Tre tilskud mod Post-traumatisk stress

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Reaktioner på voldsomme traumatiske begivenheder kan forsvinde efter nogen tid, men ikke sjældent lever nogle med invaliderende, psykiske følgevirkninger i årevis. Støtte og psykologhjælp hjælper, og derudover findes der en række kosttilskud som erfaringsvis hjælper, og hvoraf nogle også er undersøgt i videnskabelige undersøgelser med god effekt. Det seneste eksempel på dette er, at omega-3 fedtsyren EPA har reduceret symptomer hos personer med lidelsen post-traumatisk stress (PTSD).

I det aktuelle forskningseksempel gav en gruppe japanske forskere ledet af Dr. Yutaka Matsuoka omega-3 fedtsyrer til en gruppe patienter med alvorlige fysiske kvæstelser og PTSD-symptomer, omend de fleste ikke var af alvorlig karakter. Der deltog 110 patienter i undersøgelsen. I 12 uger fik ca. halvdelen af patienterne en daglig portion af omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe, der fik en blanding af planteolier med kun 3% fiskeolie (omega 3).

Virkninger af EPA
Ved at sammenholde blodprøver med en standardiseret såkaldt CAPS-skala til vurdering af graden af PTSD kunne undersøgelsen vise, at hos gruppen der havde fået omega-3, var optagelsen god. Det fremgik også, at EPA, men ikke DHA, bedrede PTSD-symptomerne og at mængden af omega-6 fedtsyren archidonsyre faldt. Disse resultater var statistisk sikre. I placebogruppen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem forandringer i kroppens fedtsyreniveau og deres CAPS-score.

Undersøgelser har vist, at PTSD-patienter har tegn på forhøjet inflammation i kroppen, som EPA kan reducere. Desuden har forskningen også vist, at høje doser EPA kan mindre depression.

EPA findes i størst mængde i fiskeolie.

Selentilskud
EPA fra fiskeolie er imidlertid ikke den eneste type tilskud, der har vist en god effekt på PTSD. Også sporstoffet selen er blevet videnskabeligt undersøgt mod lidelsen. En lettisk doktorafhandling af Vladimir Voicehovskis fra 2012 omhandler et placebokontrolleret studie med krigsveteraner som fik 200 mikrogram selen dagligt, hvilket er en relativt høj dosering, men det var den dosering, som blev vurderet optimal. Deltagerne i forskningsprojektet kan som udgangspunkt have haft lave niveauer i kroppen, da Letland hører til blandt Europas mange selenfattige områder.

Voicehovskis skriver i konklusionen, at der er pålidelig sammenhæng mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress. Selen som antioxidanttilskud under en mission kan reducere parametre for oxidativ stress. Selen i form af antioxidanttilskud under en mission kan minimere forekomsten PTSD og symptomernes sværhedsgrad.

Melatonintilskud
Forskning tyder på, at når kroppens natlige produktion af hormonet melatonin forstyrres de første 48 timer efter et traume, stiger personens risiko for PTSD. Tilskud af melatonin før sengetid kan understøtte et sundt søvnmønster, hukommelsen og andre funktioner i kroppen, hvilket kan minimere sværhedsgraden af PTSD. University of Maryland angiver en dosering mellem 1 – 6 mg.

Den mest anvendte dosering af melatonin er 3 mg før sengetid.

Kort om PTSD
PTSD kan opstå hos personer der har overlevet eller været vidne til naturkatastrofer, ulykker eller terroristangreb, været udsat for sexuelle overgreb og ikke mindst hos personer i højrisiko-jobs som politimand, brandmand og soldat samt hos personer med psykiske lidelser. PTSD kan opstå kort eller længere tid efter hændelsen. Eksempler på PTSD-symptomer er ubehagelige minder om den traumatiske begivenhed, mareridt, en følelse af adskilthed fra familie og venner, konstant på vagt over for mulig fare, irritabel, vred, depressiv, manglende håb, evt. skyldfølelse, koncentrationsbesvær, hurtig puls, forhøjet blodtryk, hovedpine og søvnproblemer.
Uden behandling kan tilstanden forværres.

Kilde: University of Maryland

 

Refs.
Matsuoka YJ, et al. Change in blood levels of eicosapentaenoic acid and posttraumatic stress symptom: A secondary analysis of data from a placebo-controlled trial of omega3 supplements. J Affect Disord. 2016;205:289-91.

Voicehovskis V: Posttraumatic Stress Disorder and Oxidative Stress Parameters Assessment and Correction by means of Antioxidants in Contingent of International Operations. PhD Dissertation 2012.

McFarlane AC, et al. The relationship between urinary melatonin metabolite excretion and posttraumatic symptoms following traumatic injury. J Affect Disord. 2010;127(1-3):365-9.

Klik her for at søge mere information om nyttige stoffer mod PTSD

Fiskeolie kan reducere muskelømhed efter træning

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Det er ikke unormalt at være øm i musklerne efter træning, især hvis træningen har været hård, eller hvis man ikke træner musklerne ofte. Forskning tyder imidlertid på, at et højt dagligt tilskud af fiskeolie kan mindske disse smerter.

Der er tale om et lille forskningsprojekt under ledelse af Grant M Tinsley, PhD, fra Texas Tech University. Forskerne rekrutterede 17 utrænede, unge kvinder til at deltage i deres placebokontrollerede, dobbeltblindede lodtrækningsundersøgelse. Kvinderne blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik 6 gram fiskeolie dagligt og placebogruppen fik 6 g majs/sojaolie dagligt. Fiskeoliens forhold mellem omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA var 5:1.

Efter en uge med disse tilskud blev deltagerne udsat for hårde styrketræningsøvelser á 10 sæt til musklerne svigtede. Muskelømheden steg i begge grupper og var højest efter 48 timer, hvorefter den klingede af i løbet af en uge.

I ugen efter træning blev den subjektive muskelømhed af både de øvre og nedre muskler målt via en visuel analog skala. Fiskeoliegruppen oplevede mindre statisk og funktionel muskelømhed end placebogruppen, selvom forskellene ikke var statistisk signifikante. Effekten på ømhed fra træning var i størrelsesorden 33 til42% lavere i fiskeoliegruppen i forhold til placebogruppen uden ændringer i størrelsen af overarme og lår.

Om træningsømhed
Muskelømhed og -smerter begynder 12 – 24 timer efter træning. Hos utrænede kan der gå helt op til et par uger før de sidste gener er væk. I dag mener forskere, at forsinket muskelømhed skyldes små udrifter (mikrotraumer) i muskelfibrene og/eller bindevævet, som opstår i forbindelse med voldsomme sammentrækninger i musklen.

Kilde: Patienthåndbogen

 

Ref.
Tinsley GM, et al. Effects of Fish Oil Supplementation on Postresistance Exercise Muscle Soreness. J Diet Suppl. 2016. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information og fiskeolie og træning!

Kosttilskud forbedrer skoleelevers opførsel

Pixabay_bored

Mangel på essentielle næringsstoffer i form af omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler øger risikoen for såkaldt anti-social opførsel hos skolebørn, viser et nyt forsøg.

Forskere fra Oxford University har vist, at det er muligt at forbedre teenageres opførsel i skolen ved hjælp af kosttilskud. I dette tilfælde med hjælp af et kombineret tilskud af vitaminer, mineraler og fiskeolie. Ikke at det er første gang forskere har kunnet demonstrere en adfærdsforbedrende effekt af disse typer tilskud. Det er tidligere vist på skolebørn og på indsatte i fængsler, men flere forsøg styrker kun den videnskabelige indsigt i emnet og pålideligheden af denne type forsøg.

I forsøget deltog 196 gennemsnitlige skoleelever i alderen 13 til 16 år uden nogen diagnoser så som ADHD og sprogforstyrrelser. Deltagerne blev delt i to hold á 98 elever. Det ene hold fik hver dag en stærk multivitamin med mineraler samt et tilskud af omega-3 fedtsyrer i form af  165 mg EPA og 116 mg DHA og det andet hold fik placebo i form af kalktabletter og solsikkeolie. Forsøget var dobbelt-blindet, så ingen med sikkerhed kunne vide, hvem der fik hvad. Forsøgets længde var 12 uger.

En overraskelse
Det der gjorde det vanskeligt at opnå sikre forbedringer i dette forsøg var, at mængden af disciplinære sager på skolen i forvejen var lav. Forsøget viste dog noget, der overraskede forskerne.

I løbet af skolesemesteret steg mængden af disciplinære overtrædelser markant (med 25%) i både tilskuds- og placebogruppen. Men da eleverne i vitamingruppen blev opdelt i to grupper hvor den ene gruppe som udgangspunkt havde et lavt antal overtrædelser og den anden et højere antal, viste gruppen med det lave antal overtrædelser sig at øge antallet af overtrædelser, hvorimod gruppen med udgangspunkt i en høj mængde overtrædelser forbedrede deres opførsel.

Forskernes hovedkonklusion er, at :

  • Teenagere fra dårligt stillede hjem har en tendens til at have et meget lavt indhold af omega-3 fedtsyrerne DHA, EPA og andre mikronæringsstoffer
  • Disse lave niveauer kan effektivt forøges ved at tage passende kosttilskud
  • Et øget indtag af disse næringsstoffer kan nedsætte de studerendes forstyrrende adfærd
  • Denne forbedring vil kun medføre en reduktion i disciplinære overtrædelser hos dem der fra starten har mange overtrædelser

Forskerne fremfører den teori, at antallet af elever i deres forsøg kan have været for lille, men også at tilskud i denne gruppe kunne have øget deres generelle årvågenhed og energi, som kan have gjort dem ukarakteristisk urolige, og det kan være blevet opfattet som dårlig opførsel af lærerne. Derfor kan kosttilskud være en effektiv terapeutisk tilgang hos dem, der har en meget dårlig opførsel, men ikke i samme grad hos dem, hvis adfærd er mere typisk.

Alle essentielle næringsstoffer er per definition vigtige, men omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er i særlig grad vigtige i den periode, hvor hjernen vokser, hvilket gør den ekstra sårbar overfor mangel på disse fedtsyrer. Forsøget viste, at eleverne havde lave niveauer af både omega 3 og 6, men også, at det indbyrdes forhold mellem dem, var uhensigtsmæssigt.

Kosttilskud hverken kan eller skal erstatte en fornuftig kost og en ordentlig opdragelse, men forsøg som dette viser tydeligt nytten af kosttilskud som et redskab til adfærdsforbedring. Der er i øvrigt dokumentation for, at der kan opnås kognitive forbedringer fra kosttilskud, selv hos personer der ikke lider af mangel på næringsstoffer.

Ref.
Tammam JD, et al. A randomised double-blind placebo-controlled trial investigating the behavioural effects of vitamin, mineral and n-3 fatty acid supplementation in typically developing adolescent schoolchildren. Br J Nutr. 2015;17:1-13.

Klik her for at søge mere information om tilskud til børn

Fisk og fiskeolie nedsætter risikoen for blodpropper

Fishandoil

Tilskud af fiskeolie gavner ekstra, selv om man regelmæssigt spiser fisk.

Der er god og solid dokumentation for de sundhedsgavnlige virkninger af omega-3 fedtsyrer. Senest viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Norge og udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, at tilskud af fiskeolie enten svarede til eller var bedre end indtagelse af fisk til at  nedsætte risikoen for venøse blodpropper. Kombinationen af fisk og kosttilskud kan nedsætte risikoen for venøse blodpropper med næsten 50%.

Den nye undersøgelse inkluderede cirka 23.500 personer i alderen  25-97 år. Der blev benyttet data fra en tidligere undersøgelse kaldet Tromsø 4. Rækken af Tromsø-undersøgelser blev iværksat i 1974 i et forsøg på at gøre noget ved den høje dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme i Norge.

Markant forbedring med fiskeolie
Den nye Tromsø-undersøgelse viste, at en høj indtagelse af fisk var knyttet til en let reduceret risiko for at få en venøs blodprop (tromboembolisme). De forsøgsdeltagere, som spiste fisk mindst tre gange ugentlig, havde 22% lavere risiko for at få en venøs blodprop sammenlignet med dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig. Ved at supplere med fiskeolie-tilskud blev den nedsatte risiko mere markant. De forsøgsdeltagere som spiste fisk mindst tre gange ugentlig og derudover supplerede med et fiskeolie-præparat, opnåede 48% nedsat risiko i forhold til dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig og som ikke supplerede med fiskeolie.

Man skal spise 150 g fisk, før det udgør en portion. Både fisk og fiskeolie har deres indhold af omega-3 fedtsyrer til fælles.

Den mekanisme, hvormed indtagelse af flerumættede omega-3 fedtsyrer beskytter mod venøse blodpropper, er ikke fuldt klarlagt. Tidligere undersøgelser af omega-3 fedtsyrer tyder på, at de forebygger hjerte-karsygdom på grund af deres evne til at modvirke hjertearytmi, blodpladesammenklumpning og sænke indholdet af fedt i form af triglycerider i blodet.

Om venøs tromboembolisme
Blodpropper dannes som en reaktion på en skade i et blodkar for at forhindre blødning. Venøs tromboembolisme (VTE) er en blodprop i en vene, som helt eller delvis hindrer blodets strømning. Det kan også være en blodprop, der river sig løs, transporteres rundt i kroppen og til slut lukker et blodkar. Disse typer af blodpropper giver ikke altid symptomer, men nogle af dem kan være dødelige.

Ref.
Hansen-Krone IJ, et al. High Fish plus Fish Oil Intake Is Associated with Slightly Reduced Risk of Venous Thromboembolism: The Tromso Study. J Nutr 2014;144: 861-67.

Fiskeolie kan forebygge åreforkalkning

Man-on_beach

Åreforkalkning forebygges ved at spise sundt og herunder få tilstrækkeligt med omega 3 fedtsyrer, dyrk motion og undgå tobaksrøg.

Hvis du får lige så mange omega-3 fedtsyrer som den gennemsnitlige del af den japanske befolkning, så kan du nedsætte din risiko for åreforkalkning og hjertesygdom betydeligt ifølge en ny videnskabelig undersøgelse udgivet i tidsskriftet Heart.

Andelen af forkalkning i hjertes kranspulsårer, som typisk fører til hjertesygdom, er markant lavere i Japan end i USA og andre industrialiserede lande. Undersøgelser har vist, at det ikke skyldes genetiske forskelle. Den mest sandsynlige forklaring er derimod, at japanere får betydeligt flere omega-3-fedtsyrer, som findes i fisk.

Faktisk spiser en japaner i gennemsnit næsten 100 gram fisk dagligt, hvorimod gennemsnittet for en amerikaner kun er et sted mellem 7-13 gram fisk dagligt.

En japansk-amerikansk forskergruppe har fulgt 175 japanske og 113 amerikanske mænd i fem år, hvor de undersøgte de risikofaktorer, der fører til hjertesygdom så som rygning, forhøjet blodtryk, mængden af sukker i blodet m.v. Denne forskning viser, at de amerikanske mænd havde en tre gange forøget forekomst af forkalkning i hjertets kranspulsåre i forhold til de japanske mænd. Samtidig var indholdet af omega-3 -fedtsyrer i blodet mere end 100% højere hos japanerne end hos amerikanerne.

Undersøgelsen måtte gerne have været større og have medtaget kvinder, så vi kunne sige med større autoritet, at resultatet gælder for begge køn. Foreløbig tyder det dog på, at vi bør indtage langt flere af disse livsvigtige fedtsyrer, end vi gør i dag. Vi kan kun håbe, at der kommer mere forskning på området.

Ref.
Sekikawa A, et al. Long chain n-3 polyunsaturated fatty acids and incidence rate of coronary artery calcification in Japanese men in Japan and white men in the USA: population based prospective cohort study. Heart 2014. E-pub ahead of print

Om Omega-3 fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrer er livsvigtige lige som vitaminer. Da vi ikke kan danne dem selv, skal vi have dem tilført fra kosten. Fede fisk indeholder mere omega-3 end magre men typisk også mere forurening. Vilde fisk indeholder mere omega-3 end opdrættede. En effektiv metode til at sikre sig omega-3 er i form af fiskeolietilskud, hvor man er sikker på mængden af omega-3. Man bør samtidig vælge et veldokumenteret præparat med renset og kontrolleret fiskeolie, som ikke er forurenet med tungmetaller og klorforbindelser.

Mangel på fiskeolie går ud over dine børn

Pet-Rat

Undersøgelser med rotter indikerer, at fedtsyrer er med til at regulere ikke alene vores adfærd, men i særlig grad vores børn.

Fisk og fiskeolie indeholder livsvigtige fedtsyrer. Konsekvenserne af at få for lidt af disse fedtsyrer er derfor alvorlige for den enkelte. Ved for lav indtagelse kan følgerne blive dårligt humør og nedsatte cognitive evner. Svær mangel kan ligefrem være fatal. Nu viser en forsøgsmodel med rotter, at også kommende generationer risikerer at lide under forældrenes omega-3-fattige kost med angst og hyperaktivitet til følge.

I de seneste årtier har kostens andel af essentielle fedtsyrer i industri-samfund (og i stigende grad i den tredje verden) ændret sig dramatisk. Det har resulteret i en mangel på omega-3 fedtsyrer og ændret på forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer, hvor mængden af omega-6 i kosten er blevet uforholdsmæssig høj. Mangel på omega-3 fedtsyrer har været impliceret i psykriatriske lidelser som skizofreni, depression, ADHD og autisme. Mange af disse lidelser viser sig mest markant i ungdomsårene og i den tidlige voksenalder, hvorfor dette tidspunkt kan være særlig vigtigt med henblik på tilskud.

Forskerne er afhængige af forsøgsdyr, der kan vise målbare ændringer af adfærd og helse som følge af mangel på omega-3. En forskergruppe udviklede derfor en model, hvor 2. generation af rotter med omega-3-mangel skulle afspejle vores nuværende situation. Modellen bygger på den antagelse, at kostens indhold af omega-3 fedtsyrer begyndte at falde for 40-50 år siden, da forældrene til de nuværende unge blev født.

Unge og voksne rotter fik enten normal kost eller en kost der manglede omega-3 fedtsyrer, hvorefter deres adfærd i en en lang række opgave blev sammenlignet. Derudover blev mængden af dopamin vurderet.

Adfærd og dopamin
Dopamin er et nervesignalstof i hjernen som er afgørende for positive handlinger knyttet til velvære. Det udløses eksempelvis ved spisning af god mad, ved sex og nydelse af rusmidler,  hvorfor det også kaldes belønningshormonet. Hvis hjernens dopamin-produktion er ude af balance, er der en forhøjet risiko for af udvikle flere adfærdsforstyrrelser som bl.a. ADHD. Adfærdsproblemer såsom hyperaktivitet, betinget læring og nedsat evne til at skifte mellem forskellige opgaver kunne tyde på nedsat dopamin-aktivitet.

Undersøgelsen viser, at omega-3-mangel over flere fortløbende generationer af rotter forårsager adfærdsproblemer og ændringer i hjernens dopaminproduktion som særlig ses hos unge sammenlignet med voksne. Selv om rotterne med omega-3-mangel generelt syntes at være ved godt helbred, bemærkede forskerne adfærdsmæssige ændringer hos de unge i form af hyperaktivitet, øget angst, øget irrelevent aktivitet og nedsat målrettet aktivitet samt nedsat adfærdsmæssig fleksibilitet. I mange tilfælde var disse forskelle dog kun statistisk sikre hos anden generation af unge rotter med omega-3-mangel.

Konklusion
Undersøgelsens data støtter endvidere den teori, at vores ernæring har indflydelse på kognition og humør hos unge. Derudover tyder undersøgelsen på, at mangel på omega-3 medfører adfærdsforstyrrelser hos unge på grund af en ændret dopamin-balance i hjernen

Ref.
Bondi CO, et al. Adolescent Behavior and Dopamine Availability are Uniquely Sensitive to Dietary Omega-3 Fatty Acid Deficiency. Biol Psychiatry 2013. E-pub ahead of print.

Fede argumenter for en højere normalvægt

Delle

Ifølge nye retningslinier må dellen godt være lidt tykkere.

Råd om kost og vægt er ikke altid langtidsholdbare. Eksempelvis er det ikke længere en ubetinget fordel at være åleslank ifølge nyere internationale undersøgelser. Det viser sig ikke mindst under sygdom, hvor let overvægtige klarer sig bedre end de magre og normalvægtige, idet de let overvægtige har mere at stå imod med.

Vi får at vide, at vores BMI bør ligge mellem 18,5 og 25, men nye, store undersøgelser tyder på, at vores BMI snarere bør ligge mellem 25 og 30. Blot skal vi stadig sørge for at motionere og spise sundt. Det er dog ikke lige meget, hvor fedtet sidder. Fedt mellem de indre organer, det såkaldte vicerale fedt er ikke sundt, hvorimod underhudsfedt ikke synes at udgøre et sundhedsproblem. Tynde mennesker kan godt have en del viceralt fedt, hvis de ikke motionerer.

Ekstreme eksempler
At mængden af fedt alene ikke ikke behøver at udgøre et sundhedsproblem, er i mange år blevet demonstreret af japanske sumobrydere, uden at deres ekstreme vægt eller livsstil skal stå som et forbillede. Gennemsnitsvægten for sumobrydere er cirka 180 kg. De spiser kun to gange om dagen for ikke at hæve stofskiftet med for mange måltider. Hvert måltid er på ca. 10.000 kalorier. Det består af ris, grøntsager, fisk og kød skyllet ned med tre liter øl.

Sumobrydere træner hårdt hver dag og har ikke meget viceralt fedt. At de lever cirka 10 år kortere end gennemsnittet tilskrives ikke deres vægt, som i øvrigt falder drastisk når de går på pension omkring de 35 år, men derimod deres høje alkoholindtagelse.

Et langt og sundt liv bør ikke være et slankt liv, og det skal slet ikke være et liv med mange slankekure. Statistikken viser, at personer, hvis vægt går op og ned, lever kortere end overvægtige, der blot holder deres vægt stabil. Man kan således roligt lægge seks kilo til de nuværende retningslinier for et normalt BMI og holde den der.

Kræftsyge dør af underernæring
For nylig kunne vi læse i Søndagsavisen, at mellem 20 og 30 procent af de kræftpatienter der dør, ikke dør af deres kræftsygdom, men derimod af underernæring. Problemet er i virkeligheden gammelt men er aldrig blevet løst. Hospitalsernæring har ikke været et højt prioriteret område, og emnet er komplekst.

Kager til kræften
Der skal nok have været en del mennesker, der fik morgenkrydderen eller andet i den gale hals, da de i samme avisartikel kunne læse, at kliniske diætister nu råder syge og underernærede til at vende kostpyramiden på hovedet og prioritere en stor mængde usunde, men kalorierige fødevarer som wienerbrød, kiks, kager, milkshake, piskefløde, mayonnaise med videre frem for sundere, men mere kaloriefattige grøntsager og frugt.

Der er tydeligvis behov for at gå nye veje og tage andre hjælpemidler i brug, men i praksis er problemet dog ikke løst ved at servere junk food. Det er svært at klemme nok så tiltrækkende mad ned, hvis man ikke har nogen appetit, og hvis man har kvalme og kaster op. Et andet aspekt ved at give syge mennesker junk food er, at disse mennesker ofte har en dårlig tarmflora med for få sunde bakterier, der skal holde svampe og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer i skak. De sundhedsskadelige mikroorganismer vil derimod stortrives på en sådan ernæring og hurtigt gøre patienten mere syg.

Obligatoriske tilskud
En mulighed kunne være at benytte cannabis-præparater, idet de indeholder stoffer, som stimulerer hjernens appetitcenter, hvilket er videnskabeligt dokumenteret. Et andet forslag: Skal man endelig fodre de syge med junk, så sørg i det mindste for, at de samtidig får et bredt multivitamin- og mineraltilskud af høj kvalitet og i en tilstrækkelig dosering samt omega 3 fedtsyrer, fibre og ikke mindst et tilskud af mælkesyrebakterier.

Refs.
Søndagsavisen 17-19. maj 2013
www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Dinkrop/Artikler/2013/0219152556.htm

Lev længere med fiskeolie

Sild

Fisk og fiskeolie er en del af opskriften på et langt liv.

Ældre mennesker med en høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer har en samlet nedsat dødelighed med op mod 27%, og deres risiko for at dø af hjertesygdom er nedsat med hele 35%, viser ny forskning fra USA. De ældre med det højeste indhold af omega 3 i blodet, levede i snit 2,2 år længere end dem med de laveste niveauer.

Undersøgelsen fra Harvard School of Public Health og University of Washington blev offentliggjort 1. april 2013, men er ingen aprilsnar. Der har tidligere være udført en del forskning som har vist, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA gavner hjerte og kredsløb samt andre undersøgelse, hvor resultaterne har givet et mere uklart billede.

Forskerene anvendte data indsamlet over 16 år af omkring 2.700 amerikanere over 65 år, som havde deltaget i en undersøgelse af hjerte-kar-sundheden og som derfor havde fået deres helbred og livsstil og tidligere sygehistorie grundigt undersøgt, således at forskerne var sikre på, at deltagerne var raske ved undersøgelsdens start.

Som noget nyt undersøgte forskerne forskellige biomarkører i forsøgsdeltagernes blod, hvorefter de blev i stand til at vurdere effekten af de forskellige typer omega-3 fedtsyrer separat.

Forskellige omega-3-fedtsyrer virker ikke helt på samme måde. Undersøgelsen viste, at det især er omega-3-fedtsyren docosahexaensyre (DHA) der er knyttet til en lavere risiko for koronar hjertesygdom. Den er på 40%. Ved arytmier, dvs. forstyrret hjerterytme er risikoen hele 45% lavere. Docosapentaensyre (DPA) er stærkest forbundet med en lavere risiko for slagtilfælde, og eicosapentaensyre (EPA) er stærkest forbundet med nedsat risiko for hjerteanfald med dødelig udgang.

Personer med meget lave værdier af omega-3 i blodet opnår den mest markante stigning ved at tage 400 mg fiskeolie dagligt. Ved yderligere indtagelse stiger blodets niveau langsommere

Ref.
Mozaffarian D, et al. Plasma Phospholipid Long-Chain w-3 Fatty Acids and Total and Cause-Specific Mortality in Older Adults – A Cohort Study. Ann Int Med 2013. E-pub ahead of print.

Sea food og hjerte-kar-dødelighed
Der er en omvendt sammenhæng mellem indtagelse af føde fra havet og dødelighed af hjerte-karsygdom. En høj indtagelse af Sea food og herunder af omega-3 giver en lav hyppighed af hjertekarsygdom og omvendt. På en global skala ligger Danmark i midten, hvor Bulgarien ligger i den ene ende med lav gennemsnitlig indtagelse af Sea food og høj hjerte-kar-dødelighed, og Japan ligger i den anden ende med høj indtagelse af Sea food og lav frekvens af hjerte-kardødelighed.

Om DPA
Docosapentaensyre (DPA) er en af de omega-3 fedtsyrer, vi ikke hører så meget om. Den gør sig dog også bemærket ved tilmed at eksistere i en omega-6-udgave

Mere fisk eller fiskeolie giver mindre allergi

Fisk_olie

Tilskud af omega-3 fedtsyrer fra fisk og tilskud er en nem måde at forebygge udvikling af allergi på.

En ny dansk undersøgelse har aktualiseret emnet fisk og fiskeolie til gravide som forebyggelse mod udvikling af allergiske sygdomme hos deres børn. Forskningen viser, at gravides kost og herunder mængden af fiskeolie har stor betydning for, om det kommende barn vil udvikle astma og allergi eller ej.

Ny dansk forskning tyder på, at gravide der spiser relativt meget fisk, sænker deres barns risiko for at lide af astma i syv-årsalderen med ca. 30% i forhold til gravide, der ikke spiser fisk. I den seneste undersøgelse har forskere fra Center for Føtal Programmering i Danmark i tre år forsket i påvirkning af fostre og disse påvirkningers betydning for børns sundhed. Forskerne har fulgt omkring 70.000 gravide, der i årene 1996-2003 udfyldte spørgeskemaer om deres kost.

Tilsvarende resultat med fiskeolie
I 2009 gav det store overskrifter, da en svensk, videnskabelig undersøgelse kunne vise, at gravide med familiær allergisk baggrund, der dagligt tog en kombination af opkoncentreret fiskeolie tilsat to B-vitaminer fra graviditetens 25. uge, fik en markant nedsat risiko for at få et barn med fødevareallergi eller allergisk eksem. Dagsdosis svarede til 2,7 gram omega-3 fedtsyrer dagligt.

Fisk og forurening
En del gravide er bange for at spise fisk på grund af risikoen for, at fiskene er forurenet med eksempelvis kviksølv og dioxin – og med god grund. Grænseværdien for indtagelse af kviksølv er blot 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen, men selv koncentrationer under denne grænseværdi er sundhedsskadelige og nedsætter intelligensen. Anden forskning fra 2011 viser, at der ikke fødes børn med en intelligenkvotient højere end 100, hvis kviksølvindholdet i navlestrengsblodet er højere end 13 mikrogram/L.

Hvor danske sundhedsmyndigheder kun anbefaler gravide at spise højst 125 gram østersølaks om måneden, på grund af dets høje indhold af dioxin, fraråder de svenske myndigheder helt, at gravide spiser laks fra Østersøen.

En fordel ved de bedste fiskeolier er, at de i praksis er helt fri for de miljøgifte, som vi risikerer at finde i fisk.

Refs.

  • Maslova E, et al. Fish intake during pregnancy and the risk of child asthma and allergic rhinitis – longitudinal evidence from the Danish National Birth Cohort. Br J Nutr. 2013. E-pub ahead of print
  • Mahaffey KR, et al. Balancing the benefits of n-3 polyunsaturated fatty acids and the risks of methylmercury exposure from fish consumption. Nutr rev 2011;69(9):493-508
  • Furuhjelm C, et al. Fish oil supplementation in pregnancy and lactation may decrease the risk of infant allergy. Acta Paediatrica 2009;98(9):1461-7

Fiskeolie-fuser

Fisk

Danske fiskeolieprodukter er ikke sundheds-skadelige, og deres indhold af forurening er på grund af rensningen generelt lavere end hos fisk.

Var du en af de mange, der smed glasset med fiskeolie ud efter at have set udsendelsen Kontant sendt på Danmarks Radio november 2012 i den tro, at indholdet var fordærvet og dermed sundhedsskadeligt? I så fald var du for hurtig på aftrækkeren, idet det efterfølgende har vist sig, at der ikke er noget problem med danske fiskeolier.

På baggrund af den furore, som DR’s forbrugerprogram Kontant har skabt, gik DTU Fødevareinstituttet ind i sagen og har efterfølgende udsendt et responsum til de kritikpunkter, som forbrugerudsendelsen rejste om produktion og kvalitet af fiskeolier på det danske marked.

I DTUs responsum fremgår det blandt andet at

  • Fiskeolier til mennesker er ikke rådne eller mikrobiologisk fordærvede
  • Fiskeolie produceres på en sådan måde, at alle mikroorganismer fjernes fra råolien
  • Fiskeolier renses for uønskede stoffer
  • Ingen af de undersøgte olier var sundhedsskadelige i de relevante doser
  • Fiskeolier har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, som er sunde, idet de menes at kunne forebygge hjerte-kar-sygdom, sænke blodtrykket og blodets fedtindhold.
  • Derudover spiller de en vigtig rolle for vores hjernefunktion og for et normalt syn
  • Fiskeolie, der overholder fiskeoliebranchens egne værdier for harskhed, bevarer de sundhedsgavnlige effekter fra omega-3 fedtsyrerne

Olierne i en fisk begynder at oxidere straks efter at den er død. Vi kan således ikke helt undgå nogen grad af oxidering uanset kilden til vores omega-3 fedtsyrer. Olien skal dog være særdeles harsk, før den mister sin sundhedsgavnlige effekt. Hvor præcis den sundhedsskadelige grænse for oxidering af fiskeolie ligger, er ikke undersøgt. Blot ved vi nu, at de eksisterende grænseværdier ikke udgør noget sundhedsproblem – tværtimod.

Læs DTUs rapport om fiskeolier her