Fede argumenter for en højere normalvægt

Delle

Ifølge nye retningslinier må dellen godt være lidt tykkere.

Råd om kost og vægt er ikke altid langtidsholdbare. Eksempelvis er det ikke længere en ubetinget fordel at være åleslank ifølge nyere internationale undersøgelser. Det viser sig ikke mindst under sygdom, hvor let overvægtige klarer sig bedre end de magre og normalvægtige, idet de let overvægtige har mere at stå imod med.

Vi får at vide, at vores BMI bør ligge mellem 18,5 og 25, men nye, store undersøgelser tyder på, at vores BMI snarere bør ligge mellem 25 og 30. Blot skal vi stadig sørge for at motionere og spise sundt. Det er dog ikke lige meget, hvor fedtet sidder. Fedt mellem de indre organer, det såkaldte vicerale fedt er ikke sundt, hvorimod underhudsfedt ikke synes at udgøre et sundhedsproblem. Tynde mennesker kan godt have en del viceralt fedt, hvis de ikke motionerer.

Ekstreme eksempler
At mængden af fedt alene ikke ikke behøver at udgøre et sundhedsproblem, er i mange år blevet demonstreret af japanske sumobrydere, uden at deres ekstreme vægt eller livsstil skal stå som et forbillede. Gennemsnitsvægten for sumobrydere er cirka 180 kg. De spiser kun to gange om dagen for ikke at hæve stofskiftet med for mange måltider. Hvert måltid er på ca. 10.000 kalorier. Det består af ris, grøntsager, fisk og kød skyllet ned med tre liter øl.

Sumobrydere træner hårdt hver dag og har ikke meget viceralt fedt. At de lever cirka 10 år kortere end gennemsnittet tilskrives ikke deres vægt, som i øvrigt falder drastisk når de går på pension omkring de 35 år, men derimod deres høje alkoholindtagelse.

Et langt og sundt liv bør ikke være et slankt liv, og det skal slet ikke være et liv med mange slankekure. Statistikken viser, at personer, hvis vægt går op og ned, lever kortere end overvægtige, der blot holder deres vægt stabil. Man kan således roligt lægge seks kilo til de nuværende retningslinier for et normalt BMI og holde den der.

Kræftsyge dør af underernæring
For nylig kunne vi læse i Søndagsavisen, at mellem 20 og 30 procent af de kræftpatienter der dør, ikke dør af deres kræftsygdom, men derimod af underernæring. Problemet er i virkeligheden gammelt men er aldrig blevet løst. Hospitalsernæring har ikke været et højt prioriteret område, og emnet er komplekst.

Kager til kræften
Der skal nok have været en del mennesker, der fik morgenkrydderen eller andet i den gale hals, da de i samme avisartikel kunne læse, at kliniske diætister nu råder syge og underernærede til at vende kostpyramiden på hovedet og prioritere en stor mængde usunde, men kalorierige fødevarer som wienerbrød, kiks, kager, milkshake, piskefløde, mayonnaise med videre frem for sundere, men mere kaloriefattige grøntsager og frugt.

Der er tydeligvis behov for at gå nye veje og tage andre hjælpemidler i brug, men i praksis er problemet dog ikke løst ved at servere junk food. Det er svært at klemme nok så tiltrækkende mad ned, hvis man ikke har nogen appetit, og hvis man har kvalme og kaster op. Et andet aspekt ved at give syge mennesker junk food er, at disse mennesker ofte har en dårlig tarmflora med for få sunde bakterier, der skal holde svampe og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer i skak. De sundhedsskadelige mikroorganismer vil derimod stortrives på en sådan ernæring og hurtigt gøre patienten mere syg.

Obligatoriske tilskud
En mulighed kunne være at benytte cannabis-præparater, idet de indeholder stoffer, som stimulerer hjernens appetitcenter, hvilket er videnskabeligt dokumenteret. Et andet forslag: Skal man endelig fodre de syge med junk, så sørg i det mindste for, at de samtidig får et bredt multivitamin- og mineraltilskud af høj kvalitet og i en tilstrækkelig dosering samt omega 3 fedtsyrer, fibre og ikke mindst et tilskud af mælkesyrebakterier.

Refs.
Søndagsavisen 17-19. maj 2013
www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Dinkrop/Artikler/2013/0219152556.htm

Lev længere med fiskeolie

Sild

Fisk og fiskeolie er en del af opskriften på et langt liv.

Ældre mennesker med en høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer har en samlet nedsat dødelighed med op mod 27%, og deres risiko for at dø af hjertesygdom er nedsat med hele 35%, viser ny forskning fra USA. De ældre med det højeste indhold af omega 3 i blodet, levede i snit 2,2 år længere end dem med de laveste niveauer.

Undersøgelsen fra Harvard School of Public Health og University of Washington blev offentliggjort 1. april 2013, men er ingen aprilsnar. Der har tidligere være udført en del forskning som har vist, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA gavner hjerte og kredsløb samt andre undersøgelse, hvor resultaterne har givet et mere uklart billede.

Forskerene anvendte data indsamlet over 16 år af omkring 2.700 amerikanere over 65 år, som havde deltaget i en undersøgelse af hjerte-kar-sundheden og som derfor havde fået deres helbred og livsstil og tidligere sygehistorie grundigt undersøgt, således at forskerne var sikre på, at deltagerne var raske ved undersøgelsdens start.

Som noget nyt undersøgte forskerne forskellige biomarkører i forsøgsdeltagernes blod, hvorefter de blev i stand til at vurdere effekten af de forskellige typer omega-3 fedtsyrer separat.

Forskellige omega-3-fedtsyrer virker ikke helt på samme måde. Undersøgelsen viste, at det især er omega-3-fedtsyren docosahexaensyre (DHA) der er knyttet til en lavere risiko for koronar hjertesygdom. Den er på 40%. Ved arytmier, dvs. forstyrret hjerterytme er risikoen hele 45% lavere. Docosapentaensyre (DPA) er stærkest forbundet med en lavere risiko for slagtilfælde, og eicosapentaensyre (EPA) er stærkest forbundet med nedsat risiko for hjerteanfald med dødelig udgang.

Personer med meget lave værdier af omega-3 i blodet opnår den mest markante stigning ved at tage 400 mg fiskeolie dagligt. Ved yderligere indtagelse stiger blodets niveau langsommere

Ref.
Mozaffarian D, et al. Plasma Phospholipid Long-Chain w-3 Fatty Acids and Total and Cause-Specific Mortality in Older Adults – A Cohort Study. Ann Int Med 2013. E-pub ahead of print.

Sea food og hjerte-kar-dødelighed
Der er en omvendt sammenhæng mellem indtagelse af føde fra havet og dødelighed af hjerte-karsygdom. En høj indtagelse af Sea food og herunder af omega-3 giver en lav hyppighed af hjertekarsygdom og omvendt. På en global skala ligger Danmark i midten, hvor Bulgarien ligger i den ene ende med lav gennemsnitlig indtagelse af Sea food og høj hjerte-kar-dødelighed, og Japan ligger i den anden ende med høj indtagelse af Sea food og lav frekvens af hjerte-kardødelighed.

Om DPA
Docosapentaensyre (DPA) er en af de omega-3 fedtsyrer, vi ikke hører så meget om. Den gør sig dog også bemærket ved tilmed at eksistere i en omega-6-udgave

Mere fisk eller fiskeolie giver mindre allergi

Fisk_olie

Tilskud af omega-3 fedtsyrer fra fisk og tilskud er en nem måde at forebygge udvikling af allergi på.

En ny dansk undersøgelse har aktualiseret emnet fisk og fiskeolie til gravide som forebyggelse mod udvikling af allergiske sygdomme hos deres børn. Forskningen viser, at gravides kost og herunder mængden af fiskeolie har stor betydning for, om det kommende barn vil udvikle astma og allergi eller ej.

Ny dansk forskning tyder på, at gravide der spiser relativt meget fisk, sænker deres barns risiko for at lide af astma i syv-årsalderen med ca. 30% i forhold til gravide, der ikke spiser fisk. I den seneste undersøgelse har forskere fra Center for Føtal Programmering i Danmark i tre år forsket i påvirkning af fostre og disse påvirkningers betydning for børns sundhed. Forskerne har fulgt omkring 70.000 gravide, der i årene 1996-2003 udfyldte spørgeskemaer om deres kost.

Tilsvarende resultat med fiskeolie
I 2009 gav det store overskrifter, da en svensk, videnskabelig undersøgelse kunne vise, at gravide med familiær allergisk baggrund, der dagligt tog en kombination af opkoncentreret fiskeolie tilsat to B-vitaminer fra graviditetens 25. uge, fik en markant nedsat risiko for at få et barn med fødevareallergi eller allergisk eksem. Dagsdosis svarede til 2,7 gram omega-3 fedtsyrer dagligt.

Fisk og forurening
En del gravide er bange for at spise fisk på grund af risikoen for, at fiskene er forurenet med eksempelvis kviksølv og dioxin – og med god grund. Grænseværdien for indtagelse af kviksølv er blot 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen, men selv koncentrationer under denne grænseværdi er sundhedsskadelige og nedsætter intelligensen. Anden forskning fra 2011 viser, at der ikke fødes børn med en intelligenkvotient højere end 100, hvis kviksølvindholdet i navlestrengsblodet er højere end 13 mikrogram/L.

Hvor danske sundhedsmyndigheder kun anbefaler gravide at spise højst 125 gram østersølaks om måneden, på grund af dets høje indhold af dioxin, fraråder de svenske myndigheder helt, at gravide spiser laks fra Østersøen.

En fordel ved de bedste fiskeolier er, at de i praksis er helt fri for de miljøgifte, som vi risikerer at finde i fisk.

Refs.

  • Maslova E, et al. Fish intake during pregnancy and the risk of child asthma and allergic rhinitis – longitudinal evidence from the Danish National Birth Cohort. Br J Nutr. 2013. E-pub ahead of print
  • Mahaffey KR, et al. Balancing the benefits of n-3 polyunsaturated fatty acids and the risks of methylmercury exposure from fish consumption. Nutr rev 2011;69(9):493-508
  • Furuhjelm C, et al. Fish oil supplementation in pregnancy and lactation may decrease the risk of infant allergy. Acta Paediatrica 2009;98(9):1461-7

Fiskeolie-fuser

Fisk

Danske fiskeolieprodukter er ikke sundheds-skadelige, og deres indhold af forurening er på grund af rensningen generelt lavere end hos fisk.

Var du en af de mange, der smed glasset med fiskeolie ud efter at have set udsendelsen Kontant sendt på Danmarks Radio november 2012 i den tro, at indholdet var fordærvet og dermed sundhedsskadeligt? I så fald var du for hurtig på aftrækkeren, idet det efterfølgende har vist sig, at der ikke er noget problem med danske fiskeolier.

På baggrund af den furore, som DR’s forbrugerprogram Kontant har skabt, gik DTU Fødevareinstituttet ind i sagen og har efterfølgende udsendt et responsum til de kritikpunkter, som forbrugerudsendelsen rejste om produktion og kvalitet af fiskeolier på det danske marked.

I DTUs responsum fremgår det blandt andet at

  • Fiskeolier til mennesker er ikke rådne eller mikrobiologisk fordærvede
  • Fiskeolie produceres på en sådan måde, at alle mikroorganismer fjernes fra råolien
  • Fiskeolier renses for uønskede stoffer
  • Ingen af de undersøgte olier var sundhedsskadelige i de relevante doser
  • Fiskeolier har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, som er sunde, idet de menes at kunne forebygge hjerte-kar-sygdom, sænke blodtrykket og blodets fedtindhold.
  • Derudover spiller de en vigtig rolle for vores hjernefunktion og for et normalt syn
  • Fiskeolie, der overholder fiskeoliebranchens egne værdier for harskhed, bevarer de sundhedsgavnlige effekter fra omega-3 fedtsyrerne

Olierne i en fisk begynder at oxidere straks efter at den er død. Vi kan således ikke helt undgå nogen grad af oxidering uanset kilden til vores omega-3 fedtsyrer. Olien skal dog være særdeles harsk, før den mister sin sundhedsgavnlige effekt. Hvor præcis den sundhedsskadelige grænse for oxidering af fiskeolie ligger, er ikke undersøgt. Blot ved vi nu, at de eksisterende grænseværdier ikke udgør noget sundhedsproblem – tværtimod.

Læs DTUs rapport om fiskeolier her

Klar effekt af fiskeolie – trods kritik fra forskere

Fisk-og-fiskeolie2

Omega 3 fedtsyrer fås fra fisk og fra tilskud. Ud over at være livsvigtige forebygger de en lang række sygdomme.

En ny såkaldt meta-analyse udgivet i tidsskriftet JAMA sår tvivl om effekten af fiskeolie. En nærlæsning af den originale artikel kan imidlertid afkræfte enhver tvivl om effekten af de sunde omega-3 fedtsyrer.

Så skete det igen: En videnskabelig artikel om kosttilskud går stik imod konklusioner fra stakkevis af artikler om emnet udgivet i videnskabelige tidsskrifter gennem årtier. Det seneste tilfælde af dette fænomen er endnu et eksempel på, hvordan man skræmmer en befolkning på et særdeles løst grundlag ved hjælp af såkaldte meta-analyser og konkluderer ud fra så omfattende materiale, at forskerne og medier ender op med at sammenligne ”æbler og pærer” og gøre hvidt til sort.

Årsagen kan koges ned til en kombination af en tvivlsom videnskabelig metode og sensations-journalistik. Resultatet bliver misinformation og i nogle tilfælde unødigt, udbredt ængstelse i befolkningen.

I en artikel udgivet i den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA (Journal of the American Medical Association), konkluderer en gruppe græske forskere, at tilskud af omega-3 fedtsyrer samlet set ikke er forbundet med hverken nedsat risiko for dødsfald (alle årsager), hjertedød, pludselig død, blodprop i hjertet eller slagtilfælde baseret på relative og absolutte mål.

Læs originalartiklen
Det tankevækkende er, at man får et helt andet indtryk end mediernes skræmmende overskrifter, når man læser artiklen i JAMA. Her fremgår det nemlig, at omega-3 fedtsyrer i virkeligheden formår at reducere alle dødsårsager på nær slagtilfælde – og efter normale statistiske sikkerhedsgrænser er hjertedødsfald faktisk nedsat signifikant.

Meta-analysers begrænsninger
Forskerne anvendte en meta-analyse, som er en metode hvor man samler data fra flere tidligere undersøgelser om emnet. Denne metode har en række svagheder og begrænsninger som er blevet ignoreret i den aktuelle analyse.

Æbler og pærer
Lad os kigge på grundlaget: Forskerne samlede data fra 20 tidligere undersøgelser, som samlet nåede op på mere end 68.000 deltagere. Der var tale om meget forskellige undersøgelser, som spændte over alt lige fra undersøgelser om kostrådgivning til placebo-kontrollerede undersøgelser. Alle mulige patientgrupper blev blandet, lige fra raske til nogle der har haft blodprop og lige fra små undersøgelser med 60 deltagere til nogle med mange tusinde deltagere. Derudover blev undersøgelser udført på europæere blandet med undersøgelser udført på japanere på trods af de meget store forskelle i livsstil og indtagelse af fisk, man finder i de to befolkningsgrupper.

I en metaanalyse kan man lægge en masse forskellige statistiske rammer over materialet og få lige så vidt forskellige svar. Det bør være klart for enhver, der ikke fortaber sig i den generaliserende statistik, at der må være forskel på, om man er ung eller gammel, om man er hjertepatient eller rask, om man får en høj eller en lav dosis omega-3 fedtsyrer, om man får lagt en kostplan med mere fisk eller om man får fiskeolietilskud og så videre. Man kan næppe heller forvente svar med samme troværdighed på hjertedød og andre alvorlige hændelser fra små studier med 60 eller 120 deltagere over et eller to år, hvor et hjertetilfælde må være yderst sjældent, som fra et studie med 12.000 deltagere over fire år, hvor man nok bedre kan stole på effekten!

Kvinder har mindre hjertesygdom
Det er for eksempel oplagt, at fiskeolie har større chance for at vise en virkning på europæere end på japanere, der jo i forvejen har langt lavere risiko for at få hjertesygdomme (på grund af deres forbrug af fisk) – og så endda japanske kvinder, der yderligere har en langt lavere statistisk risiko end mænd for at få hjertesygdom. I JAMA-artiklen kan man faktisk se, at fiskeolie virker fint med en statistisk signifikant nedsat risiko langt hen ad vejen. Resultatet bliver da også først ikke-signifikant, i det øjeblik man medtager en stor japansk undersøgelse med 18.645 japanere – heraf 12.786 kvinder. Hvem har lyst til at skulle konkurrere med japanske kvinder om at undgå hjertesygdom? De har da tabt på forhånd! Ydermere blev japanerne ikke behandlet med fiskeolie eller placebo (uvirksom behandling); de fik enten fiskeolie sammen med statiner eller statiner alene!

Statiner
Problemet med at medtage statiner i en undersøgelse af fiskeolie (omega-3) er, at statiner er en gruppe lægemidler der har vist at kunne nedsætte risikoen for hjertesygdom alene, hvorfor det er svært at fortolke resultatet fra dette og lignende undersøgelser, hvor der anvendes hjertemedicin.

Positiv effekt
Det er derfor svært at bruge denne sammenblanding til andet end at dyrke en interesse for komplicerede statistiske øvelser. Hvis man absolut SKAL bruge den til noget, kan man jo se på figur 4 i JAMA-artiklen side 1029. Her er det let at overskue, at hovedvægten af fiskeolie-effekten faktisk er positiv – som resultatet derfor også bliver. Det er blot ikke signifikant for alle typer hjertesygdom, men her er selektion og metode mere afgørende end effekten.

Det er i forvejen svært at lave kontrollerede forsøg med naturlige stoffer, da den kontrolgruppe man sammenligner med naturligt via kosten indtager ukendte mængder af de stoffer man ønsker at undersøge. Meta-analyser som denne gør det ikke bedre og slet ikke når medier forvrænger konklusionerne yderligere.

Til alle brugere af fiskeolietilskud er der blot at sige: Fortsæt trygt med dine tilskud. Du kan kun blive sundere!

Ref.
Rizos EC, et al. Association Between Omega-3 Fatty Acid Supplementation and Risk of Major Cardiovascular Disease Events: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA 2012;308(10):1024-33.

Palmeolie i fødevarer

Palmeolie er en af de mest anvendte vegetabilske olier i verden. Den bruges både som madlavningsolie og til olieholdige kosttilskud.

Det skyldes, at den i forhold til andre olier på markedet er blandt de billigste, og samtidig udmærker den sig ved at have et højt indhold af antioxidanter og ved at være oxidativt stabil på grund af dens lave indhold af umættede fedtsyrer. At olien er stabil, det vil sige mindre tilbøjelig til at blive harsk, er af stor betydning for produkter, der skal holde sig sunde også ved sidste salgsdato et par år efter produktion.

Både i mad og kosttilskud er olie i stand at opløse fedtopløselige vitaminer eller andre fedtopløselige stoffer, hvis optagelse i kroppen øges af tilstedeværende fedt. Der er mange forskellige olier at vælge imellem til det formål. Det vil være oliens indkøbspris sat i forhold til oliens egenskaber, der afgør, hvilken olie et firma vælger til deres produkt. Her prioriterer firmaer forskelligt.

Palmefrugter

De olieholdige frugter fra oliepalmer.

Oliepalmen

Oliepalmen med det latinske navn Elaeis guineensis Jacq. er i familie med kokospalmen og kan blive op mod 30 meter høj. Den vokser vildt i Vestafrikas regnskove og dyrkes kommercielt overalt i troperne, hvor nedbøren er rigelig. Olienpalmen danner klaser med hver 1000 – 3000 blommestore, gule eller orange, olieholdige stenfrugter. Frugtkødet og kernerne giver en fin, velduftende olie

Om palmeolie:

  • Er en af de mest anvendte vegetabilske olier i verden
  • Har en neutral smag
  • Er koldpresset, uhærdet og uraffineret
  • Indeholder 50% mættet og 50% umættet fedt, hvilket gør, at olien er halvfast ved stuetemperatur.
  • På grund af den naturlige balance mellem mættede og umættede fedtsyrer er det unødvendigt at hydrogenere palmeolie
  • Den mættede fedtsyre, som udgør halvdelen af palmeolie, påvirker ikke kroppens kolesterolniveau negativt
  • Indeholder ikke transfedt
  • Har en bedre fedtsyresammensætning end animalsk fedt
  • Har et højt indhold af antioxidanter, herunder en blanding af naturlige E-vitaminer (tocopheroler og tocotrienoler) samt carotener
  • Er oxidativt stabil – også ved høje temperaturer
  • Har lang holdbarhed

Palmeolie og miljøet
Den store efterspørgsel på palmeolie har desværre medført, at der ryddes regnskov til fordel for palmeolieplantager, hvorved vi risikerer at miste mange plante- og dyrearter. På Sumatra går det blandt andet ud over orangutangers leveområder. Miljøbevidste forbrugere har derfor søgt at undgå produkter, der indeholder palmeolie, men det har længe været svært eller umuligt at identificere produkter fra den skadelige palmeolieproduktion.

Ansvarligt produceret palmeolie
I 2003 blev der lavet et tiltag, som gav miljøbevidste forbrugere, hvad der kan betegnes som et reelt og ansvarligt valg, idet Verdensnaturfonden WWF medvirkede til stiftelsen af Round Table for Sustainable Palm Oil (RSPO), hvor målet var at promovere en mere bæredygtig produktion af palmeolie. Man ønskede blandt andet, at palmeolieproduktionen skal foregå på såkaldt sekundære skovarealer, som ikke er regnskovsarealer. Der skal anvendes de bedst tilgængelige dyrkningsmetoder, således at natur og miljø beskyttes, og der skal tages hensyn til urfolk, så de ikke får ødelagt deres leveområder.

Lange forhandlinger mellem producenter og importører af palmeolie er mundet ud i en standard for bæredygtig palmeolie (CSPO – Certified Sustainable Palm Oil). Denne standard inkluderer både sociale og miljømæssige aspekter, der blandt andet skal sikre, at der ikke ryddes nye områder af oprindelig regnskov til at producere certificeret palmeolie.

Med etableringen af Round Table for Sustainable Palm Oil har forbrugere af kosttilskud og fødevarer med palmeolie fået mulighed for at kræve af en palmeolie-producent, at virksomheden kun anvender certificeret palmeolie fra bæredygtig plantagedrift.

Link til RSPO