi ved at problemet med ufrivillig barnløshed kan skyldes mange andre ting end nedsat sædkvalitet, men den dårlige sæd synes at være en væsentlig faktor i problemet, og da sædkvalitet netop er blevet aktualiseret med den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske mænds sædkvalitet, er det værd at afgrænse her.

Som nævnt kender forskerne ikke årsagen til danskernes dårlige sædkvalitet til bunds – man mistænker blandt andet forskellige hormonforstyrrende stoffer i miljøet. På trods af dette er der lavet forskning med forskellige næringsstoffer som viser, at der er hjælp at hente for mænd med nedsat sædkvalitet.

Sædkvalitet ifølge WHO
Grænsen for lav sædkvalitet er 20 millioner sædceller per milliliter ifølge WHO. Koncentrationer på under 40 millioner er ikke optimale. Derudover siger WHO, at der skal være mindst 2 milliliter sæd i en portion og mindst 20 millioner sædceller per milliliter. Mindst halvdelen af disse sædceller skal bevæge sig og endelig skal et tilstrækkeligt antal – defineret som mindst 4% – have et normalt udseende.

Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at det ikke er sædkoncentrationen, dvs. antallet af sædceller per ml. der er hovedproblemet for flertallet. Over de sidste 15 år er den gennemsnitlige sædkoncentration (antal sædceller per ml.) faktisk steget fra 43 til 48 millioner. Det samme gør sig gældende for det totale antal sædceller, som i samme periode er steget fra 132 til 151 millioner.

Hovedproblemet ifølge Rigshospitalets undersøgelse er derimod, at den gennemsnitlige procentdel af bevægelige sædceller kun er 68%, og forekomsten af unormale sædceller er helt oppe på 93%. Disse tal har ikke ændret sig de seneste 15 år.

Selen, zink og coenzym Q10
Det er netop på disse parametre, at tidligere videnskabelige undersøgelser har vist, at tilskud af velkendte næringsstoffer som selen og zink samt co-enzym Q10 kan forbedre sædkvaliteten.

Selen
Når det gælder sædcellernes fremadrettede bevægelighed, det der også kaldes motilitet, har forskning vist at et dagligt tilskud af sporstoffet selen er af afgørende betydning for dannelse af normale sædceller og er i stand til at øge deres motilitet, samt at et lavt selenindhold i sædvæsken øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Det skyldes at selenafhængige enzymer beskytter sædcellen under dannelse og dermed også dens halestruktur, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Selen er desuden en vigtig antioxidant der beskytter sædcellen mod oxidative skader. Undersøgelser har vist, at færre skader på DNA fører til en højere frugtbarhed.

Coenzym Q10
Både selen og coenzym Q10 findes i høje koncentrationer i sædcellens midterste del, som består af en af kapsel fyldt med mitokondrier. Mitokondrierne er små strukturer i kroppens celler, der producerer energi. Derfor vil et lavt indhold af Q10 også medføre trætte og langsomme sædceller. Q10 er ligesom selen en vigtig antioxidant, der beskytter sædcellerne mod skader under deres dannelse i testiklerne men også herefter. Tilskud af Q10 har vist at kunne nedsætte antallet af unormale sædceller, og reagensglasforsøg har endvidere vist, at Q10 kan øge sædcellers evne til at trænge ind i ægget.

Zink
Zink er ligeledes et vigtigt stof, når det gælder sædkvalitet. Zink indgår i vigtige enzymer og koncentreres i prostata ved hjælp af hormonet testosteron. Prostata kaldes også blærehalskirtlen. Den producerer sædvæsken. Ved zinkmangel nedsættes kroppens testosterondannelse, testiklerne bliver mindre og sædkvaliteten nedsættes. Ud over den mængde zink der måtte være i prostata, har vi ikke noget lager af zink i kroppen. Vi er derfor helt afhængige af en stabil tilførsel. Da sæd indeholder meget zink, kan drenge og mænd med et aktivt sexliv miste betydelige mængder zink på denne konto. De kan faktisk miste op mod tre mg per sædafgang. De tre milligram kan yderligere sættes i relief med Sundhedsstyrelsens nylige forslag om, at den maksimale mængde zink i kosttilskud til børn over 11 år samt voksne bør nedsættes fra 22,5 mg til 2,24 mg. pr. anbefalet daglig dosis!

Andre tiltag
Der er en lang række yderligere tiltag som mænd med lav sædkvalitet kan gå i gang med allerede nu, og ikke alle involverer kosttilskud. For eksempel: Kvinder er blevet ældre, før de får børn. Ved at få børn tidligere øger man markant chancen for graviditet. Undgå tobaksrøg, tab dig hvis du er overvægtig. Hav sex hver eller hver anden dag. Grunden til at man bør have sex så ofte er, at hyppige sædafgange nedsætter mængden af DNA-skader. Risikoen for disse DNA-skader øges jo længere tid sædcellerne opholder sig i kroppen. Der er flere gode råd på nettet, og som forskningen har vist, er det oplagt at lade et daglig tilskud af selen, zink og Q10 indgå i bestræbelserne.

 

Referencer

  • Jørgensen N, et al. Human semen quality in the new millenium: a prospective cross-sectional population-based study of 4867 men. BMJ 2012. E-pub ahead of print.
  • Rayman MP. Selenium and human health. Lancet 2012;379(9822):1256-68
  • Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
  • Showell MG, et al. Antioxidants for male subfertility. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Jan 19;(1):CD007411.
  • Lewin A, et al. The effect of coenzyme Q10 on sperm motility and function. Mol Aspects Med. 1997;18 Suppl:S213-9.
  • Zorn B, et al. The effects of a double-blind randomized placebo cross-over controlled trial using coenzyme Q10. Conference paper. Frankfurt: 2nd Conf. Intl. CoQ10 Assn. 2000.
  • Balercia G, et al. Coenzyme Q(10) supplementation in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: an open, uncontrolled pilot study. Fertility and Sterility 2004:81(1):93-8.
  • Hunt CD, et al. Effects of dietary zinc depletion on seminal volume and zinc loss, serum testosterone concentrations, and sperm morphology in young men. Am J Clin Nutr. 1992;56(1):148-57.

Klik HER FOR AT SøgE mere info om Q10, Selen og sædkvalitet

Flere overlever brystkræft med selen

Rygende_kvinde

Et dagligt selentilskud er ekstra vigtigt, når man bor i et lav-selemområde som Danmark – ikke mindst for kvinder. Med 100 µg selen dagligt når man op på et optimalt niveau, hvor alle selenholdige proteiner mættes med selen og derfor virker optimalt.

Kvinder med en brystkræftdiagnose øger deres chancer for at overleve sygdommen, hvis de før deres sygdom får en kost med mere selen end de kvinder der kun får lidt selen i kosten. Det er konklusionen i en ny undersøgelse af 3146 svenske kvinder med brystkræft.

Forskningsresultatet lægger sig i rækken af undersøgelser som knytter det vigtige sporstof selen til kræftforebyggelse.

Kvinderne i undersøgelsen havde tidligere deltaget i en større spørgeskema-undersøgelse om kostvaner færdiggjort i 1987. Forskerne kunne derfor, baseret på disse besvarelser, beregne kvindernes tidligere selenindtag fra kosten. I perioden 1987 – 2009 forekom der 964 dødsfald hvoraf 416 skyldtes brystkræft.

Lav selenindtagelse
Forskerne inddelte kvindernes selenindtagelse i fire grupper efter mængde.

Daglig selenindtagelse:

  • mindre end 20,6 µg
  • 20,6-23,6 µg
  • 23,7-27,6 µg
  • mere end eller lig med 27,7 µg

Kvindernes gennemsnitlige selenindtagelse var 24,7 µg om dagen. Som det fremgår, er selenindtagelsen for alle fire grupper ganske lav – også hos de kvinder der fik mest – når vi sammenligner med eksempelvis den danske Anbefalede Daglige Tilførsel for selen, som er 55 µg dagligt. Kvindernes kalorieindtagelse lå også i den lave ende med 1543-1618 kcal. dagligt.

Selen reducerer dødeligheden
Forskernes analyse viste, at dødeligheden af brystkræft var mere end 30 procent lavere blandt den fjerdedel af kvinder, der fik mest selen i forhold til den fjerdedel, som fik mindst. Dødelighed af andre årsager var ligeledes lavere hos de kvinder, der fik mest selen. På denne baggrund konkluderer forskerne forsigtigt, at selenindtagelsen før udvikling af brystkræft  både kan øge chancen for at overleve brystkræft, men også øge den generelle overlevelse. For nylig så vi den samme tendens i den kontrollerede Kisel-10-undersøgelse, hvor ældre mennesker fik tilskud af selen og Q10 (2).

Det er dog muligt, at denne forbedrede overlevelse begrænser sig til de, der har en utilstrækkelig selenindtagelse.

Refs.

  1. Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012;134:1269-77.
  2. Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.

Om selen
Selen blev opdaget af den svenske kemiker Jöns Berzelius i 1817. Han gav det ukendte grundstof navn efter den græske månegudinde Selene. Senere fandt man ud af, at selen er et vigtigt sporstof for dyr og mennesker. Selen indgår i en række vigtige antioxidant-enzymer, der kan have betydning for udviklingen af kræft. Selen findes bl.a. i fisk, skaldyr, nødder, æg og grøntsager. Mængden af selen i afgrøder er afhængig af, hvor meget selen, jorden indeholder. Landbrugsjorden er generelt selenfattig i de nordiske lande og i mange europæiske lande.

Ældre nedsætter deres dødelighed med selen og Q10

Tre-seniorer

I Danmark er hjertesygdom den næsthyppigste dødsårsag efter kræft. Derfor er nyheden om, at vi kan halvere vores risiko for at dø af hjertesygdom med to næringsstoffer en rigtig god nyhed.

Svenske forskere fra Universitetshospitalerne i Linköping og Karolinska Instituttet i Stockholm har fulgt 443 ældre af begge køn i alderen 70-88 år fra Kinda kommune i op til fem år. Faktisk var forsøgsdeltagerne blevet regelmæssigt undersøgt siden 1998, idet de tidligere havde deltaget i en epidemiologisk undersøgelse, som er en undersøgelsestype, hvor man ser bredt på forekomst og fordeling af sygdomme hos en befolkningsgruppe.


Grundig forundersøgelse

Ved den nye undersøgelses start blev alle deltagere undersøgt af erfarne hjertelæger, hvilket bl.a. inkluderede blodprøver, EKG og blodtryksmåling. I blodprøverne målte forskerne indholdet af selen og Q10, NT-proBNP som er et mål for hjertets pumpefunktion samt for markører for oxidativt stress.

Patienter der fornylig havde haft et hjertetilfælde, som stod for at skulle opereres eller som led af alvorlig sygdom som kunne forventes at mindske deres overlevelseschancer blev udelukket fra undersøgelsen. Det samme gjorde patienter med et medicin- eller alkoholmisbrug samt patienter som ikke kunne forventes at være i stand til at samarbejde om projektet i undersøgelsens løbetid.

Dobbelt-blindet undersøgelse
Alle deltagere fik tilskud i mindst 4 år og blev derudover undersøgt hver 6. måned. I alt 221 personer fik aktiv behandling i form af 200 µg selen én gang daglig og 100 mg coenzym Q10 to gange daglig. Placebogruppen bestod af 222 personer. Undersøgelsen var dobbelt-blindet, hvilket vil sige, at hverken forsøgsdeltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik hvad.

Klik her for at søge mere information om Q10 og selen

Formål
Formålet med undersøgelsen var at se om tilskud af selen og Q10 er i stand til at påvirke graden af kronisk hjertesygdom, dødsfald herfra samt dødsfald af andre årsager. Grunden til at man valgte at se på selen og Q10 var, at der samlet set er udgivet mere end 1.400 videnskabelige artikler om disse to stoffers virkning på hjertesygdom. Samtidig ved vi, at kroppens naturlige indhold af Q10 falder med alderen og at indholdet af selen erfaringsvis ikke er optimalt hos de ældre.

Q10 og selen samvirker i kroppen
I kroppen skifter coenzym Q10 hele tiden mellem at være oxideret og reduceret. Udtrykt på en anden måde; mellem sin ikke-aktive og aktiverede form. Denne vedvarende reducering af Q10 medfører et behov for selenoproteinet TrxR1, hvori selen indgår i form af selenocystein. Funktion af disse selenholdige proteiner bliver optimal med et tilstrækkeligt Q10-niveau og omvendt

Resultater
Forskerne konkluderer, at tilskud med selen og Q10 medfører en statistisk sikker nedsættelse af dødsfald forårsaget af hjerte-karsygdom hos ældre på 44 – 55% alt efter målemetode. EKG-målinger og biokemiske markører støtter disse data. Undersøgelsen kaldes også kisel10.

Ref.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.

Europæere mangler vigtigt sporstof: Ny forskning viser store sundhedsfordele ved selen-tilskud

Doctor_Patient

Forskning peger på en mulig sammenhæng mellem en generel lav selenindtagelse i Europa og en lang række helbredsproblemer.


En helt ny videnskabelig vurdering fastslår, at næringsstoffet selen er afgørende for vores helbred. Den afslører samtidigt, at de fleste europæere er nødt til at øge deres indtag for at kunne få optimal nytte af stoffet.

Problemer med skjoldbruskkirtlen, nedsat immunfunktion, barnløshed, visse kræftformer og en række andre helbredsproblemer, som er udbredte blandt europæere, kan være forårsaget af vores lave indtag af et mikronæringsstof, der hedder selen. En af verdens førende eksperter på området, professor Margaret Rayman, University of Surrey, Guildford i England, har netop offentliggjort en videnskabelig oversigtsartikel, som peger på det lave selenindtag som en årsag til en række sygdomme. Rayman fremhæver samtidig, at det især synes at være europæere, som har behov for selen-tilskud, da vi i modsætning til eksempelvis den amerikanske befolkning har et betydeligt lavere selen-indtag fra kosten. Faktisk er selen-indholdet i dansk kost så lavt, at det ifølge mange eksperters vurdering, ikke er i stand til at give  den optimale beskyttelse.

Skal der handles nu?
Den nye artikel, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, The Lancet, er en gennemgang af en lang række selenundersøgelser. Tilsammen viser de en nærmest U-formet ”nytte-kurve”, hvor øget selen-indtag har sundhedsmæssig genvist indtil et givent punkt, hvorefter kurven går den anden vej, og der ikke længere er sundhedsmæssige fordele ved at få ekstra selen.  For europæerne gælder det om at nå frem til det knæk i kurven, hvor man altså har størst sundhedsmæssig gavn af selen, men der er et godt stykke vej.
Der har været mistanke om en mulig sammenhæng imellem meget højt selenindtag og type-2 diabetes, men dette har ikke kunne dokumenteres i undersøgelser og nævnes derfor kun som en sikkerhedsforanstaltning fra forfatterens side.
Det er ikke første gang, professor Rayman tager fat i det alvorlige selen-problem. I 1997 beskrev hun i en artikel i British Medical Journal, hvordan det britiske selen-indtag var blevet halveret i løbet af de seneste to årtier og stillede i den forbindelse det meget relevante spørgsmål: er det på tide at gøre noget ved problemet?

Dokumenterede fordele
Man ved fra videnskabelige undersøgelser, at selen understøtter kroppens forsvar mod virus, sikrer dannelse af normale velfungerende sædceller, forebygger problemer med skjoldbruskkirtlen og tilmed har dokumenterede kræftforebyggende egenskaber. Det, som eksperter for tiden diskuterer, er ikke vigtigheden af selen men derimod, hvor meget selen man behøver for at opnå den optimale grad af beskyttelse.
Lancet-artiklen er i høj grad med til at cementere selens store betydning for helbredet og bringer os et skridt nærmere konklusionen, at europæere synes at være i underskud med dette næringsstof og bør overveje at øge deres indtag for at være på den sikre side.

Kilde: The Lancet 2012; Feb.29. E-pub ahead of print

Hvad er selen?
Selen er et mineral og et såkaldt sporstof, som planter optager fra jorden og videregiver  til dyr og mennesker. Fordi europæisk landbrugsjord generelt er meget selen-fattig, er det svært fro mennesker i vores del af verden at få nok af stoffet fra føden. Selen understøtter en række vigtige selen-afhængige proteiner (selenoproteiner) i kroppen, som er afgørende for helbredet.
Stoffet findes blandt andet i fuldkornsprodukter, indmad, fisk og nødder men kan også tages som tilskud i tabletform.