Sænk risikoen for brystkræft med fiber

Hert ses et eksempel på en fiberrig morgenmad. En fiberrig kost bør ikke være et modelune, men en fast integreret bestanddel af den daglige kost.

Kvinder der spiser flere fiberrige fødevarer i teenageårene og det tidlige voksenliv sænker deres risiko for at udvikle brystkræft betydeligt senere i livet i forhold til dem, der spiser færre kostfibre, i ungdommen viser en ny undersøgelse lavet af forskere fra Harvard.

Ud af de mere end 90.000 kvinder yngre kvinder der havde udfyldt spørgeskemaer om deres kost i 1991 var der i 1998 lidt over 44.000 kvinder der også besvarede spørgeskemaer om deres kosvaner i gymnasietiden.

Forskerne analyserede kvindernes fiberindtagelse og justerede for en række andre faktorer, såsom race, tilfælde af brystkræft i familien, body mass index, vægtændring over tid, deres menstruation, brug af alkohol og andre kostfaktorer.

Ved at sammenholde fiberindtagelsen med antallet af brystkræfttilfælde fandt forskerne, at risikoen for at udvikle brystkræft var 12% -19% lavere blandt kvinder, der spiste flere kostfibre i den tidlige voksenalder, afhængigt af hvor meget mere de spiste. Et højt fiberindtag under puberteten var forbundet med en 16% lavere risiko for brystkræft for alle aldersklasser og 24% lavere risiko for brystkræft før menopausen. Hos alle kvinderne var der en stærk omvendt sammenhæng mellem fiberindtag og tilfælde af brystkræft. Hver gang fiberindtagelsen i de tidlige voksenår blev forøget med 10 gram – fra eksempelvis et æble og to skiver fuldkornsbrød eller en halv kop hver af kogte kidneybønner og kogt blomkål eller squash –  så faldt risikoen for brystkræft med 13%. Den største tilsyneladende effekt kom fra frugt- og grøntsagsfibre.

Denne undersøgelse styrker den hypotese, at et højt fiberindtag nedsætter risikoen for brystkræft og understreger samtidig vigtigheden af at vi spiser en fiberrig kost, især i det tidlige voksenliv.

Statistik
I Danmark opstår der ca. 4.900 nye tilfælde af brystkræft hos kvinder. Hos mænd er tallet ca. 30. Der dør lidt under 1200 kvinder om året af sygdommen ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse.

 

Tilbage i 1970erne skyllede en kostfiberbølge ind over landet, men interessen for kostfibre svandt desværre ind igen, hvilket er en skam, for i dag ved vi endnu mere om effekten af kostfibre end dengang.

Vi ved for eksempel, at kostfibre:

  • Gavner tarmfloraen ved at fremme de gode bakterier, som holder sundhedsskadelige bakterier i skak
  • Gavner tarmbakterier som påvirker immunforsvaret i gunstig retning via immunceller i tarmvæggen
  • Sænker mavesækkens tømningshastighed og forlænger mæthedsfornemmelsen efter et måltid
  • Nedsætter fødens transittid i tarmen sammen med væske, hvilket forebygger forstoppelse.
  • Øger mæthedsfornemmelsen uden at bidrage med kalorier
  • Binder fedt i tarmen
  • Kan danne en slim i tarmen som sænker optagelsen af glukose som igen er med at at stabilisere blodsukkeret og forebygge sygdomme relateret til ustabilt blodsukker
  • Indirekte er med at at nedsætte kroppens kolesterolmængde

Hvorfor virker fibre mod brystkræft?
Ud over fibres indirekte gavnlige påvirkning af immunforsvaret, eksisterer der den hypotese, at idet mængden af kvindelige kønshormoner er stærkt knyttet til brystkræft, vil en fiberrig kost nedsætte brystkræfttilfælde ved at hæmme reabsorptionen af østrogen. Derved vil der cirkulere mindre østrogen i kvindernes blodbaner.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at kvinders brystvæv er særligt modtageligt for kræftfremkaldende påvirkning i barndommen og det tidlige voksenliv. Faktisk har den meget store undersøgelse kaldet Nurses’ Health Study II vist, at den mængde fiber man indtager i ungdommen er omvendt proportional med udvikling af godartet brystsygdom (godartede knuder), som antages at være et forstadie til brystkræft. Den fjerdedel af  kvinder der indtog mest fiber havde 25% lavere risiko for godartet brystsygdom end den fjerdedel, der indtog mindst fiber, hvilket også peger på vigtigheden af fiber i ungdomsårene.

Fibre fra kosten
Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger bør vi indtage 25-35 gram kostfibre pr. dag svarende til 3 gram pr. megajoule.

De fødevarer der indeholder flest kostfibre er grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter. Er man i tvivl om indholdet af fibre i ens kost, finder man nemt en oversigt over fødevarenes fiberindhold på nettet. Endelig kan et tilskud af kostfibre i form at kosttilskud være en god hjælp til at sikre, at man når op på det ønskede fiberniveau.

Ref.
Farvid MS, at al. Dietary Fiber Intake in Young Adults and Breast Cancer Risk. Pediatrics. 2016 Mar;137(3):1-11.

Klik her for at få mere information om kostfibre

For få kostfibre giver stive blodårer

Tre_unge

Lige som så meget andet bør en fiberrig kost indgå som en naturlig del af opdragelsen fra en tidlig alder.

Stive, uelastiske arterier giver forhøjet blodtryk, forøget pres på hjertemusklen og en nedsat blodforsyning til hjertet og en række forskellige hjerte-kar-komplikationer, der typisk sætter ind efter 50 års-alderen.

En gruppe forskere fra Holland har undersøgt, om et lavt indtag af fibre (og fiberrige fødevarer) i ungdomsårene er forbundet med de stive, uelastiske blodårer der kommer senere i voksenlivet.

Det er allerede kendt, at en høj fiberindtagelse er forbundet med en nedsat risiko for hjerte-karsygdom, men det er ikke tilstrækkeligt afklaret hvordan. Hvis en høj fiberindtagelse nedsætter blodårernes stivhed kan det i det mindste delvis forklare den hjertebeskyttende effekt, som vi kan observere.

Forskerne foretog en længerevarende kohorteundersøgelse af 373 deltagere, hvis kost blev undersøgt fra de var 13 til 36 år. Deltagerne fik derudover målt arteriestivheden i tre store arterier fra 2 til 8 gange, i gennemsnit 5 gange.

Forskerne fandt faktisk, at de stive arterier begynder meget tidligt i livet. Selv når forskerne justerede for køn, alder, højde, deres totale energiindtag og andre livsstilsfaktorer viste det sig, at de deltagere der havde den laveste fiberindtagelse, dvs. et lavt forbrug af frugt, grønt og fuldkornsprodukter, også havde de mindst elastiske halsblodkar som voksne.

Ikke uventet opfordrer forskerne til, at unge tilskyndes til at spise en mere fiberrig kost.

Ref.
Van de Laar, et al. Lower lifetime dietary fiber intake is associated with carotid artery stiffness: the Amsterdam Growth and Health Longitudinal Study.Am J Clin Nutr. 2012; 96(1):14-23.

Ny strategi mod farlig bugfedme?

Overvaegt

Det er primært det usynlige fedt omkring organerne der er farligt, men for at blive af med det, skal man tabe sig.

Vi rummer både hvide og brune fedtceller i kroppen, selv om vi har flest af de hvide. En anden forskel er, at brune fedtceller omdanner fedt til varme, hvorimod hvide fedtceller ophober det og vokser. Nu har forskere fundet en måde at få hvide fedtceller til at opføre sig som brune, og det kan muligvis engang blive en ny måde at komme bugfedme til livs på.

Mennesket består af to slags fedt: Det hvide og det brune. Forskellen ligger i, at hvor de hvide fedtceller lagrer fedt fra kosten og vokser, er de brune i stand til at forbrænde fedtet og omdanne det til varme (energi). Man ved samtidig, at det farlige bugfedt, som især har en tendens til at samle sig omkring de vitale organer, består af hvidt fedt, og det er netop denne type fedt, som er skadelig, da det øger risikoen for diabetes, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk og demens.

Forskere fra Harvard Medical School har imidlertid påvist, at man ved at hæmme et særligt enzym, Aldh1a1 (retinaldehyd dehydrogenase), kan få hvide fedtceller til at ændre karakter og opføre sig som brune fedtceller. Netop dette enzym findes i stort omfang i hvide fedtceller, og dermed har man banet vejen for at kunne komme problemet med de hvide fedtceller til livs.

Aldh1a1 indgår i kroppens omdannelse af vitamin A (retinol) til retinoider, som har en række vigtige opgaver, herunder at kontrollere fedtcellers udvikling og virkning. Forskerne har observeret (både i humanforsøg og forsøg med mus), at når Aldh1a1-enzymet mangler, får det hvide fedtceller til at påtage sig brune fedtcellers egenskaber. De ændrer med andre ord natur. Hvide fedtceller i bugfedt begynder blandt andet at producere proteiner, som findes i brunt fedtvæv, for eksempel UCP1. Dette protein er kendetegnet ved, at det frigiver varme.

Med den nye viden håber forskerne at kunne mindske bugfedme, forebygge vægtstigning og sænke blodsukkerniveauet hos mennesker med for meget hvidt fedtvæv og høj forekomst af bugfedme.

Fibre mod organfedt
I øjeblikket er de mest anvendte strategier mod denne slags fedme: Motion, kostvejledning, medicin og i alvorlige fald kirurgiske indgreb. I kategorien kostvejledning viste en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Obesity, at et øget indtag af opløselige kostfibre er en god hjælp til at tabe organfedt. For hver 10 gram opløselige fibre, som du indtager om dagen, mister du 3,7% mavefedt over en periode på fem år. Hvis du dyrker moderat motion kan du fordoble tabet af organfedt. Man taber også en mindre mængde underhudsfedt, men underhudsfedt er ikke lige så usundt som det fedt, der sidder mellem kroppens indre organer.

Kilde: Nature Medicine, Maj 2012 og Obesity, februar 2012.

Fiberholdig kost beskytter kvinder mod hjertesygdomme

Fiberkost

Fibre i kosten giver tarmen noget at arbejde med, øger mæthedsfornemmelsen, binder fedtstoffer og nærer tarmens naturlige mikroflora.

Ny svensk undersøgelse afslører, at især kvinder har fordel af at spise en kost med et højt fiberindhold.

Er du kvinde og vil mindske din risiko for at udvikle hjertesygdomme, skal du sørge for at lægge fiberholdige fødevarer i din indkøbskurv. En ny svensk undersøgelse viser nemlig, at kvinder med højest fiberindtag har omtrent 25 procent lavere risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb end kvinder med et lavt fiberindtag. Gode fiber-kilder er for eksempel fuldkornsbrød og grove grøntsager.

Undersøgelsen, som er udført af forskere fra Lund Universitet med Peter Wallström i spidsen, kunne ikke påvise helt den samme beskyttende virkning af fiber hos mænd men viste dog, at en fiberholdig kost beskytter mænd mod slagtilfælde.

Ialt 8.139 mænd og 12.535 kvinder i alderen 44-73 år medvirkede i undersøgelsen, som bakker op om de talrige øvrige undersøgelser, hvor man har påvist en sundhedsfremmende virkning af et højt fiberindtag.

Kilde: PLoS One. 2012;7(2):e31637. Epub 2012 Feb 27.