Ginkgo-præparater – tillid er godt, kontrol er bedre

Ginkgo blev beskrevet af den svenske botaniker Linné i 1771. Han gav træet efternavnet "biloba" af latin bis: "to" og loba: "flige" på grund af plantens karakteristiske tofligede blade. Det er kun træets blade der anvendes i uforfalskede Ginkgopræparater.

Ginkgo blev beskrevet af den svenske botaniker Linné i 1771. Han gav træet efternavnet “biloba” af latin bis: “to” og loba: “flige” på grund af plantens karakteristiske tofligede blade. Det er kun træets blade der anvendes til uforfalskede Ginkgopræparater.

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Phytomedicine, hvor forskere undersøgte indholdet i 42 Ginkgo biloba-præparater, fandt, at kun tre af disse præparater, svarende til 7,1% af de undersøgte præparater, indeholdt ægte Ginkgo. De andre var forfalskede på forskellig vis. Dette chokerende resultat kan ikke undgå at rykke ved tilliden til mange producenter af kosttilskud. Her i Danmark har vi heldigvis en umiddelbar løsning på problemet.

Det var et team af canadiske og kinesiske forskere der foretog undersøgelsen. Til at analysere Ginkgo-præparaterne anvendte de en særlig form for væskekromatografi kendt som HPLC, en teknik inden for analytisk kemi, der anvendes til at adskille, identificere og kvantificere hver komponent i et stof. Forskerne skriver at deres analysemetode er grundigere end tidligere metoder på området. På denne måde var forskene i stand til at se, om de forskellige planteekstrakter var ændret i forhold til standard referencestoffer.

Standardiserede præparater
De aktive stoffer i Ginkgopræparater kommer fra Ginkgotræets blade. Omfattende forskning har vist, at disse aktivstoffer hører under grupperne flavonglycosider og terpenlaktoner. De bedste Ginkgoekstrakter har en standardiseret mængde af disse stoffer på 24% flavonolglycosider og 6% terpenlactoner.

Undersøgelsen viste, at 92,9% af de undersøgte præparater var af lav kvalitet. Typisk havde man erstattet Ginkgoflavonolglycosider med andre glycosider så som rutin, quercetin og kæmpferol.

Forfalskningsmetoder
Der er mange måder at forfalske et Ginkgopræparat på. Den mest almindelige metode er som nævnt at erstatte en del af det ægte præparat med andre og billigere flavonolglycosider. På den måde kan dette mindre virksomme præparat opnå en koncentration på 24% flavonolglycosider.

En anden metode er at anvende andre dele af Ginkgotræet end bladene. Det kan for eksempel være rødder, bark og frø, hvilket også vil reducere fremstillingsomkostningerne. Problemet er, at disse dele af træet ikke indeholder de samme aktivstoffer som bladene.

En tredje metode er at anvende en forkert ekstraktionsmetode, hvor man i stedet for at udtrække de aktive stoffer med ethanol, bruger en 3% saltsyre. Denne metode nedbryder flavonolglycosiderne og danner aglyconer, hvilket gør, at præparatet mister sin forventede virkning.

Foruden de ovennævnte ‘Ginkgo-erstatninger’ findes der en række andre flavonoidrige stoffer med et stort potentiale som erstatning for originale Ginkgo-planteekstrakter og -produktformuleringer. For eksempel indeholder frugt og blomster af Pagodetræet (Styphnolobium japonicum) flavonolglycosidet rutin og aglyconet quercetin, hvilket gør denne kilde oplagt til at forfalske Ginkgopræparater. Pagodetræet indeholder dog også helt andre stoffer som genestin og genistein, som ikke findes i Ginkgo.

Veldokumenteret Ginkgo
Ginkgo biloba har været på markedet i mange år både som kosttilskud og naturlægemiddel, og det er stadig et af de mest populære helseprodukter på markedet i dag.  Som urtepræparat er det yderst veldokumenteret, eller ville det helle ikke kunne godkendes som naturlægemiddel, hvor det har bevist sin værdi mod en række helbredsskavanker i mange videnskabelige undersøgelser.

Hvad kan forbrugerne gøre?
Forskerne skriver ikke, hvad forbrugerne kan gøre her og nu for at sikre sig, at de får hvad de betaler for. Kosttilskud hører under Fødevarestyrelsen, som ikke kontrollerer om kosttilskud er tilsat ingredienser, der ikke er deklarerede. Derfor vil den bedste løsning nok være at vælge et standardiseret, registreret og godkendt naturlægemiddel, idet de hører under Lægemiddelstyrelsen. De naturlægemidler, der omtales på websitet min.medicin.dk har den danske lægemiddelstyrelse alle godkendt med hensyn til kvalitet, virkning og sikkerhed.

Ref.
An effective identification and quantification method for Ginkgo biloba flavonol glycosides with targeted evaluation of aldulterated products. Ma Y-C, et al.  Phytomedicine 2016;23(4):377-87.

Om Ginkgo biloba
De aktive stoffer i Ginkgo biloba har vist sig virksomme mod en lang række lidelser. Her kan nævnes nedsat blodomløb som medfører kolde hænder og fødder. Ginkgo bruges også ved såkaldt vindueskiggersyndrom, hvilket vil sige smerter i benene ved gang. Derudover er Ginkgo et populært middel mod nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, træthed, svimmelhed og øresusen.

 

Klik her for at søge mere information om Ginkgo biloba

Hold hjernen skarp med næringsstoffer

Pixabay_Granny

En række næringsstoffer er med til at opretholde ældres kognitive funktioner. Det sætter fokus på ældres kost, især de småtspisende ældre som på grund deres beskedne appetit har brug for særlig lødig kost.

En sund livsstil kan forebygge hjernens forfald i mange år frem. Det indbefatter motion og sund mad. Med hensyn til maden tyder forskning på, at en række næringsstoffer som især omega-3 fedtsyrer, plantestoffer og B-vitaminer har en rolle at spille for at modvirke det, der kaldes kognitiv funktionsnedsættelse og muligvis også nedsat depression hos ældre.

Kognitiv funktionsnedsættelse kan udmøntes på mange forskellige måder og i forskellige grader. Det vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer.

Det er ikke en sygdom at blive gammel, og mange ældre klarer sig særdeles godt. Alligevel er antallet af ældre med kognitive funktionsnedsættelser steget væsentligt de senere år. Kognitiv funktionsnedsættelse og depression er nogle af de alvorlige problemer, der er knyttet til aldring og som fylder stadig mere på landes sundhedsbudgetter.

Ifølge en dansk konsulentrapport har kun lidt over en tredjedel af landets kommuner forebyggelse af den kognitive funktionsevne som et primært indsatsområde. Forebyggelse af tidlig demens samt depression prioriteres generelt højere. Kommunernes forebyggelsesindsats er fortrinsvis centreret om fysisk aktivitet i forhold til borgerens kognitive funktionsniveau samt forskellige sociale aktiviteter.

En mild kognitiv funktionsnedsættelse skal forstås som en niveaunedsættelse der er større end det kan forventes ud fra personens alder og uddannelsesniveu, men som ikke hæmmer personens daglige aktiviteter i betydelig grad. Alligevel forventes det, at cirka halvdelen af dem med mild funktionsnedsættelse vil udvikle demens i løbet af fem år.

Den aldrende hjerne
Aldring påvirker hjernen på celle- og funktionsniveau. Da hjernen har et højt stofskifte medfører det, at oxidativt stress og inflammation ikke er ualmindeligt i den aldrende hjerne. Derudover ser vi et svind af hjernevæv med stigende alder, ikke i hjernebarken, men i den hvide substans. Dette svind af hvid substans er knyttet til kognitiv funktionsnedsættelse og sen udvikling af depression.

Hjernemembranens fedtsyresammensætning påvirkes direkte af kosten, og det har rettet opmærksomheden mod den rolle, som kostens fedtsyrer spiller for hjernen sundhed. Det er i den forbindelse vist, at omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som vi typisk får fra fisk og fiskeolie, potentielt gavner den kognitive sundhed og hæmmer udvikling af visse demensformer. Disse fedtsyrer virker via deres evne til at forhindre blodpladesammenklumpning og ved at virke antiinflammatorisk, dvs. betændelseshæmmende.

Middelhavskost
Forskning tyder på, at en høj indtagelse af frugt, grønt og fisk gavner hjernens sundhed. Det indbefatter også Middelhavskost, som er rig på frugt, grønt, fisk, fuldkorn og olivenolie og som er knyttet til en lavere risiko for at få Alzheimers sygdom, en langsommere udvikling fra mild kognitiv funktionsnedsættelse til Alzheimers sygdom samt at yde en vis beskyttelse mod depression.

Andelen af omega-6 fedtsyrer i kosten bør ikke blive for høj, idet de gavnlige virkninger af omega-3 derved svækkes.

Glykæmisk load og depression
Betydningen af kostens indhold af protein og kulhydrat for den kognitive funktion er endnu ikke tilstrækkeligt godt undersøgt. En undersøgelse af depression hos ældre mennesker har vist, at dem der havde depression, spiste en kost med et lavere glykæmisk load.

Glykæmisk load (GL)
Hvor det glykæmiske index (GI) repræsenterer hvor hurtigt blodsukkeret stiger efter et måltid, tager det glykæmiske load også hensyn til mængden. GL udregnes med denne formel: GI x kulhydratmængde (g) / 100. Det er relevant, fordi en højglykæmisk fødevares indflydelse på blodsukkeret i høj grad også er afhængig af, hvor meget man spiser af denne fødevare.

Plantestoffer
Forskning tyder desuden på, at forskellige plantestoffer som flavonoider og polyfenoler kan beskytte hjernen og dens funktioner på forskellig vis. For eksempel synes flavonoider at have en beskyttende virkning mod kognitiv funktionsnedsættelse og Alzheimers syge ved at modvirke inflammation, der skader hjernens nerver.

Forskning udført i Holland har vist, at indtagelse af polyfenoler er knyttet til en nedsat risiko for at udvikle demens hos rygere. En fransk undersøgelse har blandt andet vist, at et højt indtag af specifikke polyfenoler, herunder flavonoider og fenolsyrer kan bidrage til at bevare den verbale hukommelse, hvilket er et særligt sårbart område i en aldrende, sygdomsramt hjerne.

En undergruppe af flavonoider kaldet flavanoler fra kakaobønner har vist at kunne fremme funktionen af et området i hjernen ved navn dentate gyrus hos ældre mennesker. Det drejer sig om deres arbejdshukommelse og genkendelsesevne.

Flavonoider
Flavonoider er en stor gruppe af stoffer, der naturlig findes i frugt, grønt, te, vin, nødder og frø. De har en række egenskaber der minder om vitaminers. Flavonoider er en undergruppe af polyfenoler.

B-vitaminer og methylering
B-vitaminerne har en vigtig rolle i bevaring af hjernens sundhed gennem alderen, idet deres opgave er at indgå som cofaktorer i den såkaldte methylering, som er en kemisk proces, hvor der indføres methylgrupper i forskellige molekyler. Methylering er nødvendig for regulering af gener, hormoner, nervesignalstoffer, enzymer og for afgiftning. Uden methylering virker hverken nervesystem eller immunsystem.

B-vitaminerne B6, folat og B12 er således involveret i methylering af stoffet homocystein, som derved omdannes til methionin. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil et lavere homocysteinniveau formentlig mindske risikoen for udvikling af kognitiv svækkelse.

Forskning har desuden vist at længerevarende indtagelse af B-vitaminer ikke alene forbedrede ældre menneskers kognitionsevne, men også nedsatte det tidligere omtalte svind af hjernevæv.

Forskning tyder desuden på en mulig sammenhæng mellem et lavt niveau af B-vitaminerne folat og B12 og risikoen for at udvikle depression.

Konklusion
Der synes at være meget at vinde ved at booste hjernefunktionen med en bedre ernæring og motion, selvom virkningen af motion ikke er gennemgået her. Da der ikke er nogen af de ovenstående forbyggende tiltag der kræver en recept, så det er det i princippet bare om at gå i gang.

 

Refs.

Moore K, et al. Current evidence linking nutrition with brain health in ageing. Nutrition Bulletin 2017. E-pub ahead of print.
Rambøll Konsulentrapport: Forebyggelse af Funktionstab hos Ældre. Dec 2012:

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer

Fiskeolie til gravide giver færre børn med diabetes

Pixabay_nurse

Børns kost og dermed deres sammensætning af forskellige fedtsyrer er meget afgørende for en normal immunfunktion og dermed en nedsat risiko for kronisk sygdom. Især er det vigtigt, at de får de gavnlige fedtsyrer i den kritiske periode tidligt i livet, hvor immunsystemet modnes.

En finsk, videnskabelig undersøgelse kaster nyt lys over vigtige fedtsyres indflydelse på spædbørns immunforsvar og risiko for at udvikle type-1 diabetes. Mere konkret tyder undersøgelsen på, at en større mængde fedtsyrer fra fisk samt fedtsyrer i modermælk kan beskytte mod såkaldt autoimmun sygdom, som er knyttet til udvikling af type-1 diabetes.

Globalt er mere end 20 millioner mennesker og heraf ca. 30.000 danskere ramt af type 1 diabetes. Der er derfor et stort behov for viden om denne sygdom, der kan danne basis for at mindske forekomsten.

Hovedforfatteren til dette studie, Dr Sari Niinistö fra Det Nationale Institut for Sundhed og Velfærd i Helsinki, og en række kolleger ønskede at teste den hypotese, at sammensætningen af fedtsyrer i de tidlige leveår har betydning for den form for type-1-diabetes som er knyttet til autoimmunitet.

Undersøgelsen inkluderede børn med en genetisk forøget risiko for at udvikle type-1-diabetes. I årene 1997 til 2004 fik 7782 børn, der var genetisk disponerede for Ø-celle-autoimmunitet, regelmæssigt taget blodprøver til de var 15 år gamle for at forskerne kunne registrere denne sygdom, hvis den opstod. Til registrering af amning og modermælkserstatninger, som er spædbørns kost, blev der anvendt spørgeskemaer og kostdagbøger.

Forskerne foretog analyser på 240 spædbørn, der udviklede Ø-celle-autoimmunitet (og 480 matchede kontrolbørn). Analyserne viste børnenes samlede fedtsyresammensætning i serum da de var henholdsvis tre og seks måneder gamle. Forskerne undersøgte derudover for tidligere tegn på antistoffer over for insulin og betaceller.

Insulin- og Ø-celle-autoimmunitet
Der findes forskellige former for type 1-diabetes. Sygdommen skyldes ofte, at patientens immunforsvar at ukendte årsager angriber kroppens egne celler eller sekreter. Denne form for diabetes opstår, når de insulinproducerende grupperinger af betaceller i bugspytkirtlen, kaldet Langerhanske øer, angribes og ødelægges af kroppens immunforsvar. I andre tilfælde angribes selve insulinet. Denne tilstand, hvor kroppen fejlagtigt angriber sig selv, kaldes autoimmun sygdom.
Ved type 1 diabetes mister kroppen evnen til selv at producere hormonet insulin, hvis opgave det er at lukke næring i form af sukker ind i cellerne. Man er derfor nødt til at få insulinindsprøjtninger.

Resultater
Undersøgelsen viste, at der var en forskel på fedtsyresammensætningen hos børn der var blevet ammet og dem der ikke var blevet ammet i alderen tre måneder og seks måneder. Forholdet mellem omega 6- og omega 3-fedtsyrer var lavere i ammegruppen end i ikke-ammegruppen.
Børn der var blevet ammet havde blandt andet et højere indhold af omega-3-fedtsyrerne EPA, DHA og DPA samt af konjugeret linolsyre (CLA) sammenlignet med ikke-ammede børn i alderen tre og seks måneder.

Brystmælk sænker risikoen, komælk øger den
Resultaterne viste også, at høje niveauer af fedtsyrer fra fisk (omega-3-fedtsyrerne) var forbundet med lavere risiko for tidlig udvikling af insulin-autoimmunitet. Også en høj indtagelse af brystmælk var forbundet med en lavere risiko for for  insulin-autoimmunitet, hvorimod indtagelse af komælksprodukter var forbundet med en øget risiko, primært af insulin-autoimmunitet.

Undersøgelsen tyder også på, at børn der ikke ammes kan reducere deres risiko for at udvikle autoimmunitet ved at få omega-3 fedtsyrer i deres kost. Noget overraskende viste det sig ikke at gælde for den vegetabilske omega-3-fedtsyre, alfalinolensyre, (ALA) som var forbundet med en øget risiko for insulin-autoimmunitet i tre måneders-alderen.

Som alle seriøse forskere, slutter de med at anbefale mere forskning på området.

Ref.

Niinistö, S, et al. Fatty acid status in infancy is associated with the risk of type 1 diabetes-associated autoimmunity. Diabetologia 2017. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om omega-3-fedtsyrer til gravide

Gluten – et misforstået stof

Pixabay_Bread

Meget tyder på, at vi tager fejl af gluten, hvis vi mener, det skaber symptomer. Med mindre man lider af cøliaki, er gluten ligefrem et gavnligt stof, hævder forskere. Undersøgelser peger nu i stedet på en gruppe kulhydrater kaldet FODMAPs.

Kun en procent af befolkningen lider af cøliaki, dvs. glutenintolerance, en anerkendt sygdom hvor man ikke tåler gluten. Derudover er der er en tilsyneladende voksende skare, der mener, at de heller ikke tåler gluten, selv om de ikke har cøliaki. Det kaldes ikke-cøliakisk glutenintolerance forkortet NCGS. Her får gluten skylden for omkring 250 forskellige symptomer af både fysisk og psykisk art. Det har medført, at salget af glutenfrie varer er steget markant. Problemet med NCGS er, at omkring hver tredje NCGS-patient stadig klager over symptomer efter at være gået på en glutenfri diæt. Det har gjort, at fagfolk på området tvivler på, at NCGS er en reel diagnose og ser det i stedet som et modefænomen eller ligefrem for hysteri. Så var det, at gastroenterologen Peter Gibson og hans kolleger fra Monash University i Australien trådte til med nogle undersøgelser, der skulle skabe klarhed på området.

Lidelsen irritabel tarm en af de lidelser, som mange mener kan fremprovokeres af gluten.

Gibsons første glutenundersøgelse udkom i marts 2011 i The American Journal of Gastroenterology. Det var en dobbelt-blindet placebokontrolleret undersøgelse med 34 patienter med irritabel tarm som alle hævdede, at deres symptomer mindskedes på en glutenfri kost, men hvor man ikke kunne konstatere cøliaki. Patienterne blev tilfældigt opdelt med 19 deltagere i en gluten-gruppe og 15 deltagere i en placebogruppe.

Alle deltagerne fortsatte deres glutenfri diæt gennem hele undersøgelsesperioden, men fik en muffin og to skiver brød hver dag i seks uger. Glutengruppen fik således 16 g gluten om dagen, hvorimod placebogruppen ikke fik gluten i deres muffins og brødskiver. Da undersøgelsen var blindet, vidste ingen umiddelbart, hvem der fik hvad.

Første resultat
Undersøgelsen viste, at hele 13 ud af de 19 deltagere i glutengruppen rapporterede om en genopblussen af deres symptomer, som var mavesmerter, oppustethed / luft i maven, tynd mave, træthed og kvalme. I placebogruppen var det kun 6 ud af de 15 deltagere der rapporterede om en tilsvarende genopblussen.

En delvis bekræftelse
Resultatet kunne jo tyde på, at der alligevel var hold i den omstridte hypotese om, at gluten er synderen bag NCGS. Men der var stadig mange ubesvarede spørgsmål tilbage. Kunne symptomerne for eksempel stamme fra andet end gluten? Det havde undersøgelsen ikke modbevist.

Undersøgelse nummer to
Derfor lavede Peter Gibson og hans kolleger en ny, flerfaset, dobbeltblindet undersøgelse med overkrydsning, som udkom i Gastroenterology i 2013. Her indgik 37 deltagere med NCGS og irritabel tarm, men ingen led af cøliaki. Indledningsvis fik deltagerne en glutenfri diæt som tilmed havde et lavt indhold af en særlig gruppe kulhydrater forkortet FODMAPs. I løbet af to uger fik alle deltagerne det bedre.

Deltagerne fik derefter henholdsvis en høj-gluten diæt, en lav-gluten diæt og en glutenfri (placebo) diæt, uden at de på noget tidspunkt vidste, hvilken diæt de var på.

Forskerne var meget omhyggelige med at måle og analysere med data fra blod, urin og afføring.

Gluten frikendt
Deltagerne i alle tre behandlingsgrupper endte i løbet af tre dage med at få de samme symptomer uanset om deres diæt indholdt gluten eller ej. Forskerne kunne heller ikke finde forskellige i de biologiske markører, de målte på. Forskerne måtte konkludere, at de ikke kunne finde noget bevis for nogen specifik eller dosisafhængig effekt af gluten hos patienter med NCGS, når de fik en diæt med et lavt indhold af FODMAPs.

Alt i alt peger Gibsons undersøgelse på, at lidelsen ”ikke-cøliakisk glutenintolerance” ikke kan betragtes som særligt veldefineret og at den kan forveksles med reaktioner på FODMAPs. Glutenholdig hvede, rug og byg indeholder tilfældigvis også mange FODMAP-stoffer.

Nocebo-effekten
Forskerne fandt en høj såkaldt nocebo-effekt hos deltagerne – altså en omvendt placeboeffekt – hvor deltagerne har forventet at få det værre af deres diæt, selv om den ikke indeholdt nogen symptomskabende stoffer og derfor også fik det værre.

Refs.

Frank L. Lugten i bageriet. Weekendavisen 23.09.2016.

Biesiekierski JR, et al. Gluten causes gastrointestinal symptoms in subjects without celiac disease: a double-blind randomized placebo-controlled trial. Am J Gastroenterol. 2011;106(3):508-14.

Biesiekierski JR, et al. No effects of gluten in patients with self-reported non-celiac gluten sensitivity after dietary reduction of fermentable, poorly absorbed, short-chain carbohydrates. Gastroenterology. 2013;145(2):320-8.

 

Om gluten
Gluten er et proteinkompleks der består af gliadin og glutenin i forholdet tre til én. Gluten findes i kornsorter. Der findes mest i hvede og noget mindre i rug, byg og havre. Det har den egenskab, at det får brød til at hæve. Derfor er et højt glutenindhold i mel forbundet med bedre bageegenskaber. Når fedtstof og gluten i dejen æltes sammen bindes kuldioxid fra gæringsprocessen, og der opnås en mere sammenhængende, formbar og elastisk dej. Indholdet af gluten i hvede er derfor steget over en årrække.

Er gluten et problem?
Nej, siger forskere. Men mindre man tilhører den ene procent der ikke tåler gluten, er gluten snarere forbundet med nedsættelse af totalkolesterol, forebyggelse af hjertesygdom, en bedre immmunfunktion og en god tarmflora.

Om cøliaki
Ved cøliaki medfører gluten en betændelsesreaktion i tyndtarmens slimhinde, som skader tarmens lange fimrehår og nedsætter optagelsen af næringsstoffer, dvs. kulhydrater, fedt vitaminer og mineraler og forårsager en række forskellige symptomer. Typisk løse, hyppige, ofte ildelugtende afføringer, mavesmerter, luftgener, vægttab og mathed. Børn med cøliaki er meget forståeligt ofte irritable og græder og kan blive hæmmet i deres vækst. Somme tider er symptomerne dog mindre markante. Det kan medføre at der kan gå mange år med gener før diagnosen stilles. Når gluten udelades fra kosten, kan slimhindens funktion normaliseres igen.
Kilde: Patienthåndbogen

Om FODMAP
FODMAP er en forkortelse for Fermenterbare  Oligosakkarider,  Disakkarider,  Monosakkarider And (og) Polyoler. Disse FODMAPs kan oversættes til noget mere velkendt som frugtsukker, mælkesukker, og mindre velkendt som fruktaner og galaktaner, der f.eks. findes i byg, hvede, hvidløg, løg, linser, pistacienødder, porre og rug. Polyolerne er sukkeralkoholder som findes i f.eks. sukkererstatninger der ender på …ol. Med andre ord typer af kulhydrater der er almindelige i vores kost. Den bagvedliggende teori er, at de nævnte kulhydrater ikke nedbrydes normalt i tyndtarmen. I stedet går de ufordøjet videre til tyktarmen, hvor de forgærer og giver god næring til bakterier, der udvikler forskellige gasarter, når de omsætter kulhydraterne. Det er forskelligt, hvor godt folk tolererer denne bakterievækst, hvorfor nogle kun oplever få eller ingen symptomer, mens andre bliver oppustede, får smerter og fordøjelsesbesvær.

Der er udviklet en lav-FODMAP-diæt, hvis foreløbige resultater tyder på, at den kan hjælpe tre ud af fire med irritabel tarm.
Kilde: Kost- og ernæringsforbundet, www.kost.dk

 

Klik her for at søge mere information om gluten

Tre tilskud mod Post-traumatisk stress

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Reaktioner på voldsomme traumatiske begivenheder kan forsvinde efter nogen tid, men ikke sjældent lever nogle med invaliderende, psykiske følgevirkninger i årevis. Støtte og psykologhjælp hjælper, og derudover findes der en række kosttilskud som erfaringsvis hjælper, og hvoraf nogle også er undersøgt i videnskabelige undersøgelser med god effekt. Det seneste eksempel på dette er, at omega-3 fedtsyren EPA har reduceret symptomer hos personer med lidelsen post-traumatisk stress (PTSD).

I det aktuelle forskningseksempel gav en gruppe japanske forskere ledet af Dr. Yutaka Matsuoka omega-3 fedtsyrer til en gruppe patienter med alvorlige fysiske kvæstelser og PTSD-symptomer, omend de fleste ikke var af alvorlig karakter. Der deltog 110 patienter i undersøgelsen. I 12 uger fik ca. halvdelen af patienterne en daglig portion af omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe, der fik en blanding af planteolier med kun 3% fiskeolie (omega 3).

Virkninger af EPA
Ved at sammenholde blodprøver med en standardiseret såkaldt CAPS-skala til vurdering af graden af PTSD kunne undersøgelsen vise, at hos gruppen der havde fået omega-3, var optagelsen god. Det fremgik også, at EPA, men ikke DHA, bedrede PTSD-symptomerne og at mængden af omega-6 fedtsyren archidonsyre faldt. Disse resultater var statistisk sikre. I placebogruppen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem forandringer i kroppens fedtsyreniveau og deres CAPS-score.

Undersøgelser har vist, at PTSD-patienter har tegn på forhøjet inflammation i kroppen, som EPA kan reducere. Desuden har forskningen også vist, at høje doser EPA kan mindre depression.

EPA findes i størst mængde i fiskeolie.

Selentilskud
EPA fra fiskeolie er imidlertid ikke den eneste type tilskud, der har vist en god effekt på PTSD. Også sporstoffet selen er blevet videnskabeligt undersøgt mod lidelsen. En lettisk doktorafhandling af Vladimir Voicehovskis fra 2012 omhandler et placebokontrolleret studie med krigsveteraner som fik 200 mikrogram selen dagligt, hvilket er en relativt høj dosering, men det var den dosering, som blev vurderet optimal. Deltagerne i forskningsprojektet kan som udgangspunkt have haft lave niveauer i kroppen, da Letland hører til blandt Europas mange selenfattige områder.

Voicehovskis skriver i konklusionen, at der er pålidelig sammenhæng mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress. Selen som antioxidanttilskud under en mission kan reducere parametre for oxidativ stress. Selen i form af antioxidanttilskud under en mission kan minimere forekomsten PTSD og symptomernes sværhedsgrad.

Melatonintilskud
Forskning tyder på, at når kroppens natlige produktion af hormonet melatonin forstyrres de første 48 timer efter et traume, stiger personens risiko for PTSD. Tilskud af melatonin før sengetid kan understøtte et sundt søvnmønster, hukommelsen og andre funktioner i kroppen, hvilket kan minimere sværhedsgraden af PTSD. University of Maryland angiver en dosering mellem 1 – 6 mg.

Den mest anvendte dosering af melatonin er 3 mg før sengetid.

Kort om PTSD
PTSD kan opstå hos personer der har overlevet eller været vidne til naturkatastrofer, ulykker eller terroristangreb, været udsat for sexuelle overgreb og ikke mindst hos personer i højrisiko-jobs som politimand, brandmand og soldat samt hos personer med psykiske lidelser. PTSD kan opstå kort eller længere tid efter hændelsen. Eksempler på PTSD-symptomer er ubehagelige minder om den traumatiske begivenhed, mareridt, en følelse af adskilthed fra familie og venner, konstant på vagt over for mulig fare, irritabel, vred, depressiv, manglende håb, evt. skyldfølelse, koncentrationsbesvær, hurtig puls, forhøjet blodtryk, hovedpine og søvnproblemer.
Uden behandling kan tilstanden forværres.

Kilde: University of Maryland

 

Refs.
Matsuoka YJ, et al. Change in blood levels of eicosapentaenoic acid and posttraumatic stress symptom: A secondary analysis of data from a placebo-controlled trial of omega3 supplements. J Affect Disord. 2016;205:289-91.

Voicehovskis V: Posttraumatic Stress Disorder and Oxidative Stress Parameters Assessment and Correction by means of Antioxidants in Contingent of International Operations. PhD Dissertation 2012.

McFarlane AC, et al. The relationship between urinary melatonin metabolite excretion and posttraumatic symptoms following traumatic injury. J Affect Disord. 2010;127(1-3):365-9.

Klik her for at søge mere information om nyttige stoffer mod PTSD

Mindre depression med sund kost

Sund mad gør dig glad - Det lyder som en floskel, men der er faktisk noget om det, da den rette kost kan modvirke depression.

Sund mad gør dig glad – Det lyder som en floskel, men der er faktisk noget om det, da den rette kost kan modvirke depression.

Vores kost har vist sig at have en stor betydning for, om vi udvikler en depression. I de senere år har forskere kastet nyt lys over sammenhængen mellem kosten og dens næringsstoffer og risikoen for at udvikle depression ved at fokusere på kosten evne til at påvirke graden af inflammation i kroppen. Det er kvinder der har størst risiko for at blive diagnosticeret med depression. Det overraskende er, at de rette næringsstoffer i bedste fald kan sænke risikoen for depression med ca. 20 – 40% ifølge forskellige undersøgelser.

Tidligere undersøgelser har fundet, at en kost rig på frugt, grønt, bælgfrugter og olivenolie muligvis har en beskyttende virkning mod depression. Et forskningsresultat fra 2015 viste for eksempel, at frugt, men ikke grøntsager nedsatte forekomsten og hyppigheden af depressive symptomer hos midaldrende kvinder.

I den seneste undersøgelse om dette emne fokuserer forskere fra USA og Australien på graden af inflammation i kroppen som stammer fra kosten og risikoen for at udvikle en depression. De har anvendt data fra en tidligere undersøgelse af knap 6500 midaldrende kvinder som er blevet fulgt i årene 2001–2013.

Om inflammation
Inflammation omtales ofte som betændelse. Inflammation skal i denne forbindelse forstås som kroppens reaktion på en irritation. Det udløser en række kemiske stoffer som øger blodtilførslen og dermed hvide blodlegemer til området. Eventuelt synlige resultater af øget inflammation er rødme, hævelse, varme, smerte og nogle gange nedsat funktion af de berørte områder.  Selv om kroppens evne til at danne inflammation er et nyttigt redskab mod infektion, er kronisk inflammation uhensigtsmæssigt og allerede kendt som et forstadie til mange kroniske sygdomme – og nu altså også depression. Man kan godt have kronisk inflammation i kroppen uden at vide det.

Inflammationshæmmende næringsstoffer
Den næringsstoffer i kosten der nedsætter graden af inflammation er omega-3 fedtsyrer, dvs. fisk og  fiskeolie. Gammalinolensyre (GLA) som findes i planterne Hjulkrone og Kæmpenatlys. Frugt og grønt med deres indhold af flavonoider er tidligere nævnt. Hvidløg, ingefær og gurkemeje kan i den forbindelse fremhæves. Nødder, fibre og fuldkorn virker også antiinflammatoriske samt vitamin B12 og i særlig grad mineralet zink. Mælkesyrebakterier og produkter som indeholder disse er også  antiinflammatoriske. Fermenterede sojaprodukter, tofu, edamamebønner og misosuppe er ligeledes antiinflammatorisk.

Andre ting der hæmmer inflammation er motion.

Inflammationsfremmende næringsstoffer
Rødt kød og forarbejdede fødevarer i større mængder er kendt for at fremme inflammation på trods af et vist indhold af zink og vitamin B12 i kød. Ost i større mængde, animalsk fedt, transfedt og planteolie, dvs. omega 6-fedtsyrer generelt – med gammalinolensyre som en undtagelse. Raffineret sukker. Stoffer som fremkalder allergiske processer i kroppen.

Andre ting der fremmer inflammation i kroppen er rygning og inaktivitet

Årsager til depression
Hvis vi skal sammenfatte de processer i kroppen som synes at være de vigtigste faktorer, der er ansvarlige for depression, så må det blive stofskiftemæssige og inflammatoriske processer, såsom nedsat insulinfølsomhed, et forhøjet niveau af stoffet homocystein i blodet, et forhøjet produktion af forskellige signalstoffer som cytokiner og C-reaktivt protein, et forhøjet niveau af stresshormoner og det der hedder endotel dysfunktion. Endotelceller producerer stoffer, der er ansvarlige for sammentrækning og afslapning af blodkar samt enzymer, der styrer blodstørkning, immunceller og blodplader.

Refs.
Shivappa N, et al. Association between inflammatory potential of diet and risk of depression in middle-aged women: the Australian Longitudinal Study on Women’s Health. Br J Nutr. 2016:1-10. [Epub ahead of print]
Lucas M, et al. Inflammatory dietary pattern and risk of depression among women. Brain Behav Immun. 2014;36:46-53.
Patienthåndbogen. www.sundhed.dk

Om depression
Globalt berører såkaldt unipolær depression mere end 151 millioner mennesker. Ifølge WHO forventes sygdommen at blive verdens næstmest udbredte sygdom efter hjerte-karsygdom efter år 2020. Forskning viser endvidere, at mentale lidelser og lidelser relateret til stofmisbrug er den ledende, verdensomspændende årsag til alle ikke-livstruende sygdomme. De bidrager mest til sygdomsbyrden, målt som leveår med handicap med depressive lidelser som den største bidragsyder. Kvinder er i større risiko for at blive diagnosticeret med depression end mænd.
Andre årsager til depression vil sandsynligvis kunne findes i kroppens stofskifte

Bipolær og unipolær depression
Depression kan betegnes som enten bipolær eller unipolær. Der er betydelige forskelle mellem disse to former for depression. Ved bipolær depression har personen også perioder med højt stemningsleje, kendt som mani, hvor de kan opleve øget energi, en følelse af eufori, søvnløshed eller impulsiv adfærd så som shoppeture eller promiskuøs sex. Personer med unipolær depression oplever ikke denne modfase med mani.

Symptomer på depression:
Alle kan opleve triste tanker og følelser fra tid til anden, uden at man af den grund bør rubriceres som depressiv. Nedenstående symptomer er eksempler på typiske depressionssymptomer, som er behandlingskrævende, hvis de forekommer i for lang tid.

  • Ekstrem sorg eller nedtrykthed
  • Manglende interesse i aktiviteter, der tidligere var behagelige
  • Apati og lavt energiniveau
  • Besvær med at fokusere
  • Ensomhedsfølelse eller tilbagetrækning fra venner og familie
  • Hjælpeløshed og skyldfølelse
  • Søvnløshed eller at sove hele tiden
  • Overdreven eller nedsat appetit
  • Selvmordstanker og -følelser
Klik her for at søge mere information om inflammationshæmmende næringsstoffer.

Fiskeolie kan reducere muskelømhed efter træning

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Det er ikke unormalt at være øm i musklerne efter træning, især hvis træningen har været hård, eller hvis man ikke træner musklerne ofte. Forskning tyder imidlertid på, at et højt dagligt tilskud af fiskeolie kan mindske disse smerter.

Der er tale om et lille forskningsprojekt under ledelse af Grant M Tinsley, PhD, fra Texas Tech University. Forskerne rekrutterede 17 utrænede, unge kvinder til at deltage i deres placebokontrollerede, dobbeltblindede lodtrækningsundersøgelse. Kvinderne blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik 6 gram fiskeolie dagligt og placebogruppen fik 6 g majs/sojaolie dagligt. Fiskeoliens forhold mellem omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA var 5:1.

Efter en uge med disse tilskud blev deltagerne udsat for hårde styrketræningsøvelser á 10 sæt til musklerne svigtede. Muskelømheden steg i begge grupper og var højest efter 48 timer, hvorefter den klingede af i løbet af en uge.

I ugen efter træning blev den subjektive muskelømhed af både de øvre og nedre muskler målt via en visuel analog skala. Fiskeoliegruppen oplevede mindre statisk og funktionel muskelømhed end placebogruppen, selvom forskellene ikke var statistisk signifikante. Effekten på ømhed fra træning var i størrelsesorden 33 til42% lavere i fiskeoliegruppen i forhold til placebogruppen uden ændringer i størrelsen af overarme og lår.

Om træningsømhed
Muskelømhed og -smerter begynder 12 – 24 timer efter træning. Hos utrænede kan der gå helt op til et par uger før de sidste gener er væk. I dag mener forskere, at forsinket muskelømhed skyldes små udrifter (mikrotraumer) i muskelfibrene og/eller bindevævet, som opstår i forbindelse med voldsomme sammentrækninger i musklen.

Kilde: Patienthåndbogen

 

Ref.
Tinsley GM, et al. Effects of Fish Oil Supplementation on Postresistance Exercise Muscle Soreness. J Diet Suppl. 2016. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information og fiskeolie og træning!

Tilstrækkeligt selen kræver tilskud

Fish_oysters

En dansk undersøgelse har med al tydelighed demonstreret vanskeligheden ved at opnå et tilstrækkeligt selenniveau i blodet fra kosten alene.

Danskernes indtag af det livsvigtige spormineral selen fra kosten er lavere end det niveau som antages at give den bedste beskyttelse mod en række kroniske sygdomme, herunder visse kræftformer. På den baggrund blev der i 2010 påbegyndt et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, DTU og Kræftens bekæmpelse. Formålet var at undersøge, om et øget indtagelse af selenholdige fisk og skaldyr kunne reducere kræft hos danskerne.

I undersøgelsen som varede i 26 uger indgik 102 raske mænd og kvinder mellem 48-76 år. De var alle ikke-rygere, havde et lavt alkoholforbrug, spiste ikke kosttilskud og deres indtagelse af fisk og skaldyr var under 300 g om ugen. De blev inddelt i to sammenlignelige grupper, hvor halvdelen fik 1000 g fisk og skaldyr om ugen svarende til cirka 50 µg selen om dagen, og den anden halvdel skulle fortsætte med deres sædvanlige kost og fungerede som kontrolgruppe.

De blodprøver der blev taget i forbindelse med undersøgelsen viste, at selv om gruppen der spiste fisk og skaldyr i mængder, der var mere end syv gange højere end gennemsnittet i Danmark og gav en statistisk sikker forøgelse af selenindholdet i plasma og blod, så var den lavere end forskerne havde forventet og ikke høj nok til at nå det estimerede kræfthæmmende niveau.

Om selen
Danskernes gennesnitlige selenindhold i blodet er mellem 90 – 100 ng/ml. Det svarer til en selenindtagelse på 40 – 50 µg om dagen. For at nå op på et niveau, hvor selen får de ønskede kræfthæmmende virkninger, skal indholdet i blod og plasma ligge mellem 120 – 160 ng/ml.

Sporstoffet selen har vigtige stofskiftefunktioner i kroppen. Det er samtidig en betydende antioxidant og har inflammationshæmmende egenskaber. Selen udøver sine forskellige virkninger ved at indgå i en række såkaldte selenoproteiner. Ved en for lav selenindtagelse bliver de mest kritiske selenoproteiner – forkortet Gpx og SelP – ikke mættet med selen og vil derfor ikke fungere optimalt. Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at selen beskytter mod kræft i prostata, tyktarm og lunger samt brystkræft hos kvinder.

Selen fra fødevarer
Voksne danskeres gennemsnitlige indtag af fisk er 130 g om ugen. Fisk og skaldyr er generelt en vigtig kostkilde til selen i et land som Danmark, hvor landbrugsjorden er relativt selenfattig, selv om optageligheden af selen fra disse kilder er lavere end fra andre potentielt selenrige fødevarer som for eksempel hvidløg, nødder, bønner, ølgær og fuldkornprodukter. Indholdet af selen i disse fødevarer svinger også meget alt efter selenindholdet i den jord, de har vokset i. Hvede dyrket i midtvesten i USA indeholder således langt mere selen end hvede dyrket i Danmark.

Fisk og skaldyr
I Danmark er fisk og skaldyr som muslinger og østers vores rigeste kilde til selen, men optageligheden er relativt lav (56-88%) ligesom indholdet af selen herfra kan variere meget. En faktor der kan spille ind er, at miljøgiften kviksølv binder selen og hæmmer derved dets tilgængelighed i kroppen. Disse miljøgifte, herunder dioxin, samt mulig smitte med vira er med til at begrænse folks lyst til at spise ugentlige store doser fisk og skaldyr. Kød er dog også en vigtig selenkilde.

Selengær overlegent
Forskellige selenkilder fra kosttilskud har også en meget forskellig optagelighed. Organisk bundet selen fra selengær har i undersøgelser vist den højeste og mest stabile optagelighed. En undersøgelsen med 100 µg selengær dagligt gav således et selenindhold i plasma på 165 ng/ml, hvilket ikke realistisk opnås med en kost rig på fisk og skaldyr.

Priser
Vi bør helt sikkert spise mere fisk i Danmark, men et kilo om ugen er urealistisk for de fleste. Endnu en ting der gør det svært for fiskemåltidene at konkurrere med en daglig selentablet er prisen. Et aspekt som den ovennævnte undersøgelse ikke adresserer er prisen på fisk og skaldyr. Prisen kan svinge, men alt efter hvilken slags fisk man vælger, ligger prisen på et kg fisk fra ca. 50,- til 250,- kr. Muslinger: 75,- kr. kiloet og 12 stk østers fra 250 – 400 kr alt efter størrelse. Hvis man overvejende spiser fisk og skaldyr for deres indhold af selen, er det et særdeles dyrt selentilskud.

Refs.

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.
Ravn-Haren G, et al. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolizing enzymes in healthy volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br. J. Nutr. 2008;99:1190-98

Klik her for at søge mere information om selen

Økologi – er det sundere?

Økologisk dykning producerer ikke flere spormineraler i landbrugsjorden, hvilket får indflydelse på produkteres næringsværdi.

Økologisk dykning producerer ikke flere spormineraler i landbrugsjorden, hvilket får indflydelse på produkteres næringsværdi.

Det er i mange år blevet debatteret om det er sundere at spise økologiske end konventionelle fødevarer. Dette spørgsmål har vist sig at være sværere at besvare end man umiddelbart skulle tro. Forskellige undersøgelser der har behandlet emnet har samlet set ikke vist store, ubetingede sundhedsgevinster ved økologien, omend tendensen har været i økologiens favør. En ny undersøgelse der samler data fra 170 tidligere undersøgelser af økologisk og konventionel mælk bekræfter, at økologien er sundere, men ikke på alle punkter.

En meningsmåling gennemført af den engelske Soil Association viser, at et flertal gerne vil spise sundt. Til det formål synes økologiske fødevarer at være bedre på en lang række punkter

Mængden af gavnlige antioxidanter er op mod 69% højere i økologiske frugt og grønt og indholdet af det sundhedsskadelige tungmetal cadmium er 50% lavere. Mængden af rester efter sprøjtegift er markant højere i konventionelle fødevarer. Alt sammen faktorer, der er med til at sænke risikoen for kræft så vidt vi ved.

Økologi mangler selen
Der er dog skår i glæden. Blandt andet er det vigtige sporstof selen, som er med til at beskytte mod en række kræftformer, markant lavere i økologiske fødevarer i forhold til konventionelt dyrkede. Det er særlig problematisk på de danske, selenfattige landbrugsjorde, når økologer ikke må tilsætte de livsnødvendige mineralstoffer, der måtte mangle. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det kun kræver mangel på et enkelt, livsnødvendigt næringsstof at gøre en sund fødevare usund.

Økologi sænker samlet set ikke kræftrisikoen
Måske er det forklaringen på, at kvinder der altid eller for det meste spiser økologiske fødevarer ikke er mindre tilbøjelige til at udvikle kræft end kvinder, der spiser en mere konventionel kost, ifølge en stor videnskabelig undersøgelse kaldet The Million Woman Study, som har undersøgt, hvordan forskellige livsstilsfaktorer påvirker kvinders helbred efter 50 års alderen. Der er tale om den samlede mængde kræft. Forskerne fandt dog en lille forøget risiko for brystkræft, men det beror sandsynligvis på en statistisk tilfældighed.

Forskerne fandt dog en 21% nedsat risiko for Non-Hodgkin lymfom hos kvinder der overvejende spiste økologisk. Dette resultat er mere sikkert, da tidligere undersøgelser har peget på en sammenhæng mellem pesticider og  Non-Hodgkin lymfom, og da økologiske fødevarer har et lavere indhold af pesticider end konventionelt dyrkede.

Mælkeforskning
Mælk er et velegnet produkt, når man ønsker at sammenligne et økologisk med et  konventionelt produkt, fordi der indgår så mange ens, velbeskrevne parametre i produktionen af begge slags mælk.

Spørgsmålet om komælk som en kilde til sundhed i det hele taget indgår ikke i disse overvejelser.

En undersøgelse udgivet i 2016 i British Journal of Nutrition viser, at økologisk mælk indeholder over dobbelt så mange omega 3 fedtsyrer og ca. 40% mere konjugeret linolsyre (CLA) end konventionel mælk.

Det er imponerende, procentvise forbedringer. Problemet med disse tal er, at mælk i forvejen er en ubetydelig kostkilde til disse fedtsyrer, hvorfor den sundhedsfremmende fordel herfra ved alene at skifte til økomælk er tæt på at kunne ignoreres.

Med hensyn til vitamin- og mineralindholdet i de to slags mælk, så har forskning vist en let men statistisk sikker, højere mængde E-vitamin og jern i økomælk. Til gengæld indeholder konventionel mælk 74% mere jod og som allerede nævnt, mere selen (ca. 28%), hvilket gør det statistisk sikkert.

Nu er mælk heller ikke en god kilde til selen. Idet 100 g letmælk kun indeholder 1,2 µg selen. Oksekød er en bedre kilde, idet 100 g indeholder 6,5 µg selen.

For mange andre vitaminer og mineraler blev der ikke påvist betydende forskelle i de to slags mælk ligesom indholdet af cadmium og bly heller ikke var signifikant forskelligt.

Jod og selen – to livsvigtige sporstoffer
Jod og selen  er begge knyttet til skjoldbruskkirtlens funktion og dermed vores stofskifte. Både for lidt og for meget jod kan forårsage en række forskellige lidelser relateret til stofskiftet.
Selen er en effektiv antioxidant der indgår i en række selenoproteiner. Ved et lavt selenindtag bliver  alle selenoproteiner ikke mættet med selen, hvilket får konsekvenser for helbredet. Selen er blandt andet nødvendigt for dannelsen af skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin. Mangel på selen kan også forværre virkningerne af jodmangel.


Andre årsager til at vælge økologi

53% af økologiske forbrugere køber økologisk, fordi de ønsker at undgå kemikalierester i fødevarene Til det formål er økologiske produkter velegnede.

I USA har undersøgelser påvist rester af sprøjtegift i urinprøver fra børn, og i 2007 påviste den danske fødevarestyrelsen rester af sprøjtegift i 56% af ikke-økologisk frugt og grønt i urinprøver fra skolebørn der spise konventionelt. Efter fem dage på økologisk mad forsvandt sprøjtegiftene fra  urinen.

Lidt under halvdelen af de adspurgte angiver omsorg for miljøet som en vigtig grund til at vælge økologi, 31% angiver dyrevelfærd og 35% angiver velsmag som årsag. Alt sammen punkter, hvor økologien står stærkest.

Hvis vi skal drage en konklusion ud fra dette, må det blive, at hvis man spiser økologisk af sundhedsmæssige årsager, så bør man i det mindste supplere med et dagligt tilskud af selen og måske jod. ”Måske” fordi bordsalt tilsættes jod, hvorimod ingen fødevarer tilsættes selen.

Refs.

Bradbury KE, et al. Organic food consumption and the incidence of cancer in a large prospective study of women in the United Kingdom. Br J Cancer. 2014;110(9):2321-6.

Średnicka-Tober D, et al. Higher PUFA and n-3 PUFA, conjugated linoleic acid, α-tocopherol and iron, but lower iodine and selenium concentrations in organic milk: a systematic literature review and meta- and redundancy analyses. Br J Nutr. 2016;115(6):1043-60

Klik her for at søge mere information om økologi og næringsstoffer

 

Sænk risikoen for brystkræft med fiber

Hert ses et eksempel på en fiberrig morgenmad. En fiberrig kost bør ikke være et modelune, men en fast integreret bestanddel af den daglige kost.

Kvinder der spiser flere fiberrige fødevarer i teenageårene og det tidlige voksenliv sænker deres risiko for at udvikle brystkræft betydeligt senere i livet i forhold til dem, der spiser færre kostfibre, i ungdommen viser en ny undersøgelse lavet af forskere fra Harvard.

Ud af de mere end 90.000 kvinder yngre kvinder der havde udfyldt spørgeskemaer om deres kost i 1991 var der i 1998 lidt over 44.000 kvinder der også besvarede spørgeskemaer om deres kosvaner i gymnasietiden.

Forskerne analyserede kvindernes fiberindtagelse og justerede for en række andre faktorer, såsom race, tilfælde af brystkræft i familien, body mass index, vægtændring over tid, deres menstruation, brug af alkohol og andre kostfaktorer.

Ved at sammenholde fiberindtagelsen med antallet af brystkræfttilfælde fandt forskerne, at risikoen for at udvikle brystkræft var 12% -19% lavere blandt kvinder, der spiste flere kostfibre i den tidlige voksenalder, afhængigt af hvor meget mere de spiste. Et højt fiberindtag under puberteten var forbundet med en 16% lavere risiko for brystkræft for alle aldersklasser og 24% lavere risiko for brystkræft før menopausen. Hos alle kvinderne var der en stærk omvendt sammenhæng mellem fiberindtag og tilfælde af brystkræft. Hver gang fiberindtagelsen i de tidlige voksenår blev forøget med 10 gram – fra eksempelvis et æble og to skiver fuldkornsbrød eller en halv kop hver af kogte kidneybønner og kogt blomkål eller squash –  så faldt risikoen for brystkræft med 13%. Den største tilsyneladende effekt kom fra frugt- og grøntsagsfibre.

Denne undersøgelse styrker den hypotese, at et højt fiberindtag nedsætter risikoen for brystkræft og understreger samtidig vigtigheden af at vi spiser en fiberrig kost, især i det tidlige voksenliv.

Statistik
I Danmark opstår der ca. 4.900 nye tilfælde af brystkræft hos kvinder. Hos mænd er tallet ca. 30. Der dør lidt under 1200 kvinder om året af sygdommen ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse.

 

Tilbage i 1970erne skyllede en kostfiberbølge ind over landet, men interessen for kostfibre svandt desværre ind igen, hvilket er en skam, for i dag ved vi endnu mere om effekten af kostfibre end dengang.

Vi ved for eksempel, at kostfibre:

  • Gavner tarmfloraen ved at fremme de gode bakterier, som holder sundhedsskadelige bakterier i skak
  • Gavner tarmbakterier som påvirker immunforsvaret i gunstig retning via immunceller i tarmvæggen
  • Sænker mavesækkens tømningshastighed og forlænger mæthedsfornemmelsen efter et måltid
  • Nedsætter fødens transittid i tarmen sammen med væske, hvilket forebygger forstoppelse.
  • Øger mæthedsfornemmelsen uden at bidrage med kalorier
  • Binder fedt i tarmen
  • Kan danne en slim i tarmen som sænker optagelsen af glukose som igen er med at at stabilisere blodsukkeret og forebygge sygdomme relateret til ustabilt blodsukker
  • Indirekte er med at at nedsætte kroppens kolesterolmængde

Hvorfor virker fibre mod brystkræft?
Ud over fibres indirekte gavnlige påvirkning af immunforsvaret, eksisterer der den hypotese, at idet mængden af kvindelige kønshormoner er stærkt knyttet til brystkræft, vil en fiberrig kost nedsætte brystkræfttilfælde ved at hæmme reabsorptionen af østrogen. Derved vil der cirkulere mindre østrogen i kvindernes blodbaner.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at kvinders brystvæv er særligt modtageligt for kræftfremkaldende påvirkning i barndommen og det tidlige voksenliv. Faktisk har den meget store undersøgelse kaldet Nurses’ Health Study II vist, at den mængde fiber man indtager i ungdommen er omvendt proportional med udvikling af godartet brystsygdom (godartede knuder), som antages at være et forstadie til brystkræft. Den fjerdedel af  kvinder der indtog mest fiber havde 25% lavere risiko for godartet brystsygdom end den fjerdedel, der indtog mindst fiber, hvilket også peger på vigtigheden af fiber i ungdomsårene.

Fibre fra kosten
Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger bør vi indtage 25-35 gram kostfibre pr. dag svarende til 3 gram pr. megajoule.

De fødevarer der indeholder flest kostfibre er grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter. Er man i tvivl om indholdet af fibre i ens kost, finder man nemt en oversigt over fødevarenes fiberindhold på nettet. Endelig kan et tilskud af kostfibre i form at kosttilskud være en god hjælp til at sikre, at man når op på det ønskede fiberniveau.

Ref.
Farvid MS, at al. Dietary Fiber Intake in Young Adults and Breast Cancer Risk. Pediatrics. 2016 Mar;137(3):1-11.

Klik her for at få mere information om kostfibre