Klar effekt af fiskeolie – trods kritik fra forskere

Fisk-og-fiskeolie2

Omega 3 fedtsyrer fås fra fisk og fra tilskud. Ud over at være livsvigtige forebygger de en lang række sygdomme.

En ny såkaldt meta-analyse udgivet i tidsskriftet JAMA sår tvivl om effekten af fiskeolie. En nærlæsning af den originale artikel kan imidlertid afkræfte enhver tvivl om effekten af de sunde omega-3 fedtsyrer.

Så skete det igen: En videnskabelig artikel om kosttilskud går stik imod konklusioner fra stakkevis af artikler om emnet udgivet i videnskabelige tidsskrifter gennem årtier. Det seneste tilfælde af dette fænomen er endnu et eksempel på, hvordan man skræmmer en befolkning på et særdeles løst grundlag ved hjælp af såkaldte meta-analyser og konkluderer ud fra så omfattende materiale, at forskerne og medier ender op med at sammenligne ”æbler og pærer” og gøre hvidt til sort.

Årsagen kan koges ned til en kombination af en tvivlsom videnskabelig metode og sensations-journalistik. Resultatet bliver misinformation og i nogle tilfælde unødigt, udbredt ængstelse i befolkningen.

I en artikel udgivet i den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA (Journal of the American Medical Association), konkluderer en gruppe græske forskere, at tilskud af omega-3 fedtsyrer samlet set ikke er forbundet med hverken nedsat risiko for dødsfald (alle årsager), hjertedød, pludselig død, blodprop i hjertet eller slagtilfælde baseret på relative og absolutte mål.

Læs originalartiklen
Det tankevækkende er, at man får et helt andet indtryk end mediernes skræmmende overskrifter, når man læser artiklen i JAMA. Her fremgår det nemlig, at omega-3 fedtsyrer i virkeligheden formår at reducere alle dødsårsager på nær slagtilfælde – og efter normale statistiske sikkerhedsgrænser er hjertedødsfald faktisk nedsat signifikant.

Meta-analysers begrænsninger
Forskerne anvendte en meta-analyse, som er en metode hvor man samler data fra flere tidligere undersøgelser om emnet. Denne metode har en række svagheder og begrænsninger som er blevet ignoreret i den aktuelle analyse.

Æbler og pærer
Lad os kigge på grundlaget: Forskerne samlede data fra 20 tidligere undersøgelser, som samlet nåede op på mere end 68.000 deltagere. Der var tale om meget forskellige undersøgelser, som spændte over alt lige fra undersøgelser om kostrådgivning til placebo-kontrollerede undersøgelser. Alle mulige patientgrupper blev blandet, lige fra raske til nogle der har haft blodprop og lige fra små undersøgelser med 60 deltagere til nogle med mange tusinde deltagere. Derudover blev undersøgelser udført på europæere blandet med undersøgelser udført på japanere på trods af de meget store forskelle i livsstil og indtagelse af fisk, man finder i de to befolkningsgrupper.

I en metaanalyse kan man lægge en masse forskellige statistiske rammer over materialet og få lige så vidt forskellige svar. Det bør være klart for enhver, der ikke fortaber sig i den generaliserende statistik, at der må være forskel på, om man er ung eller gammel, om man er hjertepatient eller rask, om man får en høj eller en lav dosis omega-3 fedtsyrer, om man får lagt en kostplan med mere fisk eller om man får fiskeolietilskud og så videre. Man kan næppe heller forvente svar med samme troværdighed på hjertedød og andre alvorlige hændelser fra små studier med 60 eller 120 deltagere over et eller to år, hvor et hjertetilfælde må være yderst sjældent, som fra et studie med 12.000 deltagere over fire år, hvor man nok bedre kan stole på effekten!

Kvinder har mindre hjertesygdom
Det er for eksempel oplagt, at fiskeolie har større chance for at vise en virkning på europæere end på japanere, der jo i forvejen har langt lavere risiko for at få hjertesygdomme (på grund af deres forbrug af fisk) – og så endda japanske kvinder, der yderligere har en langt lavere statistisk risiko end mænd for at få hjertesygdom. I JAMA-artiklen kan man faktisk se, at fiskeolie virker fint med en statistisk signifikant nedsat risiko langt hen ad vejen. Resultatet bliver da også først ikke-signifikant, i det øjeblik man medtager en stor japansk undersøgelse med 18.645 japanere – heraf 12.786 kvinder. Hvem har lyst til at skulle konkurrere med japanske kvinder om at undgå hjertesygdom? De har da tabt på forhånd! Ydermere blev japanerne ikke behandlet med fiskeolie eller placebo (uvirksom behandling); de fik enten fiskeolie sammen med statiner eller statiner alene!

Statiner
Problemet med at medtage statiner i en undersøgelse af fiskeolie (omega-3) er, at statiner er en gruppe lægemidler der har vist at kunne nedsætte risikoen for hjertesygdom alene, hvorfor det er svært at fortolke resultatet fra dette og lignende undersøgelser, hvor der anvendes hjertemedicin.

Positiv effekt
Det er derfor svært at bruge denne sammenblanding til andet end at dyrke en interesse for komplicerede statistiske øvelser. Hvis man absolut SKAL bruge den til noget, kan man jo se på figur 4 i JAMA-artiklen side 1029. Her er det let at overskue, at hovedvægten af fiskeolie-effekten faktisk er positiv – som resultatet derfor også bliver. Det er blot ikke signifikant for alle typer hjertesygdom, men her er selektion og metode mere afgørende end effekten.

Det er i forvejen svært at lave kontrollerede forsøg med naturlige stoffer, da den kontrolgruppe man sammenligner med naturligt via kosten indtager ukendte mængder af de stoffer man ønsker at undersøge. Meta-analyser som denne gør det ikke bedre og slet ikke når medier forvrænger konklusionerne yderligere.

Til alle brugere af fiskeolietilskud er der blot at sige: Fortsæt trygt med dine tilskud. Du kan kun blive sundere!

Ref.
Rizos EC, et al. Association Between Omega-3 Fatty Acid Supplementation and Risk of Major Cardiovascular Disease Events: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA 2012;308(10):1024-33.

Gode og dårlige urter til hukommelsen:

Grøn te styrker, pot svækker.

Hjerneurter

Flere planter indeholder stoffer med en indvirkning på hjernefunktionen.

To nye videnskabelige undersøgelser har hver især undersøgt en urt og dens indvirkning på hjernefunktion og hukommelse. Undersøgelserne viser, at de to urter har modsatrettede virkninger på hukommelsen, men også at der er nogle nuancer i en sådan konklusion.

Grøn te (Camellia sinensis)
Der er tidligere lavet undersøgelser af grøn te, som har vist en gavnlig effekt på kognitive evner som for eksempel opmærksomhed og hukommelse. Denne undersøgelse er dog den første, hvor man har anvendt MR-scanning til at dokumentere en sådan effekt.

Undersøgelsen, der var lille men af høj kvalitet, blev ledet af professor Borgwardt fra Universitetshospitalet i Schweiz, hvor 12 frivillige, raske, unge mænd mellem 21 og 28 år blev bedt om at udføre en opgave, hvor de skulle bruge deres arbejdshukommelse efter at have drukket 250 eller 500 ml af en vallebaseret læskedrik med eller uden tilsat grøn te-ekstrakt. Forsøgspersonernes hjerneaktivitet blev registreret af en MR-scanner, mens de udførte deres opgave.

MR-billederne viste, at drikken, der var tilsat grøn te-ekstrakt, gav en øget aktivitet i et afgrænset område af hjernen betegnet det dorsolaterale prefrontale cortex (DLPFC), som sammen med andre områder i hjernen er knyttet til arbejdshukommelsen og andre overordnede funktioner. Effekten var desuden dosisrelateret, således at højere dosering af grøn te gav en større aktivering af DLPFC.

Om grøn te
Grøn te er blade fra busken Camellia sinensis. Tebladene fermenteres ikke ligesom sort te. Grøn te indeholder mere end 300 forskellige aktive plantestoffer som polyphenoler, især catechiner, men også koffein og tannin.


Hamp (Cannabis sativa)

Den anden undersøgelse udført af forskere fra England og USA var noget større. Her indgik 1.037 New Zealændere, som var blevet fulgt i over 40 år.

Forskerne ønskede at undersøge sammenhængen mellem vedvarende brug af cannabis og dens effekt på tænkning og adfærd, samt om en neuropsykologisk tilbagegang er størst blandt unge debuterende hashmisbrugere.

Brugen af cannabis blev konstateret ved interviews da deltagerne var 18, 21, 26, 32 og 38 år gamle. Der blev foretaget neuropsykologiske tests i 13-års alderen før et eventuelt misbrug og igen i 38-års alderen efter at deltagerne måtte have fået et vedvarende forbrug af cannabis.

De neuropsykologiske tests havde til formål at vurdere deltagernes hukommelse, den hastighed hvormed deres hjerne bearbejdede data, deres evne til at ræsonnere samt hjernens bearbejdning af visuelle indtryk.

Undersøgelsen viste, at de der vedholdende havde brugt pot som teenagere, scorede signifikant dårligere i de fleste af prøverne. De venner og pårørende, der også blev interviewet som en del af studiet, var mere tilbøjelige til at rapportere, at de tunge cannabisbrugere havde problemer med opmærksomhed og hukommelse såsom at miste fokus og glemme opgaver.

Nedgang i intelligenskvotient
Forskerne fandt også, at de der begyndte at bruge cannabis i ungdomsårene og fortsatte i flere år efter viste en gennemsnitlig nedgang i intelligenskvotient på otte point i alderen fra 13 – 38 år.

Der var i øvrigt ikke tegn på, at ophør af cannabisbrug blandt dem, der var begyndt tidligt, var i stand til fuldt ud at genoprette deres neuropsykologiske funktionsniveau. Det tyder på, at cannabis virker som et neurotoksin på den unge hjerne og sætter samtidig fokus på vigtigheden af en forebyggende indsats rettet mod de unge.

Til gengæld viste undersøgelsen ikke et tilsvarende fald hos de deltagere, der først var begyndt at tage cannabis som voksne, hvor deres hjerner var fuldt udviklede.

Undersøgelsen har dog ikke kunnet vise hvilken aldersgrænse, der måtte være sikker med henblik på vedvarende brug af cannabis.

Om almindelig hamp
Hampeplanten kan bliver over tre meter høj. Den indeholder flere hundrede forskellige stoffer, hvoraf en stor gruppe er såkaldte cannabinoider. Af disse cannabinoider er det fedtopløselige stof TetraHydroCannabinol (THC) det mest udforskede. Det er også det primære psykoaktive stof, og indholdet af THC bruges som mål for produktets styrke. Det bør fremhæves, at dyrkning og besiddelse af cannabisprodukter er illegalt i de fleste lande.

 

Kilder:

  • Borgwardt S, et al. Neural effects of green tea extract on dorsolateral prefrontal cortex. Eur J Clin Nutr. 2012. E-pub ahead of print.
  • Meier MH, et al. Persistent cannabis users show neuropsychological decline from childhood to midlife. PNAS 2012. E-pub ahead of print.

For få kostfibre giver stive blodårer

Tre_unge

Lige som så meget andet bør en fiberrig kost indgå som en naturlig del af opdragelsen fra en tidlig alder.

Stive, uelastiske arterier giver forhøjet blodtryk, forøget pres på hjertemusklen og en nedsat blodforsyning til hjertet og en række forskellige hjerte-kar-komplikationer, der typisk sætter ind efter 50 års-alderen.

En gruppe forskere fra Holland har undersøgt, om et lavt indtag af fibre (og fiberrige fødevarer) i ungdomsårene er forbundet med de stive, uelastiske blodårer der kommer senere i voksenlivet.

Det er allerede kendt, at en høj fiberindtagelse er forbundet med en nedsat risiko for hjerte-karsygdom, men det er ikke tilstrækkeligt afklaret hvordan. Hvis en høj fiberindtagelse nedsætter blodårernes stivhed kan det i det mindste delvis forklare den hjertebeskyttende effekt, som vi kan observere.

Forskerne foretog en længerevarende kohorteundersøgelse af 373 deltagere, hvis kost blev undersøgt fra de var 13 til 36 år. Deltagerne fik derudover målt arteriestivheden i tre store arterier fra 2 til 8 gange, i gennemsnit 5 gange.

Forskerne fandt faktisk, at de stive arterier begynder meget tidligt i livet. Selv når forskerne justerede for køn, alder, højde, deres totale energiindtag og andre livsstilsfaktorer viste det sig, at de deltagere der havde den laveste fiberindtagelse, dvs. et lavt forbrug af frugt, grønt og fuldkornsprodukter, også havde de mindst elastiske halsblodkar som voksne.

Ikke uventet opfordrer forskerne til, at unge tilskyndes til at spise en mere fiberrig kost.

Ref.
Van de Laar, et al. Lower lifetime dietary fiber intake is associated with carotid artery stiffness: the Amsterdam Growth and Health Longitudinal Study.Am J Clin Nutr. 2012; 96(1):14-23.

Britisk undersøgelse: Kun 20% får nok frugt og grønt

Frugt-og-groent

Der skal mere grønt og frugt på bordet både i England og ikke mindst i Danmark.

Rundspørge blandt englændere viser, at kun hver femte spiser spiser sundt nok. Hos danskerne ser det endnu værre ud.

Det slår sløjt til med briternes forbrug af frugt og grønt, viser en ny undersøgelse, som afslører, at gennemsnitligt 17% af lav-indkomstfamilierne spiser den anbefalede mængde frugt og grønt. Til sammenligning er der omtrent 27% af de mere velstillede, som evner at spise nok frugt og grønt til at nå op på den mængde frugt og grønt, som ifølge sundhedsmyndighederne er nødvendig for at forebygge livsstilsrelateret sygdom. Godt 2.000 personer medvirkede i undersøgelsen, som er udført for World Cancer Research Fund (WCRF).

Værre for danskerne
Det ser meget værre ud for os danskere. En undersøgelse fra Gartneriernes Afsætnings Udvalg (GAU) viser, at mindre end hver tiende herhjemme får den anbefalede mængde frugt og grønt. I 2011 var der 8,7 procent af de voksne danskere, der nåede op på det ønskede niveau, mens det i 2010 lykkedes for 9,4 procent.

Åbenbart kender 98 procent af danskerne til kostrådet om at spise 600 gram frugt og grønt dagligt, men alt for mange synes tilsyneladende, at det er for dyrt at købe frugt og grønt i butikkerne, og desuden er der alt for mange, der ikke kender til de mange muligheder man har for at anvende grøntsager i madlavningen.

Holder os raske
Ikke desto mindre er det utroligt vigtigt at spise en kost med tilpas høje mængder frugt og grønt, da det forsyner os med vitaminer, mineraler og kostfibre, som ikke alene er med til at forebygge problemer som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men som også hjælper os med at holde vægten.

Kilde:
BBC News, 14 maj 2012 og www.foodculture.dk (14. april 2012)

Ny strategi mod farlig bugfedme?

Overvaegt

Det er primært det usynlige fedt omkring organerne der er farligt, men for at blive af med det, skal man tabe sig.

Vi rummer både hvide og brune fedtceller i kroppen, selv om vi har flest af de hvide. En anden forskel er, at brune fedtceller omdanner fedt til varme, hvorimod hvide fedtceller ophober det og vokser. Nu har forskere fundet en måde at få hvide fedtceller til at opføre sig som brune, og det kan muligvis engang blive en ny måde at komme bugfedme til livs på.

Mennesket består af to slags fedt: Det hvide og det brune. Forskellen ligger i, at hvor de hvide fedtceller lagrer fedt fra kosten og vokser, er de brune i stand til at forbrænde fedtet og omdanne det til varme (energi). Man ved samtidig, at det farlige bugfedt, som især har en tendens til at samle sig omkring de vitale organer, består af hvidt fedt, og det er netop denne type fedt, som er skadelig, da det øger risikoen for diabetes, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk og demens.

Forskere fra Harvard Medical School har imidlertid påvist, at man ved at hæmme et særligt enzym, Aldh1a1 (retinaldehyd dehydrogenase), kan få hvide fedtceller til at ændre karakter og opføre sig som brune fedtceller. Netop dette enzym findes i stort omfang i hvide fedtceller, og dermed har man banet vejen for at kunne komme problemet med de hvide fedtceller til livs.

Aldh1a1 indgår i kroppens omdannelse af vitamin A (retinol) til retinoider, som har en række vigtige opgaver, herunder at kontrollere fedtcellers udvikling og virkning. Forskerne har observeret (både i humanforsøg og forsøg med mus), at når Aldh1a1-enzymet mangler, får det hvide fedtceller til at påtage sig brune fedtcellers egenskaber. De ændrer med andre ord natur. Hvide fedtceller i bugfedt begynder blandt andet at producere proteiner, som findes i brunt fedtvæv, for eksempel UCP1. Dette protein er kendetegnet ved, at det frigiver varme.

Med den nye viden håber forskerne at kunne mindske bugfedme, forebygge vægtstigning og sænke blodsukkerniveauet hos mennesker med for meget hvidt fedtvæv og høj forekomst af bugfedme.

Fibre mod organfedt
I øjeblikket er de mest anvendte strategier mod denne slags fedme: Motion, kostvejledning, medicin og i alvorlige fald kirurgiske indgreb. I kategorien kostvejledning viste en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Obesity, at et øget indtag af opløselige kostfibre er en god hjælp til at tabe organfedt. For hver 10 gram opløselige fibre, som du indtager om dagen, mister du 3,7% mavefedt over en periode på fem år. Hvis du dyrker moderat motion kan du fordoble tabet af organfedt. Man taber også en mindre mængde underhudsfedt, men underhudsfedt er ikke lige så usundt som det fedt, der sidder mellem kroppens indre organer.

Kilde: Nature Medicine, Maj 2012 og Obesity, februar 2012.

Bladgrønt beskytter mod ”sports-skader”

Blomstrende-broendkarse-300x225

Brøndkarse med det latinske navn Nasturtium officinale. Alene dets efternavn “officinale” viser, at her har vi en plante med mange gavnlige virkninger.

Hvad har brøndkarse og sport med hinanden at gøre? Ikke så meget, skulle man mene, men forskere har nu alligevel fundet en interessant sammenhæng.

Når du dyrker sport eller andre former for hårdt fysisk arbejde, frigives der i forbindelse med energiomsætningen i dine celler nogle skadelige partikler, der kaldes frie radikaler. Disse kan forvolde ødelæggende skader på kroppen og dens DNA (arvemateriale), men nu har videnskaben opdaget, at brøndkarse med sit indhold af særlige antioxidanter har en beskyttende virkning. En undersøgelse lavet af forskere fra Edinburgh Napier University og the University of Ulster viser, hvorledes brøndkarse kan forhindre noget af den skade, som opstår på grund af intensiv sport og derved maksimere udbyttet af en god omgang træning. Med dagligt indtag af en relativt lille mængde brøndkarse kan man øge kroppens niveauer af vigtige antioxidanter, som altså beskytter mod denne form for vævsskader.
Interessant nok var det ikke kun de personer, som spiste brøndkarse igennem hele forsøgsperioden, der opnåede gode beskyttelse. Selv deltagere, der blot fik en enkelt dosis af grøntsagen et par timer inden et træningspas, opnåede nøjagtig samme grad af beskyttelse som dem, der indtog brøndkarse regelmæssigt.

Ialt 10 raske mænd med en gennemsnitsalder på 23 år medvirkede i undersøgelsen. I otte uger skulle forsøgsdeltagerne spise 85 gram brøndkarse dagligt samtidigt med at udføre et intensivt træningsprogram på et løbebånd. En anden gruppe (kontrolgruppe) gennemførte et tilsvarende træningsprogram men uden at spise brøndkarse.

Kilde: Mark C. Fogarty, Ciara M. Hughes, George Burke, John C. Brown, Gareth W. Davison. “Acute and chronic watercress supplementation attenuates exercise-induced peripheral mononuclear cell DNA damage and lipid peroxidation” British Journal of Nutrition, 2012

Fiberholdig kost beskytter kvinder mod hjertesygdomme

Fiberkost

Fibre i kosten giver tarmen noget at arbejde med, øger mæthedsfornemmelsen, binder fedtstoffer og nærer tarmens naturlige mikroflora.

Ny svensk undersøgelse afslører, at især kvinder har fordel af at spise en kost med et højt fiberindhold.

Er du kvinde og vil mindske din risiko for at udvikle hjertesygdomme, skal du sørge for at lægge fiberholdige fødevarer i din indkøbskurv. En ny svensk undersøgelse viser nemlig, at kvinder med højest fiberindtag har omtrent 25 procent lavere risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb end kvinder med et lavt fiberindtag. Gode fiber-kilder er for eksempel fuldkornsbrød og grove grøntsager.

Undersøgelsen, som er udført af forskere fra Lund Universitet med Peter Wallström i spidsen, kunne ikke påvise helt den samme beskyttende virkning af fiber hos mænd men viste dog, at en fiberholdig kost beskytter mænd mod slagtilfælde.

Ialt 8.139 mænd og 12.535 kvinder i alderen 44-73 år medvirkede i undersøgelsen, som bakker op om de talrige øvrige undersøgelser, hvor man har påvist en sundhedsfremmende virkning af et højt fiberindtag.

Kilde: PLoS One. 2012;7(2):e31637. Epub 2012 Feb 27.

Palmeolie i fødevarer

Palmeolie er en af de mest anvendte vegetabilske olier i verden. Den bruges både som madlavningsolie og til olieholdige kosttilskud.

Det skyldes, at den i forhold til andre olier på markedet er blandt de billigste, og samtidig udmærker den sig ved at have et højt indhold af antioxidanter og ved at være oxidativ stabil på grund af dens lave indhold af umættede fedtsyrer. At olien er stabil, det vil sige mindre tilbøjelig til at blive harsk, er af stor betydning for produkter, der skal holde sig sunde også ved sidste salgsdato et par år efter produktion.

Både i mad og kosttilskud er olie i stand at opløse fedtopløselige vitaminer eller andre fedtopløselige stoffer, hvis optagelse i kroppen øges af tilstedeværende fedt. Der er mange forskellige olier at vælge imellem til det formål. Det vil være oliens indkøbspris sat i forhold til oliens egenskaber, der afgør, hvilken olie et firma vælger til deres produkt. Her prioriterer firmaer forskelligt.

Palmefrugter

De olieholdige frugter fra oliepalmer.

Oliepalmen

Oliepalmen med det latinske navn Elaeis guineensis Jacq. er i familie med kokospalmen og kan blive op mod 30 meter høj. Den vokser vildt i Vestafrikas regnskove og dyrkes kommercielt overalt i troperne, hvor nedbøren er rigelig. Olienpalmen danner klaser med hver 1000 – 3000 blommestore, gule eller orange, olieholdige stenfrugter. Frugtkødet og kernerne giver en fin, velduftende olie

Om palmeolie:

  • Er en af de mest anvendte vegetabilske olier i verden
  • Har en neutral smag
  • Er koldpresset, uhærdet og uraffineret
  • Indeholder 50% mættet og 50% umættet fedt, hvilket gør, at olien er halvfast ved stuetemperatur.
  • På grund af den naturlige balance mellem mættede og umættede fedtsyrer er det unødvendigt at hydrogenere palmeolie
  • Den mættede fedtsyre, som udgør halvdelen af palmeolie, påvirker ikke kroppens kolesterolniveau negativt
  • Indeholder ikke transfedt
  • Har en bedre fedtsyresammensætning end animalsk fedt
  • Har et højt indhold af antioxidanter, herunder en blanding af naturlige E-vitaminer (tocopheroler og tocotrienoler) samt carotener
  • Er oxidativ stabil – også ved høje temperaturer
  • Har lang holdbarhed

Palmeolie og miljøet
Den store efterspørgsel på palmeolie har desværre medført, at der ryddes regnskov til fordel for palmeolieplantager, hvorved vi risikerer at miste mange plante- og dyrearter. På Sumatra går det blandt andet ud over orangutangers leveområder. Miljøbevidste forbrugere har derfor søgt at undgå produkter, der indeholder palmeolie, men det har længe været svært eller umuligt at identificere produkter fra den skadelige palmeolieproduktion.

Ansvarligt produceret palmeolie
I 2003 blev der lavet et tiltag, som gav miljøbevidste forbrugere, hvad der kan betegnes som et reelt og ansvarligt valg, idet Verdensnaturfonden WWF medvirkede til stiftelsen af Round Table for Sustainable Palm Oil (RSPO), hvor målet var at promovere en mere bæredygtig produktion af palmeolie. Man ønskede blandt andet, at palmeolieproduktionen skal foregå på såkaldt sekundære skovarealer, som ikke er regnskovsarealer. Der skal anvendes de bedst tilgængelige dyrkningsmetoder, således at natur og miljø beskyttes, og der skal tages hensyn til urfolk, så de ikke får ødelagt deres leveområder.

Lange forhandlinger mellem producenter og importører af palmeolie er mundet ud i en standard for bæredygtig palmeolie (CSPO – Certified Sustainable Palm Oil). Denne standard inkluderer både sociale og miljømæssige aspekter, der blandt andet skal sikre, at der ikke ryddes nye områder af oprindelig regnskov til at producere certificeret palmeolie.

Med etableringen af Round Table for Sustainable Palm Oil har forbrugere af kosttilskud og fødevarer med palmeolie fået mulighed for at kræve af en palmeolie-producent, at virksomheden kun anvender certificeret palmeolie fra bæredygtig plantagedrift.

Link til RSPO